Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis"

Transkript

1 Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression (2), angsttilstande (3) og funktionelle tilstande er der sket en vis præcisering af, hvilke psykometriske test der i dag betragtes som»fagligt anerkendte«. Scorer fra tre af skemaerne (MMSE, MDI og ASS) kan uden videre indføres i lægesystemernes laboratorieskema. Udviklingen går i dag mod en digitalisering af de psykometriske test, så de i frem vil kunne besvares via computere, tablets eller smartphones. I Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer for henvisning til psykolog er det anført at patientens diagnose skal underbygges med en psykometrisk test. De nye krav gennemgås også i artiklen. Kaj Sparle Christensen er praktiserende læge, ph.d., seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus. Forfatters adresse Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 2, Bygn. 1260, 8000 Aarhus C. 714 Udviklingen i brugen af psykometriske test Brugen af ydelse 2149, der dækker over anvendelsen af fagligt anerkendte psykometriske test, er stigende i almen praksis. Som det fremgår af Figur 1, er forbruget af ydelsen mere end fordoblet over de seneste fem år; således blev den anvendt gange i Ydelse 2149 blev indført i 2006 som afløsning for ydelser til ICD-10-diagnostik af depression og Hamiltons depressionsskala til målilng af depressioners sværhedsgrad. Hvornår anvendes psykometriske test? Psykometriske test anvendes, når anden forklaring på patientens symptomer og funktionsbegrænsninger er bedst muligt udelukket. ICD- 10s hierarkiske struktur giver god mening som diagnostisk algoritme: 1) udred evt. somatisk årsag til patientens symptomer, 2) afdæk evt.

2 Figur 1 / Udviklingen i forbruget af ydelse 2149»Fagligt anerkendte psykometriske test«i almen praksis. Antal psykometriske test (ydelse 2149) Årstal misbrug af alkohol eller stoffer, 3) overvej psykose (hallucinationer, vrangforestillinger, bizar adfærd), 4) afdæk mistanke om depression ved at spørge ind til depressive kernesymptomer (nedtrykthed, manglende interesse og træthed), 5) afdæk angsttilstande ved at spørge ind til bekymringer, nervøsitet og undvigeadfærd og 6) udred funktionelle tilstande ved at afdække antallet af medicinsk uforklarede somatiske symptomer og patientens helbredsangst. Mini Mental State Examination Anton er 73 år gammel. Han kommer kun sjældent i klinikken, men ledsages i dag herind af sin ægtefælle, som synes, at han er blevet noget glemsom. Anton er pensioneret skolelærer og havde tidligere altid styr på sine aftaler, men skal nu ideligt krydstjekke med hustruens kalender. Under samtalen er det hustruen, som fører ordet. Anton medgiver at være noget besværet af sin svigtende hukommelse og ser spørgende på hustruen, da du spørger ham, hvor længe det har stået på. Anders føler sig i øvrigt sund og rask, han får ingen fast medicin og har intet dagligt alkoholforbrug. Syn og hørelse skønnes intakt. I aftaler tid til relevant blodprøvescreening og demenstest (se Figur 2). I afkodningen af Mini Mental State Examination (MMSE) anvendes en sumscore på 24 som skæringsværdi mellem demens (0-24) og ikkedemens (25-30). Med det anførte skæringspunkt har testen ifølge en nylig dansk undersøgelse (4) en sensitivitet på 85% og en specificitet på 100%. Testen er med andre ord bedre til med sikkerhed at udelukke demens end til med sikkerhed at fastslå en sådan. Major Depression Inventory Ulla er 35 år gammel og alene med to piger på ti og 12 år. Ulla arbejder som freelancejournalist. Hun har i længere tid følt sig konstant træt og 715

3 Psykiatri i almen praksis Figur 2 Navn: Evalueringsdato: CPR: Undersøgt af: Score Maks. point Orientering Genkaldelse 1 Hvilket/n? 5 Spørg efter de 3 genstande, Årstal? 1 Årstid? 1 Dato? 1 Sprog Score Maks. point som blev gentaget get før. Giv 1 point for hvert korrekt svar. 3 Ugedag? 1 6 Benævn et armbåndsur og Måned? 1 blyant 2 2 Hvor er vi? 7 Gentag følgende sætning: Land? 1 Landsdel? 1»Ingen over, under eller ved siden af«by? 1 8 Følg en ordre på 3 trin: Adresse? Etage 1 1 1»Tag papiret i højre hånd, fold det på midten og læg det på gulvet«3 Registrering 9 Læs og adlyd følgende: 3 Nævn 3 genstande: (æble, bord og mønt). 1 sekund til at sige hver af dem. Spørg så patienten efter alle 3, efter at man har sagt dem. Giv 1 point for hvert korrekt svar. Gentag så ordene, indtil han/hun lærer alle 3. 3 Tæl antallet af forsøg og skriv det her: Registrering (vis et stykke papir pir med teksten:»luk ØJNENE«) Skriv en sætning: (Udføres på bagsiden) Eftergør denne tegning: (Udføres på bagsiden) »100-7«-prøven 1 point for hvert korrekte svar. Stop efter 5 svar Alternativt: (Stav ordet SPAND bagfra) 5 Maks. point Total score: 30 Månedsskrift for almen praksis september ked af det. Hun kommer let til at græde og har haft tanker om, at livet ikke er værd at leve. Hun har ingen planer om at begå selvmord og ville aldrig kunne gøre det gå grund af hensynet til pigerne. Hun har selv tænkt på, om hun kunne have en depression. Hendes mor har haft tilbagevendende depressioner. Svarer Ulla positivt på mindst to af tre kernesymptomer, vil en depressionsudredning med støtte af Major Depression Inventory (MDI)-spørgeskemaet være relevant (Tabel 1). Bemærk, at kernesymptomerne (1-3) skal være til stede det meste eller hele, mens ledsagesymptomerne (4-10) blot skal være til stede mere end halvdelen for at bidrage til diagnosen. MDI-spørgeskemaet anvendes her som støtte i den diagnostiske proces

4 og til fortsat monitorering af patientens tilstand ud fra en beregnet sumscore (0-50). En ændring i sumscoren på 10% anses for at være klinisk betydende. Angst-Symptom-Spørgeskemaet Helle er 25 år gammel. Hun kommer uanmeldt i klinikken ledsaget af en ældre mand. Hun er hyperventilerende, svedende og bleg og fortæller, at hun har det meget dårligt. Hun kommer hurtigt ind i konsultationen. Fortæller, at hun på vej til jobsamtale pludselig blev voldsomt utilpas med hjertebanken og svedudbrud. Fik tanker om, at hun var ved at dø, og bad en tilfældig forbipasserende om hjælp. Hun har ingen smerter nogetsteds og er ellers sund og rask. Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser afklares som ovenfor omtalt. Klinisk er Helles tilstand forenelig med panikangst, men andre og eventuelle samtidige nervøse lidelser kan udredes ved hjælp af Angst-Symptom-Spørgeskemaet (ASS) (Tabel 2). ASS anvendes her i den differentialdiagnostiske udredning og til fortsat monitorering af patientens tilstand ud fra en beregnet sumscore (0-50). Den specifikke angstdiagnose stilles med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier, som de er beskrevet i ICD-10 jf. (3). Tabel 1 / Major Depression Inventory. Nedennævnte spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger. Du bedes sætte kryds i det felt, som bedst svarer til, hvordan du har haft det. Hvor stor en del Hele Det meste af Lidt over halvdelen Lidt under halvdelen Lidt af 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 4. Har du haft mindre selvtillid? 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. at læse avis eller følge med i fjernsyn? 8a. Har du følt dig meget rastløs? 8b. Har du følt dig mere stille? 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 10a. Har du haft nedsat appetit? 10b. Har du haft øget appetit? Afkodning Kernesymptomer: spørgsmål 1-3 Ledsagesymptomer: spørgsmål 4-10 Af ledsagesymptomerne 8a/8b og 10a/10b medregnes det med den højeste score. Diagnose Let depression: 2 kernesymptomer + 2 ledsagesymptomer Moderat depression: 2 kernesymptomer + 4 ledsagesymptomer Svær depression: 3 kernesymptomer + 5 ledsagesymptomer På intet tidspunkt 717

5 Tabel 2 / Angst-Symptom-Spørgeskemaet (ASS). Spørgsmål 1 (GAD) Igennem de sidste 2 uger, hvor stor en del har du Været nervøs, anspændt eller følt indre uro? Hele Det meste Lidt over halvdelen Lidt under halvdelen Lidt af På intet tidspunkt Spørgsmål 2 (GAD) Spørgsmål 3 (AF) Spørgsmål 4 (PA) Spørgsmål 5 (PA) Spørgsmål 6 (OCD) Spørgsmål 7 (OCD) Spørgsmål 8 (SF) Spørgsmål 9 (PTSD) Spørgsmål 10 Været meget bekymret over selv de mindste ting i din dagligdag? Været nødt til at undgå visse ting, steder eller aktiviteter fordi de er angstprovokerende? Haft tilløb til angstanfald (panik)? Haft egentlige angstanfald (panikangst) Haft gentagne ubehagelige tvangstanker, du ikke kan få ud af hovedet? Været nødt til at kontrollere alt, hvad du gør, eller gentage de samme handlinger igen og igen? Været meget genert, f.eks. når du spiser eller taler, mens andre ser på dig? Haft tilbagevendende tanker eller erindringer om en meget voldsom oplevelse? Haft svært ved at udføre dine daglige aktiviteter pga. disse symptomer? Ved fortolkningen af ASS skal man først undersøge, om item 10 (symptomernes påvirkning på de daglige funktio- ner) er scoret med 3 eller mere. Såfremt dette er tilfældet, undersøger man, hvilket af de ni angstsymptomer der har den højeste score, og herefter, om der er en score på de tre øverste symptomer, som er de egentlige angst- symptomer. Man kan naturligvis benytte totalscore ved måling af effekten af den behandling, der tilbydes. AF: agorafobi/undvigeadfærd GAD: generaliseret angst/generel angst OCD: obsessiv kompulsiv lidelse PA: panikangst PTSD: posttraumatisk belastningsreaktion SF: socialfobi 718 Common Mental Disorder Questionnaire Anita er 52 år gammel. Hun har haft talrige henvendelser til klinikken på grund af forskellige fysiske symptomer. Hun fremtræder hverken særligt trist eller bekymret. Mere plaget af vekslende symptomer fra flere organsystemer. Hun forekommer at være grundigt somatisk udredt og har været indlagt flere gange, uden at der er fundet tegn til specifik organisk sygdom. Forskellige diagnoser som elallergi, parfumeallergi og fibromyalgi har været ventileret. Symptomatisk behandling har ikke

6 Tabel 3 / Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ). I de sidste 4 uger, hvor meget har du været generet af Slet ikke Lidt Noget 1. Hovedpine? 2. Svimmelhed eller tilløb til at besvime? 3. Smerter i hjerte eller bryst? 4. Lavtsiddende rygsmerter? 5. Kvalme eller uro i maven? 6. Muskelsmerter? 7. At du har svært ved at få vejret? 8. Anfald af varme eller kuldefornemmelser? 9. Følelsesløshed eller en snurrende fornemmelse i kroppen? 10. En klump i halsen? 11. At du føler dig svag i kroppen? 12. At dine arme eller ben føles tunge? 13. Bekymringer over, om der er noget alvorligt galt med din krop? 14. Bekymringer over, om du selv lider af en sygdom, som du har hørt eller læst om? En hel del 15. Mange forskellige slags smerter 16. Bekymringer over, om du lider af en alvorlig sygdom? 17. Mange forskellige sygdomssymptomer? 18. Tanken om, at lægen måske tager fejl, hvis han siger, at der ikke er noget at bekymre sig om? 19. Bekymringer om dit helbred? 20. At du pludselig bliver bange uden grund? 21. Nervøsitet eller indre uro? Anfald af rædsel eller panik? 23. At bekymre dig for meget? 24. At føle dig nedtrykt? 25. En følelse af ingenting at være værd? 26. Tanker om at gøre en ende på dit liv? 27. En følelse af at være fanget i en fælde? 28. At føle dig ensom? 29. Selvbebrejdelser? Har du nogensinde inden for det sidste år Nej Ja 30. Tænkt, at du skulle skære ned på dit alkoholforbrug? Ladet dig irritere over, at andre kritiserede dit alkoholforbrug? Følt skyld over dit alkoholforbrug? Straks fra morgenstunden taget en genstand for at berolige nerverne eller for at komme dig over dine tømmermænd? Normalværdier for summen af pointscore i CMDQ: Symptomtjekliste (spørgsmål 1-12): < 6 Helbredsangst (spørgsmål 13-19): < 2 Angsttilstand (spørgsmål 20-23): < 2 Depression (spørgsmål 24-29): < 3 Alkoholproblem (spørgsmål 30-33): < Virkelig meget 719

7 Psykiatri i almen praksis haft effekt på Anitas symptomer. Hun har forsøgt sig med mange former for alternativ behandling, men alt sammen uden held. Anita blev førtidspensioneret for to år siden fra ufaglært arbejde, men har aldrig fået det rigtig godt. I udredningen af Anitas tilstand kan Common Mental Disorder Questionnaire (CMDQ)-skemaet bidrage til at differentiere mellem bodily distress syndrome, helbredsangst, andre angsttilstande, depression og alkoholproblemer (Tabel 3). CMDQ kan som de andre instrumenter anvendes til at monitorere tilstanden over tid. Andre psykometriske test Praktiserende læger anvender i dag andre psykometriske test end de her viste. Fordelen ved at begrænse udbuddet af psykometriske test er, at tolkningen standardiseres, og mulighederne for kvalitetssikring og forskning forbedres. Andre hyppigt anvendte psykometriske test er f.eks. Becks Depression Inventory (BDI) og Bechs Anxiety Inventory (BAI): skemaer, som det ofte giver god mening at bruge, når man praktiserer kognitiv adfærdsterapi. Hamiltons depressionsskalaer er fortsat nyttige til graduering og monitorering af affektive tilstande. Imidlertid afhænger måleusikkerheden på bedømmerskalaer her ikke kun af patientens, men også af lægens (bedømmerens) vurdering. Anvendelsen af bedømmerskalaer forudsætter derfor en vis oplæring og rutine, for at vurderingen kan blive tilstrækkeligt præcis. Månedsskrift for almen praksis september 2012 Boks 1 / Kriterier, der skal være opfyldt, før henvisning af patienter med depression til psykolog iht. Sundhedsstyrelsens vejledning (5). 1 Diagnostisk interview: Patienten bør interviewes med udgangspunkt i de diagnostiske kriterier for depression over mindst to samtaler. 2 Somatisk undersøgelse: Patienten bør være udredt som beskrevet i DSAM s klini- ske vejledning om unipolar depression. 3 Differentialdiagnoser: Somatiske og psykiatriske differentialdiagnoser bør være udelukket som primær sygdom. 4 Psykometrisk test: Depressionens sværhedsgrad bør vurderes ved hjælp af psy- kometrisk test. Depressionsgraden skal være let til moderat for, at patienten kan henvises til psykolog med tilskud. 5 Funktionsevne: Funktionsevnen n skal være nedsat i lettere til moderat grad på grund af depressionen den nedsatte funktionsevne kan f.eks. vise sig ved isola- tionstendens, vanskeligheder ved at gå på arbejde på grund af depression eller ved hukommelses- og koncentrationsbesvær. Derudover skal der før henvisning til praktiserende psykolog tages stilling til, om patientens behov bedre varetages ved: støttende samtaler eller samtaleterapi hos den praktiserende læge (evt. kombine- ret med farmakologisk behandling) et mere tværfagligt tilbud (end almen praksis og praktiserende psykolog) henvisning til psykiater (f.eks. ved tvivl om diagnose/behandling,eller ved kom- pliceret sygdom). Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for depression, men har symptomer på f.eks. stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. 720

8 Patienter, der ikke opfylder de diagnostiske kriterier for depression, men har symptomer på fx stress, personlighedsforstyrrelse eller funktionelle tilstande, kan ikke henvises til psykologbehandling med tilskud. Foto: Colourbox. Psykometrisk testning før psykologhenvisning I dag er der mulighed for at henvise patienter over 18 år med let og moderat depression til psykologbehandling med 60% offentligt tilskud til behandlingen. Et lignende tilbud er indført for patienter i alderen år med let til moderat angst. Sundhedsstyrelsen har i faglige retningslinjer indskærpet, at patienten bør udredes grundigt inden henvisning til ordningen (5). Diagnosen bør således være underbygget med en psykometrisk test (MDI, ASS eller Hamilton), og resultatet bør være noteret i henvisningen. Især deprimerede patienter bør interviewes over mindst to samtaler (med 1-2 ugers interval) for at sikre depressionsdiagnosen inden henvisning. Hvor valide er de psykometriske test? CMDQ er som den eneste af de omtalte test valideret til brug i almen praksis. MMSE og MDI er begge validerede, men ikke i dansk almen praksis. ASS er konstrueret ud fra flere specifikke validerede angstspørgeskemaer, men er ikke valideret i den foreliggende udgave. Indtil videre må vi derfor slå os til tåls med, at spørgeskemaerne ligger tæt op ad de diagnostiske kriterier, og at de sikrer os en systematisk indsam- 721

9 Psykiatri i almen praksis ling af vigtig information. En digitalisering af instrumenterne vil uden tvivl kunne facilitere en regelret validering af skemaerne. Som med andre laboratorietest afhænger meget af lægens tolkning. Personligt beder jeg altid patienten om at besvare skemaet i konsultationen. Hastigheden, hvormed patienten besvarer skemaet, giver et indtryk af patientens begavelse, psykomotoriske tempo og evne til at koncentrere sig. En særlig udfordring er patienter, der er såkaldte extreme raters, dvs. patienter, som enten ingen symptomer oplever, eller som har (næsten) alle symptomer hele. Patienter med personlighedsforstyrrelser eller tilpasningsreaktioner vil kunne udvise store udsving i deres besvarelser fra dag til dag. Er man i tvivl, vil det ofte være en god ide at gentage undersøgelsen, f.eks. en uges tid senere. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Se også supplerende materiale fra MediBox Demens 1. konsultation Demens 2. konsultation Demens 3. konsultation Depressionsfunktionen ICD 10 kriterier, MDI, Hamilton depressionsskala, Geriatrisk depressionsskala Litteratur 1. Dansk Selskab for Almen Medicin. Identifikation og udredning af demens og demenslignende tilstande i almen praksis. København: DADL, Dansk Selskab for Almen Medicin. Unipolar depression - diagnostik og behandling. 2. udgave ed. København: Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Almen Medicin. Angsttilstande - diagnostik og behandling. København: Dansk Selskab for Almen Medicin, Kørner EA, Lauritzen L, Nilsson FM et al. Mini mental state examination. Validering af en ny dansk udgave. Ugeskr Læger;170: Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog - for patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst. Kap2HenvDeprv2.pdf Månedsskrift for almen praksis september

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præ Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i undersøgelsen og den senere opfølgning

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.

RCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer. DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een af

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Rapporten er udarbejdet af: Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. Marie Mortensen, ph.d.-studerende, MSPH

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

Angst hos børn og unge

Angst hos børn og unge PROJEKT TRIVSEL november 2015 Angst hos børn og unge Ambulant team for børn og unge med angst og OCD Specialpsykolog Sissel Brønserud Ambulantsygeplejerske Tina Andersen Hvad er angst? En række af symptomer

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?

Navn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre? Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012. udgave, j 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet

ADHD. Personer med ADHD har typisk følgende (kerne)symptomer: Uopmærksomhed Overaktivitet Impulsivitet ADHD ADHD ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en udviklingsforstyrrelse i hjernens funktion, som giver problemer ift. opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD kan gøre det svært at

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Psykiatri i almen praksis

Psykiatri i almen praksis Psykiatri i almen praksis Odense, 2015 Kaj Sparle Christensen Aktuel organisering Psykolog tilskudsordning (60%) Patient med mental lidelse Psykolog selvbetaler, sundhedsforsikring Egen læge Psykolog tilskudsordning

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110

Eksamensopgave modul 4. Februar 2011. Hold Erg 110 Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Eksamensopgave modul 4 Februar 2011 Hold Erg 110 1 Case 1, Borger med somatiske problemstillinger Britta Jensen er en kvinde på 62 år, hun er tidligere

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere