Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m.
|
|
- Grethe Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning om menighedsråds, provstiudvalg og stiftsråds medvirken ved ansættelse i henholdsvis præste- og provstestillinger m.m. 1. Indledning Med bekendtgørelse nr. xx af xxxxx 2013 har ministeren for ligestilling og kirke fastsat regler om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m. Med bekendtgørelse nr. xx af xx har ministeren for ligestilling og kirke fastsat regler om stiftsråds og provstiudvalgs medvirken ved ansættelse i provstestillinger m.m. Med cirkulære af xx.xx 2010 har Ministeriet for Ligestilling og Kirke fastsat regler om opslag, besættelse af og ansættelse i præste- og provstestillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis. Reglerne i bekendtgørelserne og cirkulæret vedrører menighedsrådet, provstiudvalgets og stiftsrådets medvirken, biskoppens og stiftsadministrationens rolle ved ansættelse i præste- og provstestillinger. I denne vejledning er nærmere beskrevet indstillings- og afstemningsregler, regler for mindretalsbeskyttelse og for besættelse af præstestillinger uden opslag. 2. Indstillingsregler for præstestillinger Ved besættelse af sognepræstestillinger (som ikke er knyttet til en provstestilling), stillinger som overenskomstansat sognepræst med mere end 1 års varighed og en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse samt ved konstitutioner i et år eller mere i sognepræstestillinger skal menighedsrådet afgive en indstilling til ministeren for ligestilling og kirke om stillingens besættelse. Ved besættelse af stillinger i op til et år skal menighedsrådet afgive en udtalelse. Ansættelseskompetencen er delegeret til biskoppen. Ved disse ansættelser sondres der mellem ansættelser i op til et års varighed i en ny stilling og konstituering i op til et års varighed i en eksisterende tjenestemandsansat eller overenskomstansat sognepræstestilling. Menighedsrådets indstilling afgives på baggrund af afstemning foretaget på et menighedsrådsmøde, hvor alene menighedsrådets valgte medlemmer og medarbejderrepræsentanten har adgang til at være til stede. Det er alene menighedsrådets valgte medlemmer, som har stemmeret, og stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Efter indstillingsmødet tilføres indstillingsmødets resultat i beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere med angivelse af tydeligt navn. Af beslutningsprotokollen skal endvidere fremgå antal ordinære medlemmer af menighedsrådet/ene, hvem der var fraværende, hvem der var indtrådt som stedfortrædere samt stemmefordelingen for hver afstemning. Har flere menighedsråd medvirket ved indstillingen skal oplysningerne tilføres for hvert enkelt menighedsråd. Afstemningen foregår på følgende måde: Ved denne afstemning kan der stemmes på alle ansøgerne. En ansøger, der får mere end halvdelen af de afgivne stemmer, indstilles som nr afstemning (skal altid foretages) Hvis ingen ansøger får mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er der ikke ved denne afstemning taget stilling til, hvem der skal indstilles som nr. 1. Der er derimod ved denne afstemning foretaget følgende begrænsning i kredsen af ansøgere, der kan stemmes på ved de følgende afstemninger: Hvis der kun er faldet stemmer på en ansøger, skal denne ansøger omfattes af den endelige indstilling, og der skal ved de følgende afstemninger inddrages yderligere ansøgere i afstemningsforløbet, indtil indstillingen omfatter to ansøgere. Hvis der er faldet stemmer på to eller flere ansøgere, kan der ved de følgende afstemninger alene stemmes på disse ansøgere. Ved denne afstemning afgøres, hvem der skal indstilles som nr. 1 - eller som nr. 2, hvis nr. 1 allerede er udpeget ved 1. afstemning. 2. afstemning (skal altid foretages) Den, der opnår flest stemmer, er indstillet som nr. 1 eller - hvis nr. 1 er udpeget allerede ved 1. afstemning - som nr. 2. Ved stemmelighed bliver de pågældende indstillet sideordnet som nr. 1 henholdsvis nr. 2. Hvis to ansøgere indstilles sideordnet som nr. 1 eller som nr. 2, foretages der ikke yderligere afstemning. I pastorater med kun én præstestilling kan der dog stemmes på samtlige
2 ansøgere ved 2. afstemning. Afstemningen foretages kun, hvis der ikke allerede ved 2. afstemning er indstillet de nødvendige ansøgere. 3. afstemning Afstemningen foretages, selvom der kun kan afgives stemme på én ansøger. Den, der opnår flest stemmer, er indstillet som nr. 2. Ved stemmelighed bliver de pågældende indstillet sideordnet som nr. 2. Indstillingen skal omfatte to af de ansøgere, der er faldet stemmer på ved første afstemning. Er der ved første afstemning kun faldet stemmer på en ansøger, afgøres det ved de følgende afstemninger, hvem der yderligere skal indstilles, jf. 8, stk. 1, pkt. Det betyder, at der altid skal foretages to afstemninger. En ansøger, der ved første afstemning har opnået mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er dermed indstillet som nr. 1, jf. 8, stk. 1, 3. pkt. Hvis der ikke er nogen ansøger, der ved første afstemning opnår mere end halvdelen af de afgivne stemmer, er det ved denne afstemning alene afgjort, at den endelige indstilling skal omfatte to af de ansøgere, der er faldet stemmer på. Først ved de følgende afstemninger afgøres det, hvorledes prioriteringen skal være mellem disse ansøgere. Menighedsrådets indstilling vedrørende besættelse af disse stillinger skal således omfatte en indstilling af to ansøgere i prioriteret rækkefølge. Er der ved første afstemning kun faldet stemmer på én ansøger, og indstillingen er bindende i medfør af ansættelseslovens 11, stk. 2, skal menighedsrådet indstille to ansøgere i prioriteret rækkefølge. Årsagen til at der skal indstilles to ansøgere, selv om indstillingen er bindende for ministeren, er, at der skal være en kandidat til stillingen for det tilfælde, at den første kandidat trækker sig. Dog kan menighedsrådet i tilfælde, hvor en ansøger får samtlige stemmer ved første afstemning, og menighedsrådet ikke kan finde flere egnede ansøgere at indstille, beslutte kun at indstille én ansøger. Beslutningen om kun at foretage én afstemning skal være enstemmig. Det vurderes, at der i et sådan tilfælde ikke er et mindretalshensyn at beskytte. Indstiller menighedsrådet kun én ansøger, skal menighedsrådet være opmærksom på, at hele ansættelsesproceduren med opslag mv. skal gå om, hvis ansøgeren trækker sig fra stillingen inden ansættelse. I pastorater med kun én præstestilling er det muligt for menighedsrådet at stemme på samtlige ansøgere ved anden afstemning. Denne undtagelse sikrer, at flertallets ønske, om hvem der indstilles som anden prioritet, kan tilgodeses og at et mindretal i menighedsrådet ikke får en utilsigtet indflydelse på afstemningsresultatet. I bilag I er nævnt en række eksempler på indstillingsreglernes anvendelse.
3 3. Menighedsrådets indstilling hvornår er den bindende for ministeren? 4. Mindretalsbeskyttelse I den situation, hvor et teologisk retningsbestemt mindretal i menighedsrådet påberåber sig bestemmelsen i ansættelseslovens 11, stk. 3 skal menighedsrådets indstilling både omfatte de ansøgere, som i medfør af indstillingsreglerne er indstillet som nr. 1 og 2, samt de øvrige ansøgere, der har opnået stemmer i første afstemningsrunde. Med mindretalsbeskyttelsen foretages der en begrænsning af menighedsrådets kaldsret, idet ministeren i denne situation får mulighed for at ansætte en ansøger, som ikke er blevet indstillet som nr. 1 eller nr. 2. Når der er flere præstestillinger i et pastorat, har biskoppen en forpligtelse til at overveje, om der er grundlag for at inddrage hensyn til mindretal i pastoratet i overvejelserne om, hvem der skal udnævnes, jf. 9, stk. 1, 2. pkt. i Bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m. I de situationer hvor biskoppen finder, at hensynet til mindretallet er et af de hensyn, som skal inddrages i ministerens overvejelser, skal biskoppen påpege dette i forbindelse med sin indstilling til ministeren. Tager biskoppen hensyn til mindretallet gælder der en høringspligt således, at menighedsrådet i disse tilfælde får lejlighed til at kommentere biskoppens udtalelse om mindretalshensyn, før denne udtalelse sendes til ministeren. Herved sikres det, at både flertal og mindretal har lejlighed til at udtale sig om mindretalsspørgsmålet, forinden ministeren træffer sin afgørelse. I de mange tilfælde hvor der ikke er grundlag for at tage mindretalshensyn i forbindelse med udnævnelsen, berøres spørgsmålet efter fast praksis ikke af biskoppen i forbindelsen med indstillingen til ministeren, og biskoppen har ikke en forpligtelse til at høre menighedsrådet i disse tilfælde.
4 5. Besættelse uden opslag - 3 Med bestemmelsen i 3, stk. 1 i bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m., er der mulighed for, at en ledig stilling i et pastorat med flere præstestillinger kan besættes uden opslag med en præst, der allerede er ansat i pastoratet. Ansættelse uden opslag efter 3, stk. 1, kan anvendes ved besættelse af stillinger som sognepræst (både tjenestemands- og overenskomstansatte). Kun præster, der er ansat efter indstilling af menighedsrådet/ene eller er blevet ansat efter kåringsbestemmelsen kan blive ansat i en ledig stilling i pastoratet efter denne bestemmelse. Det forudsættes således, at vedkommende præst som ansættes efter 3 på et tidspunkt har fået ansættelse som præst i pastoratet på baggrund af et opslag. Med 3 er der således ikke givet adgang til, at konstitution i en præstestilling kan give adgang til fastansættelse som præst uden om opslagsproceduren. Der stilles ikke krav om, at den hidtidige ansættelse for den præst, der tænkes ansat, skal have en bestemt længde, karakter eller beskæftigelsesgrad. Dette indebærer, at både sognepræster og overenskomstansatte sognepræster kan blive ansat i en ledig stilling i pastoratet efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i 3 er indført for at undgå opslag af en præstestilling, hvor menighedsrådet på forhånd har besluttet, at en af de nuværende præster i pastoratet skal ansættes i stillingen. Opslag i denne situation opleves af de fleste menighedsråd som besværligt og unødvendigt, ligesom andre ansøgere til stillingen ofte får indtrykket af at der søges på skrømt. For at en stilling kan besættes uden opslag efter 3, stk. 1, kræves, at både den præst som tænkes ansat, menighedsrådet og biskoppen er enige herom, jf. 3, stk. 2. Menighedsrådets beslutning om stillingens besættelse uden opslag træffes ved stemmeflertal. Vedrørende ansættelseslovens beskyttelse af teologisk retningsbestemte mindretal bemærkes, at mindretalsbeskyttelsen kun finder anvendelse ved besættelse af tjenestemandsansatte sognepræstestillinger, jf. ansættelseslovens 11, stk. 3, og 13, 1. pkt. Når der er tale om besættelse af en sognepræstestilling, skal biskoppen derfor ved behandling af ansøgninger om besættelse uden opslag efter bestemmelsen i 3 være opmærksom på hensyn til teologisk retningsbestemte mindretal i pastorater med flere præstestillinger. Såfremt biskoppen finder, at der ved besættelsen af den ledige sognepræstestilling er grundlag for at tage hensyn til sådanne mindretal i pastoratet, og dette hensyn ikke kan tilgodeses, hvis stillingen besættes uden opslag, skal biskoppen afstå fra at anbefale, at bestemmelsen anvendes. 6. Ansættelse i provstestillinger Når det skal afgøres hvilke regler, der finder anvendelse i forbindelse med besættelse af en provstestilling, skal antallet af præstestillinger i det pastorat, hvortil provstestillingen knyttes, opgøres. Det er afgørende hvor mange selvstændige stillinger, der er i pastoratet. Det er ikke det samlede antal årsværk i pastoratet, der er afgørende. Ved opgørelsen tælles provstestillingen med. 7. Menighedsrådets udtalelse ved ansættelse i provstestillinger Ved besættelse af provstestillinger skal menighedsrådet afgive udtalelse om et antal ansøgere. Antallet af ansøgere, der skal afgives udtalelse om afhænger af hvilken type provstestilling, der er tale om. Menighedsrådets udtalelse afgives på baggrund af afstemning/drøftelse foretaget på et menighedsrådsmøde, hvor alene menighedsrådets valgte medlemmer og medarbejderrepræsentanten har adgang til at være til stede. Det er alene menighedsrådets valgte medlemmer, som har stemmeret, og stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Efter mødet tilføres afstemningsresultatet (eller menighedsrådets vurdering af ansøgerne) i beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere med angivelse af tydeligt navn. Af beslutningsprotokollen skal endvidere fremgå antal ordinære medlemmer af menighedsrådet/ene, hvem der var fraværende, hvem der var indtrådt som stedfortrædere samt stemmefordelingen for hver afstemning. Har flere menighedsråd medvirket ved indstillingen skal oplysningerne tilføres for hvert enkelt menighedsråd. Kun ved ansættelse i henhold til ansættelseslovens 14a skal stemmefordelingen fremgå af selve udtalelsen Såfremt menighedsrådet skal afgive udtalelse om 3 (jf. ansættelseslovens 14a) eller mindst 3 (jf. ansættelseslovens 14) ansøgere i prioriteret rækkefølge, skal der gennemføres 3 eller mindst 3 afstemninger. Hvis der er færre end 3 ansøgere til stillingen afgives der alene udtalelse om disse ansøgere. Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 1. afstemning er prioriteret som nr. 1. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 2 og eventuelt nr. 3 i udtalelsen. Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 2. afstemning er prioriteret som nr. 2. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget den ansøger, der fik flest stemmer ved 1. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 3 i udtalelsen. Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 3. afstemning er prioriteret som nr. 3. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget de ansøgere, der fik flest stemmer ved 1. og 2. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. Hvis pastoratets menighedsråd kan og ønsker at afgive udtalelse for flere ansøgere (jf. ansættelseslovens 14) kan der gennemføres flere afstemninger jf. ovenstående regler.
5 7.2. Såfremt menighedsrådet skal afgive udtalelse om samtlige ansøgere (jf. ansættelseslovens 14b) kan menighedsrådet vælge at gøre udtalelsen prioriteret. Såfremt menighedsrådet vælger dette gennemføres et antal afstemninger svarende til antallet af ansøgere efter reglerne beskrevet i pkt Såfremt menighedsrådet ikke ønsker at prioritere udtalelsen anføres en kort tekst om menighedsrådets vurdering af hver enkelt ansøger i udtalelsen. 8. Provstiudvalgets udtalelse ved ansættelse i provstestillinger 8.1. Forinden biskoppen træffer endelig afgørelse om placeringen af en ledig provstestilling gives provstiudvalget mulighed for at udtale sig om placeringen Ved besættelse af provstestillinger skal provstiudvalget afgive udtalelse om et antal ansøgere. Antallet af ansøgere, der skal afgives udtalelse om afhænger af hvilken type provstestilling, der er tale om. Provstiudvalgets udtalelse afgives på baggrund af afstemning foretaget på et provstiudvalgsmøde, hvor samtlige provstiudvalgsmedlemmer har adgang til at deltage. Stemmeafgivningen er skriftlig og hemmelig. Efter mødet tilføres afstemningsresultatet i beslutningsprotokollen, som underskrives af samtlige mødedeltagere med angivelse af tydeligt navn. Af beslutningsprotokollen skal endvidere fremgå antal ordinære medlemmer af provstiudvalget, hvem der var fraværende, hvem der var indtrådt som stedfortrædere samt stemmefordelingen for hver afstemning Såfremt provstiudvalget skal afgive udtalelse om 3 (jf. ansættelseslovens 14a) eller mindst 3 (jf. ansættelseslovens 14) ansøgere i prioriteret rækkefølge, skal der gennemføres 3 eller mindst 3 afstemninger. Hvis der er færre end 3 ansøgere til stillingen afgives der alene udtalelse om disse ansøgere. Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 1. afstemning er prioriteret som nr. 1. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 2 og eventuelt nr. 3 i udtalelsen. Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 2. afstemning er prioriteret som nr. 2. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget den ansøger, der fik flest stemmer ved 1. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. I disse tilfælde bortfalder afstemningen vedrørende nr. 3 i udtalelsen. Den ansøger, der modtager flest stemmer ved 3. afstemning er prioriteret som nr. 3. Der kan afgives stemmer på samtlige ansøgere undtaget de ansøgere, der fik flest stemmer ved 1. og 2. afstemning. Hvis ingen af ansøgerne får flest stemmer afholdes endnu en afstemning. Hvis denne afstemning heller ikke giver én ansøger flere stemmer end de øvrige ansøgere prioriteres ansøgerne med flest stemmer sideordnet. Hvis provstiudvalget kan og ønsker at afgive udtalelse for flere ansøgere (jf. ansættelseslovens 14) kan der gennemføres flere afstemninger jf. ovenstående regler Såfremt provstiudvalget skal afgive udtalelse om mindst 5 (jf. ansættelseslovens 14b) ansøgere i prioriteret rækkefølge, skal der gennemføres mindst 5 afstemninger. Hvis der er færre end 5 ansøgere til stillingen afgives der alene udtalelse om disse ansøgere. Afstemningerne gennemføres efter samme principper som beskrevet i pkt. 7.3., idet der dog skal gennemføres 2 afstemninger mere. 9. Prøveprædiken og samtale Provstiudvalg og menighedsråd kan indkalde et antal ansøgere efter behov til samtale. Menighedsråd kan endvidere indkalde et antal ansøgere efter behov til prøveprædiken. Disse ansøgere, er berettiget til dækning af rejseudgifter efter de laveste satser, der gælder for tjenesterejser for statens tjenestemænd. Udgifterne afholdes af provstiudvalgskassen/kirkekassen. 10. Stiftsrådets medvirken i forbindelse med placeringen af provstestillinger Biskoppen drøfter de overordnede planer for placering af provstestillinger i stiftet med stiftsrådet. Drøftelserne kan indbefatte overvejelser om fordelingen af provstestillinger i henholdsvis land og by samt anvendelsen af særprovstestillinger. I forbindelse med besættelse af en ledig provstestilling drøfter biskoppen den endelige afgørelse om placeringen af stillingen med stiftsrådet inden stillingen opslås, såfremt biskoppen overvejer at ændre den eksisterende placering af provstestillingen Stiftsrådet skal ikke afgive udtalelse om sagen og biskoppen træffer alene den endelige afgørelse om placeringen af stillingen. Ministeriet for Ligestilling og Kirke, den xx.xx 2013 Steffen Brunés Afdelingschef / Christa Hector Knudsen
6 Bilag 1 Vedrørende afstemning i forbindelse med indstilling til præstestillinger Proceduren i tilfælde, hvor der ved første afstemning er faldet stemmer på 2 eller flere ansøgere: I Eksempel 1: Der er 15 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer, og stemmerne fordeler sig ved første afstemning således på 2 ansøgere: A: 7 stemmer og B: 8 stemmer alle andre ansøgere fik 0 stemmer. I dette tilfælde er det ved første afstemning afgjort at B er indstillet som nr. 1 med mere end halvdelen af de afgivne stemmer. Det er endvidere afgjort, at der ved anden afstemning ikke kan stemmes på andre ansøgere end A. Anden afstemning: A: 11 stemmer, 4 blanke stemmer. Den endeligt prioriterede indstilling er herefter: Som nr. 1: B (8 stemmer) og som nr. 2: A (11 stemmer). Eksempel 2: Der er 15 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer, og stemmerne fordeler sig ved første afstemning på 5 ansøgere således: A: 4 stemmer, B: 4 stemmer, C: 3 stemmer, D: 2 stemmer og E: 2. stemmer. Alle andre ansøgere fik 0 stemmer. I dette tilfælde er det ved første afstemning kun afgjort, at den endelige indstilling skal omfatte 2 af de ansøgere, der er faldet stemmer på, mens det først ved de følgende afstemninger afgøres, hvorledes prioriteringen skal være. A og B har således ikke ved de højere stemmetal kvalificeret sig forud for nogen af de øvrige ansøgere. Ansøgere med 0 stemmer går ikke videre til 2. runde. Anden afstemning: A: 4 stemmer, B: 0 stemmer, C: 7 stemmer, D: 2 stemmer og E: 2 stemmer. I dette eksempel er C herefter indstillet som nr. 1, og der kan ikke ved de følgende afstemninger afgives stemmer på C. Der er derimod ikke ved denne anden afstemning afgjort noget om prioriteringen som nr. 2. Ansøgere med 0 stemmer går ikke videre til 3. runde. Tredje afstemning: A: 4 stemmer, D: 9 stemmer og E: 2 stemmer. Herefter er D indstillet som nr. 2, og den endeligt prioriterede indstilling er: Som nr. 1: C (7 stemmer) og som nr. 2: D (9 stemmer). Proceduren, hvor der ved første afstemning kun falder stemmer på 1 ansøger: Eksempel: Der er 15 stemmeberettigede medlemmer, og stemmerne fordeler sig ved første afstemning således: A: 8 stemmer og 7 blanke stemmer. II I dette tilfælde er det ved første afstemning afgjort, at A er indstillet som nr. 1 med mere end halvdelen af de afgivne stemmer. Anden afstemning: Ved denne afstemning kan der afgives stemmer på alle ansøgere bortset fra A, selv om ingen af de øvrige ansøgere fik stemmer ved 1. afstemning. B: 2 stemmer, C: 9 stemmer og D: 4 stemmer. Herefter er C indstillet som nr. 2, og den endeligt prioriterede indstilling er: Som nr. 1: A (8 stemmer) og som nr. 2: C (9 stemmer). Uanset bestemmelsen i 8, stk. 1, 1. pkt., kan den endelige indstilling komme til at omfatte mere end 2 ansøgere, jf. følgende eksempel (stadig 15 stemmeberettigede medlemmer). Første afstemning: A: 8 stemmer, B: 5 stemmer, C: 1 stemme og D: 1 stemme. Herefter er A indstillet som nr. 1. Anden afstemning: B: 5 stemmer, C: 5 stemmer og D: 5 stemmer. Herefter er B, C og D sideordnet indstillet som nr. 2.
Vejledning om bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger
Dokumentnr.: 379681 Kirkeministeriets vejledning af den xx. xx 2009 Vejledning om bekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. 1. Indledning Med bekendtgørelse nr. XXXXXXX
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
LBK nr 864 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Min. for Ligestilling og Kirke, j.nr. 62456/13 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereBekendtgørelse om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præste- og provstestillinger m.m.
BEK nr 1315 af 21/11/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. august 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 120354/13 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2010-11 Fremsat den 27. januar 2011 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Udvidet mulighed
Læs mere2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Forslag. til
2012/1 LSF 29 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Ligestilling og Kirke Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 103937/12 Fremsat den 10. oktober 2012 af
Læs mereKirkeministeriets cirkulære af xx.xx.2009
Kirkeministeriets cirkulære af xx.xx.2009 Cirkulære om opslag, besættelse af og ansættelse i præstestillinger, forberedelse af sager om ansættelse og udfærdigelse af ansættelsesbevis (Til biskopper, provster
Læs mereenighedsrå d Først i 1903 kom der en lov om menighedsråd, der skulle oprettes i alle landets sogne. Loven trådte i kraft i januar 1904.
M enighedsrå d Hvad er et menighedsråd? Et menighedsråd er den danske folkekirkes mindste demokratiske enhed, og i Danmark er der omkring 2.000 menighedsråd, som bestyrer landets sognekirker I 1856 blev
Læs merePå 10. klasse-centret består skolebestyrelsen af 5
Forslag: Vedtægt for styrelse af Vordingborg Kommunes skolevæsen Gældende fra 1.8.2012 1 Stk. 1. På alle skoler bortset fra 10. klasse-centret består skolebestyrelsen af 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter
Læs mereBekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning
Bilag A LBK nr. 608 af 06/06/2007 Bekendtgørelse af lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning Herved bekendtgøres lov om udnævnelse af biskopper og om stiftsbåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereIntegrationsrådets forretningsorden
Kapitel 1 Integrationsrådets overordnede formål 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende, samt egnet til at fremme etnisk ligestilling.
Læs mereVedtægt af 1. februar 2009
Vedtægt af 1. februar 2009 for valg af menighedsråd i bispedømmet København Kap. I Valg til menighedsråd m. v. Definitioner og valgperiode 1 Ved "menighed" forstås i denne vedtægt en bestemt gruppe katolikker,
Læs mereForretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015
Forretningsorden for IMCC Generalforsamling 2015 GF 2015 1. FLERTAL, GRAMMATIK OG NUMMERERING. 1. Jf. bestemmelse for selskabslovens 105 er simpelt flertal ved for/imod afgørelser (binære valg), at der
Læs mereBekendtgørelse om stiftsråd
Bekendtgørelse om stiftsråd I medfør af 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af x. x 2009, fastsættes: Kapitel 1 Sammensætning, valgret, valgbarhed og funktionsperiode
Læs mereDanske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne
Maj 2016 Vedtægter for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne. Organisationens hjemsted er København. 2 Formål
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Skelund sogns. menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Skelund sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mereUdkast til Forslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi
Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Samarbejder mellem menighedsråd m.v.) 1 I lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009,
Læs mereEnhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København.
Rettelser foretaget: Ændret = blåt Nuværende vedtægter Forslag til nye vedtægter Bemærkninger 1 Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Ingen ændringer Foreningens navn er Enhedslisten - De Rød-Grønne - København.
Læs mereStyrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013
1 Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Vallensbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013 Center for Børn
Læs mereVedtægter for Hedensted Valgmenighed
Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.
Læs merefå indflydelse i din afdeling kom til afdelingsmøde AFDELINGENS NUMMER + NAVN Sted Adresse dag + dato + årstal kl. XX:00
få indflydelse i din afdeling kom til afdelingsmøde AFDELINGENS NUMMER + NAVN Sted Adresse dag + dato + årstal kl. XX:00 Kære beboere Det er snart tid til at holde afdelingsmøde. Her i brevet får du nogle
Læs mereRYSLINGE FRIMENIGHED
1866 Vedtægter for RYSLINGE FRIMENIGHED 1 Navn og hjemsted I henhold til generalforsamlingsbeslutning den 5. april 1925 overgik Ryslinge Valgmenighed til frimenighed, og dens navn er herefter Ryslinge
Læs mereOpsigelse af kirkeværge
Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet
Læs mereForretningsorden for Byrådet
Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende sager
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Udpegning af medlem af studierådet ved VIA University College, Horsens. til Forretningsudvalgets møde 1.
Region Midtjylland Udpegning af medlem af studierådet ved VIA University College, Horsens Bilag til Forretningsudvalgets møde 1. april 2008 Punkt nr. 7 Vedtægter for De gymnasiale Uddannelser på Campus
Læs mereFOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE
FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE I henhold til lov om ungdomsskoler (produktionsskoler og daghøjskoler) 8 stk. 5 udarbejder byrådet en vedtægt, der fastsætter de nærmere regler om ungdomsskolebestyrelsens
Læs mereVedtægt for styrelsen af. Egedal Kommunes. Ungdomsskole. (revideret Medio 2010)
Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole (revideret Medio 2010) Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og valg Kapitel 2 Mødevirksomhed Kapitel 3 Ungdomsskolebestyrelsens
Læs mereVedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005
Vedtægter for Idrætsefterskolen Lægården Vedtaget af Idrætsefterskolen Lægårdens generalforsamling den 1. juli 2005 1. Hjemsted, formål og værdigrundlaget. stk. 1. Idrætsefterskolen Lægården er en uafhængig
Læs mereVedtægter. - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole.
Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Den danske Husflidsefterskole i Skjern I daglig tale Dhe, Skjern Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Den danske Husflidsefterskole i Skjern
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Lemvig-Heldum menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Lemvig-Heldum menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mereVedtægter for Tjele Efterskole
Vedtægter for Tjele Efterskole Revideret og godkendt 12-09-2011 Vedtægter for den selvejende institution Tjele Efterskole Hjemsted, formål, og værdigrundlag. 1 Stk. 1. Tjele Efterskole er en uafhængig
Læs mereVEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT
VEDTÆGTER for AFDELINGER I KALAALLIT RØDE KORSIAT 1. AFDELING OG KOMMUNEKREDS 1. Afdelingen er en del af landsforeningen Kalaallit Røde Korsiat. 2. Er der flere afdelinger inden for en kommune, kan afdelingerne
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel
Læs mereVedtægter for Djurslands Folkehøjskole
Vedtægter for Djurslands Folkehøjskole 1 Hjemsted, formål og værdigrundlag Djurslands Folkehøjskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution Institutionen er oprettet den 8. maj 2000 og har
Læs mereBekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
LBK nr 472 af 13/05/2011 Udskriftsdato: 26. juni 2019 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 42992/11 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1250 af 18/12/2012 LBK nr 297 af 14/03/2013
Læs mereStk. 3. Pensionskassens midler må ikke anvendes til andre formål end de i denne vedtægt nævnte.
Vedtægt for Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer CVR-nr. 71 97 15 11 Navn, hjemsted og formål 1. Pensionskassens navn og hjemsted Pensionskassens navn er Pensionskassen for Sygeplejersker
Læs mereStk. 1a Med virkning fra 1/1 2013 og resten af valgperioden indgår tillige de i Elias Sogn valgte medlemmer i menighedsrådet.
Vedtægt for Vesterbro Sogn - Folkekirken på Vesterbro De syv sogne (Absalons, Apostel, Enghave, Gethsemane, Krist, Maria og Sct. Matthæus) på Vesterbro sammenlægges med virkning fra 2/12 2012 til ét sogn,
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Vetterslev-Høm menighedsråd Jf. Bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd og Bekendtgørelse nr. 1315 af 21. november 2013 om menighedsråds medvirken ved ansættelse
Læs mereVedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart
Vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart Nærværende vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes daginstitutioner og dagplejen har
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION LYNGS IDRÆTSEFTERSKOLE Lagt på hjemmesiden d. 2/4-2013 1. HJEMSTED OG FORMÅL Stk. l. Lyngs Idrætsefterskole er en selvejende undervisningsinstitution,
Læs mereBekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster.
Dokumentnr.: 322724 Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. af 2007 Bekendtgørelse om folkekirkens uddannelsesinstitutioner for præster. I medfør af 2-5 i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner
Læs mereBILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:
BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,
Læs mereVedtægter for Klatreklub Nordsjælland
Vedtægter for Klatreklub Nordsjælland 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklub Nordsjælland, normalt forkortet til KkN. Foreningens hjemsted er Fredensborg kommune. 2 Foreningens formål
Læs mereVEDTÆGTER FOR LYNGE-UGGELØSE IDRÆTSFORENING
1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Lynge Uggeløse Idrætsforening, normalt forkortet til LUI. Foreningens hjemsted er Allerød Kommune. 2 Foreningens formål Det er foreningens formål at tilbyde
Læs mereStyrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. [Institutionens navn]
Styrelsesvedtægt for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune [Institutionens navn] Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret efter principper om decentral ledelse og central styring, som udmøntes gennem
Læs mereVedtægter for Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion
Vedtægter for Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier, og den har hjemsted i Københavns Kommune.
Læs mereKlubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet den 9. september 2007.
Eurasier Klub Danmark Stiftet den 9. september 2007 Samarbejdende med Dansk Kennel Klub Love for Eurasier Klub Danmark 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Eurasier Klub Danmark (EKD). Klubben er stiftet
Læs mereKerteminde Efterskole
Vedtægter for den selvejende institution Kerteminde Efterskole 1. Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk 1: Kerteminde Efterskoleskole er en uafhængig, selvejende institution. Stk 2: Den selvejende institution
Læs mereVedtægter for Danmarks Privatskoleforening. 3. Medlemskreds, udmeldelse og eksklusion
Vedtægter for Danmarks Privatskoleforening 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Danmarks Privatskoleforening, og den har hjemsted i Københavns Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningen har til formål
Læs mereKapitel 1 Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og valg
Styrelsesvedtægt for Svendborg Ungdomsskole Kapitel 1 Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og valg Ungdomsskolebestyrelsen består af: 1 11 medlemmer 2 repræsentanter udpeget af Byrådet. 3 repræsentanter
Læs mereVEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors
VEDTÆGTER for Ungdommens Røde Kors 1 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens Røde Kors er landsforeningen
Læs mereVedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE.
Vedtægter for den selvejende institution NØVLINGSKOV EFTERSKOLE. 1. Hjemsted og formål Nøvlingskov Efterskole, der er oprettet ved stiftende repræsentantskabsmøde den 9. sept. 1982, er en uafhængig, selvejende
Læs mereForretningsorden For Sindal Privatskole
Forretningsorden For Sindal Privatskole Forretningsorden for bestyrelsen Bilag til Vedtægter for Sindal Privatskole Vedtaget af bestyrelsen d. 11/11-2010 Revideret af bestyrelsen d. 3/4-2014 www.sindalprivatskole.dk
Læs mereVEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
VEDTÆGTER FOR DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD Navn 1 Organisationens navn er Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Stk. 2 DSF har hjemsted i København. Formål 2 DSF har til formål at fremme de studerende ved
Læs mereStiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Stiftskontorchef Bodil Abildgaard og Specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 32. Når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt
Læs mereVedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE
5. november 2005 Vedtægter for den selvejende institution ANDEBØLLE UNGDOMSHØJSKOLE 1: Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Andebølle Ungdomshøjskole er en uafhængig, selvejende institution med hjemsted
Læs mereVEDTÆGTER. Stk. 3: Navnet kan kun ændres med godkendelse fra Løve I.F.
1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er Løve/Høng Håndbold forkortet L/H, stiftet via en sammenslutning af håndboldafdelingerne i Høng Gymnastikforening og Løve Idrætsforening. Stk. 2: Foreningens
Læs mereVedtægter for Løgumkloster efterskole
1 Vedtægter for Løgumkloster efterskole Luthersk Missionsforenings Efterskole 6240 Løgumkloster 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Løgumkloster Efterskole er en privat, uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.
Læs mereVedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København
Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København Kapitel 1: Generelt 1 Stk. 1 Foreningens navn er pr. 1/3 2003 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København, i daglig tale. Stk. 2
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat
FORRETNINGSORDEN for fællesmøder for menighedsrådene i Staby Madum pastorat Nærværende forretningsorden er et forslag. Menighedsrådene er således ikke bundet til at følge forslaget. De fleste af forslagets
Læs mereVEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEBØLLE STRAND
VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN BAKKEBØLLE STRAND 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Bakkebølle Strand. Hjemsted Bakkebølle Strand, 4760 Vordingborg. 2 Medlemmer af foreningen er ejere af de fra
Læs mereForretningsorden for Aalborg Kommunes Integrationsråd. Kapitel 1. Integrationsrådets formål og opgaver
Forretningsorden for Aalborg Kommunes Integrationsråd Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Aalborg Kommunes integrationsindsats er effektiv
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune
STYRELSESVEDTÆGT Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune Gældende fra 1. oktober 2009 Med et sundt frokostmåltid indarbejdet 2011 Styrelsesvedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner
Læs mereIndhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD
BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Indhold 1. Vedtægternes gyldighedsområde...2 2. Formål...2 3. Den kommunale ansvars- og kompetencefordeling...2 3.1 Kommunalbestyrelsens ansvar...2
Læs mereVedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole
Vedtægter for den selvejende institution Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole 1 Hjemsted og formål. Stk. 1. Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen
Læs mereVEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole
VEDTÆGTER for den selvejende undervisningsinstitution Vestjyllands Højskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestjyllands Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen
Læs mereUDKAST TIL Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd
UDKAST TIL Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsråd I medfør af 17 f, 17 g, stk. 2, og 23, stk. 5, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 14. marts 2013,
Læs mereVedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København
Vedtægter for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København Kapitel 1: Generelt 1 Stk. 1 Foreningens navn er pr. 1/3 2003 Ungdommens Naturvidenskabelige Forening, København, i daglig tale. Stk. 2
Læs mereVedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen
Vedtægter for Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er: Antenne-, Satellit- og Kabel-tv brancheforeningen (ASK) Foreningens hjemsted er Storkøbenhavn. 2.
Læs mereVedtægter. for den selvejende undervisningsinstitution. Fjordvang Efterskole
Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Fjordvang Efterskole Februar 2016 1. Hjemsted formål og værdigrundlag. Stk. 1. Fjordvang Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.
Læs mereVEDTÆGTER. for TRAPPELAUGET OREHØJGÅRD
Udkast til omskrevne VEDTÆGTER for TRAPPELAUGET OREHØJGÅRD Navn og formål 1 Laugets navn er Trappelauget Orehøjgård med hjemsted i Tollerup, Halsnæs Kommune. Laugets formål er at opretholde og vedligeholde
Læs mereVedtægt. for. menighedsrådet
Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden
Læs mereBekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi
LBK nr 331 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25676/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om
Læs mereDen Kommunale Dagpleje. Styrelsesvedtægt
Den Kommunale Dagpleje Styrelsesvedtægt Styrelsesvedtægt for Den Kommunale Dagpleje i Lemvig Kommune Gældende fra 1. januar 2010 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Der vælges en bestyrelse med et flertal
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Vipperød. (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Vipperød (Grandløse, Ågerup og Sdr. Asmindrup sognes) Menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 584 af 31. maj 2010 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv
Læs mereVedtægter for Nørgaards Højskole Bjerringbro
Vedtægter for Nørgaards Højskole Bjerringbro Vedtaget på repræsentantskabsmøde 23. april 2015 1 Navn og hjemsted Nørgaards Højskole er en selvejende og uafhængig institution med hjemsted i Bjerringbro.
Læs mereUddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014. Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen
Uddannelsesudvalget 05.05.2014 Revideret 24.04.2014 Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen Indhold Vedtægt for styrelsen af Frederikssund Kommunes skolevæsen...1 Kapitel 1: Skolebestyrelsen...3
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Sahl-Gullev sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs mereVedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12
Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12 1 1. Bankens navn er Skjern Bank A/S. 2. Hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2 Selskabets formål er at drive bankvirksomhed
Læs mereRedigeret udgave: Forslag til ændringer: 1, stk 2. Nyt stk. 2.
Vedtægter for Frederikshavn Kommunes Integrationsråd Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at kommunalbestyrelsens integrationsindsats er effektiv
Læs mereVedtægt. for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om
Vedtægt for samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 (lovbekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 42a og 43a) om Folkekirkens Skoletjeneste i Frederikshavn Provsti Frederikshavn
Læs mereVEDTÆGTER for JAMMERBUGT UNGDOMSSKOLE UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN SAMMENSÆTNING OG VALG
VEDTÆGTER for JAMMERBUGT UNGDOMSSKOLE KAPITEL 1 UNGDOMSSKOLEBESTYRELSEN SAMMENSÆTNING OG VALG 1 Ungdomsskolebestyrelsen består af 8 medlemmer: 2 repræsentanter for Kommunalbestyrelsen 2 repræsentanter
Læs mereVedtægter for Kerteminde Sejlklub.
Vedtægter for Kerteminde Sejlklub. 1. Klubbens navn er KERTEMINDE SEJLKLUB. Dens hjemsted er Kerteminde Kommune 2.. Klubbens formål er at fremme interessen for og kendskabet til sejlsporten og dens forsvarlige
Læs mereVedtægter for Østsalling Idrætsforening
Vedtægter for Østsalling Idrætsforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Østsalling Idrætsforening, stiftet den 17. november 1969. Dens hjemsted er i Skive Kommune. 2. Formål Foreningens formål
Læs mereVEDTÆGTER. for. I/S AffaldPlus + 1 Interessentskabets navn. 2 Interessenter
VEDTÆGTER for I/S AffaldPlus + Interessentskabets navn er I/S AffaldPlus +. 1 Interessentskabets navn Interessentskabets hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter Interessentskabet ejes af følgende
Læs mereVedtægter for SÆDDING EFTERSKOLE
Vedtægter for SÆDDING EFTERSKOLE 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Sædding Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution, der drives i tilknytning til Luthersk Mission, hvis venner ved frivillige
Læs mereStyrelsesvedtægt. Dagplejen i Assens Kommune
Styrelsesvedtægt Dagplejen i Assens Kommune 2 Indledende bemærkninger: Når Byrådet er nævnt i styrelsesvedtægten, menes der byrådet eller hvem, byrådet har delegeret til, jvf. delegationsplanen. 1 Byrådet
Læs mereBestyrelsens forslag til vedtægtsændringer -
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer - BILAG A Gældende vedtægt 1 Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. Hjemstedet er København, Danmark. 2 Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd
FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg
Dokumentnr.: 387231 Udkast til Bekendtgørelse om valg af medlemmer til provstiudvalg I medfør af 17 f og 17 g, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007, fastsættes:
Læs mereVedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010
Vedtægter for Svendborg Svømmeklub, SSK. Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. marts 2010 1. Foreningens navn er Svendborg Svømme Klub i daglig tale SSK. Klubbens hjemsted er Svendborg kommune. 2. Foreningens
Læs mereVedtægter. for den private institution. S/I Klatretræet
Vedtægter Side 1 af 6 Vedtægter for den private institution S/I Klatretræet 1. Institutionens navn Stk. 1. Den selvejende institutions navn er. Institutionen har hjemsted i Svendborg Kommune Institutionen
Læs mereVEDTÆGTER TØLLØSE LOKALFORUM. Stk. 2. Hjemsted er Tølløse lokalområde, som geografisk er defineret ved den gamle Tølløse Skoledistrikt.
VEDTÆGTER TØLLØSE LOKALFORUM 1. Navn, hjemsted og tilhørsforhold Stk. 1. Navnet er Tølløse Lokalforum. Stk. 2. Hjemsted er Tølløse lokalområde, som geografisk er defineret ved den gamle Tølløse Skoledistrikt.
Læs mereVEDTÆGTER. for. Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A.
VEDTÆGTER for Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A. Navn og hjemsted 1. Selskabets navn er Andelsselskabet Hou Lystbådehavn A.m.b.A eller i forkortet form, Hou Lystbådehavn. Selskabets hjemsted er
Læs mereVedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole.
Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Nysted Efterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Nysted Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er
Læs mereForretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8
Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN for Orø sogns menighedsråd Forretningsorden, 7. april 2009 1 af 8 FORRETNINGSORDEN for menighedsråd Marginalteksten henviser til: ML: AP: Bekendtgørelse
Læs mereDen danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014
Den danske Landinspektørforening - pr. 27. august 2014 Lov for Den danske Landinspektørforening Foreningens første lov blev vedtaget på stiftende generalforsamling den 30. august 1875. Foreningens navn
Læs mere1 Kredsens navn er Fredericia Lærerkreds den udgør kreds 112 af Danmarks Lærerforening. Kredsens hjemsted er Fredericia Kommune.
VEDTÆGTER 1 Kredsens navn er Fredericia Lærerkreds den udgør kreds 112 af Danmarks Lærerforening. Kredsens hjemsted er Fredericia Kommune. 2 Kredsens formål er inden for kredsens område at varetage medlemmernes
Læs mereValgregulativ. Forbrugervalgt repræsentanter til bestyrelsen i Hørsholm Vand ApS
Valgregulativ Forbrugervalgt repræsentanter til bestyrelsen i Hørsholm Vand ApS Indholdsfortegnelse 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 2 2 VALGRET... 2 3 VALGBARHED... 3 4 RETTIGHEDER OG PLIGTER... 3 5 VALGPERIODE
Læs mereVedtægter for Ejendomsforeningen Danmark
Vedtægter for Ejendomsforeningen Danmark Stiftet den 23. maj 1860 1 I 1 Navn, hjemsted og formål Stk. 1 Foreningens navn er Ejendomsforeningen Danmark. Foreningens navn forkortes ED. Foreningens binavne
Læs mere