Fjerde Tangent: Venstre tog teten i socialpolitikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjerde Tangent: Venstre tog teten i socialpolitikken"

Transkript

1 Fjerde Tangent: Venstre tog teten i socialpolitikken 1 Vejen til landsmødets flertal. V- og C-grupper skulle overbevises. Oplæg til 70 ernes Socialreform i Folketinget. Kommissionen. LO og DA. Socialreformklubben. Ole Birk Olesen. Indhold Programudvalg Axels ændring satte mig i spil 2 1. Opspil til landsmødet 1963 forskellige strategier Landsmødet i Odense En hidsig aften før landsmødedebatten Socialpolitisk debat 1½ dag og et klart signal Venstres klare socialpolitiske profil var ikke så ny endda Fra landsmøde til Socialreformkommission Både folketingsgruppen og de konservative skulle overbevises Beslutningsforslaget i Folketinget Trivsel som offentlig ydelse og mantra Stor kommission: 23 medlemmer plus tilforordnede Arbejdsgruppe "til støtte for formanden" Fra Kommission til reform Tre dage i Hobro gav skitse til kommissionens resultat Fingrene væk fra arbejdsmarkedet Betænkningen trådte varsomt på statslige Hassan'er Meget sled på Bistandsloven fra starten forudseeligt? Socialreformklubben Et (mislykket?) opgør med Steincke-myten... 12

2 13.4. Reformen kom og verden gik videre Bragte jeg Venstre og Danmark på afveje? Oprydning i kategorikløvninger, men arbejdsmarkedet blev tilbage Den danske model og flexsecurity forskellige sider af samme sag Mobiliteten er ikke, hvad den var Nødvendig service presses af kontantydelser og politiske myter Mr. Micawber-princip for arbejdspladser Programudvalg Axels ændring satte mig i spil 1. Opspil til landsmødet 1963 forskellige strategier Der går en lige linje fra arbejdet i Venstres programudvalg om socialpolitik i over Socialreformkommissionen til 1970'ernes socialreform med sygesikring, Bistandslov, udlægning af Særforsorgen mv. Derfor denne tangent Nedsættelsen af Venstres programudvalg om socialpolitik i 1962, hvordan jeg landede som medlem i udvalget (i personlig egenskab uanset min ansættelse i Venstres Sekretariat), og forløbet i udvalget er omtalt foran i kap. 5. Interessen for drøftelserne i udvalget var i høj grad ved at blive vakt uden for udvalget. Hver for sig søgte vi da også råd hos andre. Jeg er megen tak skyldig til Kurt Sørensen og Henry Christensen for gode råd og solid opbakning. Som drøftelserne skred frem, og vi nærmede os landsmødet 1963, stod det klart, at en fælles løsning ikke var mulig. Selv om der på flere punkter var overensstemmelse tingene er sjældent kun sort og hvidt i politik var der samtidigt tale om to forskellige socialpolitiske retninger, begge baseret på en liberal holdning, om end tilpasset to forskellige tidsaldre landsmødet måtte vælge. På vej dertil valgte Søren Andersen/Reiermann og jeg helt forskellige strategier vel begge tilskyndet af vore respektive rådgivere. Reiermann satsede på toppen, på det flertal, denne retning allerede havde i folketingsgruppen, og som havde valgt Søren Andersen som deres ordfører. Folketingsmedlemmernes prestige skulle derefter bære et flertal igennem på landsmødet. Selv valgte jeg at gå direkte til bredden ud fra det ræsonnement, at det var fornuftige og selvstændigt tænkende mennesker, og at et sognerådsmedlem, en kredsformand, en lokal delegeret osv. hver for sig tæller lige så meget som et folketingsmedlem, når stemmerne på landsmødet skal gøres op.

3 Derfor rejste jeg meget i 1963 med min arbejdsgivers accept. Jeg var rundt i næsten alle kredseller i hvert fald amtsorganisationer. Jeg talte for og med hundredvis af Venstres kommunal- /sognerådsmedlemmer og med de fleste kredsformænd. Det gav mig en forståelse for og et netværk blandt lokalpolitikere, som holdt mange år også efter, at jeg var skiftet fra Venstres Sekretariat til Socialstyrelsen. En episode undervejs viser lidt om, hvor ihærdigt begge parter gik til sagen. Fra redaktør Jens Tang, en god ven af både Erik og mig, hørte jeg, at nogen var i gang med at samle nordjyske delegerede under sloganet: Vendsyssel står sammen om Søren. Jeg rejste straks til Frederikshavn til et møde med overlærer C. R. Robsøe, der var medlem af Venstres hovedbestyrelse. Vi havde en god og lang snak og kom til forståelse, og den nordjyske samling var afværget Landsmødet i Odense 1963 Normalt strakte et landsmøde sig over 2 dage. I 1963 var der sat 3 dage af til landsmødet i Odense. Der skulle være tid til at drøfte programfornyelsen. Næppe mange uden for Venstre og da slet ikke pressen havde forventet, at Venstres landsmøde med dets ca deltagere ville drøfte socialpolitik i næsten 1½ dag. Liberal Debat endnu var de en fraktion indenfor (?) Venstre havde været indbudt til at deltage i det forberedende udvalgsarbejde, men havde takket nej. Da der var forventet et meget stort antal ændringsforslag (det slog til, der kom ca. 1000!), og da man gerne ville samle dem i overskuelig form til de delegerede forud for landsmødet (mange delegerede ville gerne drøfte dem med deres bagland inden landsmødet), var der sat en frist for indsendelse, vistnok en måned. Ikke desto mindre valgte Liberal Debat at komme med deres ændringsforslag (så vidt jeg husker ca. 100) umiddelbart inden og så kort tid før landsmødet, at de delegerede ingen chance fik for at drøfte dem hjemmefra. Det var ikke venligt over for de delegerede, måske heller ikke særlig klogt. Adskillige af forslagene kunne såmænd uden problemer være indarbejdet, og nogle blev det da også. På det sociale område var mit problem, at flere af deres ændringsforslag ikke afveg særlig meget fra nogle af mine forslag, men jeg kunne absolut ikke tåle at blive slået i hartkorn med Liberal Debat I betragtning af deres studentikose sammensætning og adfærd var det en risiko - jeg var trods alt student og tilmed cand.polit.! Måske havde nogle af dem det tilsvarende i forhold til mig. I hvert fald gik det ikke så galt, og jeg kunne se, at den ellers så organiserede Liberal Debat -gruppe ved afstemningerne om det sociale afsnit revnede i 3 nogenlunde lige store dele, som stemte for henholdsvis Forslag A (Sørens), Forslag B (mit) og Forslag C (deres eget). 3. En hidsig aften før landsmødedebatten Tilbage til aftenen før landsmødets programdebat. Luften på Grand Hotel var tyk af forhåndsdrøftelser og underhåndskontakter på kryds og tværs. Ud på aftenen valgte jeg alligevel at gå over på et andet af Odenses hoteller, hvor mine gode venner i Liberale Arbejdere holdt møde. Omkring klokken halv tolv blev jeg kaldt tilbage til Grand, hvor det samlede og samlende programredaktionsudvalg holdt møde. I redaktionsudvalget sad bl.a. formændene for de enkelte programudvalg altså også Søren.

4 Da jeg kom, forlod Erik mødet og overlod til Axel som næstformand at lede det videre møde. Det var helt i overensstemmelse med råd, som Kurt og jeg og formentlig andre havde givet ham: Vi kunne risikere en uklar afgørelse, hvor han som partiformand skulle kunne stå op og ubundet sige: Forlig jer så, I skabhalse!. Dertil kom, at jeg måske ikke var helt sikker på, hvad Erik i den fase ville have valgt. Han var jo formand for gruppen, hvis flertal støttede Søren. 4 Nuvel, Axel tog over. De næste 2 timer blev jeg sat under pres. Træk forslag B!. - Hvad skal der føjes til A, for at du vil trække B? - Træk B! osv. Næsten 2 timer. Mit gennemgående svar var: Jeg vil ikke holde et landsmøde for nar! Hen mod de 2 timer stod Axel og jeg op over for hinanden på hver sin side af sofabordet, hvor programforslagene lå. Vi råbte højt! Søren hoppede i sædet han bemærkede ikke, at vi på skift pegede ned i programformuleringerne, og at der i hver udladning fra os begge hang en løs sætning, som den anden kunne gribe fat i. Pludselig ved halv to tiden standser Axel op midt i en udladning, strækker hånden frem og siger: Godt, så er vi enige! Søren sank sammen. 4. Socialpolitisk debat 1½ dag og et klart signal Dagen efter forelagde Søren Forslag A, der i det væsentlige byggede videre på den gældende sociale struktur. Han gjorde meget ud af at kritisere forslag B. Jeg forelagde Forslag B, der senere blev grundlag for Socialreformkommissionen, Sygekassernes afløsning, Bistandslov mv. Hvem der forelagde Forslag C ( Liberal Debats forslag), husker jeg faktisk ikke. Allerede min indledende bemærkning: Jeg skal ikke bruge min tid på at kritisere forslag A, men på at fortælle, hvad forslag B går ud på, gav så positiv reaktion i forsamlingen, at Viggo Hauch, en erfaren lands- og amtspolitiker, der sad sammen med Bette nede i salen, sagde: Han vinder! Forinden var der dog en lang og intensiv debat og en spændende afstemning. Som soluret og de lyse timer husker jeg bedst de mange indlæg, der anbefalede Forslag B. Mange kom fra sognerådsformænd det kaldtes borgmestrene i den tids over 1100 kommuner (det var jo før Kommunalreformen 1970). Det gjorde indtryk, når en stovt jysk sognerådsformand stod op og sagde: Forslag B siger jo det, vi gør derhjemme, når vi er fornuftige. Et indlæg husker jeg dog særligt. Peter Larsens. Vi var langt henne i debatten, da Peter kom til mig og sagde, at han var under hårdt pres fra sine kolleger i folketingsgruppen for at tage ordet til støtte for Søren. Peter var meget velanskrevet i forsamlingen og en gudbenådet taler. Kunne nogen vende forsamlingen, var det ham. Jeg sagde, at det jo var op til ham, og jeg tilføjede, at jeg ville sætte mig op på forreste række, når han gik på talerstolen. Jeg ville have et papir i hånden, nemlig vort fælles socialpolitiske oplæg fra Jeg kunne jo altid læse lidt op af det. Peter holdt en fortræffelig og balanceret tale om Venstres sociale ansvar uden at tage stilling til de konkrete forslag. Forslag B fik godt tre fjerdedele af det samlede stemmetal. Det var helt overvældende, og jeg var næsten mundlam, da jeg skulle takke for resultatet og for dets klarhed. Det hjalp dog, at landsmødets dirigent gennem mange år, højesteretsdommer Helga Petersen, myndigt og beskyttende lagde sin arm om mine skuldre. Vi var nu også vant til at arbejde sammen, selv om jeg dette år måtte vige min plads som hendes faste bisidder ved landsmøderne.

5 5. Venstres klare socialpolitiske profil var ikke så ny endda Egentlig var landsmødets klare stillingtagen måske ikke så overraskende endda. Forud havde Venstre stort set været med i alle større, sociale landvindinger, om end ofte så nølende på Christiansborg, at det lettede den socialdemokratisk-radikale mytedannelse unødigt. Men de kom som regel med i sidste ende. 5 Og sandt er det da, at der både før og siden har været venstrefolk, der retorisk har levet op til myten, dog oftest i perioder, når de var passende langt fra ansvar. Kuren kunne være ministeransvar eller et besøg i baglandet, hvor der var langt mellem CEPOS-liberalister. Nåja, allerede Adam Smith, liberalismens åndelige fader og professor i moralfilosofi, havde vist haft blik for samfundets sammenhæng for 230 år siden, da han gjorde oprør mod datidens merkantilisme, laugs- og koncessionsvælde. Midt i 1960 erne lå ministeransvar ikke lige for i tankerne, men baglandet var tæt på, og nødvendigheden af politiske forlig var nok med til, at mange politikere også i opposition følte og fik et større ansvar for helheden, end vi ser eksempler på siden hen. Derfor var det måske ikke så overraskende, at Venstre tog teten i udviklingen af det, der internationalt er blevet kaldt Flexsecurity, mens socialdemokraterne var socialt fodslæbende, til dels fornærmede over, at myten blev antastet, men også i forankringen til nogle aldersstegne institutioner. Mere om det siden hen. Men trist, at Venstre gav ny plads til myterne i 1980 erne og 1990 erne, så de fra 2001 måtte arbejde hårdt for at genvinde positionen. Og tilmed på nogle punkter synes at have glemt en del af de mål for en produktiv, dvs. en forebyggende, behandlende og revaliderende socialpolitik, der dengang blev sat Fra landsmøde til Socialreformkommission 1. Både folketingsgruppen og de konservative skulle overbevises Landsmødet havde talt. Men folketingsgruppens flertal havde været imod. Skulle landsmødets vedtagelse omsættes til praktisk politik, skulle det passere folketingsgruppen. Det hjalp dog, at folketingsmedlemmernes kredsformænd og baglande havde talt så tydeligt og fulgte det op på hjemmebane, enkelte steder vistnok med ret håndfaste argumenter. På grundlag af landsmødets vedtagelse skrev jeg i februar 1964 et udkast til folketingsbeslutning med meget udførlige bemærkninger indeholdende arbejdsgrundlaget for en Socialreformkommission. I begyndelsen af marts 1964 tiltrådte Venstres folketingsgruppe udkastet. Det skulle derefter forhandles med de konservative. Det skal P. E. Eriksen, ny socialpolitisk ordfører for Venstre

6 indskydes, at gruppen siden landsmødet havde valgt ny socialpolitisk ordfører, Peter E. Eriksen, der havde støttet forslag B. Socialreformforhandlingerne med de konservative havde form af møde mellem to talstærke delegationer af topfolk fra de to partier og med henholdsvis Erik Eriksen og Poul Sørensen som delegationsledere. Ved det første møde var de konservative på ganske mange punkter kritiske over for forslaget. Vi blev kun enige om at mødes igen kl. 12 næste dag. Det gjorde vi så. De konservative var tilsyneladende særdeles velforberedte. De sad alle med lange lister, formentligt over kritiske spørgsmål til forslaget. 6 Erik Eriksen indledte mødet med at rose det gode samarbejde mellem de to partier og sagde, at det naturligvis skulle og ville fortsætte helt uafhængigt af, hvad resultatet af dette møde blev, og hvilken stilling vi måtte tage til det foreliggende forslag. Han understregede derefter, at Venstre følte sig forpligtet af sin klare landsmødevedtagelse og derfor ville fremsætte det foreliggende beslutningsforslag i Folketinget med eller uden konservativ tilslutning. De konservatives papirer forsvandt så hurtigt, at vi ikke fik at vide, hvad der stod på dem, og snart var vi enige om, at et snævert underudvalg (fra de konservative Poul Møller og Aage Hastrup, fra Venstre Henry Christensen og mig) skulle gennemgå Venstres forslag med henblik på et fælles beslutningsforslag, der kunne forelægges de to folketingsgrupper dagen efter. Med den korte frist måtte vi straks i gang. På vej hen til mit arbejdsværelse (et sådant havde jeg på Christiansborg i alle årene dog delt med gruppens sekretær selv om jeg i praksis sad i Hammerichsgade, senere Carlsminde i Søllerød) sagde Henry, at han havde et andet møde men det her klarer du sagtens!. En times tid senere fulgte Poul Møller hans eksempel, mens Hastrup og jeg resten af dagen gennemgik det omfattende forslag nøje. Formiddagen efter havde vi et kort opsamlings- og bekræftelsesmøde, før vi meldte tilbage til folketingsgrupperne. Jeg kunne melde tilbage, at der var enighed med de konservative, at forslaget indholdsmæssigt var identisk med det, gruppen allerede havde tiltrådt, men at der var sket en række sproglige forbedringer. Gruppen godkendte herefter forslaget, der blev fremsat i folketinget den 12. marts 1964 af Venstre og de konservative. 2. Beslutningsforslaget i Folketinget Forslaget blev i realiteten positivt modtaget fra alle sider i Folketinget om end naturligvis krydret med lidt bitre bolsjer fra regeringen og Socialdemokratiet. Det var jo sin sag for socialdemokraterne, at dette initiativ kom netop fra Venstre. Socialminister Kaj Bundvad balancerede i sit dilemma. På den ene side var han jo langt ad vejen enig i forslagets indhold. På den anden side følte han sig åbenbart politisk nødt til at kritisere og afvise det. Mindre balanceret var hans partifælle, den socialdemokratiske ordfører Niels Mørk. Fra ham var modviljen, polemikken og undsigelse af forslagsstillernes skumle motiver det fremherskende. Det var der måske ikke noget at sige til, da han samtidigt var formand for sygekasserne. Pudsigt nok reagerede Socialdemokratiet både her og i en del andre situationer ret stereotypt, når nogen rørte/rører ved deres selvforståede monopol på socialpolitik: Der må ligge skumle motiver bag. Til trods for, at den sociale lovgivning i de forudgående 30 år langt ad vejen var gennemført

7 med de to partiers stemmer, var de små profeters reaktioner helt traditionel. Havde der virkeligt været hold i kritikken, og havde de selv troet på den, havde de vel glædet sig over en omvendt synder! Det gjorde det ikke nemmere for Kaj Bundvad at balancere, men mere forståeligt. Udgangen på debatten blev et ændringsforslag fra regeringen, som blev vedtaget i Folketinget den 29. maj Først et par år efter fik jeg at vide, at ændringsforslaget i Socialministeriet blev skrevet af den unge sekretær Ole Høeg, der senere blev en markant nøglemedarbejder i Socialreformkommissionens sekretariat og siden hen afdelings- og styrelseschef i Socialstyrelsen. I alle disse sammenhænge fik jeg et nært og godt samarbejde med ham Trivsel som offentlig ydelse og mantra Ændringsforslaget ændrede ganske vist ikke indholdet, men nogle formuleringer. Og på ét punkt tror jeg, at jeg groft undervurderede betydningen af en enkelt formulering, af et signalord. Mens forslaget i sine målsætninger opererede med forebyggelse, revalidering og tryghed, ønskede man med ændringsforslaget tilføjet et fjerde ord: trivsel. Jeg blev ad bagdøren spurgt, om jeg ventede, at denne tilføjelse ville vække anstød i det videre forløb. Jeg må tilstå, at jeg dengang betragtede det som et tomt og ufarligt figenblad, så mit svar var, at det gik nok an. Jeg forudså ikke, at ideen om at være befolkningens formynderiske trivselsmagere i 1970 erne blev et mantra for mange i den sociale sektor. Sammen med eventyret om de gode, varme og næsten alvidende feer i skikkelse af de ikke altid lige velkvalificerede socialrådgivere bar det ved til fornemmelsen af formynderi og blev dermed en af de alvorlige angrebsflader mod Bistandsloven i 1980 erne og 1990 erne. Privat slog vi følge med Inge og Bent Rold Andersen på Mallorca Det omskrevne beslutningsforslag blev vedtaget af et næsten enigt folketing. Ole Høeg og jeg har senere i al gemytlighed fornøjet os med, hvem der gjorde hvad. Han skrev den formulering, der blev vedtaget. Jeg skrev den, der satte det i gang, og hvis hovedindhold gik uskadt igennem. Men kommissionen blev både nedsat, sammensat og gik til arbejdet. 4. Stor kommission: 23 medlemmer plus tilforordnede Socialreformkommissionen blev nedsat i september Der indtraf en lille forsinkelse i starten, da den først udpegede formand, Kaj Andresen, 14 dage efter blev boligminister og forlod kommissionen. Derefter blev formanden for Dansk Blindesamfund, organist H. C. Seierup, formand. Jeg vil ikke fordybe mig i kommissionens arbejde og resultater. Det er allerede beskrevet udførligt af andre og i kommissionens betænkninger. Det følgende skal derfor kun tage de hjørner med, hvor jeg selv var involveret, eller hvor jeg mener, at noget siden er overset eller blevet glemt i det videre forløb.

8 5. Arbejdsgruppe "til støtte for formanden" Det, der især involverede mig i kommissionens arbejde ud over et nært samarbejde med Peter E. Eriksen, der var Venstres medlem af kommissionen var nedsættelsen af dens arbejdsgruppe til støtte for formanden. Engang i efteråret 1964 inviterede Seierup mig ind til en samtale. Var jeg villig til at gå ind i en arbejdsgruppe sammen med Bent Rold Andersen og Orla Jensen til støtte for kommissionens formand(sskab) og sekretariat? 8 Bent Rold var professor i socialpolitik, en ivrig debattør, Danmarks sidste Keynes ianer og en kort periode, en sommerferie, i 1982 socialminister, hvor han efter eget udsagn mest markerede sig ved det såkaldte sultecirkulære og ved uden synderligt held at søge at belære stats- og finansministre om Keynes s teorier. Orla Jensen var socialdirektør i Århus og gennem mange år sekretær og samlingspunkt for SASU, Sammenslutningen af Sociale Udvalg. Spørgsmålet (eller vel især at svare på det) var ikke helt ligetil. På den ene side var jeg selvfølgelig stærkt interesseret. På den anden side var jeg ansat ved Venstres Sekretariat. Jeg havde været ordfører på landsmødet. Jeg kunne ikke tillade mig at lande som gidsel alene blandt socialdemokrater! Jeg svarede derfor, at det lød jo spændende, hvis kommissionen ville nedsætte arbejdsgruppen officielt. Min begrundelse var, at en sådan officiel nedsættelse af arbejdsgruppen ville hvis jeg mod forventning skulle blive taget som gidsel give mig muligheden for at trække mig og dermed efterlade en uinteressant samling socialdemokrater. Seierup havde fuld forståelse for mit synspunkt, morede sig vist lidt over det. Kommissionen etablerede snart efter formelt arbejdsgruppen med de tre nævnte medlemmer. Jeg fik aldrig brug for min kattelem. Tværtimod blev det en overmåde spændende opgave i et godt og tillidsfuldt samarbejde ikke kun mellem gruppens tre medlemmer, men i høj grad også med kommissionens formand og sekretariat. Pudsigt nok mødtes vi aldrig med formandsskabet Fra Kommission til reform 1. Tre dage i Hobro gav skitse til kommissionens resultat Arbejdsgruppen kom hurtigt fra start. Vort første møde var i Hobro, hvor vi lukkede os inde i Solgavehjemmet i tre dage sammen med Seierup og sekretariatets medarbejdere. Det blev tre meget koncentrerede arbejdsdage. Jeg fik virkeligt brug for min træning i nøglesøvn. For der var ikke tid til ret meget andet. Jeg fik også grundlagt min respekt for Seierup. Efter et langt møde med ganske springende indlæg var han i stand til kort og præcist at opsummere indholdet. Når han uddrog essensen af et indlæg, vendte han konsekvent ansigtet mod det sted, hvor den, der havde sagt det, havde siddet, da han sagde det et par timer før (Seierup var blind).

9 Vi kom stort set hele banen rundt, den sociale sektors problemer og løsningsmuligheder og hvad vi mente om dem. Som jeg husker det, kan der ikke være tvivl om, hvem der satte flest ord på, selv om konkurrencen på det felt var stor mellem Bent Rold og Ole Høeg. Det med de mange føl- og tænksomme ord var de begge gode til! Orla Jensen, der var socialdirektør i Århus og gennem mange år som sekretær og den store samlende skikkelse i SASU (Sammenslutningen af Sociale Udvalg), var bedre i stand til at sammenfatte sin enorme erfaring og praktiske viden kort og præcist. 9 Som en kreativ og konstruktiv kraft husker jeg også den stilfærdige og meget vidende kontorchef Carl Lange, der i en periode var indlånt til sekretariatet fra Direktoratet for Revalidering og Forsorg. Når man efterfølgende sammenligner hovedlinjerne i det, vi kom frem til i Hobro, med hovedlinjerne i det, kommissionen i sin første betænkning knapt 5 år senere kom frem til, er der en påfaldende lighed. Det var hårde dage, men de var det værd. Selv om vi ikke nødvendigvis var enige om alt, var det meget værd, at vi fra starten nåede så langt i retning af et fælles grundlag, når vi i de mange følgende møder skulle gennemgå, kommentere og rådgive om oplæggene til kommissionen og til vore respektive baglande. 2. Fingrene væk fra arbejdsmarkedet Hverken Socialreformkommissionen eller 3-mands-gruppen befandt sig i et politisk tomrum. Naturligvis var det også vor opgave at være følsomme og lytte til græssets vækst. Nogle signaler var mere kontante og håndfaste end andre. Især husker jeg ét, der var helt uomgængeligt, hvis vi overhovedet ville have noget igennem. Så politisk stærk var unionen af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen (LO), når de lagde fælles tryk på deres respektive kontakter. Jeg havde en del positive og konstruktive drøftelser med DA s medlem af kommissionen, P. Schade-Poulsen, men på det punkt var det udsigtsløst at argumentere. Det måtte være nok at slippe af med sygekasserne. Arbejdsløshedskasserne var ikke til forhandling. Deres fælles signal fra parterne var markant: Hold fingrene fra arbejdsmarked, beskæftigelse og ledighed det klarer vi selv! Hvor godt de så klarede det, skulle de følgende årtier vise. Sidst i 1960 erne var beskæftigelsen høj, arbejdsløsheden næsten ikke eksisterende, så det syntes relativt billigt for arbejdsmarkedets parter at holde arbejdsløsheden uden for det almindelige sociale tryghedssystem, som til gengæld skulle indrettes på at give individuel behandling af et bredt spekter af alle øvrige og meget forskelligartede sociale trangstilfælde. Virkeligheden var en anden, da Socialreformen med Bistandsloven blev sat i værk i løbet af 1970 erne og ind i 1980 erne. Et socialt system gearet til individuel behandling blev løbet over ende af de sociale massevirkninger af den voksende arbejdsløshed, som arbejdsmarkedet parter selvfølgelig ikke klarede. Mange mennesker fra begge sider af hegnet blev dårligere stillet end nødvendigt, bl.a. fordi en bivirkning var et håbløst og ineffektivt væv af afgrænsnings- og kasseproblemer og en tilbagestående arbejdsformidling.

10 3. Betænkningen trådte varsomt på statslige Hassan er I oktober 1969 var kommissionen klar med sin første betænkning, der indeholdt en række hovedlinjer og principper, bl.a. for opgavefordelingen og de administrative opbygninger, som inddrog de nye amtskommuner, og holdt døren åben for det videre arbejde med indpasningen af Særforsorgen i det nye system. Det blev en moppedreng på 473 sider. 10 Kommissionens hovedsigte var det, der skulle ske i nærheden af borgerne, dvs. i kommuner og amtskommuner, men selvfølgeligt også med afspejlinger på statsligt niveau. I dag kan man godt more sig lidt over, hvor relativt detaljeret kommissionen gik til værks i beskrivelsen af det centrale niveau (vel nødvendigt, fordi den her skulle levere stof direkte til statslige beslutningstageres næppe alle steder lige populære handlinger), men også, hvor påfaldende forsigtige formuleringerne er, når det drejer sig om udlægningen af Særforsorgen, herunder den stillingstunge Åndssvageforsorg her trådte vi jo tæt på Statsadministrationens egne Hassan er. Det gjorde kommissionen ganske vist også på et andet felt, men her dog på linje med det tidligere Administrationsudvalg, når den foreslog sammenfatning af en række direktorater mv. i 3 centrale styrelser (ved siden af den allerede eksisterende Sundhedsstyrelse): Socialstyrelsen, Sikringsstyrelsen og pudsigt nok: Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvorom man dog blot kort og præcist sagde, at man intet ville sige (!). Derimod gik man ganske detaljeret ind i borgernes og ikke mindst svenskeres og nordmænds adgang til at klage, uden at man vist overhovedet nævner den Ankestyrelse, det senere blev til (man var da for pokker jurister og tæt på egne Hassan er). Samlingen i styrelser var for så vidt en tilpasning til den struktur, kommissionen foreslog for de kommunale og amtskommunale opbygninger. Desuden skulle styrelserne kunne aflaste især Socialministeriets departement for opgaver, som ikke hørte til der, og mere smidigt kunne klare udlægningen til kommuner og amtskommuner af de mange statslige opgaver, som ikke hørte til der. At styrelserne også kunne blive en nem og ansvarsaflastende prygelknabe for departementerne blev vist ikke skrevet! 4. Meget sled på Bistandsloven fra starten forudseeligt? Hvorfor holdt reformen ikke evigt, hvis nogle skulle have haft dén forventning? Oversvømmelsen fra arbejdsløsheden var ikke den eneste årsag til, at specielt bistandslovsystemet i løbet af 1990 erne løb ind i problemer. Jeg kunne nævne en del, men vil holde mig til nogle få: Ethvert system slides ned eller gror til med tiden. Steinckes oprydning og systematisering fra 1930 erne var håbløst forældet i 1960 erne. Ikke mindst oprydning og forenkling er sårbare over for lovgivernes virketrang. Derfor var det især Bistandsloven, der blev slidt, mens andre dele af 1970 ernes reform har vist sig mere robuste, såsom sygesikringen, decentraliseringen med samlingen af et bredt spekter af opgaver hos kommunerne nå ja, måske er der også her spirer til et tilbageslag og ikke mindst: et kvantespring for særforsorgen. Der var de små sten på vejen. Man kan næppe se bort fra, at den daværende socialministers og So-

11 cialministeriets overkill i reklamen for specielt Bistandsloven gav grundlag for mange frustrationer og problemer i de følgende år. Med socialrådgiverne som nøglepersoner kom deres begrænsede holdnings- og uddannelsesmæssige fundament også til at spille en rolle. Med deres (daværende) rekruttering blandt det bedre borgerskabs pæne døtre var der rig grobund for de mange historier om den medfølende refusion af kvartalsregninger hver måned og lignende at føle og forstå og advokere for sin klient kom højt i kurs, højere end de krav og den realitetsterapi, der måske kunne hjælpe klienten ud af krisen. 11 Selvfølgelig var dette ikke hovedårsagerne, selv om de blev flittigt brugt til at understøtte disse og forstærke oplevelsen af formynderstat. Andre årsager var vel heller ikke hovedårsager, men trak i samme retning. Tsunamien fra arbejdsløsheden, som oversvømmede et system bygget til individuel behandling med titusindvis af mennesker med manglende arbejdspladser som problem, slog hårdt. Den brede politiske enighed om at privatisere arbejdsløsheden, at manglen på arbejdspladser var et individuelt anliggende, som kunne klares ved, at de ledige løb stærkere efter de manglende jobs noget, der minder om den gamle leg at fjerne en stol for hver omgang. Nå, den situation havde vi jo haft forbud mod at forudse. Vi var ikke gode og vedholdende nok til at overbevise bogholderne om, at samspil og fælles løsninger kan kræve fælles finansiering, eller at et fælles informationssystem ikke nødvendigvis styrkes ved, at ministeren gennem en godkendelsesprocedure involveres for tæt i de lokale prioriteringer Afgørende var nok tidens tand, summen af alle de små årsager, og at der op gennem 1980 erne skete en række holdningsskift på godt og ondt i samfundet. Men reformens mest udsatte led holdt i et kvart århundrede, væsentlige dele holder endnu og samlet bragte den et effektivt og konkurrencedygtigt VelfærdsDanmark et vigtigt skridt videre. 5. Socialreformklubben Arbejdet omkring Socialreformen gav mange kontakter. En del af disse dannede undervejs den selvbestaltede Socialreformklubben. Klubben holdt i ganske mange år og mødtes privat uregelmæssigt på skift hos deltagerne for at diskutere rigets tilstand på de sociale områder, udviklinger og udfordringer. Når klubben trods deltagernes udvikling og stillingsskift undervejs - holdt i så mange år, var det uden tvivl, fordi den i kraft af sin sammensætning og uformelle form gav deltagerne værdifulde inputs og kontakter og et forum, hvor man uforpligtende kunne udveksle synspunkter og afprøve nye ideer. Selv om jeg knapt husker hele deltagerlisten, så husker jeg dog, at den dækkede bredt m.h.t. både felter og synspunkter i den sociale sektor med tre tidligere rektorer fra Den Sociale Højskole (Alfred Dam. Ole Høeg og Åge Valbak alle med andre kasketter undervejs), socialdirektører fra to store kommuner og en amtskommune (Jørgen Koch, Århus, Frede Toftgård-Jensen, Odense og - igen Alfred Dam, Storstrøms amtskommune), en professor i socialpolitik (Bent Rold Andersen), en amtslæge (Vagn Christensen, Ringkøbing), en kommunal sociallæge (Henning Poulsen, Århus), to revalideringschefer (Åge Valbak og A. P. Sørensen, Herning), en arbejdsmarkedspolitisk konsulent (Kaj Westergård, Arbejdsmarkedsstyrelsen), en departementschef (Ole Asmussen, Indenrigsministeriet), en afdelings- og to kontorchefer fra Socialstyrelsen (Ole Høeg og Åge Valbak igen og undertegnede).

12 Ud over det sociale, som man ikke skal kimse ad, gav den spændende diskussioner og har uden tvivl også lettet vejen for nogle initiativer. Diskussionerne i klubben var som regel ganske livlige - ofte ud fra et på forhånd valgt tema og nogle gange på grundlag af skriftlige oplæg fra deltagerne. 6. Et (mislykket?) opgør med Steincke-myten 12 Sideløbende med folketingsbehandlingen og nedsættelsen af kommissionen foregik der naturligvis også en debat i offentligheden. I maj 1964 havde Bent Rold Andersen og jeg således en meningsudveksling ved artikler i Information. Bent åbnede ballet med overskriften: En ny socialreform kræver en ny måde at tænke på og det var det jo svært at være uenig i. Meningsudvekslingen illustrerede, at vi stort set var enige om indholdet, når vi ser bort fra de små, mistænkeliggørende sidebemærkninger, som åbenbart var nødvendige for baglandet. Dog var Bent lidt vel optimistisk, da han i sin artikel inddrog arbejdsløshedsdagpengene i en offentlig social grundsikring. Tiden skulle vise, at en ny måde at tænke på ikke var nået så vidt i hverken hans eller mit bagland. Bent gjorde en del ud af, at det kun skulle være en administrativ reform, Venstre foreslog. I sig selv skulle det vel ikke være så uvæsentligt. Selv hvis han havde haft ret, var det jo ikke uvæsentligt, at et tryghedsapparat, der betød så meget for mange menneskers tilværelse, og forvaltede så store samfundsressourcer, fungerede uden slør og meningsløse skel. Når en del socialdemokrater og til dels Bent dengang reagerede så syrligt, kan man nok ikke se bort fra, at det spillede ind, at Venstre bevægede sig på et område, som den socialdemokratiske selvforståelse anså for helligt land, for deres private territorium. Bl.a. pillede vi ved Steinkes Socialreform eller måske mere ømt ved Steincke-myten, som pudsigt nok er genopstået i de senere år som synonym med alle sociale fremskridt, også i årtierne efter både dens gennemførelse, dens afløsning og helt frem i vor tids debat, mere end 70 år efter Steinckes reform, hvor selv gamle folk for længst har glemt, hvad den gik ud på. Det gælder helt klart også de medier, der så tjenstvilligt giver myten kunstigt åndedræt. Steinckes reform var stor og vigtig for sin tid. Desuden var Steincke en formidabel selviscenesætter, hvis bidske humor, ironi og ubeskårne selvglæde vi nød godt af helt op til begyndelsen af 1960 erne. I dag ville selv det bredest favnende Socialdemokrati nok have haft svært ved at snuppe hans synspunkter på forskyldt/uforskyldt, hans racehygiejne mv., men han var også dengang en politiker, det udpræget var bedre at have indenfor, hvor han kunne pisse ud, end udenfor, hvor han kunne pisse ind. Han var uden tvivl mere populær i andre partier end i sit eget. Hans reform var imidlertid sandet til og tiden løbet videre fra dens bagudskuende og engang så stringente jura. Den var sandet til i et uoverskueligt væld af diagnosekategorier og kassesystemer, hvor mere tid blev brugt på at sortere mennesker efter den umiddelbart udløsende skade eller diagnose end på at hjælpe dem over den. Dertil kom, at sygekasse-demokrati ikke just var et plus-begreb hvorfor havde jeg bl.a. fået et begreb om, da jeg snusede til det i Hvidovre og stillede op alene på en liste over for repræsentantskabets 42 socialdemokratiske medlemmer. Forretningsførerens opringning og drabelige pression. For de ville selvfølgelig i valgkampen gøre mig ansvarlig for de voldsomme udgifter, jeg ville påføre sygekassen, for nu kunne der jo ikke blive fredsvalg, da der var 43 kandidater til 42 pladser!

13 Mit stilfærdige svar må have gjort indtryk: jeg ville selvfølgelig svare igen med, at udgiften skyldtes, at socialdemokraterne ville have monopol på alle 42 pladser og forretningsføreren. Hvorfor ville de ikke risikere, at nogen kiggede dem over skulderen? Socialdemokraterne trak en af deres kandidater, og jeg fik nogle festlige møder i repræsentantskabet, som dengang socialdemokraterne forlangte gruppemøde, fordi grovsmed Erik Davidsen i en sag havde sagt, at han var enig med mig. Gruppemødet betød, at jeg skulle gå udenfor. Da gruppemødet sluttede, og jeg kom tilbage, sagde jeg, at nu var det min tur til gruppemøde om de ville gå udenfor så længe? Undervejs ud morede grovsmed Erik Davidsen sig højlydt, for han forenede sin socialdemokratiske overbevisning med humoristisk sans og en intelligens, som måske ikke røbede sig i hans ydre 13 Tilbage til det alvorlige. Jo, Bent Rold havde ret, da han skrev, at en ny socialreform kræver en ny måde at tænke på, også administrativt, dvs. i de led og strukturer, der skal sørge for, at indsatsen hænger sammen, har mening og hjælper dem, den er tiltænkt. Nu skal man jo ikke overvurdere betydningen hverken af Steinckes eller af 60 ernes socialreform. Derfor kan det godt undre, når tjenstvillige medier fra den kulturelle Bermuda-trekant (som engang var Danmarks Radio, Politiken og Gyldendal, men som vel med tiden har skiftet det tredje ben ud), men såmænd også medier udenfor denne kreds, af og til bringer historiske reportager, der sammenstiller menneskers tilværelse for 100 år siden med tilværelsen i dag, og nærmest pr. rygmarv fastslår, at vi må takke udviklingen af den socialdemokratiske velfærdsstat for, at vi i dag har det bedre, end vore bedsteforældre havde det. Selvfølgelig var tilværelsen for 100 år siden hårdere og fattigere. Jeg husker den nu kun år tilbage, men det rækker. Og selvfølgelig spiller den måde, vi har indrettet vort samfund på, en rolle. Men først og fremmest: Vi er alle blevet rigere, vi har fået råd til mere, selv de fattige er fattige på et højere niveau. Velstand og velfærd er vokset i en positiv vekselvirkning Reformen kom og verden gik videre 1. Bragte jeg Venstre og Danmark på afveje? Reformen kom med sine væsentlige forbedringer og effektiviseringer af den sociale indsats. Men den havde fra starten en indbygget svaghed: Den gik uden om arbejdsmarkedet. Og så gik verden jo ikke i stå: Samfundet udviklede sig og bød på nye eller ændrede udfordringer. Heller ikke debatten gik i stå. For nyligt har den tilmed budt på et fornøjeligt indslag. For naturligvis kildrer det min forfængelighed, når et medlem af Folketinget, Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i 2012, dvs. næsten 50 år senere, placerer mig blandt de skyldigste i Danmarks paradigmeskifte fra 50 ernes snusfornuftige holdning til taberfabrik. Vel er det et skår i forfængeligheden, at fordømmelsen kommer fra den afart af liberalismen, der trives i Liberal Alliance, og at jeg trods flittig avislæsning først opdagede den et år efter og tilmed i en artikel, der gengav den fra en bog, der var udkommet 5 år før. Den er altså ikke slået stærkt igennem i debatten. Men alligevel!

14 Når jeg tager den op her, er det imidlertid ikke så meget på grund af det konkrete indslag, og hvad Liberal Alliances Tea Party -liberalister måtte mene om mig og andet, men fordi indlægget trods alt rører ved væsentlige problemer i samfundet. Jeg bruger det kort sagt som et påskud til at kommentere nogle sider af de seneste tiårs udvikling i samfundet, uden at jeg skal forsøge at komme hele vejen rundt endsige løse alle mere eller mindre reelle problemer. 14 For meget andet end socialpolitik har præget disse års udvikling. Men det er ubestrideligt, at Venstres nye program fra 1963 og dermed Socialreformkommissionen satte markante spor i Danmarks sociale udvikling. Det betød bl.a. en nødvendig oprydning i det rod, spild og selvmodsigelser, der kendetegnede 1950 ernes sociallovgivning (såre langt fra snusfornuft ), og en drejning af socialpolitikken i en produktiv retning med vægt på forebyggelse, behandling og revalidering, så vi undgik, at endnu flere havde fået brug for kontantydelser. Eller, som det udtryktes i Venstres program, at det også er socialpolitikkens opgave at give den enkelte de bedste muligheder for at opbygge, bevare og om fornødent genvinde sin erhvervsevne. I præmisserne til Ole Birk Olesens dom indgår, at jeg var ophavsmand til denne sætning, og mine skrækkelige misgerninger uddybes ved et citat fra en artikel, jeg i 1963 skrev i Venstres Månedsblad: Socialpolitikken og den sociale tryghed lader sig nemlig ikke alene betragte som samfundets forhold til de mennesker, der allerede er i vanskeligheder den er i nok så høj grad et spørgsmål om skabelsen af tryghed i hverdagen for hele befolkningen, fordi enhver kan risikere på et eller andet tidspunkt af sin tilværelse at møde de problemer, som socialpolitikken tager sigte på. Tænk jeg synes stadigt, det er rigtigt og snusfornuftigt. At udlægge det til, at alle skal have alle ydelser hele tiden, er det rene vrøvl. I min opfattelse af et liberalt samfund er frihed, initiativ, konkurrence, motivation, foretagsomhed og selvstændighed værdier. Og det indebærer risiko, men det fremmer ikke initiativ og foretagsomhed at gøre risikoen bundløs. Velfærd og velstand er ikke modsætninger. Det betyder selvfølgeligt ikke, at jeg anser alt det, der skete i 1960 erne og sidenhen, for godt, endsige fuldkomment. Jeg har allerede strejfet nogle minusser og jeg føjer i det følgende et par eksempler mere til. For som sagt meget andet end socialpolitikken har præget udviklingen og dermed bidraget både til dens udfordringer og dens muligheder. 2. Oprydning i kategorikløvninger, men arbejdsmarkedet blev tilbage Èn af de absolutte begrænsninger i mulighederne dengang var: Hold fingrene fra arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden. Det var et fælles og ubetinget krav fra arbejdsmarkedets parter. Det skulle de nok klare! Om det var klogt eller holdbart, var ikke til diskussion det var et veto, der ikke lod sig rokke. Virkeligheden blev en anden. Bistandsloven var knapt trådt i kraft, før den blev løbet over ende af den voksende arbejdsløshed, som den slet ikke var indrettet på eller dimensioneret til, og som arbejdsmarkedets parter ikke klarede. Socialreformen fik ryddet op i mange kategorikløvninger, som gennem de forudgående årtier havde gjort sociallovgivningen til et uoverskueligt og ineffektivt vildnis. Men den var afskåret fra at gøre

15 noget ved den værste kategorikløvning, nemlig mellem arbejdsløshed og andre socialbegivenheder. Betydningen heraf for udvikling og udmåling af kontantydelserne er nok begrænset i forhold til betydningen for serviceydelserne, hvor socialreformens offensive tankegang og sammenhæng i indsatsen gik uden om arbejdsløsheden. Selvfølgeligt kan en nok så effektiv arbejdsformidling og tilpasning af arbejdsstyrkens kvalifikationer til behovene ikke fjerne arbejdsløsheden, så lidt som forebyggelse, behandling og revalidering kan fjerne alle andre sociale problemer. Dertil er aktiviteten, beskæftigelsen og dermed antallet af arbejdspladser i samfundet for tæt knyttet til den generelle økonomiske politik og udvikling. Men de kan dog begrænse dens omfang, varighed og skadevirkninger og dermed hvor mange mennesker, der gøres afhængige af overførselsindkomster. 15 Der skulle gå adskillige år, før man så småt halvhjertet og fodslæbende søgte at ophæve arbejdsformidlingens, nu jobcentrenes, isolation. Og der er lang vej igen, før deres funktion blot nærmer sig optimalt. Det samme kan siges om det uddannelsessystem, der skulle ruste danskerne til fremtiden. Begge dele hører til blandt de dyreste i verden, men langt fra toppen, når det drejer sig om effektivitet og relevante resultater. Måske er det her, betegnelser som taberfabrik hører til. Selv i topform løser uddannelse og jobcentre selvfølgeligt ikke alle problemer, men de er nøglefunktioner bag flexsecurity og den danske model. 3. Den danske model og flexsecurity forskellige sider af samme sag Ofte blandes de to begreber sammen, og der er en sammenhæng. De har bl.a. det til fælles, at de begge er udsat for et hårdt pres i disse år. Men det kan være nyttigt at se på, hvad de hver for sig indeholder. Nogle staver det flexicurity jeg foretrækker flexsecurity, for det siger noget om indholdet. Det centrale i den danske model er, at det er arbejdsmarkedets parter (ikke lovgivning), der gennem aftaler fastlægger løn- og arbejdsvilkår under et fælles ansvar over for beskæftigelsen. Gennem de senere årtier synes den økonomiske balance mellem ret og ansvar i denne mekanisme at være blevet mere indirekte og dermed mindre synlig og pædagogisk sagt rent ud: bremsen på urealistiske lønstigninger blev for svag. Det politiske niveau har haft et afgørende medansvar for denne udvikling. På det seneste har det været pudsigt at iagttage, hvor svært både ansatte og medier har ved at acceptere, at det offentlige (stat, regioner og kommuner) også er arbejdsgivere (og købere) og som sådan kan og skal spille også denne rolle i den danske model med både ret og pligt til at bruge dens rammer og muligheder. Helt bizart bliver det, når praktiserende læger både vil hævde status som private erhvervsdrivende og sælgere og rettigheder som ansatte med samarbejdsudvalg og afgørende indflydelse på, hvor køberen skal købe hvad og på hvilke betingelser. Det centrale i flexsecurity-modellen er, at den udligner virksomhedernes forpligtelser via lange opsigelsesvarsler (det almindelige i de fleste andre lande) til en mere smidig og snusfornuftig økonomisk ydelse. Det giver mening for virksomhederne, som ikke er bundet til overtallige medarbejde-

16 re, og som tør ansætte nye, når der er brug for det. Og det giver mening for medarbejderne, hvis tryghed ikke er stavnsbundet til pant i synkende skibe. De kan komme videre uden den barriere for et nyt job, som lange opsigelsesvarsler udgør vel at mærke, når en effektiv formidling og relevante uddannelsestilbud er på plads. Flexsecurity-modellen er næsten blevet en dansk eksportsucces. Men herhjemme er den presset, især fordi den har én svaghed : når opsigelsesvarsler udlignes og veksles til en økonomisk ydelse, passerer de de offentlige kasser. Belastningen bliver ikke større snarere tværtimod. Den bogføres anderledes, og dermed øger den formelt de offentlige budgetter. Og det er et problem, når skrækprocenten er stærkere end snusfornuften Mobiliteten er ikke, hvad den var Mobilitet på arbejdsmarkedet er på én gang flexsecuritys styrke og dens forudsætning. Flexsecurity hænger sammen: Flex fungerer ikke uden security, og security holder ikke uden flex. Derfor er en effektiv arbejdsformidling og relevante, målrettede uddannelsestilbud nødvendige led i flexsecurity. Ledighedsdagpenge kan ikke være et mål i sig selv. Målet må være de nødvendige jobs, så formidlingen kan gøre tilværelsen sværere for Dovne Robert. På den anden side er arbejdsløshed typisk en konsekvens eller omkostning ved den generelle økonomiske politik og samfundets udvikling. Det savner mening at individualisere og privatisere byrden ved, at samfundet i perioder har for få arbejdspladser. Vi kan heller ikke se bort fra, at en række faktorer gør, at mobiliteten på arbejdsmarkedet og i samfundet i dag er mindre, end den var tidligere, såsom: At flytte efter arbejde kræver typisk to jobs, fordi husstanden har brug for begge parters indtægt. En større del af befolkningen end før bor i dag i ejer- frem for lejeboliger. Arbejdsstyrken er gennemgående blevet ældre og dermed uden at generalisere lidt mere knyttet til sted og miljø. Arbejdsstyrken er ikke én homogen masse. Den voksende arbejdsdeling og specialisering gør også, at der er færre jobs tilbage, som enhver da kan klare. Derfor er det ikke nok at se virkeligheden gennem briller fra dengang, bedstefar var dreng, eller med erfaringerne fra mors og fars skolegang. Der er sket skift i almene holdninger, som ikke alle nødvendigvis er til det bedre. Når selv socialdemokrater taler for, at balancen mellem rettigheder og pligter skal rettes op, er der nok noget om det. Uddannelsessystemets énsidige fokusering på boglig styrke og det traditionelle gymnasium som den altdominerende ungdomsuddannelse kan betyde en risiko for, at børn og unge med andre kvaliteter tabes til skade både for dem og for samfundet. Skrækken for at stille krav, som ikke alle kan opfylde, kan trække samme vej og dermed sætte bom for den vigtigste mobilitet, nemlig adgangen til arbejdsmarkedet overhovedet. Alt dette er knapt noget, den enkelte kan gøre meget ved og tage ansvar for. Det er et politisk ansvar. At fjerne det sociale sikkerhedsnet for dem, der rammes af konsekvenserne, når politikere ikke lever op til deres ansvar, forekommer ikke særligt velovervejet.

17 5. Nødvendig service presses af kontantydelser og politiske myter Politikere ønsker genvalg, og der er nu engang mere blikfang i kontantydelser end i de serviceydelser, der på lidt længere sigt kunne mindske behovet for kontantydelserne. Og at beskære kontantydelser er typisk mere synligt og farligt. Det er nok derfor, serviceydelser gennem årtier har været presset af kontantydelserne, når budgettet skulle holdes og så er serviceydelser jo også mere besværlige, kvalificeret personale osv. 17 Hertil er kommet en snus-ufornuftig holdning til forholdet mellem offentlige og private sektorer som hinandens modsætninger og ikke som hinandens forudsætninger. I megen offentlig debat synes det vigtigere, hvem der producerer, end hvad der produceres. Rutsjebanen er vigtigere end Roskildebanen. Det er gået ud over flex og har gjort security langt tungere end ønskeligt. Denne skævhed har været en dyr taberfabrik. For samfundet, for skatteyderne og for den enkelte. 6. Mr. Micawber-princip for arbejdspladser Globaliseringen er en proces, der har stået på i århundreder, og den vil fortsætte. Den har tilmed taget fart. Den er ikke underlagt politiske beslutninger. Produktionskæderne er gennemgående blevet længere, arbejdsdelingen mere nuanceret. Vil vi være med og det vil vi, for ingen vil tage det dyk i velstand og velfærd, som ville ligge i at træde (eller blive sat) uden for den internationale udvikling og arbejdsdeling så må vi til stadighed være rede til nye produktioner og nye pladser i produktionskæderne, hvor vi kan nyttiggøre både vore egne og de andres kompetencer. Løsningen er ikke at bevare, men at skabe nyt hurtigt nok. Det er hårdt, når arbejdspladser nedlægges i Danmark, fordi dele af produktionen flyttes ud. Men alternativet vil tit være, at hele virksomheden går ned, fordi ingen vil købe dens ukurante produkter, hvis den ikke i tide deler op, udnytter de andres kompetencer, finder sin nye plads i produktionskæden. Partier og skiftende regeringer har i perioder brystet sig af at øge antallet af arbejdspladser her i landet med pr. år. Men præstationen har i virkeligheden været langt større og æren næppe helt politikernes. I runde tal dækker det vel over, at der årligt er nedlagt omkring arbejdspladser og skabt nye og bedre arbejdspladser - en slags Mr. Micawber-princip for arbejdspladser. Så kan man godt finde det en smule patetisk, når medierne gearer sig op, og politikere er rystede over nedlæggelse af 200 gennemgående usunde og nedbrydende arbejdspladser et sted i Danmark, fordi en virksomhed flytter en funktion ud, for at resten af virksomheden kan overleve. Udfordringen er ikke kun at kvalificere arbejdsstyrken. Det løser ikke et beskæftigelsesproblem at sende arbejdsløse hurtigere og hurtigere rundt i jagten på ikke-eksisterende arbejdspladser. Der skal også skabes de flere nye og bedre arbejdspladser. Det kræver udsyn, åbenhed, kreativ tænkning og rettidig omhu også af politikerne. Man må håbe, at de ikke blokeres af for mange gamle dogmer. Thors hammer var måske ikke det mest forfinede redskab hertil. På den anden side kan den måske være nyttig, hvis den suppleres med mere tænksomme tiltag.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven.

L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 81 Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven. (Ændring af skatteordningen for

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med

Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med 1. oktober 2010 Overalt i Danmark er Radikale Venstre gået aktivt ind i arbejdet med at gøre Tag ansvarkampagnen til den største og flotteste kampagne, Radikale Venstre nogensinde har lavet uden for en

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Valg af Dirigent Niels Einer Rytter blev valgt som dirigent. Han startede

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her:

MUS-GUIDEN. Læs op på MUS her: MUS-GUIDEN Vi har her samlet artikler og værktøjer om medarbejderudviklingssamtaler og gruppe- og teamudviklingssamtaler til dig, der vil læse op inden du skal holde samtaler med dine medarbejdere. Materialet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING A D V O K A T F I R M A E T STEFFENSEN HORSTMANN Advokatpartnerselskab 28117 US/BM 12. juni 2012 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Selskab: Viborg Fjernvarme. Dato: Onsdag, den 6. juni 2012 kl. 19.00 Sted:

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven Til lovforslag nr. L 212 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 27. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere