Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Årsskrift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Årsskrift"

Transkript

1 Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Årsskrift 2014

2 Årsskrift 2014 Rønshoved Højskole - Højskolen ved Flensborg Fjord 2015 Højskolevej Kruså Tlf:

3 Indholdsfortegnelse 4 Årets gang 11 Antisemitismen og Europa 19 Skotlands kamp for folkelighed 21 Polske flygtninge på Rønshoved Højskole i Danmark kun til Ejderen 38 En præst fra Elk Horn (USA) kom forbi 40 Referat fra elevforeningens generalforsamling d Alsingerdreng får legat 41 Grundlovsmøde Lange elever Skolens personale 50 Jubilarer

4 Årets gang 2014 Ved forstander Nina Kjærhus Året 2014 har både været et godt og et dårligt år. Vi har haft et efterår med rekord mange kursister og elever, mens antallet af kursister i foråret var noget af det laveste i de seneste år, men det blev mere end udlignet i efteråret. Vi endte derfor med et årselevtal langt over gennemsnittet. Regnskabstallets overskud kunne vi i et vist omfang igen selv bestemme. Det er et privilegium. Vi er heldige at have vore to dygtige regnskabsfolk i Carsten Nybro og Lene Albrechtsen. Elevantallet i foråret var det samme, som det har været de sidste par år, dvs. højt i forhold til 00 erne. Generelt har vi haft mange flere elever end i 00 erne. For første gang siden 1999 har vi således 70 årselever i kalenderåret. Og 2015 tegner rigtig godt. Vi har rigtig mange tilmeldte kursister og elever. Første april fyldte Thue Kjærhus 60 år. Bestyrelsen og højskolen holdt i den anledning en stor fest, hvor venner af højskolen, personale og familie deltog. I anledningen af 60 års dagen havde formand Erik-Jakob Petersen og højskolelærer Tim Pohle brugt kræfter på at lave et flot festskrift: Her har hjertet hjemme - Festskrift i anledning af højskoleforstander Thue Kjærhus 60 års fødselsdag De spændende essays indeholder bidrag af: Sognepræst og litterat, Anders Raahauge: Folkelige navneforandringer Universitetslektor og præst, Anders Thyrring Andersen: Om dannelse og misdannelse Dannelsesbegrebet i aktuel belysning MF Bertel Haarder: Højskoleoplevelsen giver fællesskab, åndsliv og moralkapital Præst og debattør Sørine Gotfredsen: Sport og folkelighed MF Mette Bock: Abespil for Vorherre Professor Hans-Jørgen Schanz: Arendt-kontroverser Chefredaktør Siegfried Matlok: Gode Thue er et fyrtårn i Sønderjylland og darüber hinaus! Højskoleforstander Jørgen Carlsen: Højskolens røst Forfatter Monica Papatzu: Folkelighedens åndelige bånd hos Grundtvig og Kierkegaard Minister Anke Spoorendonk: Dansk eller tysk: forsvinder nu forskellene i globaliseringens tidsalder? Gymnasielærer og forfatter Lone Nørgaard: Kære Thue 4

5 Højskolelærer Hans-Tyge Haarløv: En nødvendighed af kul og stål. Det grænseløse Europa Sognepræst Claus Thomas Nielsen: Kristendom, minimalstat og kapitalismens ånd Tidl. seminarielærer Henning Damsbo: Rapport fra en højskole Valgmenighedspræst Morten Kvist: Det helliges genkomst Festskriftet kan købes på skolen for 100 kroner. I efteråret 2014 kom værket: 50 ideer der ændrede verden på Aarhus Universitets forlag. Bidragene var funderet i en akademisk kultur og de 34 forfattere der kom fra forskningsverdenen på nær tre højskolefolk nemlig ex-forstander og professor Ole Jensen, højskoleforstander Jørgen Carlsen og Thue. Thue bidrog til antologien med essayet Dannelse. Det tager afsæt i forfatterne Goethe og Schiller og kunsthistorikeren Winckelmann. Et flot cadeau til højskolen med et sådant bidrag. Højskolelærer Hans-Tyge Haarløv udkom i efteråret med bogen: Ejderen. Det er den første bog i dansk kulturhistorie, som behandler den gamle grænseflod. Bogen fik meget flotte anmeldelser i JyllandsPosten og i Flensborg Avis. Bogen er et fremragende bidrag til dansk kulturhistorie. Hans-Tyge med Ejderen 5

6 Endnu en fest blev det til, da Ingegerd Grandt stoppede efter mange års tro tjeneste på kontoret d. 30. april. For at det ikke blev en for brat afslutning for Ingegerd, besluttede vi at holde selve afslutningsfesten en måned senere nemlig d. 28. maj. Det blev en flot afslutning i Tårnet med sønderjyden, musikeren og kunstneren Christoffer Brodersen. Han var blevet hyret, fordi han kunne underholde på både svensk og sønderjysk. Som ny fast sekretær på kontoret har vi nu fået: Karen Margrethe Rossen, der tidligere har arbejdet på Sydbank i mange år. Velkommen til Karen. Den 7. maj tog vi som noget nyt af sted med vore lange elever til Århus Universitet. Et møde, hvor vi skulle møde gamle elever. Vi var lidt betænkelige. Vi vidste jo ikke, hvor mange der ville møde frem, men al skepsis gik til grunde. Vi var mennesker, hvor Mette og Frederik fra elevforeningen bød velkommen i Stakladen, hvor Thue først holdt et foredrag om Grundtvig, så pause og snak og til sidst sangaften efter eleverne valg. En stor succes. Tak for initiativet til elevforeningen. Thue holder foredrag om Grundtvig på Århus Universitet foran nye og gamle elever 6

7 Ingegerd Grandt (m.) og hendes piger Vicki Marek Petersen (v.) og Tove Jeggesen (h.) 2014 har også været et særligt år, hvor vi i den grad har haft fokus på renovering af lærerboligerne. Vi startede med at få nye køkkener i Hans-Tyges og Tims lærerboliger, men siden tog det fart, så næsten alle boligerne er blevet moderniseret. Sidst på året fik vi også nye indbyggere nemlig vores køkkenchef Farhad og hans familie Rubina og Ramund. De er flyttet ind i Farhads gamle lejlighed, men har fået det gamle teorilokale i keramik knyttet til. Velkommen til Rønshoved. Allersidst på året fik vi en indbygger mere på skolen, nemlig Malene Josefsen, der i december flyttede ind hos Tim. Malene er ved at færdiggøre sit speciale. Vi glæder os til at kunne læse seneste nyt om Knausgaard. Spændende. Vores højskolelærer Ruairidh Tarvet var i løbet af året dybt engageret i den skotske afstemning om uafhængighed. Han var trist over resultatet. Kontorleder Kristina Lohe fyldte 40 år i maj, hvor hun fik sin flotte syrenbusk, som hun havde ønsket sig. Højskolelærer Jimmi Ekløv fyldte 50 år. Jimmi ønskede ikke at fejre sin fødselsdag - men ville holde den i mere stille omgivelser- Og så blev Eva og Hans-Tyge Haarløvs Lillian-Marie døbt i Rømø kirke. Tillykke. Den 24. juli blev Thue ramt af en blodprop i hjernen. Han blev lam i højre side af kroppen og kunne hverken gå eller tale. Men allerede i begyndelsen af oktober forlod han kørestolen, holdt morgensamlinger og foredrag. Det var et hårdt efterår, hvor den stod på genoptræning og 7

8 Efterårsholdet på Berlintur i oktober genoptræning. Tim Pohle indgik reelt i forstanderteamet for Thue. Han var en fantastisk hjælp for mig. Han arbejdede i døgndrift, bød sig selv utrolig meget, samtidig med at han magtede at holde kortkurser og musikforedrag. Den nye hjemmeside er også Tims værk. Nyd den. Også tak til Kristina for den kæmpe indsats hun bidrog med på kontoret i den svære tid i efteråret. Ja tak til alle for jeres indsats og for alle de mange hilsner og opmuntringer. Vi kunne heller ikke have holdt humøret oppe uden bestyrelsesformand Erik-Jakobs jætteindsats. Han var i kontakt med Thue dagligt på sygehuset og var en utrolig støtte i højskolens daglige liv. Erik-Jakob og Anne Marie var på højskolen flere gange om måneden for at hjælpe og opmuntre. I efteråret gik højskolen ind i et lokalt samarbejde. Et samarbejde mellem Bennixgaard, Restaurant Bind, Bindzus, Privat Hospitalet Kollund, Kollund Møbler, Flügger Kruså og Holdbi kro. Samarbejdet er blevet etableret ud fra devisen om, at jo flere vi er sammen, jo bedre kan vi promovere vores egn og vore virksomheder. Vi er i gang med flere arrangementer som kombinerer foredrag, spisning, overnatning, musik og boder. Det er et spændende samarbejde, hvor vi da også holdt fælles julefrokost med god mad og levende musik for ca. 70 personer. Noget der berørte os alle sammen, var at Løgumkloster Højskole lukkede i midten af juni måned. Endnu en højskole drejede nøglen om tilmed en af de forkerte! Vi gjorde derfor det, at vi tog kontakt til flere af de gode 8

9 folk, som har været tilknyttet højskolen i Løgumkloster, for at trække dem lidt tættere mod os. Det er der kommet mange gode initiativer ud af, ikke mindst med de to højskolelærere derude fra nemlig: Annemarie Morris og Anja Kjølby. Længere studieture er det igen vanen tro blevet til: Eleverne var i februar måned på besøg på en svensk folkehøjskole. Det var Jimmi Ekløv og Ruairidh Tarvet, der ledede turen. I maj måned var det Hans-Tyge Haarløv og Christian Vrangsbæk, der var i Aachen og Bonn, ligesom det var Tim, der i efteråret var i Berlin med eleverne. Aachenturen var ny, Finlandsturen en genganger på 2. år, mens Berlin har været på tapetet igennem en årrække. Man skal jo aldrig tage en bestseller af plakaten. Renovering Vi bruger jo hvert år mange penge på renovering for at sikre at vores gamle skole kan klare nye udfordringer. Dette år har heller ikke manglet på dette. Vi har fået renoveret Hallen, så hallen igen fremstår med flotte vægge i et akustisk flot miljø. Nye møbler til undervisningslokalerne Agnete Haarder og Nolde blev det også til, ligesom vi investerede i nye møbler i foyeren. For dig der kommer på skolen, så har nok det sidste gjort en stor ændring. Vi har nu fået mørkeblå møbler, så det også matcher med møblerne i pejsestuen. Vi har også fået udskiftet vores 70 er projektor i foredragssalen. Det har længe stået på listen, men da det er meget dyrt, så har vi først nu haft muligheden. Foredragssalen er nu kommet ind i det nye århundrede. Se det næste gang du besøger skolen. Køkkenet er som altid et sted, hvor vi bruger mange penge hvert år. De har i år fået en helt ny ovn, en ekstra kaffevogn og ikke mindst nyt tøj, så de kan præsentere maden ordentligt påklædt. En meget stor investering har også været varmerør. Det er jo altid kedeligt at betale for det, som man ikke ser, men rørene i Midgård var utætte og brugte derfor uforholdsmæssig meget varme. Med en investering på ,-kr er det nu også klaret. En sidste investering, som jeg vil nævne her er, at vi har fået et nyt pejseudtræk. Næste år står så på at få et nyt tag i pejsestuen. Det trænger til udskiftning af det flade tag, ligesom vi trænger til et nyt stort vindue ud mod fjorden. 9

10 På bestyrelsesplan fik vi de nye vedtægter i brug, som vi har arbejdet hårdt på. Det betød derfor, at vi på generalforsamlingen i foråret 2014 kunne vælge suppleanter til bestyrelsesarbejdet. Det blev tidligere borgmester for Sønderborg Kommune Aase Nygaard og litterart og præst Anders Raahauge fra Hørup. Velkommen til bestyrelsesarbejdet. Vi er også i løbet af året indgået i nabohjælp. Vi har en del tyverier på Højskolevej oven i købet ved højlys dag. Det vil vi afhjælpe ved at organisere os på vejen. Jørn Buch i sit rette element: Foredrag om 1864 til elevmøde i oktober Mindeår 2014 stod også i erindringstegnet. Det var 150-års dagen for nederlaget til Prøjsen og Østrig-Ungarn og 200 år for tabet af Norge. På elevmødet i efteråret holdt historikeren Jørn Buch et formidabelt foredrag om 1864, der satte krigen i relief. Jørn er ved at blive en institution på Rønshoved. Vi bruger Jørn så meget som vi kan, for at så mange som muligt skal lære om Sønderjylland og om vores dejlige egn, og hertil er Jørn en vigtig brik. Med disse tanker fra året der er gået, står det så kun tilbage til at ønske god læsning af årsskriftet. 10

11 Af forstander Thue Kjærhus Antisemitismen og Europa Ideologier er kun harmløse så længe ingen for alvor tror på dem Hannah Arendt Den tysk jødiske politiske tænker Hannah Arendt ( ) behandler og analyserer i trebindsværket: Det totalitære samfundssystems oprindelse fra 1950 antisemitismen. Bind et bærer derfor titlen: Antisemitismen. Hun indleder værket med følgende konstatering: Mange betragter det stadigvæk som en tilfældighed, at den nazistiske ideologi koncentrerede sig om antisemitismen, og at den nazistiske politik konsekvent og kompromisløst havde forfølgelse af jøderne og deres endelige udslettelse som mål. Kun den endelige katastrofes gru og de overlevendes hjemløshed og rodløshed gjorde det jødiske spørgsmål til en så fremherskende del af vort politiske hverdagsliv. (Hannah Arendt: Antisemitismen ) Antisemitismen betragter Arendt som en moderne ideologi, der opstod i det 19. Århundrede. Antisemitismen var baseret på den pseudovidenskabelige antagelse, at jøderne var en race, som var ødelæggende for civilisationen. I det 19. århundrede voksede antisemitismen sig stærk politisk, socialt og ideologisk i næsten alle europæiske lande og samfundslag, for at blive den alt afgørende ideologiske faktor, som befolkningerne kunne samle sig om. Hannah Arendt skelner mellem antijudaisme og antisemitisme. Antijudaismen er kristendommens kritik af den jødiske tro. Den er ofte en bizar og ondskabsfuld fjendtlighed og kritik, som appelerer til de mest primitive følelser. Da antijudaismen er centreret mod jødisk tro, omfattede den ikke de ikke sekulariserede jøder. Antijudaismen er primært forbundet med det før-moderne og feudalsamfundet. De jødiske samfund blev marginaliseret socialt og økonomisk som samfund, og var fra 1300-årene tvungne til at bosætte sig i ghettoer og afgrænsede områder. Staten (fyrsten) pålagde de jødiske samfund at indtage specielle jobs f.eks. som skatteopkrævere (i Polen og i det zaristiske Rusland). Det var medvirkende til at skabe et socialt had til jøderne, som blev 11

12 sprængfarligt for de jødiske samfund, fordi det blev tvistet ideologisk med antijudaismen. De østeuropæiske jødiske samfund erfarede i årene antijudaismens følger i dens mest radikale form. De blev decimeret af kosakkerne. På det ideologiske plan er der ingen tvivl om, at kirken såvel den ortodokse, katolske som den protestantiske spillede en afgørende rolle for etablering af antijudaismen. Martin Luthers ( ) ekstreme anti-jødiske udtalelser i de berygtede bordtaler har haft sin virkning på de senere nordeuropæiske anti-jødiske holdninger. I det hele taget har antijudaisme og antisemitisme ideologisk været et alvorligt problem for de jødiske samfund, fordi de var formuleret af de intellektuelle og viderebragt via bøger. Strategierne mod antisemitismen i det 19. og 20. århundrede var flere. Nogle antog, at en demokratisering af samfundslivet og realiseringen af oplysningstidens idealer ville udrydde fordommene mod jøderne. Disse holdninger var dominerende i brede jødiske kredse indtil 1890 erne, ja måske helt frem til begyndelsen af 1920 erne. Theodor Herzl ( ), den østrigske grundlægger af zionismen (zionismen advokerer for en jødisk stat) havde været tilhænger af jødisk integration. Han mente som tidsånden, at oplysningstidens idealer om fornuft ville nedbryde de anti-jødiske fordomme. Det var først med den franske antisemitisme i 1890 erne, som slog ud i fuldt flor med Dreyfus-affæren, og som splittede det franske samfund i mere end et årti, at Herzl ændrede afgørende synspunkt og formulerede ideen om et jødisk hjemland. Andre jødiske intellektuelle, der indså antisemitismens omfang, argumenterede for, at kapitalismen skabte forudsætningerne for antisemitismen, og at socialismen var løsningen på antisemitismen. Den fransk jødiske officer Alfred Dreyfus ( ), som var den første jøde, der var optaget i den franske generalstab, blev dømt som tysk spion i Han fik en livstidsdom og blev deporteret til Djævleøen. Efter dommen, fik den liberale presse i Frankrig nys om, at der var noget fordækt ved sagen, og at Dreyfus var uskyldig. Da politikeren Georges 12

13 Clemenceau ( ) afslørede nye sammenhænge af sagen i artikler i sin avis L Aurore, og forfatteren Zola offentliggjorde sit berømte J Accuse (Jeg anklager) blev antisemitismen i det franske samfund eksplosiv. Da sagen i et vist omfang blev genoptaget ved domstolen i Rennes, gik antisemitterne, gadens parlament og pøbelen i aktion. Generalstaben, som ville forsvare sin ære og derfor ikke kunne fravige dommen, organiserede pøblen. Råbet: Død over jøderne lød overalt i gaderne i Frankrig I Lyon, Rennes, Tours, Nantes, Bordeaux, Clemont-Ferrant og Marseille faktisk overalt brød de antisemitiske uroligheder ud,.. Den folkelige forargelse brød ud overalt. Pøbelen fik under Jules Guerins ( ) ledelse en militær karakter. Antisemitiske stormtropper viste sig på gaderne og sørgede for, at ethvert pro-dreyfus møde endte i blodsudgydelse. Politiets medskyld var overalt til at tage og føle på. Den mest moderne skikkelse blandt antidreyfusarderne var Jules Guerin. (Hannah Arendt: Antisemitismen) Guerins paramilitære tropper var forløberen for nazisten Ernst Röhm s ( ) stormtrupper (SA). Han var gået fallit og gjorde herefter politisk karriere. Guerin havde talent for at organisere og blev formand for Ligue Antisemite. I ham fandt borgerskabet sin første forbryderhelt. I sin smiger af Guerin viste det borgerlige selskab klart, at det en gang for alle havde brudt med sine egne normer, hvad dets moralske og etiske kodeks angår. (Hannah Arendt: Antisemitismen) Herzl, der overværede retssagen mod Dreyfus som journalist for en Wiener avis, kom til den konklusion på baggrund af Dreyfus-affærens anti-jødiske karakter, at antisemitismen i de europæiske samfund var så markant og indlejret i kulturen, at jøderne reelt ikke kunne opnå borgerrettigheder. Herzl var ikke den første, der erfarede, at de borgerlige rettigheder reelt ikke var gældende for jøderne i Vest- og Centraleuropa, og at det derfor var nødvendigt at etablere en stat for jøder. Moses Hess ( ) havde allerede i 1850 erne argumenteret for, at jøderne skulle have deres hjemland for at opnå borgerlige friheder. I sin ungdom havde han været socialist og introducerede Marx for socialismen. Han brød med Marx, og i 1862 udkom hans klassiske værk: Rom und Jerusalem. 13

14 Det zionistiske hovedbudskab er, at det ikke er muligt på det moderne demokratis præmisser at indfri de borgerlige frihedsrettigheder for jøderne uden et hjemland. Oplysningstidens ideer om demokrati, frihed og tolerance havde således tabt krigen mod fordommene og antisemitismen. Hannah Arendts analyse af det jødiske holocaust blev i mere end 50 år det fremherskende paradigme. Hannah Arendt noterer, at der ikke er noget mere mystificerende, end at af alle vort århundredes store uløste politiske spørgsmål, skulle det netop være antisemitismen, der kom til at spille den politiske ideologiske hovedrolle for den europæiske katastrofe i det 20. århundrede. (Arendt: Antisemitismen) Der går ifølge Arendt en lige linje fra oplysningstiden og den jødiske emancipation til den antisemitiske Dreyfus-affære og 1930 ernes Tyskland. For en historiker er sagen den, at jøderne stod som kernen i den nazistiske ideologi, før de blev den moderne terrors hovedofre. Og en ideologi, som skal overbevise og mobilisere mennesker, kan ikke vælge sine ofre vilkårligt. Syndebukforklaringen bliver derfor et af hovedforsøgene på at slippe uden om antisemitismens alvorlige karakter og at se bort fra betydningerne af, at jøderne blev drevet ind i begivenhedernes stormcentrum (Arendt: Antisemitismen) i løbet af det 20. århundrede! Arendt konstaterer, at de klasser og sociale grupper, som kommer i modstrid med staten og markedskræfterne, blev antisemitiske i det 19. århundrede. Den første gruppe i det 19. århundrede, der reagerede negativt på den jødiske emancipation og jødiske borgerrettigheder var aristokratiet. Antisemitismen bredte sig derefter som en steppebrand til småborgerskabet og den lavere middelstand. På universiteterne, hvor ghettojødernes børn gjorde deres entre i erne, var modviljen mod den jødiske emancipation udpræget. Samspillet mellem akademikerne og samfundsunderverdenen var en særdeles farlig medspiller for udbredelsen af antisemitismen. Den var fremherskende for nazismen, men havde rødder tilbage til første halvdel af det 19. århundrede. 14

15 Antisemitismen kulminerede i 1930 ernes og 40 ernes Europa samtidig med, at de central- og vesteuropæiske jøder stort set havde brudt med det jødiske samfund og var blevet individuelle borgere i Tyskland, Frankrig etc. De central- og vesteuropæiske jøder havde, siden Napoleons armeer besluttede sig for at fjerne de jødiske ghettoer, oplevet en social og økonomisk opstigning i klassesamfundet, som var uden fortilfælde i moderne europæisk historie. Den sociale og økonomiske mobilitet fra det fattige jødiske ghettoliv til middelklassen forløb over trefire generationer - fra den franske revolution til udbruddet af Første Verdenskrig. Den skabte en særlig jødisk habitus, der var kendetegnende ved rodløshed, individualisme og fraværet af jødedommen. Hver generation sprængte den sociale ramme og skabte et socialt tomrum. Når filosoffen Søren Kierkegaard ( ) og forfatteren Henrik Pontoppidan ( ) beskriver jøden som fortvivlet og rodløs, er det netop affødt af det traditionelle fællesskabs opløsning og fremkomsten af et atomiseret samfund. Den moderne sociale mobilitet, der affødte rodløshed, blev de vest- og central jødiske borgeres erfaringsrum i det 19. århundrede. Den amerikanske og vesteuropæiske middelklasse gennemløb først denne proces og psykologi i det 20. århundrede. Antisemitismen i det 19. århundrede er vendt mod noget forholdsvis konkret og kan begrundes ud fra en kulturel, social og økonomisk kontekst. Jødernes frigørelsesproces fra ghettolivet affødte en fokusering på uddannelser. Mere end nogen anden samfundsgruppe blev jøderne i det 19. århundrede et symbol på dannelse og gode uddannelser. Jøderne var generelt i Central- og Vesteuropa tilhængere af den økonomiske liberalisme og advokerede for oplysningstidens ideer. Desuden indtog det 19. århundredes jøder i Centraleuropa i højere grad end befolkningen generelt betydningsfulde positioner i finansverdenen et levn fra feudaltiden, hvor undtagelsesjøderne finansierede den feudale stat. Undtagelses-jøderne var de få procent jøder, der havde opnået privilegier i feudalsamfundet, og som havde ret til at bosætte sig uden for ghettoen. Det var antisemitternes styrke i det 19. århundrede, at de kunne påvise, at finansfolk ofte var indblandet i tvivlsomme økonomiske transaktioner. Og da jøderne i det 19. århundrede stadigvæk var overrepræsenteret i bankverdenen, blev kritikken af finanssektoren rettet mod jøderne, uanset om jøderne var involveret i bank-skandaler eller ej. 15

16 Antisemitismens gennembrud i sidste tredjedel af det 19. århundrede som en seriøs politisk faktor i Tyskland, Østrig og Frankrig fulgte efter en række finansskandaler og svindelaffærer, hvis hovedårsager var en overproduktion af likvid kapital. I Frankrig var de fleste medlemmer af nationalforsamlingen og en utrolig masse embedsmænd snart dybt indblandet i svindlerier og bestikkelse (Arendt: Antisemitismen). Jødiske bankfolk var kun mellemmænd og ikke et eneste jødisk bankhus tjente en afgørende formue på Panamaskandalen og Gründungsschwindel.( Det 19.århundredes to største finanskriser. Almindelige franske småsparere investerede i Panama projektet. Investeringsfirmaet viste sig at være korrupt og baseret på svindel. I Tyskland var Grundungsperioden præget af spekulation og svindel) I det 20. århundrede forvandlede antisemitismen sig til en totalitær livsanskuelse, som kunne levere en altomfattende kritik mod civilisationen, som var uden faktuel politisk indhold. Millioner af europæere blev atomiserede og klasseløse. Med klassernes vigende politiske betydning mistede borgerne evnen til at tænke og handle pragmatisk. De blev optaget af ideologi, fordi ideologi var det eneste det atomiserede samfund kunne samles om. Det er tankevækkende, at katolikkerne og arbejderne i Tyskland som besad et relativ homogent fællesskab var langt mere modstandsdygtige over for nazismen end protestanter og det moderne sekulariserede individ. Den tyske nazisme var for Arendt bestemt af to strømninger. En moderne, der tog udgangspunkt i det atomiserede samfund, hvor borgeren var sekulariseret og en strømning, som gjorde sig gældende i småborgerskabet, hvor man ønskede sig en verden af i går. Småborgerskabet og den lavere middelklasse, som manifisterede sig i SA, ønskede sig således, efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, tilbage til den wilhelminske epoke, hvor staten beskyttede småborgerskabet mod konkurrencen. Deres antisemitisme var præget af det 19. århundredes politiske mentalitet og deres samfundskritik rettede sig mod finanskapitalen, som de så som jødisk. Fagforeningerne og de politiske interessepartier mister i det 20. århundrede deres betydning efterhånden som samfundet blev fragmenteret og individualiseret. Fagforeningerne og partierne havde ellers skabt et medium, hvorfra 16

17 man kunne artikulere et politisk budskab meningsfuldt og pragmatisk, samtidig med at medlemmerne blev socialiserede til demokratiet og fællesskabet. Det var i denne kontekst, den totalitære antisemitisme opstod. Den totalitære antisemitisme indeholdt nøglen til løsningerne af alle samfundsproblemer og modsætninger. En altomfattede ideologi, der havde karakter af en metafysik. Det ensomme massemenneske i de moderne storbyer og i samfundet som sådan kom til at præge det 20. århundredes psykologi. Ideologi forudsætter ikke et fælleskab for at blive praktiseret. Ideologien forudsætter blot et aksiom (f.eks. antisemitismens racelære,) hvorfra man logisk kan deducere sig frem til en politisk slutning. Masserne kunne ifølge Arendt kun kontrolleres gennem en ideologisk radikalisering. Den totalitære antisemitisme og krigen mod Sovjetunionen blev midlet for nazisterne til at opretholde kontrollen over masserne. Tilintetgørelseslejrene tjente ifølge Arendt kun et mål, og det var at radikalisere det SS, der udsprang fra masserne. Den tyske værnemagt var vidne til holocaust i den fase af barbariet, hvor man dræbte de østeuropæiske jøder ved skydning. Radikaliseringen var således ikke forbeholdt SS. Den gjaldt også værnemagten, og blev intensiveret, jo tydeligere det stod klart, at krigen var tabt for Tyskland. Det havde ellers heddet sig i Forbundsrepublikken, at værnemagten ikke var vidne til holocaust. Tyske historikere dementerede myten i 1989 med værket Schöne Zeiten. Judenmord aus der Sicht der Täter und Gaffer (Ernst Klee med flere). Antisemitismen er stadig uhyggelig nærværende i Europa, hvilket terroren i januar i år mod det jødiske supermarked i Paris og angrebet på synagogen i København vidner om. Europa er antisemitismens arnested. Den er en naturlig del af den europæiske kultur og historie. Så selvfølgelig, at vi ikke har øje for den. Med den voksende europæiske antisemitisme står demokratiet over for nye udfordringer. Spørgsmålet er om vi kan tage udfordringen op, når de europæiske samfund ikke grundlæggende tog et opgør med antisemitismen efter anden verdenskrig. Kendsgerningerne er jo, at 17

18 holocaust ikke alene er et tysk anliggende. Det kunne kun gennemføres, fordi de besatte lande var antisemitiske. Jeg tror det er afgørende for os, de jødiske samfund i Europa og for Israel, at Europa har et reflekteret forhold til antisemitismen. Man kunne bl.a. have stillet krav til de Baltiske lande og østlandene, da de blev medlem af EU, at de tog et opgør med deres andel i holocaust. Det er et af de sorteste kapitler i antisemitismens historie. Muslimske indvandrere er bærere af nogle af de voldsomste anti-jødiske holdninger aktuelt. Deres negative opfattelse af jøder og Israel er således et alvorligt problem for de europæiske samfund. Terroren mod jøder i Brussel, Paris og København har alt for tydeligt afsløret alvoren i deres antisemitisme. Antisemitismen i de arabiske lande er eksplosiv og kommer uforfalsket frem hos Hamas Islamisk stat og det muslimske broderskab. Den aktuelle situation i Europa bekræfter zionismens nødvendighed. 18

19 Skotlands kamp for folkelighed En analyse af folkeafstemningen Af højskolelærer Ruairidh Tarvet Den 18. september 2014 var en historisk dag i det europæiske demokratis historie. Mellem kl.7 om morgenen og kl.10 om aftenen gik skotterne til valgstederne for at være med til at bestemme om deres eget lands fremtid. Da de gjorde det var der alligevel mange der ikke havde tænkt deres stemme igennem. Mange stemte nej, fordi de var bange for, at Skotland ikke kunne klare sig økonomisk. Man burde dog have stemt med hjertet og med det skotske folks kultur, sprog og historie i sind. Det burde have handlet om folkelighed. Efter en to årig lang kamp mellem Better Together og Yes Scotland vandt Better Together med knap 55% af stemmerne. Fordi resultatet var så tæt, kan man ikke snakke om en klar sejr for Nej-partiet. For lidt over to år siden lå støtten for selvstændighed ifølge den britiske meningsmåling YouGov på omkring 29% - ikke særlig høj for sådan et romantisk begreb som selvstændighed. Dengang fandtes der ganske få politisk engagerede skotter- især blandt unge. Det skyldtes, at Skotland altid har haft et politisk distanceret forhold til Westminister, og at man som almindelig borger ikke har haft den tillid til Westminister, som man havde inden Margaret Thatcher kom til magten i Siden da har der været en politisk dæmpning blandt det skotske folk, og i stedet for at rejse sig op imod den britiske regering, har vi tåbeligt holdt munden lukket og accepteret den stadigt voksende kløft imellem London og resten af Storbritannien. Skotland er en nation, som man i de grundtvigske kredse kunne betragte som folkelig. Alle unge skotter lærer om landets historie i skolen og de fleste teenagere husker alle datoer for vigtige slag (for eksempel slaget ved Bannockburn i 1314, som vi vandt og som var et vigtigt skridt i kampen for frihed i Norden). Derudover ejer de fleste mandlige skotter en kilt, som vi tager på til særlige begivenheder, og det er sandt, at en true Scotsman ikke skal have underbukser på, mens han bærer kilten (men jeg har igennem mine erfaringer lært at tage mine Calvin Kleins på, når jeg er på arbejde på højskolen). Vi kender jo alle sammen vores nationaldigter Robert Burns og fejrer hans fødselsdag den 25. januar hvert år med at spise Haggis og drikke en masse af de allerfineste Single Malts. Vores sprog bliver også talt på gågaden og hjemme, men dog ikke i skolen, den akademiske verden eller ved jobinterviewet, hvor skotsk anses for at være 19

20 20 en lavereværdig sociolekt, selv om sproget har et rigt forfatterskab, flere ordbøger og bliver brugt til daglig i vores decentraliserede regering. Som sprogforsker er jeg også interesseret i den nordiske indflydelse på skotsk, som gav os ord som kirk i stedet for den engelske church (da. kirke) og bairn i stedet for child (da. barn). Fra et folkeligt perspektiv ville man nok sige, at vi opfylder alle kriterier og sagtens kunne betragtes som et unikt folk, men alligevel stemte vi nej til løsrivelse. I Danmark spillede N.F.S Grundtvig en vigtig rolle i nationalbevægelsen og i folkets selvforståelse. Dengang var det mere eller mindre klart om man var dansker, tysker eller svensker, men i Skotland er der mange familier med familiemedlemmer syd for grænsen, og de anser selvstændighed for at være en slags forræderi mod deres egne. Desuden bor der omkring indfødte englændere i Skotland, som måtte deltage i folkeafstemningen og indfødte skotter i England, som på grund af deres nuværende bopæl ikke måtte stemme. Havde man gjort det efter indfødsret, så ville det måske have været anderledes. I det hele taget var der alt for megen fokus på økonomien i debatten og Better Together s skræmmekampagne skabte en vis usikkerhed blandt skotterne, om de kunne klare sig alene. Så viste det sig alligevel efter afstemningen, at vi har olie nok til de næste 100 år og at den økonomiske fortvivlelse var uden grund. Fokusset skulle have været på kulturen og folkets selvforståelse, men det er først kommet nu efter den 18. september, hvor de 45% af befolkningen som stemte ja begynder at læse og lære mere om deres lands historie, og mange af nej-vælgerne snakker om, at de fortryder deres beslutning. Men det endelige resultat af folkeafstemningen er et fuldstændig splittet folk og usikkerhed om landets fremtid. Skotland har brug for en Grundtvig, for uden folkelighed (som ikke engang kan oversættes til engelsk) har vi ingen chance for at forenes og være et selvstændigt folk. Det kommer dog, fordi det kun er et spørgsmål om tid. Vi har i hvert fald ikke hørt det sidste om Skotlands lange kamp for selvstændighed og selvforståelse.

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Rønshovedmøde Grundtvig på dagsordenen I samarbejde med Grundtvigsk Forum 13. - 17. september 2010 H Ø J S K O L E

Rønshovedmøde Grundtvig på dagsordenen I samarbejde med Grundtvigsk Forum 13. - 17. september 2010 H Ø J S K O L E Rønshovedmøde Grundtvig på dagsordenen I samarbejde med Grundtvigsk Forum 13. - 17. september 2010 H Ø J S K O L E Højskolen ved Flensborg Fjord Højskolevej 4 6340 Kruså Tlf. 74 608 318 Fax 74 60 85 46

Læs mere

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer

Skåne. - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid. Danske Senior Agronomer Skåne - og de dansk/svenske relationer i fortid og nutid Danske Senior Agronomer Kursus på Den Internationale Højskole 4. august - 10. august 2013 Kære Danske Senior Agronomer Det er en stor glæde at byde

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Åndefang. Hvad skal vi leve af? Foredrag og livsanskuelser

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Åndefang. Hvad skal vi leve af? Foredrag og livsanskuelser Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Åndefang. Hvad skal vi leve af? Foredrag og livsanskuelser 9. 15. august 2015 Grundtvig var en mester i det danske sprog; ét af hans mest bevingede udtryk

Læs mere

Dannelsens forbindelser

Dannelsens forbindelser Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Dannelsens forbindelser Filosofi, kunst, litteratur og musik 8. 14. november 2015 Et gedigent højskoleophold med særlig fokus på den folkelige- og traditionelle

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Familiekursus. Danmarkshistorie, leg og traditioner

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Familiekursus. Danmarkshistorie, leg og traditioner Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Familiekursus Danmarkshistorie, leg og traditioner 11. - 17. oktober 2014 Familiekursus - Danmarkshistorie, leg og traditioner Familiehøjskole hos os er

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Weekend højskole 2015

Weekend højskole 2015 Weekend højskole 2015 Biografier - og det der ligner Kan vi lære af andre menneskers erfaringer? Tre dages weekend-højskole om og med biografier. Fem spændende foredrag med meget forskellige tilgange til

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Advent - dannelse og Hvid Sol

Advent - dannelse og Hvid Sol Højskolen ved Flensborg Fjord Særpris Advent - dannelse og Hvid Sol 2. - 8. december 2012 www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk Tlf.: 7460 8318 Beskrivelse Vi skal i denne uge være sammen om spændende foredrag,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1

Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 Palle Flebo-Hansen Christiansgave 11, 4220 Korsør Tlf. 29367429 E-mail: palle@flebo.dk www.de25.dk DOKUMENT 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Til bestyrelsen i Christiansgave 1 Kikkertundersøgelse

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010

SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 SOGNEREJSE TIL OBERAMMERGAU 16/9 21/9. 2010 På manges opfordring har Sengeløse Kirkes Menighedsråd besluttet at stå bag en sognerejse i 2010. Turen vil denne gang blive ledet af sognepræst Merry Lisbeth

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Påsketid i det historiske Sønderjylland. De store fortællinger, sangskat og Ostevejen

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Påsketid i det historiske Sønderjylland. De store fortællinger, sangskat og Ostevejen Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Påsketid i det historiske Sønderjylland De store fortællinger, sangskat og Ostevejen 1. 7. april 2015 Dette påskekursus formår igen at vise det bedste fra

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Makedonien, Albanien, Montenegro og Kroatien

Makedonien, Albanien, Montenegro og Kroatien Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord 15-dages oplevelsestur til Makedonien, Albanien, Montenegro og Kroatien 25. maj - 8.juni 2016 på rejsen 14. - 16. marts 2016 på højskolen Rundrejse til

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Dannelsens forbindelser. Filosofi, litteratur, kunst & musik

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Dannelsens forbindelser. Filosofi, litteratur, kunst & musik Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Dannelsens forbindelser Filosofi, litteratur, kunst & musik 10. -16. november 2013 Dannelsens forbindelser Filosofi, litteratur, kunst & musik Beskrivelse

Læs mere

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 000 I året 1 døde der mange flere civile tyskere i Danmark end der døde af danskere på grund af krigen - selvom vi tager

Læs mere

Højskolen ved Flensborg Fjord. Kor på Rønshoved. - Musik der swinger. 1. - 7. juli 2012. www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk Tlf.

Højskolen ved Flensborg Fjord. Kor på Rønshoved. - Musik der swinger. 1. - 7. juli 2012. www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk Tlf. Højskolen ved Flensborg Fjord Kor på Rønshoved - Musik der swinger 1. - 7. juli 2012 www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk Tlf.: 7460 8318 Kor på Rønshoved - Musik der swinger I denne uge åbner vi dørene

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle. Pressenævnet Gyldenløvesgade 11, 4. 1600 København V 25. marts 2008 Klage over afslag på anmodning om genmæle Dansk Avis Omdeling indbringer herved for Pressenævnet DR's afslag på anmodning om genmæle.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Grænseland på kryds og tværs

Grænseland på kryds og tværs Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Grænseland på kryds og tværs smag på Sønderjylland og prøv det sønderjyske kaffebord I samarbejde med Ældresagen Fredericia-Børkop 19. 25. april 2015 Denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

14-dages forår i Sønderjylland for aktive ældre

14-dages forår i Sønderjylland for aktive ældre Højskolen ved Flensborg Fjord Særpris 14-dages forår i Sønderjylland for aktive ældre - Grå Sol, foredrag og poesi 12. - 25. april 2012 www.ronshoved.dk info@ronshoved.dk Tlf.: 7460 8318 14-dages forår

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Historiske byvandringer i grænselandets kulturbyer. Tønder, Husum og metropolen Hamborg

Rønshoved Højskole. Højskolen ved Flensborg Fjord. Historiske byvandringer i grænselandets kulturbyer. Tønder, Husum og metropolen Hamborg Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Historiske byvandringer i grænselandets kulturbyer Tønder, Husum og metropolen Hamborg 9. 15. august 2015 Vi skal i denne uge besøge grænselandets vigtigste

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere