Årsberetning. Klinisk sygepleje Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital

Transkript

1 Årsberetning 2011 Klinisk sygepleje Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 4 STRATEGIEN UDSPRINGER AF VISIONEN:... 5 SYGEPLEJELEDELSEN I AFDELING M... 6 SAMARBEJDSPARTNERE... 6 Interne samarbejdspartnere... 6 Eksterne samarbejdspartnere... 6 KLINISK SYGEPLEJE 2011 I TAL... 7 FOTOKLIP FRA PRAKSIS I M UDDANNELSE... 9 OVERSIGT OVER PÅBEGYNDTE, IGANGVÆRENDE OG AFSLUTTEDE UDDANNELSER Ph.d. forskeruddannelse - igangværende... 9 Masteruddannelse i klinisk sygepleje - igangværende... 9 Diplomuddannelse igangværende Diplomuddannelse afsluttet Anden afsluttet uddannelse UDDANNELSESSTILLING I ENDOKRINOLOGISK SYGEPLEJE OG BEHANDLING Erfaringer fra deltagelse i et 2 årigt uddannelsesforløb i endokrinologisk sygepleje og behandling DELTAGELSE I EFTERUDDANNELSE Motivationssamtalen: Introduktionskursus, Regionsyddanmark EVIDENSBASERET PRAKSIS AFHOLDTE EBP - JOURNAL CLUBS INTERNE SYGEPLEJEKONFERENCER EKSTERNE UNDERVISNINGSAKTIVITETER INTERNE UNDERVISNINGSAKTIVITETER UDVIKLINGSAKTIVITETER FORSKNINGSAKTIVITETER PROJEKTER Patienternes Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen - NYT ANOREKSIPATIENTERS OPLEVELSE AF AT VÆRE INDLAGT I ERNÆRINGSENHEDEN PÅ PATIENTHOTELLET - RESULTATER Perspektivering hvad kan optimeres? PH.D. PROJEKT RISIKOSTRATIFICERET SCREENING FOR OSTEOPOROSE I REGION SYDDANMARK ET STUDIE MED FOKUS PÅ PATIENTPERSPEKTIVET - IGANGVÆRENDE PUBLIKATIONER Artikler Bidrag til lærebøger ABSTRAKTS Posterpræsentationer Mundtlige præsentationer ANDRE TILTAG DELTAGELSE I KONGRESSER, KONFERENCER, KURSER OG TEMADAGE UDVALGSARBEJDE TILLIDSHVERV... 31

3 3 EKSTERNE ANSÆTTELSER BEDØMMELSESARBEJDE MODTAGELSE AF FONDSMIDLER KONTAKTPERSON Foto Forsidefoto: Charlotte Mose Øvrige fotos: Cecilie Kidmose, Anne Holm Nyland, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, Klinisk Foto, OUH

4 4 Indledning Denne årsberetning giver et indblik i sidste års aktiviteter inden for sygepleje i Endokrinologisk afdeling M med særlig fokus på uddannelse, evidensbaseret sygepleje praksis, forskning og udvikling. Beretningen illustrerer, at der foregår mange udviklingstiltag inden for sygepleje, der er initieret forskning, og der arbejdes målrettet og systematisk med at udvikle og forbedre sygeplejen var året hvor OUH blev akkrediteret for første gang, dog med bemærkninger i første omgang. Arbejdet frem til akkrediteringen med udarbejdelse af retningslinjer og implementeringen af disse, har haft betydning for prioriteringen af udviklingstiltag inden for sygeplejen, da det var vigtigt, at vi kunne leve op til standarder i den danske kvalitetsmodel. Uddannelsesaktiviteten er stadig helt i top i afdeling M. Der er en særdeles stor interesse for, at den faglige udvikling lever op til afdelingens overordnede kompetenceprofil for sygeplejen kvalifikationsspejlet, som skal understøtte forsat kompetenceudvikling og erhvervelse af formelle kvalifikationer og derved sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede, så der fortsat sker kontinuerlig udvikling og forskning i sygeplejefeltet. I 2011 blev den første kliniske sygeplejespecialist med akademiske kompetencer ansat i afdeling M. Det har især understøttet udviklings- og forskningsarbejdet i sengeafsnittet. I løbet af de næste to år ansættes der ydereligere fem kliniske sygeplejespecialister og en sygeplejerske med forskningskompetencer på ph.d. niveau var også året, hvor de første sygeplejersker i uddannelsesstillinger gennemførte deres uddannelse i endokrinologisk sygepleje og behandling med fine resultater. Som det kan ses i årsberetningen, har vi også publiceret artikler samt bidrag til lærebøger inden for sygepleje. I 2011 formulerede Sygeplejeledelsen en ny strategi for klinisk sygepleje Formålet med strategien er at arbejde for, fortsat, at være blandt de fremmeste afdelinger inden for forskning og udvikling i klinisk sygepleje.

5 5 Kontinuerlig uddannelse, udvikling og forskning ses som forudsætning for at bevare og udbygge kvalitet i den sygepleje, vi udøver. Strategien omfatter initiativer inden for forskning og udvikling, uddannelse, klinisk sygepleje og organisation og ledelse. Strategien udspringer af visionen: Den udførte sygepleje skal være af høj kvalitet og udøves med afsæt i evidensbaseret praksis båret af professionel omsorg Til sidst vil jeg gerne rette en tak til plejepersonalet i Endokrinologisk afdeling samt interne som eksterne samarbejdsparter for samarbejdet og indsatsen i Jeg håber, at denne rapport kan inspirerer til sygeplejefaglig udvikling og forskning i fremtiden. God læselyst. Bedste hilsner Charlotte Mose, Oversygeplejerske

6 6 Sygeplejeledelsen i afdeling M Charlotte Mose, oversygeplejerske, diplom i ledelse, diplom Organisationspsykologi Helle Vagner, afdelingssygeplejerske M ambulatorium, kvalitetsansvarlig, MQM, diplom i ledelse Lene Voldsgaard, stedfortræder, M Ambulatorium, stud. diplom i ledelse Birgitte Christensen, afdelingssygeplejerske M1 Kirsten Hansen, stedfortræder M1, stud. diplom i ledelse Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, Cand. Cur., SD Samarbejdspartnere I den kliniske praksis er der bl.a. formaliserede samarbejdsrelationer med Universitetscenter for Sårheling, Pædiatrisk afdeling H, Obstetrisk afdeling D, Kirurgisk afdeling A, Psykiatrisk afdeling P, Fælles Akut Modtage Afsnit (FAM), Patienthotellet og primærsektor. I uddannelsesmæssige sammenhænge samarbejder afdelingen med Klinisk Uddannelsesenhed, OUH, University College Lillebælt samt Social- og Sundhedsassistentskolen, Odense. I forsknings- og udviklingsmæssige sammenhænge samarbejder afdelingen med kolleger i Oversygeplejerskerådet samt i de af rådet nedsatte arbejdsgrupper. Der er ligeledes samarbejdsflader med de øvrige udviklingssygeplejersker på OUH og Enheden for Sygeplejeforskning, Klinisk Institut, SDU. Interne samarbejdspartnere Interne samarbejdspartnere er afdelingens læger, sekretærer, diætister, bioanalytikere, fodterapeut, psykolog samt ergo- og fysioterapeuter. Eksterne samarbejdspartnere Sonovision, Odense Tidens Rammer, Ringe

7 7 Klinisk sygepleje 2011 i tal Indlæggelser i sengeafsnit M1 958 Ambulante sygeplejekonsultationer Telefonkonsultationer Antal ambulante sygeplejekonsultationer fordelt på måneder i 2011 Akkumuleret aktivitet for ambulante sygeplejekonsultationer i 2011

8 8 Fotoklip fra sygeplejepraksis i M1 Morgenaktivitet Hanne og Maria Afdelingssygeplejerske Birgitte Christensen og Trine

9 9 Kenneth på nat rundering i M1 Uddannelse Oversigt over påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser 2011 Ph.d. forskeruddannelse - igangværende Mette Rothmann, sygeplejerske, cand.scient.san. Projekttitel: "Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark". Et studie med fokus på patientperspektivet. Masteruddannelse i klinisk sygepleje - igangværende Heidi Nissen, sygeplejerske, modul Lene Borgen Esmann, sygeplejerske modul 1+2 Annette Petterson, sygeplejerske, modul 1

10 10 Diplomuddannelse igangværende Inge Sørensen Kamp Marianne Lindberg Pedersen Anette Christensen Lene Svane Larsen Lene Voldsgaard Kirsten Hansen Diplomuddannelse afsluttet Sygeplejerske Sidse Lomborg Nielsen afsluttede diplomuddannelse i Klinisk Sygepleje med et flot resultat. Titlen på afgangsprojektet var: Kliniske sygeplejerskers holdninger til evidensbaseret praksis i relation til oplevede barrierer i daglig praksis. Sygeplejeledelsen ønsker Sidse tillykke med en veloverstået eksamen. Oversygeplejerske Charlotte Mose har afsluttet en to årig organisationspsykologisk uddannelse på Institut for Gruppeanalyse, København. Anden afsluttet uddannelse Afdelingssygeplejerske og kvalitetsansvarlig Helle Vagner er uddannet som ledende, intern surveyor på OUH Uddannelsesstilling i endokrinologisk sygepleje og behandling Som de første afsluttede sygeplejerske Dorthe Maj Nielsen og sygeplejerske Cecilie Kidmose den interne, to årige uddannelse i endokrinologisk sygepleje og behandling. De afsluttede med en skriftlig opgave, som blev fremlagt på sygeplejekonferencen d. 24. maj. Titlen på Dorthes opgave var: Hvordan sygeplejersken gennem omsorg kan støtte den indlagte patient, der ryger, til at mestre rygestop. Titlen på Cecilies opgave var: At få diagnosen Diabetes. Dorthe og Cecilie fik overrakt uddannelsesbevis og blomster efter endt præsentation af deres opgaver.

11 11 Sygeplejeledelsen ønsker Dorthe og Cecilie tillykke med et veloverstået forløb. Dorthe og Cecilie, maj Erfaringer fra deltagelse i et to årigt uddannelsesforløb i endokrinologisk sygepleje og behandling Af sygeplejerske Cecilie Kidmose, M1: Min oplevelse af det to årige uddannelsesforløb er meget positiv! Og overordnet et rigtig godt initiativ. Kurserne omkring sygdommene, behandling og sygepleje yderst relevant. Kurset omkring udvikling af sygepleje og videnskab, også godt, men ville være godt hvis det kunne tilrettes således det lå senere i forløbet, da det første år (og måske især som nyuddannet) går med at finde sig til rette i afdelingen og alle de mere praktisk opgaver og mødet med patienter/pårørende/kollegaer. Mere overskud og mere mulighed for at gå fagligt i dybden senere i forløbet. Opholdene i ambulatorierne har for mig betydet rigtig meget! Der er forskellige måder at lære på, og selvom jeg ikke kun er til at lære ved observation, har det betydet meget at kunne observere og tale med de meget erfarne sygeplejersker i diabetesambulatoriet. Det har i efterforløbet også været givtigt for samarbejdet mellem ambulatoriet og sengeafsnittet. Ville dog godt havet øget dette samarbejde endnu mere men ved ikke helt hvordan, også da det føles som en afslutning. Jeg skal jo ikke længere følges med sygeplejerskerne i ambulatoriet. Det har dog været helt utrolig godt at

12 12 have Jytte, klinisk vejleder i sengeafsnittet en dag om ugen til de studerende synes at det for os i sengeafsnittet har givet meget (udover det, det har givet til de studerende), at have en der kender begge sider, og har så let adgang til det der sker i ambulatoriet. Jeg har været tilfreds med at observere sygeplejerskerne i ambulatoriet, og ikke ønsket mere aktiv deltagelse fra min side end tilfældet har været. Dog skal det siges, at da vi jo nu har daghospitalet i M1 ville jeg have taget muligheden for selv at prøve flere ambulante konsultationer, under god vejledning fra ambulatoriesygeplejerskerne, end det var tilfældet under uddannelsesforløbet. At jeg har haft en kontakt sygeplejerske og mentor i sengeafsnittet har især i starten af min ansættelse været et stort plus. En man vidst ville hjælpe en, og en man kunne vende de ting med, der var svært i starten spørger hende faktisk stadig, når jeg er i vagt med hende. Og så er det rart at nattevagterne begynder efter et lille års tid, hvor man især som ny føler sig langt mere kompetent til at påtage sig det ansvar. Jeg har været glad for at skulle skrive den afsluttende opgave, det har været spændende at fordybe sig, og det har tvunget mig til at lære, hvordan jeg søger information på OUH, noget der kan være svært at finde tid til i hverdagen. Jeg er også glad for muligheden for at skrive opgave, da jeg håber at komme ind på master uddannelsen i klinisk sygepleje, og opgaven har været en mulighed for at vedligeholde det jeg lærte under sygeplejerskeuddannelsen. Det har også givet mulighed for at fordybe sig i det, man selv brænder for i sit fag. Deltagelse i efteruddannelse Brugerdreven innovation 3 dages kursus med teori og praktiske øvelser Karen Frandsen, Birgitte Christensen og Anne Holm Nyland Master Class: Data indhentet via fokusgrupper Karen Frandsen og Anne Holm Nyland, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, november 2011 Master Class: spørgeskemaets muligheder og begrænsninger Heidi Nissen og Anne Holm Nyland, Dansk Selskab for Sygeplejeforskning, 6. april 2011 Motivationssamtalen: Introduktionskursus, Regionsyddanmark Heidi Nissen og Lene Esmann

13 13 Heidi Nissen, og med ryggen til Anne Holm Nyland på Master Class Evidensbaseret praksis Siden 2004 har sygeplejeledelsen i Endokrinologisk afdeling M arbejdet med at implementere evidensbaseret praksis (EBP), så tænkningen bag EBP bliver en naturlig del af sygeplejerskers daglige, kliniske beslutningstagning. Der arbejdes på flere fronter. Der er daglige, uformelle konferencer, hvor problemstillinger drøftes med afsæt i EBP, og der er formelle fora som Journal Club, EBP-Net og de månedlige EBP konferencer i henholdsvis M1 og M ambulatoriet. Deltagere i de månedlige EBP konferencer er de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er til stede den pågældende dag. Der arbejdes ud fra konkrete kliniske problemstillinger som analyseres med afsæt i modellen for evidensbaseret praksis:

14 14 EBP-Pocket Omstændigheder/ressourcer Klinikerens ekspertise Klinisk beslutningsproces Patientens værdier/ præferencer Evidens Definition OUH: Evidensbaseret praksis er anvendelse af den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikerens ekspertise og patientens præferencer Model frit efter Willman&Stoltz 2003, Disenco&Cullum 1998, Sackett et al (Kirketerp & Nyland 2004) Model for evidensbaseret praksis som anvendes i afdeling M Afholdte EBP - Journal Clubs 2011 I 2011 er der afholdt seks journal clubs. Der er bl.a. søgt og læst artikler med udgangspunkt i lokale, sygeplejefaglige problemstillinger. Artiklerne er læst med baggrund i vurderingsredskaber som VAKS (Vurdering af kvalitative studier) og CASP (Critical Appraisal Skills Programme). Deltagere M1: Sidse Lomborg Nielsen Nana Cecilie Kidmose Annette Falck Petterson Karen Frandsen Deltagere M-ambulatoriet: Heidi Nissen Lene Esmann Øvrige deltagere og tovholdere: Mette Rothmann, Cand. Scient. San. Ph.d. studerende Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske, Cand. Cur. Til hver gang læses og gennemgås 1-2 artikler, der vælges ud fra kliniske problemstillinger. Deltagerne søger og udvælger relevant litteratur. Der læses ligeledes artikler om forskellige metodetilgange til klinisk udvikling og forskning. Ad hoc pågår relevant undervisning fx i statistiske begreber, metodologi mm.

15 15 Interne sygeplejekonferencer Siden 2000 har vi afholdt sygeplejekonferencer den tredje tirsdag i hver måned dog undtaget juni og juli måned. I 2011 har følgende emner været på programmet: 1. Orientering om Ph.d. projekt v/mette Rothmann 2. Inge Kamp fremlægger og diskuterer sin diplomopgave 3. Implementering af EBP i M1 hvorfor gør de ikke som vi siger 4. Resultater fra diplomprojekt UCL v/sidse Lomborg Nielsen, M1 5. Præsentation af afslutningsopgave på det 2-årige uddannelsesforløb i endokrinologisk sygepleje v/ Cecilie Kidmose og Dorthe Maj Nielsen, M1 6. Gestationel Diabetes og fysisk aktivitet, præsentation af modulopgave, Diplom i klinisk sygepleje, UCL v/ Lene Larsen, M amb 7. Sundhedsfremme på arbejdspladsen, præsentation af kandidatspeciale, SDU v/ Karen Frandsen, M1 8. Bariatriske patienters oplevelse af vægtøgning efter Gastric Bypass, præsentation af modulopgave MKS, Aarhus Universitet v/lene Esmann, M amb 9. Anoreksipatienters oplevelse af at være indlagt i hhv. M1 og i Ernæringsklinikken. Præsentation af kvalitativ undersøgelse v/ Maria Jensen, M1 10. Forandrings og læringsprocesser. Præsentation af modulopgave, diplom i klinisk sygepleje, UCL v/ Anette Christensen og Marianne Pedersen, M amb Eksterne undervisningsaktiviteter Alice Jørgensen Undervisning på nationalt, tværfagligt basalt insulinpumpekursus, august Diabetesforeningen, kursus for voksne med Type 1 diabetes. Undervisning af sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, sygepleje til patienter med diabetes. Helle Vagner Undervist i dokumentation og implementering af kvalitet. UCL og UC-Syd.

16 16 Anne Holm Nyland UCL - Odense og Svendborg modul 13: valgfrit modul, emne: Evidensbaseret sygeplejepraksis. Mette Juel Rothmann Undervisning af medicinstuderende i praktisk endokrinologi samt kvalitative forskningsmetoder. Undervisning for Gigtforeningen, Gislev marts 2011 Heidi Nissen Diabetesforeningen, Fredericia. Diabetes type 2 målrettet personer med anden etnisk baggrund end dansk, maj Anette Guldborg Undervist i emnet agromegali og sygepleje til patienter med agromegali på aftenmøde i regi af Novartis. Lene Borgen Esmann Undervist sygeplejersker i Assens kommune i Generelt om diabetes Interne undervisningsaktiviteter Heidi Nissen VIS møde OUH (Videndeling i sygepleje), oplæg om diabetes. Generelt Mange sygeplejersker i Endokrinologisk afdeling M har undervisningsforpligtelse ift. undervisning på Postgraduat Kursus i Endokrinologisk sygepleje og behandling. Kurset indgår som en obligatorisk del af forløbet for sygeplejersker, som ansættes i uddannelsesstillinger. Udviklingsaktiviteter Anine Hauge Rein, Malene Hinrichs,Louise Hyllegaard Udarbejdelse af læringskontrakter for social- og sundhedsassistenter: Anlæggelse af kateter a demeure

17 17 Medicinhåndtering Insulin efter skema Karen Frandsen Udarbejdelse af Quick-chart for indlæggelsessamtaler samt audit ift. anvendelse og dokumentation. Udarbejdelse af instruks for temperaturmåling og instruks for mundhygiejne. Generelt har der været arbejdet meget med udarbejdelse af kliniske instrukser, som er tilgængelige på afdelingens infonet. Forskningsaktiviteter Projekter Patienternes Kunstbibliotek kunst som positiv distraktion på patientstuen - NYT Et samarbejde mellem Endokrinologisk afdeling M og virksomhederne Sonovision, Odense samt Tidens Rammer, Ringe. Projektorganisation består af: Charlotte Mose, Anne Holm Nyland, Karen Frandsen, Birgitte Christensen, Kenneth Rossau, Karsten Andersen og Claus Fink Isaksen Baggrund Kunst som lindrende faktor er et velkendt fænomen, og der er en stigende opmærksomhed på sanseindtryks betydning for patienterne. Behagelige og æstetiske omgivelser øger patienters velbefindende. Flere forskningsprojekter fra ind og udland viser en sammenhæng mellem kunstnerisk påvirkning, lindring og helbredelse, men er der evidens for, at kunst giver indlagte patienter større livskvalitet? Kan kunstudsmykkede vægge på patientstuerne medvirke til at lindre smerter, angst og bekymring samt øge patienternes egenomsorgskapacitet? Flere hospitalsafdelinger udsmykker gangarealer og opholdsstuer med forskellig kunst både i form af abstrakt kunst og billeder med blomster- og landskabsmotiver. Ofte er det personalet, der vælger

18 18 udsmykningen, andre gange doneres kunst i form af billeder og skulpturer af fonde og kunstforeninger. Selvom kunsten også har en afsmittende effekt på plejepersonalets humør og adfærd, er det ikke sikkert, at patienterne ville vælge de samme kunstværker, hvis de blev spurgt. Det er ikke så ofte, man ser, at kunsten rykker direkte ind på patientstuerne. Mange patienter er sengeliggende og endnu flere opholder sig de fleste af døgnets timer på patientstuen, mens de er indlagt. Måske kan kunsten gøre en forskel her, og hvis det er muligt at patienten selv kan vælge den kunst, han/hun ønsker at se på, kan der måske spores en forskel i patienters selvoplevede velbefindende? Måske har kunst en direkte lindrende virkning, både sjæleligt og fysisk, som under indlæggelsen giver et øget velbefindende og hermed en øget egenomsorgskapacitet. Ovenstående rejser flere spørgsmål som Endokrinologisk afdeling M i samarbejde med Sonovision og Tidens Rammer vil søge et svar på. I aktuelle projekt afgrænses begrebet kunst til udelukkende at omfatte billedkunst i form af plakater, fotografier og malerier. Specielt billeder af natur og landskaber synes at have en beroligende og positiv effekt. Billederne skal afspejle landskaber og natur fra egne og landsdele, som patienterne kender og kan relatere sig til. Her er det vigtigt at det er billederne der taler og ikke en dominerende indramning. Der er ikke fundet danske studier, som undersøger, om selvvalgt kunst på patientstuen har en positiv, lindrende effekt på patientens helbredelse, oplevelse af velbefindende og øget egenomsorgskapacitet. Det skønnes derfor at være relevant og væsentligt at undersøge ovenstående i en dansk kontekst. Hypoteser At stimulerende omgivelser i form af kunst som positiv distraktion på patientstuerne har en positiv indvirkning på patienters mestringsevne. At indlagte patienter i Endokrinologisk afdeling M udtrykker et selvoplevet velbefindende relateret til kunstudsmykning på patientstuerne. Problemformulering 1. Hvordan påvirker selvvalgt kunstudsmykning på patientstuen den enkelte patient? 2. Udtrykker patienter generelt et selvoplevet velbefindende/velvære relateret til kunst på patientstuen?

19 19 Formål At undersøge om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker indlagte patienter i en dansk sygehusafdeling på en positiv måde, således at de oplever at være velbefindende samt oplever velvære, glæde og adspredelse under indlæggelsen. Design 130 patienter vil igennem et halvt år få mulighed for at vælge den billedkunst, der skal hænge ved sygesengen. Patienterne vælger deres kunstværk via et online katalog, hvor de præsenteres for forskellige værker som ovenfor beskrevet. Patienterne vælger 2-3 mulige kunstværker, så der er størst mulig chance for, at et af de valgte billeder er tilgængelige. Projektet opererer med et materiale på i alt 50 kunstværker. Som dataindsamlingsinstrumenter anvendes et registreringsskema hvor patienterne registreres med køn, alder, nationalitet, valg af billede, begrundelse for valg af billede. Desuden registres dato, tidligere indlæggelse på dansk hospital ja/nej, akut/planlagt indlæggelse? Der udarbejdes et spørgeskema og der udføres 3-4 fokusgruppe interview, hvor patienterne fortæller om valg af kunst, hvad det har betydet etc. Der udarbejdes en semistruktureret interviewguide. De indledende faser med udarbejdelse af projektbeskrivelse, budget, tidsplan mm startede i foråret Projektet forventes at starte primo januar 2012 og forventes at løbe et halvt år. Herefter pågår analyse af data samt formidling af resultater. Projektleder: Karen Frandsen, klinisk sygeplejespecialist, cand.scient.san. karen.frandsen@ouh.regionsyddanmark.dk

20 20 Klinisk Sygeplejespecialist Karen Frandsen præsenterer projektdesignet på en national forskningskonference Anoreksipatienters oplevelse af at være indlagt i Ernæringsenheden på Patienthotellet - Resultater Projektorganisation består af: Maria Støttrup Jensen, sygeplejerske, Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske cand.cur., Birgitte Christensen, afdelingssygeplejerske, Charlotte Mose, oversygeplejerske. Formål 1 At afdække om de nye rammer i Ernæringsenheden giver en bedre livskvalitet under indlæggelsesforløbet og dermed en øget egenomsorgskapacitet til mestring af hverdagslivet. 2 At afdække patienternes oplevelse af indlæggelse i hhv. afsnit M1 og i Ernæringsenheden. 3 At undersøge om indlæggelse i Ernæringsenheden på sigt medfører kortere indlæggelsesforløb og færre genindlæggelser. Projektets design På baggrund af undersøgelsens formål blev projektet udført med afsæt i en fænomenologisk hermeneutisk forståelsesramme. Den fænomenologiske tilgang beskriver menneskers verden og afdækker dagliglivets oplevelser og erfaringer. Her er fokus det intersubjektive samspil mellem mennesker, hvori der indgår følelser, tanker og handlinger afhængig af konteksten (Elgaard Sørensen 2006).

21 21 Den hermeneutiske tilgang angiver en ramme, hvori det levede liv fortolkes og ny forståelse udspringer. Forståelse skal her ses som noget, der overgår en eller sker med en. Set i det lys er forståelse at gøre en erfaring. Hermeneutikken fokuserer på fortolkningsprocessen hvor helheden, her forstået som en given tekst fx et interview, splittes op for efterfølgende at samles i en ny helhed. Interview af to patienter i M1 og siden i Ernæringsenheden skønnes at give et indblik i anoreksipatienters oplevelse af at være indlagt dels i hospitalsregi og dels på et Patienthotel. Interviewene blev foretaget ud fra en semistruktureret spørgeguide. Spørgsmålene var udformet på en måde, så patienterne med egne ord fortalte om deres oplevelse af at være indlagt med spiseforstyrrelse i hhv. afsnit M1 og Ernæringsenheden på Patienthotellet. Interviewguiden er udarbejdet af interviewer og udviklingssygeplejerske. Med henblik på yderligere kvalificering af interviewguiden har den været i høring hos en meget erfaren sygeplejerske med stor indsigt i specialet og sygepleje til patienter med anoreksi og hos en sygeplejerske, der har erfaring med at udarbejde interviewguides og udføre interview hos personer med ernæringsproblematikker. Herefter er der foretaget face validity. Informanterne blev interviewet i egnet lokale på Patienthotellet og M ambulatoriet. Intervieweren var en sygeplejerske ansat i afdeling M og med et godt kendskab til specialet. Informanter 2 patienter med anoreksi/spiseforstyrrelse der er indlagt/har været i M1 i mere end 1 måned og 2 patienter med anoreksi, der er indlagt/har været indlagt i Ernæringsenheden i mere end 1 måned, blev inkluderet i projektet. Informanterne (n = 4)modtog både skriftlig og mundtlig information om projektet. Interviewene varede fra ½ time til 45 minutter. Interviewene blev foretaget i enerum og optaget på bånd. Interviewene blev transskriberet i sin fulde længde. Analyse af data I analysen af data blev Steiner Kvales metode til analyse af kvalitative interviews anvendt. Kvale og Brinkmanns analysemetode indebærer følgende trin i analysearbejdet: I analysens første trin gennemlæses interviewene flere gange med henblik på at opnå en helhedsfornemmelse. I analysens andet trin bestemmes naturlige betydningsenheder, som de udtrykkes af informanterne.

22 22 I tredje trin udtrykkes det tema, der dominerer en naturlig betydningsenhed. Informanternes svar læses, og deres udsagn tematiseres ud fra deres synspunkt, sådan so På det fjerde trin stilles følgende spørgsmål: Hvad siger denne betydningsenhed og dette tema/disse temaer m forskeren forstår det. Efterfølgende gennemlæses de resterende temaer og betydningsenheder. Derefter grupperes informanternes udsagn/oplevelser i hovedtemaer. I femte trin udarbejdes sammenfatning af analysens fund (Kvale og Brinkmann 2009). Forskerens forforståelse har i det kvalitative interview betydning for måden, man analyserer og finder temaer i datamaterialet.(kvale og Brinkmann 2009). Den aktuelle forforståelse er x års klinisk erfaring med patientgruppen samt den teoretiske viden fra litteratur. I dette arbejde er der anvendt forskertriangulering i analysearbejdet. Dvs. at interviewer og afdelingens udviklingssygeplejerske har siddet sammen og analyseret interview, fundet betydningsenheder, lavet meningskondensering og udledt temaer. Resultater. Resultaterne fra de fire interview bliver præsenteret ud fra de fundne temaer hos henholdsvis interview med patienter, der har været indlagt i afsnit M1 og i Ernæringsenheden. Præsentation af informanter Informanter indlagt i afsnit M1 Informant Alder Beskæftigelse/uddannel se A - kvinde 22 år Medicin studerende 5 år Sygdomsvarighed Anoreksi og BED (Binge Eating Disorder/ overspisning) B - kvinde 41 år Førtidspensionist >15 år Anoreksi Indlæggelser og komorbiditet Psykiatrisk afdeling og flere gange i afdeling M Myksødem (lavt stofskifte) Psykiatrisk afdeling og flere gange i afdeling M Sjælden arvelig nyresygdom

23 23 Ud fra analyse af interview med de to informanter indlagt i M1, er der udledt fire temaer: 1. At være i normale og hjemlige rammer 2. Betydning af ansvar og struktur som en del af behandlingen 3. Tiden tid som travlhed og tid som er langmodig 4. Udskrivelse/udslusning - tilbage til egne rammer Informanter indlagt i Ernæringsenheden på Patienthotellet Informant Alder Beskæftigelse/uddannel se C - kvinde 22 år Arbejdsløs Sygdomsvarighed 6 år Anoreksi og bulimi D - kvinde 37 år Førtidspensionist Ca. 2 år med spiseforstyrrelse Indlæggelser og komorbiditet Psykiatrisk afdeling flere gange Neurologisk afd. Mave-tarm afd. Distriktspsyk. DM type 1 Neuropati Tidl. hashmisbrug Ud fra analyse af interview med de to informanter indlagt i Ernæringsenheden er der udledt tre temaer: 1. Tryghed og fællesskab 2. Struktur forstået som struktur i hverdagen og struktur ved måltider 3. Udskrivelse/udslusning - tilbage til egne rammer Informanterne indlagt i Ernæringsenheden udtrykker generelt tilfredshed med forløbet. Især de fysiske rammer spiller en stor rolle. Det er dejligt med egne værelser, der minder mere om hotelværelser end en sengestue på et hospital. Der er større frihed og mere privatliv. Samtidig kan der være mulighed for fri udgang, hvilket nævnes som et stort plus, da det minder mere om et normalt hverdagsliv.

24 24 Diskussion og konklusion I forhold til projektets formål og undersøgelsesspørgsmål er det relevant at bruge det kvalitative interview som dataindsamlingsinstrument, da informanterne med egne ord fortæller interviewer om deres oplevelser af at være indlagt. At intervieweren er en del af personalet og et kendt ansigt for informanterne har både fordele og ulemper. Fordelen er, at informanterne ved interviewets start har tillid til interviewer og giver udtryk for, at de gerne vil indgå i undersøgelsen. Interviewerens forforståelse kan både være en fordel og en barriere. Fordele er fx et godt indblik i patienternes hverdag, sygdomsopfattelse, sygdomsforståelse mm. Samme forhold kan dog være en barriere idet interviewer kan have blinde pletter, og ikke formår at sætte sin forforståelse i spil. Det kan igen have en indflydelse på undersøgelsens resultater. I tilrettelæggelsen af undersøgelsen og forud for interviewene har interviewer og udviklingssygeplejerske drøftet interviewers rolle, diskuteret interviewguiden, som igen er yderligere kvalificeret ved medlemmer af projektgruppen. Analyse af data er foretaget af interviewer og udviklingssygeplejerske. Forud for den fælles analyse har intervieweren og udviklingssygeplejersken læst de fire interview, analyseret og fundet gennemgående temaer, som blev drøftet og yderligere kvalificeret og valideret gennem diskussioner og genlæsning af interviews. Alle temaer er underbygget med citater. Vi har ikke kunnet finde andre danske eller nordiske studier, med samme formål eller problemformulering, som undersøges i aktuelle studie. Det er derfor vanskeligt at diskutere vores fund i lyset af andre studier. Det kan derfor diskuteres om validiteten af vores fund er optimal. Projektets undersøgelsesspørgsmål var: Hvordan oplever patienter med anoreksi at være indlagt i henholdsvis afsnit M1 og i Ernæringsenheden?

25 25 Giver de nye rammer i Ernæringsenheden en bedre livskvalitet under indlæggelsesforløbet? Medfører indlæggelse i Ernæringsenheden et kortere indlæggelsesforløb og færre genindlæggelser? Vi kan konkludere, at undersøgelsen besvarer det første spørgsmål, da alle informanter giver udtryk for deres oplevelser af at være indlagt i henholdsvis afsnit M1 og i Ernæringsenheden. Om det giver en bedre livskvalitet at være indlagt i Ernæringsenheden gives der ikke et entydigt svar på. Vi formoder dog, at de mere personlige rammer, et velmøbleret værelse med TV og online adgang samt optimale muligheder for et privatliv har en positiv indvirkning på patienternes livskvalitet. Flere udsagn understøtter vores formodning. Undersøgelsens resultater giver ikke svar på om indlæggelse i Ernæringsenheden medfører et kortere indlæggelsesforløb. Analyse af interview med informanter indlagt henholdsvis i sengeafsnit M1 og i Ernæringsklinikken viser, at der er nogle temaer der er fælles og andre er særegne for patienter der indlægges i M1. Informanterne indlagt i M1 efterlyser hjemlige rammer, og de giver udtryk for, at mulighed for fællesskab/fælles aktiviteter med de andre patienter er begrænset. Man tilbringer det meste af tiden på egen stue. Her indtages dagens måltider, og det er også her, at man i mellemtiden forsøger at aktivere sig selv for at få tiden til at gå. I Ernæringsenheden er det en del af pleje og behandlingstilbuddet, at patienterne spiser sammen i enhedens fællesrum. Informanterne indlagt i Ernæringsenheden efterlyser dog stadig en egentlig opholdsstue, hvor man har lyst til at være sammen uden for måltiderne så det er muligt at indgå i et fællesskab. De giver begge udtryk for, at muligheden for fælles aktiviteter er til stede, men at det tit er op til dem selv at planlægge fælles aktiviteter. Og så er man måske mere tilbøjelig til at holde sig for sig selv. De fælles temaer der kommer frem er struktur på hverdagen og udskrivelse som en udslusningsordning Temaer som det er muligt at handle på og at arbejde videre med for personalet i Ernæringsklinikken.

26 26 Perspektivering hvad kan optimeres? Der ligger forskellige opgaver, som sygeplejersker og social og sundhedsassistenter tilknyttet Ernæringsenheden kan arbejde med. Nedenfor nævnes nogle tiltag som har afsæt i rapportens fund: Der udarbejdes en patientforløbsbeskrivelse for et typisk forløb fra indlæggelse i Ernæringsenheden til udskrivelse til eget hjem. I forhold til aktiviteter kan der udarbejdes et aktivitetsskema som skaber overblik over dagen. Her kan fx nævnes, at der serveres morgenmad på bestemte tidspunkter, at man selv dækker bord og rydder af bordet, ordner sit værelse, reder seng mm. Alle aktiviteter der afspejler en normal hverdag skrives ind i skemaet. Dernæst kan der laves en ugentlig temaeftermiddag med film, foredrag mm. Fx kan man lave små foredrag om anatomi og fysiologi hvad sker der med min krop, når jeg har en spiseforstyrrelse? Det kan også være andre emner relateret til det at have en mere eller mindre kronisk sygdom, fx hvordan får jeg struktur på min hverdag derhjemme? Et fremtidsscenarie kunne være at oprette en dagklinik i Ernæringsenheden, hvor patienterne kun kom i et givet tidsrum og fik mulighed for vejledning i at skabe struktur i egen hverdag og med mulighed for måltidsstøtte. Patienter der kom i dagklinikken kunne ligeledes deltage i erfaringsgrupper og være en slags rollemodeller for døgnindlagte patienter. En vejledningssituation i den nyetablerede Ernæringsenhed (billedet bruges med tilladelse fra patient) Yderligere oplysninger om projektet fås ved henvendelse til sygeplejerske Maria Støttrup Jensen: Maria.Stoettrup.Jensen@ouh.regionsyddanmark.dk

27 27 Formidling i øvrigt: Der skrives artikel mhp. på publicering i Sygeplejersken i Ph.d. projekt Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark Et studie med fokus på patientperspektivet - igangværende Projektet udføres af Mette Rothmann, sygeplejerske, cand. scient.san., ph.d. studerende. Baggrund Osteoporose (knogleskørhed) rammer cirka 40 % af alle kvinder og 17 % af alle mænd over 50 år, og hvert år medfører sygdommen at cirka danskere rammes af osteoporotiske frakturer. For at identificere personer med osteoporose anvendes der i dag i Danmark en case-finding strategi, hvor personer med en eller flere risikofaktorer anbefales at blive henvist til DXA-skanning. Undersøgelser på området har dog vist at denne strategi ikke fungerer optimalt. Derfor har vi igangsat en undersøgelse Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark for at teste, om risikostratificeret screening af kvinder i alderen år er en effektiv metode til at nedbringe antallet af frakturer på. Et krav fra WHO ved indførelse af screeningsprogrammer er at disse er acceptable for befolkningen. Formål Formålet med dette ph.d-studie er at undersøge Risikostratificeret screening for osteoporose ud fra et brugerperspektiv med fokus på betydningen og oplevelsen af at deltage i screening. Herunder ønsker jeg ligeledes at undersøge kvinders selvvurderede risiko for knoglebrud, samt faktorer, der kan være af betydning for denne vurdering. Der er planlagt følgende delstudier: A. Kvinders perspektiver på deltagelse i screeningsprogrammet Risikostratificeret screening for osteoporose. B. Kvinders selvvurderede risiko for knoglebrud og faktorer som har betydning herfor. Metode Delstudie A vil blive udført som en kvalitativ interviewundersøgelse, da dette vil kunne bibringe en specifik, dybdegående og nuanceret forståelse af kvinders perspektiver på screeningsprogrammet. Studiets empiri vil blive genereret ved brug af fokusgruppeinterviews samt individuelle interviews.

28 28 Delstudie B vil blive udført som et tværsnitsstudie, der beskriver sammenhæng mellem kvinders selvvurderede risiko for knoglebrud, og en række faktorer der antages at have betydning herfor eksempelvis alder, tidligere knoglebrud og rygning. Data vil blive generet ved spørgeskema udsendt til kvinder i alderen år i Region Syddanmark. Derudover vil data blive samkørt med udtræk fra Danmarks Statistik i form af variable som demografiske forhold, erhverv, indkomst, uddannelse, sociale ydelser og boligforhold. Perspektiver Studiet vil kunne bibringe viden om brugerperspektivet i forhold til det aktuelle screeningstilbud. Brugerperspektivet er en vigtig del af den samlede evaluering af tilbuddet jævnfør WHO s anbefalinger. Deltagernes holdninger, oplevelser og erfaringer med screeningstilbuddet er afgørende viden i forhold til om målgruppen finder tilbuddet relevant og brugbart. Studiet vil endvidere generere viden til brug i udviklingen af den information, der bør følge screeningsprogrammet, samt viden til brug ved formidling af screeningsresultatet. Brugerperspektivet vil med den tværvidenskabelige tilgang blive udfoldet fra forskellige vinkler og dermed sikre en bred forståelse af feltet. Publikationer Artikler Kidmose C. At få diagnosen diabetes. Diabetes & Sygepleje. Antaget til publikation i nr. 1, Nyland AH, Mose C. Ansættelse i 2 årige uddannelsesstillinger gør en forskel også i patientplejen. Diabetes & Sygepleje. Antaget til publikation i nr. 1, Nyland AH, Mose C. Kvalifikationsspejlet understøtter kompetenceudvikling. Sygeplejersken 2011;3:64-5. Rothmann, M.,Nyland,A.H., Hammelsvang,L., Petersen, L., Kirketerp, G., Henriksen, J.E. Patient Education on Retinopathy European Diabetes Nursing Schedule 2011; 8:2 (peer reviewed).

29 29 Bidrag til lærebøger Vagner H, Nyland AH. Det klinisk kontrollerede forsøg I: Glasdam S (red.).bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 2011 s Jørgensen A, Bassett B. Sygepleje til personer med Diabetes Mellitus. I: Birthe Kamp Nielsen (red.). Sygeplejebogen 4, København, Gads Forlag, 3. udgave Abstrakts Posterpræsentationer Rothmann MJ. Womens attitudes toward Screeing for Osteoporosis (Risk-stratefoed Osteoporosis Strategy Evaluation). ASMR, San Diego, USA Rothmann MJ. Womens attitudes toward Screeing for Osteoporosis. BBC Malmø, Sverige Mundtlige præsentationer Esmann L, Nyland AH, Mose C, Støving R, Wagner L. Everyday life with a gastric banding final results. MDT symposium, Malmø, september (MDT= multidisciplinary team, bariatric sergery). Esmann L, Nyland AH, Mose C, Støving R, Wagner L. Livet med en gastric banding, de endelige resultater. Dansk selskab for Sygeplejeforskning, København januar Rothmann MJ. Risikostratificeret screening for osteoporose i Region Syddanmark et studie med fokus på patientperspektivet: Forskningens Dag Region Syddanmark Sygeplejesymposium i Region Syddanmark. Andre tiltag Studiebesøg Alice Jørgensen har været på et to dages studiebesøg hos Dr. John Walsh, der er specialist i insulinpumpebehandling og forfatter til lærebøger om insulinpumpebehandling. Klinikken ligger i Escondido ved San Diego, USA

30 30 Deltagelse i kongresser, konferencer, kurser og temadage Sygeplejersker ansat i afdeling M har deltaget i følgende aktiviteter i 2011: Dansk Selskab for Sygeplejeforskning forskningskonference januar 2011 MDT symposium, Malmø, september (MDT= multidisciplinary team in bariatric sergery) Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker, Landskonference November 2011 FEND/IDF Federation of European Nurses in Diabetes, Dubai, december 2011 Sygeplejesymposium, Region Syddanmark, Comwell Middelfart, december 2011 ADA, San Diego, juli 2011 Netværk for kvindelige forskere Kom igennem med dine data, november 2011 Temadage for hygiejnekoordinatorer Væksthormon Symposium i regi af Novartis Udvalgsarbejde Charlotte Mose Sygeplejefagligt Råd i Region Syddanmark, lederrepræsentant. Deltager i styregruppen for Endokrinologisk Forskningsenhed. Lene Larsen Sygeplejefagligt Råd i Region Syddanmark, faglig repræsentant. Formand for særlig interessegruppe for Type 2 diabetes i regi af Fagligt Selskab for diabetessygeplejersker. Heidi Nissen Deltager i særlig interessegruppe for insulinpumpebehandling i regi af Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker. Deltager i internt udvalg som vurderer og validerer diverse pjecer til patienter og samarbejdspartnere.

31 31 Deltager i udvalg i samarbejde med sygeplejersker i pædiatrisk afd. H vedr. unge diabetikeres overgang til pleje og behandling i Endokrinologisk afdeling M. Jette Frydenlund Kontaktperson fra Endokrinologisk afdeling M i Bayers Erfagruppe. Lene Esmann Deltager i arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen vedrørende retningslinjer for bariatrisk kirurgi. Anette Guldborg Hygiejnekoordinator og formand for hygiejneudvalget i Endokrinologisk afdeling M. Alice Jørgensen Deltagelse i Diabetestinget september Mette Juel Rothmann Deltager i styregruppen for Endokrinologisk Forskningsenhed. Deltager i styregruppen for netværket Osteonet i regi af DKMS. Anne Holm Nyland Deltager i styregruppen for Endokrinologisk Forskningsenhed. Anette Guldborg Deltager i arbejdsgruppe vedr. sygepleje til patienter med agromegali i regi af medicinalfirmaet Novartis. Tillidshverv Interne Louise Lehn Tillidsrepræsentant for sygeplejersker

32 32 Heidi Jeanette Andersen Tillidsrepræsentant for Social og sundhedsassistenter Kirsten Gitte Hansen Arbejdsmiljørepræsentant i M1 Lone Hammelsvang Arbejdsmiljørepræsentant i ambulatoriet Eksterne Alice Jørgensen Medlem af bestyrelsen i Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker. Medlem af Diabetesforeningens Tænketank. Heidi Nissen Medlem af bestyrelsen i Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker. SIG (særlig interessegruppe) for insulinpumpebehandling. Helle Vagner Medlem af DaSys Dokumentationsråd. Sidder som repræsentant for afdelingssygeplejerskerne i Oversygeplejerskerådet ved OUH. Mette Juel Rothmann Medlem af redaktionen for Tidsskriftet Diabetes & Sygepleje, i regi af DSR Eksterne ansættelser Helle Vagner Ekstern lektor ved Klinisk Institut, SDU. Surveyor hos IKAS.

33 33 Anne Holm Nyland Ekstern vejleder og eksaminator på diplomuddannelse, UCL Odense. Bedømmelsesarbejde Anne Holm Nyland Beskikket som censor ved Sygeplejerskeuddannelsen. Beskikket som censor ved Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje, Århus Universitet. Modtagelse af fondsmidler Mette Juel Rothmann Dansk Selskab for Sygeplejeforskning kr ,00 Osteoporoseforeningen kr ,00 OUH s Ph.D. pulje Kontaktperson Hvis der ønskes yderligere oplysninger relateret til Årsberetningen for klinisk sygepleje 2011, kontakt da venligst: Anne Holm Nyland, udviklingssygeplejerske cand.cur. anne.holm.nyland@ouh.regionsyddanmark.dk Tlf: