Ændringsforslag til budget

Transkript

1 sforslag til It & Digitalisering Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Lukke alle nuværende It-hjemmeopkoblinger og tilbyde alternative løsninger for fjernadgang til kommunens It systemer I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Det nuværende koncept for It-hjemmeopkoblinger, blev etableret for 6-8 år siden, hvor antallet af medarbejdere, der benyttede løsningen, var forholdsvis begrænset. I 2008 er antallet af Ithjemmeopkoblinger steget til ca. 150 installationer, og tallet er stødt stigende. Løsningen er omkostningstung, og det er ressourcekrævende at vedligeholde med et så stort antal brugere. Derfor foreslås ordningen udfaset til fordel for den såkaldte Citrix løsning. Citrix løsningen blev etableret i Det er en fjernopkoblingsløsning, som udmærker sig ved, at brugeren kan tilgå størstedelen af kommunens It systemer fra en vilkårlig PC med Internetforbindelse. Løsningen er således mere fleksibel og udmærker sig desuden ved at være hurtigere. Den højere hastighed skyldes, at medarbejderen kobler sig direkte på hovedserveren, hvor den traditionelle It-hjemmeopkoblinger er afhængig af den enkelte hjemmearbejdsplads pc s hardwarekapacitet og overførselshastigheden mellem hovedserver og hjemmearbejdsplads-pc en. Løsningen kræver desuden mindre kapacitet på datalinierne. Besparelsen opnås dels ved at udfase de ca. 150 Pc er, der står i medarbejdernes private hjem. Det enkelte center beholder medarbejderens pc i dens resterende levetid, men Center for It & Digitalisering er således ikke længere forpligtiget til at udskifte eller reparere den efter 1. januar Besparelse til vedligehold og udskiftning beløber sig til kr. pr. år. Kapacitetsaftalen om datalinierne til de eksisterende hjemmearbejdspladser løber til og med Medarbejdere med en fungerende hjemmearbejdsplads pc vil således fortsat kunne benytte sig af

2 den eksisterende ordning frem til denne aftales udløb. Når aftalen udløber, vil kommunen kunne sænke kapaciteten og dermed hente en besparelse på datalinierne svarende til kr. årligt. Center for It & Digitalisering vil forsat afholde udgiften til opkobling, drift og udvikling af medarbejdernes Citrixløsninger. Den forventede udgift hertil er kr. årligt. Det samlede til hjemmearbejdspladser kan således på længere sigt reduceres med 83 % Målsætningen er at: - at tilbyde en tidssvarende, fleksibel og attraktiv fjernopkoblingsløsning til medarbejdere med behov for at arbejde med It fra hjemmet - at minimere ressourcetrækket til drift og vedligeholdelse af It-hjemmeopkoblinger Målgruppen er: - nuværende medarbejdere med It-hjemmeopkoblinger og kommende medarbejdere med behov for fjernadgang fra hjemmet til kommunens It systemer. Fordele: - Tidssvarende, fleksibel og attraktiv mulighed for at kunne arbejde med kommunens It systemer fra den enkelte medarbejders hjem. - Frigørelse af ressourcer til andet formål. Ulemper: - Det må forventes, at de medarbejdere der i dag er i besiddelse af en It-hjemmeopkobling vil opfatte tiltaget som et mistet personalegode. - Greve Kommune vil blive stillet dårligere i den skærpede konkurrence om at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejder. Afledte konsekvenser Afhængig af succesen og dermed antallet af brugere på fjernopkoblingsløsningen, vil et øget antal at brugere stille krav til udvidelser af denne løsning. Omkostningerne til udvidelse af fjernopkoblingsløsningen, er dog langt fra så høje som omkostningerne til den nuværende Ithjemmeopkoblingsløsning. Der er taget højde for omkostningerne i de beregnede besparelser. For at kunne tilgå Citrix-løsningen, må medarbejderne fremover benytte deres private hardware og opkobling. Der arbejdes på en kommende løsning, hvor medarbejdere uden privat pc vil få mulighed for at anskaffe sig en pc via kommunen til en favorabel pris. Grundet skattefordele m.v. forventes løsningen at være udgiftsneutral for kommunen. Forslaget vil kunne effektueres fra 1. januar 2009, med fuld effekt fra DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG

3 sforslag til Ejendomscentret Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduktion af kopi- og trykudgifter I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Der laves dagligt mange kopier og tryk i Rådhuset s trykkeri, hvor det også er muligt at hente bl.a. specialpapir. Ved at nedsætte tet på området, kan der på Rådhuset skabes mere fokus på papirforbruget i de enkelte centre. Efter reduktionen opsættes der ter for alle centre, baseret på det nye reduceret samlede og de enkelte centret tidligere forbrug. Delter udmeldes snarest efter reduktion. Rådhuset ansatte. Fordelen er en besparelse. Afledte konsekvenser Den umiddelbare afledte konsekvens, som opstår ved at gennemføre besparelser på kopi- og trykområdet, er, at udgifter til indkøb af specialpapir, speciallaminatpapir og andre typer produkter, som ikke er standardlevering, bortfalder. Forslaget kan træde i kraft med fuld effekt pr. 1. januar 2009.

4 sforslag til Ejendomscentret Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduktion af portoudgifter I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Grundet en faldende, udgående brevmængde foreslås det, at der reduceres i tet til portoudgifter. Nedbringelse af portoforbruget vil medføre, at der skal gennemføres modforanstaltninger. En af disse foranstaltninger kunne være, at Ejendomscentret i samarbejde med Center for It & Digitalisering iværksætter et indsatsområde omkring styrkelse af den digitaliserede kommune med særlig fokus på de ansattes arbejdsprocedurer. Indsatsområdet har til formål at der i højere grad arbejdes digitalt. Derved reduceres den fysisk mængde af udgående post. Efter reduktionen opsættes der ter for alle centre, baseret på det nye reduceret samlede og de enkelte centret tidligere forbrug. Delter udmeldes snarest efter reduktion. Rådhusets ansatte. Fordelen er en besparelse. Afledte konsekvenser Afhængig af succesen i ovennævnte foranstaltning kan en anden konsekvens være, at den udgående post fremover sendes som B-post. Forslaget kan træde i kraft med fuld effekt pr. 1. januar 2009

5 sforslag til HR & Personale Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Reduktion af lønprojektets udviklingspulje I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Administrationen af kommunens lønopgaver blev i 2005 udliciteret til KMD det såkaldte lønprojekt. Herefter blev LPA-portalen udviklet og etableret som det redskab, hvor kommunens lønadministration foregår. I forbindelse med udliciteringen blev der afsat en pulje til videreudvikling af LPA-portalen, afholdelse af kurser i LPA-portalen mm. Det foreslås at reducere denne pulje med kr. Forslagets fordel er en besparelse. Forslagets ulempe er, at der er færre midler til rådighed for udviklingen af redskaberne til lønadministration og -styring. Kommunen har opbrugt de udviklingstimer, KMD havde afsat til projektet. Det betyder, at al videreudvikling fremover vil genere udgifter, hvilket vil skabe et øget træk på lønprojektets udviklingspulje. Ligeledes vil der være færre midler til afholdelse af kurser i anvendelsen af LPA-portalen, hvilket vil reducere kompetenceudviklingen af nye medarbejdere med lønadministrative opgaver. Forslaget kan træde i kraft pr. 1. januar 2009.

6 sforslag til ServiceCentret Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Profiltøj i ServiceCentret I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Ved åbningen af ServiceCentret i 2001 blev det besluttet at indkøbe profiltøj til medarbejderne. Formålet med profiltøjet var at profilere og synliggøre borgerbetjeningsfunktionen. Det er væsentligt at borgerne kan se, hvem der er ansat, så det er klart, hvem de kan henvende sig til. Profiltøjet er valgt så det signalere kompetence og service frem for autoritet. Profiltøjet har understøttet, at vi arbejder som et godt team og virker som en helhed i den udadvendte borgerbetjening på rådhuset. Profiltøjet understøtter, at den udadvendte borgerbetjening på rådhuset fremstår som en professionel helhed og synliggør, hvem borgerne kan henvende sig til. blev analyseret ved indførelse af profiltøj i Enkelte medarbejdere ville foretrække at kunne gå i eget tøj. Profiltøjet har den tilsigtede virkning at profilere borgerbetjeningsfunktionen og understøtte et professionelt udtryk. Samtidigt kan beklædningsniveauet holdes på et præsentabelt niveau. Profiltøjet har også en sikkerhedsmæssig funktion. Erfaringer fra større firmaer er, at skulle man blive forulempet af en kunde/borger, så kan det være afgørende ved eventuel erstatningssag, at det har været entydigt, at man er i tjenstlig funktion. Afledte konsekvenser Tøjets positive effekt af synlighed overfor borgerne og bidrag til medarbejdernes identitet som servicekoordinatorer ophører. Forslaget kan få effekt fra 2009.

7 sforslag til Børn & Familier Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: drift KFI medarbejder nedlæggelse af stilling I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget I forbindelse med etablering af Den Kriminalitetsforebyggende indsats i 2000, blev en del af midlerne afsat til ansættelse af en kampagnemedarbejder. Kampagnemedarbejderens hovedopgave har været at arbejde generelt kriminalitetsforebyggende med fokus på etablering af kampagner indenfor misbrug, mobning og kriminalitet. Kampagnemedarbejderen har ligeledes varetaget opgaven at arrangere, administrere og formidle tilbuddet Sommerferieaktiviteter i Greve Kommune, svarende til ca. 0,4 årsværk. Formålet med kampagnemedarbejderen har været at skabe informationskampagner på skoler, i klubber og generelt i hele Greve Kommune herunder at afholde foredrag og temadage for forældre, skoleklasser og personale omkring kriminalitetsrelaterede emner. Målgruppen er unge, forældre, lærere, pædagoger, frivillige organisationer samt borgere i Greve Kommune. Nedlæggelse af kampagnemedarbejder vil skabe en besparelse på 0,400 mio. kr. Ansvaret for information og samarbejde vil blive lokalt forankret på skoler og institutioner, som kan give et større ejerskab på den enkelte skole og institution. Ulempen vil være, at det kan bevirke, at der lokalt arbejdes i mange forskellige retninger og at den nyeste viden og erfaring på området ikke inddrages.

8 Afledte konsekvenser Opgaverne, som i dag varetages af kampagnemedarbejderen, vil skulle varetages af en lang række andre medarbejdere på skoler, institutioner og vil bevirke at den generelt forebyggende indsats vil være lokalt forankret i skoler og institutioner. Der er en fare for, at der ikke fremover vil være mulighed for at lave en samlet, fælles indsats på området, da det er hos kampagnemedarbejderen, at kampagner og de nyeste informationer på området indsamles og er forankret til gavn for hele den kriminalitetsforebyggende indsats. Desuden er der risiko for, at den enkelte lærer/pædagog ikke vil prioritere dette område, da erfaring og viden ikke er til stede hos den enkelte medarbejder, ligesom emnet vil blive glemt/nedprioriteret i den daglige pædagogiske og kriminalpræventive indsats. Den samlede generelt forebyggende indsats er blevet forstærket og bedre koordineret efter at alle personer, som arbejder med forebyggende indsats, er blevet forankret samme sted. Denne samlede og forbedrede indsats vil forsvinde. Stillingen og tilbuddet Sommerferie aktiviteter i Greve Kommune er tæt knyttede, og nedlægges hele stillingen, skal der tages stilling til, om tilbuddet skal fortsætte. Tilbuddet er ikke lovpligtigt. Såfremt forslaget vedtages, forventes der i 2009 at være en besparelse på 0,300 mio. kr. og de følgende år på 0,400 mio. kr. (Den fulde besparelse opnås ikke første år, som følge af vikarbehov til afvikling af opgaveporteføljen) Hvis tilbuddet Sommerferie aktiviteter i Greve Kommune nedlægges, opnås en yderligere besparelse på 0,465 mio. kr. fra 2009 og frem. Bemærk at der under område 4.02 Fritid er foreslået en reduktion af tilbuddet på 0,104 mio. kr. (Forslag ). DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG

9 sforslag til Økonomi- & Analyse Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Personalereduktion m.m. på Rådhuset I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Det er målet at finde besparelse i form af personalereduktioner m.m. på 4,010 mio. kr. Besparelsen vil fx svare til at nedlægge 8-12 stillinger på rådhuset. Dele af besparelsen kan evt. findes ved synergieffekter opstået ved den ændrede organisering, men det forventes ikke, at besparelsen kan gennemføres, uden at det får konsekvenser for omfang og kvalitet af myndighedsbehandling, borgerservice eller byrådsbetjening. Det foreslås, at Direktionen bemyndiges til at foretage den konkrete udmøntning af besparelsen. Målsætninger og målgruppe Service for kommunens borgere og Byrådet. Rådhusets ansatte vil evt. skulle afskediges, eller der vil ikke blive genbesat ledige stillinger. Forslaget er først og fremmest en besparelse. Det må forventes, at personalereduktionen medfører reduceret service for Kommunens borgere og Byråd. Det skal bemærkes, at for 2007 og 2008 og fremefter er gennemført samlet administrative besparelse i størrelsesordenen 25,0 mio. kr. Disse besparelser er videreført i overslagsårene. Udmøntning af besparelsen kan evt. gennemføres i forbindelse med naturlig afgang og/eller som en konkret afskedigelsesrunde. Besparelsen vil kunne få fuld effekt i 2009.

10 sforslag til ServiceCentret Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Ophør af betaling for indfangning og aflivning af herreløse katte I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Jf. indgået aftale mellem Greve Kommune og Kattens Værn fra 1997 betaler Greve Kommune for indfangning og aflivning af herreløse katte. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel. I medfør af dyreværnsloven foreskriver bekendtgørelse nr. 384 af om indfangning og aflivning af herreløse katte hvordan katte skal behandles forsvarligt ved indfangning og aflivning. Der er ikke bestemmelser om, at kommunen skal forestå eller betale herfor. Den indgåede aftale sikrer, at borgere på kommunens regning kan komme af med problemer med herreløse katte i overensstemmelse med dyreværns-reglerne. Fordelen ved opsigelse af aftalen er en økonomisk besparelse for kommunen. Ulempen for borgerne er at de selv må afholde evt. udgift til indfangning og aflivning. Måske er der risiko for at herreløse katte ikke bliver indfanget og aflivet. Afledte konsekvenser Borgerne må selv påtage sig ansvaret for indfangning og aflivning af herreløse katte i overensstemmelse med gældende regler. Når borgerne henvender sig til kommunen om herreløse katte henvises fremover til bestemmelserne og til at borgerne evt. selv kan henvende sig til Kattens Værn. Aftalen med Kattens Værn kan opsiges til årets udgang, så forslaget kan træde i kraft med virkning fra 2009.

11 sforslag til It & Digitalisering Forslagstype: Plusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Etablering og drift af 5 selvbetjeningsløsninger på borger.dk I alt Budget 2009 * -665 Budget 2010 * -300 Budget 2011 * -300 Budget 2012 * -300 Korrigeret *) Regeringen, KL og regionerne har, som en del af økonomiaftalen 2007, indgået aftale om at kommuner hver især har 13 fællesoffentlige digitale selvbetjeningsløsninger Borger.dk i Løsningerne skal finansieres af myndighederne selv. Det er altså et krav, at vi hurtigst muligt får investeret i og implementeret løsningerne. Løsningerne vil sandsynligvis ikke kunne etableres ud fra positive business cases og ej heller indenfor centrenes eksisterende ter. Til gengæld vil dette være en fællesoffentlig investering i fremtiden, da flere borgere vil få øjnene op for og anvende vore offentlige digitale løsninger. Det vil for kommende løsninger derfor være nemmere at lave positive business cases, da anvendelsesprocenten vil være højere. Desuden vil vi, ved et markant ændret henvendelsesmønster, kunne frigøre flere ressourcer. I forbindelse med lanceringen af borger.dk version 2 i oktober 2008, har staten, regionerne og kommunerne sat et fælles mål om, at der skal være mindst 30 selvbetjeningsløsninger på siden. Kommunerne skal bidrage med 13 ud af de 30 selvbetjeningsløsninger. De 5 selvbetjeningsløsninger Greve Kommune p.t. ikke tilbyder, vil i 2009 indebære udgifter til både etablering og drift. KL har på vegne af alle kommuner givet Finansministeriet en hensigtserklæring om, at vi i realiteten allerede fra oktober 2008 vil have de 13 løsninger digitalt tilgængelige for vore borgere. Hovedformålet med Top 30 er at skabe et fællesoffentligt fokus på selvbetjening i det offentlige. Når både stat, regioner og kommuner kan sige, at alle borgere uanset bopæl fx kan melde flytning digitalt, er det nemmere at kommunikere bredt til borgerne. Dermed kan kommunerne gennem Top 30 få styrket borgernes brug af selvbetjening.

12 Fordelen er, at flere borgere får et øget kendskab til og dermed øget brug af de mange selvbetjeningsmuligheder, det offentlige stiller til rådighed. Ulempen er de øgede omkostninger til etablering og drift af selvbetjeningsløsningerne. Leverandørerne af digitale selvbetjeningsløsninger har allerede lavet løsninger til de 13 områder, som fungerer i praksis hos kommuner rundt i landet. Implementeringsfasen bør derfor være relativ kort, når løsningerne allerede findes, og vi kan drage nytte af andre kommuners erfaringer med indførsel og løbende drift af systemerne. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG

13 sforslag til It & Digitalisering Forslagstype: Plusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Rambøl Care arkiv (omsorgssystem) Novax (journalsystem på sundhedsområdet) Tabulex (elevadministration på skoleområdet) WinPPR (elevkartotek i PPR) edoc (sags- og journaliseringssystem) I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget I henhold til Statens Arkivers bekendtgørelse nr. 342 af 11. marts 2004, er kommunerne forpligtet til at aflevere bevaringsværdige data fra elektroniske arkivsystemer til Statens Arkiver. Et ESDH system skal periodeskiftes typisk anbefales det sammen med byrådsperioden, altså hver 4. år. EDoc skal periodeskiftes pr Andre EDH systemer, som indeholder persondata, skal afleveres til Statens Arkiver typisk hvert år. Denne proces er sat i gang. Det koster et beløb om året pr. system, samt et beløb til Statens arkiver til opbevaring af data. Dette krav medfører, at leverandørerne til de It systemer, der er omfattet af bekendtgørelsen, tilbyder nye ydelser, der gør det muligt at trække disse data ud på de korrekte medier. Det store beløb til ESDH systemet i 2009, skyldes konvertering af de ca dokumenter, der ligger i systemet. Hvis alle dokumenter fra start var blevet skannet ind i et bestemt format et såkaldte tiff-format ville dokumenterne kunne udlæses til et afleveringsmedie, uden de store omkostninger. Det skal derfor overvejes om dette giver anledning til ændrede procedurer eller organisatoriske omlægninger, til f.eks. en central skanning, således at dokumenter fremover løbende vil blive skannet og gemt i det korrekte format. Det må også forventes, at leverandørerne af de forskellige systemer til konvertering på sigt vil optimere deres systemer.

14 Målsætningen er at efterleve lovgivningen på området. Fordelen er, at bevaringsværdige data bliver arkiveret i henhold til lovgivningen hos Statens Arkiver. Ulempen er de store udgifter til området, der ikke afføder nogen form for sparede ressourcer, som f.eks. sparede arbejdsgange. Afledte konsekvenser Det vil kræve et stort træk på personaleressourcerne, i forbindelse med afslutning på en periode på ESDH systemet. Dette indebærer, at alle aktive sager skal overføres til ny journalperiode, og at alle afsluttede sager skal lukkes. Det vil betyde noget for den enkelte sagsbehandler, og det vil give mere arbejde til en projektgruppe at styre og gennemføre et periodeskift. Som nævnt under, bør det overvejes, om de høje udgifter til ESDH hvert 4. år, giver anledning til ændrede procedurer eller organisatoriske omlægninger, med henblik på at minimere omkostningerne fremover via løbende skanning af alle dokumenter. Opgaven er en del af aftalestyringen i Ledelsessekretariatet og vil kunne iværksættes pr. 1. januar DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG

15 sforslag til ServiceCentret Forslagstype: Forretningsmæssig investering Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Optimering af rykkergebyrer Personaleressourcer lønsum I alt Forslagets konsekvenser (netto): Korrigeret Budget Budget Budget Budget = Udgifter (merudgift/mindreindtægt) + = Indtægter (mindreudgift/merindtægt) Ved udsendelse af rykkere opkræves et gebyr på 250 kr. (lovbestemt maksimumsgebyr). Nogle krav sendes efter nuværende praksis direkte til SKAT til inddrivelse, hvis skyldigt beløb ikke indbetales inden betalingsfristen, mens andre krav rykkes inden oversendelse til SKAT. Ved aktivt at arbejde med rykkerpraksis, herunder ændring over tid vil der angiveligt kunne tilgå Greve Kommune et større beløb i rykkergebyrer. Ved løbende at flytte fokus på forskellige arter forventes effekten at kunne være permanent. Målet er, at borgerne betaler til tiden, og hvis ikke de gør, pålægges de et rykkergebyr hurtigt efter, at betalingsfristen er udløbet. Fordelen er, at restancerne formodentlig vil falde over tid. Ulempen vil være, at borgere vil opleve at kommunen er pågående i forhold til at få skyldige beløb ind. Fordelen for borgerne er, at de undgår at komme i restance ved betaling af skyldige beløb. Afledte konsekvenser De samlede restancer vil formodentlig falde over tid, da borgerne formodentlig vil se en fordel i at betale til tiden. Der skal sættes flere ressourcer på opgaven, for at den kan få den ønskede effekt. Ved vedtagelse i oktober forventes at fuld effekt kan opnås fra 2009.

16 sforslag til Jobcenter Forslagstype: Forretningsmæssig investering Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift (Skal vedtages sammen med ) Investering i 2 medarbejdere Nettobesparelse på udbetaling af sygedagpenge ( ) I alt Korrigeret Budget * Budget * Budget * Budget * * Her indgår alene forslagets konsekvens for ØPU Det er vurderingen at meransættelse af en medarbejder med en samlet lønudgift på 0,418 mio. kr., vil kunne reducere sygedagpengeudgifterne med netto 1,250 mio. kr., især på udbetaling af sygedagpenge over 52 uger som er 100 % kommunalt finansieret. Dette medfører en samlet kommunal nettobesparelse på 0,832 mio. kr. I dette forslag indgår 2 medarbejdere. Byrådet vedtog i forbindelse med vedtagelsen af 2008, at bevilge 2 ekstra rådgiverstillinger til sygedagpengeområdet for 2008, mod at der skete et fald på udgifterne til sygedagpenge i De foreløbige resultater af den forretningsmæssige investering, som Byrådet kun vedtog for 2008, viser, at den forventede besparelse på 2,5 mio. kr. netto på sygedagpengeområdet vil blive indfriet. I de første 17 uger af 2008 har der været en mindre udgift til sygedagpengeudbetalinger på netto 1,4 mio. kr. i forhold til de samme uger af Såfremt der bevilges ressourcer til 2 ekstra rådgivere i 2009 og overslagsårene vil tet på sygedagpengeområdet kunne reduceres med 2,5 mio. kr. Budgettet til sygedagpengeområdet blev kun reduceret i 2008 i tilknytning til de 2 bevilgede rådgiverstillinger i I første halvår af 2006 foretog KL en analyse af sygedagpengeområdet i Greve. Analysen pegede på flere faktorer som årsag til de stigende udgifter, herunder: Den faldende ledighed. Den demografiske udvikling med flere 50+ årige.

17 Mange i Greve er ansat indenfor funktionærområdet, der rammes forholdsmæssigt hårdt. Rapporten kom med anbefalinger indenfor den interne organisering og tilrettelæggelse af arbejdet på sygedagpengeområdet. De væsentligste anbefalinger vedrører: En tidligere indsats. Udvikling af nye tilbud til sygedagpengemodtagerne. Udbud af speciallægeerklæringer. Løbende faglig sparring af medarbejderne. Disse anbefalinger er implementeret i løbet af andet halvår Trods dette, er der fortsat sket en stigning i sygedagpengeudgifterne. I de første 16 uger af 2007 i forhold til samme periode i 2006 steg sagsantallet med 3 pct. Derudover steg antallet af langvarige sager over 52 uger, der er 100 pct. kommunalt finansieret, i perioden med 40 pct. (fra 83 til 116 sager). Denne stigning i antal sager over 52 uger giver en merudgift på netto ca. 5,0 mio. kr., i forhold til, hvis sagerne kunne være afgjort indenfor de første 52 uger, hvor der er 50 pct. statsrefusion. For at modvirke dilemmaet om stigende udgifter på de langvarige sager på bekostning af den tidligere indsats for at begrænse antallet af sygedagpengemodtagere, er det nødvendigt med en ressourcetilførsel specifikt til at tage sig af de langvarige sygedagpengesager. Udover det stigende antal sygedagpengesager er der også kommet skærpede regler på sygedagpenge området. I juli 2005 blev reglerne om dagpenge ved sygdom og barsel ændret. Formålet hermed var en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesagerne. Reglerne medfører tidligere sygedagpengeopfølgning i visse sager og generelt hyppigere opfølgning. For at sikre overholdelse af dette, blev det samtidigt indført, at hvis kommunerne ikke overholder opfølgningsreglerne, kan der ikke hjemtages statsrefusion for de sager, der ikke følges rettidigt op. Kommunerne blev under ét DUT-kompenseret for dette merarbejde med 51,600 mio. kr., hvilket for Greve Kommune svarer til 0,5 mio. kr. årligt. Dilemmaet er, at hvis sagerne over 52 uger ressourcemæssigt opprioriteres på bekostning af den tidligere indsats, vil det medføre endnu flere sygedagpengesager, og at der mistes statsrefusion på grund af manglende rettidig opfølgning på de nye sygedagpengesager 1. Afledte konsekvenser Udover at have at gøre med sygedagpengesager har opfølgningsgruppen også at gøre med fleksjob og ledighedsydelses sager. Pr. 1. juni 2006 skete der en række lovgivningsmæssige ændringer af fleksjobområdet, som betyder et administrativt merarbejde i lighed med sygedagpenge området. Det administrative merarbejde består i hyppigere kontaktforløb for fleksjobvisiterede, udarbejdelse af fleksjobbevis, løbende revurderinger af om betingelserne for at få fleksjob fortsat er opfyldt, herunder løbende opfølgning og ajourføring af ressourceprofilen, samt inddragelse af andre aktører med henblik på etablering af fleksjob. I forbindelse med Kommuneaftalen for kommunernes økonomi for 2008 og frem, bliver kommunerne under ét DUT-kompenseret for det administrative merarbejde. For ikke at belaste sygedagpen juli 2005 blev reglerne om dagpenge ved sygdom og barsel ændret. Formålet hermed var en styrket sygefraværsindsats med ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager. Reglerne medfører tidligere sygedagpengeopfølgning i visse sager og generelt hyppigere opfølgning. For at sikre overholdelse af dette, blev det samtidig indført, at hvis kommunerne ikke opfylder opfølgningsreglerne, kan der ikke hjemtages statsrefusion for de sager, der ikke følges rettidigt op. Kommunerne blev under ét DUT-kompenseret for dette merarbejde med 51, 6 mio. kr., hvilket for Greve Kommune svarer til ca kr. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG

18 ge området yderligere, er der udarbejdet et separat forslag om at tilføre ressourcer svarende til merarbejdet med fleksjob og ledighedsydelse, som der gives DUT-kompensation for. Der er såvel i 2005 som i 2007 givet kommunerne DUT- kompensation for det administrative merarbejde indenfor sygedagpenge området. Omregnet i Greve tal udgør kompensationen på sygedagpengeområdet knapt 0,5 mio. kr. Samlet set er det en begrænset kommunal finansiering der skal til for at modvirke de stigende udgifter på sygedagpengeområdet. I stedet forventes det, at der kan opnås en besparelse på 2,5 mio. kr., væsentligst på de langvarige sygedagpengesager over 52 uger, således at der sker en samlet kommunal netto besparelse på 1,664 mio. kr. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG