Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria
|
|
- Freja Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WORKING PAPER Jakob Lauring Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria
2 Hverdagsstrategier i charterturismen: En antropologisk analyse af turistproduktets udvikling på Gran Canaria Jakob Lauring Institut for Ledelse Handelshøjskolen i Århus
3 INTRODUKTION... 1 EN SØGEN EFTER DET ANDERLEDES... 3 TURISME SOM RITUAL... 4 CHARTERREJSENS STRUKTUR... 9 AT FORSKE I CHARTERTURISME FØR REJSEN SKABELSE AF TURISTDRØMMEN UNDER REJSEN HVERDAGSSTRATEGIER PÅ GRAN CANARIA OPLEVELSEN AF ANDRE TURISTER OPLEVELSEN AF DET FREMMEDE OPFATTELSEN AF SIG SELV KONFLIKT OG STRATEGI PÅ CHARTERFERIEN EFTER REJSEN KUNSTEN AT SKABE DEN GODE FERIEOPLEVELSE KAMPEN FOR ET ANERKENDT PRODUKT KONKLUSION CODA TIL RITUAL BLANDT DE VILDE GRISEFESTTURISTER LITTERATUR ii
4 Introduktion I dette arbejdspapir vil der blive argumenteret for, at en vellykket charterrejse ikke nødvendigvis er let at opnå, men at der i mange tilfælde må arbejdes hårdt for skabelsen af den gode oplevelse. Et arbejde, der kan bestå i at få den konkrete situation til at ligne det, man har forestillet sig før afrejsen. Det bliver i den forbindelse inden for antropologiske teorier argumenteret, at en ferierejse kan forstås og analyseres ud fra en omvending af hverdagens rutiner og strukturer. Dette bliver dog i dette papir anset for at være en forsimplet fremstilling af den adfærd, som charterturisterne udviser under et ferieophold, fordi de rejsende i høj grad anvender de indlejrede strategier og forståelsesmønstre, som de har udviklet gennem social adfærd i deres hverdag. Charterturisme bør således ikke udelukkende forstås som udtryk for en legende adfærd. Derimod må det anerkendes, at der også kan være hårdt arbejde impliceret i ønsket om at leve op til forskellige anerkendte forestillinger i forhold til en selv og i forhold til de sociale omgivelser, forbruget af rejsen skal præsenteres for. For at forstå dette aspekt ved turismeoplevelsen som et produkt kan det være en fordel at inddrage de strategier, som turisterne kan anvende for at opnå de ønskede oplevelser på rejsen. Derved gives her en anderledes beskrivelse af de motiver og det arbejde, som ligger til grund for den endelige, gode oplevelse. En sådan beskrivelse kan være anvendelig både i forhold til rejsearrangørers forståelse af kundegruppens adfærd, motiver og præferencer og kan samtidigt være et akademisk bidrag til teoriudviklingen omkring charterturisme. Resultaterne i arbejdspapiret er baseret på empiri fra et feltarbejde med fokus på danske turister, der har rejst med Ving til Gran Canaria. Til dette projekt blev anvendt deltagerobservation, face-to-face interview og telefoninterview.
5 Derigennem har det været formålet at beskrive og analysere charterrejsens struktur og derigennem at undersøge forholdet mellem ferie og hverdag som udtrykt i turisternes adfærd, præferencer og mål med rejsen. 2
6 En søgen efter det anderledes En turistrejse bliver ofte beskrevet som en bestræbelse på at opnå en række oplevelser, som adskiller sig fra det, man bliver stillet over for i dagligdagens rutiner (se Boorstin 1964; Gottlieb 1982). I den forbindelse har antropologiske teorier om den rituelle omvending af hverdagen været anvendt til at forklare den adfærd, turister udviser under charterophold (se Cohen 1988). Og selv om turistindustrien ikke selv direkte taler om rituelle elementer ved ferien, anvendes der i høj grad et sprog, som indikerer, at man på ferien kan opnå en helt anden livsform end den, man forlod derhjemme. I dette arbejdspapir vil det blive anerkendt, at en forståelse og analyse af charterturismens motiver med fordel kan opfattes som et ønske om at opleve noget andet end det hjemlige. Samtidig må man dog også anerkende, at en turistrejse er et produkt, som turisten gennem sine oplevelser og adfærd selv er med til at skabe. Det betyder, at skabelsen af denne vare bliver en del af forbrugerens selvrepræsentation og derfor også indgår i den sociale udveksling og forhandling om opnåelse af anerkendelse blandt betydningsfulde aktører. I den forbindelse citerer McCannell (1989) Marx for at argumentere for, at der ikke findes isolerede varer, men at varer altid må beskrives som indgående i sociale udvekslingssystemer. These systems are entirely social, entirely unnatural, and fully capable of generating value in themself (McCannell 1989: 19). Turisme som produkt kan således ikke alene ses som en ludisk omvendelse af hverdagen, men må også forstås som en arrangeret og iscenesat oplevelse, der har til formål at skabe selvrepræsentationer som samtidig kan præsenteres for andre. 3
7 Turisme som ritual Inden for antropologien har der været en tradition for at opfatte ferie som en modsætning til hverdagen. Det kan man blandt andet se hos Wagner (1977), Gottlieb (1982), Moore (1980) og Urry (1990a; b). Denne antagelse er interessant, men kan også opfattes som en simplificeret kulturel forklaring, der til tider henter mening i funktionalistiske betragtninger omkring aflastning af produktionsapparatet. Gennem studier af den antropologiske litteratur om turisme bliver det tydeligt, at der hentes meget inspiration i Turners (1969) ritualteorier. Disse ligger til grund for de fleste teorier omkring ferien som omvending af hverdagen. Turner har dog aldrig selv skrevet om turisme, men hans arbejde om pilgrimme og hans ideer om ritualets liminalitet har inspireret mange socialvidenskabelige turismeforskere (se Moore 1980; Gottlieb 1982). Ifølge Turner (1969) har ritualet tre faser (se også van Gennep 1999). Den første fase er separationen, hvor individet bliver separeret fra hverdagens rutiner. Det skal opfattes både rumligt og socialt. Anden fase er den væsentlige liminale fase. I liminalfasen befinder individet sig i en anti-struktur, som vender op og ned på alle hverdagens normer og strukturer. Her er individet midlertidigt adskilt fra det normale sociale liv. Når man er i liminalfasen eller betwix and between, er man på den ene side fri fra normale regler og forventninger, men situationen skal samtidigt betragtes som sårbar, farlig og uren (se Turner 1969). Den tredje og sidste fase er reintegrationen, hvor individet igen bliver indsluset i den sociale gruppe. 4
8 Denne ritualmodel er blevet taget op af Cohen (1988), som skriver, at modellen er anvendelig, fordi den kan beskrive turisternes frigørelse fra hverdagens rutiner og kan forklare deres legende og useriøse adfærd. Dermed kan rejsen i Cohens øjne sammenlignes med et ritual i tre faser før, under og efter. Det er så hovedsageligt gennem den liminale anden fase, under selve rejsen, at turisten søger at befri sig fra hverdagens rutiner. Også Wagner (1977) anvender Turners ritualteorier til at analysere turistrejser. Hun skriver, at turisten på sin rejse oplever et normløst fællesskab, som befrier denne fra hverdagens stressende rutiner. Den liminale situation giver således turisten en chance for at rekreere og genoplade sit indre jeg. Det betyder, at turisten efter ferien igen kan være klar til at komme på arbejde igen. Dette kan forstås ud fra samfundsmæssige ønsker om at opretholde et funktionelt produktionsapparat. Men her tilføjer Cohen (1988:39) The emphasis here is not merely on the functional value of recreation for the daily life; rather it is on the existential significance of the liminal experince for the individual tourist". Cohen (1988) argumenterer således for, at selv om turistens ludiske liminalitetsadfærd virker overfladisk, så giver den tilgang til værdifulde sociale og eksistentielle oplevelser, som adskiller sig fra hverdagen. Den såkaldte eksistentielle betydning for turisten bliver uddybet af Gottlieb (1982). Hun beskriver, hvordan hverdagens strukturer bliver vendt på hovedet, når folk rejser på ferie. Gottlieb skriver, at turister bevæger sig fra én opfattelse af tid til en anden. Turisterne kan eksempelvis elske hele dagen, lade deres ure blive hjemme og blot spise, når de er sultne. Spontane følelser hersker over planlagt rationalitet. Og derfor klager turisterne ikke over forsinkelser ved færger eller tog, som de ville have gjort, hvis de var hjemme. 5
9 Gottlieb (1982) skriver desuden om en omvending også i social status. Det sker på den måde, at turister fra den lavere middelklasse vil være king for a day. Mens de velhavende turister går efter nogle oplevelser, som får dem til at føle sig som peasant for a day. Omvendingen af den sociale position skulle dermed give turisten en oplevelse af en mere total social eksistens, idet man oplever modsætningen til hverdagen. Det væsentlige er, at feriens omvending afhænger af den hjemlige situation (Gottlieb 1982). Cohen (1988) opsummerer anvendelsen af Turners ritualteorier og skriver, at fordelen ved at bruge Turners ritualteori er, at den tilbyder: The deeper, cultural symbolic meaning of the touristic experince within the broader social process (Cohen 1988:42). Cohen præciserer dog ikke præcis, hvilken kulturel mening han ser i ritualet. Dermed er det lidt usikkert, hvorvidt feriens kulturelle mening skal opfattes i forhold til en oplevelse af hverdagen som værende mere eller mindre uden kulturel mening. Hvis Cohens kulturelle mening således er den eksistentielle betydning, der opstår ved, at turisten føler sig som et helt menneske, så falder teorien i sidste ende tilbage til en sofistikeret form for funktionalisme med genopladning eller genopdagelse af meningen med tilværelsen (se eksempelvis Malinowski 1922; 1965). Ferien bliver et socialt rum, hvor individet kan optræde kreativt og opnå en mere fyldestgørende rolle i tilværelsen. Man kan dog også argumentere for, at et sådant synspunkt forudsætter, at individet ikke ser sin hverdag som meningsfyldt. Dermed kan Cohen i høj grad kritiseres for ikke at inddrage hverdagens sociale og kulturelle dimensioner som modspil til ferieoplevelsen, men i stedet hovedsageligt at forklare turistens adfærd ud fra psykologiske mekanismer. 6
10 Urry (1990a; b) anvender ikke direkte en turnersk ritualteori i sit syn på turisme, men lægger alligevel stor vægt på, at turisme dybest set handler om en omvending af hverdagen. Som han skriver: Tourism results from a basic binary division between the ordinary/everyday and the extraordinary (Urry 1990b: 11). Denne påstand om binære oppositioner mellem hverdag og ferie kan ses som baseret på en generel distinktion mellem arbejde og fritid (se også Levi-Strauss 1963; Levi-Strauss 1969; Herzfeld 1993). Urry beskriver denne distinktion som et vigtigt karakteristikum for den moderne oplevelse af turisme og tilføjer: Such practices involve the notion of 'departure, of a limited breaking with estasblished routines and practices of everyday life and allowing one's senses to engage with a set of stimuli that contrast with the everyday and the mundane (Urry 1990b: 2). På den måde bliver afsondringen fra hverdagen også det bærende element i Urrys teori om turisme. Det er et synspunkt, der kan minde om de turnerske turismeteorier, selv om Urry ikke direkte trækker en linie mellem turisme og hvad Turner (1969) kalder anti-struktur (Urry 1990b). Urry argumenterer således for, at hverdagens omvending og turismens ludiske aspekt tager direkte form i, hvad han beskriver som post-turisten. Denne person er et produkt af den såkaldte postmoderne verden, som er karakteriseret ved adskillelse af objekternes udtryk og indhold og ved globale informationsstrømme (se eksempelvis Baudrillard 1985; 1987). Post-turisten opfatter turisme som en postmoderne leg med turistrepræsentationer eller sights, men interesserer sig ikke for ferien som meningsfyldt og søger ikke det autentiske (Errington & Gewertz 1989; McCannell 1989). Dermed adskiller Urry sig fra tidligere teorier, som i højere grad beskriver turisme som en søgen efter det autentiske eller ægte ved det fremmede (se Cohen 1972; Smith 1978; Redfoot 1984). 7
11 Der kan være konstruktive anvendelsesmuligheder ved inddragelse af teorier om turistrejsen som omvending af hverdagen (se også Crick 1985). Det kan dog være problematisk at se turistens adfærd som svævede hen i en normløs tilstand eller at gøre legen til det helt centrale element i situationen (se Wagner 1977). Når det af teoretikere som Cohen (1988) bliver hævdet, at turisten finder kulturel mening gennem bruddet med hverdagens strukturer, så kan det modsatte også argumenteres. Man kan således også antage, at turisten kan finde lige så meget mening i at følge den velkendte sociale struktur som ved at bryde den. I dette arbejdspapir vil det dermed være et argument, at ritualteorierne giver et forholdsvis unuanceret syn på turismen som et socialt fænomen, der negligerer hverdagens sociale strukturer og strategier i skabelsen af ferieoplevelsen. Desuden kan man ikke umiddelbart udelukke, at turisten ser en væsentlig socioøkonomisk kontinuitet i turistrejsen i form af anerkendelse i den hjemlige kontekst. Opfattelsen af turistrejsen som en omvending af hverdagen vil i dette arbejdspapir blive anvendt som en overordnet ramme til at analysere den adfærd og de handlinger, som charterturisterne foretager under opholdet. Det kan den, fordi denne opfattelse i høj grad repræsenterer turistindustriens kommunikerede budskaber i markedsføringen af produktet. Det væsentlige vil dog være at undersøge, hvordan charterturisten selv opfatter og anvender forholdet mellem hverdag og ferier som grundlag for skabelsen af den gode oplevelse. 8
12 Charterrejsens struktur For at kunne forstå og beskrive charterrejsen må det først defineres, hvad der her forstås ved en turistrejse. I den forbindelse skriver John Urry (1990a), at turistoplevelsen allerede begynder før afrejsedagen. Oplevelsen opstår først som det, han kalder en dagdrøm om, hvad en eventuel ferie kunne tilbyde. Denne dagdrøm er i høj grad konstrueret og organiseret ud fra en opfattelse af den kommende situation på basis af reklamer, brochurer, fotos og andre visuelle eller litterære kilder (Urry 1990b). Her lægger Urry gennem sin postmoderne tilgang op til et meget visuelt syn på turistoplevelsen, selv om han anerkender, at tidligere rejseerfaringer og bekendtes rejseberetninger også indgår i dannelsen af en turists dagdrøm før afrejsen. Urry (1990b) skriver, at fordi turisten selv skaber sin dagdrøm, så er det uklart, hvilket produkt han har købt, og hvad han føler, han har krav på. Dermed er der et uigennemsigtigt forhold mellem de objekter og former for service, der købes, og den gode ferieoplevelse, som man forventer og længes efter. Og selv om turisten ønsker at købe præcis den oplevelse, der afspejler vedkommendes forventninger før afrejsen, kan dette være en vanskelig kvalitet at sikre sig ved produktet. Det hænger sammen med, at turisme involverer forbruget af en oplevelse, som indbefatter sociale aspekter i skabelsen af oplevelsen og evalueringen af succes. Man kan med andre ord sige, at turisten konsumerer en form for vare, som også består af interaktion med andre individer, idet en charterrejse eksempelvis inkluderer en kontakt med hotelpersonale, guider, andre turister og eventuelt lokalbefolkningen (Urry 1990b). Samtidig skal rejsen også leve op til egne og omgivelsernes forventninger. 9
13 Mens Urry mest koncentrerer sig om overgangen fra det normale i hverdagen til afvigelsen på ferien, lægger Smith (1994) i højere grad vægt på overgangen fra ferieoplevelsen til hjemkomsten. I lighed med Urry opfatter han feriesituationen som en kompleks menneskelig oplevelse. Smiths pointe er ligeledes her, at den vare, som et rejseselskab sælger, er en subjektiv oplevelse og ikke en objektiv vare, som kan opregnes ud fra faste parametre. Oplevelsen som vare er derfor først fuldendt efter hjemkomsten, når man har sorteret sine indtryk. Den færdige oplevelse kalder han turistproduktet og pointerer, at det er turisten selv, der former sit endelig produkt (Smith 1994). Det er desuden Smiths argument, at turistproduktets udvikling er en integreret proces. Og i denne udvikling af produktet må der tages stilling til elementer som det fysiske miljø, servicekvalitet, gæstfrihed. Ydermere indgår fysisk, intellektuelt og følelsesmæssigt engagement fra turisternes side i processen. Turistproduktet er således ikke alene en kombination af feriens elementer, men også et resultat af en kombination og gensidig påvirkning mellem dem. Det betyder, at økonomiske og sociale aspekter ved turistproduktet ikke endegyldigt kan adskilles. Man kan således argumentere for, at ferierejsen er et produkt, der i høj grad er baseret på forventninger og minder, som også indgår i en social kontekst. Dermed kan det være anvendeligt at forstå den udvikling, som foregår i skabelsen af det endelige produkt ud fra tre analytiske faser. Et socialt perspektiv på rejsens tre faser I dette arbejdspapir bliver charterrejsens struktur ud fra Urrys og Smiths anskuelser analyseret som et tredelt projekt. Den første fase har jeg med 10
14 udgangspunkt i Urrys (1990a) begreb valgt at kalde turistdrømmen. Denne fase henviser til den forestilling, turisten har dannet sig før rejsen, og som dannes i overensstemmelse med økonomiske og sociale behov (Urry 1990b). Turistdrømmen vil danne basis for vurderingen af det endelige produkt, og det er i forhold hertil, at man afgør med sig selv, hvad man vil acceptere og ikke acceptere i overensstemmelse med socialt anerkendte forestillinger. Anden fase er selve charterrejsen, fra turisten stiger op i flyet, til han er hjemme igen. Denne fase kalder jeg turistsituationen. Det er denne fase, der kan siges at være mest problematisk. Det er her, turistdrømmen bliver konfronteret med de faktiske forhold på destinationen. I turistsituationen kan der optræde uforudsete oplevelser, som ikke altid stemmer overens med turistdrømmen. Turisten bliver konfronteret med andre turister, der udlever deres turistdrøm på en måde, som kan hæmme opnåelsen af den ønskede oplevelse eksempelvis ønsket om fred og ro. Der kan også være tale om guider, lokale beboere eller elementer i omgivelserne, som ikke lever op til forventningerne. Det væsentlige er her, at turisten prøver at opnå et turistprodukt, han kan være bekendt både over for sig selv og over for sin omgangskreds hjemme og i forhold til drømmen (Urry 1990b). Charterrejsens sidste fase er det færdige turistprodukt i Smiths (1994) forstand. Det er den oplevelse, man har med sig hjem, de minder og tanker, som man sorterer og fortolker gennem gensyn med rejsen i form af fotos og samtaler med venner og familie. Disse mere færdigbehandlede minder danner grundlag for udvælgelsen af næste ferie. Selv om turisten på dette punkt kan slappe en smule af, bliver han stadig præget af den diskurs, der ligger omkring charterrejsen som ønsket om den gode ferieoplevelse. Her vælger mange turister så vidt muligt at glemme de konflikter, de mødte på rejsen. Og 11
15 det er blevet argumenteret, at turistindustrien i høj grad overlever på dette faktum (Smith 1994). Turistdrøm, turistsituation og turistprodukt udgør den overordnede analytiske struktur for forståelse af charterrejsen. Det betyder dog ikke, at rejsen i sig selv skal forstås som tredelt, men som en helhedsoplevelse, der målrettet bevæger sig fra drøm gennem oplevelse til minde. Et forløb, hvor den enkelte turist forsøger at arbejde sig hen mod et tilfredsstillende turistprodukt. Den økonomiske og sociale investering i rejsen afgør naturligvis også, hvor hårdt der bliver arbejdet for turistproduktet. Dette kan eksempelvis føre til konflikter mellem forskellige aktører, såsom turister, guider og arrangører, med forskellige interesser i produktets afvikling. Forskellige interesser i skabelse af turistproduktet Den charterrejse, som sælges af private rejsearrangører, må nødvendigvis leve op til markedsøkonomiens krav og skal derfor produceres så effektivt og billigt som muligt (Smith 1994). I den forbindelse skriver Britton (1991), at turistoplevelsen må gøres forholdsvis forudsigelig for at kunne sælges. Derfor må rejsearrangørerne med andre ord standardisere rejseoplevelser for at gøre dem til en vare, der kan markedsføres og afsættes (se også Cohen 1972). Når turistens oplevelser og drømme skal tilpasses et produktionsapparat, kan det skabe konflikt mellem på den ene side rejsearrangørerne, som prøver at inkorporere oplevelserne i et forholdsvis standardiseret og neutralt eller upersonligt produkt, og på den anden side kunderne, som forventer sig unikke oplevelser (Dann & Cohen 1991). 12
16 I den forbindelse hævder Smith (1994), at det er nødvendigt for turistindustrien at opnå en bedre forståelse for de strukturer og funktioner, som er integreret i turistproduktet (Smith 1994). Her kan man eksempelvis tilføje forståelsen af den sociale dynamik aktørerne imellem. I den forbindelse fortsætter Smith sit argument, idet han hævder, at essensen af turistproduktet ikke kan opfattes kvantitativt. Turistoplevelserne kan trods alt ikke beskrives udelukkende som en objektiv vare, men må også forstås som en kompleks, menneskelig erfaring med sociale aspekter. Det betyder, at både de menneskelige erfaringer og de mere målbare elementer ved en turistrejse må inkluderes i forståelsen af produktet, hvilket også vil kunne hjælpe arrangørerne til at forstå deres produkt bedre. En sådan synsvinkel har her taget form af en kvalitativ antropologisk undersøgelse af turistproduktets skabelse. 13
17 At forske i charterturisme Selve forskningsdesignet blev udviklet ud fra de beskrevne tre faser i rejsen, således at turisternes udvikling af produktet kunne blive fulgt fra turistdrøm over turistsituation til det endelige turistprodukt (se også Marcus 1995). Man kan argumentere for, at det væsentligste ved en analyse af en feriesituation er, hvordan charterturisten selv oplever sin ferie. Alligevel kan det være interessant at undersøge de forhold, hvor turistens udsagn om præferencer og motiver ikke stemmer overens med praksis (se Geertz 1973; Bourdieu 1977). Dette er også et væsentligt udgangspunkt for denne kvalitative antropologiske undersøgelse. Den første fase før rejsen For at få oplysninger om den udviklede turistdrøm var det nødvendigt at foretage telefoninterview med de kommende gæster. Der blev således foretaget en række semistrukturerede telefoninterview på basis af en checkliste (se Bernard 1995). Informanternes telefonnumre blev oplyst af rejsearrangøren. Nogle informanter blev en smule mistroiske over, at der var en forsker, som ringede til dem før rejsen, men de fleste var alligevel interesserede i at fortælle om deres forventninger. Der blev her også skabt et positivt udvekslingsforhold til informanterne (se Mauss 1997). Det skal forstås således, at de gav mig information, således at jeg kunne hjælpe dem til at gøre deres rejse endnu bedre. I denne fase kunne det afgøres, hvilke forestillinger og forventninger de havde til rejsen, og hvilke gruppeformer der var valgt. 14
18 Den anden fase under rejsen I undersøgelsen af selve turistsituationen valgte jeg at udføre et etnografisk feltarbejde med deltagerobservation og interview på selve lokaliteten (se Spradley 1980; Wadel 1991). Der var tale om en ottedages rejse fra Billund til Gran Canaria, hvor jeg kunne følge en gruppe turister. Her kunne jeg undersøge, hvorledes de forskellige turister klarede de problemstillinger, der kompromitterede den turistdrøm, de havde beskrevet i telefoninterviewene (se Urry 1990b). Det var her formålet at observere, om der opstod konflikter mellem de forskellige individuelle turistdrømme. Samtidig ville jeg undersøge, hvorledes turisterne indgik i interaktion med hinanden, arrangører og guider i arbejdet for at udvikle og tilpasse deres endelige produkt. Her kunne det også undersøges, i hvilket omfang turisterne antog en adfærd, som kunne opfattes som værende en omvending af deres hverdag (se også Crick 1985). Tredje fase efter rejsen Den sidste fase i projektet var en undersøgelse af den endelige oplevelse, som bestod af de minder, der var om turen, efter at turisterne var kommet tilbage til hverdagen. Også denne undersøgelse blev foretaget gennem telefoninterview (se Christoffersen 1984). Det var her, man skulle kunne se, hvad der udgjorde det endelige turistprodukt eller varen, som arrangørerne havde solgt (Smith 1994). Formålet var her at sammenligne turistdrømmen fra første fase med den endelige oplevelse for at se, hvorledes forskellige problemstillinger havde haft indflydelse på det endelige produkt hvordan og hvor meget det endelige turistprodukt havde ændret sig fra turistdrømmen. I denne fase skulle man kunne se, om turisterne mente, at de havde fået det, de havde betalt for. 15
19 Før rejsen skabelse af turistdrømmen Man kan argumentere for, at turisterne ofte vælger en turiststil og en rejse, der passer til deres forudsætninger. På den måde vælger turister en smag for det, den økonomiske og sociale situation tillader og fravælger de rejser, som de ikke kan håndtere. Der skal således skabes nogle opnåelige forudsætninger for opnåelsen af den gode oplevelse. Det kan eksempelvis også være etableringen af en passende gruppe til formning og afgrænsning af produktets mulige udfald. Etablering af grupper som forudsætning for drømmens udlevelse Man kan argumentere for, at turistgrupperne som regel dannes af mennesker, som besidder lignende forudsætninger, værdier og forestillinger om rejsen. Og grupperne bliver ofte dannet for at opnå den sikkerhed eller fleksibilitet, der er forudsætningen for opfyldelsen af turistdrømmen (se også Cohen 1977; Sjølund 1979). Ud fra de telefoninterview, der blev foretaget før afrejsen, kunne man se, at alle grupper, der var større end et par, før afrejsen havde udtalt, at de ikke regnede med at møde andre på rejsen. Dette hang ifølge informanterne sammen med et ønske om, at man skulle kunne gøre præcist, hvad man ville, hvornår man ville. Intet måtte komme i vejen for friheden til individuelle handlinger, og andre turister blev opfattet som forpligtende. Nogle informanter frygtede således, at de kunne komme til at hænge på de der typer, der altid er. Disse turister forventede en ekstraordinær og unik oplevelse, selv om de var bevidste om, at rejseselskabet ville forsøge at sætte oplevelserne ind i en rutinemæssig og forholdsvis upersonlig sammenhæng (se Dann & Cohen 1991). Det var således hovedparten af informanternes 16
20 opfattelse, at hvis de undgik at involvere sig i andre turister eller folk fra rejseselskabet, så kunne de udleve deres forventninger mere frit. De turister, som valgte at rejse i større grupper, gav ofte udtryk for at kunne lide den tryghed, som der er ved at være sammen med kendte mennesker. Her var der ofte tale om store grupper af forskellige familiemedlemmer, og i disse grupper blev der givet udtryk for, at man ikke ville engagere sig i andre medrejsende, man kunne komme til at møde på vejen. Personer, som derimod gav udtryk for at være mere eksperimenterende på deres ferie, rejste ikke med bedsteforældre, børn, fætre og kusiner i en stor gruppe. Det ville ifølge dem være alt for begrænsende. De valgte i stedet at rejse i en lille, fleksibel og åben gruppe. Man kan således sige, at turisterne før afrejsen valgte en bestemt gruppe for ikke at blive skuffede over det udviklede turistprodukt. På den måde er turisterne bevidste om deres gruppes strategiske betydning. Forventninger til rejsen Der var flere informanter, som gav udtryk for bekymringer omkring lange ventetider i forbindelse med rejsen. De fortalte, at de især håbede, at flyet afgik og ankom til tiden. Hovedparten af informanterne rejste med børn, hvilket ifølge dem betød en endnu større vigtighed i præcision, sikkerhed og punktlighed i løbet af rejsen. I forhold til selve lokaliteten blev det beskrevet, at man forestillede sig, at det var varmt, men at de mere negativt betonede fremmede forhold ikke var repræsenteret. Forhold, som de forbandt med eksempelvis rejser til Afrika såsom dårlig organisering, manglende hygiejne, fattigdom eller sygdomme. Nogle havde en forestilling om små søde spanske lejligheder, mens andre 17
21 mest tænkte på flotte pool-opsætninger. Et enkelt par havde været på stedet før og vidste, hvad de gik ind til, mens et andet par tog oplevelsen mere som en overraskelse. De fleste havde dog dannet deres forventninger ud fra en grundig læsning af rejsekataloget. I deres planer med rejsen beskrev nogle, at de gerne ville se seværdigheder, mens andre ville leje en bil og køre rundt. Endnu andre ville hellere ud at sejle, dykke eller tage på andre udflugter på egen hånd. Der var således mange af informanterne, som gav udtryk for, at de ønskede en aktiv ferie, hvor man spontant kunne gøre, hvad man havde lyst til. Der var dog også dem, som hovedsageligt ville slappe af og ligge ved poolen. Her havde man særlige forventninger til det specielle børneprogram, som tillod forældrene at slappe af for sig selv. Man gav udtryk for, at man håbede, at rejseselskabet kunne aktivere børnene på hotelområdet, således at forældrene på en tryg og ansvarlig måde kunne realisere deres drømme og forventninger. Der var dog også en del, som gav udtryk for, at de gerne selv ville aktivere børnene og give dem nogle andre oplevelser end blot at ligge ved poolen. En ting, som gik igen hos hovedparten af turisterne, var, at alle helt individuelt skulle kunne gøre lige præcis det, de havde lyst til. Denne frihed var en væsentlig forventning i beskrivelsen af den kommende rejse. Man ville i høj grad noget andet end det derhjemme, og mange ville ud og opleve noget, ikke bare ligge på stranden. Som det blev sagt: Nogle vil leje en motorcykel, andre vil tage den lokale bus til Las Palmas. Nogle vil gå en tur med de store drenge. Vi gør, hvad hver især har lyst til. 18
22 Der er også et ungt par, som gerne vil på diskotek, så det var jo godt, der var et i nærheden. I beskrivelsen af forskellen mellem hverdag og ferie blev der også lagt stor vægt på, at man på ferien kunne gøre lige, hvad man havde lyst til, at der ingen forventninger var til én, og at man ikke er tvunget til noget der er ingen opvaskemaskiner og man kan gå i seng, når man vil. Andre beskrev, at det vigtigste var, at man kom væk fra kontakterne, at der ikke lige pludselig kunne komme et opkald. Mange beskrev, hvordan man på en ferie kommer ud af hverdagens rutiner, og at man kunne opleve noget nyt og interessant. Derhjemme er man bare hjemme, man oplever ikke noget. På ferien er alt nyt og spændende. En enkelt fortalte dog, at en forskel på hverdag og ferie var, at man stressede bedre af derhjemme Der kender man det. Det er nemmere. Der var således før rejsen en forventning om, at man på rejsen ville opleve noget andet end det, man gjorde til dagligt. Dermed kunne turisternes tanker godt stemme overens med de teorier, som lægger vægt på omvending af hverdag. Men forventningen om at leve et liv, der var helt anderledes end hverdagen, skulle på flere måder vise sig at blive modereret under selve opholdet på Gran Canaria. 19
Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men
Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereAnalyse af Eksil - af Jakob Ejersbo
Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereK E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************
1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereAldersfordeling. Indledning. Data
Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde del 3
Kommunikation og forældresamarbejde del 3 Fokus Praktisk: Resten af forløbet tider og datoer Opsamling fra Bennediktes oplæg i weekenden Mine tanker om i dag: Perspektivering eller fortsat ACT fokus? Forhandling
Læs mereinspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!
Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereTRENDSTUDIE 10.02.2012
TRENDSTUDIE 10.02.2012 FREM- TIDENS REJSER REJSETRENDS TRENDS Small time holiday (befrielse): Nøjsomheden er essentiel for rejsen. Firstmoverne sparer på alt det overflødige Rejsen skæres helt ind til
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereI en atmosfære af luksus i Odense
I en atmosfære af luksus i Odense Stilen er enkel og minimalistisk, men Majse Hansen er en farverig pige, og det går igen på de multistribede vægge, der giver The Hair Company i Odense masser af personlighed.
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereSERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY
SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte
Læs mereHotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014
Hotel Valentin Star på Menorca af Perhaps 26. september 2014 Fra den 25. maj 2014 til den 8. juni 2014 gæstede vi Hotel Valentin Star i Cala n Bosch på Menorca. Hotellet har fire stjerner, og er et voksenhotel.
Læs mereSo - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.
So - London Reklame Af Jacob, Morten & Nicolaj. Indhold: 1. Storyboard 2. Branding af storby 3. Kravspecifikation 4. Målgruppeanalyse 5. Filmteknik 6. Overvejelser omkring vinkling og områder 7. Refleksioner
Læs merePædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015
Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereVIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark
Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:
Læs mereNy kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme
Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og
Læs merePAKKEREJSE-ANKENÆVNET
PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0188 afsagt den 19. maj 2014 ****************************** KLAGER SM (3 personer) SALGSBUREAU ARRANGØR Spies A/S Spies A/S REJSEMÅL Alcudia, Mallorca.
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereDeltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development
Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage
Læs mereSelvevaluering 2009 10
Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold
Læs mereDet er ikke altid chefens skyld
Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereGuide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre
Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Italiensk sprog, litteratur og kultur (2010-2013) Navn på universitet i udlandet: Università degli Studi di Siena Land: Italien Periode: Fra:
Læs mereRejsebrev fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Thailand, Bangkok Udvekslingsperiode: D. 25.01.14 24.04.14 Navn: Malene Hjort Knudsen Email: 167839@viauc.dk & malenehjort@hotmail.com Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Line Axelsen &
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereRå og helt anderledes..
Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereModul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed
Modul 2: Systemisk tilgang til ledelse af den indre balance og mentale sundhed Gør det komplicerede enkelt og operationelt I Modul 2 får du en grundig og praktisk indføring i systemisk ledelse. Du lærer
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen Land: Skotland Periode: Fra: 28.01.13 Til: 07.06.13 Udvekslingsprogram: Erasmus
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereHvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?
Hvornår har du sidst ydet en særlig stor indsats og været meget tilfreds med det bagefter? Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie? Hvad er det vigtigste
Læs mereFør jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig
Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereK E N D E L S E. i sag nr. 108/04. afsagt den ******************************
1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 108/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cypern, 13.3. 27.3.2004 PRIS: I alt kr. 7.796,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende standard af
Læs mereSPOT PÅ SPILLERAGENTER
SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold
Læs mereKrone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015
Krone 1 s evaluering af Københavns Kommunes pejlemærker 2015 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Sammenhæng også i overgange Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Sprogindsatsen
Læs mereProblemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?
Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereNyhedsreportage. Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage. Teknologinørder. Nr. 1. februar 2015
Nr. 1. februar 2015 Teknologi i Hverdagens Nyhedsreportage I efteråret 2014, nærmere bestemt den 10/10 kl. 10.10, slog Teknologi i i Hverdagen dørene op for første gang. Teknologi i Hverdagen er et såkaldt
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereSprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma
Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.
Læs mereDemenssygeplejerske, Tinna Klingberg.
Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs merePAKKEREJSE-ANKENÆVNET
PAKKEREJSE-ANKENÆVNET 1 K E N D E L S E i sag nr. 2013/0259 afsagt den 6. juni 2014 ****************************** KLAGER PS (2 voksne/2 børn) SALGSBUREAU ARRANGØR Star Tour A/S Star Tour A/S REJSEMÅL
Læs mereOmsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.
Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereBØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER
BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs merePRIORITERINGS SPILLET
PRIORITERINGS SPILLET Prioriteringsspillet er en overskuelig og afslappende måde at sætte gang i diskussionerne om, hvad der betyder noget for jer som par og forældre. Formålet er, at I finder ud af, hvad
Læs mere