Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria"

Transkript

1 WORKING PAPER Jakob Lauring Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria

2 Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria Jakob Lauring Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus

3 INTRODUKTION... 1 EN SØGEN EFTER DET ANDERLEDES... 3 TURISME SOM RITUAL... 4 CHARTERREJSENS STRUKTUR... 9 AT FORSKE I CHARTERTURISME FØR REJSEN SKABELSE AF TURISTDRØMMEN UNDER REJSEN HVERDAGSSTRATEGIER PÅ GRAN CANARIA OPLEVELSEN AF ANDRE TURISTER OPLEVELSEN AF DET FREMMEDE OPFATTELSEN AF SIG SELV KONFLIKT OG STRATEGI PÅ CHARTERFERIEN EFTER REJSEN KUNSTEN AT SKABE DEN GODE FERIEOPLEVELSE KAMPEN FOR ET ANERKENDT PRODUKT KONKLUSION CODA TIL RITUAL BLANDT DE VILDE GRISEFESTTURISTER LITTERATUR ii

4 Introduktion I dette arbejdspapir vil der blive argumenteret for, at en vellykket charterrejse ikke nødvendigvis er let at opnå, men at der i mange tilfælde må arbejdes hårdt for skabelsen af den gode oplevelse. Et arbejde, der kan bestå i at få den konkrete situation til at ligne det, man har forestillet sig før afrejsen. Det bliver i den forbindelse inden for antropologiske teorier argumenteret, at en ferierejse kan forstås og analyseres ud fra en omvending af hverdagens rutiner og strukturer. Dette bliver dog i dette papir anset for at være en forsimplet fremstilling af den adfærd, som charterturisterne udviser under et ferieophold, fordi de rejsende i høj grad anvender de indlejrede strategier og forståelsesmønstre, som de har udviklet gennem social adfærd i deres hverdag. Charterturisme bør således ikke udelukkende forstås som udtryk for en legende adfærd. Derimod må det anerkendes, at der også kan være hårdt arbejde impliceret i ønsket om at leve op til forskellige anerkendte forestillinger i forhold til en selv og i forhold til de sociale omgivelser, forbruget af rejsen skal præsenteres for. For at forstå dette aspekt ved turismeoplevelsen som et produkt kan det være en fordel at inddrage de strategier, som turisterne kan anvende for at opnå de ønskede oplevelser på rejsen. Derved gives her en anderledes beskrivelse af de motiver og det arbejde, som ligger til grund for den endelige, gode oplevelse. En sådan beskrivelse kan være anvendelig både i forhold til rejsearrangørers forståelse af kundegruppens adfærd, motiver og præferencer og kan samtidigt være et akademisk bidrag til teoriudviklingen omkring charterturisme. Resultaterne i arbejdspapiret er baseret på empiri fra et feltarbejde med fokus på danske turister, der har rejst med Ving til Gran Canaria. Til dette projekt blev anvendt deltagerobservation, face-to-face interview og telefoninterview.

5 Derigennem har det været formålet at beskrive og analysere charterrejsens struktur og derigennem at undersøge forholdet mellem ferie og hverdag som udtrykt i turisternes adfærd, præferencer og mål med rejsen. 2

6 En søgen efter det anderledes En turistrejse bliver ofte beskrevet som en bestræbelse på at opnå en række oplevelser, som adskiller sig fra det, man bliver stillet over for i dagligdagens rutiner (se Boorstin 1964; Gottlieb 1982). I den forbindelse har antropologiske teorier om den rituelle omvending af hverdagen været anvendt til at forklare den adfærd, turister udviser under charterophold (se Cohen 1988). Og selv om turistindustrien ikke selv direkte taler om rituelle elementer ved ferien, anvendes der i høj grad et sprog, som indikerer, at man på ferien kan opnå en helt anden livsform end den, man forlod derhjemme. I dette arbejdspapir vil det blive anerkendt, at en forståelse og analyse af charterturismens motiver med fordel kan opfattes som et ønske om at opleve noget andet end det hjemlige. Samtidig må man dog også anerkende, at en turistrejse er et produkt, som turisten gennem sine oplevelser og adfærd selv er med til at skabe. Det betyder, at skabelsen af denne vare bliver en del af forbrugerens selvrepræsentation og derfor også indgår i den sociale udveksling og forhandling om opnåelse af anerkendelse blandt betydningsfulde aktører. I den forbindelse citerer McCannell (1989) Marx for at argumentere for, at der ikke findes isolerede varer, men at varer altid må beskrives som indgående i sociale udvekslingssystemer. These systems are entirely social, entirely unnatural, and fully capable of generating value in themself (McCannell 1989: 19). Turisme som produkt kan således ikke alene ses som en ludisk omvendelse af hverdagen, men må også forstås som en arrangeret og iscenesat oplevelse, der har til formål at skabe selvrepræsentationer som samtidig kan præsenteres for andre. 3

7 Turisme som ritual Inden for antropologien har der været en tradition for at opfatte ferie som en modsætning til hverdagen. Det kan man blandt andet se hos Wagner (1977), Gottlieb (1982), Moore (1980) og Urry (1990a; b). Denne antagelse er interessant, men kan også opfattes som en simplificeret kulturel forklaring, der til tider henter mening i funktionalistiske betragtninger omkring aflastning af produktionsapparatet. Gennem studier af den antropologiske litteratur om turisme bliver det tydeligt, at der hentes meget inspiration i Turners (1969) ritualteorier. Disse ligger til grund for de fleste teorier omkring ferien som omvending af hverdagen. Turner har dog aldrig selv skrevet om turisme, men hans arbejde om pilgrimme og hans ideer om ritualets liminalitet har inspireret mange socialvidenskabelige turismeforskere (se Moore 1980; Gottlieb 1982). Ifølge Turner (1969) har ritualet tre faser (se også van Gennep 1999). Den første fase er separationen, hvor individet bliver separeret fra hverdagens rutiner. Det skal opfattes både rumligt og socialt. Anden fase er den væsentlige liminale fase. I liminalfasen befinder individet sig i en anti-struktur, som vender op og ned på alle hverdagens normer og strukturer. Her er individet midlertidigt adskilt fra det normale sociale liv. Når man er i liminalfasen eller betwix and between, er man på den ene side fri fra normale regler og forventninger, men situationen skal samtidigt betragtes som sårbar, farlig og uren (se Turner 1969). Den tredje og sidste fase er reintegrationen, hvor individet igen bliver indsluset i den sociale gruppe. 4

8 Denne ritualmodel er blevet taget op af Cohen (1988), som skriver, at modellen er anvendelig, fordi den kan beskrive turisternes frigørelse fra hverdagens rutiner og kan forklare deres legende og useriøse adfærd. Dermed kan rejsen i Cohens øjne sammenlignes med et ritual i tre faser før, under og efter. Det er så hovedsageligt gennem den liminale anden fase, under selve rejsen, at turisten søger at befri sig fra hverdagens rutiner. Også Wagner (1977) anvender Turners ritualteorier til at analysere turistrejser. Hun skriver, at turisten på sin rejse oplever et normløst fællesskab, som befrier denne fra hverdagens stressende rutiner. Den liminale situation giver således turisten en chance for at rekreere og genoplade sit indre jeg. Det betyder, at turisten efter ferien igen kan være klar til at komme på arbejde igen. Dette kan forstås ud fra samfundsmæssige ønsker om at opretholde et funktionelt produktionsapparat. Men her tilføjer Cohen (1988:39) The emphasis here is not merely on the functional value of recreation for the daily life; rather it is on the existential significance of the liminal experince for the individual tourist". Cohen (1988) argumenterer således for, at selv om turistens ludiske liminalitetsadfærd virker overfladisk, så giver den tilgang til værdifulde sociale og eksistentielle oplevelser, som adskiller sig fra hverdagen. Den såkaldte eksistentielle betydning for turisten bliver uddybet af Gottlieb (1982). Hun beskriver, hvordan hverdagens strukturer bliver vendt på hovedet, når folk rejser på ferie. Gottlieb skriver, at turister bevæger sig fra én opfattelse af tid til en anden. Turisterne kan eksempelvis elske hele dagen, lade deres ure blive hjemme og blot spise, når de er sultne. Spontane følelser hersker over planlagt rationalitet. Og derfor klager turisterne ikke over forsinkelser ved færger eller tog, som de ville have gjort, hvis de var hjemme. 5

9 Gottlieb (1982) skriver desuden om en omvending også i social status. Det sker på den måde, at turister fra den lavere middelklasse vil være king for a day. Mens de velhavende turister går efter nogle oplevelser, som får dem til at føle sig som peasant for a day. Omvendingen af den sociale position skulle dermed give turisten en oplevelse af en mere total social eksistens, idet man oplever modsætningen til hverdagen. Det væsentlige er, at feriens omvending afhænger af den hjemlige situation (Gottlieb 1982). Cohen (1988) opsummerer anvendelsen af Turners ritualteorier og skriver, at fordelen ved at bruge Turners ritualteori er, at den tilbyder: The deeper, cultural symbolic meaning of the touristic experince within the broader social process (Cohen 1988:42). Cohen præciserer dog ikke præcis, hvilken kulturel mening han ser i ritualet. Dermed er det lidt usikkert, hvorvidt feriens kulturelle mening skal opfattes i forhold til en oplevelse af hverdagen som værende mere eller mindre uden kulturel mening. Hvis Cohens kulturelle mening således er den eksistentielle betydning, der opstår ved, at turisten føler sig som et helt menneske, så falder teorien i sidste ende tilbage til en sofistikeret form for funktionalisme med genopladning eller genopdagelse af meningen med tilværelsen (se eksempelvis Malinowski 1922; 1965). Ferien bliver et socialt rum, hvor individet kan optræde kreativt og opnå en mere fyldestgørende rolle i tilværelsen. Man kan dog også argumentere for, at et sådant synspunkt forudsætter, at individet ikke ser sin hverdag som meningsfyldt. Dermed kan Cohen i høj grad kritiseres for ikke at inddrage hverdagens sociale og kulturelle dimensioner som modspil til ferieoplevelsen, men i stedet hovedsageligt at forklare turistens adfærd ud fra psykologiske mekanismer. 6

10 Urry (1990a; b) anvender ikke direkte en turnersk ritualteori i sit syn på turisme, men lægger alligevel stor vægt på, at turisme dybest set handler om en omvending af hverdagen. Som han skriver: Tourism results from a basic binary division between the ordinary/everyday and the extraordinary (Urry 1990b: 11). Denne påstand om binære oppositioner mellem hverdag og ferie kan ses som baseret på en generel distinktion mellem arbejde og fritid (se også Levi-Strauss 1963; Levi-Strauss 1969; Herzfeld 1993). Urry beskriver denne distinktion som et vigtigt karakteristikum for den moderne oplevelse af turisme og tilføjer: Such practices involve the notion of 'departure, of a limited breaking with estasblished routines and practices of everyday life and allowing one's senses to engage with a set of stimuli that contrast with the everyday and the mundane (Urry 1990b: 2). På den måde bliver afsondringen fra hverdagen også det bærende element i Urrys teori om turisme. Det er et synspunkt, der kan minde om de turnerske turismeteorier, selv om Urry ikke direkte trækker en linie mellem turisme og hvad Turner (1969) kalder anti-struktur (Urry 1990b). Urry argumenterer således for, at hverdagens omvending og turismens ludiske aspekt tager direkte form i, hvad han beskriver som post-turisten. Denne person er et produkt af den såkaldte postmoderne verden, som er karakteriseret ved adskillelse af objekternes udtryk og indhold og ved globale informationsstrømme (se eksempelvis Baudrillard 1985; 1987). Post-turisten opfatter turisme som en postmoderne leg med turistrepræsentationer eller sights, men interesserer sig ikke for ferien som meningsfyldt og søger ikke det autentiske (Errington & Gewertz 1989; McCannell 1989). Dermed adskiller Urry sig fra tidligere teorier, som i højere grad beskriver turisme som en søgen efter det autentiske eller ægte ved det fremmede (se Cohen 1972; Smith 1978; Redfoot 1984). 7

11 Der kan være konstruktive anvendelsesmuligheder ved inddragelse af teorier om turistrejsen som omvending af hverdagen (se også Crick 1985). Det kan dog være problematisk at se turistens adfærd som svævede hen i en normløs tilstand eller at gøre legen til det helt centrale element i situationen (se Wagner 1977). Når det af teoretikere som Cohen (1988) bliver hævdet, at turisten finder kulturel mening gennem bruddet med hverdagens strukturer, så kan det modsatte også argumenteres. Man kan således også antage, at turisten kan finde lige så meget mening i at følge den velkendte sociale struktur som ved at bryde den. I dette arbejdspapir vil det dermed være et argument, at ritualteorierne giver et forholdsvis unuanceret syn på turismen som et socialt fænomen, der negligerer hverdagens sociale strukturer og strategier i skabelsen af ferieoplevelsen. Desuden kan man ikke umiddelbart udelukke, at turisten ser en væsentlig socioøkonomisk kontinuitet i turistrejsen i form af anerkendelse i den hjemlige kontekst. Opfattelsen af turistrejsen som en omvending af hverdagen vil i dette arbejdspapir blive anvendt som en overordnet ramme til at analysere den adfærd og de handlinger, som charterturisterne foretager under opholdet. Det kan den, fordi denne opfattelse i høj grad repræsenterer turistindustriens kommunikerede budskaber i markedsføringen af produktet. Det væsentlige vil dog være at undersøge, hvordan charterturisten selv opfatter og anvender forholdet mellem hverdag og ferier som grundlag for skabelsen af den gode oplevelse. 8

12 Charterrejsens struktur For at kunne forstå og beskrive charterrejsen må det først defineres, hvad der her forstås ved en turistrejse. I den forbindelse skriver John Urry (1990a), at turistoplevelsen allerede begynder før afrejsedagen. Oplevelsen opstår først som det, han kalder en dagdrøm om, hvad en eventuel ferie kunne tilbyde. Denne dagdrøm er i høj grad konstrueret og organiseret ud fra en opfattelse af den kommende situation på basis af reklamer, brochurer, fotos og andre visuelle eller litterære kilder (Urry 1990b). Her lægger Urry gennem sin postmoderne tilgang op til et meget visuelt syn på turistoplevelsen, selv om han anerkender, at tidligere rejseerfaringer og bekendtes rejseberetninger også indgår i dannelsen af en turists dagdrøm før afrejsen. Urry (1990b) skriver, at fordi turisten selv skaber sin dagdrøm, så er det uklart, hvilket produkt han har købt, og hvad han føler, han har krav på. Dermed er der et uigennemsigtigt forhold mellem de objekter og former for service, der købes, og den gode ferieoplevelse, som man forventer og længes efter. Og selv om turisten ønsker at købe præcis den oplevelse, der afspejler vedkommendes forventninger før afrejsen, kan dette være en vanskelig kvalitet at sikre sig ved produktet. Det hænger sammen med, at turisme involverer forbruget af en oplevelse, som indbefatter sociale aspekter i skabelsen af oplevelsen og evalueringen af succes. Man kan med andre ord sige, at turisten konsumerer en form for vare, som også består af interaktion med andre individer, idet en charterrejse eksempelvis inkluderer en kontakt med hotelpersonale, guider, andre turister og eventuelt lokalbefolkningen (Urry 1990b). Samtidig skal rejsen også leve op til egne og omgivelsernes forventninger. 9

13 Mens Urry mest koncentrerer sig om overgangen fra det normale i hverdagen til afvigelsen på ferien, lægger Smith (1994) i højere grad vægt på overgangen fra ferieoplevelsen til hjemkomsten. I lighed med Urry opfatter han feriesituationen som en kompleks menneskelig oplevelse. Smiths pointe er ligeledes her, at den vare, som et rejseselskab sælger, er en subjektiv oplevelse og ikke en objektiv vare, som kan opregnes ud fra faste parametre. Oplevelsen som vare er derfor først fuldendt efter hjemkomsten, når man har sorteret sine indtryk. Den færdige oplevelse kalder han turistproduktet og pointerer, at det er turisten selv, der former sit endelig produkt (Smith 1994). Det er desuden Smiths argument, at turistproduktets udvikling er en integreret proces. Og i denne udvikling af produktet må der tages stilling til elementer som det fysiske miljø, servicekvalitet, gæstfrihed. Ydermere indgår fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt engagement fra turisternes side i processen. Turistproduktet er således ikke alene en kombination af feriens elementer, men også et resultat af en kombination og gensidig påvirkning mellem dem. Det betyder, at økonomiske og sociale aspekter ved turistproduktet ikke endegyldigt kan adskilles. Man kan således argumentere for, at ferierejsen er et produkt, der i høj grad er baseret på forventninger og minder, som også indgår i en social kontekst. Dermed kan det være anvendeligt at forstå den udvikling, som foregår i skabelsen af det endelige produkt ud fra tre analytiske faser. Et socialt perspektiv på rejsens tre faser I dette arbejdspapir bliver charterrejsens struktur ud fra Urrys og Smiths anskuelser analyseret som et tredelt projekt. Den første fase har jeg med 10

14 udgangspunkt i Urrys (1990a) begreb valgt at kalde turistdrømmen. Denne fase henviser til den forestilling, turisten har dannet sig før rejsen, og som dannes i overensstemmelse med økonomiske og sociale behov (Urry 1990b). Turistdrømmen vil danne basis for vurderingen af det endelige produkt, og det er i forhold hertil, at man afgør med sig selv, hvad man vil acceptere og ikke acceptere i overensstemmelse med socialt anerkendte forestillinger. Anden fase er selve charterrejsen, fra turisten stiger op i flyet, til han er hjemme igen. Denne fase kalder jeg turistsituationen. Det er denne fase, der kan siges at være mest problematisk. Det er her, turistdrømmen bliver konfronteret med de faktiske forhold på destinationen. I turistsituationen kan der optræde uforudsete oplevelser, som ikke altid stemmer overens med turistdrømmen. Turisten bliver konfronteret med andre turister, der udlever deres turistdrøm på en måde, som kan hæmme opnåelsen af den ønskede oplevelse eksempelvis ønsket om fred og ro. Der kan også være tale om guider, lokale beboere eller elementer i omgivelserne, som ikke lever op til forventningerne. Det væsentlige er her, at turisten prøver at opnå et turistprodukt, han kan være bekendt både over for sig selv og over for sin omgangskreds hjemme og i forhold til drømmen (Urry 1990b). Charterrejsens sidste fase er det færdige turistprodukt i Smiths (1994) forstand. Det er den oplevelse, man har med sig hjem, de minder og tanker, som man sorterer og fortolker gennem gensyn med rejsen i form af fotos og samtaler med venner og familie. Disse mere færdigbehandlede minder danner grundlag for udvælgelsen af næste ferie. Selv om turisten på dette punkt kan slappe en smule af, bliver han stadig præget af den diskurs, der ligger omkring charterrejsen som ønsket om den gode ferieoplevelse. Her vælger mange turister så vidt muligt at glemme de konflikter, de mødte på rejsen. Og 11

15 det er blevet argumenteret, at turistindustrien i høj grad overlever på dette faktum (Smith 1994). Turistdrøm, turistsituation og turistprodukt udgør den overordnede analytiske struktur for forståelse af charterrejsen. Det betyder dog ikke, at rejsen i sig selv skal forstås som tredelt, men som en helhedsoplevelse, der målrettet bevæger sig fra drøm gennem oplevelse til minde. Et forløb, hvor den enkelte turist forsøger at arbejde sig hen mod et tilfredsstillende turistprodukt. Den økonomiske og sociale investering i rejsen afgør naturligvis også, hvor hårdt der bliver arbejdet for turistproduktet. Dette kan eksempelvis føre til konflikter mellem forskellige aktører, såsom turister, guider og arrangører, med forskellige interesser i produktets afvikling. Forskellige interesser i skabelse af turistproduktet Den charterrejse, som sælges af private rejsearrangører, må nødvendigvis leve op til markedsøkonomiens krav og skal derfor produceres så effektivt og billigt som muligt (Smith 1994). I den forbindelse skriver Britton (1991), at turistoplevelsen må gøres forholdsvis forudsigelig for at kunne sælges. Derfor må rejsearrangørerne med andre ord standardisere rejseoplevelser for at gøre dem til en vare, der kan markedsføres og afsættes (se også Cohen 1972). Når turistens oplevelser og drømme skal tilpasses et produktionsapparat, kan det skabe konflikt mellem på den ene side rejsearrangørerne, som prøver at inkorporere oplevelserne i et forholdsvis standardiseret og neutralt eller upersonligt produkt, og på den anden side kunderne, som forventer sig unikke oplevelser (Dann & Cohen 1991). 12

16 I den forbindelse hævder Smith (1994), at det er nødvendigt for turistindustrien at opnå en bedre forståelse for de strukturer og funktioner, som er integreret i turistproduktet (Smith 1994). Her kan man eksempelvis tilføje forståelsen af den sociale dynamik aktørerne imellem. I den forbindelse fortsætter Smith sit argument, idet han hævder, at essensen af turistproduktet ikke kan opfattes kvantitativt. Turistoplevelserne kan trods alt ikke beskrives udelukkende som en objektiv vare, men må også forstås som en kompleks, menneskelig erfaring med sociale aspekter. Det betyder, at både de menneskelige erfaringer og de mere målbare elementer ved en turistrejse må inkluderes i forståelsen af produktet, hvilket også vil kunne hjælpe arrangørerne til at forstå deres produkt bedre. En sådan synsvinkel har her taget form af en kvalitativ antropologisk undersøgelse af turistproduktets skabelse. 13

17 At forske i charterturisme Selve forskningsdesignet blev udviklet ud fra de beskrevne tre faser i rejsen, således at turisternes udvikling af produktet kunne blive fulgt fra turistdrøm over turistsituation til det endelige turistprodukt (se også Marcus 1995). Man kan argumentere for, at det væsentligste ved en analyse af en feriesituation er, hvordan charterturisten selv oplever sin ferie. Alligevel kan det være interessant at undersøge de forhold, hvor turistens udsagn om præferencer og motiver ikke stemmer overens med praksis (se Geertz 1973; Bourdieu 1977). Dette er også et væsentligt udgangspunkt for denne kvalitative antropologiske undersøgelse. Den første fase før rejsen For at få oplysninger om den udviklede turistdrøm var det nødvendigt at foretage telefoninterview med de kommende gæster. Der blev således foretaget en række semistrukturerede telefoninterview på basis af en checkliste (se Bernard 1995). Informanternes telefonnumre blev oplyst af rejsearrangøren. Nogle informanter blev en smule mistroiske over, at der var en forsker, som ringede til dem før rejsen, men de fleste var alligevel interesserede i at fortælle om deres forventninger. Der blev her også skabt et positivt udvekslingsforhold til informanterne (se Mauss 1997). Det skal forstås således, at de gav mig information, således at jeg kunne hjælpe dem til at gøre deres rejse endnu bedre. I denne fase kunne det afgøres, hvilke forestillinger og forventninger de havde til rejsen, og hvilke gruppeformer der var valgt. 14

18 Den anden fase under rejsen I undersøgelsen af selve turistsituationen valgte jeg at udføre et etnografisk feltarbejde med deltagerobservation og interview på selve lokaliteten (se Spradley 1980; Wadel 1991). Der var tale om en ottedages rejse fra Billund til Gran Canaria, hvor jeg kunne følge en gruppe turister. Her kunne jeg undersøge, hvorledes de forskellige turister klarede de problemstillinger, der kompromitterede den turistdrøm, de havde beskrevet i telefoninterviewene (se Urry 1990b). Det var her formålet at observere, om der opstod konflikter mellem de forskellige individuelle turistdrømme. Samtidig ville jeg undersøge, hvorledes turisterne indgik i interaktion med hinanden, arrangører og guider i arbejdet for at udvikle og tilpasse deres endelige produkt. Her kunne det også undersøges, i hvilket omfang turisterne antog en adfærd, som kunne opfattes som værende en omvending af deres hverdag (se også Crick 1985). Tredje fase efter rejsen Den sidste fase i projektet var en undersøgelse af den endelige oplevelse, som bestod af de minder, der var om turen, efter at turisterne var kommet tilbage til hverdagen. Også denne undersøgelse blev foretaget gennem telefoninterview (se Christoffersen 1984). Det var her, man skulle kunne se, hvad der udgjorde det endelige turistprodukt eller varen, som arrangørerne havde solgt (Smith 1994). Formålet var her at sammenligne turistdrømmen fra første fase med den endelige oplevelse for at se, hvorledes forskellige problemstillinger havde haft indflydelse på det endelige produkt hvordan og hvor meget det endelige turistprodukt havde ændret sig fra turistdrømmen. I denne fase skulle man kunne se, om turisterne mente, at de havde fået det, de havde betalt for. 15

19 Før rejsen skabelse af turistdrømmen Man kan argumentere for, at turisterne ofte vælger en turiststil og en rejse, der passer til deres forudsætninger. På den måde vælger turister en smag for det, den økonomiske og sociale situation tillader og fravælger de rejser, som de ikke kan håndtere. Der skal således skabes nogle opnåelige forudsætninger for opnåelsen af den gode oplevelse. Det kan eksempelvis også være etableringen af en passende gruppe til formning og afgrænsning af produktets mulige udfald. Etablering af grupper som forudsætning for drømmens udlevelse Man kan argumentere for, at turistgrupperne som regel dannes af mennesker, som besidder lignende forudsætninger, værdier og forestillinger om rejsen. Og grupperne bliver ofte dannet for at opnå den sikkerhed eller fleksibilitet, der er forudsætningen for opfyldelsen af turistdrømmen (se også Cohen 1977; Sjølund 1979). Ud fra de telefoninterview, der blev foretaget før afrejsen, kunne man se, at alle grupper, der var større end et par, før afrejsen havde udtalt, at de ikke regnede med at møde andre på rejsen. Dette hang ifølge informanterne sammen med et ønske om, at man skulle kunne gøre præcist, hvad man ville, hvornår man ville. Intet måtte komme i vejen for friheden til individuelle handlinger, og andre turister blev opfattet som forpligtende. Nogle informanter frygtede således, at de kunne komme til at hænge på de der typer, der altid er. Disse turister forventede en ekstraordinær og unik oplevelse, selv om de var bevidste om, at rejseselskabet ville forsøge at sætte oplevelserne ind i en rutinemæssig og forholdsvis upersonlig sammenhæng (se Dann & Cohen 1991). Det var således hovedparten af informanternes 16

20 opfattelse, at hvis de undgik at involvere sig i andre turister eller folk fra rejseselskabet, så kunne de udleve deres forventninger mere frit. De turister, som valgte at rejse i større grupper, gav ofte udtryk for at kunne lide den tryghed, som der er ved at være sammen med kendte mennesker. Her var der ofte tale om store grupper af forskellige familiemedlemmer, og i disse grupper blev der givet udtryk for, at man ikke ville engagere sig i andre medrejsende, man kunne komme til at møde på vejen. Personer, som derimod gav udtryk for at være mere eksperimenterende på deres ferie, rejste ikke med bedsteforældre, børn, fætre og kusiner i en stor gruppe. Det ville ifølge dem være alt for begrænsende. De valgte i stedet at rejse i en lille, fleksibel og åben gruppe. Man kan således sige, at turisterne før afrejsen valgte en bestemt gruppe for ikke at blive skuffede over det udviklede turistprodukt. På den måde er turisterne bevidste om deres gruppes strategiske betydning. Forventninger til rejsen Der var flere informanter, som gav udtryk for bekymringer omkring lange ventetider i forbindelse med rejsen. De fortalte, at de især håbede, at flyet afgik og ankom til tiden. Hovedparten af informanterne rejste med børn, hvilket ifølge dem betød en endnu større vigtighed i præcision, sikkerhed og punktlighed i løbet af rejsen. I forhold til selve lokaliteten blev det beskrevet, at man forestillede sig, at det var varmt, men at de mere negativt betonede fremmede forhold ikke var repræsenteret. Forhold, som de forbandt med eksempelvis rejser til Afrika såsom dårlig organisering, manglende hygiejne, fattigdom eller sygdomme. Nogle havde en forestilling om små søde spanske lejligheder, mens andre 17

21 mest tænkte på flotte pool-opsætninger. Et enkelt par havde været på stedet før og vidste, hvad de gik ind til, mens et andet par tog oplevelsen mere som en overraskelse. De fleste havde dog dannet deres forventninger ud fra en grundig læsning af rejsekataloget. I deres planer med rejsen beskrev nogle, at de gerne ville se seværdigheder, mens andre ville leje en bil og køre rundt. Endnu andre ville hellere ud at sejle, dykke eller tage på andre udflugter på egen hånd. Der var således mange af informanterne, som gav udtryk for, at de ønskede en aktiv ferie, hvor man spontant kunne gøre, hvad man havde lyst til. Der var dog også dem, som hovedsageligt ville slappe af og ligge ved poolen. Her havde man særlige forventninger til det specielle børneprogram, som tillod forældrene at slappe af for sig selv. Man gav udtryk for, at man håbede, at rejseselskabet kunne aktivere børnene på hotelområdet, således at forældrene på en tryg og ansvarlig måde kunne realisere deres drømme og forventninger. Der var dog også en del, som gav udtryk for, at de gerne selv ville aktivere børnene og give dem nogle andre oplevelser end blot at ligge ved poolen. En ting, som gik igen hos hovedparten af turisterne, var, at alle helt individuelt skulle kunne gøre lige præcis det, de havde lyst til. Denne frihed var en væsentlig forventning i beskrivelsen af den kommende rejse. Man ville i høj grad noget andet end det derhjemme, og mange ville ud og opleve noget, ikke bare ligge på stranden. Som det blev sagt: Nogle vil leje en motorcykel, andre vil tage den lokale bus til Las Palmas. Nogle vil gå en tur med de store drenge. Vi gør, hvad hver især har lyst til. 18

22 Der er også et ungt par, som gerne vil på diskotek, så det var jo godt, der var et i nærheden. I beskrivelsen af forskellen mellem hverdag og ferie blev der også lagt stor vægt på, at man på ferien kunne gøre lige, hvad man havde lyst til, at der ingen forventninger var til én, og at man ikke er tvunget til noget der er ingen opvaskemaskiner og man kan gå i seng, når man vil. Andre beskrev, at det vigtigste var, at man kom væk fra kontakterne, at der ikke lige pludselig kunne komme et opkald. Mange beskrev, hvordan man på en ferie kommer ud af hverdagens rutiner, og at man kunne opleve noget nyt og interessant. Derhjemme er man bare hjemme, man oplever ikke noget. På ferien er alt nyt og spændende. En enkelt fortalte dog, at en forskel på hverdag og ferie var, at man stressede bedre af derhjemme Der kender man det. Det er nemmere. Der var således før rejsen en forventning om, at man på rejsen ville opleve noget andet end det, man gjorde til dagligt. Dermed kunne turisternes tanker godt stemme overens med de teorier, som lægger vægt på omvending af hverdag. Men forventningen om at leve et liv, der var helt anderledes end hverdagen, skulle på flere måder vise sig at blive modereret under selve opholdet på Gran Canaria. 19

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

TRENDSTUDIE 10.02.2012

TRENDSTUDIE 10.02.2012 TRENDSTUDIE 10.02.2012 FREM- TIDENS REJSER REJSETRENDS TRENDS Small time holiday (befrielse): Nøjsomheden er essentiel for rejsen. Firstmoverne sparer på alt det overflødige Rejsen skæres helt ind til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014 Hotel Valentin Star på Menorca af Perhaps 26. september 2014 Fra den 25. maj 2014 til den 8. juni 2014 gæstede vi Hotel Valentin Star i Cala n Bosch på Menorca. Hotellet har fire stjerner, og er et voksenhotel.

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 108/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 108/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 108/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cypern, 13.3. 27.3.2004 PRIS: I alt kr. 7.796,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende standard af

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave Hvorfor valgte vi netop Vestbirk Naturbørnehave?: Vi valgte Vestbirk børnehave, fordi vi ønskede en børnehave med mulighed for nærhed og tryghed. Fordi vi fornemmede

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Før, under og efter middagen: Charterturisme som eksempel på deltagelsens betydning i oplevelsesøkonomien

Før, under og efter middagen: Charterturisme som eksempel på deltagelsens betydning i oplevelsesøkonomien Før, under og efter middagen: Charterturisme som eksempel på deltagelsens betydning i oplevelsesøkonomien Jacob Lauring & Morten Rask Abstract Denne artikel argumenterer for, at ferierejsen er et produkt,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015

Nyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015 Nr. 1. februar 2015 Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage I efteråret 2014, nærmere bestemt den 10/10 kl. 10.10, slog Teknologi i i Hverdagen dørene op for første gang. Teknologi i Hverdagen er et såkaldt

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme

Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj. So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2015/0288 afsagt den 29. juni 2016 ****************************** KLAGER [K] (2 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR [B] [B] REJSEMÅL Playa las Américas, Tenerife.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Læring. - Målgruppeprofil 2012

Læring. - Målgruppeprofil 2012 Sjov, Leg og Læring - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Børnene i familien Side 15 Overnatninger

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28 januar 2013 Til:7 juni 2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0188 afsagt den 19. maj 2014 ****************************** KLAGER SM (3 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Spies A/S Spies A/S REJSEMÅL Alcudia, Mallorca.

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere