Ristdanuk UAV Precision Farming

Transkript

1 Ristdanuk UAV Precision Farming j Erhvervsakademiet Lillebælt Fag: Strategiprojekt Vejleder: Knud Erik Møllegaard Tegn: Dato: 20/

2 Resume Under en praktikansøgning hos Axzon A/S, blev vi opmærksomme på anvendelsesmulighederne af dronefly indenfor planteavl. I dansk landbrug er der fra myndighedernes side krav om reduktion af sprøjtemidler, og generelt er der en søgning af optimeringsmuligheder for at øge indtjeningen. Der er for nuværende forskningsprojekter i gang rundt omkring i DK, for at undersøge anvendelsesmulighederne via forskellige tiltag og forsøg. Således er Københavns universitet og Århus universitet i samarbejde med miljøministeriet og datalogisk institut i gang med forskellige forsøg/projekter med dronefotografering af landbrugsafgrøder. I rapporten er der analyseret mulighederne for en servicevirksomhed, der skal beskæftige sig med dronefotografering af landbrugsarealer. Det er ikke nogen nem opgave, idet det er så nyt, og der er mange led i processen, som slet ikke er udviklet, og derfor ikke kan bruges til noget endnu. Der er dog opgaver, som inspektion, overvågning, der kort kan kaldes menneskets øje i marken, og ligeledes 3D/terræn optagelser, som vil være aktuelle i dag. Den største udfordring er at definere konkrete opgaver, og som følge deraf definere kunderne til denne ydelse. Det er derved også svært, at fastlægge den merværdi, det kan give til kunden, og som følge deraf at kunne fastsætte prisen for opgaverne. Men det, som det skal erstatte, er kemikalieforbruget, tidsforbruget og andre daglige processer, der udføres manuelt. Ifølge det beskrevne potentiale og estimerede budgetter, er der en begrundet sandsynlighed for, at der kan ligge et incitament i at etablere en servicevirksomhed, der kan være rentabel efter 3 år. Men det store øjeblik man venter på er, at alle led, dataprocesser og teknologier bliver så optimale, så det hele kan foregå fuldstændig automatisk, for derved at kunne anvende droneoptagelserne til præcisionsdosering af sprøjtemidler og næringsstoffer. Alt dette til priser, som er konkurrencedygtige, sådan at både landbruget og miljøet vinder på det. 1

3 English Summary During an internship application at Axzon A / S, we were informed of the possible use of drones in crop production. In Danish agriculture, the authorities strengthen the demand of reducing pesticides, and generally there is a search of optimization opportunities to increase revenue. There is currently research underway around the DK, to examine the applicability through various initiatives and experiments. Thus, the University of Copenhagen and Aarhus University in collaboration with the Ministry of Environment and computer science institute engaged in various tests / projects drone photography of agricultural crops. The report analyzed the possibilities of a service to deal with drone photography of agricultural land. It is no easy task, since it is so new and there are many stages in the process, which is not developed and therefore cannot be used for anything yet. However, there are tasks like inspection, surveillance, which may be briefly, called human eyes in the field and also 3D/terrain footage that will be with us today. The biggest challenge is to define concrete tasks, and consequently define customers who can get the benefit of this. It is therefore also difficult to determine the added value it can bring to the customer, and as a result be able to set the price for the tasks. But what it will replace is, the consumption of chemicals, time and other daily processes carried out manually. According to the described potential and estimated budgets, there is a reasonable likelihood that there may be an incentive to establish a service that can be profitable after 3 years. But the big moment waiting for is that all stages, data processes and technologies will be as optimal as it can all be done completely automatically, in order to be able to use drone footage for precision dosing of pesticides and nutrients. All this at prices that is competitive, so that both agriculture and the environment win on it. 2

4 Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Morten Steg læser planter som speciale, og Klaus Fuglsang og Mariya Deyneka læser økonomi. Vi har efterfølgende skrevet 1. års projekt sammen, som handlede om etablering af et planteavlsbrug i Vest-ukraine. Vi har navngivet vores projektteam: Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine. Klaus Fuglsang og Mariya Deyneka har i denne rapport beskrevet en forretningsplan for en droneservicevirksomhed i DK, der samtidig skal bistå, som projektudviklingsdel for 1. års projektetplanteavlsfarmen i Vest-ukraine. Vi har opnået særdeles god synergi i vores samarbejde, og forventer at fortsætte dette samarbejde studietiden ud. 3

5 Tak Vi vil gerne takke alle aktører, som har bidraget med midler og viden til denne rapport. Uddannelsessted: EAL, som har bidraget med midler til deltagelse i konference. Forskere: Jesper Rasmussen fra Københavns universitet. Rasmus Nyholt Jørgensen Planteavlskonsulenter Jens Erik Jensen fra Videncentret for landbrug Erik Andkær Pedersen fra Patriotisk Selskab Planteavlere: Torben Thomsen og driftsleder Martin fra TH-Agro Bo Jensen fra Egeskov Droneleverandører & andre leverandører Steven Friberg fra Danish Aviation System Niels Rasmussen fra Geoteam Michael Messerschmidt fra Sky-Watch Eskild Plate Kristensen & Martin Kuchler fra Porthos Aerial Survey Søren Olesen fra Leasing Fyn 4

6 Indhold Resume... 1 English Summary... 2 Forord... 3 Tak Indledning Problemstilling Problemformulering Underspørgsmål Målgruppe for Rapporten Afgrænsning Metode Analysedesign Rapportens paradigme platform Metoder til dataindsamling. ( kvalitative interviews, og sekundære data) & Strategimetode Idegrundlag Hvem introducerede os til dronerne Begrebsdefinering Hvad er Droner? Fixed Wing Hexacopter Manuel styring/gps styring Kameraer RGB Kamera Nær Infrarød & NDVI måling Situationsanalyse

7 3.1 Intern analyse Produktet/ydelsen Produktcyklus Personlige ressourcer Organisationsplan Arbejdsgange for regnskabs- og administrative rutiner Den praktiske udførsel af droneflyvning og databehandling Markedsføring, salg og videreudvikling af virksomheden Forretningspolitikker Eksternen analyse Makroomverden Konklusion på pest-analyse Micro omverden Potentielt marked Udbuds - og leverandørforhold Produkter/ydelser ift. Konkurrenternes Konkurrenceform Porters Five Forces Distributionsforhold Indirekte distribution Direkte distribution Prisen som markedsføring Sammenfatning af Situationsanalysen Swot-analyse Tows-analyse Konklusion/indsatsområde Vision, mission og politik Virksomhedens målsætning Økonomiske mål Markedsmæssige mål

8 5.2.1 Ristdanuk s Image: Strategier De lange strategier Målgruppestrategi Positioneringsstrategi Generiskstrategi Konkurrencemæssig position De korte strategier Seviceværdikæde Støtte aktiviteter Primære aktiviteter Markedsføring de 7 P, Investeringsplanlægning Forudsætninger Hvad er overordnet indtægtsgrundlag for dronerne? Indtægter Udgifter Økonomisk konsekvensbeskrivelse Budgetter Finansiering Egenkapital Nulpunktsberegning Skattebudget Tidsplan for handlinger Risikostyring Kontrol og opfølgning Konklusion Anbefaling Perspektivering Litteraturliste Kildeliste

9 8

10 1 Indledning I forbindelse med en praktikansøgning til praktikophold hos Axzon A/S 1, som er et aktieselskab, der driver store svinelandbrug i Polen, Ukraine og Rusland, talte vi med dirktør Tom Axelgaard. Vi talte om, hvilke opgaver vi kunne arbejde med under praktikopholdet, og her gik Tom Axelgaard lige til stålet og nævnte, at de havde gang i et droneprojekt i Rusland, som der var nogle politiske problemer med. Han mente, at det kunne da lige være en fin opgave for sådan nogle jordbrugsteknologer som os, hvilket vi selvfølgelig var noget spørgende over for. Vi greb bolden og tænkte, det kunne da være interessant, og vi var straks draget af at undersøge, hvad det egentlig var, i hvilke sammenhænge dette kunne anvendes, med det resultat at begreberne fløj rundt i hovederne på os. Vi deltog efterfølgende i en landbrugsdebat i Valby med fødevareministeren og miljøministeren, som handlede om problematikken vedr. landbrug og natur, her dukkede ideen til sammenhængene med dronerne op. 1.1 Problemstilling Anvendelse af sprøjtemidler belaster natur og miljø. Samtidig er dansk landbrugs mulighed for at anvende sprøjtemidler afgørende for høstudbytter og afgrødekvalitet i den konventionelle produktion. Danmark er et af de EU-lande, som har arbejdet hårdest for at reducere belastningen med sprøjtemidler, og der har igennem årene siden 1986 været gennemført adskillige pesticidhandlingsplaner. Kravet er til stadighed en reduktion af pesticiderne, og med en ny afgift på de mest belastende sprøjtemidler, er målet at kunne reducere forbruget med 40 pct. Ved udgangen af For fortsat at kunne drive et rentabelt og bæredygtigt planteavlsbrug i Danmark, må der tages nye metoder/teknologi i brug. Et væsentligt udviklingsspor er udviklingen og implementering af ny sprøjteteknologi. En af teknologierne/metoderne er anvendelse af GPS baseret drone (UAV) 3 fotografering af de uønskede ukrudtsarter på markerne for derefter at overføre data til traktors og marksprøjtes computer og GPS-systemer. Herefter vil der kunne præcisions sprøjtes og derved opnå besparelse af pesticider, brændstof, slid og arbejdstimer til gavn for både landbrugserhvervet og naturen. Der er ligeledes fokus på samme metode til optimering af nærringsstoffer. Det seneste års tid har der været meget fokus på Dronefotografering, og miljøstyrelsen har i samarbejde med Københavns Universitet søsat et treårigt forskningsprojekt omkring anvendelsen af dronefotografering til identificering af uønskede ukrudtsarter på markerne. 1 Axzon A/S (kilde 40) 2 Natur og Landbrug en ny start (Kilde 1) 3 Unmanned Aerial Vehicle 9

11 1.2 Problemformulering Afledt af dette kan det give anledning til et helt nyt servicesegment i landbruget, hvorved det kan være interessant at undersøge, hvorom det er muligt for Ristdanuk A/S at etablere et datterselskab, som på sigt (efter 3 år)kan opretholde sit eksistensgrundlag ved at servicere landbruget med dronefotografering Underspørgsmål Hvilke metoder skal anvendes? Hvad er droner (begrebsafklaring)? Hvilken forretningsstrategi skal der lægges? Hvordan skal økonomien sammensættes? 1.3 Målgruppe for Rapporten Aktionærer Ristdanuk A/S & bestyrelse Vejleder og eksaminator 1.4 Afgrænsning. Vi gør opmærksomme på at beskrivelse af droner og teknik ikke er lagt i bilag men medtaget i rapporten, fordi det er et helt nyt koncept, hvormed vi har en forventning om, at målgruppe har brug for fuld information, for at kunne forstå og vurdere situationen. Projektet omhandler kun strategianalyse af konceptet vedrørende dronefotografering som planlægningsinstrument til planteavlere i forhold til pesticidbehandling, samt dræning. Dog er der beskrivelse af andre potentielle muligheder i projektet. Der forelægger ingen beregninger af tilskudsmidler fra det offentlige til projektet, fordi dronefotografering i forbindelse med landbruget er på forskning stadiet, og der er ingen klare opgaver med droner defineret endnu. Der ikke foretaget en egentlig markedsanalyse, fordi dette ville have været for omfattende i forhold til tidsrammen i projektet. Vores 3 årige budget er regnet i faste priser, fordi inflation ved medføre en usikkerheds faktor. Lydfiler som kilder kan i enkelte tilfælde være utydelige på grund af støj!! 10

12 1.5 Metode Analysedesign Vores overordnede analyse-design må beskrives som et Casestudie 4, fordi casen omhandler en strategi/forretningsplan for en virksomhed med dronefotografering som objekt. Det drejer sig her om at frembringe forståelse og begrundelse for at anvende objektet/fænomenet UAV i denne kontekst (planteavl), og samtidig retfærdiggøre det som en serviceydelse. Det kræver kvalitative interviews/analyser fra forskellige kilder, samt data fra sekundære kilder. Vi befinder os i en situation, hvor vi via strukturerede interviews, analyserer og formidler helt ny viden til vores projekt, som igen generer helt nyudviklet viden til omverdenen. I Casestudiet indgår sekundære data fra eksperimentelle feltstudier, som er eksperimenter Rasmus Nyholt Jørgensen 5 fra Aarhus universitet og Jesper Rasmussen 6 fra Københavns universitet har udført, samt andre sekundære studier erfaret ved UAS 7 Event konference 8. Tekniske interviews fra Droneforhandlere, rådgivningscentre og planteavlere Rapportens paradigme platform Vores tilgang til studiet vil overvejende være konstruktivistisk/hermeneutisk, fordi noget videns indsamling foretages med kvalitative interviews, og dermed fortolkende adfærd. Vi fortolker sekundært data, og har i overvejende grad at gøre med en viden, som er viderefortolket. Men den reneste viden kommer fra forskere, som har udført nogle videnskabelige eksperimentelle feltstudier, deres tilgang er forholdsvist positivistisk Metoder til dataindsamling. ( kvalitative interviews, og sekundære data) & Strategimetode Søgning på internettet Deltagelse i konference/event (optaget på lydfil) Struktureret interviews med interviewguides 9, som optages på lydfiler. Mail korrespondancer. Modeller og teorier fra International Markedsføring 4. udgave 2. oplag Trojka. Andre faglitterære værker. 4 Business Research Methods (kilde2) 5 Rasmus Nyholt Jørgensen (Kilde 3) 6 Jesper Rasmussen (Kilde 4) 7 Unmanned Aerial System 8 Event konference (Kilde 5) 9 Bilag 1, 2, 3 & 4 11

13 2 Idegrundlag 2.1 Hvem introducerede os til dronerne I forbindelse med praktikansøgning hos Axzon A/S blev vi inspireret af direktør Tom Axelgaard, som nævnte, at de ønskede at implementere droner i deres farme i Østeuropa. Vi tænkte, at så var det nok oppe i tiden. Landskonsulent Jens Erik Jensen fra Videnscentret for landbrug har dernæst fortalt os en helt del igennem et Skype interview 10. Han fortalte om et IPM 11 projekt hos TH-Agro 12, og han er umiddelbart positiv overfor det, men han siger også, at der ikke er mange penge at gøre godt med. Det er også bestemt af priserne på sprøjtemidler, nærringsstoffer og den politiske ageren. IPM dagen hos TH-Agro kan følges på et ca. 30 minutters You-tube video klip her 13 Han nævner et forskningsprojekt på Københavns universitet ledet af professor Jesper Rasmussen, som man afventer resultatet af. Jens Erik Jensen mener, at droneprojektet i fremtiden kan blive særdeles brugbart, det skal bare foregå fuldstændig automatisk, der skal ikke være meget manuelt arbejde i det. Jens Erik Jensen sendte os et links til en konference i Hans Christian Andersen Airport. Under deltagelse i den, fik vi kontakten til nogle forskellige aktører indenfor branchen, og informationer om det sidste nye inden for droner i landbruget 14. Billederne er fra vores deltagelse i dronekonferencen i Hans Christian Andersen Airport 10 Jens Erik Jensen (Kilde 6) 11 Integreted Pest Management (kilde 7) 12 TH-Agro (Kilde 8) 13 You-tube klip IPM dag (Kilde 9) 14 Lydfiler fra konference (Kilde 5) 12

14 2.2 Begrebsdefinering Hvad er Droner? Begrebet Droner skal lige forklares, så hvad forstår man ved droner? Droner er førerløse luftfartøjer, som kan anvendes til forskellige formål, og droner har været anvendt i mange år, specielt i forbindelse med overvågning og militære anliggender. Det er især USA, som har praktiseret anvendelsen af droner, og det der ligger dybest i vores bevidstheder er i forbindelse med krigshandlinger. Droner går også under navnene UAV (Unmanned Arial Vehicle) eller UAS (Unmanned Aircraft System). I DK anvendes droner for det meste af private, som er medlemmer i klubber m.m., nogle med simple Go-Pro kameraer 15, men der er så småt begyndt en mere kommerciel anvendelse af dronerne. I landbrugs sammenhæng, er det et relativt nyt begreb, og det er først indenfor de sidste 2 3 år man har fået øjnene op for det. Når der efterhånden stilles større krav til landbruget, og landbruget derved bliver nødsaget til at optimere deres bedrifter for at nedbringe pesticid forbruget og ligeledes optimere næringsstofferne for at undgå udledning til naturen, er der blevet set et oplagt potentiale i dronerne. Det skal kunne afløse det menneskelige øje og tolkning. For nuværende opereres der i landbrugssammenhæng hovedsageligt med to forskellige typer droner og to forskellige typer kamera, og vi vil herunder redegøre for de forskellige typer, og deres anvendelses muligheder samt deres begrænsninger Fixed Wing Fixed Wing er en drone med faste vinger som vi ser på almindelige fly, den er typisk bygget af flamingo med en vægt på 2-3 kg og med en lille propel i halen 16. Den er beregnet til at kunne overflyve relative store arealer med hastigheder på km/t og en flyvetid på fuld opladet batteri op til 45 min alt afhængig af vind og temperatur. Den kan flyve i en vindhastighed op til m/s. Ulempen er den relative høje hastighed, som stiller store krav til kamera, netop fordi den flytter sig så hurtigt. Det er også en udfordring, når den skal lande, idet den foretager en såkaldt mavelanding i let langsgående fart, med risiko for at den pådrager sig nogle skader. Det er derfor nødvendigt, at man planlægger landingen, sådan at det eksempelvist ikke foregår i træer eller i en høj majsmark. Men heldigvis er der allerede nu udviklet modeller, som er konstrueret og har taget højde for landingsmetoden, bl.a. ved den lave vægt, og måden kameraet er indbygget på. 15 Et lille stød og vandtæt kamera beregnet til fastgørelse på eksternt bevægende fartøj eller påmonteret på person. 16 Geo team (Kilde 10) 13

15 2.2.3 Hexacopter En Hexacopter er en helikopter lignende drone med 4-6 propeller, den kan typisk flyve med en hastighed på op til ca. 30 km/t 17, men de fleste flyver med maks. 10 km/t. Den har da sine fordele i at kunne stå stille i luften, og giver dermed mulighed for at lave nogle ret præcise/skarpe billeder. Den kan også bære et tungere kamera og dermed et bedre kamera. Ulempen er imidlertid, at den ikke kan tilbagelægge ret store afstande over tid, og flyvningerne på en opladning er ligeledes kort. så hvis man tænker overflyvning af mega arealer, er det ikke løsningen. Den kan ligeledes operere i vindhastigheder op til m/s. Idet landingen foregår lodret, giver det ikke anledning til de store uheld. Vi har interviewet dronefirmaet Porthos Aerial Survey 18, de flyver med en Hexacopter. De udfører primært maritime fotoopgaver, men har dog været inde og snuse til landbruget, hvilket også fremgår af deres hjemmeside. De har for nydelig udført en opgave i Sønderjylland, og det var en forsikringsskade i noget majs, hvor en maskinstation havde fejlsprøjtet. De blev så hyret af et landbrugsrådgivningscenter til at lave nogle foto af skadens omfang Manuel styring/gps styring Begge dronetyper kan styres manuelt, det kan have sine fordele i specifikke opgaver, hvor der stilles krav til at kunne kontrollere flyveadfærd. Men de kan også flyve efter GPS, altså efter forprogrammerede way-points, og det er her det smarte kommer ind. Man kan altså forprogrammere dronen til at overflyve et bestemt areal i en bestemt hastighed, højde og rute. Operatøren skal kun opsende og være til stede for at se, at den flyver korrekt og vender tilbage igen som planlagt. Operatøren kan også på de fleste modeller følge dronens bane, position/opgave på en monitor, og evt. omdirigere om nødvendigt. Dette kan i princippet også foregå fra anden fjernt stående pc, hvis den er komplet op på nettet. Drone fotografiernes GPS-punkter er særdeles nøjagtige. En hexacopter kan med de rigtige kombinationsprogrammer levere billeddata ned til 2cm nøjagtighed, både hvad angår 2D og 3D billeder 19. En Fixed Wing er lidt mere upræcis, her er nøjagtigheden 5 cm for 2D og 10 cm for 3D 20. Dette skyldes for nuværende, at en Fixed Wing min. Altitude er 75 m, så hvis udviklingen går i retning af, at de kan flyve i lavere højde, vil de kunne opnå næsten samme præcision som Hexacopter typen. 17 Sky-Watch (Kilde 11) 18 Porthos Aerial Survey (Kilde 12) 19 You-tube klip Ristdanuk, Martin fortæller nøjagtigheden i filmen (kilde 24b) 20 EM 38 (Kilde 10) 14

16 2.3 Kameraer RGB Kamera Der er grundlæggende to typer af kameraer, det ene er et RGB kamera 21, som tager almindelige billeder, og her handler det om at få så høj en opløsning som muligt for at kunne se detaljerne. Vi har haft kontakt til Jesper Rasmussen professor på Københavns universitet, og som tidligere beskrevet mødte vi Jesper ved en konference for UAS i HC Andersens Airport. Vi fik ved den lejlighed mulighed for et kort ustruktureret interview. Jesper forsker i anvendelsen af droner i landbruget i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse (Herbicider) i korn. Han er fortaler for RGB kameraet monteret på en Hexacopter, og med foto taget i en højde af maks. 50 m højde., han mener personligt ikke, at der er kameraer, der er gode nok til Fixed Wing droner. Jesper samarbejder med datalogisk institut, og han fortæller, at de har nået særdeles gode resultater, især med fotografering og tolkning af ukrudt i modent korn. Han fortæller, at det Datalogisk institut går efter, er tolkning af farver, form og tekstur. De vil inden længe komme med løsninger til applikationer, som kan anvendes i forbindelse med sprøjteprocessen (altså traktors og sprøjtens GPS samt computersystemer). Jesper mener, at dronerne i fremtiden kan have potentiale i forbindelse med pesticidbehandling, og kan blive konkurrencedygtige. Han er også i gang med flere forsøg over hele vækstsæsonen, ligeså hvad angår svampe og insekt bekæmpelse. Herover to af Jesper Rasmussens RGB billeder (Tidsler i modent hvede), som er under databehandling på datalogisk institut. Til venstre et billede, der er sammensat af flere billeder, her kan anes de grønne pletter, som er tidsler. Nederst et nær foto af samme. 21 RGB Kamera (Kilde 13a) 15

17 På konferencen talte Olle Hagner 22 ejer af droneforhandlervirksomheden Smartplanes, han var kommet til nogenlunde samme konklusion som Jesper Rasmussen og Rasmus Nyholt Jørgensen (beskrivelse følger herunder), dog var han af den opfattelse, at en Fixed Wing kunne håndtere et RGB kamera i 200 m højde, og give særdeles gode brugbare billeder (han er jo også forhandleren af produktet). RGB Kameraet kan også via et specielt program 23 udføre 3D billeder/profiler, som kan anvendes til at afsætte højde kurver 24, hvilket kan bruges i forbindelse med dræningsopgaver. Dette kan der ligge et potentiale i her og nu. Øverst skildring af drone i gang med proces, næste metode 3D, derefter sammensat til et stort og omsat til 3D model. Til højre et landskabsfoto, nederst til højre i 3D profil. 22 Olle Hagner, taler fra 45 min til 63 min inde i lydfil(kilde 5 & 14) 23 Quick terrain modeler (Kilde 13b) 24 You-tube klip Ristdanuk (Kilde 24b) 16

18 2.3.2 Nær Infrarød & NDVI måling Et nær-infrarødt NIR 25 & NDVI 26 kamera er kameraer, der måler udstrålingen fra emnerne, og i forbindelse med affotografering af planter kan de registrere klorofylindholdet (biomassen). Principperne er ens, men forskellen på NIR og NDVI er måleskalaerne, hvor NDVI kan frasortere flere forhold end NIR, og er dermed mere nøjagtig. NDVI er forkortelsen for Normalised Difference Vegetation Indeks, her udnyttes planters absorption og refleksion af fotosynteseaktiv- og infrarød solstråling til at lave en relativ vurdering af plantebiomasse. Det der primært er interessant ved denne metode, er optimering af næringsstoffer. Her til venstre er illustreret beregningsprincippet, som forklarer forholdet NIR og NDVI Herover et nær infrarød foto af marker, det er farveforskellen der viser variationen. 25 Flir System (Kilde 15) 26 NDVI metoden/processen (Kilde 16 a b c) 17

19 Rasmus Nyholt Jørgensen 27 fra Aarhus universitet har forsket i denne metode, og hans konklusion for nuværende er, at det ikke er en mulighed endnu. Fordi planterne udsender det samme signal, hvad enten det er mangel på næringsstof, vand eller planten er ramt af sygdom. Man er endnu ikke i stand til at omsætte disse data til noget brugbart, men nogle mener, at NDVI teknisk/metodisk, vil have potentiale. Vi har interviewet Torben Thomsen Direktør i TH-Agro 28. Torben mener ligeledes, at denne metode vil komme til at virke på sigt, det handler bare om at få lagt forskellige lag ind i et applikationskort 29, som kan kommunikere med andre enheder og korrigere for jordbundsforhold. Det drejer sig om at udnytte brugen af EM 38 30, som er en metode til måling og kortlægning af jordbundsforhold kombineret med klimatiske forhold. Torben er ligeledes af den opfattelse, at det er en dyr løsning og dermed ikke rentabelt endnu, men hans sigte på denne metode ligger 5-10 år ud i fremtiden. Torben Thomsen siger, at metoden med måling af klorofylindholdet allerede er udviklet i form af en Yara-sensor 31 monteret på traktoren. Det virker rimelig godt, problemet med den metode er, at man skal køre hele marken igennem, da sensor jo sidder på traktoren, og hvis en drone i stedet kunne anvendes til dette formål, kunne der laves et forprogrammeret program, der angiver præcis rute og mængde, så traktoren kun køre der, hvor der skal behandles. Herover Yara-sensor metoden 27 Rasmus Nyholm Jørgensen, taler fra 1 min til 25 min inde i lydfil (Kilde 3 & 5) 28 Torben Thomsen, nævner dette forskellige steder i lydfil (kilde17) 29 Program til computerenhed 30 EM 38 (Kilde18) 31 Yara (Kilde19) 18

20 3 Situationsanalyse 3.1 Intern analyse Produktet/ydelsen Pt. Kerneydelse/periferiydelser Vi kan være billedkilde til planteavlskonsulenten og planteavleren, vi kan levere overflyvninger og fotografere afgrøderne med dronerne. Der kan herefter udføres logning af ukrudt, sygdomme og skadedyr af planteavlskonsulenten, som kan levere data til planteavleren. Der kan udføres registreringer af plantetæthed i forbindelse med vurdering af nødvendigt omfang af om såning. Planteavlskonsulenten kan herefter lave en præcis behandlingsplan for planteavleren. Fordelen ved metoden er, at den sparer tid for konsulent og er samtidig aktuel. Vi kan tilbyde foto, der kan anvendes til kvalitetssikring og registrering af en allerede udført behandling og i det hele taget generel overvågning som planlægningsredskab i takt med øget krav til optimering, et område mange forsømmer, fordi deres arealer efterhånden er så store. Mange landmænd kører ud i bil, stiger ud og går 20 m ind i marken og besigtiger, men det er jo ikke hele marken. Det skal dog nævnes, at hvis planteavleren skal bruge oceaner af arbejdstimer på dette her, er det billigere at behandle hele arealet. Vi kan udføre 3D foto til planlægning af dræningsopgaver. Vi kan ligeledes lave foto af markskader til forsikringsselskaber, her forestiller vi os stadig, at det er planteavlskonsulenten, som er distributionskanalen 32. Vores periferiydelse til kunden vil være et log-in/password på hans profil, sådan at kunden kan følge vores aktuelle overflyvninger fra hans kontor. Det gør at kunden vil have endnu større tillid, fordi her opleves sandhedens øjeblik, og det kan give os ekstra sparring med kunden, idet han ser hans arealer igennem hans briller, som kan give os et hint om nye mulige forretningsområder. 32 Erik Andkær Pedersen (Kilde31) 19

21 3.1.2 Produktcyklus Dronefotografering (Precision Farming) overordnet set, hvis det lykkedes at få det fuldt ud implementeret, forventer vi er kommet for at blive i mange år frem (0-25år). I forhold til kombinationen af PLC kurven og Bostonmodellen vist herunder, er vores serviceydelse i introduktionsfasen og et spørgsmåltegn. Netop fordi dansk landbrug er et super trimmet system, og det kun er den teknologiske formåen, der på sigt kan få afgørende indflydelse på yderligere trimning/optimering, forventer vi, at vi har et stort vækstpotentiale og vil være lang tids holdbare Personlige ressourcer Organisationsplan? Vores styrke er vores organisation, der består af moderselskabet Ristdanuk A/S (bestyrelse og personale beskrives ikke i denne rapport). Aktieselskabet blev stiftet i vores 1 årsprojekt. Projektet dengang handlede om etablering af en ha. planteavlsfarm i Ukraine Plantdanove med Morten Steg som bestyrer. Vi rådførte os med et advokatfirma, som foreslog denne selskabsform. Et moderselskab i DK Ristdanuk hvor aktiekapitalen fra aktionærer på kr. blev rejst, det skulle dernæst være finansieringskilde til det ukrainske datterselskab Plantdanove i Vestukraine på ha. med et forventet vækstpotentiale i området på ha. Selskabet er stiftet efter ukrainsk lov. Finansieringen er ren aktiekapital, fordi det er vanskeligt at få finansieret udenlandske projekter igennem pengeinstitutter mv Etablering af planteavlsbrug i Vest-ukraine (Kilde21) 20

22 Argumentationen for at starte dette SBU 34, som skal beskæftige sig med UAV Precision Farming er den, at vi efter grundig research kan se, at der ligger et muligt potentiale i det. Og da vi er unge, driftige, fremsynet og på sigt ønsker at øge vores aktiviteter i Ukraine, ser vi det som rigtigt at eksperimentere med dette. På den baggrund har det givet et optimistisk syn på de fremtidsteknologiske optimerings/ udviklingsmuligheder herunder egen produktionsudvikling. Vi ser det også som en stor fordel at kunne sparre med farmen i Ukraine. Vi mener ligeledes generelt, at det giver god mening, da vi på sigt ville kunne servicere os selv. Vi forudsætter, at bestyrelse og aktionærer siger god for det, og ligeledes indskyder den kapital, der er nødvendig i projektet. Begrundelsen for at begynde i 2014 er den, at for at kunne realisere målet at blive markedsleder, er det nødvendigt at være med fra starten, for at følge forskningen på forreste række. Vi ønsker at prøve det af i DK, fordi regler og funktionalitet i Ukraine endnu er uklare, det giver os derfor føling med, om det i det hele taget kan anvendes til noget. UAV Precision Farming stiftes som et datterselskab med Klaus Fuglsang som eneste ansat i første omgang, og han skal varetage alle tre funktioner på samme niveau. Bagrunden for at kunne gøre det, er livserfaring, der bl.a. indeholder to tidligere faglige uddannelser inden for jordbrug og mekanik samt forventet gennemført jordbrugsteknologuddannelse og HD i økonomi/ resourcestyring. Da det er helt nyt, og vi ingen kunder har, er der ikke behov for flere, ligeledes ønsker vi af hensyn til aktionærer, at holde det på et økonomisk forsvarligt niveau. Det giver os også mulighed for at lukke dette SBU ned, hvis det ikke lykkedes og fortsætte med den primære aktivitet i Ukraine. Regnskabs afdelingen som Mariya Deyneka bestyrer er centralt placeret som en støttestab til hele Ristdanuk koncernen, den tager sig af alle regnskabs, fakturerings og bogføringsopgaver for UAV Precision Farming, hvilket giver solid synergi og sparring. Mariya s baggrund er landbrugsuddannelse og kontoruddannelse i Ukraine samt jordbrugsteknolog uddannelse med økonomi som speciale. Støttestaben Patriotisk selskab, som er vores rådgivningssparre til Plantdanove. Dette giver god mening, og som senere i denne rapport, er beskrevet som distributionskanal til UAV Precision Farming. Vi har 2 støttestabe Ristdanuk UAV Precision Farming, den ene er Teknologi/rådgivning og handler om en ekstern rådgivningssparring for at servicere og videreudvikle vores viden indenfor UAV. Indkøbte ydelser evt. fra Porthos Aerial Survey eller anden relevant aktør, som skal støtte aktiviteter i Ristdanuk UAV Precision Farming, som vi ikke selv kan udføre. Se organisationsplan næste side. 34 Strategic Business Unit 21

23 3.2 Organisationsplan Bestyrelse Regnskab Mariya Deyneka Planteavls Rådgivning SBU Ristdanuk UAV Precision Farming SBU Plantdanove UA Morten Steg Teknologiudvikling / rådgivning Serviceydelser Kerne/periferiydelser Indkøb Markedsføring & salg Klaus Fuglsang 22

24 3.2.1 Arbejdsgange for regnskabs- og administrative rutiner Mariya som sidder centralt i Ristdanuk A/S varetager regnskabsopgaver for SBU Plantdanove, udfører samtidig daglige bogførings, registrerings, kvalitetssikrings samt faktureringsopgaver for Ristdanuk UAV Den praktiske udførsel af droneflyvning og databehandling. Opgaver Klaus Fuglsang udfører som bestyrer af SBU Ristdanuk UAV Precision Farming, og Morten Steg der er daglig driftsleder af Plantdanove i Ukraine oplæres ligeledes i teknologien, og kan her de 2 første år afløse om nødvendigt. På kontoret planlægges Rute og opgavefunktion, som lægges ind i droneprogram. Den praktiske overflyvning/udførsel hos kunde. En flyvning på 45 min. Kan dække ca. 100 ha. 35 Og på en god dag forventes op til ca. 500 ha. og nogle dage, vil det slet ikke være praktisk muligt at flyve pga. af tekniske og vejrlige omstændigheder. Det er dette tankesæt, som ligger til grund for virksomhedens generelle vurdering af kapaciteten. Allerede nu kan der udføres forskellige opgaver over året, så det kan give anledning til en rimelig arbejdstids fordeling, hvormed vi kan dække forholdsvist mange ha. Vi er dog opmærksomme på, at der kan være behov/opgaver, som vi ikke kan dække. Indsamlet data efterbehandles på kontoret (ca. 2 timer for dataproces, foregår automatisk) og sendes til kunde i det bestilte format. Logning/kvalitetssikring af udførte opgaver sendes til regnskabsafdeling Markedsføring, salg og videreudvikling af virksomheden. Udvikling af markedsføringskonceptet og kundepleje, vil foregå i de stille perioder. Deltagelse i seminarer/kurser og sparring med relevante aktører indenfor branchen Forretningspolitikker Vi vil på forreste række holde os opdateret inden for feltet, sådan at vi kan levere nyeste og bedste faglige ydelse. Vi går efter maksimal samarbejde og sparring med relevante aktører inden for drone anvendelse for at sikre struktureret knowhow. Vi vil behandle kunder og samarbejdspartnere ansvarligt herunder fuld diskretion i processen, fordi vi har at gøre med foto. Vi vil på det strengeste overholde gældende lovgivning i forhold til trafikstyrelsens anvisninger. Vi vil opfattes som særdeles troværdige og overholde aftaler punktligt og rettidigt, for derved at sikre højeste aktuelle kvalitet for vores kunder. 35 Steven Friberg (Kilde20a) 23

25 3.3 Eksternen analyse 3.3.1Makroomverden Lovgivning der skal overholdes Det er trafikstyrelsen 36, som har fastsat reglerne på området. Grundreglerne for droner under 7 kg. Er, at der skal indhentes tilladelse hos ejer til at overflyve ejers ejendom, der må ikke flyves tættere end 5 km til offentlig flyveplads, og 8 km til militært anlæg. Der må højst flyves i 100 m højde og ikke nærmere end 150 m til stor offentlig vej og bymæssig bebyggelse. Det i sig selv vil i de fleste tilfælde ikke volde de store problemer, idet det meste vil foregå over afsidesliggende marker. Det er muligt i nogle tilfælde, at få dispensationer for reglerne. Der er endnu ikke krav om certifikat/kørekort til at betjene droner, men der skal dog laves en udførlig rapport til trafikstyrelsen, hvorledes og hvad det skal anvendes til, samt hvem der er ansvarlig 37. Som Olle Hagner nævnte det på dronekonferencen i HC Andersens Air port - utilsigtet anvendelse og hvis der opstår ulykker med dronerne, vil være den største fare i droneprojektet rent politisk og juridisk og kan give anledning til indskrænkninger i anvendelses muligheder Pest-analyse Politik og lovgivning Økonomi og demografi Social og kulturelle forhold Teknologi og miljø Vi har tilladelse og gode muligheder for at anvende droner på landbrugsarealer. Regeringens målsætning om en 40 % reduktion af pesticid forbruget i 2015 er en fordel. Restriktioner grundet uheld med droner kan være direkte ødelæggende. De danske planteavleres forholdsvis ringe indtjening og gældsproblem er en udfordring. På den anden side er der mange unge landmænd, som tænker nyt for at få løst udfordringen. Holdningen til natur og miljø i planteavlers øjne er bundet op på en sammenhæng med effektivitet og økonomi, og er derved For dem en sten der skal flyttes. Der er dog dem, der tænker lad os prøve, vores børn skal jo også leve her efter os. Udviklingen i teknologien er inde i en positiv fase, da der er mange instanser, som forsker på droneområdet. Og enkelte politiker støtter op, men der vil være nogen, som vil prøve kræfter med andre teknologier end droner, der kan udkonkurrere os. 36 Trafikstyrelsen (Kilde22) 37 You-tube klip Ristdanuk, Martin fortæller reglerne (Kilde 24b) 24

26 3.3.2 Konklusion på pest-analyse Politisk set, er vi generelt godt hjulpet på vej, men landbrugets ringe indtjening og gældsklemme påvirker situationen, men kan samtidig gøre, at politikkerne bakker op om det her 38. Vi er udfordret af at vælge de rigtige planteavlere som ambassadører for nytænkning. Teknologien er den mest afgørende del, da det er denne udvikling eller mangel på, som kan ødelægge forretningen Micro omverden Vigtige sparringspartnere til virksomheden Jesper Rasmussen fra Københavns universitet og Rasmus Nyholt Jørgensen fra Aarhus universitet (forskerne), herunder også Datalogisk institut. Patriotisk selskab, fordi de har kendskab til vores kunders adfærd og viden samt de øvrige rådgivningscentre indenfor landbrug. Videncentret for Landbrug der er landbrugets database og droneproducenterne. Vi ønsker at indlede en form for alliance med andre dronevirksomheder Eks. Porthos Aerial Survey, så de får opgaver, der efterspørges hos os, og som kun kan løses med Hexacopter, og vi får de typer opgaver, der kan løses med en Fixed Wing. På den måde får vi afprøvet forskellige tiltag, og får delt viden, hvilket er særdeles vigtigt. Vi ønsker ikke at holde kortene tæt til kroppen, fordi ved at dele den viden, som vi er i besiddelse af, kan vi få beriget vores viden. Det vil blive en Win-Win for alle parter. Vi er ej heller så sårbar overfor nedgang i aktiviteterne, som hvis vi har investeret i al udstyret selv. Maskinproducenterne som udvikler udstyr til marksprøjter, nærringsstofspredere og traktorer er særdeles vigtige sparringspartnere, fordi uden dem, kan vi ingenting inden for feltet. Vi er meget afhængige af erfaringer fra planteavlerne, som ser på markerne i det daglige. Vores sparring med disse aktører kommer ind ved jævnlige samtaler og demonstrationer. Og her igen er det meget vigtigt, at vi er åbne med vores viden, det kunne jo være, at der var en eller anden, som siger» hvorfor gør i sådan og ikke sådan«. Vores udfordring består også i at bidrage med motivation til sparring af samtlige led i processen. 38 Fyns Stiftstidende (Kilde 39) 25

27 Efterspørgsels forhold Vores produkt/serviceydelse må betragtes som nykøb, og nyhedsgraden er stor, kræver maksimal information, og vores kunder vil vurdere og overveje alternative løsninger. Som det ses herover, vil vore kunder skulle igennem alle 8 punkter i nykøbsfasen, fordi det er nyt, så det vil være en lang sej proces Det er især faktorer fra omverdenen, der gør at vore kunder vælger vores løsning, her tænkes politisk ifb. Afgiftsforhøjelser på pesticider som resultat af en ønsket reduktion af pesticidforbruget. De organisatoriske faktorer har for nogle kunder betydning, idet de ønsker at handle ansvarlige og miljøbevidste. 26

28 På det sociale plan kan det hos enkelte af vores potentielle kunder, være de ansatte på bedrifterne, der kan have stor magt i form af udviklingsmuligheder og derfor påvirker købet af vores serviceydelse. De personlige faktorer er noget, som vi skal være meget opmærksomme på, fordi vi netop markedsfører os igennem Patriotisk selskab, og herved støder på godsejere, som kan have nogle konservative holdninger Så hvorfor vælger de os? Vi er landmandens og konsulentens øje i marken, og fordi landbrugene vokser i størrelse, vil vi kunne dække store arealer hurtigt og uden at lave markskader. Vi kan danne et helt unikt overblik over de store arealer, og planteavleren kan have svært ved at finde andre alternative nytænkning. Vi har en potentiel mulighed for at dække planteavlernes behov i forhold til opfyldelse af punkt 6 & 8 i IPM, som er den danske fortolkning af EU-rammedirektiv for bæredygtigt landbrug, samtidig kan det give anledning til en fremtidig omkostningsbesparelse på 75 % i pesticidudgifterne 39 både stykomkostninger og dele af kontante kapacitetsomkostninger Købsfrekvens Vores kunder til pesticid behandlingsprocessen, som begynder i foråret, forventer vi, vil efterspørge gentagne overflyvninger/fotoopgaver igennem hele vækstsæsonen, som giver overblik over behandlings/indsatsområderne. Vi forventer kun få opgaver det første år, dels fordi alle applikationer ikke vil være færdig udviklet, og vores potentielle kunder vil være tilbageholdende, indtil de har forstået værdien af det. Mht. registrerings og kvalitetssikringsopgaver er vi noget usikre på, hvorvidt det vil vinde indpas, og dermed hvilken merværdi for planteavlerne. Men tanken her er, at vi vil som tidligere nævnt være konsulentens øje på arealerne. Her kunne tænkes en købsfrekvens det antal gange, som han normalt vil besigtige arealerne, men det vil nok alligevel i mange tilfælde være nødvendigt med et fysisk besøg af konsulenten, fordi der kan være behov for at se planternes rødder og underside af bladmasse 40. 3D billeder til dræningsopgaver forventer vi os en del af, vi har dog svært ved at sætte konkrete antal opgaver på. Sammenfattende af de nævnte arbejdsopgaver estimerer vi det første år til 2 overflyvninger/ha. 39 Jens Erik Jensen, nævner besparelsen 24 min inde i lydfil (Kilde6) 40 Bo Jensen (Kilde29) 27

29 3.3.4 Potentielt marked B2B-marked/landbrug Vores forbrugere befindes sig på B2B marked, og vi positionerer os i forhold til planteavlere, derfor er vores potentielle marked alle planteavlere i Danmark. Det er bedrifter på forskellige størrelser, som dyrker 62 % af det samlede areal i DK, som svarer til 2,65 mio. ha 41 Demografisk/St ørrelse over200 Ald er geografis./ belig. Syddan mark Midtjylla nd. Nordjyll and Hove ds. Sjæla nd Syddan mark Midtjylla nd. Nordjyll and Hove ds. Sjæla nd økonomi miljø økonomi miljø økonomi miljø I første omgang havde vi tænkt os ovenstående model med 4 vigtige segmenterings kriterier. Vi havde tænkt at opdele vores målgrupper efter størrelse af bedrifter, fordi planteavlere vil søge vores ydelse i forhold til deres bedriftsstørrelse, hvilket har en sandsynlig sammenhæng med effektivitet. Geografisk beliggenhed har vi valgt, pga. vores omkostninger ved for lange afstande. Hvis vi siger landbrug, så er det B2B marked, men med landmænd som har personlig holdning til bedriften. Derfor vil det være fornuftigt at kigge på segmenteringskriterier som anvendes på B2C marked. Alder er med til at påvirke holdningen til ny teknologi. De sidste 2 kriterier er miljø og økonomi, fordi vores serviceydelse kan påvirke både økonomi og miljø. 41 Statistikbanken (Kilde30) 28

30 Men vi er blevet klogere, fordi det ikke har været muligt via statistisk materiale at identificere segmenter som alder, økonomi og miljø. Derfor vil der fremadrette kun blive anvendt to segmenteringskriterier nemlig bedriftsstørrelser og beliggenhed. Demografiske/Størrelse over200 geografisk./beliggenhed Syddanmark 1 2 Midtjylland 3 4 Nordjylland 5 6 Hovedsted 7 8 Sjælland 9 10 Vi vil anvende SMUK-modellen til at vurdere de enkelte segmenter. Vores primære målgrupper er segmenter 2 & 4. Vores sekundære målgrupper kan være segmenter 1 & 3. Dette alene ud fra geografien, fordi vi mener, at vi ikke har kapacitet til at nå længere ud. 42 SMUK -analyse 42 Bilag 18 29

31 Vores smuk-analyse modeller viser, at der er 2021 planteavlsbedrifter over 200 ha, som er vores primære målgruppe. Her vurderes at der er en lav markeds konkurrence i denne type serviceydelse, fordi det er helt nyt. Det giver os en stor fordel i forhold til at bearbejde vores kunder. Derfor vurdere vi, at det vil være middel til lav, og udgifterne ved bearbejdning vurderes derfor overordnet som middel. Vores største udgifter her vil være markedsføringsudgifter som promotions/kommunikationsudgifter. 30

32 3.4 Udbuds - og leverandørforhold Produkter/ydelser ift. Konkurrenternes Den valgte model er god til at give et overblik over konkurrencesituationen. Vi er unikke, fordi at konceptet er så nyt, vi har vores landbrugsfaglige baggrund og vi ser ingen konkurrenter i det snævre konkurrenceområde. Hvad angår den brede konkurrence til samme ydelse/produkt som dronefotografering, har vi konkurrence fra Porthos Aerial Survey og Cowi. Til at dække det samme behov hos planteavlerne, kan nævnes Yara-sensor metoden samt andre mekaniske tiltag til ukrudtsbekæmpelse. Rådighedsbeløbet er de investerede penge i droner til fordel for anden investering. 31

33 3.4.2 Konkurrenceform Da det er et helt nyt servicekoncept, kan vi kun sige, at vi er på det Heterogene marked. Det er en ydelse, der vil differencer sig fra gang til gang (en skræddersyet ydelse). Vi tror, at markedet vil udvikle sig til et differentieret oligopol, fordi det kræver meget at tilegne sig ny viden/teknologi, og omsætte denne viden/teknologi til noget brugbart Porters Five Forces Porters five forces er perfekt til at beskrive vores situation, fordi de enkelte aktører bliver synliggjort for os. Konkurrencesituationen i vores branche er den, at der er få udbydere inden for andre brancher som landmåling, offentlige opgaver og maritime opgaver, og slet ingen endnu indenfor Precision Farming. Vi gør det, fordi vi i har den landbrugsfaglige baggrund, og vi mener, at det er vigtigt man kender til branchen, og ikke kun har den tekniske formåen med dronefly. Det er effektiviteten i metoden og den innovative evne i vores dronefirma, som vil være afgørende for at vinde kundernes gunst. Det har stor betydning, at det virker, og planteavleren får tillid til, at dette er fremtidens løsning på optimeringsudfordringen. Det er selvfølgelig også afgørende, at prisen er korrekt, men det ligger alt sammen i innovationsevnen. 32

34 Vi oplevede under et forsøg med Porthos Aerial Survey 43, at Martin som fløj med dronen kun havde kendskab til teknikken, og egentlig ikke havde meget kendskab til vores landbrugsbranche. Det er her vi mener, at vi har en særlig styrke som service firma til Eks. Planteavlsrådgivningen, idet vi vil kunne få udstukket en specifik opgave og have præcis forståelse for udførslen samt selv være i stand til at vurdere det faglige aspekt og korrigere undervejs i processen. Købernes forhandlingsstyrke har betydning, det er i forhold til kundernes mulighed i at kunne substituere i andet produkt. Det er derfor vigtigt, at vi bliver konkurrencedygtige, og kunden kan se merværdien, så kunden ikke kan bruge det som argument. Omkostningerne for planteavleren ved at tilvælge/fravælge vores ydelse såsom kvaliteten i vores arbejde contra det faktiske øje fra konsulent eller ved egen besigtigelse. Konkurrence fra substituerende ydelser er en stor fare for os, der kan udvikles andre teknologier/løsninger, som kan erstatte vores. Her tænkes på Yara sensor metoden, hvad påtænkes her? Prisen på vores ydelse kan skubbe i retning af at vælge anden ydelse. (nøgleord er teknologiudvikling) Leverandørernes forhandlingsstyrke. Vores leverandører (droneleverandører) har stor forhandlingsstyrke, fordi der findes ikke mange. Vi er fuldstændig afhængige af dem, der er ikke udbredt stærke præferencer på markedet. Vi handler på deres betingelser og færdigheder. Truslen fra nye udbydere. Vi er selvfølgelig også i nogen grad truet af, at andre vil gå ind i markedet, men vi ser ikke denne trussel så stor endnu, fordi det er så nyt og ikke færdigudviklet. Mange vil være tilbageholdende og afventende. Mange tror slet ikke på denne form for ydelse i landbruget Konklusionen Der er som sådan en attraktiv konkurrence situation for os, men det er teknologiudviklingen, der er den største trussel. Vi er især påvirket af, hvis der opfindes andre smarte teknologiske løsninger, som er lettere at implementere, samtidig med at vores gren af udviklingen går i stå. Da det er et helt nyt ukendt produkt, vil købernes forhandlingsstyrke i nogen grad øve indflydelse. Hvad angår Precision Farming (Den snævre konkurrence), og på baggrund af udtalelser fra Jens Erik Jensen, tror vi ikke, at der er mange, som vil gå ind i branchen lige nu, fordi der er så mange ukendte faktorer. Og vi mener, at det ikke kun kræver færdigheder med at betjene en drone, men i allerhøjeste grad også er vigtigt med den landbrugsfaglige baggrund. Hvis der bliver stigende efterspørgsel som følge af teknologiudviklingen, er det sandsynligt, at der vil opstå flere drone service virksomheder, men dansk landbrug er stort, og vi kan ikke servicere dem alle. 43 You-tube klip Ristdanuk (Kilde24b) 33

35 3.5 Distributionsforhold Indirekte distribution Vi vil afsætte vores service primært ved indirekte distribution, og vores hoved distributionskanal forestiller vi os, kunne være Patriotisk selskab, her er der tale om en selektiv distributions strategi, fordi vi vil sælge vores ydelse gennem få, i et større geografisk område. Af andre distributionskanaler kan nævnes de øvrige rådgivningsvirksomheder indenfor planteavl. Porthos Aerial Survey kan være vores distributionskanal til efterspurgte landbrugs opgaver, som de ikke selv kan løse med deres Hexacopter. Vi ønsker dog at distribuere i eget navn, og derfor selv stå for markedsføringen overordnet set Direkte distribution I det omfang det er muligt, vil vi foretage direkte salg, men vi ønsker først at have en klart defineret aftale med vores primære/indirekte distributionskanal, sådan at det ikke konflikter. Bestilling af opgaver over vores hjemmeside tænker vi kunne være en praktisk metode. 3.6 Prisen som markedsføring Vi skal sørge for at markedsføre prisen, så kunden kan forstå og forholde sig til det. Det vil vi gøre ved at omregne vores priser til ha. priser, hvilket er en metode planteavleren forstår, fordi de er vant til at kalkulere i ha. priser, og det giver dem et lynhurtigt overblik over, om det er attraktivt. Prisstrategien overordnet set er value for money. Det skal samtidig have en psykologisk effekt. På kort sigt (2 år) vil vi kører med en meget lav ha. pris, sådan at kunden får oplevelsen af minimal økonomisk belastning. Det er vi godt klar over, vil påføre os et stort underskud, men vi er jo nød til at bruge midler på at eksperimentere og overbevise kunden og os selv om, at det er en ydelse, som giver merværdi. Efterhånden som metoden og applikationerne bliver udviklet, vil vi i takt med det, øge prisen op i nærheden af den grænse, der svarer til offeromkostningen, hvilket vi kun kan give et groft estimat på. 34

36 Vi mener at vores ydelse de første par år vil have en elastisk efterspørgsel, landbruget er et meget prisfølsomt erhverv, og som Jens Erik Jensen sagde i et interview, der er ikke mange penge at gøre godt med. Vi skal ikke skrue ret meget på prisen, for at vi bliver fra eller til valgt. Men vi går absolut efter at få skabt et unikt produkt/ydelse, som ikke kan substitueres, det skal gøre at kunderne bliver mindre prisfølsomme, fordi at ydelsen gerne skulle skabe unik merværdi. 35

37 3.7 Sammenfatning af Situationsanalysen Swot-analyse Stærke sider (internt) Organisationens opbygning- 3 stærke ledere i forskellige aldre og køn (super synergi) Unikt produkt/ydelse (Ebee drone) Solid faglig viden inden for planter, økonomi og ledelse Klaus livserfaring og kundekommunikationsevne. Mariya s gåpåmod og strukturevner Stort netværk i DK (rådgivningsmuligheder) Promotions/distributionskanaler Rigtig placering af salgskontor Sparringsmuligheder Muligheder (eksternt) Stigende efterspørgsel på fødevarer Teknologiudviklingen Gunstig konkurrencesituation Herunder politisk opbakning til droner versus anden teknologi Strammere miljøpolitik Dyrere sprøjtemidler/afgifter Større arealer Svage sider (internt) Ukendt produkt/ydelse Uklare kalkulationer for ydelse/omkostninger Manglende erfaring med udførsel af opgaverne, generelt med droner Selektering af indkøb/ydelser pga. manglende erfaring på området. Trusler (eksternt) Nok kapitaltilførsel (Aktietegnings størrelse?)-finansiering Skeptisk holdning af droneanvendelsen hos forbrugerne Opbremsning i teknologiudvikling Software og droners kvalitet (manglende erfaring på området) Andre teknologiske løsninger, der kan udkonkurrere dronerne.(substitution) Uhensigtsmæssig brug af droner og heraf forbud. Politiske holdninger Vejrlige påvirkninger 36

38 3.7.2 Tows-analyse Ristdanuk UAV Precision Farming TOWS-analyse Stærke sider (S) Organisationens opbygning- 3 stærke ledere i forskellige aldre og køn (super synergi) Unikt produkt/ydelse (Ebee drone) Solid faglig viden inden for planter, økonomi og ledelse Klaus livserfaring og kundekommunikationsevne. Mariya s gåpåmod og strukturevner Stort netværk i DK (rådgivningsmuligheder) Promotions/distributionskanaler Rigtig placering af salgskontor Sparringsmuligheder Interne forhold Svage sider (W) Ukendt produkt/ydelse Manglende erfaring med udførsel af opgaverne, generelt med droner Uklare kalkulationer for ydelse/omkostninger Selektering af indkøb/ydelser pga. manglende erfaring på området. Muligheder (O) Ekstern Maxi-Maxi (S) (O) Mini-Maxi (W) (T) Stigende efterspørgsel på fødevarer Teknologiudviklingen Gunstig konkurrencesituation Herunder politisk opbakning til droner versus anden teknologi Strammere miljøpolitik Dyrere sprøjtemidler/afgifter Større arealer sparringsmuligheder, motivationsforhold til teknologiudviklingen (C9) Vi kan betjene store arealer, hvilket er solid konkurrent til manuelt inspektion (G2) Teknologien kan give os hjælp til udførsel af opgaver med droner (B 10 & 11) Trusler (T) Maxi-Mini (S) (T) Mini-Mini (W) (T) Nok kapitaltilførsel (Aktietegnings størrelse?)-finansiering Skeptisk holdning af droneanvendelsen hos forbrugerne Opbremsning i teknologiudvikling Software og droners kvalitet (manglende erfaring på området) Organisationens opbygning, faglig viden, livserfaringer, strukturevner giver aktionærerne tillid til os og dermed kapital (I ) Stort netværk og rådgivningsmuligheder, kombineret med promotions og Ukendt område/erfaring sammen med skeptisk holdning og uhensigtsmæssig brug af dronerne, kan påvirke den politiske holdning og dermed forhindre projektet. (J, M, N, O 10, 11, 12) 37

39 Andre teknologiske løsninger, der kan udkonkurrere dronerne.(substitution) Uhensigtsmæssig brug af droner og heraf forbud. Politiske holdninger Vejrlige påvirkninger distributionskanaler, kan påvirke kundernes holdning. (J 6,7,8) Sparringsmuligheder kan i nogen grad eliminere teknologimuren (K, L, M 9) Ved køb af Ebee dronen er vi ikke så påvirkelige af vejret (P 2) Konklusion/indsatsområde Vi ser det som en stor mulighed at motivere interessegrupperne i branchen til at gå sammen for at få nedsat et udvalg/organisation, som kan koordinere udviklingssteppene. Alt dette for at få mere skub i teknologiprocessen, præcis til landbruget - hvad mangler vi, hvor skal der sættes ind, hvem gør hvad og hvilke midler. Vi hjælpes godt på vej af, at arealerne bliver større pr. landbrug. Ved at vi dygtiggør vores faglige viden, ser vi muligheder i forventet solid tillid og kapitaltilførsel fra aktionærer. De gode netværk og rådgivningsmuligheder forventer vi får en positiv virkning på kunderne. Den sorte sky som truer med at vælte projektet, er der dog stadig, hvordan vil dronerne blive modtaget, hvad er de økonomiske gevinster/tab & konsekvenser, hvem kaster sig ud i det, sker der ulykker med dronerne, er der noget vi ikke er bekendt med? Den udfordring er vi nød til at leve med, fordi vi ikke kan spå. 38

40 4 Vision, mission og politik Vision Vi vil bidrage til harmonisk kobling af profit og miljø. Landbruget eksisterede før os, og vi skal nyde godt af det nu, men vi har også pligt til at sikre de næste generationers fødevaregrundlag. Med det for øje ønsker vi at være landbrugets foretrukne leverandør af dronefotografering. Vi vil bevidst innovativt 44 gøre forskellen. Mission Vi udfører alle mulige typer skræddersyede GPS-koordinerede opgaver indenfor foto med UAV-droner. Procesbehandling af data så det kan anvendes til præcisionsoptimering for planteavl både økonomisk og miljømæssigt. Politik Høj innovativ faglighed Samarbejde og ansvarlighed Troværdighed, rettidighed og kvalitet 44 Vi er i stand til både at se og udføre mulighederne på en værdiskabende måde. 39

41 5 Virksomhedens målsætning 5.1 Økonomiske mål 1. År Vi har foran os en stor opgave i at få skabt et kundegrundlag, som kan give os den nødvendige erfaring og kendskab. Vi forventer derfor det første år at være i stand til at få kunder med et areal på samlet ha. Vores umiddelbare tanke er at fastsætte en pris på 50 kr. pr. ha./overflyvning og 2 gennemsnitlige overflyvninger. Det vil give os en indtægt på kr. 3 År Salgsarbejdet forventes at køre mere gnidningsløst, omvendt bruges meget tid på imagepleje. I forhold til det store vækstpotentiale og samtidig forventning om positiv teknologiudvikling, er vores mål at kunne betjene kunder med et samlet areal på ha. Vi forventer, at kunderne øger efterspørgslen, sådan at vi kan yde 4 overflyvninger. Det giver en indtjening på kr. Dette kræver samtidig investering i software og udstyr samt mere personale, fordi det er vigtigt at vi overholder vores politik (Rettidighed og kvalitet) overfor kunderne. 5.2 Markedsmæssige mål Vi ønsker at servicere alle landbrug, men vores primære målgruppe er større konventionelle planteavl fra 200 ha og opefter, fordi det vil være disse landbrug, som har eller vil nyanskaffe det teknologiske udstyr, der kan udnytte og anvende de data, som vi vil kunne producere. Da konceptet er så nyt, vil vi begynde med at sprede nyheden til Regionerne Syddanmark og Midtjylland, for at erobre kunder og få budskabet spredt. Vi ser en vigtig pointe, ved vi i første omgang får nogle nysgerrige kunder, som kan blive nogle gode ambassadører for vores service Ristdanuk s Image: Målsætningen er ligeledes at blive opfattet som det bedste og mest attraktive dronefotograferingsvirksomhed indenfor Precision Farming i DK. 40

42 6 Strategier 6.1 De lange strategier Målgruppestrategi Vi vælger at følge koncentreret markedsføring som målgruppe strategi, fordi vi væger kun to segmenter. Dem over 200 ha i region Syddanmark og Midtjylland, pga. geografisk beliggenhed, og fordi vi forventer, at det kun er dem med de størrelser, som vil være i stand til at investere i det nødvendige højteknologiske udstyr, der kan anvendes i forbindelse med Precision Farming Positioneringsstrategi Vi vil bruge vores vision og slogan som strategisk positionering og kommunikerer budskabet ud via visionen, som siger, vi ønsker at være landbrugets foretrukne leverandør af dronefotografering, fordi vi bevidst innovativt vil gøre forskellen. Det betyder at vores skarpe position, er Ristdanuk s droneøje på markerne, og vores position ligger i vores slogan: Landbrug nu og i fremtiden sammen med Ristdanuk viden Generiskstrategi Vores generiske strategi med den primære målgruppe er Fokuseret differentiering, fordi vi har et unikt serviceprodukt og samtidig høj landbrugsfaglig baggrund, som kan generere høj kundetilfredshed. Vi befinder os i Blue Ocean, idet der endnu ikke er nævneværdige konkurrenter på området. Til vores primære målgruppe, som er planteavls brug, vil vi anvende delighters for at opnå en ekstra høj kundetilfredshed. Vi vil tilbyde luftfoto af stuehus eller andet ønske fra kunden med i prisen ved en passende entreprise. Kano s model illustrere kundetilfredshedsgraden Konkurrencemæssig position Fra starten vil vi være differentieret fra andre udbydere, fordi der ingen er. Vi går efter at blive klart markedsleder, fordi vi forventer at være først med et egentligt koncept Precision Farming. 41

43 6.2 De korte strategier 6.3 Seviceværdikæde Støtte aktiviteter Virksomhedens infrastruktur består af vores godt strukturerede organisationsplan, hvor hver enkelte led varetager specifikke opgaver, der er klart definerede fra strategisk hold. Her er vi stærke Vores menneskelige ressourcer består i gensidig motivering for at opnå faglige og personlige kompetencer, som vi fortsat via kurser, uddannelse af os selv samt sparring med samarbejdsparter motiverer og sætter en stor ære i at udvikle. Her er vi stærke Teknologiudviklingen som støtteaktivitet i vores virksomhed drejer sig om redskaber som eksempelvis vores interne IT udstyr, kommunikationsudstyr og transportudstyr (PC, telefoner og biler) Her er vi stærke Indkøbs støtteaktiviteten omhandler selektering/udvælgelse af leverandører af de produkter/udstyr, som medgår i vores service. Her kan nævnes dronetype, software, løbende opdatering og indkøb af eksterne ydelser. Her er vi særdeles sårbare, fordi der mangler erfaring på området, hvem skal vi vælge? 42

44 6.3.2 Primære aktiviteter Produktudvikling Det handler om, hvordan de værktøjer som vi anvender i produktion af serviceydelsen, vil udvikle sig. Det er ekstremt vigtigt, at dem som udvikler de enkelte produktled, herunder software behandlings applikationer som kan tolke billeddata fra dronerne, samt at maskinudviklerne får udviklet udstyr på maskinerne, så kæden bliver bundet korrekt sammen. Vi er virkelige afhængige af eksterne aktører vil det her herunder også økonomisk politisk vilje. Alle disse faktorer har vi outsourcet, og vi kan ikke direkte påvirke dem. Vi er meget sårbare her. Vores periferiydelser er også en vigtig ydelse, og vi vil løbende evaluere på den og udvikle den, da det er en aktivitet, som kan give anledning til større opmærksomhed og salg. Her kan nævnes kundens mulighed i at kunne følge overflyvningsprocessen hjemmefra, -er der noget vi ikke har tænkt på- her er det god sparring med planteavleren og giver anledning til videreudvikling af konceptet. Her er vi stærke Markedsføring de 7 P, Product Produkt/serviceydelsen er dronefotografering med to kameratyper RGB & NIR/NDVI kameraer, billederne behandles og skræddersyes til kundens behov/ønske. Og vi går efter at få skabt et klart, tydeligt og stålfast brand Ristdanuk. Branding Navnet Ristdanuk blev til efter flere overvejelser. Da vores projektteam består af 2 danskere og en ukrainer, blev vi enige om, at navnet på selskabet skulle være noget fra de to lande, samt at det også skulle indeholde et eller andet med at gro eller blive større. Vi var samtidigt udfordret af, at det skulle kunne siges og klinge godt. En i gruppen spurgte ukraineren, hvad vækst betød på ukrainsk. Det blev til ordet Rist, Dan er de tre første bogstaver i Danmark, Uk de første to i Ukraine. Så efter lidt legen med ordene blev det altså til Ristdanuk". Bogstavernes lysegrønne farve symboliserer den friske spire og symbolet på livslyst og gåpåmod. Solsikken, som er prikken over I et er symbolet på vækst og glædens farve. På vores hjemmeside vil der være en underside med disse ord. Vores proces til at opnå brand status går gennem vores vision mission og politik. Når folk ser logoet skal de kunne genkende det, føle sig tryg og tiltrukket, samt få oplevelsen af at være en del af vores innovative verden, som er funderet på sikkerhed og kvalitet. 43

45 Price Vi tilpasser priserne til markedet, herunder er vi jo kun konkurrence dygtige, hvis vi kan udføre opgaverne til planteavlerens offeromkostninger + en merværdi, dvs. vores ydelse erstatter omkostningerne ved sparet pesticidbehandling. Vi giver periferiydelser som rabatter. Pris/ha. kr. 50, Kredittiden er 14 dage netto Place. Vores salgs og organisationskontor, ønsker vi skal være et lejet lokale beliggende i Patriotisk selskabs bygning, som er et rådgivningsselskab for større landbrug. Via et kort ustruktureret tlf. interview med Erik Ankjær Andersen 45 blev vi oplyst om, at de påtænker at efterspørge denne service, men havde egentlig ikke defineret hvilke opgaver. De var heller ikke interesseret i selv at gå ind i denne service, blot indkøbe den. Vi tænker ved at være placeret der, kan vi her være synlig for vores primære segmenter. Patriotisk selskab kan her samtidig nævnes som vores primære distributionskanal Promotion/kommunikation PR ved åbning. Vi laver et specielt nyhedsbrev til vores målgruppekunder med præcis information om ydelser, fagbladeannoncer for at få ideen implementeret i landbrugets bevidsthed. Sales promotion. Agromek messe i Herning, demonstrationsdage hos vore kunder i samarbejde med rådgivningscentrende, landbrugsmagasiner og opsøgende salg. Ved at have et link på Patriotisk selskabs hjemmeside til vores hjemmeside, vil vi også være synlige for deres øvrige kunder. Vi anvender således dem som ambassadører og indirekte kommunikationskanaler. Vores overordnede målgruppe er alle de danske planteavlere, men den primære målgruppe er planteavler med over 200 ha. beliggende i region Syddanmark og region Midtjylland. Vores kommunikation skal tilrettelægges, så vi kan ramme denne målgruppe. Vores virksomhedstype må afgjort siges at befinde sig på relations marked, fordi vi er afhængige af kundernes oplevelse af os, og derfor vælger vores service igen og igen. Derfor følger vi CRM princippet, hvor vi vil behandle kunderne individuelt. Hjemmeside Vi opretter en hjemmeside som er den mindste standard, vi bør have som erhvervsdrivende. Hjemmesiden vil begynde med en 1 minuts Intro med egne optagelser, som viser metoden Precision Farming, dette step kan springes over, hvis vieweren ikke ønsker at se 45 Erik Ankjær Andersen (Kilde31) 44

46 det. Derudover skal siden levere følgende informationer: hvem er vi, organisationsplan, vision mission politik, Serviceydelse med præcis beskrivelse af det, vi kan tilbyde samt fremtidsperspektiv, links til sparringspartnere (for at gøre vores viden valid), Ristdanuk nyt (nyheder og informationer), Erfa-grupper (oplysninger om gruppedannelser), kurser og arrangementer, Forum (spørgsmål/svar), kontaktoplysninger. Face-book Mange unge mennesker og herunder også en del af vores målgruppe er repræsenteret på Facebook, så vi ser det som vigtigt, at være repræsenteret her for at få vores budskab spredt. Vi er klar over, der er en risiko ved dette, pga. af lyn spredning af negativ omtale, men vi ser fordelene som større. Brochure & visitkort Vi laver en folder 46 med og om os og vores formål, samt præcist hvad vi kan tilbyde, fordi vi mener at vi på den måde også kan kommunikerer til dem, som ikke får scrollet igennem vores hjemmeside. Folderen skal omdeles til alle rådgivningscentre i målgruppe regionerne, sådan at de kan se den, og give den til deres kunder. Kalender En kalender med vores logo, og med nogle fastlagte demonstrationsdage i løbet af året, fordi så kan kunder her allerede sætte x i deres kalender, og de vil forhåbentlig snakke til deres omgangskreds, om hvad de skal den dag. Firmabil Vores firmabil skal have et lille diskret logo nederst på de forreste døre, på den måde får vi også kommunikeret vores budskab via logo, fordi det skaber nysgerrighed, og folk vil spørge sig selv, hvad er det og derfor undersøge/google det Personale Vi er 3 topmotiverede ledere under Ristdanuk gruppen, fordi vi er yderst veluddannet inden for landbrugs/økonomibranchen. Vi brænder virkelig for landbruget og dets udviklingspotentiale. Personalet vil være udstyret med dresskode uniform med diskret logo Processer Betjeningen sker individuelt, kontakten sker via websiden og tlf., og ved fysisk kontakt på kontoret. Derefter udføres opgaven individuelt hos kunderne og herefter databehandlingsprocessen. Levering af materiale foregår over nettet og via USB-stik. 46 Brochure folder (Bilag 5) 45

47 Physical evidence. Vores salgskontor er designet med masser af lækre detaljer vedr. opgaveprocesser i moderne planteavlsbrug kombineret med droneflyvninger, herunder billeder på væggene og flotte foto af det sidste nye udstyr indenfor UAV branchen. Med dette ønsker vi at implementere et korrekt fremtidsorienteret image. Websiden er også designet til oplysning af produktet/ydelsen. Kunden vil ved første klik via en kort intro video på 1. min. blive introduceret til vores koncept Produktion af service og implementering Fase1. Vi basere vores virksomhed på, at kunderne vil vælge vores løsning til implementering af IPM punkt 6. & 8. og fordi de ser os som deres fremtidige løsning/samarbejdspartner på generelle optimeringsudfordringer. Fase 2 Primærkunden bestiller via deres planteavlsrådgiver os til en specifik opgave, vi tilbyder en plan/program, som kan dække kundens ønske. Fase 3 Kunden tilvælger/fravælger dele, og det bliver til en skræddersyet løsning. Fase 4 Vi udfører det planlagte overflyvning/fotoopgave, og databehandler samt sender materiale til konsulent/kunde. Fase 5 Vi evaluerer på processen, og får klarlagt om kunden fik den ønskede merværdi af ydelsen. Her er der en vigtig pointe, fordi her får vi virkelig god sparring, som vi kan bruge til at videreudvikle konceptet. 46

48 7 Investeringsplanlægning 7.1 Forudsætninger Hvad er overordnet indtægtsgrundlag for dronerne? Tidligere beregninger har ifølge Jens Erik Jensen vist, at der ved optimal præcisionsdosering af plantebeskyttelsesmidlerne kan spares 75 %. Så lidt modargumenterende af tidligere beskrivelse, at der ikke skulle være mange penge at gøre godt med, kan det efter denne udlægning give et godt vederlag. Hvis man så går lidt mere optimistisk til værks i fortolkningen, kan det tænkes, at der spares de samme forholdsmæssige kontante kapacitetsomkostninger. Vi kan være konsulentens øje i marken, og kan erstatte et fysisk konsulentbesøg, hvilket ligger på kr./time. Vi kan levere 3D billeder, til planlægning af dræning, og erstatte mange manuelle timer, brugt på at spadsere rundt i marken og måle op. Det kan blive til ret store offeromkostninger til fordel for en dronefotovirksomhed. Landbruget bruger i gennemsnit 750 kr./ha. på pesticider 47 og 75 % af det er 562 kr., konsulentens timeløn og andre sparede mandetimer. Det vil være disse beløb, som er grundlaget for vores tanker omkring prisberegninger vedr. serviceydelsen. Når vi levere ydelse til planteavleren, skal værdien af vores ydelse kunne erstatte offeromkostningerne. 47 Torben Thomsen (Kilde 17) 47

49 7.1.2 Indtægter Det første år forventer vi at kunne udføre opgaver, som besigtigelse/overvågning som bidrag til rådgivning, og 3D foto som planlægning til dræningsopgaver. Disse opgaver har vi ligeledes en forventning om vil kunne fordeles jævnt over året. Med det som grundlag, tror vi på et kundegrundlag på i alt ha. fordelt med 2 overflyvninger det første år. Det synlige resultat af ydelsen, vil planteavleren først kunne vurdere efter høst, og derfor er det svært præcist at prisfastsætte. Vi vurderer at ha. Prisen kan ligge på kr.50/ha. Herunder et citat fra Jesper Rasmussen i en mail, som begrunder, at der kan handles ud fra et simpelt luftfoto, hvorimod problemets omfang måske havde været undervurderet ved besigtigelse fra jorden.»hej Klaus Her er et billede fra en mark med skjulte ukrudtsproblemer. Det er taget med et GoPro kamera under dårlige lysforhold, så kvaliteten er ikke god dog god nok til at man kan se at der er noget man nok skal se nærmere på (ukrudt) Med venlig hilsen Jesper«48

50 År 2015 har vi en forventning om større interesse, men stadig manglende teknologiudvikling, så derfor kun arealforøgelse til ha. Vi mener, at vi kan forøge vores effektivitet/arbejdsgange, så derfor vil vores omkostninger herunder også kørsel være den samme. I år 2016 forventer vi et større vækstpotentiale grundet forventet teknologiudviklingen, og implementeringen af forståelsen for konceptet hos kunderne. Men det er kun en lille del af det store potentiale, som er på over bedrifter over 200 ha. År Hektarer Antal overflyvninger Kr.pr. ha. Omsætning kr Udgifter Priser, vedligeholdelse & levetid på drone Priser Vi har undersøgt priserne på dronerne. Den første er en Hexacoptertype, og de to næste er af Fixed Wing typen. Priserne er uden moms, og omregnet til DK kroner. Hexacopter Huginn X1 kit incl. Termisk kamera 48. Kr Fixed Wing Trimble UX5 med TBC Photogrammetry 49 Kr Fixed Wing Ebee Drone kit incl Nir camera 50 Kr Vi har besluttet, at vores valg af drone skal være en Fixed Wing Ebee. Dette ud fra de opgaver, vi mener, vi vil tilbyde, her tænker vi ligeledes på arealstørrelserne. Dette er også valgt ud fra vores samtaler med de forskellige leverandører. Danish Aviation System, som er leverandør af Ebeedronen, nærer vi den største tillid til, fordi deres oplysninger og det konkrete tilbud, er så detaljeret som den er. I prisen ligger der det første år løbende gratis opdatering af softwaren samt træningsundervisning. Efter det første år vil opdatering beløbe sig mellem kr. 51 Vedligeholdelse. På Fixed Wing typen kan flamingoen knække, og det er forholdsvist billigt og nemt at udskifte, kamera og propel sidder godt beskyttet. Ved køb af drone medfølger et ekstra sæt vinger samt to ekstra propeller. Vi tænker at vores vedligeholdelses omkostning, hvad angår uheld regner vi med 48 Huginn X1 Hexacopter (Bilag 6) 49 Trimble UX5 (Bilag 7) 50 Ebee (Bilag 8) 51 Steven Friberg (Kilde 20a) 49

51 udskiftning af 5 gange vinger og propeller. Vi har to års reklamationsret, så derfor er der ikke flere detaljer beskrevet. Ifølge Steven Friberg, vil der løbe software opdateringsomkostninger på efter det første år 2014 & 2015 Fixed Wing Ebee Drone kit incl Nir camera Kr Vedligeholdelse Kr Software opdatering år 2 & 3 Kr Eftersom at vi forventer vækst i 2016, bliver det nødvendigt at investere i endnu en drone, samt en forventning om, at der er udviklet så meget, at ordet Precision Farming rigtig får betydning. Derved tror vi, det bliver nødvendigt at afsætte et stort beløb til programmer og udstyr. Fixed Wing Ebee Drone kit incl Nir camera Kr Vedligeholdelse Kr Nye programmer og udstyr til Precision farming Kr Levetid Vi forventer at skulle afskrive dronerne på 3 år Inventar og udstyr Inventar og udstyr er valgt ud fra kvalitet og brugsværdi/pålidelighed Inventar og udstyr inkl. moms ekskl. moms Lenovo Think pad X1 Carbon - N3NCNMD Kr % Kr Printer/fax Kr % Kr. 918 Nokia Lumia 1020 smartphone (sort) Kr % Kr Andre kontorartikler kr Kontorinventar Kr I alt Kr Kontorinventar og IT-udstyr (Kilde 35 & 36) 50

52 2016 Inventar og udstyr inkl. moms ekskl. moms Lenovo Think pad X1 Carbon - N3NCNMD Kr % Kr Nokia Lumia 1020 smartphone (sort) Kr % Kr Andre kontorartikler Kr I alt Kr Markedsføringsudgifter Herunder en oversigt over markedsføringsudgifter 53. Logo på tøj, reklame på bil og demonstrationsomkostninger er estimeret, grundet omstændigheder ved dataindsamling. Vi har sat af til 3 annoncer fordelt over sæsonen i landbrugsavisen, hvoraf den ene er en forårs forsideannonce 2014 & 2015 Hjemmeside ( abonnement 12 mdr.) Kr Face-book (abonnement 12 mdr.) Kr Tøj/logo Kr Reklame på bil Kr Visitkort stk. Kr. 670 Brochure stk. af 4,30 kr./stk. Kr Kalender stk. Kr. 500 Annoncer Landbrugsavisen Kr Demonstrationsdage (estimeret) Kr Messestand Agromek Kr I alt Kr Grundet forventet øget aktivitet, øger vi vores markedsføringsudgifter med 25 % 53 Markedsføringsudgifter (Kilde 32 & 33) 54 Agromek (bilag 9) 51

53 Lønomkostning, regnskab og revision Denne virksomhed, er baseret på en enkeltmands bedrift, og der er estimeret aflønnet internt regnskab og ekstern revision. Dette ud fra normalprisområdet for den slags faggrupper & 2015 Løn Kr Intern bogføring i Ristdanuk estimeret Kr Ekstern Revision estimeret Kr I alt Kr lønninger Kr Intern bogføring i Ristdanuk estimeret Kr Ekstern Revision estimeret Kr I alt Kr Kontorleje For at finde en pris på kontorleje, har Vi fundet et kontor i Bregnevej 15 Odense SØ 55, som er beliggende nogenlunde samme område, som Patriotisk selskab Areal: 33 m² Årlig leje pr. m²: Kr. 550 Årlig drift pr. m²: Kr. 240 Årlig leje: Kr Årlig drift: Kr Årlig leje & drift: Kr Lokalebasen (Kilde 34) 52

54 Omkostninger kontor Dette dækker løbende kontorartikler og smålige vedligeholdelser & 2015 Årlig omk. til kontorartikler estimeret Kr Årlig omk. til kontorartikler estimeret Kr Bil Leasing Leasing Fyn Vi har valgt at lease en mindre bil med 4 hjulstræk, fordi vi ikke har brug for meget plads til udstyr, men har brug for 4 hjulstrækket til terrænkørsel. Leasingkontrakten er all inkl., også brændstof, og vi har estimeret et kørselsbehov på km pr. år. Leasingkontrakten løber i 36 mdr. Denne løsning er valgt, fordi vi lettere kan styre risikoen for virksomheden & 2015 Udbetaling og oprettelse Kr Månedlig leasingydelse i 3 år Kr Udbetaling og oprettelse af ekstra bil Kr gange Månedlig leasingydelse Kr Leasing Fyn (bilag 10) 53

55 Internet og mobile abonnementer 2014 & 2015 Internet abonnement kr. 299/mdr. Kr Mobil abonnement kr. 329/mdr. Kr I alt Kr Internet abonnement kr. 299/mdr. Kr mobil abonnement a kr. 329/mdr. Kr I alt Kr Forsikringer Vi tegner indboforsikring, som dækker vores inventar og udstyr på kontor samt tyveri fra bil. Ansvarsforsikring og ulykke til dækning, hvis vi påfører os selv og andre en skade. Vi har fravalgt kasko på vores droner, fordi det ifølge tlf. oplysning fra Nykredit vil være forbundet med stor selvrisiko. Vi har kun tlf. priser & 2015 Indboforsikring ( estimeret) Kr Ansvarsforsikring /ulykke (estimeret) Kr I alt Kr Indboforsikring ( estimeret) Kr Ansvarsforsikring /ulykke (estimeret) Kr I alt Kr Nykredit (Kilde 37) 54

56 Renter, moms, skat og udbytte Der er ikke indregnet rente af disponibel kapital Alle beregninger er eks. Moms. Der er regnet med en virksomhedsbeskatning på 25 %. Udbytte til aktionærer er maks. 10 % i overskudsgivende år 9.2 Økonomisk konsekvensbeskrivelse Budgetter Investeringsbudget Herunder investeringsplan, og som det ses, forventes vækst i 2016 og heraf nødvendig øget investering Kr Kr I alt Kr Resultatbudget I 2014, hvor vi skal have op startet virksomheden, og en forventning om kun få opgaver, budgettere vi med et underskud. I 2015 øger vi aktiviteterne, men vi vil stadig budgettere med et underskud. I 2016 forventer vi at kunne vende udviklingen, netop fordi vi forventer et teknologisk spring, så derfor et budgetteret overskud. Vist i tabel herunder Kr Kr Kr I alt Kr Investeringsbudget (bilag 11) 59 Resultatbudgetter (bilag 12 a, b, c) 55

57 Likviditetsbudget Vi begynder vores SBU med en aktiekapital på kr , men på grund af de høje omkostninger, dykker vores likviditetsreserve noget. I 2016 kan vi se i budgettet, at vi har en udfordring, idet vi får brug for at investere yderligere. Og da vi har haft negativ indtjening, kalkulere vi med optagelse af midlertidigt anlægslån, som igen vil blive indfriet sidst på året 60. Ultimo 2014 Kr Ultimo 2015 Kr Ultimo 2016 Kr Finansiering Vores opgave er baseret på aktiekapital fra vores aktionærer, og vi kalkulerer med et udbytte på maks. 10 % pr. år i overskudsgivende år. Primo 2016 har vi valgt, at budgettere med et midlertidigt anlægslån, for at finansiere vækstinvesteringer. Lånet har vi kalkuleret med en rente på 7 % p.a., og forventes indfriet ultimo Moderselskabet Ristdanuk A/S stiller sikkerhed for lånet Aktiekapital Kr Midlertidigt anlægslån Kr Egenkapital Egenkapitalen primo 2014 er udtrykt i aktiekapitalen, og i tabellen er vist udviklingen til ultimo Det illustrere at vi skal på den anden side af 2016 for at indhente indkøringstabet. 61 Primo 2014 Kr Ultimo 2015 Kr Ultimo 2016 Kr Nulpunktsberegning Det er svært at give noget relevant bud på vores følsomhed, men vi har prøvet at vurdere det ud fra nulpunktet for omsætningen i Det er vist herunder i kr. og opgaveomfang som hektaroverflyvninger 62. Omsætningen må højst falde med: Kr Angivet i overflyvnings ha.(4x10.000)- ( /50) Ha Likviditetsbudgetter (bilag 13 a, b, c) 61 Egenkapitalforklaring (bilag 14 a, b, c) 62 Nulpunktsberegning (bilag 15) 56

58 9.2.5 Skattebudget Vi har underskud de første to år, og foretager derfor ingen skattemæssige afskrivninger, men overføre disse underskud til overskudsåret I 2016 giver det mening at foretage skattemæssige afskrivninger, og herunder i tabel er vist skattebetalingsforløbet 63. I noten 64 til skatteregnskabet kan ligeledes aflæses, at vi har en skattemæssig opsparing, fordi driftsafskrivningerne overstiger skatteafskrivningerne skattemæssigt underskud kr Skattebetaling Kr skattemæssigt underskud kr Skattebetaling Kr skattemæssigt overskud kr Skattebetaling Kr Tidsplan for handlinger Tidsplanen for aktiviteterne og handlinger kan aflæses i resultatbudgetterne og likviditetsbudgetterne. 9.4 Risikostyring Vi har valgt fast leasing på bil inkl. Alt og brændstof, derfor har vi ingen uforudsete udgifter. Lejet lokale giver os mulighed for opsigelse. Vi er ansvarsforsikrede, så her er vi også dækket rimeligt ind, dog vil der være en lille selvrisiko. Vi har ingen kasko på droner, det er en stor risiko, men det er som regel kun kroppen/flamingoen der tager skade, og alle de vitale dele flyttes over i en ny krop. Vi har sat et beløb af til dele. Vi skal kun ud at købe selve kroppen og ikke kamera, programmer + diverse. Vi har især en stor risiko personalemæssigt, fordi det er en enkeltmandsbedrift, men vi har forsøgt at tage højde for det, ved at påregne oplæring af Morten Steg fra SBU Plantdanove, som vil kunne afløse i nødsituationer de første 2 år, derefter skal der ansættes en mere. Det værste, der kan ske i dette projekt, er at aktionærerne kan miste deres investerede kr , og at vores serviceydelsespriser afviger væsentligt Kontrol og opfølgning Risikostyringen består i løbende at evaluere, korrigere handlinger og budgetter i forhold til de aktuelle omstændigheder og ændrede forudsætninger, og vi vil være parate til at lukke ned, med det tab som følger med, hvis det hverken økonomisk, innovations/udviklingsmæssigt giver mening. 63 Skattebudgetter (bilag 16 a, b, c) 64 Note til skatteregnskab (bilag 17) 57

59 10 Konklusion Som det fremgår af rapporten er det overvejende kun ideer, forventninger og forskning, der styrer de lange strategier. Der er intet fortilfælde, og vi kan ikke drage paralleller. Men vi kan ud fra analysen have en fornemmelse af, at dette kan være en af de nye metoder til at fremme dansk planteavl til gavn for pengepung og miljø. Vi kan konstatere, at det rent faktisk nu er muligt at udføre opgaver med droner, og som vi mener, kan gøres til priser, der vil give en merværdi til dansk landbrug. Virksomheden økonomi er skruet simpel sammen, og der foreligger en forholdsvis lille investering, dog er der i likviditetsbudgettet highlightet et likviditets underskud det tredje år, der dækkes ved et midlertidigt lån, dette kan også alternativ dækkes ved ekstra aktionæremission. Vores opstillede budgetter er detaljerede nok til at kunne give et retvisende billede af forløbet, og viser en rimelig og fornuftig positiv udvikling. Hvis vi kan udføre arbejdsprocesserne på den kalkulerede tid og til den kalkulerede pris, ligner det, at der er en begrundet sandsynlighed for, at Ristdanuk A/S efter år 2016 kan nå det opstillede mål. Ved at være de første sammen med vores stærke engagement og faglige baggrund, samt adgang til forskere på første række som er med til at udvikle dronerne. Ligeledes en stærk samarbejdende koncern i ryggen, er der en god chance for at Ristdanuk UAV Precision Farming, kan blive førende indenfor UAV Precision Farming. 11 Anbefaling For at styrke Ristdanuk A/S, vil vi klart anbefale at stifte dette SBU, fordi selvom Ristdanuk UAV Precision Farming måtte lide tab, og i værste fald være nødsaget til at lukke ned, vil moderselskabet kunne blive beriget med ny viden designet til nu- og fremtiden, som kan have stor innovativ indflydelse på organisationen. Idet optimering af planteavl til stadighed trækker i retning af teknologiudvikling, giver det god mening at være med, hvor det sker. 58

60 12 Perspektivering Vores fremtidige mål/ide er anvendelse af en Fixed Wing, som en Ebee drone fra Danish Aviation System, som forprogrammeres til overflyvning af et areal, fotografere det med automatisk GPS koordinering af data. Metoden er vist her 65 i dette You-tube klip. Herefter anvendes et applikationsprogram til tolkning af data. Hvis det handler om at identificere nogle ukrudtsarteridentificeres ukrudtet og de klynger de befinder sig på. Herunder er vist billeder, der skal tolkes. Enkeltbillederne herover er fra vores droneforsøg på Egeskov udført af Martin fra Porthos Aerial Survey. Det er vinterraps, og disse billeder mangler at blive sat sammen og blive tolket. (man kan dog se en vis variation i plantetætheden samt ane noget græsukrudt, som hvis ved en programmeret automatisk tolkningsproces kunne bruges til præcisionsbehandling) 65 Youtube klip dronefotometode (Kilde 23) 59

61 Herunder den samme mark set fra jorden, man får simpelthen ikke det samme overblik/værdi, og kan derfor nå til en anden konklusion, ved vurdering af omfanget af et eller andet problem i marken. Derefter behandles data og sendes til Planteavlerens traktor og marksprøjte GPS og computer. Den ideelle/optimale løsning efterfølgende teknisk og metodisk er kort skitseret her: Der transporteres vand og sprøjtemidler hver for sig på marksprøjte den forprogrammerede blanding produceres umiddelbar før man når til ukrudtsplanterne, der skal behandles, dyserne lukker op præcist over ukrudtsplanterne og lukker herefter igen. Dette er optimal præcisionsdosering. Det kræver selvfølgelig at planteavleren er ejer af de nyeste teknologier i traktor og marksprøjter, samt det understøttes af applikationskort, der har registreret jordbundsanalyser (EM 38) og vejrforhold. Så vores fremtidige kundegruppe er dem, som kan klædes på med disse forudsætninger. Med i tilpasningen skal præcist nævnes, med dette tiltag, vil der være behov for mindre men højteknologisk kapacitet. Strukturen og økonomien i det, er at flere planteavlere går sammen om en højteknologisk marksprøjte. Hvad angår præcisionsdosering af nærringsstoffer, afventer vi de forskellige tiltag, men som det ser ud nu, vil vi ikke kunne tilbyde noget. Men det er vigtigt at få gang i udviklingsprocessen her, Torben Thomsen nævner, at her vil der virkelig være et stort potentiale. Som der også nævnes i interviewet: Der er egentlig opfundet mange enkelte delsystemer siden sidst i 90erne, men de er ligesom strandet et sted og aldrig kommet videre. Det handler om, at få lidt mere skub i den proces, at få videreudviklet de enkelte systemer og få dem til at kommunikerer. 60

62 Andre luftfoto og inspektionsopgaver Med en Hexacopter (lejet ind af Porthos Aerial Survey) kan vi formidle/udføre almindelige luftfoto opgaver i særdeles høj opløsning både for private og erhvervskunder. Funktionen og metoden kan betragtes her 66. Inden for grovfoderproduktion, har der også været lavet nogle forsøg med anvendelse af hexacopter, som det ekstra øje foran skårlægger og finsnitter, for at undgå at få maltrakterede dyrekroppe med i grovfoderet, hvilket dyrene bliver syge af. Det er bestemt også et område vi vil se på. Staten, regionerne og kommunerne tænker vi også, kan blive vores kunder. Vi kan lave inspektionsopgaver af naturområder, kystsikring m.m. Det kunne også tænkes, at vi kunne udfører opgaver for det offentlige med kontrol af randzoner, inspektion af gylletanke m.m. Det skal vi dog være varsomme med, fordi vi i mange tilfælde operere med modsatrettede interesser, og ville kunne miste vores primære kundegrundlag, som er landmanden. Noget der ikke er lavet beregninger på er miljøgevinsten, hvad er der sparet i forhold til naturen, og kan det give anledning til indtægter/omkostninger i fremtiden? Her tænkes på metoden, hvor der bliver handlet med co 2 kvoter, som er en del af klimapolitikken. Vil der i fremtiden komme en lignende udledningspolitik, hvor planteavlerne vil få refunderet, eller skulle betale for at anvende pesticider (kvoter)? Hvis det samme tænkes for næringsstoffer, ja så må det siges we have a real big case. Vi ser det som særdeles vigtigt, at interessegrupperne i brancherne går sammen og nedsætter et udvalg/organisation, som kan koordinere udviklingssteppene for at få mere skub i processen, præcis til landbruget - hvad mangler vi, hvor skal der sættes ind, og hvem gør hvad. så vi ikke oplever det samme som tidligere, at udviklingen stopper, fordi nogle af ledende ikke formår at komme videre. Regeringen er en vigtig medspiller, fordi de allerede har udstukket nogle mål, og det er utrolig vigtigt, at de giver landbruget en økonomisk indsprøjtning til projekterne. Der skal kanaliseres nogle flere forskningskroner til de enkelte delprojekter, og det er absolut en afgørende faktor for succes, at der politisk vilje og opbakning 67 (Vi har efter afslutning af opgaven set denne artikel, som netop handler om støtte til droneforskning). Og ser vi uden for DK s grænser, så har USA pt. store problemer med, at få lov til at anvende dem, dog er der nogle lempeligere regler på vej i I et brik-land som eks. Rusland, er der en politisk modvilje, og det er ellers her, der kunne være et stort potentiale med de enorme arealer de råder over. Da Patriotisk selskab rådgiver for store planteavlere i udlandet, kan det også give anledning til et marked der. Sidstnævnt tænker vi på de danske interesser, som er i gang der, det kunne give et endnu større forretningsområde for Ristdanuk AUV. 66 Kilde 24 a & b 67 Kilde 39 61

63 Vi er efter rapportens færdiggørelse via et interview med Rasmus Nyholt Jørgensen, blevet gjort opmærksom på, at der allerede er en virksomhed i gang med at forsøge at markedsføre sig med lige netop de opgaver, vi har beskrevet under analysen. Det ændrer ved forholdet i den snævre konkurrence. Virksomheden har ifølge Rasmus lige som os de samme problemer med at prissætte ydelsen og identificere merværdien for kunden. Dette interview skal anvendes til et tværfagligt- projekt. 62