Brændstofoptimering. Bachelorprojekt. Udarbejdet af: Guldberg Studienummer: A09538 Mikkel Duus Povlsen Studienummer: V08712

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brændstofoptimering. Bachelorprojekt. Udarbejdet af: Guldberg Studienummer: A09538 Mikkel Duus Povlsen Studienummer: V08712"

Transkript

1 Brændstofoptimering Bachelorprojekt Udarbejdet af: Morten Guldberg Studienummer: A09538 Mikkel Duus Povlsen Studienummer: V08712 Å r h u s M a s k i n m e s t e r s k o l e D e c e m b e r

2 Projekt titel: Projekt type: Udarbejdet af: Studie nummer: Klasse: Fagområde: Uddannelse: Uddannelse institution: Afleverings dato: Antal anslag: Normal sider: Vejleder: Praktikvirksomhed: Brændstofoptimering Bachelorprojekt. A09538 og V08712 A- klasse 6 Semester Maritime fag, maskinlære, el- teknik og organisation Maskinmesteruddannelsen Aarhus Maskinmesterskole 19. december ,3 sider af anslag Niels Ole Birkelund TUG Malta Ltd. Forside billede: Udarbejdet af: Morten Guldberg Mikkel Duus Povlsen Side 2 af 72

3 Abstract The report is based upon an internship at the Maltese Tugboat company, Tug Malta. The report describes the various factors affecting fuel consumption, the equipment used to monitor fuel consumption and new legislative concerns regarding preservation of the environment. The first part of the report is based upon three cases. These cases analyses the different operational patterns of a tugboat, harbor use and offshore use. The cases are based upon data from one of the tugs in Tug Malta s fleet, which has a fuel monitoring system. The cases seek to uncover a basis for fuel savings using this equipment and evaluate if investments should be made into installing the fuel monitoring system on the other tugs in the fleet. The cases conclude that there will be some economical savings in harbor use, if certain parameters are met. These parameters include reinstalling the monitoring panel in the tug masters line of sight, as well as a general instruction to the crew, in the use and principals of the system and how fuel savings could be attained. Bigger savings could be attained in the longer offshore trips. These trips have longer transit times, where the boat travel unloaded, in the sense of the ship is only moving its own weight. The cases regarding offshore use, shows that there will be an economic benefit in choosing a speed where the consumption is optimum. At a certain point of acceleration, the boat velocity is stalling when applying throttle. These cases shows that if a speed was selected before this phenomenon occurs a quantity of fuel is saved, without compromising the overall cost of the trip. The report furthermore describes the use of LNG technology in relation to the tug business and evaluates its use in this context. An economic perspective is used, describing the payback period of an investment of this sort. The investment will have a payback period of approximately 8 years. The investment is complicated by the lack of bunkering possibilities. The report also describe the use of hybrid technology in tugs, this technology optimizes consumption, as it seeks to keep generators and main engines at their most efficient consumption per kilowatt- hour. This is done through the use of an electrical motor/generator coupled at the shaft between the main engine and the thruster. The tug essentially runs on electrical power when it is transiting or idling, decreasing consumption by 30 %. This technology can be used with LNG or conventional diesel propulsion and the payback period is analyzed, to show when the large investment will be economically feasible. A LNG hybrid will have a payback period of 15 years and a diesel hybrid will Side 3 af 72

4 have a payback period of 20 years both scenarios compared to a conventional diesel powered tug. These large payback periods are due to the early stage of the technology, it is expected that the payback period will be more favorable as more investments will be made in technologies in the future. Side 4 af 72

5 Indhold ABSTRACT... 3 FORORD... 7 OM TUG MALTA... 7 PROJEKTET... 8 INDLEDNING... 9 FORMÅL... 9 PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING METODE AFGRÆNSNINGER USIKKERHEDER KAPACITET TIL OFFSHORE OPGAVER ST. ELMO SPINOLA ENGINEI SYSTEMET BRUG AF ENGINEI ERFARINGER MED ENGINEI TUG MALTAS ERFARINGER INTRODUKTION TIL CASES BØLGEMUREN AFLØNNING AF PERSONALE OG BRÆNDSTOF OMKOSTNINGER KRAV TIL UDLEDNINGER ENERGI EFFEKTIVITET Hvad er EEDI SEEMP Ship Energy Efficiency Management Plan RELEVANT FOR VIRKSOMHEDEN CASE 1 - ANALYSE AF HAVNEBRUG HAVNEBRUG CASE 2 - TUNESIEN EKSEMPEL PÅ BESPARELSE CASE 3 - PALERMO EKSEMPEL PÅ BESPARELSE DELKONKLUSION HAVNEBRUG OFFSHORE TURE ALTERNATIVE FREMDRIVNINGS METODER Side 5 af 72

6 LNG NATURGASSENS SAMMENSÆTNING LNG produktion UDBUD AF LNG SIKKERHED MASKINRUMMETS INDRETNING Gas sikkert maskinrum: Emergency Shutdown maskinrum: Forhold omkring tankene FORBRÆNDINGSMOTOR MED LNG ØKONOMI Tilbagebetaling Brændstof forbrug og priser Kursus og efteruddannelse Vedligehold Indkøb OPERATIONS RÆKKEVIDDE DELKONKLUSION LNG HYBRID TEKNOLOGI PRINCIP Diesel- elektrisk Det rene hybridkoncept ØKONOMI ANALYSE INDKØB DELKONKLUSION HOVEDKONKLUSION PÅ KORT SIGT PÅ LANG SIGT LNG Hybrid teknologi EFTERSKRIFT OG PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE FIGUR HENVISNINGER KILDER BILAGSLISTE Side 6 af 72

7 Forord Projektet tager udgangspunkt i praktikperioden fra den 20. august 2012 til den 26. oktober Praktikken blev afholdt ved firmaet Tug Malta, som er et privat ejet slæbebådsrederi på Malta. Rederiet er ejet af et større italiensk slæbebådsrederi, Rimorchiatori Riuniti. Følgende afsnit er skrevet som en introduktion til virksomheden, som er omdrejningspunktet for rapporten. I dette afsnit nævnes ting som er af interesse i forhold til opgaven og søger at give en baggrundsviden om virksomheden for at lette forståelsen for visse forhold i projektet. Om Tug Malta Rederiet råder over 8 slæbebåde, af forskellige årgange og trækkræft. Rederiet er derfor godt stillet i forhold til de opgaver som bådende kan forvente at få i havnen. På grund af de to seneste tilføjelser til flåden, er rederiet begyndt at bevæge sig ind på offshore markedet. Disse offshore job, er typisk af længere varighed og kræver mere af besætningens certifikater, samt skibets tilstand. De to nye tilføjelser til flåden, M/T Spinola samt M/T St. Elmo, disse to vil være omdrejningspunktet i denne rapport. Slæbebådene ligger to forskellige steder på Malta, i Marsaxlokk samt Marsa. Bådende der ligger i Marsaxlokk, ligger i container terminalen også kaldet Freeport. Her ligger typisk 3 både, som assisterer containerskibene der skal ind og ud af terminalen, samt olietankerne, som ligeledes ligger i nærheden af Freeport. I Marsa ligger vedligeholdelsesafdelingen og værkstedet. Der udføres på denne måde service og reparationer på de både der ligger her. Besætningen på havneopgaverne, udgøres typisk af en 3 mands besætning. En motormand, en dæksmand samt en skipper. Skipperen samt dæksmanden er typisk matroser af baggrund. Enkelte af dæksmændene har også baggrund som håndværkere fra jern og metal branchen. Skipperen har et kursus i at betjene en slæbebåd. Dette kursus/certifikat er begrænset til brug i havnen, samt et vist antal sømil uden for indsejlingen til havnen. Motormanden har typisk ligeledes en håndværksmæssig baggrund og har fået et kursus i de enkelte slæbebåde. Side 7 af 72

8 På de længere offshore jobs er det derfor nødvendigt at kalde en besætning ind med de nødvendige kvalifikationer. Enkelte af skipperne er uddannet og certificeret til at sejle vagt på åbent hav, og anvendes derfor også til offshore turene. På de længere ture skal der en maskinmester med, som er STCW certificeret til at kunne indgå i en besætning som maskinchef. Disse maskinchefer udlånes til Tug Malta, af det italienske moderselskab. Virksomheden er organiseret under to forskellige afdelinger under en administration. De to afdelinger er henholdsvis en teknisk afdeling, samt en operations afdelingen. Teknisk afdeling administrerer det daglige vedligehold, reparationer samt ombygninger. Operationsafdelingen administrerer chartring af bådende, samt formidling af opgaverne til besætningerne. Projektet Projektet er baseret på indsamlet viden samt samtaler med den tekniske ledelse i firmaet, gennem denne empiri, er grundlaget for det udarbejdede projekt. Gennem forløbet har vi mødt en masse åbenhed og velvilje i forhold til de emner vi selv gerne vil arbejde med. Vi vil gerne takke Tug Malta, og den tekniske ledelse, som har været utroligt behjælpelige med fremskaffelse af informationer samt at tage sig tid til at sætte os ind i alle dele af virksomhedens opbygning. Side 8 af 72

9 Indledning I dette projekt, undersøges mulighederne for en besparelse i brændstofforbrug på slæbebådene. Der anvendes Marine Gas Oil 1 ombord på skibene, dette brændstof er dyrt, og enhver besparelse mulig, bør derfor søges. I rapporten søges det at finde en besparelse ved hjælp af udstyr der findes ombord på St. Elmo, vi vil derudover perspektivere til fremtidige teknologier som vil kunne være besparende for slæbebåde. De fremtidige teknologier vil vi analysere, vurdere deres brugbarhed samt vurdere rentabiliteten i forhold til slæbebådsvirksomheden, Tug Malta. Analysen af driftstilstandene for bådene, er optegnet ved hjælp af brændstof- overvågningssystemet Enginei, som er udviklet af det britiske firma Royston Limited. Dette system har vi haft fri adgang til under hele semestret og dette anvendes til at eftervise en tendens til overforbrug for derved at lave et overslag på en mulig besparelse. I denne rapport fokuseres der på de længere offshore ture, som typisk indeholder længere transit ture til og fra slæbeopgavens sted, samt brug i havnen. Formål Formålet med dette projekt jf. undervisningsplanen for modul 31, Bachelorprojekt er: Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaring, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og problembehandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling 2 1 refereres til som MGO i resten af rapporten 2 Kilde 3 Side 9 af 72

10 Problemstilling Tug Maltas kompetencer har hovedsageligt bestået i at assistere skibe der er på vej i havn, eller på vej ud af havnen. I det seneste år har firmaet udvidet horisonten og er begyndt at træde ind i offshore industrien. Til dette formål har de to skibe, M/T St. Elmo og M/T Spinola. På deres seneste tilføjelse til flåden, St. Elmo, er der etableret et system til overvågning af brændstofforbruget. Dette system blev installeret som en test. Firmaet har ikke fundet anvendelse for systemet i dagligdagen. I projektgruppen er holdningen at dette system kan udnyttes bedre, og ønsker at evaluere om det skal eftermonteres på andre både i virksomheden og vurdere brugen af det i henhold til havne- og offshoreopgaver. Vi vil derudover, undersøge om fremtidige teknologier på området kunne være økonomisk attraktive for virksomheden. Yderligere vil vi i rapporten undersøge om der kan opnås en besparelse, ved brug af brændstofovervågningssystemet. Vi vil undersøge hvilke teknologier der kunne overvejes til nye slæbebåde på længere sigt og evaluere deres fordele og ulemper. Miljølovgivningen på området vil også blive behandlet i rapporten og lovgivnings indflydelse på området. Problemformulering På baggrund af ovenstående problem stilling har vi udarbejdet følgende problem formulering: Hvordan kan brændstofforbruget optimeres til virksomhedens aktiviteter, på kort og lang sigt? Metode Vi har gennem vores praktikperiode arbejdet ved slæbebådene i hele perioden. Her har vi fået de grundlæggende oplysninger om slæbebådenes maskineri og funktioner. Vi har desuden haft adgang til alt dokumentationen der omhandler disse. Ud fra denne dokumentation, har vi skabt os et overblik over hvilke emner der var interessante i forhold til projekt emnet. Efter praktikkens afslutning, har vi haft løbende kontakt med virksomheden, som har været meget villige til at svare på vores spørgsmål. Vi har haft fri adgang til brændstof- overvågningssystemet, EngineI. Hvert andet år afholdes en konference for virksomheder, som beskæftiger sig med bugser og bjærgning. Under disse konferencer, bliver der afholdt seminarer og foredrag, der fortæller om Side 10 af 72

11 hvad der rører sig i branchen. Disse foredrag afholdes som oftest af de større aktører på markedet. Efter disse konferencer, får deltagende virksomheder udleveret en mappe, med et referat af alle disse foredrag og seminarer og dette materiale har vi haft adgang til under praktikforløbet. Disse materialer samt de ansatte hos Tug Malta, har dannet den grundlæggende forståelse for hvad der rører sig i slæbebådsbranchen. Efterfølgende har vi søgt yderligere informationer på internettet for at udbygge og forstærke vores grundlæggende viden. Foruden konference materialerne, vil der blive søgt data fra internettet. Her kan være stor kvalitetsforskel i de sider der kan gøres brug af, og derfor er denne type viden indsamling kun gjort som supplerende, til grundlæggende viden fra studiet.. Der er søgt viden fundet i lærebøger, der er anskaffet i forbindelse med Maskinmester uddannelsen på Århus Maskinmesterskole. Disse bøger vurderes som værende almen kendte blandt Maskinmestre og Ingeniører, hvorfor kilderne anses for at være troværdige. De anvendte bøger og andre kilder vil kunne findes i projektets litteraturhenvisning. Side 11 af 72

12 Afgrænsninger Tug Malta modtager løbende forespørgsler på slæbebåde til længerevarende slæbeopgaver, væk fra Maltas kyster. Disse slæbeopgaver kaldes i denne rapport, samt internt i virksomheden, for offshore ture. Målet med disse ture er enormt varierende, da de rækker over længerevarende slæbeopgaver til bugsering/fastholdelse af nødstedte skibe. På grund af den meget varierende natur af opgaverne, fastlægger der ikke tariffer for opgørelse af disse ydelser. Prissætningen, sker ud fra en risiko analyse udført af virksomheden. Drejer opgaven sig eksempelvis om et nødstedt skib der skal bruge assistance, vil udbyderen af opgaven typisk betale slæbebådens udgifter i forbindelse med transport til stedet. Dette gøres for at sikre at skibet når hurtigst muligt frem. Der er på denne måde ingen økonomisk fordel for slæbebådsrederierne, i at sejle langsommere til stedet, da en forudsætning for kontrakten er den korteste mulige transport tid. Opgaven er derimod rettet imod de offshore ture, hvor slæbebåden er rekvireret til en opgave, hvor er kun betales for det udførte arbejde og ikke for transporten til stedet. Derfor tages der i opgaven den frihed, at rette besparelsen imod offshore turene. Der arbejdes i rapporten udelukkende med de to både Spinola og St. Elmo, som er de både i virksomheden der er udrustet til at arbejde offshore. De andre både vil derfor ikke blive behandlet, eller beskrevet i rapporten. Afgrænsninger i forbindelse med behandlede emner, behandles løbende i rapporten. Usikkerheder Gennem rapporten behandles usikkerheder løbende i forbindelse med analyse og beregninger. Dette gøres af overskuelighedsmæssige årsager, da de forholder sig til den kontekst hvor de er beskrevet. Side 12 af 72

13 Kapacitet til offshore opgaver Tug Malta råder over to slæbebåde, som er egnet til offshore brug, Spinola og St. Elmo. Disse vurderes egnet til opgaverne, da de har mulighed for at tage en større besætning ombord, som der kræves til disse længere ture. Trækkraften på bådene er naturligvis også udslagsgivende for bådenes egnethed til de enkelte opgaver. Virksomheden får løbende opgavetilbud som behandles af virksomhedens operative ledelse. Opgaverne der modtages af virksomheden, vindes oftest på grund af Maltas placering i Middelhavet. De er desuden hjulpet af deres italienske moderselskab, Rimorchiatori Riuniti. Moderselskabet har stor erfaring inden for offshore området, og enkelte af turene som Tug Malta har været involveret i, har været i samarbejde med moderselskabet. St. Elmo Denne båd er rederiets nyeste og blev leveret i år Den er som de fleste af rederiets både designet af de canadiske skibsarkitekter ved bureauet Robert Allan Ltd. Båden er en meget alsidig bådtype, der kan imødekomme såvel havneopgaver som offshoreopgaver. Båden er udstyret med to Caterpillar 2090 bkw motorer 3, to Caterpillar generatorsæt samt en havnegenerator. Fremdrivningssystemet består af to Rolls Royce Aqua Master azimuth propeller. Slæbebåden er bygget efter betegnelsen ASD (Azimuth Stern Drive), hvilket vil sige at azimut propelleren er placeret agter på skibet. Den har en samlet trækkraft på 75 tons fremad, og 71 tons agter. Båden er bygget på et værft i Spanien og er under konstruktionen fulgt løbende af virksomhedens tekniske ledelse. Yderligere tekniske specifikationer er vedlagt som bilag 2. St. Elmo er udført med et system, der kan overvåge brændstofovervågning, dette system ligger til grund for en del af vores analyse, der anvendes i casene. 3 Datablad for caterpillar motor bilag 3 Side 13 af 72

14 Spinola Spinola er virksomhedens største slæbebåd, i forhold til dæksplads og bådens dimensioner. Slæbebåden er desuden et Robert Allan design af typen AVT (Advanced Voith Tractor) Spinola blev bygget i år Skibet har to MAK hovedmotorer, på sammenlagt 5280 kw, og er udstyret med tre 150 kw dieselgeneratorer. Skibet fremdrives ved hjælp af et Voith Schneider system, som giver skibet 81 tons trækkraft. Skibet er designet med denne fremdrivningstype, da skibets oprindelige formål var en opgave der indebar at skibet skulle holde en bestemt position. Systemet giver en god manøvredygtighed, hvilket påskønnes ved slæbeopgaverne. Skibets størrelse giver dog en ulempe i forhold til opgaver i havnen, hvor mindre både vil kunne udføre opgaven med en højere smidighed. Yderligere specifikationer er vedlagt som bilag 2. Spinola anvendes fortrinsvist til offshore operationer, på grund af skibets størrelse og dermed sødygtighed. Skibet har desuden kapacitet til en besætning på op til 15 mand. Spinola har ikke installeret et system til overvågning af brændstofforbrug og det vil undersøges om dette vil kunne udgøre en økonomisk gevinst for virksomheden. Side 14 af 72

15 EngineI systemet Slæbebåden St. Elmo er konstrueret på et skibsværft i Bilbao, Spanien. Under konstruktionen blev Tug Malta kontaktet af firmaet Royston Ltd. De havde udviklet et system, der kunne overvåge brændstofforbruget ombord på skibe. Den tekniske afdeling hos Tug Malta, besluttede at prøve systemet ombord på St. Elmo for at evaluere mulighederne, inden de købte flere systemer til flådens andre skibe. Skibet var stadig under konstruktion da teknikerne fra Royston begyndte monteringen af systemet, hvilket gjorde monteringen nemmere. Brændstofovervågningssystemet EngineI, måler kontinuerligt brændstofforbruget på skibets motorer. Et display på broen viser brændstofforbruget således skipperen kan kontrollere forbruget. Systemet gemmer for hvert minut brændstofforbruget ved givne GPS koordinater, inklusiv hastigheden i det pågældende tidspunkt. Systemet består af tre hovedkomponenter Flowmetre, styreboksen og displayet. Figur 1 Illustrer EngineI bruger interfacet St. Elmo er udstyret med flow metre på følgende maskineri: 2 x Caterpillar 3516 hoved motorer. 2 x Caterpillar 6.6 generator set. 1 x Deutz BF4M1013M havne generator. På hver enkelt motor er der monteret flowmetre der måler brændstoftilførslen til den enkelte motor. På hovedmotorerne, er der monteret et flow meter på returløbet af brændstoffet. Det skyldtes at der tilføres en stor mængde brændstof til Caterpillar 3516 motorerne, da de benytter det store flow af brændstof som kølemedie af brændstofsystemet. EngineI systemet måler ved hjælp af de to flowmeter den forbrændte mængde brændstof, ved at udregne differensen mellem flowmetrene. For hvert 15 minut, overføres de lagrede data til en landbaseret server. Systemet overfører de lagrede data ved hjælp af mobilnettet (3G/GPRS). Hvis ikke der kan etableres forbindelse til Side 15 af 72

16 serveren, vil systemet forsætte med at lagre de målte værdier, indtil der kan etableres forbindelse til serveren igen. Displayet på broen giver kaptajnen mulighed for at se brændstof forbruget konstant. Placeringen af skærmen ombord på St. Elmo er uhensigtsmæssigt, da Skipperen ikke har muligheden for at se skærmen fra stolen, hvori han sidder under sejlads. Systemet der er monteret på St. Elmo koster engelske pund ( kroner, kurs 13/ ). Prisen inkluderer display, 10 flowmetre, styreenhed samt 3G/GPRS modem. Udover investeringen i EngineI systemet kommer der faste månedlige udgifter til Google Earth licens og et mobil abonnement til GPRS modemmet. 5 Brug af EngineI Fra Roystons hjemmeside, er det muligt at logge ind i EngineIs bruger interface. Ud fra interfacet på nettet, er det muligt at se skibets gennemsnitlige forbrug, operationstimer og gennemsnitlige hastighed over en given periode. Systemet gør det muligt at udvælge specifikke dage, hvis der ønskes en log over en bestemt tur. Ved hjælp af programmet Google Earth, kan der eksporteres en fil af GPS koordinater, der anvendes i Figur 2 Billedet er en grafisk illustration af en sejltur på Google Earth Google Earth. Programmet plotter ruten ind, så det er muligt at se den eksakte rute skibet har sejlet, kombineret med det specifikke brændstofforbrug, som vist på figur 2. Til udarbejdelse af case 1, 2 og 3, benyttede vi os af systemet til at klarlægge brændstof forbruget over operationen. Billedet til højre illustrer hvordan brændstof forbruget kan spores. 4 Kilde 4 5 Kilde 4 Side 16 af 72

17 Erfaringer med EngineI For at vurdere Tug Maltas mulige gevinst med installationen og brugen af dette system, kan andre virksomheders erfaringer med systemet vurderes. En artikel 6 fundet i Lloydslist beskriver Svitzers erfaringer med EngineI systemet. Lloydslist er et engelsk tidsskrift, som søger at informere omkring begivenheder i den maritime industri. Firmaet Svitzer har installeret EngineI systemet på store dele af deres flåde i engelske farvande. Svitzer er et verdensomspændende firma, som er specialiseret i slæbebåde. En del af virksomhedens kapacitet befinder sig i London og her er der ligeledes eksperimenteret med EngineI. Under etableringen af EngineI systemet, afviklede operations lederen i Svitzer et møde med firmaets skippere, for at informerer dem om tiltaget. Under mødet blev skipperne involveret i Svitzers nye tiltag om brændstofbesparelser. Svitzers filosofi omkring nyerhvervelsen var at de ikke ønskede at bestemme over skippernes måde at operere slæbebådene på. Det er ene og alene skipperens beslutning og dermed ansvar om hvordan opgaven udføres. Erfaringen i Svitzergruppen er at alene ved montering og skipperens mulighed for at se det aktuelle forbrug førte dette til en reduktion i brændstofforbruget. Skipperne var altså ansvarlige nok til selv at spare på brændstoffet, uden indgreb fra firmaet. Svitzer har sparet op imod 20 % 7 brændstof, på transit ture, efter eget udsagn 8. Svitzer udtaler at, implementeringen af EngineI systemet har gjort det mere overskueligt for operationsafdelingen at tilse hvordan brændstofforbruget udvikles. 9 6 Kilde 5 7 Kilde 5 8 Kilde 5 9 Kilde 5 Side 17 af 72

18 Tug Maltas erfaringer Efter samtale med den tekniske chef i virksomheden, forklarede han at firmaet ikke anvender systemet i den daglige operation. Han fortæller at det blev installeret på forsøgsbasis, for at afklare om det var muligt at øge brændstofbesparelsen. Tug Maltas filosofi omkring varetagelsen af sejladsen, er den samme som ved Svitzer. Det er op til skipperens temperament og vurdering af hvordan opgaven skal løses, der er udslagsgivende for hvor meget brændstof der bruges på transit turene, til og fra opgavens sted. Et panel på broen, viser informationer om brændstofforbruget i øjeblikket. Panelet giver en god indikation om forbruget, men er dog placeret uhensigtsmæssigt i forhold til skipperens plads. Det er derfor ikke muligt for skipperen under sejlads, at se det aktuelle brændstofforbrug. Dette resulterer i at systemet ikke kan anvendes til overvågningen af det aktuelle forbrug, af skipperen. Svitzers erfaringer med systemet, er lavet på baggrund af at skipperen konstant er bekendt med forbruget og på den måde opnår forståelse for metoder til brændstofbesparelse. Det er meget svingende hvor meget brændstof der bliver brugt på turene til og fra de skibe der skal assisteres. Det ses, ved at udlæse data fra forskellige ture, at skippernes adfærdsmønstre ikke er ens. Dette kan dog også være et udtryk for opgavens natur, og slæbebådens placering under den enkelte opgave. Hvis eksempelvis slæbebåden ligger agterfortøjret i forhold til skibet under bugsering, ligger slæbebåden i venteposition og skal kun lave enkelte korrektioner. Her vil brændstofforbruget sammenlignelig med en transit tur. Der er mange faktorer der spiller ind på brændstofforbruget, derfor må tilgangsvinklen til et ønske om besparelser være lig Svitzers filosofi omkring projektet, at sejladsen varetages som skipperen vurderer det mest hensigtsmæssigt. Panelets placering af burde derfor genovervejes, da det er skipperens eneste værktøj for at se aktuelt brændstofforbrug som et produkt af måden sejladsen varetages på. Figur 3 - Billede fra skipperens position, pilen viser hvor EngineI panelet er placeret Side 18 af 72

19 Implementeringen af EngineI systemet har indtil videre ikke haft nogen mærkbar effekt, da virksomheden ikke udnytter de muligheder der er forbundet med systemet Dette skyldtes til dels fordi at kaptajnerne, ikke er blevet informeret hvordan systemet fungerer. Derudover, sidder der ingen og overvåger hvor meget brændstof der bliver brugt. Kun den tekniske chef har log- in til systemet, og det bliver derfor ikke brugt i operations sammenhæng. Beslutningen om installationen af systemet, var teknisk afdelings afgørelse, da det typisk er folk fra denne afdeling, der overvåger konstruktionen af nyerhvervelserne. 10 Teknisk afdeling vurderede at der var en mulig besparelse forbundet med at installere dette system, da systemet kunne give et overblik over forbruget under sejladsen. Virksomheden har en hierarkisk struktur. Den afdelingsmæssige opdeling under topledelsen, er ikke kun hierarkisk, men også geografisk. Administration Operations afdeling Placeret i Floriana Teknisk afdeling Placeret i Marsa Figur 4 - Hierarkisk opdeling af virksomheden Dette udgør et problem, i dette tilfælde, da der ikke er nogle i den operationsmæssige del af virksomheden, der har log- in eller forståelse for EngineI systemet. Operationsafdelingen har ikke deltaget i beslutningen om implementeringen af EngineI systemet, og har ingen kendskab til systemet. En grundig præsentation af systemets anvendelses muligheder, bør derfor gives til den operationsmæssige afdeling, af teknisk afdeling. På denne måde kunne EngineI systemet anvendes mere i planlægningen. Ud fra systemet kan der tegnes en kurve af forbruget, ud fra denne kurve kunne en brændstoføkonomisk hastighed vælges, mulighederne forbundet med dette vil blive undersøgt og analyseret senere i casene i rapporten. 10 Kilde 6 Side 19 af 72

20 Introduktion til cases Vi vil i det følgende afsnit beskrive alle de elementer som har indflydelse på brændstof besparelsen. Dette afsnit skal ses som en læsevejledning til de efterfølgende cases da dette afsnit giver det læsemæssige overblik samt forståelse for casene. Casene er lavet ud fra forskellige ture som slæbebåden St. Elmo har deltaget i, da det er den eneste båd i Tug Maltas flåde med EngineI systemet installeret. Case 1 tager udgangspunkt i havneopgaver, case 2 og 3 tager udgangspunkt i denne båds offshore ture og analysen perspektiveres til en mulig installation af systemet på slæbebåden Spinola, da denne båd fortrinsvist anvendes til offshore ture. Bølgemuren Kurverne der anvendes i casene er optegnet fra dataene fra EngineI, og illustrerer tydeligt at ved forøgelse af hastigheden, rammes der et punkt hvor der ved forøgelse af motor effekten ikke opnås forøgelse af fart. Dette skyldes modstanden der modvirker et skibs fremdrivning udgøres af 4 forskellige komposanter, vandmodstanden som udgør % 11 af den samlede modstand. Vandmodstanden består af friktionen af det våde areal af skroget imod vandmasserne. Hvirvel modstanden som dannes af skibets bevægelse gennem vandet. Skibets fremdrivning danner også bølger, hvilket også betragtes som en modstand, derudover er luftmodstanden som virker mod den del af skroget der er oven vande, denne modstand udgør 10-2 % 12. Bølgemodstanden stiger kraftigt ved forøgelse af skibets fart gennem vandet, og når skroget har opnået en hvis fart gennem vandet, vil alt energiforøgelse til motorerne overgå til dannelse af bølger i vandet, frem for forøgelse af hastigheden på skroget. Denne effekt kaldes bølge muren, og ses tydeligt illustreret på en propeller kurve. Det er altså bølgemuren der søges at undgå, når skibets optimale fart gennem vandet skal findes Kilde 7 12 Kilde 7 13 Kilde 7 Side 20 af 72

21 Figur 5 - Propeller kurve Figur 6 Brændstofforbrug som funktion af hastighed Strømforhold og det lokale vejr vil desuden have en indflydelse på skibets fremdrivning og det er usikkerheder som dette der gør det vanskelligt at vurdere den enkelte skippers sejlads, da der er mange faktorer der spiller ind på skibets aktuelle brændstofforbrug. Generelt kan det dog ses på figurerne, at der vil være en besparelse i brændstofforbruget ved at reducere hastigheden 14. Besparelsen vil bestå i at reducere hastigheden med en mindre del, til fordel for en stor brændstofbesparelse, dette opnås ved at bevæge sig væk fra den stejle den af kurven. 14 Kilde 7 Side 21 af 72

Bilag 1 - Idégrundlag

Bilag 1 - Idégrundlag Bilag 1 - Idégrundlag Der er en stigende efterspørgsel på energioptimeringer indenfor marinebranchen og ønsket om at optimere el produktionen om bord på skibe. Også i form af nye krav fra IMO (SEEMP),

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen sætter i 20 to nye færger i drift på ruten Spodsbjerg Tårs. Skibene er bygget i Tyskland, og den nyeste teknologi er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!

Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! ! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning

Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Grøn strøm fra havn til skib Sluk for forureningen fra skibe i havn med landestrøm - fremtidens energieffektive og miljøvenlige forsyning Vær klar til at leve op til de kommende miljøkrav med landestrøm

Læs mere

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK

MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE A/S MERMAID MARINE SERVICE EQUIPMENT J.H. TEKNIK Stærk kompetencepartner Udviklingsstrategi Vi forventer, at det overordnet fokus på miljø, grønne regnskaber og generelle økonomiske besparelser i samfundet medfører et øget fokus på skrogrensning, propelpolering

Læs mere

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.

NOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future. NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.

Læs mere

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen

Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi. Chief Specialist Jakob Buus Petersen Reduktion af emissioner og driftsomkostninger i et større rederi Chief Specialist Jakob Buus Petersen Miljø og omkostningsbesparelser PAGE 2 : Ship Engineering New-building projects Engine Electrical Hull

Læs mere

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v.

*UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. *UDKAST* Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. I bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Green Ship of the Future

Green Ship of the Future Green Ship of the Future Green Ship of the Future Åbent samarbejde. Initieret af virksomheder der har samarbejdet i årtier. Projekt har været undervejs i mere end halvandet år. DCMT og Søfartsstyrelsen

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009

IT & Intelligent Energi ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 ISSH-Netværket 28. Oktober 2009 Dansk Energi Politisk Afdeling Richard Schalburg IT og energiforbrug IT og energibesparelser IT, energi og systemisk tænkning IT, energi og fremtiden Eksempel Slutbruger

Læs mere

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER

SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER Titel på bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr m.v. Der er tale om en

Læs mere

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne

Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000

Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Vejledning angående kontrakten

Vejledning angående kontrakten Vejledning angående kontrakten Kontrakten udarbejdet af Fredericia Maskinmesterskole er en minimumkontrakt, der kort beskriver hver af parternes forpligtigelser. Derudover er der vedlagt udsnit af bekendtgørelsen

Læs mere

Beskyt miljøet og bundlinjen

Beskyt miljøet og bundlinjen 23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for

Læs mere

Erfaringer og ideer til at udvikle og styrke samarbejdet mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner. v./ Henrik Marinussen.

Erfaringer og ideer til at udvikle og styrke samarbejdet mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner. v./ Henrik Marinussen. Erfaringer og ideer til at udvikle og styrke samarbejdet mellem private virksomheder og forskningsinstitutioner v./ Henrik Marinussen

Læs mere

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner Årgang 2014 (efterår 2014 til efterår 2015) ( med forbehold for ændringer)

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO

Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Skibsteknisk Selskab Skibsfart og klimaforandringer De aktuelle forhandlinger i IMO Arne Mikkelsen Danmarks Rederiforening De aktuelle forhandlinger i IMO Miljøstyrelsen har netop nævnt Mandatet fra Kyoto

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet

Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet v/ Michael Vihlmann Jensen, Danske Maritime Emissionskonference 22. november 2011 1 Danske Maritime er en brancheorganisation for dansk forankrede

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond?

Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Har Danmark brug for en maritim kompetencefond? Maritime HR & Crew management Konference 11. April 2013 Fritz Ganzhorn Direktør Søfartens Ledere 2.1.6. Overkapacitet Som det er fremgået, er

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16. marts 2015 Bilag 1: Business Case Jordbase ved Serena Sørensen Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Forvente

Læs mere

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud.

Hvis dette kunne have jeres interesse vil jeg meget gerne være behjælpelig med yderlig information og evt. tilbud. Dato: 06-2005 Hermed fremsendes uopfordret en brochure mappe med vores udstyr til måling af brændstof forbrug om borde på skibe. Jeg håber at i lige har tid til at gennemse det medsendte. Systemet har

Læs mere

En intelligent løsning til tilstandsovervågning af roterende og stempelmaskiner i marineindustrien

En intelligent løsning til tilstandsovervågning af roterende og stempelmaskiner i marineindustrien En intelligent løsning til tilstandsovervågning af roterende og stempelmaskiner i marineindustrien Skibsteknisk Selskab 8. Januar 2007 # 1 Agenda Baggrund og forventninger til pilotprojekt omkring online

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

MULIGHEDERNES UDDANNELSE MULIGHEDERNES UDDANNELSE Videncentret Gennem vores videncenter deltager vi i udviklingsprojekter sammen med både maritime og landbaserede virksomheder. Endvidere medvirker de studerendes praktik- og projektforløb

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014

Dokumentnavn: Bachelorprojekt - E2016 Dok.nr.: UV-vejl 014 Susanne Ketill Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 5 Formål Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved

Læs mere

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention

Mulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Bilagsmappe til projektet

Bilagsmappe til projektet Bilagsmappe til projektet 2015 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Data på fremdriftsmaskineriet/dieselgeneratorer... 2 Bilag 2 Skibets elektriske kedel... 3 Bilag 3 Tabel over timetal på motorer hos Stril Mariner

Læs mere

Rasmus Banke Banke Accessory Drives

Rasmus Banke Banke Accessory Drives Dakofa 2014 Rasmus Banke Banke Accessory Drives Agenda Lidt om Banke Accessory Drives Baggrund og produkter Meldgaard og Ringkøbing-Skjern kommune idriftsætter landets første Gas/El-hybrid Skraldebiler

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Lars Pedersen Januar 2013

Lars Pedersen Januar 2013 MAERSK SUPPLY SERVICE Bilagsrapport Energioptimering af kølevandssystem Lars Pedersen Januar 2013 Titelblad Forfatter: Rapportens Titel: Lars Pedersen Bachelor projekt 2012 - Optimering af kølevandssystem

Læs mere

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER

HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVORDAN SER DONG ENERGY FLEKSIBILITET PÅ TVÆRS AF SEKTORER Fleksibiliet som en parameter til styrket konkurrenceevne for vores kunder 30. November 2016 Mikkel Sjølin Kiil, Vice President, DONG Energy B2B

Læs mere

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN

Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN Bilagsmappe RØGPROBLEMER I TOMGANG PÅ BAYARD KLASSEN Mogens Ebsen E20122067 Michael Jørgensen E20122048 FREDERICIA MASKINMESTERSKOLE 11/12-2015 Indhold Bilag 1 Projektskabelon... 4 Bilag 2 Installationstegning

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1

Borgeren i centrum. Input flyttes fra myndighed til borger. Borger. Myndighed. 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Borgeren i centrum Myndighed Borger Input flyttes fra myndighed til borger 5. feb. 2012 FlexDanmark 1 Handicapkørsel Flextur/Teletaxa Patient befordring Kommunalkørsel Flexdanmark PLANLÆGNING Skolekørsel

Læs mere

Green Passenger Ferries

Green Passenger Ferries - Your professional maritime partner Faaborg Værft A/S Værftsvej 7, DK-5600 Faaborg, Tlf: +45 62 61 21 10 www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Sjövägen delivered to Ballerina AB located in Stockholm,

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Elfærgepræsentation. Case study Ærø 17 september 2014. September 2014 www.greenferryvision.dk Side 1

Elfærgepræsentation. Case study Ærø 17 september 2014. September 2014 www.greenferryvision.dk Side 1 Elfærgepræsentation Case study Ærø 17 september 2014 September 2014 www.greenferryvision.dk Side 1 Vil investering i elfærger kunne betale sig? Nøgletal for energiomkostning målt ved propel 2014 *Distributionsomkostninger

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

Strategisk og taktisk netværksplanlægning. DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen

Strategisk og taktisk netværksplanlægning. DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen Strategisk og taktisk netværksplanlægning DTU Transport 4. maj, 2010 Oli B.G. Madsen og Martin W. Andersen Agenda DTU Transport - forskning og undervisning i maritim transport Introduktion til netværksdesign

Læs mere

TUR s Krankonference 28 april 2010

TUR s Krankonference 28 april 2010 TUR s Krankonference 28 april 2010 Nyt maskindirektiv pr 29-12-2009 Ny kran-standard EN 12999 Ved: Jens Poulsen, Teknisk chef SAWO A/S, Medlem af DS/S-353 Nyt maskindirektiv pr. 29-12-2009 Nyt maskindirektiv

Læs mere

Contract for the Trainee Service Period for Students for the Bachelor of Technology Management and Marine Engineering

Contract for the Trainee Service Period for Students for the Bachelor of Technology Management and Marine Engineering Contract for the Trainee Service Period for Students for the Bachelor of Technology Management and Marine Engineering This contract is agreed upon by Fredericia School of Technology Management and Marine

Læs mere

Præsentation af Anders Nielsen & Co A/S (ANCOTRANS) D. 24/10 2013

Præsentation af Anders Nielsen & Co A/S (ANCOTRANS) D. 24/10 2013 Præsentation af Anders Nielsen & Co A/S (ANCOTRANS) D. 24/10 2013 Historie Familieejet siden 1882 Startede i Frihavnen i København Kontor i Århus siden 1982 Kontor i Hamburg siden 1/4 2008 Kontor i Gøteborg

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer 1. Formål: At dokumentere, at fartøjet i vandfyldt tilstand kan holde sig flydende med et fribord på minimum 50 mm. 2. Ækvivalent regel /

Læs mere

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Deloitte Business Consulting A/S Introduktion: Nikolaj Stakemann Manager, Deloitte Business Consulting Fokusområder

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Få firmaets næste maskinmester i praktik. Maskinmesteruddannelsen Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec.

Få firmaets næste maskinmester i praktik. Maskinmesteruddannelsen Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec. Få firmaets næste maskinmester i praktik Maskinmesteruddannelsen Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 martec@martec.nu www.martec.nu Introduktion Maskinmesteruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse,

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner

Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner Energi- og olieforum Studie om danskernes bilvaner April 2013 2013 Side 1 Hypoteser: Transportvaner / bilens rolle 2013 Side 2 HYPOTESE TRANSPORTVANER/BILENS ROLLE: Flertallet af danskere føler sig dybt

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Miljø, klima og forretningsudvikling i godstransport 24. Oktober 2013 IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element Sustainability Manager, IKEA Jonas Engberg Visionen At skabe en bedre

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING

Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING [Skriv tekst] [Skriv tekst] Proces Styring STF-1 til BalTec Radial Nittemaskine med RC 20 STYRING Brugsanvisning Introduktion Styringen og overvågningen af processer med henblik på kvalitetssikring er

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9

DAFA s. HACCP-guidelines. I henhold til DS 3027. DAFA Side 1 af 9 s HA-guidelines I henhold til DS 3027 Side 1 af 9 s HA guidelines for Operatører. Afsnit 1 1.1. Hvad er HA? Side 3 1.2. HA-processen Side 4 1.3. Flowdiagram for HA-systemet Side 5 1.4. Kontrol og rapportering

Læs mere

Forskningsnetkonference

Forskningsnetkonference Data center eller serverrum optimering for energiforbrug og Total Cost of Ownership Forskningsnetkonference November 2010 Niels E. Raun niels.raun@globalconnect.dk Oversigt Total Cost of Ownership: investering

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S

Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Muligheden for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse hos vognmænd, ved hjælp af teknologi v/ Erik Bo Hansen, Økonomidirektør i Wuxus A/S Workshop om udfordringer og konkrete muligheder for erhvervstransporten

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere