Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
|
|
- Vilhelm Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
2 Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart syndrom Akut myokardieinfarkt Ustabil angina Stabil angina Hjerteinsufficiens: Hjertesvigt Hjertetransplantation Hjerterytmeforstyrrelser: ICD-pacemakere pacemakere
3 Forekomst af iskæmisk hjertesygdom pr. år i Danmark (2000) med første episode af akut myokardie infarkt 3000 af dem døde pludseligt før indlæggelsen til hvert år med akut koronar syndrom indlægges hvert år med iskæmisk hjertesygdom Madsen M et al, Ugeskr Læger 2004; 166: Hjerteforeningen
4 Udvikling af åreforkalkning Normal Fedtstriber Lipid-rige plak skum celler Fibrøs kappe Thrombe Lipid kerne
5 Stabilt plak
6 Ustabilt plak (akut koronart syndrom)
7 HJERTEPLAN 1993 Landsdækkende handlingsplan for behandling af iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling HJERTEFØLGEGRUPPE 2-3 større revisioner Landsdækkende Hjertedatabase (fra 2003)
8
9 Akut Koronart Syndrom Akut Koronart Syndrome No ST Elevation ST Elevation
10 Akut koronart syndrom STEMI NonSTEMI Magnyl, betablokker, heparin Thrombolyse Primær PCI Magnyl, plavix Lavmolekylært heparin køles af til PCI DANAMI 2 kriterier FRISC kriterier
11 Rehabilitering efter AMI 1957 Er åndsarbejderens sygdom (revisorer, læger m.m.) Legemlig eller åndelig hvile er et hovedpunkt i behandlingen. I de første døgn bør patienten ligge i sengen og hjælpes med alt. Efter 1-2 uger påbegyndes aktive bevægelser i sengen, og samtidig kan de fleste patienter komme op og sidde i en stol i nogle timer om dagen. Herefter mobiliseres patienten gradvis, tempoet tilpasses efter tilfældets sværhedsgrad. Medicinsk kompendium 1957
12 Hjerterehabilitering WHO 1992 Rehabilitering af hjertepatienter har som formål, at forbedre patienternes funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet og gøre det muligt for hjertepatienten, at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet
13
14 Hjerterehabilitering på 20 danske sygehuse* 1998/99 Fuld rehab. Delvis rehab. Ingen rehab. **Hjerteforeningen 60% 35% 5% DANAMI- 2 20% 55% 25% Dokumenteret 5% 35% 60% * afdelinger der deltog i DANAMI-2 undersøgelsen **besvaret af afdelingsledelsen
15
16
17
18
19 What s the overall impact of CR on events? Relative Risk Total mortality N=41 trials Cardiac Mortality N=31 trials Non fatal MI N=33 trials Need for CABG N=23 trials Need for PTCA N=12 trials FAVOURS REHABILITATION
20 Undervisning og psykosocial rådgivning Sygdomsforståelse Symptomer Risikofaktorer Erhverv Kørekort Sex og samliv Depression
21 Social ulighed i rehabiliteringen? Relativt flere lavt uddannede patienter Mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringen Deltager i færre sessioner Ringere medicinsk compliance Dårligere vedligeholdelse af ny livsstil Rammes hyppigere af depression og angst Flere genindlæggelser og dårligere prognose
22
23 Patientundervisning To metaanalyser har vurderet effekten af undervisning af hjertepatienter og fandt signifikant reduktion af total mortalitet, kardial mortalitet og reinfarkt hos patienter, der havde modtaget undervisning, sammenlignet med patienter, der ikke modtog undervisning. Patient Educ Couns 1992;19: Health Psychol 1999;18:
24 Hvor mange af hjertepatienterne ryger? Ca. 60% af alle patienter indlagt med AMI er rygere, uanset uddannelse og socialt netværk!!!
25 Goldenberg et al. Arch Int Med 2003
26 Kostundersøgelser Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt nedsatte den kardiovaskulære dødelighed med op til 65% (Finnish Mental Hospital, Lyon Diet Heart) n3 fedtsyrer nedsætter risikoen for pludselig død hos mænd med hjertesygdom med 17 33% (DART, GISSI) Circulation 59: : 1 7, ; 99: : , 1999 Lancet 2: : , 1989; 354: : , 1999
27 Tuttle KE. American College of Cardiology 2007 Scientific Sessions. March 25, Nye kostundersøgelser End point Mediterranean diet AHA step II diet Usual care Cardiac death All deaths MI CHF admissions Unstable angina Stroke Total events <0.001 p* *Usual-care group vs combined dietary-intervention groups
28
29 Medicinsk efterbehandling Hjertemagnyl 75 mg (livslangt) Clopidorel (plavix) 75 mg (12 måneder) Betablokker mindst 2 år ACE inhibitor livslangt Lipidregulerende behandling livslangt med behandlings målene Total kolesterol < 4,5 mmol/l og LDL kolesterol < 2,5 mmol/l
30 Hjerterehabiliteringens tre faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling evt. mobilisering Visitering til efterbehandling
31 Akutte hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At sikre bedst mulig symptomatisk behandling, herunder invasiv behandling At, der under den akutte indlæggelse gennemføres en systematisk vurdering af alle patienter med henblik på forebyggelse af tilbagefald og tilrettelæggelse af et individualiseret rehabiliteringsprogram
32 Akutte hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At sikre, at der gennem samarbejdsaftaler etableres en effektiv rehabiliteringsindsats, selv om patienten i den akutte fase behandles på flere sygehuse
33 Hjerterehabiliteringens 3 faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling evt. mobilisering Visitering til efterbehandling II TIDLIG AMBULANT EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fysisk træning Psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) Patientundervisning
34 Hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At identificere modificerbare risikofaktorer, så man gennem livsstilsændringer og medicinsk behandling kan hæmme progressionen af den tilgrundliggende sygdom At motivere patienten til at foretage varige ændringer i den eksisterende adfærd hen mod et hjertemæssigt sundere liv At skabe mulighed for at fastholde og om muligt forbedre patientens fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau
35 Hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At sikre, at rehabiliteringsindsatsen fortsætter i forbindelse med overgang til den fortsatte kontrol i den primære sundhedssektor
36 Hjerterehabiliteringens 3 faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling evt. mobilisering Visitering til efterbehandling II TIDLIG AMBULANT EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fysisk træning Psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) Patientundervisning III VEDLIGEHOLDELSESFASEN Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Vedligeholdelse af opnåede livsstilsændringer ESC workinggroup: Cardiovascular Rehabilitation State of the Art.
37
38 Nye aktører?
39 Hjertepakkerne Sundhedsstyrelsen har beskrevet pakkeforløb for fire ikke-akutte livstruende hjertesygdomme: Hjertesvigt Hjerteklapsygdom Stabil angina pektoris Ustabil angina pektoris/nstemi
40 Baggrund Regeringen og Danske Regioner har som led i aftalen om regionernes økonomi for 2009 aftalt, at der indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og rehabilitering.
41
42
43
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs mereØkonomisk støtte. Ekstern støtte. Intern støtte
Hvad har vi lært? Læge Ann-Dorthe Zwisler på vegne af Hjerterehabiliteringsteamet Hjerterehabiliteringen - Kardiologisk Klinik Y - Bispebjerg Hospital Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Projektgruppen
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereMonitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016
N O T A T Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 10-06- e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 1. kvartal. Monitoreringen
Læs mereHJERTEREHABILITERING
A. HAR ELLER REGSTRER TL EN KLNSK DATABASE? B. HVS JA, NDGÅR FOREBYGGELSESRELEVANTE PARAMETRE? C. MODTAGER OG BEHANDLER PATENTER MED HJERTESYGDOM? Hvis ja, beder vi venligst om, at skemaet udfyldes af
Læs mereHjerterehabilitering på danske sygehuse
Hjerterehabilitering på danske sygehuse Hjerterehabilitering på danske sygehuse er udarbejdet af netværksgruppen Hjerterehabilitering under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark. Marts 2004 Udgivet
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013 Monitoreringen gør det muligt at sammenligne mellem de enkelte pakkeforløb og de enkelte regioner. 13. marts 2014
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereHjerterehabilitering på danske sygehuse
Hjerterehabilitering på danske sygehuse ISBN: 87-988376-5-6 Hjerterehabilitering på danske sygehuse er udarbejdet af netværksgruppen Hjerterehabilitering under Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark.
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 2. kvartal Dette notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. kvartal. Monitoreringen gør det
Læs mereMonitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015
N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 10-03-2016 e Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale monitorering af hjerteområdet for 4. kvartal. Monitoreringen
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2014
N o t a t Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 1. Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens kommentarer til data for den nationale moni. Monitoreringen gør det muligt at
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereIkke- aku5e livstruende hjertesygdomme
Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereFysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Læs mereMotion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk
Læs mereSundhedsudvalget 23. september 2014
23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereEn helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER
En helhjertet indsats HJERTEFORENINGENS ANBEFALINGER En helhjertet indsats Der er helt nødvendigt, at hjerte-kar-området styrkes. Hvert år diagnosticeres ca. 55.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. Det
Læs mereManual: I gang igen efter blodprop i hjertet. Socialt differentieret hjerterehabilitering
1 Manual: I gang igen efter blodprop i hjertet. Socialt differentieret hjerterehabilitering Hjerteforeningen og Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. 2007. Forfattere: Lucette Meillier, Mogens Lytken
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereReferat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den
Referat af møde i arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering DCS årsmøde den 1.6.07 Deltagere: Marianne Frederiksen (MF), Anne Merete Soja (AS), Mogens Lytken Larsen (MLL), Lars Juel Andersen
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereKorttidskontakter i Sundhedsvæsenet
Korttidskontakter i Sundhedsvæsenet Forskningssygeplejerske Anne-Birgitte Vogelsang Århus Universitetshospital Afdeling B, Skejby Sygehus 2006 Forskningssygeplejersker Anne- 1 Sundhedsloven lov nr. 546
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning)
01-06-2015 Revideret specialevejledning for intern medicin: kardiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereHjertesygdom og seksualitet
Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereLighed i sundhed LÆGEFORENINGEN. - læger kan gøre en forskel
LÆGEFORENINGEN Lighed i sundhed - læger kan gøre en forskel Læger kan øge ligheden i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen har samlet en række initiativer og erfaringer om de muligheder, som læger har for direkte
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for ustabil angina pectoris og akut myokardieinfakt uden ST-elevation Denne vejledning indeholder,
Læs mereFra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case
Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mereNationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering
Nationale kliniske retningslinjer om Hjerterehabilitering IMPLEMENTERING Ann-Dorthe Zwisler, overlæge, klinisk forskningslektor, ph.d. Kardiologisk afsnit, Holbæk sygehus/statens Institut for Folkesundhed
Læs mereUdkast Revideret februar 2016
Udkast Revideret februar 2016 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål og grundlag... 3 Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftalen for 2015-18... 3 Programmets opbygning, målgruppe og organisering...
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereAngst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.
Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereOverdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs meremellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning af
Læs mereHjerterehabilitering. Hvad skal vi? Hvad gør vi?
Hjerterehabilitering Hvad skal vi? Hvad gør vi? Ann-Dorthe Zwisler, Formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Professor, overlæge, Det nationale Videnscenter for Rehabilitering og Palliation Syddansk
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark
Hjerterehabilitering i Danmark En oversigt over danske erfaringer og omkostninger Susanne Reindahl Rasmussen NOTAT / PROJEKT 2770 NOVEMBER 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej 27-29 Postboks 2595 2100
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereH.K.H. KRONPRINSESSE MARY IGANGSATTE NYT SUNDHEDSPROJEKT OG UDDELTE LEGATER
Pressemeddelelse Oktober 2013 H.K.H. KRONPRINSESSE MARY IGANGSATTE NYT SUNDHEDSPROJEKT OG UDDELTE LEGATER Kronprinsessen besøgte daginstitutionen Koglehuset i Holstebro og igangsatte sundhedsprojektet
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereIndholdsfortegnelse. Projektets titel...2. Baggrund for projektet...2. Projektets formål & målgruppe...3. Projektets indhold...3
Hjerteforløb i praksis Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Odsherred Kommune 1.oktober 2009 Indholdsfortegnelse Projektets titel...2 Baggrund for projektet...2 Projektets
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2014 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2014 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål. 1.2. Målgruppe for forløbsprogrammets anbefalinger. 1.3. Organisering og medlemmer
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1. Formål...5 1.2. Målgruppe for forløbsprogrammets anbefalinger...5 1.3. Organisering og medlemmer...5 1.4. Forløbsprogrammets opbygning...6 1.5. Baggrund...6 1.6.
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mere