Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Årsskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Årsskrift"

Transkript

1 Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Årsskrift 2014

2 Årsskrift 2014 Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord 2015 Højskolevej Kruså Tlf: info@ronshoved.dk

3 Indholdsfortegnelse 4 Årets gang 11 Antisemitismen og Europa 19 Skotlands kamp for folkelighed 21 Polske flygtninge på Rønshoved Højskole i Danmark kun til Ejderen 38 En præst fra Elk Horn (USA) kom forbi 40 Referat fra elevforeningens generalforsamling d Alsingerdreng får legat 41 Grundlovsmøde Lange elever Skolens personale 50 Jubilarer

4 Årets gang 2014 Ved forstander Nina Kjærhus Året 2014 har både været et godt og et dårligt år. Vi har haft et efterår med rekord mange kursister og elever, mens antallet af kursister i foråret var noget af det laveste i de seneste år, men det blev mere end udlignet i efteråret. Vi endte derfor med et årselevtal langt over gennemsnittet. Regnskabstallets overskud kunne vi i et vist omfang igen selv bestemme. Det er et privilegium. Vi er heldige at have vore to dygtige regnskabsfolk i Carsten Nybro og Lene Albrechtsen. Elevantallet i foråret var det samme, som det har været de sidste par år, dvs. højt i forhold til 00 erne. Generelt har vi haft mange flere elever end i 00 erne. For første gang siden 1999 har vi således 70 årselever i kalenderåret. Og 2015 tegner rigtig godt. Vi har rigtig mange tilmeldte kursister og elever. Første april fyldte Thue Kjærhus 60 år. Bestyrelsen og højskolen holdt i den anledning en stor fest, hvor venner af højskolen, personale og familie deltog. I anledningen af 60 års dagen havde formand Erik-Jakob Petersen og højskolelærer Tim Pohle brugt kræfter på at lave et flot festskrift: Her har hjertet hjemme - Festskrift i anledning af højskoleforstander Thue Kjærhus 60 års fødselsdag De spændende essays indeholder bidrag af: Sognepræst og litterat, Anders Raahauge: Folkelige navneforandringer Universitetslektor og præst, Anders Thyrring Andersen: Om dannelse og misdannelse Dannelsesbegrebet i aktuel belysning MF Bertel Haarder: Højskoleoplevelsen giver fællesskab, åndsliv og moralkapital Præst og debattør Sørine Gotfredsen: Sport og folkelighed MF Mette Bock: Abespil for Vorherre Professor Hans-Jørgen Schanz: Arendt-kontroverser Chefredaktør Siegfried Matlok: Gode Thue er et fyrtårn i Sønderjylland og darüber hinaus! Højskoleforstander Jørgen Carlsen: Højskolens røst Forfatter Monica Papatzu: Folkelighedens åndelige bånd hos Grundtvig og Kierkegaard Minister Anke Spoorendonk: Dansk eller tysk: forsvinder nu forskellene i globaliseringens tidsalder? Gymnasielærer og forfatter Lone Nørgaard: Kære Thue 4

5 Højskolelærer Hans-Tyge Haarløv: En nødvendighed af kul og stål. Det grænseløse Europa Sognepræst Claus Thomas Nielsen: Kristendom, minimalstat og kapitalismens ånd Tidl. seminarielærer Henning Damsbo: Rapport fra en højskole Valgmenighedspræst Morten Kvist: Det helliges genkomst Festskriftet kan købes på skolen for 100 kroner. I efteråret 2014 kom værket: 50 ideer der ændrede verden på Aarhus Universitets forlag. Bidragene var funderet i en akademisk kultur og de 34 forfattere der kom fra forskningsverdenen på nær tre højskolefolk nemlig ex-forstander og professor Ole Jensen, højskoleforstander Jørgen Carlsen og Thue. Thue bidrog til antologien med essayet Dannelse. Det tager afsæt i forfatterne Goethe og Schiller og kunsthistorikeren Winckelmann. Et flot cadeau til højskolen med et sådant bidrag. Højskolelærer Hans-Tyge Haarløv udkom i efteråret med bogen: Ejderen. Det er den første bog i dansk kulturhistorie, som behandler den gamle grænseflod. Bogen fik meget flotte anmeldelser i JyllandsPosten og i Flensborg Avis. Bogen er et fremragende bidrag til dansk kulturhistorie. Hans-Tyge med Ejderen 5

6 Endnu en fest blev det til, da Ingegerd Grandt stoppede efter mange års tro tjeneste på kontoret d. 30. april. For at det ikke blev en for brat afslutning for Ingegerd, besluttede vi at holde selve afslutningsfesten en måned senere nemlig d. 28. maj. Det blev en flot afslutning i Tårnet med sønderjyden, musikeren og kunstneren Christoffer Brodersen. Han var blevet hyret, fordi han kunne underholde på både svensk og sønderjysk. Som ny fast sekretær på kontoret har vi nu fået: Karen Margrethe Rossen, der tidligere har arbejdet på Sydbank i mange år. Velkommen til Karen. Den 7. maj tog vi som noget nyt af sted med vore lange elever til Århus Universitet. Et møde, hvor vi skulle møde gamle elever. Vi var lidt betænkelige. Vi vidste jo ikke, hvor mange der ville møde frem, men al skepsis gik til grunde. Vi var mennesker, hvor Mette og Frederik fra elevforeningen bød velkommen i Stakladen, hvor Thue først holdt et foredrag om Grundtvig, så pause og snak og til sidst sangaften efter eleverne valg. En stor succes. Tak for initiativet til elevforeningen. Thue holder foredrag om Grundtvig på Århus Universitet foran nye og gamle elever 6

7 Ingegerd Grandt (m.) og hendes piger Vicki Marek Petersen (v.) og Tove Jeggesen (h.) 2014 har også været et særligt år, hvor vi i den grad har haft fokus på renovering af lærerboligerne. Vi startede med at få nye køkkener i Hans-Tyges og Tims lærerboliger, men siden tog det fart, så næsten alle boligerne er blevet moderniseret. Sidst på året fik vi også nye indbyggere nemlig vores køkkenchef Farhad og hans familie Rubina og Ramund. De er flyttet ind i Farhads gamle lejlighed, men har fået det gamle teorilokale i keramik knyttet til. Velkommen til Rønshoved. Allersidst på året fik vi en indbygger mere på skolen, nemlig Malene Josefsen, der i december flyttede ind hos Tim. Malene er ved at færdiggøre sit speciale. Vi glæder os til at kunne læse seneste nyt om Knausgaard. Spændende. Vores højskolelærer Ruairidh Tarvet var i løbet af året dybt engageret i den skotske afstemning om uafhængighed. Han var trist over resultatet. Kontorleder Kristina Lohe fyldte 40 år i maj, hvor hun fik sin flotte syrenbusk, som hun havde ønsket sig. Højskolelærer Jimmi Ekløv fyldte 50 år. Jimmi ønskede ikke at fejre sin fødselsdag - men ville holde den i mere stille omgivelser- Og så blev Eva og Hans-Tyge Haarløvs Lillian-Marie døbt i Rømø kirke. Tillykke. Den 24. juli blev Thue ramt af en blodprop i hjernen. Han blev lam i højre side af kroppen og kunne hverken gå eller tale. Men allerede i begyndelsen af oktober forlod han kørestolen, holdt morgensamlinger og foredrag. Det var et hårdt efterår, hvor den stod på genoptræning og 7

8 Efterårsholdet på Berlintur i oktober genoptræning. Tim Pohle indgik reelt i forstanderteamet for Thue. Han var en fantastisk hjælp for mig. Han arbejdede i døgndrift, bød sig selv utrolig meget, samtidig med at han magtede at holde kortkurser og musikforedrag. Den nye hjemmeside er også Tims værk. Nyd den. Også tak til Kristina for den kæmpe indsats hun bidrog med på kontoret i den svære tid i efteråret. Ja tak til alle for jeres indsats og for alle de mange hilsner og opmuntringer. Vi kunne heller ikke have holdt humøret oppe uden bestyrelsesformand Erik-Jakobs jætteindsats. Han var i kontakt med Thue dagligt på sygehuset og var en utrolig støtte i højskolens daglige liv. Erik-Jakob og Anne Marie var på højskolen flere gange om måneden for at hjælpe og opmuntre. I efteråret gik højskolen ind i et lokalt samarbejde. Et samarbejde mellem Bennixgaard, Restaurant Bind, Bindzus, Privat Hospitalet Kollund, Kollund Møbler, Flügger Kruså og Holdbi kro. Samarbejdet er blevet etableret ud fra devisen om, at jo flere vi er sammen, jo bedre kan vi promovere vores egn og vore virksomheder. Vi er i gang med flere arrangementer som kombinerer foredrag, spisning, overnatning, musik og boder. Det er et spændende samarbejde, hvor vi da også holdt fælles julefrokost med god mad og levende musik for ca. 70 personer. Noget der berørte os alle sammen, var at Løgumkloster Højskole lukkede i midten af juni måned. Endnu en højskole drejede nøglen om tilmed en af de forkerte! Vi gjorde derfor det, at vi tog kontakt til flere af de gode 8

9 folk, som har været tilknyttet højskolen i Løgumkloster, for at trække dem lidt tættere mod os. Det er der kommet mange gode initiativer ud af, ikke mindst med de to højskolelærere derude fra nemlig: Annemarie Morris og Anja Kjølby. Længere studieture er det igen vanen tro blevet til: Eleverne var i februar måned på besøg på en svensk folkehøjskole. Det var Jimmi Ekløv og Ruairidh Tarvet, der ledede turen. I maj måned var det Hans-Tyge Haarløv og Christian Vrangsbæk, der var i Aachen og Bonn, ligesom det var Tim, der i efteråret var i Berlin med eleverne. Aachenturen var ny, Finlandsturen en genganger på 2. år, mens Berlin har været på tapetet igennem en årrække. Man skal jo aldrig tage en bestseller af plakaten. Renovering Vi bruger jo hvert år mange penge på renovering for at sikre at vores gamle skole kan klare nye udfordringer. Dette år har heller ikke manglet på dette. Vi har fået renoveret Hallen, så hallen igen fremstår med flotte vægge i et akustisk flot miljø. Nye møbler til undervisningslokalerne Agnete Haarder og Nolde blev det også til, ligesom vi investerede i nye møbler i foyeren. For dig der kommer på skolen, så har nok det sidste gjort en stor ændring. Vi har nu fået mørkeblå møbler, så det også matcher med møblerne i pejsestuen. Vi har også fået udskiftet vores 70 er projektor i foredragssalen. Det har længe stået på listen, men da det er meget dyrt, så har vi først nu haft muligheden. Foredragssalen er nu kommet ind i det nye århundrede. Se det næste gang du besøger skolen. Køkkenet er som altid et sted, hvor vi bruger mange penge hvert år. De har i år fået en helt ny ovn, en ekstra kaffevogn og ikke mindst nyt tøj, så de kan præsentere maden ordentligt påklædt. En meget stor investering har også været varmerør. Det er jo altid kedeligt at betale for det, som man ikke ser, men rørene i Midgård var utætte og brugte derfor uforholdsmæssig meget varme. Med en investering på ,-kr er det nu også klaret. En sidste investering, som jeg vil nævne her er, at vi har fået et nyt pejseudtræk. Næste år står så på at få et nyt tag i pejsestuen. Det trænger til udskiftning af det flade tag, ligesom vi trænger til et nyt stort vindue ud mod fjorden. 9

10 På bestyrelsesplan fik vi de nye vedtægter i brug, som vi har arbejdet hårdt på. Det betød derfor, at vi på generalforsamlingen i foråret 2014 kunne vælge suppleanter til bestyrelsesarbejdet. Det blev tidligere borgmester for Sønderborg Kommune Aase Nygaard og litterart og præst Anders Raahauge fra Hørup. Velkommen til bestyrelsesarbejdet. Vi er også i løbet af året indgået i nabohjælp. Vi har en del tyverier på Højskolevej oven i købet ved højlys dag. Det vil vi afhjælpe ved at organisere os på vejen. Jørn Buch i sit rette element: Foredrag om 1864 til elevmøde i oktober Mindeår 2014 stod også i erindringstegnet. Det var 150-års dagen for nederlaget til Prøjsen og Østrig-Ungarn og 200 år for tabet af Norge. På elevmødet i efteråret holdt historikeren Jørn Buch et formidabelt foredrag om 1864, der satte krigen i relief. Jørn er ved at blive en institution på Rønshoved. Vi bruger Jørn så meget som vi kan, for at så mange som muligt skal lære om Sønderjylland og om vores dejlige egn, og hertil er Jørn en vigtig brik. Med disse tanker fra året der er gået, står det så kun tilbage til at ønske god læsning af årsskriftet. 10

11 Af forstander Thue Kjærhus Antisemitismen og Europa Ideologier er kun harmløse så længe ingen for alvor tror på dem Hannah Arendt Den tysk jødiske politiske tænker Hannah Arendt ( ) behandler og analyserer i trebindsværket: Det totalitære samfundssystems oprindelse fra 1950 antisemitismen. Bind et bærer derfor titlen: Antisemitismen. Hun indleder værket med følgende konstatering: Mange betragter det stadigvæk som en tilfældighed, at den nazistiske ideologi koncentrerede sig om antisemitismen, og at den nazistiske politik konsekvent og kompromisløst havde forfølgelse af jøderne og deres endelige udslettelse som mål. Kun den endelige katastrofes gru og de overlevendes hjemløshed og rodløshed gjorde det jødiske spørgsmål til en så fremherskende del af vort politiske hverdagsliv. (Hannah Arendt: Antisemitismen ) Antisemitismen betragter Arendt som en moderne ideologi, der opstod i det 19. Århundrede. Antisemitismen var baseret på den pseudovidenskabelige antagelse, at jøderne var en race, som var ødelæggende for civilisationen. I det 19. århundrede voksede antisemitismen sig stærk politisk, socialt og ideologisk i næsten alle europæiske lande og samfundslag, for at blive den alt afgørende ideologiske faktor, som befolkningerne kunne samle sig om. Hannah Arendt skelner mellem antijudaisme og antisemitisme. Antijudaismen er kristendommens kritik af den jødiske tro. Den er ofte en bizar og ondskabsfuld fjendtlighed og kritik, som appelerer til de mest primitive følelser. Da antijudaismen er centreret mod jødisk tro, omfattede den ikke de ikke sekulariserede jøder. Antijudaismen er primært forbundet med det før-moderne og feudalsamfundet. De jødiske samfund blev marginaliseret socialt og økonomisk som samfund, og var fra 1300-årene tvungne til at bosætte sig i ghettoer og afgrænsede områder. Staten (fyrsten) pålagde de jødiske samfund at indtage specielle jobs f.eks. som skatteopkrævere (i Polen og i det zaristiske Rusland). Det var medvirkende til at skabe et socialt had til jøderne, som blev 11

12 sprængfarligt for de jødiske samfund, fordi det blev tvistet ideologisk med antijudaismen. De østeuropæiske jødiske samfund erfarede i årene antijudaismens følger i dens mest radikale form. De blev decimeret af kosakkerne. På det ideologiske plan er der ingen tvivl om, at kirken såvel den ortodokse, katolske som den protestantiske spillede en afgørende rolle for etablering af antijudaismen. Martin Luthers ( ) ekstreme anti-jødiske udtalelser i de berygtede bordtaler har haft sin virkning på de senere nordeuropæiske anti-jødiske holdninger. I det hele taget har antijudaisme og antisemitisme ideologisk været et alvorligt problem for de jødiske samfund, fordi de var formuleret af de intellektuelle og viderebragt via bøger. Strategierne mod antisemitismen i det 19. og 20. århundrede var flere. Nogle antog, at en demokratisering af samfundslivet og realiseringen af oplysningstidens idealer ville udrydde fordommene mod jøderne. Disse holdninger var dominerende i brede jødiske kredse indtil 1890 erne, ja måske helt frem til begyndelsen af 1920 erne. Theodor Herzl ( ), den østrigske grundlægger af zionismen (zionismen advokerer for en jødisk stat) havde været tilhænger af jødisk integration. Han mente som tidsånden, at oplysningstidens idealer om fornuft ville nedbryde de anti-jødiske fordomme. Det var først med den franske antisemitisme i 1890 erne, som slog ud i fuldt flor med Dreyfus-affæren, og som splittede det franske samfund i mere end et årti, at Herzl ændrede afgørende synspunkt og formulerede ideen om et jødisk hjemland. Andre jødiske intellektuelle, der indså antisemitismens omfang, argumenterede for, at kapitalismen skabte forudsætningerne for antisemitismen, og at socialismen var løsningen på antisemitismen. Den fransk jødiske officer Alfred Dreyfus ( ), som var den første jøde, der var optaget i den franske generalstab, blev dømt som tysk spion i Han fik en livstidsdom og blev deporteret til Djævleøen. Efter dommen, fik den liberale presse i Frankrig nys om, at der var noget fordækt ved sagen, og at Dreyfus var uskyldig. Da politikeren Georges 12

13 Clemenceau ( ) afslørede nye sammenhænge af sagen i artikler i sin avis L Aurore, og forfatteren Zola offentliggjorde sit berømte J Accuse (Jeg anklager) blev antisemitismen i det franske samfund eksplosiv. Da sagen i et vist omfang blev genoptaget ved domstolen i Rennes, gik antisemitterne, gadens parlament og pøbelen i aktion. Generalstaben, som ville forsvare sin ære og derfor ikke kunne fravige dommen, organiserede pøblen. Råbet: Død over jøderne lød overalt i gaderne i Frankrig I Lyon, Rennes, Tours, Nantes, Bordeaux, Clemont-Ferrant og Marseille faktisk overalt brød de antisemitiske uroligheder ud,.. Den folkelige forargelse brød ud overalt. Pøbelen fik under Jules Guerins ( ) ledelse en militær karakter. Antisemitiske stormtropper viste sig på gaderne og sørgede for, at ethvert pro-dreyfus møde endte i blodsudgydelse. Politiets medskyld var overalt til at tage og føle på. Den mest moderne skikkelse blandt antidreyfusarderne var Jules Guerin. (Hannah Arendt: Antisemitismen) Guerins paramilitære tropper var forløberen for nazisten Ernst Röhm s ( ) stormtrupper (SA). Han var gået fallit og gjorde herefter politisk karriere. Guerin havde talent for at organisere og blev formand for Ligue Antisemite. I ham fandt borgerskabet sin første forbryderhelt. I sin smiger af Guerin viste det borgerlige selskab klart, at det en gang for alle havde brudt med sine egne normer, hvad dets moralske og etiske kodeks angår. (Hannah Arendt: Antisemitismen) Herzl, der overværede retssagen mod Dreyfus som journalist for en Wiener avis, kom til den konklusion på baggrund af Dreyfus-affærens anti-jødiske karakter, at antisemitismen i de europæiske samfund var så markant og indlejret i kulturen, at jøderne reelt ikke kunne opnå borgerrettigheder. Herzl var ikke den første, der erfarede, at de borgerlige rettigheder reelt ikke var gældende for jøderne i Vest- og Centraleuropa, og at det derfor var nødvendigt at etablere en stat for jøder. Moses Hess ( ) havde allerede i 1850 erne argumenteret for, at jøderne skulle have deres hjemland for at opnå borgerlige friheder. I sin ungdom havde han været socialist og introducerede Marx for socialismen. Han brød med Marx, og i 1862 udkom hans klassiske værk: Rom und Jerusalem. 13

14 Det zionistiske hovedbudskab er, at det ikke er muligt på det moderne demokratis præmisser at indfri de borgerlige frihedsrettigheder for jøderne uden et hjemland. Oplysningstidens ideer om demokrati, frihed og tolerance havde således tabt krigen mod fordommene og antisemitismen. Hannah Arendts analyse af det jødiske holocaust blev i mere end 50 år det fremherskende paradigme. Hannah Arendt noterer, at der ikke er noget mere mystificerende, end at af alle vort århundredes store uløste politiske spørgsmål, skulle det netop være antisemitismen, der kom til at spille den politiske ideologiske hovedrolle for den europæiske katastrofe i det 20. århundrede. (Arendt: Antisemitismen) Der går ifølge Arendt en lige linje fra oplysningstiden og den jødiske emancipation til den antisemitiske Dreyfus-affære og 1930 ernes Tyskland. For en historiker er sagen den, at jøderne stod som kernen i den nazistiske ideologi, før de blev den moderne terrors hovedofre. Og en ideologi, som skal overbevise og mobilisere mennesker, kan ikke vælge sine ofre vilkårligt. Syndebukforklaringen bliver derfor et af hovedforsøgene på at slippe uden om antisemitismens alvorlige karakter og at se bort fra betydningerne af, at jøderne blev drevet ind i begivenhedernes stormcentrum (Arendt: Antisemitismen) i løbet af det 20. århundrede! Arendt konstaterer, at de klasser og sociale grupper, som kommer i modstrid med staten og markedskræfterne, blev antisemitiske i det 19. århundrede. Den første gruppe i det 19. århundrede, der reagerede negativt på den jødiske emancipation og jødiske borgerrettigheder var aristokratiet. Antisemitismen bredte sig derefter som en steppebrand til småborgerskabet og den lavere middelstand. På universiteterne, hvor ghettojødernes børn gjorde deres entre i erne, var modviljen mod den jødiske emancipation udpræget. Samspillet mellem akademikerne og samfundsunderverdenen var en særdeles farlig medspiller for udbredelsen af antisemitismen. Den var fremherskende for nazismen, men havde rødder tilbage til første halvdel af det 19. århundrede. 14

15 Antisemitismen kulminerede i 1930 ernes og 40 ernes Europa samtidig med, at de central- og vesteuropæiske jøder stort set havde brudt med det jødiske samfund og var blevet individuelle borgere i Tyskland, Frankrig etc. De central- og vesteuropæiske jøder havde, siden Napoleons armeer besluttede sig for at fjerne de jødiske ghettoer, oplevet en social og økonomisk opstigning i klassesamfundet, som var uden fortilfælde i moderne europæisk historie. Den sociale og økonomiske mobilitet fra det fattige jødiske ghettoliv til middelklassen forløb over trefire generationer - fra den franske revolution til udbruddet af Første Verdenskrig. Den skabte en særlig jødisk habitus, der var kendetegnende ved rodløshed, individualisme og fraværet af jødedommen. Hver generation sprængte den sociale ramme og skabte et socialt tomrum. Når filosoffen Søren Kierkegaard ( ) og forfatteren Henrik Pontoppidan ( ) beskriver jøden som fortvivlet og rodløs, er det netop affødt af det traditionelle fællesskabs opløsning og fremkomsten af et atomiseret samfund. Den moderne sociale mobilitet, der affødte rodløshed, blev de vest- og central jødiske borgeres erfaringsrum i det 19. århundrede. Den amerikanske og vesteuropæiske middelklasse gennemløb først denne proces og psykologi i det 20. århundrede. Antisemitismen i det 19. århundrede er vendt mod noget forholdsvis konkret og kan begrundes ud fra en kulturel, social og økonomisk kontekst. Jødernes frigørelsesproces fra ghettolivet affødte en fokusering på uddannelser. Mere end nogen anden samfundsgruppe blev jøderne i det 19. århundrede et symbol på dannelse og gode uddannelser. Jøderne var generelt i Central- og Vesteuropa tilhængere af den økonomiske liberalisme og advokerede for oplysningstidens ideer. Desuden indtog det 19. århundredes jøder i Centraleuropa i højere grad end befolkningen generelt betydningsfulde positioner i finansverdenen et levn fra feudaltiden, hvor undtagelsesjøderne finansierede den feudale stat. Undtagelses-jøderne var de få procent jøder, der havde opnået privilegier i feudalsamfundet, og som havde ret til at bosætte sig uden for ghettoen. Det var antisemitternes styrke i det 19. århundrede, at de kunne påvise, at finansfolk ofte var indblandet i tvivlsomme økonomiske transaktioner. Og da jøderne i det 19. århundrede stadigvæk var overrepræsenteret i bankverdenen, blev kritikken af finanssektoren rettet mod jøderne, uanset om jøderne var involveret i bank-skandaler eller ej. 15

16 Antisemitismens gennembrud i sidste tredjedel af det 19. århundrede som en seriøs politisk faktor i Tyskland, Østrig og Frankrig fulgte efter en række finansskandaler og svindelaffærer, hvis hovedårsager var en overproduktion af likvid kapital. I Frankrig var de fleste medlemmer af nationalforsamlingen og en utrolig masse embedsmænd snart dybt indblandet i svindlerier og bestikkelse (Arendt: Antisemitismen). Jødiske bankfolk var kun mellemmænd og ikke et eneste jødisk bankhus tjente en afgørende formue på Panamaskandalen og Gründungsschwindel.( Det 19.århundredes to største finanskriser. Almindelige franske småsparere investerede i Panama projektet. Investeringsfirmaet viste sig at være korrupt og baseret på svindel. I Tyskland var Grundungsperioden præget af spekulation og svindel) I det 20. århundrede forvandlede antisemitismen sig til en totalitær livsanskuelse, som kunne levere en altomfattende kritik mod civilisationen, som var uden faktuel politisk indhold. Millioner af europæere blev atomiserede og klasseløse. Med klassernes vigende politiske betydning mistede borgerne evnen til at tænke og handle pragmatisk. De blev optaget af ideologi, fordi ideologi var det eneste det atomiserede samfund kunne samles om. Det er tankevækkende, at katolikkerne og arbejderne i Tyskland som besad et relativ homogent fællesskab var langt mere modstandsdygtige over for nazismen end protestanter og det moderne sekulariserede individ. Den tyske nazisme var for Arendt bestemt af to strømninger. En moderne, der tog udgangspunkt i det atomiserede samfund, hvor borgeren var sekulariseret og en strømning, som gjorde sig gældende i småborgerskabet, hvor man ønskede sig en verden af i går. Småborgerskabet og den lavere middelklasse, som manifisterede sig i SA, ønskede sig således, efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, tilbage til den wilhelminske epoke, hvor staten beskyttede småborgerskabet mod konkurrencen. Deres antisemitisme var præget af det 19. århundredes politiske mentalitet og deres samfundskritik rettede sig mod finanskapitalen, som de så som jødisk. Fagforeningerne og de politiske interessepartier mister i det 20. århundrede deres betydning efterhånden som samfundet blev fragmenteret og individualiseret. Fagforeningerne og partierne havde ellers skabt et medium, hvorfra 16

17 man kunne artikulere et politisk budskab meningsfuldt og pragmatisk, samtidig med at medlemmerne blev socialiserede til demokratiet og fællesskabet. Det var i denne kontekst, den totalitære antisemitisme opstod. Den totalitære antisemitisme indeholdt nøglen til løsningerne af alle samfundsproblemer og modsætninger. En altomfattede ideologi, der havde karakter af en metafysik. Det ensomme massemenneske i de moderne storbyer og i samfundet som sådan kom til at præge det 20. århundredes psykologi. Ideologi forudsætter ikke et fælleskab for at blive praktiseret. Ideologien forudsætter blot et aksiom (f.eks. antisemitismens racelære,) hvorfra man logisk kan deducere sig frem til en politisk slutning. Masserne kunne ifølge Arendt kun kontrolleres gennem en ideologisk radikalisering. Den totalitære antisemitisme og krigen mod Sovjetunionen blev midlet for nazisterne til at opretholde kontrollen over masserne. Tilintetgørelseslejrene tjente ifølge Arendt kun et mål, og det var at radikalisere det SS, der udsprang fra masserne. Den tyske værnemagt var vidne til holocaust i den fase af barbariet, hvor man dræbte de østeuropæiske jøder ved skydning. Radikaliseringen var således ikke forbeholdt SS. Den gjaldt også værnemagten, og blev intensiveret, jo tydeligere det stod klart, at krigen var tabt for Tyskland. Det havde ellers heddet sig i Forbundsrepublikken, at værnemagten ikke var vidne til holocaust. Tyske historikere dementerede myten i 1989 med værket Schöne Zeiten. Judenmord aus der Sicht der Täter und Gaffer (Ernst Klee med flere). Antisemitismen er stadig uhyggelig nærværende i Europa, hvilket terroren i januar i år mod det jødiske supermarked i Paris og angrebet på synagogen i København vidner om. Europa er antisemitismens arnested. Den er en naturlig del af den europæiske kultur og historie. Så selvfølgelig, at vi ikke har øje for den. Med den voksende europæiske antisemitisme står demokratiet over for nye udfordringer. Spørgsmålet er om vi kan tage udfordringen op, når de europæiske samfund ikke grundlæggende tog et opgør med antisemitismen efter anden verdenskrig. Kendsgerningerne er jo, at 17

18 holocaust ikke alene er et tysk anliggende. Det kunne kun gennemføres, fordi de besatte lande var antisemitiske. Jeg tror det er afgørende for os, de jødiske samfund i Europa og for Israel, at Europa har et reflekteret forhold til antisemitismen. Man kunne bl.a. have stillet krav til de Baltiske lande og østlandene, da de blev medlem af EU, at de tog et opgør med deres andel i holocaust. Det er et af de sorteste kapitler i antisemitismens historie. Muslimske indvandrere er bærere af nogle af de voldsomste anti-jødiske holdninger aktuelt. Deres negative opfattelse af jøder og Israel er således et alvorligt problem for de europæiske samfund. Terroren mod jøder i Brussel, Paris og København har alt for tydeligt afsløret alvoren i deres antisemitisme. Antisemitismen i de arabiske lande er eksplosiv og kommer uforfalsket frem hos Hamas Islamisk stat og det muslimske broderskab. Den aktuelle situation i Europa bekræfter zionismens nødvendighed. 18

19 Skotlands kamp for folkelighed En analyse af folkeafstemningen Af højskolelærer Ruairidh Tarvet Den 18. september 2014 var en historisk dag i det europæiske demokratis historie. Mellem kl.7 om morgenen og kl.10 om aftenen gik skotterne til valgstederne for at være med til at bestemme om deres eget lands fremtid. Da de gjorde det var der alligevel mange der ikke havde tænkt deres stemme igennem. Mange stemte nej, fordi de var bange for, at Skotland ikke kunne klare sig økonomisk. Man burde dog have stemt med hjertet og med det skotske folks kultur, sprog og historie i sind. Det burde have handlet om folkelighed. Efter en to årig lang kamp mellem Better Together og Yes Scotland vandt Better Together med knap 55% af stemmerne. Fordi resultatet var så tæt, kan man ikke snakke om en klar sejr for Nej-partiet. For lidt over to år siden lå støtten for selvstændighed ifølge den britiske meningsmåling YouGov på omkring 29% - ikke særlig høj for sådan et romantisk begreb som selvstændighed. Dengang fandtes der ganske få politisk engagerede skotter- især blandt unge. Det skyldtes, at Skotland altid har haft et politisk distanceret forhold til Westminister, og at man som almindelig borger ikke har haft den tillid til Westminister, som man havde inden Margaret Thatcher kom til magten i Siden da har der været en politisk dæmpning blandt det skotske folk, og i stedet for at rejse sig op imod den britiske regering, har vi tåbeligt holdt munden lukket og accepteret den stadigt voksende kløft imellem London og resten af Storbritannien. Skotland er en nation, som man i de grundtvigske kredse kunne betragte som folkelig. Alle unge skotter lærer om landets historie i skolen og de fleste teenagere husker alle datoer for vigtige slag (for eksempel slaget ved Bannockburn i 1314, som vi vandt og som var et vigtigt skridt i kampen for frihed i Norden). Derudover ejer de fleste mandlige skotter en kilt, som vi tager på til særlige begivenheder, og det er sandt, at en true Scotsman ikke skal have underbukser på, mens han bærer kilten (men jeg har igennem mine erfaringer lært at tage mine Calvin Kleins på, når jeg er på arbejde på højskolen). Vi kender jo alle sammen vores nationaldigter Robert Burns og fejrer hans fødselsdag den 25. januar hvert år med at spise Haggis og drikke en masse af de allerfineste Single Malts. Vores sprog bliver også talt på gågaden og hjemme, men dog ikke i skolen, den akademiske verden eller ved jobinterviewet, hvor skotsk anses for at være 19

20 20 en lavereværdig sociolekt, selv om sproget har et rigt forfatterskab, flere ordbøger og bliver brugt til daglig i vores decentraliserede regering. Som sprogforsker er jeg også interesseret i den nordiske indflydelse på skotsk, som gav os ord som kirk i stedet for den engelske church (da. kirke) og bairn i stedet for child (da. barn). Fra et folkeligt perspektiv ville man nok sige, at vi opfylder alle kriterier og sagtens kunne betragtes som et unikt folk, men alligevel stemte vi nej til løsrivelse. I Danmark spillede N.F.S Grundtvig en vigtig rolle i nationalbevægelsen og i folkets selvforståelse. Dengang var det mere eller mindre klart om man var dansker, tysker eller svensker, men i Skotland er der mange familier med familiemedlemmer syd for grænsen, og de anser selvstændighed for at være en slags forræderi mod deres egne. Desuden bor der omkring indfødte englændere i Skotland, som måtte deltage i folkeafstemningen og indfødte skotter i England, som på grund af deres nuværende bopæl ikke måtte stemme. Havde man gjort det efter indfødsret, så ville det måske have været anderledes. I det hele taget var der alt for megen fokus på økonomien i debatten og Better Together s skræmmekampagne skabte en vis usikkerhed blandt skotterne, om de kunne klare sig alene. Så viste det sig alligevel efter afstemningen, at vi har olie nok til de næste 100 år og at den økonomiske fortvivlelse var uden grund. Fokusset skulle have været på kulturen og folkets selvforståelse, men det er først kommet nu efter den 18. september, hvor de 45% af befolkningen som stemte ja begynder at læse og lære mere om deres lands historie, og mange af nej-vælgerne snakker om, at de fortryder deres beslutning. Men det endelige resultat af folkeafstemningen er et fuldstændig splittet folk og usikkerhed om landets fremtid. Skotland har brug for en Grundtvig, for uden folkelighed (som ikke engang kan oversættes til engelsk) har vi ingen chance for at forenes og være et selvstændigt folk. Det kommer dog, fordi det kun er et spørgsmål om tid. Vi har i hvert fald ikke hørt det sidste om Skotlands lange kamp for selvstændighed og selvforståelse.

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland:

Antisemitisme stammer ikke fra Tyskland: ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Brexit

Arbejdsspørgsmål til Brexit Arbejdsspørgsmål til Brexit - Hvad siger de unge? HISTORIE OG SAMFUNDSFAG: Se film med hovedpersonerne fra teksten på: http://voreseuropa.dk/film/ 1. Er I enige? I teksten møder I Florence, Macaulay og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dansk, læsning og retskrivning FP9

Dansk, læsning og retskrivning FP9 Dansk, læsning og retskrivning FP9 Folkeskolens prøver Retskrivning Fredag den 4. maj 2018 kl. 9.00-10.00 Ved prøven må der anvendes trykte og elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Frihed, lighed, frivillighed

Frihed, lighed, frivillighed Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Grundlovstale Pia Olsen Dyhr Vi er midt i en valgkamp. Og for mig betyder det hektisk aktivitet. Masser af møder, medrivende debatter, interviews og begivenhedsrige besøg i hele landet. Men selvom dagene

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed

Stop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. På cykel. Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord På cykel Langs de sønderjyske fjorde og Kielerkanalen 20. 26. juni 2016 En midsommeruge med skønne cykelture i landet mellem den dansktyske grænse og Kielerkanalen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland. Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1931-1935 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Resume 5.6. 1931 470 betalende deltagere 5.6. 1932 571 betalende deltagere 5.6. 1933 472 betalende deltagere 5.6. 1934 437 betalende

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Grundlovstale Det talte ord gælder. ****

Grundlovstale Det talte ord gælder. **** Grundlovstale 2018 Det talte ord gælder. Det er altid dejligt at være samlet på grundlovsdag. Samlet om at markere denne meget vigtige dag. En helt særlig dag, hvor vi får mulighed for at minde hinanden

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Gråsten Avis har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen efter, at Pressenævnet den 29. september 2017 berigtigede kendelsen.

Gråsten Avis har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen efter, at Pressenævnet den 29. september 2017 berigtigede kendelsen. Kendelse afsagt den 6. oktober 2017 Sag nr. 2017-80-0028 [Datteren] og [Svigersønnen] mod Gråsten Avis Gråsten Avis har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2017-80-0014, [Datteren] og [Svigersønnen]

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten

Overordnede spørgsmål. Konkrete spørgsmål til teksten Drengen Friedrich af Hans Peter Richter Høst & Søn Forlag, 8. oplag, 1980. Originaludgivet 1963 Overordnede spørgsmål 1) Lav en liste over personerne i bogen. Giv en karakteristik af de vigtigste personer.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010 Sæsonen 2009/2010 nærmer sig nu hastigt afslutningen. Det har været en sæson med blandet følelser og jeg vil derfor i denne beretning over seniorernes

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

JEG Leif Panduro, der i sin tid var kendt som Forfatter m.m., har set meget frem til at sende denne Hilsen til Danmark.

JEG Leif Panduro, der i sin tid var kendt som Forfatter m.m., har set meget frem til at sende denne Hilsen til Danmark. Den 21. maj 2018 modtog vi den kendte Forfatter LEIF PANDURO's HILSEN TIL DANMARK. -- LEIF PANDURO har meget på hjerte. Læs selv og glæd Jer også over hans sang på melodien: Højt under taget hvor svalen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere