Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria"

Transkript

1 WORKING PAPER Jakob Lauring Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria

2 Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria Jakob Lauring Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus

3 INTRODUKTION... 1 EN SØGEN EFTER DET ANDERLEDES... 3 TURISME SOM RITUAL... 4 CHARTERREJSENS STRUKTUR... 9 AT FORSKE I CHARTERTURISME FØR REJSEN SKABELSE AF TURISTDRØMMEN UNDER REJSEN HVERDAGSSTRATEGIER PÅ GRAN CANARIA OPLEVELSEN AF ANDRE TURISTER OPLEVELSEN AF DET FREMMEDE OPFATTELSEN AF SIG SELV KONFLIKT OG STRATEGI PÅ CHARTERFERIEN EFTER REJSEN KUNSTEN AT SKABE DEN GODE FERIEOPLEVELSE KAMPEN FOR ET ANERKENDT PRODUKT KONKLUSION CODA TIL RITUAL BLANDT DE VILDE GRISEFESTTURISTER LITTERATUR ii

4 Introduktion I dette arbejdspapir vil der blive argumenteret for, at en vellykket charterrejse ikke nødvendigvis er let at opnå, men at der i mange tilfælde må arbejdes hårdt for skabelsen af den gode oplevelse. Et arbejde, der kan bestå i at få den konkrete situation til at ligne det, man har forestillet sig før afrejsen. Det bliver i den forbindelse inden for antropologiske teorier argumenteret, at en ferierejse kan forstås og analyseres ud fra en omvending af hverdagens rutiner og strukturer. Dette bliver dog i dette papir anset for at være en forsimplet fremstilling af den adfærd, som charterturisterne udviser under et ferieophold, fordi de rejsende i høj grad anvender de indlejrede strategier og forståelsesmønstre, som de har udviklet gennem social adfærd i deres hverdag. Charterturisme bør således ikke udelukkende forstås som udtryk for en legende adfærd. Derimod må det anerkendes, at der også kan være hårdt arbejde impliceret i ønsket om at leve op til forskellige anerkendte forestillinger i forhold til en selv og i forhold til de sociale omgivelser, forbruget af rejsen skal præsenteres for. For at forstå dette aspekt ved turismeoplevelsen som et produkt kan det være en fordel at inddrage de strategier, som turisterne kan anvende for at opnå de ønskede oplevelser på rejsen. Derved gives her en anderledes beskrivelse af de motiver og det arbejde, som ligger til grund for den endelige, gode oplevelse. En sådan beskrivelse kan være anvendelig både i forhold til rejsearrangørers forståelse af kundegruppens adfærd, motiver og præferencer og kan samtidigt være et akademisk bidrag til teoriudviklingen omkring charterturisme. Resultaterne i arbejdspapiret er baseret på empiri fra et feltarbejde med fokus på danske turister, der har rejst med Ving til Gran Canaria. Til dette projekt blev anvendt deltagerobservation, face-to-face interview og telefoninterview.

5 Derigennem har det været formålet at beskrive og analysere charterrejsens struktur og derigennem at undersøge forholdet mellem ferie og hverdag som udtrykt i turisternes adfærd, præferencer og mål med rejsen. 2

6 En søgen efter det anderledes En turistrejse bliver ofte beskrevet som en bestræbelse på at opnå en række oplevelser, som adskiller sig fra det, man bliver stillet over for i dagligdagens rutiner (se Boorstin 1964; Gottlieb 1982). I den forbindelse har antropologiske teorier om den rituelle omvending af hverdagen været anvendt til at forklare den adfærd, turister udviser under charterophold (se Cohen 1988). Og selv om turistindustrien ikke selv direkte taler om rituelle elementer ved ferien, anvendes der i høj grad et sprog, som indikerer, at man på ferien kan opnå en helt anden livsform end den, man forlod derhjemme. I dette arbejdspapir vil det blive anerkendt, at en forståelse og analyse af charterturismens motiver med fordel kan opfattes som et ønske om at opleve noget andet end det hjemlige. Samtidig må man dog også anerkende, at en turistrejse er et produkt, som turisten gennem sine oplevelser og adfærd selv er med til at skabe. Det betyder, at skabelsen af denne vare bliver en del af forbrugerens selvrepræsentation og derfor også indgår i den sociale udveksling og forhandling om opnåelse af anerkendelse blandt betydningsfulde aktører. I den forbindelse citerer McCannell (1989) Marx for at argumentere for, at der ikke findes isolerede varer, men at varer altid må beskrives som indgående i sociale udvekslingssystemer. These systems are entirely social, entirely unnatural, and fully capable of generating value in themself (McCannell 1989: 19). Turisme som produkt kan således ikke alene ses som en ludisk omvendelse af hverdagen, men må også forstås som en arrangeret og iscenesat oplevelse, der har til formål at skabe selvrepræsentationer som samtidig kan præsenteres for andre. 3

7 Turisme som ritual Inden for antropologien har der været en tradition for at opfatte ferie som en modsætning til hverdagen. Det kan man blandt andet se hos Wagner (1977), Gottlieb (1982), Moore (1980) og Urry (1990a; b). Denne antagelse er interessant, men kan også opfattes som en simplificeret kulturel forklaring, der til tider henter mening i funktionalistiske betragtninger omkring aflastning af produktionsapparatet. Gennem studier af den antropologiske litteratur om turisme bliver det tydeligt, at der hentes meget inspiration i Turners (1969) ritualteorier. Disse ligger til grund for de fleste teorier omkring ferien som omvending af hverdagen. Turner har dog aldrig selv skrevet om turisme, men hans arbejde om pilgrimme og hans ideer om ritualets liminalitet har inspireret mange socialvidenskabelige turismeforskere (se Moore 1980; Gottlieb 1982). Ifølge Turner (1969) har ritualet tre faser (se også van Gennep 1999). Den første fase er separationen, hvor individet bliver separeret fra hverdagens rutiner. Det skal opfattes både rumligt og socialt. Anden fase er den væsentlige liminale fase. I liminalfasen befinder individet sig i en anti-struktur, som vender op og ned på alle hverdagens normer og strukturer. Her er individet midlertidigt adskilt fra det normale sociale liv. Når man er i liminalfasen eller betwix and between, er man på den ene side fri fra normale regler og forventninger, men situationen skal samtidigt betragtes som sårbar, farlig og uren (se Turner 1969). Den tredje og sidste fase er reintegrationen, hvor individet igen bliver indsluset i den sociale gruppe. 4

8 Denne ritualmodel er blevet taget op af Cohen (1988), som skriver, at modellen er anvendelig, fordi den kan beskrive turisternes frigørelse fra hverdagens rutiner og kan forklare deres legende og useriøse adfærd. Dermed kan rejsen i Cohens øjne sammenlignes med et ritual i tre faser før, under og efter. Det er så hovedsageligt gennem den liminale anden fase, under selve rejsen, at turisten søger at befri sig fra hverdagens rutiner. Også Wagner (1977) anvender Turners ritualteorier til at analysere turistrejser. Hun skriver, at turisten på sin rejse oplever et normløst fællesskab, som befrier denne fra hverdagens stressende rutiner. Den liminale situation giver således turisten en chance for at rekreere og genoplade sit indre jeg. Det betyder, at turisten efter ferien igen kan være klar til at komme på arbejde igen. Dette kan forstås ud fra samfundsmæssige ønsker om at opretholde et funktionelt produktionsapparat. Men her tilføjer Cohen (1988:39) The emphasis here is not merely on the functional value of recreation for the daily life; rather it is on the existential significance of the liminal experince for the individual tourist". Cohen (1988) argumenterer således for, at selv om turistens ludiske liminalitetsadfærd virker overfladisk, så giver den tilgang til værdifulde sociale og eksistentielle oplevelser, som adskiller sig fra hverdagen. Den såkaldte eksistentielle betydning for turisten bliver uddybet af Gottlieb (1982). Hun beskriver, hvordan hverdagens strukturer bliver vendt på hovedet, når folk rejser på ferie. Gottlieb skriver, at turister bevæger sig fra én opfattelse af tid til en anden. Turisterne kan eksempelvis elske hele dagen, lade deres ure blive hjemme og blot spise, når de er sultne. Spontane følelser hersker over planlagt rationalitet. Og derfor klager turisterne ikke over forsinkelser ved færger eller tog, som de ville have gjort, hvis de var hjemme. 5

9 Gottlieb (1982) skriver desuden om en omvending også i social status. Det sker på den måde, at turister fra den lavere middelklasse vil være king for a day. Mens de velhavende turister går efter nogle oplevelser, som får dem til at føle sig som peasant for a day. Omvendingen af den sociale position skulle dermed give turisten en oplevelse af en mere total social eksistens, idet man oplever modsætningen til hverdagen. Det væsentlige er, at feriens omvending afhænger af den hjemlige situation (Gottlieb 1982). Cohen (1988) opsummerer anvendelsen af Turners ritualteorier og skriver, at fordelen ved at bruge Turners ritualteori er, at den tilbyder: The deeper, cultural symbolic meaning of the touristic experince within the broader social process (Cohen 1988:42). Cohen præciserer dog ikke præcis, hvilken kulturel mening han ser i ritualet. Dermed er det lidt usikkert, hvorvidt feriens kulturelle mening skal opfattes i forhold til en oplevelse af hverdagen som værende mere eller mindre uden kulturel mening. Hvis Cohens kulturelle mening således er den eksistentielle betydning, der opstår ved, at turisten føler sig som et helt menneske, så falder teorien i sidste ende tilbage til en sofistikeret form for funktionalisme med genopladning eller genopdagelse af meningen med tilværelsen (se eksempelvis Malinowski 1922; 1965). Ferien bliver et socialt rum, hvor individet kan optræde kreativt og opnå en mere fyldestgørende rolle i tilværelsen. Man kan dog også argumentere for, at et sådant synspunkt forudsætter, at individet ikke ser sin hverdag som meningsfyldt. Dermed kan Cohen i høj grad kritiseres for ikke at inddrage hverdagens sociale og kulturelle dimensioner som modspil til ferieoplevelsen, men i stedet hovedsageligt at forklare turistens adfærd ud fra psykologiske mekanismer. 6

10 Urry (1990a; b) anvender ikke direkte en turnersk ritualteori i sit syn på turisme, men lægger alligevel stor vægt på, at turisme dybest set handler om en omvending af hverdagen. Som han skriver: Tourism results from a basic binary division between the ordinary/everyday and the extraordinary (Urry 1990b: 11). Denne påstand om binære oppositioner mellem hverdag og ferie kan ses som baseret på en generel distinktion mellem arbejde og fritid (se også Levi-Strauss 1963; Levi-Strauss 1969; Herzfeld 1993). Urry beskriver denne distinktion som et vigtigt karakteristikum for den moderne oplevelse af turisme og tilføjer: Such practices involve the notion of 'departure, of a limited breaking with estasblished routines and practices of everyday life and allowing one's senses to engage with a set of stimuli that contrast with the everyday and the mundane (Urry 1990b: 2). På den måde bliver afsondringen fra hverdagen også det bærende element i Urrys teori om turisme. Det er et synspunkt, der kan minde om de turnerske turismeteorier, selv om Urry ikke direkte trækker en linie mellem turisme og hvad Turner (1969) kalder anti-struktur (Urry 1990b). Urry argumenterer således for, at hverdagens omvending og turismens ludiske aspekt tager direkte form i, hvad han beskriver som post-turisten. Denne person er et produkt af den såkaldte postmoderne verden, som er karakteriseret ved adskillelse af objekternes udtryk og indhold og ved globale informationsstrømme (se eksempelvis Baudrillard 1985; 1987). Post-turisten opfatter turisme som en postmoderne leg med turistrepræsentationer eller sights, men interesserer sig ikke for ferien som meningsfyldt og søger ikke det autentiske (Errington & Gewertz 1989; McCannell 1989). Dermed adskiller Urry sig fra tidligere teorier, som i højere grad beskriver turisme som en søgen efter det autentiske eller ægte ved det fremmede (se Cohen 1972; Smith 1978; Redfoot 1984). 7

11 Der kan være konstruktive anvendelsesmuligheder ved inddragelse af teorier om turistrejsen som omvending af hverdagen (se også Crick 1985). Det kan dog være problematisk at se turistens adfærd som svævede hen i en normløs tilstand eller at gøre legen til det helt centrale element i situationen (se Wagner 1977). Når det af teoretikere som Cohen (1988) bliver hævdet, at turisten finder kulturel mening gennem bruddet med hverdagens strukturer, så kan det modsatte også argumenteres. Man kan således også antage, at turisten kan finde lige så meget mening i at følge den velkendte sociale struktur som ved at bryde den. I dette arbejdspapir vil det dermed være et argument, at ritualteorierne giver et forholdsvis unuanceret syn på turismen som et socialt fænomen, der negligerer hverdagens sociale strukturer og strategier i skabelsen af ferieoplevelsen. Desuden kan man ikke umiddelbart udelukke, at turisten ser en væsentlig socioøkonomisk kontinuitet i turistrejsen i form af anerkendelse i den hjemlige kontekst. Opfattelsen af turistrejsen som en omvending af hverdagen vil i dette arbejdspapir blive anvendt som en overordnet ramme til at analysere den adfærd og de handlinger, som charterturisterne foretager under opholdet. Det kan den, fordi denne opfattelse i høj grad repræsenterer turistindustriens kommunikerede budskaber i markedsføringen af produktet. Det væsentlige vil dog være at undersøge, hvordan charterturisten selv opfatter og anvender forholdet mellem hverdag og ferier som grundlag for skabelsen af den gode oplevelse. 8

12 Charterrejsens struktur For at kunne forstå og beskrive charterrejsen må det først defineres, hvad der her forstås ved en turistrejse. I den forbindelse skriver John Urry (1990a), at turistoplevelsen allerede begynder før afrejsedagen. Oplevelsen opstår først som det, han kalder en dagdrøm om, hvad en eventuel ferie kunne tilbyde. Denne dagdrøm er i høj grad konstrueret og organiseret ud fra en opfattelse af den kommende situation på basis af reklamer, brochurer, fotos og andre visuelle eller litterære kilder (Urry 1990b). Her lægger Urry gennem sin postmoderne tilgang op til et meget visuelt syn på turistoplevelsen, selv om han anerkender, at tidligere rejseerfaringer og bekendtes rejseberetninger også indgår i dannelsen af en turists dagdrøm før afrejsen. Urry (1990b) skriver, at fordi turisten selv skaber sin dagdrøm, så er det uklart, hvilket produkt han har købt, og hvad han føler, han har krav på. Dermed er der et uigennemsigtigt forhold mellem de objekter og former for service, der købes, og den gode ferieoplevelse, som man forventer og længes efter. Og selv om turisten ønsker at købe præcis den oplevelse, der afspejler vedkommendes forventninger før afrejsen, kan dette være en vanskelig kvalitet at sikre sig ved produktet. Det hænger sammen med, at turisme involverer forbruget af en oplevelse, som indbefatter sociale aspekter i skabelsen af oplevelsen og evalueringen af succes. Man kan med andre ord sige, at turisten konsumerer en form for vare, som også består af interaktion med andre individer, idet en charterrejse eksempelvis inkluderer en kontakt med hotelpersonale, guider, andre turister og eventuelt lokalbefolkningen (Urry 1990b). Samtidig skal rejsen også leve op til egne og omgivelsernes forventninger. 9

13 Mens Urry mest koncentrerer sig om overgangen fra det normale i hverdagen til afvigelsen på ferien, lægger Smith (1994) i højere grad vægt på overgangen fra ferieoplevelsen til hjemkomsten. I lighed med Urry opfatter han feriesituationen som en kompleks menneskelig oplevelse. Smiths pointe er ligeledes her, at den vare, som et rejseselskab sælger, er en subjektiv oplevelse og ikke en objektiv vare, som kan opregnes ud fra faste parametre. Oplevelsen som vare er derfor først fuldendt efter hjemkomsten, når man har sorteret sine indtryk. Den færdige oplevelse kalder han turistproduktet og pointerer, at det er turisten selv, der former sit endelig produkt (Smith 1994). Det er desuden Smiths argument, at turistproduktets udvikling er en integreret proces. Og i denne udvikling af produktet må der tages stilling til elementer som det fysiske miljø, servicekvalitet, gæstfrihed. Ydermere indgår fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt engagement fra turisternes side i processen. Turistproduktet er således ikke alene en kombination af feriens elementer, men også et resultat af en kombination og gensidig påvirkning mellem dem. Det betyder, at økonomiske og sociale aspekter ved turistproduktet ikke endegyldigt kan adskilles. Man kan således argumentere for, at ferierejsen er et produkt, der i høj grad er baseret på forventninger og minder, som også indgår i en social kontekst. Dermed kan det være anvendeligt at forstå den udvikling, som foregår i skabelsen af det endelige produkt ud fra tre analytiske faser. Et socialt perspektiv på rejsens tre faser I dette arbejdspapir bliver charterrejsens struktur ud fra Urrys og Smiths anskuelser analyseret som et tredelt projekt. Den første fase har jeg med 10

14 udgangspunkt i Urrys (1990a) begreb valgt at kalde turistdrømmen. Denne fase henviser til den forestilling, turisten har dannet sig før rejsen, og som dannes i overensstemmelse med økonomiske og sociale behov (Urry 1990b). Turistdrømmen vil danne basis for vurderingen af det endelige produkt, og det er i forhold hertil, at man afgør med sig selv, hvad man vil acceptere og ikke acceptere i overensstemmelse med socialt anerkendte forestillinger. Anden fase er selve charterrejsen, fra turisten stiger op i flyet, til han er hjemme igen. Denne fase kalder jeg turistsituationen. Det er denne fase, der kan siges at være mest problematisk. Det er her, turistdrømmen bliver konfronteret med de faktiske forhold på destinationen. I turistsituationen kan der optræde uforudsete oplevelser, som ikke altid stemmer overens med turistdrømmen. Turisten bliver konfronteret med andre turister, der udlever deres turistdrøm på en måde, som kan hæmme opnåelsen af den ønskede oplevelse eksempelvis ønsket om fred og ro. Der kan også være tale om guider, lokale beboere eller elementer i omgivelserne, som ikke lever op til forventningerne. Det væsentlige er her, at turisten prøver at opnå et turistprodukt, han kan være bekendt både over for sig selv og over for sin omgangskreds hjemme og i forhold til drømmen (Urry 1990b). Charterrejsens sidste fase er det færdige turistprodukt i Smiths (1994) forstand. Det er den oplevelse, man har med sig hjem, de minder og tanker, som man sorterer og fortolker gennem gensyn med rejsen i form af fotos og samtaler med venner og familie. Disse mere færdigbehandlede minder danner grundlag for udvælgelsen af næste ferie. Selv om turisten på dette punkt kan slappe en smule af, bliver han stadig præget af den diskurs, der ligger omkring charterrejsen som ønsket om den gode ferieoplevelse. Her vælger mange turister så vidt muligt at glemme de konflikter, de mødte på rejsen. Og 11

15 det er blevet argumenteret, at turistindustrien i høj grad overlever på dette faktum (Smith 1994). Turistdrøm, turistsituation og turistprodukt udgør den overordnede analytiske struktur for forståelse af charterrejsen. Det betyder dog ikke, at rejsen i sig selv skal forstås som tredelt, men som en helhedsoplevelse, der målrettet bevæger sig fra drøm gennem oplevelse til minde. Et forløb, hvor den enkelte turist forsøger at arbejde sig hen mod et tilfredsstillende turistprodukt. Den økonomiske og sociale investering i rejsen afgør naturligvis også, hvor hårdt der bliver arbejdet for turistproduktet. Dette kan eksempelvis føre til konflikter mellem forskellige aktører, såsom turister, guider og arrangører, med forskellige interesser i produktets afvikling. Forskellige interesser i skabelse af turistproduktet Den charterrejse, som sælges af private rejsearrangører, må nødvendigvis leve op til markedsøkonomiens krav og skal derfor produceres så effektivt og billigt som muligt (Smith 1994). I den forbindelse skriver Britton (1991), at turistoplevelsen må gøres forholdsvis forudsigelig for at kunne sælges. Derfor må rejsearrangørerne med andre ord standardisere rejseoplevelser for at gøre dem til en vare, der kan markedsføres og afsættes (se også Cohen 1972). Når turistens oplevelser og drømme skal tilpasses et produktionsapparat, kan det skabe konflikt mellem på den ene side rejsearrangørerne, som prøver at inkorporere oplevelserne i et forholdsvis standardiseret og neutralt eller upersonligt produkt, og på den anden side kunderne, som forventer sig unikke oplevelser (Dann & Cohen 1991). 12

16 I den forbindelse hævder Smith (1994), at det er nødvendigt for turistindustrien at opnå en bedre forståelse for de strukturer og funktioner, som er integreret i turistproduktet (Smith 1994). Her kan man eksempelvis tilføje forståelsen af den sociale dynamik aktørerne imellem. I den forbindelse fortsætter Smith sit argument, idet han hævder, at essensen af turistproduktet ikke kan opfattes kvantitativt. Turistoplevelserne kan trods alt ikke beskrives udelukkende som en objektiv vare, men må også forstås som en kompleks, menneskelig erfaring med sociale aspekter. Det betyder, at både de menneskelige erfaringer og de mere målbare elementer ved en turistrejse må inkluderes i forståelsen af produktet, hvilket også vil kunne hjælpe arrangørerne til at forstå deres produkt bedre. En sådan synsvinkel har her taget form af en kvalitativ antropologisk undersøgelse af turistproduktets skabelse. 13

17 At forske i charterturisme Selve forskningsdesignet blev udviklet ud fra de beskrevne tre faser i rejsen, således at turisternes udvikling af produktet kunne blive fulgt fra turistdrøm over turistsituation til det endelige turistprodukt (se også Marcus 1995). Man kan argumentere for, at det væsentligste ved en analyse af en feriesituation er, hvordan charterturisten selv oplever sin ferie. Alligevel kan det være interessant at undersøge de forhold, hvor turistens udsagn om præferencer og motiver ikke stemmer overens med praksis (se Geertz 1973; Bourdieu 1977). Dette er også et væsentligt udgangspunkt for denne kvalitative antropologiske undersøgelse. Den første fase før rejsen For at få oplysninger om den udviklede turistdrøm var det nødvendigt at foretage telefoninterview med de kommende gæster. Der blev således foretaget en række semistrukturerede telefoninterview på basis af en checkliste (se Bernard 1995). Informanternes telefonnumre blev oplyst af rejsearrangøren. Nogle informanter blev en smule mistroiske over, at der var en forsker, som ringede til dem før rejsen, men de fleste var alligevel interesserede i at fortælle om deres forventninger. Der blev her også skabt et positivt udvekslingsforhold til informanterne (se Mauss 1997). Det skal forstås således, at de gav mig information, således at jeg kunne hjælpe dem til at gøre deres rejse endnu bedre. I denne fase kunne det afgøres, hvilke forestillinger og forventninger de havde til rejsen, og hvilke gruppeformer der var valgt. 14

18 Den anden fase under rejsen I undersøgelsen af selve turistsituationen valgte jeg at udføre et etnografisk feltarbejde med deltagerobservation og interview på selve lokaliteten (se Spradley 1980; Wadel 1991). Der var tale om en ottedages rejse fra Billund til Gran Canaria, hvor jeg kunne følge en gruppe turister. Her kunne jeg undersøge, hvorledes de forskellige turister klarede de problemstillinger, der kompromitterede den turistdrøm, de havde beskrevet i telefoninterviewene (se Urry 1990b). Det var her formålet at observere, om der opstod konflikter mellem de forskellige individuelle turistdrømme. Samtidig ville jeg undersøge, hvorledes turisterne indgik i interaktion med hinanden, arrangører og guider i arbejdet for at udvikle og tilpasse deres endelige produkt. Her kunne det også undersøges, i hvilket omfang turisterne antog en adfærd, som kunne opfattes som værende en omvending af deres hverdag (se også Crick 1985). Tredje fase efter rejsen Den sidste fase i projektet var en undersøgelse af den endelige oplevelse, som bestod af de minder, der var om turen, efter at turisterne var kommet tilbage til hverdagen. Også denne undersøgelse blev foretaget gennem telefoninterview (se Christoffersen 1984). Det var her, man skulle kunne se, hvad der udgjorde det endelige turistprodukt eller varen, som arrangørerne havde solgt (Smith 1994). Formålet var her at sammenligne turistdrømmen fra første fase med den endelige oplevelse for at se, hvorledes forskellige problemstillinger havde haft indflydelse på det endelige produkt hvordan og hvor meget det endelige turistprodukt havde ændret sig fra turistdrømmen. I denne fase skulle man kunne se, om turisterne mente, at de havde fået det, de havde betalt for. 15

19 Før rejsen skabelse af turistdrømmen Man kan argumentere for, at turisterne ofte vælger en turiststil og en rejse, der passer til deres forudsætninger. På den måde vælger turister en smag for det, den økonomiske og sociale situation tillader og fravælger de rejser, som de ikke kan håndtere. Der skal således skabes nogle opnåelige forudsætninger for opnåelsen af den gode oplevelse. Det kan eksempelvis også være etableringen af en passende gruppe til formning og afgrænsning af produktets mulige udfald. Etablering af grupper som forudsætning for drømmens udlevelse Man kan argumentere for, at turistgrupperne som regel dannes af mennesker, som besidder lignende forudsætninger, værdier og forestillinger om rejsen. Og grupperne bliver ofte dannet for at opnå den sikkerhed eller fleksibilitet, der er forudsætningen for opfyldelsen af turistdrømmen (se også Cohen 1977; Sjølund 1979). Ud fra de telefoninterview, der blev foretaget før afrejsen, kunne man se, at alle grupper, der var større end et par, før afrejsen havde udtalt, at de ikke regnede med at møde andre på rejsen. Dette hang ifølge informanterne sammen med et ønske om, at man skulle kunne gøre præcist, hvad man ville, hvornår man ville. Intet måtte komme i vejen for friheden til individuelle handlinger, og andre turister blev opfattet som forpligtende. Nogle informanter frygtede således, at de kunne komme til at hænge på de der typer, der altid er. Disse turister forventede en ekstraordinær og unik oplevelse, selv om de var bevidste om, at rejseselskabet ville forsøge at sætte oplevelserne ind i en rutinemæssig og forholdsvis upersonlig sammenhæng (se Dann & Cohen 1991). Det var således hovedparten af informanternes 16

20 opfattelse, at hvis de undgik at involvere sig i andre turister eller folk fra rejseselskabet, så kunne de udleve deres forventninger mere frit. De turister, som valgte at rejse i større grupper, gav ofte udtryk for at kunne lide den tryghed, som der er ved at være sammen med kendte mennesker. Her var der ofte tale om store grupper af forskellige familiemedlemmer, og i disse grupper blev der givet udtryk for, at man ikke ville engagere sig i andre medrejsende, man kunne komme til at møde på vejen. Personer, som derimod gav udtryk for at være mere eksperimenterende på deres ferie, rejste ikke med bedsteforældre, børn, fætre og kusiner i en stor gruppe. Det ville ifølge dem være alt for begrænsende. De valgte i stedet at rejse i en lille, fleksibel og åben gruppe. Man kan således sige, at turisterne før afrejsen valgte en bestemt gruppe for ikke at blive skuffede over det udviklede turistprodukt. På den måde er turisterne bevidste om deres gruppes strategiske betydning. Forventninger til rejsen Der var flere informanter, som gav udtryk for bekymringer omkring lange ventetider i forbindelse med rejsen. De fortalte, at de især håbede, at flyet afgik og ankom til tiden. Hovedparten af informanterne rejste med børn, hvilket ifølge dem betød en endnu større vigtighed i præcision, sikkerhed og punktlighed i løbet af rejsen. I forhold til selve lokaliteten blev det beskrevet, at man forestillede sig, at det var varmt, men at de mere negativt betonede fremmede forhold ikke var repræsenteret. Forhold, som de forbandt med eksempelvis rejser til Afrika såsom dårlig organisering, manglende hygiejne, fattigdom eller sygdomme. Nogle havde en forestilling om små søde spanske lejligheder, mens andre 17

21 mest tænkte på flotte pool-opsætninger. Et enkelt par havde været på stedet før og vidste, hvad de gik ind til, mens et andet par tog oplevelsen mere som en overraskelse. De fleste havde dog dannet deres forventninger ud fra en grundig læsning af rejsekataloget. I deres planer med rejsen beskrev nogle, at de gerne ville se seværdigheder, mens andre ville leje en bil og køre rundt. Endnu andre ville hellere ud at sejle, dykke eller tage på andre udflugter på egen hånd. Der var således mange af informanterne, som gav udtryk for, at de ønskede en aktiv ferie, hvor man spontant kunne gøre, hvad man havde lyst til. Der var dog også dem, som hovedsageligt ville slappe af og ligge ved poolen. Her havde man særlige forventninger til det specielle børneprogram, som tillod forældrene at slappe af for sig selv. Man gav udtryk for, at man håbede, at rejseselskabet kunne aktivere børnene på hotelområdet, således at forældrene på en tryg og ansvarlig måde kunne realisere deres drømme og forventninger. Der var dog også en del, som gav udtryk for, at de gerne selv ville aktivere børnene og give dem nogle andre oplevelser end blot at ligge ved poolen. En ting, som gik igen hos hovedparten af turisterne, var, at alle helt individuelt skulle kunne gøre lige præcis det, de havde lyst til. Denne frihed var en væsentlig forventning i beskrivelsen af den kommende rejse. Man ville i høj grad noget andet end det derhjemme, og mange ville ud og opleve noget, ikke bare ligge på stranden. Som det blev sagt: Nogle vil leje en motorcykel, andre vil tage den lokale bus til Las Palmas. Nogle vil gå en tur med de store drenge. Vi gør, hvad hver især har lyst til. 18

22 Der er også et ungt par, som gerne vil på diskotek, så det var jo godt, der var et i nærheden. I beskrivelsen af forskellen mellem hverdag og ferie blev der også lagt stor vægt på, at man på ferien kunne gøre lige, hvad man havde lyst til, at der ingen forventninger var til én, og at man ikke er tvunget til noget der er ingen opvaskemaskiner og man kan gå i seng, når man vil. Andre beskrev, at det vigtigste var, at man kom væk fra kontakterne, at der ikke lige pludselig kunne komme et opkald. Mange beskrev, hvordan man på en ferie kommer ud af hverdagens rutiner, og at man kunne opleve noget nyt og interessant. Derhjemme er man bare hjemme, man oplever ikke noget. På ferien er alt nyt og spændende. En enkelt fortalte dog, at en forskel på hverdag og ferie var, at man stressede bedre af derhjemme Der kender man det. Det er nemmere. Der var således før rejsen en forventning om, at man på rejsen ville opleve noget andet end det, man gjorde til dagligt. Dermed kunne turisternes tanker godt stemme overens med de teorier, som lægger vægt på omvending af hverdag. Men forventningen om at leve et liv, der var helt anderledes end hverdagen, skulle på flere måder vise sig at blive modereret under selve opholdet på Gran Canaria. 19

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014 Hotel Valentin Star på Menorca af Perhaps 26. september 2014 Fra den 25. maj 2014 til den 8. juni 2014 gæstede vi Hotel Valentin Star i Cala n Bosch på Menorca. Hotellet har fire stjerner, og er et voksenhotel.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Charterturisme som en produkt: En sociologisk analyse af agens i oplevelsesøkonomien

Charterturisme som en produkt: En sociologisk analyse af agens i oplevelsesøkonomien CHARTERTURISME SOM EN PRODUKT 29 Charterturisme som en produkt: En sociologisk analyse af agens i oplevelsesøkonomien Jakob Lauring Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Charter tourism as a

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0234 afsagt den 19. maj 2014 ****************************** KLAGER HKA (2 voksne/1 barn) SALGSBUREAU ARRANGØR Spies A/S Spies A/S REJSEMÅL Hurghada,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2011-2012. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2011-2012. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2011-2012 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 27803 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Efterlønner Hans Hansen havde hele sit liv rejst meget.

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER Scrabblefamilier Alder: 25 45 år Typisk gruppestørrelse: 3+ Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Sommerhus med mange muligheder for børn i køreafstand Tyskland generelt

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Lejlighedshotel Amari i Chalkidiki på det græske fastland

Lejlighedshotel Amari i Chalkidiki på det græske fastland Lejlighedshotel Amari i Chalkidiki på det græske fastland af Henriette Hansen 15. juni 2013 Hotel Amari er et lejlighedshotel på det græske fastland beliggende i en lille skov kun 30 m fra strand. Landsbyen

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere