Klinisk Kræftforskningscenter

Transkript

1 Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE

2 Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Universitetshospital Forskningens Hus Sdr. Skovvej Aalborg / lit@rn.dk Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE udgave Tekst: Hans Erik Johnsen, Hæmatologisk Afdeling Foto: Michael Lyhne Gaihede Redigering og layout: Lise Tordrup Elkjær Januar 2013

3 Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Strategi Placering og funktioner Mission Visioner og mål for forskningen Forskningens redskaber Forskningscentrets Organisering Kernefunktioner Ledelse og Samarbejde Forskningsledelse Internt på Aalborg Universitetshospital Nationalt og internationalt Økonomi Fondskonti Efterskrift af 8

4 1 Baggrund Strategien i kampen mod kræft undergår i dag et paradigmeskift, som et resultat af de sidste 30 års forskning. Målet er ikke længere at finde den universelle behandling mod kræftsygdommene, men at udvikle metoder og behandlinger, som med udgangspunkt i den nyeste teknologi og viden fokuserer på det enkelte individ. Først nu kommer den enkelte patient således til at drage maksimal fordel af forskningen, men det kræver, at der bygges bro mellem laboratoriet og klinikken - det vi som en samlet proces kalder translationel forskningsimplementering 1. Denne forskning bruger den klassiske videnskabelige metodik, hvor kliniske observationer bruges til at opstille en hypotese, hvoraf der udledes en række klinisk relevante spørgsmål. Disse spørgsmåls mulige svar forsøges derefter beskrevet i forskningsprojekter med angivelse af materialer og metoder. Disse projekter gør brug af både registrering af patientdata, diagnostik og udredning, behandlingsresultater, væv og en lang række nye, avancerede og krævende laboratorieteknikker. Processen standardiseres i forskningsprotokoller via krav fra de regulerende myndigheder i form af internationale retningslinjer for god klinisk praksis og god laboratoriepraksis (GCP og GLP) 2. At opfylde disse krav bliver en nødvendighed for fremtidig akkreditering som en afdeling, der udøver klinisk forskning. Klinisk forskning kræver hjælpefunktioner i form af en forskningsenhed og et forskningssekretariat, som sammen med de kliniske kvalitetsdatabaser og biobanker katalyserer anvendt forskning i både den kliniske afdeling og forskningslaboratoriet. Mere specifikt omhandler den fra laboratoriesiden implementering af ny diagnostik, prædiktiv vurdering og design af nye konstruerede lægemidler og fra den kliniske side afprøvning af individualiserede terapiformer i nationalt og internationalt samarbejde. Det er derfor åbenbart, at klinisk kræftforskning i dag ikke er en privat sag, men indebærer et multidisciplinært samarbejde på kryds og tværs i sundhedsvæsnet. En vigtig erkendelse er, at translationel kræftforskning og udvikling rækker ind i driften og omvendt, hvorfor succesen for en fælles forskningsstrategi afhænger af en klar beskrivelse af ansvarsfordelingen og de organisatoriske rammer. Med den baggrund og i overensstemmelse med AalborgUHs forskningsstrategi har vi etableret et KKFC ved et møde på Klitgården januar 2013, hvor også de videnskabelige mål blev drøftet. De organisatoriske rammer kan ikke opfylde målsætningerne alene, men kræver, at der på alle faglige niveauer bakkes op om KKFCs forskningsaktiviteter, således at vi fremstår som en samlet og ligeværdig partner i universitetssamarbejdet. Ansvaret for indholdet er undertegnedes, og den primære rapport er udfærdiget i perioden august-december Dette er anden udgave. Aalborg, januar 2013 Hans Erik Johnsen Professor, overlæge, dr. med. 1 Translationel forskning er anvendt forskning, hvor behandling og laboratorieteknikker indgår i et kontinuerligt samspil med det praktiske mål at dokumentere forbedret diagnostik, prognosevurdering og behandlingseffekt. 2 GCP og GLP beskriver retningslinjerne for klinisk og laboratorieforskning: og 4 af 8

5 2 Strategi Dette afsnit skal give et overblik over strategien og struktur for forskningsindsatsen i kræftsygdomme på Aalborg Universitetshospital, således at alle forstår den vigtige forankring i den kliniske afdeling. Der er taget udgangspunkt i hospitalets forskningsstrategi, som sikrer at forskningen tager afsæt i behovet for løbende at forbedre patientbehandlingen. 2.1 Placering og funktioner Forskningscentret er en integreret del af de involverede afdelinger, som er højt specialiserede kliniske enheder med funktioner i Region Nordjylland. Centret indgår i samarbejdet som en del af Aalborg Universitetshospital og er forankret i Klinisk Institut. Afdelingerne varetager diagnostik, behandling og pleje af kræftpatienter. Disse kliniske funktioner skal til enhver tid være baseret på viden fra den nyeste forskning, og det er derfor en nødvendighed, at klinisk forskning er en naturlig del af hverdagen. 2.2 Mission Via forskning sikres kræftpatienter den optimale diagnostik, pleje og behandling i overensstemmelse med Sundhedslovens krav Visioner og mål for forskningen Inden for udvalgte forskningsområder at øge viden om kræftsygdommes patogenese udvikle metoder til vurdering af individuel behandling skabe dokumentation for klinisk effekt med henblik på implementering Dette søges opnået gennem følgende målsætninger: Definere og gennemføre finansierede forskningsprojekter af høj kvalitet publikationer per år. 3-6 nye ph.d.-uddannelser per år. 50/50 finansiering (annuum/eksterne midler). 1-3 investigatorinitierede kliniske protokoller per større sygdomsenhed. Mulighed for firmasponsorerede kliniske protokoller. 2.4 Forskningens redskaber Det kliniske forsknings- og udviklingsprogram omfatter en handleplan som inkluderer Et tematisk forskningsprojekt. Andre fokuserede projekter. Projektstyringsmodel fra ide til videndeling Fællesenhed for klinisk kræftforskning (FEKK) (GCP-baseret funktion) Dansk CancerBiobank 4 og Registreringsdatabase Kliniske Kvalitetsdatabaser for udvalgte sygdomme Videndeling Forskeruddannelser ved AAU Forskerskole Planlagt budget og ansøgningsplan 3 Sundhedsloven af 8

6 3 Forskningscentrets organisering 3.1 Kernefunktioner Med henblik på at opfylde målsætningerne er der etableret en organisation med kernefunktioner i form af: en fælles klinisk kræftforskningsenhed (FEKK) som katalyserer den kliniske eksperimentelle forskning og registrering i databaser samt medvirker til at protokol- og lovkrav overholdes en kræftbiobank (DCB) og kliniske kvalitetsdatabaser (KKD), som opsamler og organiserer alt væv i forskningsprojekter samt registrerer patientforløbet i overensstemmelse med myndighedernes krav om sikkerhed og kvalitet af data et forskningslaboratorium (FL) som udvikler specialdiagnostik af kræftsygdomme samt er baggrund for forskningsprojekter, som kræver molekylære metoder, cellekvantitering og sortering samt biostatistik og informatik et klinisk forskningssekretariat (KFS) som overvåger bevillinger, budgetter, projekter og ansøgninger samt udfærdiger videnskabelige rapporter Sammenhængen fremgår af nedenstående illustrationen med delkomponenterne i translationel forskning, som kræves for effektiv brobygning mellem klinikken og laboratoriet. Brobygningen omfatter således katalyse af anvendt forskning i både den kliniske afdeling og forskningslaboratoriet. Mere specifikt omfatter den fra laboratoriesiden implementering af ny diagnostik, prognostik og design af nye konstruerede lægemidler og fra den kliniske side afprøvning af biologiske terapiformer skræddersyet til den enkelte patient. Kræftafdeling Delkomponenter i den translationelle forskningsorganisation som bygger bro mellem afdelingen og laboratoriet, katalyseret af den kliniske forskningsenhed og sekretariat. Substratet i forskningen omfatter data i de kliniske databaser og materialet i biobankerne. Denne ressource er unik for sundhedsvæsnet og kan med gennemtænkt planlægning opnå en meget høj kvalitet, ikke kun for kræftpatienter men i princippet for alle patienter. Det er derfor forståeligt, at forskning i dag ikke er en privat sag, men omfatter et multidisciplinært samarbejde på kryds og tværs i sundhedsvæsnet. En vigtig erkendelse er, at translationel kræftforskning og udvikling rækker ind i sygehus- og afdelingsdriften og omvendt, hvorfor succesen afhænger af en åben dialog og en klar ansvars- og rollefordeling. 6 af 8

7 4 Ledelse og samarbejde Dette afsnit skal give en overordnet beskrivelse af ledelsesstrukturen og samarbejdsrelationer. 4.1 Forskningsledelse Ledelse af forskningen tillægges afdelingernes kliniske professorer og forskningsansvarlige, som derved har kontrol med afdelingens forskning, inklusive de strategiske, økonomiske og organisatoriske forhold. Disse udgør KKFCs styregruppe, hvis formand er den kliniske professor i onkologi. Hertil kommer ansvaret for etablering af et forskeruddannelsesprogram med vejledning fra seniorforskere ansat i afdelingen som overlæger, afdelingslæger, professorer, lektorer og videnskabelige assistenter. 4.2 Internt på Aalborg Universitetshospital Tilknytningen til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet understøttes af den lokale forskningsadministration og Klinisk Institut. Forskningsadministrationen på Aalborg Universitetshospital stiller en række understøttende funktioner til rådighed for sygehusets forskere, bl.a. indenfor litteratursøgning, statistik, IT og databaser, fundraising, patenter og samarbejdskontrakter, forskningsformidling og oversættelse. KKFCs forskningssekretariat understøtter disse funktioner. Fællesenheden for klinisk kræftforskning (FEKK) har samarbejde med en række serviceafdelinger på Aalborg Universitetshospital. De vigtigste af disse er: Sygehusapoteket Klinisk Biokemisk Afdeling Nuklearmedicinsk Afdeling Radiologisk Afdeling Patologisk Institut Klinisk Immunologisk Afdeling Klinisk Institut Inden aktivering af nye protokoller i regi af KKFC sendes disse til vurdering i de berørte afdelinger. Dette skal sikre, at der i protokollerne altid er taget højde for et eventuelt øget ressourcetræk på serviceafdelingerne. Ligeledes adviseres afdelingerne inden nedlukninger af protokoller, således at kapaciteten kan justeres tilsvarende. Der er to former for protokoller, hvor de fleste er firmainitierede, men der optræder også afdelingsinitierede protokoller. Sidstnævnte dækker kliniske problemer uden kommerciel interesse. Ved afdelingsinitierede projekter og protokoller findes der ikke umiddelbart mulighed for at tilføre eksterne midler til serviceafdelingerne udover de fondsmidler, som tiltrækkes via ansøgninger. Sygeplejeforskning foregår i et samarbejde med Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje. 4.3 Nationalt og internationalt KKFC deltager i nationalt forskningssamarbejde inden for de såkaldte DMCG ere (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper), hvis formål er at fremme indsamling af ny viden og omsætte den til resultater, som vil være til gavn for patienterne og dermed for samfundet. 7 af 8

8 Derudover deltager afdelingerne i en række internationale grupperinger og netværk indenfor klinisk og basal kræftforskning. 5 Økonomi Forskningsprojekterne finansieres helt eller delvist via offentlige og private fondsmidler med basis i faste årsbudgetter, som delvist dækker organisations- og administrationsudgifter. En øget videnskabelig produktion vil kræve øget finansiering. Med målet om en produktion på artikler per år inklusive implementering af nye forskningsresultater vil den samlede totale årlige udgift være af størrelsesordenen DKK millioner. Mulighederne for finansiering er: Klinisk Institut Afdelingsbudgettet (forskningsannuum til fast personale og delvis drift) Aalborg Universitet (forskningsledere og studerende) Region Nordjyllands Forskningsfond (drift og andre omkostninger) Offentlige og Private fonde (apparatur, lønninger og driftsudgifter) Forskningslederne har ansvaret for fondsfinansiering; specielt udfærdigelse af ansøgninger til offentlige og private nationale og internationale fonde. Herudover vil der blive søgt om frie støttemidler, ligesom kursusaktivitet og symposier kan udnyttes som en indtægtskilde. 5.1 Fondskonti I et samarbejde med Økonomikontoret og Regnskabskontoret (Budget og Finans) er der udfærdiget retningslinjer og organiseret forskningskonti, som tillader tæt overvågning og kontrol af forskningsbudgettet. Forskningsudgifterne vil blive overvåget og åbent publiceret i afdelingernes årsrapporter. 6 Efterskrift Vi har med denne beskrivelse af forskningsstrategi, organisation og ledelse ønsket at præsentere de basale redskaber der skal integrerede dele af patientbehandlingen og kræftforskningen for at give den bedste faglige udvikling. Der vil blive udfærdiget en beskrivelse af ledelsesstrukturen i KKFC samt en handleplan. Fællesenheden for Klinisk Kræftforskning og Forskningslaboratoriet samt Forskningssekretariatet er at betragte som hjælpeværktøjer for afdelingernes kliniske personale i bestræbelsen på at levere den optimale forsknings- og behandlingsindsats på en universitetsafdeling. 8 af 8