Nr. 04 december 2009/61. årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 04 december 2009/61. årgang"

Transkript

1 Nr. 04 december 2009/61. årgang

2 Nr. 4 december 2009/61. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Redaktion Dennis Lund (ansvarshavende) Christina Hoffer Christina Lohfert Rolandsen Redaktionsudvalg Dennis Lund, Peer Frank, Ellen Højgaard Jensen, Christina Hoffer, Niels Østergaard, Christina Lohfert Rolandsen, Erik Abitz Redaktionsudvalget udpeges af Dansk Byplanlaboratorium og FAB (Foreningen af Byplanlæggere) Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Gry Christophersen el. Marie Partoft Nørregade 36, 1165 København K Tlf.: Mail: Abonnement i Danmark Årsabonnement i 2009: 525 kr. inkl. moms og porto. Pris for udenlandske abonnementer henvendelse til Gry Christophersen Grafisk tilrettelæggelse Gry Olivia Christophersen Forsidebillede Herregård Skitse: Dennis Lund Kolofonbillede Foto: Vibeke Meyling Bagsidebillede Foto: Birgitte Lindegaard Jensen Ekspedition Dansk Byplanlaboratorium Eva Josephsen 1165 København K Nørregade 36 Tlf.: Mail: Tryk Handy-Print A/S ISSN Oplag 800 Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Leder 1 Dennis Lund Planstafetten 2 Torben Kjeldgaard Anmeldelse: Plankultur og tidsånd 4 Poul Mathiesen Anderkend forstadens kulturarv 7 Signe Dehn Sparrevohn og Poul Sverrild Herregården kan blive vækstdynamo på landet 10 Birgitte Lindegaard Jensen Kulturarven som bindemiddel 12 Helle Nysted Andersen og Helga Madsen Dynamisk kulturarv, herregården, den hvide tornado og black box 16 Dennis Lund HafenCity 20 Torsten Bo Jørgensen Stor succes med postkort som borgerinddragelse 24 Jane Stockholm Børgesen Bæredygtige infrastrukturer 26 Signe Rabølle Nielsen Kommuneplan 2009 Godt på vej 30 Helle Witt Et problemfyldt konsulentsamarbejde 34 Anne Rodil og Torben Kjeldgaard Hvordan ligger landet i yderområderne? 39 Helle Nørgaard Dagbogsnotater fra FAB s studietur 42 Projekter i Dansk Byplanlaboratorium 46

3 L e d e r Kulturarv: Hvor skal vi hen, Hugo? I Kinas land, der hvor kejseren regerede engang, deltog jeg for nogle år siden i flere planlægningsopgaver. Jeg kom bl.a. til Shanghai nogle gange med 14 dages mellemrum og var hver gang på samme site, som det hedder på nudansk. Når der den ene gang var en lille lav hutong-agtig boligbebyggelse, var der blot to uger efter fundamentet til 3-4 højhuse på etager på samme sted. Alle var begejstrede, selvom vi havde en del materielle elementer af ældre dato, som godt kunne indpasses i en større bykvarterplan, der ellers var domineret af højhuse - den boligtype, som kineserne tydeligvis foretrak. De havde set elendighed nok og højhuset var indbegrebet af fremskridt. Derfor betakkede de sig for kulturarv. Af oplevelsen fra den gang kan uddrages følgende: Det kræver indsigt at kunne forholde sig til fortiden - og den fortid, som næsten er nutid kan virke for påtrængende, hvis livsomstændighederne har været tyngende for den enkelte. Der er spor af fortiden, som man simpelthen ikke ønsker at blive mindet om. Og der er i stedet materialiteter (fx højhuset) i nutiden, som man tilstræber, fordi man mener, at det gør ens gang på jorden lettere - praktisk og symbolsk, dvs. bedre boligforhold og højere status. Man kan desuden sige, at det nye kvarter i Shanghai, som blev opført var for tilflyttere, mens de oprindelige beboere blev sendt andre steder hen. Hvad skal man så med fortællingen om det liv, der var? Det rejser diskussionen om fortidens materielle og immaterielle souvenirs. Hvad skal vi med dem, og hvordan håndterer vi dem i planlægningen? I dette nummer af BYPLAN er kulturarven i højsædet, og flere parter bidrager med forskellige meninger herom. Det synes dog at være gennemgående, at kulturarven har medvind, og man søger at lade den bære et større fortælleansvar, end måske godt er. Den bliver efterhånden tillagt en fortællekraft om byens vækstlag og orientering, der er helt eksalteret. Artiklerne demonstrerer kulturarvens aktuelle bredde, dens uklare grænser og formåen. Kulturarven har en næsten vækkelsesagtigt fremtoning for tiden, men disse vækkelser har vi set før, uden at det har flyttet meget på planlægningens basale problemer, som i det aktuelle 10-år stadig er: Mobilitet, bæredygtighed og social ulighed. Kulturarven har bestemt sin plads i planlægningen, men hvilken? Hvor skal vi hen, Hugo? Dennis Lund Redaktør, BYPLAN 1

4 P l a n s t a f e t t e n Af Torben Kjeldgaard Bæredygtighed i lokalplanlægningen I Aalborg Kommune arbejder vi, i forlængelse af bæredygtighedsstrategien, med bæredygtighed på flere niveauer. Det seneste halve år har vi arbejdet med at integrere bæredygtighedstankerne i lokalplanlægningen og lokalplanerne. Det er med udgangspunkt i lokalplanerne, at de mange gode tanker om bæredygtighed skal omsættes til konkrete bygninger, anlæg, byrum, infrastruktur osv. Arbejdet er foretaget i en tværgående arbejdsgruppe i Aalborg Kommunes Teknik og Miljøforvaltning. Udviklingsprojektet I projektet har vi arbejdet på flere niveauer i lokalplanlægningen. Vi ønsker at stille krav til de materialer, der benyttes til byggeriet, fx i form af svanemærkning, eller at der ikke må benyttes trykimprægneret træ. Men det kan vi ikke. Kravene til materialer skal have sammenhæng med udseende og arkitektur, hvis de skal reguleres med hjemmel i planloven i en lokalplan. Øvrige krav kan kun forfølges, hvis det er kommunalt byggeri eller hvor man gennem privatretlige aftaler kan tinglyse servitutter til at regulere forhold ud over planloven. Allerede her er man på gyngende grund. Derfor har vi foretaget en tredeling af de forhold, vi gerne vil regulere i lokalplanerne med henblik på at lave bæredygtige lokalplaner. Direkte regulerbart: Forhold, der umiddelbart med hjemmel i planloven kan optages bestemmelser om i en lokalplan, fx byggeriets placering eller energiklasse. Indirekte regulerbart: Forhold, der ikke umiddelbart med hjemmel i planloven kan optages bestemmelser om i en lokalplan fx omfanget af trafik, men som man kan regulere indirekte ved i lokalplanudarbejdelsen at arbejde med bebyggelsesplanen med henblik på fx at minimere biltrafikken. Ikke regulerbart: Forhold, der ikke med den nuværende lovgivning kan reguleres i lokalplaner. Med denne tredeling i baghovedet og med udgangspunkt i de paradigmer (lokalplanskabelon og fraselager) vi normalt benytter i lokalplanproduktionen, er indholdskataloget i lokalplanerne blevet gennemarbejdet. Det har medført en række konkrete forslag til ændringer i paradigmerne, samt en række anbefalinger til det videre arbejde. Anbefalingerne går på forskellige niveauer, eksempelvis ændring af lovgrundlaget, analyser af de interne arbejdsprocesser og interne aftaler i Aalborg Kommune om fx den konkrete udformning af forsinkelsesbassiner. Fokusområder Et fokusområde i arbejdet er, at vores planer ikke (utilsigtet) forhindrer bæredygtige løsninger med uhensigtsmæssige bestemmelser. Eksempelvis kan bestemmelser omkring blanke/skinnende tagflader forhindre brugen af solceller og solfangere, hvis de ikke er undtaget fra bestemmelsen. Traditioner og rutiner har det med at præge lokalplanbestemmelserne. I dette snævre forum kan man vel godt afsløre, at man en enkelt gang eller to har lånt en formulering fra den sidste vedtagne lokalplan. Derfor arbejder vi på at få opdateret vores fraselager med bæredygtige fraser og løsninger. Eksempelvis et standardkoncept for en skraldeø i et boligområde, der nemt kan 2

5 indarbejdes tidligt i planfasen, men som altid er umulig at placere i byggetilladelsesfasen, da det så enten går ud over parkeringspladserne eller friarealerne. Et andet eksempel på standardløsninger er byrums/landskabstilpassede regnvandsbassiner. Benchmarking og smiley s Projektets hovedformål er at gøre lokalplanerne mere bæredygtige. Vi har arbejdet med at kunne måle bæredygtigheden i lokalplanerne. Måleapparatet skal registrere, hvor bæredygtig en plan er på en række udvalgte parametre samt fungere som formidler af resultaterne, så borgere og politikere umiddelbart kan afkode i hvilken grad en lokalplan understøtter bæredygtig udvikling. En smileyordning med tildeling af sur/neutral/ glad smiley på en række udvalgte parametre ligger lige for. Den aktuelle lokalplans formål kan sammen med målene i bæredygtighedsstrategi, arkitekturpolitik og kommuneplanen udgøre baggrunden for at udvælge parametre og fastsætte referenceskalaen. Det brede bæredygtighedsbegreb gør det svært at se et entydigt smileyordning. Faktorer, der trækker i den rigtige retning på én parameter, kan trække i den forkerte retning på andre parametre. Og hvordan ganger man de mange æbler, pærer og bananer sammen, for til sidst at ende op med én smiley som omverdenen kan forholde sig til? Jeg er sikker på, at løsningen ligger i et tæt sammenspil med miljøvurderingsværktøjet, da der er mange overlap i emnefelterne. Det varer dog lidt endnu, førend vi kan give letforståelige svar på spørgsmålet om denne lokalplan samlet set gør os mere eller mindre bæredygtige. Indtil den forkromede benchmarkingløsning kommer, arbejder vi med en række andre måle- og styringsparametre, som kan være med til at svare på om udvalgte dele af en plan er mere eller mindre bæredygtig, såsom biofaktor, befæstigelsesfaktor og soltal. Bevidst indsats virker Udviklingsprojektet viser, at der ved en bevidst indsats kan udarbejdes lokalplaner, der i højere grad er bæredygtige. En del initiativer i det gennemførte projekt er meget konkrete. Andre initiativer er mere procesorienterede ved, at bæredygtighed skal være en vigtig parameter i alle dele af en planproces. Vigtigt for begge kategorier er, at fokuseringen på bæredygtighed fastholdes i den videre administration af planerne, dvs. i byggesagsbehandlingen, således at bygherrer og andre, der agerer efter planerne kan forstå og vil agere efter bæredygtighedsintentionerne i planerne. Jeg synes, det er spændende, hvordan Århus Kommune kobler natur og miljøvinklen med den fysiske planlægning. Eksempel: Projektet Vand Vision 2100 vender den sædvanlige problemstilling med byudvikling => arealinteresser=> konflikter=> afvejning på hovedet og ser på problemstillingen med udgangspunkt i en planlægning for vandressourcen eller det er i hvert fald det, jeg har forstået ud fra mit sparsomme kendskab med projektet. Denne kobling mellem det åbne lands planlægning og byudviklingen vil jeg gerne høre noget mere om, og der ved jeg, at Karen Elsborg, planlægger i Århus, er den rigtige at gå til. Torben Kjeldgaard, Civilingeniør, Aalborg Kommune 3

6 Anmeldelse Plankultur og tidsånd fortjener at blive flittigt læst og diskuteret Jeg kan efter læsningen varmt anbefale Plan 09 s nye udgivelse Plankultur og tidsånd til alle, der elsker eller hader fysisk planlægning. Bogens indhold kan bruges som ny inspiration i landets planafdelinger og i kommunernes planudvalg til at tage nye diskussioner af tusindkroners-spørgsmålet: Hvorfor planlægger vi? Af Poul Mathiesen Gå på spændende opdagelse På Plan09 s hjemmeside opdagede jeg en dag i eftersommeren 2009, at der var udkommet en ny bog: Plankultur og Tidsånd. Bogen er blevet til på initiativ af Niels Østergård, som gerne vil have genoplivet en debat om de grundlæggende konsekvenser af planlægningen. Forfatteren, forsker og journalist Gitte Meyer, inviterer os ind i debatten ved at præsentere er række spændende artikler med korte rammende stikord som krise, parcelhuset, bilen og ghetto som tilvalg mv. De superkorte essays fungerer godt og har debatskabende potentiale. Artiklerne er suppleret med citater fra interviews fra 12 mennesker, der har indsigt i og holdning til planlægningen. Herunder et par borgmestre, et par planchefer, en teknisk direktør, flere forskere og en arkitekt fra rådgivende firma. Smuk, overskuelig og inspirerende Bogen er en æstetisk nydelse, lækker i design og layout og med lidt naive, men sigende, illustrationer af Mark Airs. Forfatteren og tilrettelæggerne har med heldig hånd opdelt bogen i 33 små artikler, som gør bogen letlæselig og brugbar som opslagsbog. Jeg har allerede fået en favoritartikel om forskellighed og fællesskab, hvor det efter min mening lykkes at belyse dette dilemma med meget fine og nuancerede synspunkter og med mulighed for at drage egne konklusioner. De mange citater fra mennesker med stor planlægningsindsigt giver bogen et mangfoldigt og personligt præg. Til forskel fra de mere manuducerende og enstrengede publikationer, hvor forfatteren har så travlt med at overbevise om sin egen fortræffelige argumentation, at han/ hun glemmer tvivlen og de alternative betragtningsmåder. Med bind for øjnene Det glæder mig, at nogen taget sig sammen til at forsøge at genrejse den planlægningsdebat, som planlæggerfagets gamle koryfæer førte i erne, og som jeg blev optage af i mine første år på Arkitektskolen i Århus. Især Arne Gårdmands små læseværdige publikationer diskuterede vi inderligt. Som så mange andre planlæggere forlod jeg det trygge og diskuterende studentermiljø for at løse de praktiske planlægningsopgaver. For mit vedkommende først i rådgivende firmaer og senere som ansat i kommuner. De grundlæggende diskussioner af planlægningens nødvendighed og umulighed, modernismen og/eller funktionalismen, borgerinddragelse og skinddemokrati blev gled hurtigt i baggrunden og glemt for at hellige sig den næste planopgave. Årene som praktisk planlægger gik hurtigt med bidrag til 5 generationer af kommuneplaner, produktion af over 30 lokalplaner og et utal af større og mindre planindsatser. Jeg vågnede først op, da min søn på 10 år for et par år siden spurgte: Hvad laver du egentlig på dit arbejde? Han fik et kort svar, som jeg ikke husker, men jeg selv fik noget dybere at tænke over. Hvad er det egentlig, jeg laver eller bidrager til? Har det for 4

7 længe været med bind for øjnene?! Eller i hvert fald uden ret mange reflekterende samtaler om dette emne. På dagsordenen i Svendborg Jeg har derfor skaffet 10 eksemplarer af bogen Plankultur og Tidsånd hjem til planafdelingen i Svendborg og sat på afdelingsmødets dagsorden, at vi skal diskutere af den nye bog. På det første møde blev det fra min side til en kort omtale af bogens udgivelse. Senere vil vi tage den op, når nogle af bogens temaer er aktuelle. Det bliver de sikkert allerede i næste uge, hvor de næste planlægningsdilemmaer dukker op i vores hverdag. Jeg håber, at vi holder fast i at tage fat på nogle af de grundlæggende diskussioner om planlægningens muligheder og konsekvenser. Jeg har også lyst til at tage en diskussion om planlægningens mere grundlæggende samfundsmæssige konsekvenser (eller mangel på samme) med det planudvalg, som nyvalgt skal tiltræde efter den 1. januar Om dette kom- Billeder fra udgivelsen. Illustrationer Mark Airs 5

8 mer på dagsordenen på et af de første møder er usikkert, men jeg kan da om ikke andet under et orienteringspunkt fortælle om den nye udgivelse. Det kunne jeg savne i den næste bog om planlægning og samfund. Jeg er meget positiv over for bogens indhold og opbygning. Dog savner jeg, at forfatteren kunne dvæle lidt mere ved fremtidens udfordringer. Der er en tendens i bogen til at henvise bagud i historien. Historien bliver man klogere af, men morgendagens udfordringer er nu spændende. F.eks. i afsnittet bonden bruges der lange passager om andelsbevægelsens historie og strukturudviklingen i landbruget indtil i dag. Men hvad med den højaktuelle diskussion om landbrugets overgang til større grad af økologi, nye energiafgrøder og nye klimatilpasningsstrategier. Det vil sætte nye samfunds- og planlægningsudfordringer, som vi skal takle i næste generationer af naturplaner, kommuneplaner og udfordringer som skal løses i dialog med landbruget og beboerne på landet. Et andet forhold, jeg kunne ønske mig udfoldet tydeligere i en efterfølgende publikation, (hvem tager udfordringen op, når Plan09 nu afgår ved døden?) er behovet for regelforenklinger og effektivisering af den offentlige fysiske planlægning. Ligesom samfundet er blevet hyperkomplekst er planlægningens lovbestemmelser, vejledninger, analyser og metoder blevet meget, meget omfattende. Artiklen Teknokrati slår emnet an, men standser ved at genforeslå en teknokratikritik af fagets udøvere (magt og afstand til folket). Mit ærinde går videre. Hvis den fysiske planlægning skal være et fag, som skal have nye udøvere i fremtiden, skal det have borgernes og politikernes interesse samt developere/investorers respekt. Derfor skal kompleksiteten i planlægningsarbejdet og i planlægningsprocesserne reduceres betragteligt. En artikel om opgørelse af omkostningerne i tid og penge for en typisk planlægningssag vil forhåbentlig sætte fut i regelforenkling og effektiviseringsforslag. Jeg ynder at sige, at jeg elsker byplanlægning, men hader lokalplanlægning, da det er et svagt værktøj med alt for omfattende administrativt arbejde. Så blev der også plads til en af mine kæpheste. God læse- og diskussionslyst. Poul Mathiesen, arkitekt maa Projektleder og byplanlægger i Kultur, Plan og Erhverv i Svendborg Kommune Billede fra udgivelsen. Illustration Mark Airs 6

9 Anerkend forstadens kulturarv! I disse år står mange forstæder over for at skulle håndtere det 20. århundredes industri- og velfærdshistoriske kulturarv. Det er i forstaden den højeste koncentration af periodens byggeri og planer findes, en arv der i de færreste kommuner er erkendt eller værdsat. Samtidig er planlæggernes værktøjskasse forældet. Hvidovre Kommune har nu skabt sit bud på, hvordan kulturarven i en forstad anerkendes som en bæredygtig udviklingsressource. Af Signe Dehn Sparrevohn og Poul Sverrild Planlæggernes forældede værktøjskasse Efter strukturreformen står kommunerne med ansvaret for den lokale kulturarv i byerne. Det er ikke uproblematisk, når kommunernes værktøjskasse er forældet. De kulturhistoriske interesser i kommuneplanlægningen bliver forbundet med klassiske beskyttelsesbestemmelser udstedt af stat eller region. Tages der stilling til kulturarven på kommunalt niveau er det - næsten per refleks - synonymt med bevarende lokalplaner eller bygningsregistrering af bevaringsværdier. En række kommuner har fået kommuneatlasser baseret på de principper, som er udtrykt i SAVEmetoden (Survey of Architectural Values in the Environment) og den kulturmiljøtænkning, som udvikledes i 1990erne og praktiseredes i de regionale kulturmiljøråd omkring årtusindskiftet. SAVE-metoden bevarer, men åbner i sin metodik ikke for fremadrettet tænkning. Den bevarende lokalplan sikrer bevaringsintentionerne, den sætter ikke i sig selv en udviklingsorienteret dagsorden eller understøtter visioner for fremtidens byliv. SAVE værdisætter yderligere især bygningsegenskaber, som ikke repræsenterer efterkrigstid, ens hovedhistorier: Demokrati, masseproduktion og massekonsumption. I Hvidovre Kommune vil SAVE fortsat udgøre det ene ben i arbejdet med den lokale kulturarv, men kulturarvsplanlægningen har her fået yderligere et til ben at gå på. Kulturarven et nyt planelement Hvordan sikrer man blandt politikere, planlæggere, sagsbehandlere og borgere en forståelse for arven fra forstaden? Den traditionelle planlægningskultur er i Hvidovre Kommune suppleret med en planvinkel og metode, der anskuer kulturarven som en potentiel udviklingsressource. I 2006 udnævnte Kulturarvsstyrelsen og fonden Realdania Hvidovre til kulturarvskommune, og det banede vejen for udvikling af en ny metodisk tilgang til forstadens kulturarv og sikrede, at kulturarven blev placeret i kommunens planstrategi. Efterfølgende har Hvidovre Kommune nu taget det næste skridt. I Udkast til Hvidovres Kommuneplan 2009 udgør kulturarven et nyt selvstændigt planelement. Som et konkret resultat vil den elektroniske kommuneplan kunne præsentere en ny form for kulturarvsatlas. Det er baseret på en metodik, hvor kommunens geografi er inddelt i kulturhistorisk meningsfulde enheder. I den geografisk lille forstadskommune er identificeret 50 kulturarvskvarterer, som danner rammen for: kvarterbeskrivelse bærende fortællinger udviklings- og bevaringsmuligheder Her formuleres der altså ikke kun bevarings hensyn men også forslag til udviklingstiltag med afsæt i forstadens kulturarv. Kulturarven findes i hverdagens byrum, i en skole fra 1950erne eller ned ad et befærdet vejforløb. Bykulturelt genbrug kan danne grundlag i den værdibaserede planlægning, hvad enten det er et bymæssigt rationale eller et fysisk levn. I Hvidovre Kommune kan kulturarven indgå i helhedsvisioner i et samspil med de allerede aner- 7

10 I forstaden er det helheder og de store fortællinger, kulturarven arbejder med. Det skyldes, at forstadens bymæssighed er meget opdelt i planrationaler. Foto: Historiens Hus, Hvidovre kendte interesseområder som miljø, klima, sundhed eller detailhandel. Kulturarvsværdierne har hyppigt fællesinteresser med andre kommunale plantemaer og kan tilføre styrke til senere lokalplaners kulturelle bæredygtighed. Det særliges historie i det almindelige Bag beplantningen ved den befærdede Avedøre Havnevej kan anes et betonstøbt elementbyggeri, gårdhavehuse fra 1950erne, der ikke umiddelbart gør væsen af sig, men som kan kaldes et hverdagsligt monument fra velfærdssamfundets kulturarv. 8 Grenhusene bærer den centrale fortælling om industrialiseringseksperimenter med boliger i en tid ramt af bolignød og vareknaphed. Da velfærdsarkitekten Svenn Eske Kristensen i 1953 udviklede det tæt-lave betonbyggeri, var atriumbebyggelse en ny type boligeksperiment, og Grenhusene rummede et nyt bidrag til samtidens krav om gode og sunde boliger: Ønsket om privatliv, have og fred. Bygningsarven fra Svenn Eske Kristensens hånd er særlig i den forstand, at han ikke blot som så mange andre mente, at industrialiseringen af byg- geriet kunne løse boligmanglen, han var også en socialt stærkt engageret arkitekt, for hvem det var væsentligt at engagere sig i boligernes efterfølgende funktion for de nye beboere. Standardisering, industrialisering og økonomisering af byggeprocessen ved brug af den nyeste teknologi var et samfundspolitisk projekt for Svenn Eske Kristensen, og han var manden bag afgørende standardiseringsemner som fx etagehøjde, ligesom han var dybt involveret i udviklingen af flere af landets tidligste elementbyggerier. Inspireret af den nordafrikanske kashba og fiskerbyen Dragør projekterede Svenn Eske Kristensen

11 Grenhusene som en bebyggelsesplan med tæt beliggende atriumgårde med lange, tværgående pergoladækkede gange. Gårdhavehusene blev placeret som blade på grene forskudt på hver side af stierne. For at sikre en overkommelig husleje i det almennyttige byggeri blev alt opført hurtigt og billigt. De flytbare skillevægge og præfabrikerede betonfacader matcher tidens arkitektidealer om rationel funktionalisme, hvor æstetik, beboernes adfærdsbehov og økonomi blev vægtet lige højt. Kulturel bæredygtighed I Hvidovre Kommune er historien om Grenhusene et godt eksempel på en erkendt velfærds - historisk arv, der rejser spørgsmål om, hvordan fortællingen kan fastholdes, og hvad der er bevaringsværdigt? Hvordan ruster man betonbyggeriet til at imødekomme fremtidens krav til boligen, når der samtidig er en væsentlig kulturhistorisk fortælling gemt i plan og byggeri? Kulturarvsatlasset leverer målsætningen, men ikke den konkrete løsning på disse problemstillinger. I en udviklingsstrategi for kulturarv og planlægning i Hvidovre er det forslået kommunalbestyrelsen, at man i et samspil mellem boligforening og kommune udarbejder en kulturelt bæredygtig lokalplan, der kan forenes med en tværfaglig analyse af fx de klima- og miljømæssige hensyn, der er erkendt i dag. En ny tænkning i overensstemmelse med de oprindelige principper bag Svenn Eske Kristensens modernistiske tænkning vil kunne sikre bevaring af de overordnede ideer bag Grenhusene. Ved opførelsen af dette forsøgsbyggeri var det centralt at være moderne, besparende og banebrydende. Hvis et idégrundlag om at være nutidigt nybrydende kombineres med bevaring af Borgerinddragelse Borger- og/eller interessentinddragelse Kommunikationsstrategier Kvarterbeskrivelse Kvarterafgrænsning ud fra et kulturhistorisk og æstetisk perspektiv. De bærende fortællinger Vurderinger baseret på lokale, regionale eller nationale analyser. Bevarings- og udviklingsstrategi Vurderinger baseret på lokale, regionale eller nationale analyser. Forstadens kulturarv eren synlig værdi Intern kommunal afstemning udviklingsplaner Diagrammet illustrerer kulturarvsmetodens procesforløb. Illustration: Poul Sverrild og Signe Dehn Sparrevohn umistelige elementer som bebyggelsesstruktur og teknologi, åbner der sig vide muligheder for ikke blot opdatering af byggeriet, men for generobring af fortællingen om rationalitet i forhold til samtiden. På denne måde bæres traditionen og idealet om udviklingen af byggeriet videre til den næste generation af beboere og traditionsbærere i et Grenhus. Fra udviklingsprojekt til virkelighed? Metodikken er integreret i det aktuelle forslag til kommuneplan, men med erfaringerne fra SAVE in mente, er det centralt, at den værdibaserede og udviklingsorienterede bevaringstænkning forankres bredt internt i den kommunale organisation. I planperioden skal der derfor i givet fald arbejdes med konkret implementering i forbindelse med lokalplaner. Én af mulighederne kunne som eksemplificeret blive Grenhusene, hvor en udviklingsorienteret bevarende lokalplan vil kunne forlænge et kvalitetsliv for det forsøgsbyggeri, som ellers blev født med udløbsdato i første halvdel af det 21. århundrede. Den vil samtidig fremtidssikre fortællemulighederne om tidens idealer, byggeteknologi og arkitektur i det tidlige industrialiserede danske boligbyggeri. Signe Dehn Sparrevohn, projektleder og kulturplanlægger Poul Sverrild, museumschef Historiens Hus Hvidovre 9

12 Herregården kan blive vækstdynamo på landet m2 lader, stalde og værksteder står tomme på de danske herregårde. Men måske kan de funktionstømte bygninger blive en del af udviklingen på landet og huse nye virksomheder, nye aktiviteter og nye målgrupper. I England kan de. Tag med til herregården Broughton Hall, der blev erhvervspark. Af Birgitte Lindegaard Jensen Fra herregård til erhvervspark Gå ind gennem porten til den nordengelske herregård, som ser ud præcis, som man forestiller sig det. Og dog. Foran den imponerende hovedbygning i klassicistisk Georgian style troner en helikopter, og fortsætter man langs de rundklippede buske, passerer man både gamle og nye bygninger, der ligger side om side langs små, snoede veje. En kvinde afleverer en frokostkurv i en gammel vandmølle. Her er i dag radiostation. I en gårdhave står en flok slipsedrenge og drikker kaffe i efterårssolen, og allerinderst finder man en indhegnet have, hvor et påfuglepar spankulerer. Her ligger restauranten UTOPIA, tegnet af arkitekten Michael Hopkins. Der er kø ved kassen, hvor man kan købe caffé latte, muffins og små raffinerede frokostretter. Dette er Broughton Hall. For 20 år siden var herregården både nedslidt og økonomisk trængt. I dag er den stemningsfuld erhvervspark, som har skabt arbejdspladser og vækst lokalt. Måske kan det samme ske i Danmark. Påfugl på Broughton. Foto: Birgitte Lindegaard Jensen Hver fjerde driftsbygning står tom Fortidens herregård var der, hvor væksten på landet blev skabt. Både økonomisk, kulturelt og socialt havde landbrugssamfundets herregård stor betydning, den var centrum for kunstnere og intellektuelle og ramme om mange menneskers hårde arbejde. Nu er de historiske byg- ninger vidner om en tid, hvor herregårdene endnu var det summende omdrejningspunkt for mange menneskers liv og virke, og herregårdene selv står over for tre centrale udfordringer. For det første har hver fjerde driftsbygning ingen funktion og bidrager ikke til driften. Det svarer til, at ca m2 lader, stalde og værksteder står tomme. For det andet er det dyrt at drive en herregård, for selvom herregårdene ejer store værdier, er forrentningen af egenkapitalen meget lav, og indtjeningen i landbruget er under pres. Dermed mangler herregårdene ressourcer til at udvikle nye indtægtskilder og vedligeholde de historiske bygninger. Og endelig mangler herregårdene, deres rådgivere og netværk ressourcer til at udvikle og gennemføre tiltag, som adskiller sig fra den traditionelle landbrugsdrift. Men det er ikke kun livet på herregårdene, der har forandret sig. Siden 1950erne er landbokulturen forsvundet, og landdistrikterne udfordres af affolk- 10

13 ning, en aldrende befolkning og lukkede institutioner. Kun 2-3 procent af befolkningen lever i dag af landbruget, og de mange landbrugsarbejdere er blevet erstattet af en effektiv maskinpark. De ændrede vilkår åbner dog også for nye udviklingsmuligheder. Efterhånden er det anerkendt, at traditionel landbrugs- og egnsstøtte ikke er nok til at skabe attraktive landdistrikter, og at landdistriktsudvikling i stedet må fokusere på at udvikle hvert specifikt sted på baggrund af de stedbundne ressourcer. Set med disse briller har netop herregårdene med deres særlige historie, bygninger og kulturmiljøer potentiale til at spille en langt mere aktiv rolle og drive væksten på landet. På en ny tids præmisser. Fra kostald til kontor Fordi mere liv på herregården flere medarbejdere, beboere, brugere eller gæster kan få positiv betydning for lokalområdet, iværksatte Realdania i 2008 kampagnen Fremtidens Herregård, der sammen med herregårdsejerne skal udvikle bud på, hvordan de danske herregårde kan genindtage en position som dynamoer for udviklingen på landet. Det handler om at skabe nye erhverv, arbejds- pladser og øget bosætning med udgangspunkt i herregårdens funktionstømte bygninger, om at gøre herregårdene økonomisk bæredygtige og om at sikre bygningsarven ved at tilføre nye forretningsområder, nye aktiviteter og nye målgrupper. Herregården kan blive teater, som man ønsker det på Borreby Gods, den kan blive biomedicinsk udviklingscenter som på fynske Gyldensteen, eller den kan lægge hus til fremtidens kontorarbejdspladser som på Hørbygaard ved Holbæk. Herregården blev til herregårdsby At det kan lykkes, ser man på Broughton Hall. Den engelske herregård har stadig 12 landbrug tilknyttet, der er en væsentlig del af det daglige liv, men de fleste af stedets funktionstømte bygninger er i dag konverteret fra landbrugsdrift til bolig- og kontorudlejning. 51 virksomheder har adresse på stedet, heriblandt Weber og barnevognsproducenten Silver Cross, som begge har engelsk hovedsæde her. Hver dag kører mere end 600 mennesker ind på den nordengelske herregård, som også har gjort det muligt for lokale servicevirksomheder at skabe øget forretning på at betjene lejerne: Lige fra taxafirmaer til bilværksteder, revisorer, jurister og mælkemanden. Indtægterne fra erhvervsudlej- ning er den primære indtægt for herregården, og lejemålene er populære. Selvom det kan lyde som et paradoks at opføre nye bygninger, når man har svært ved at anvende dem, der er, er det netop det, man har gjort på Broughton Hall. Resultatet er et fortættet miljø og en herregård med struktur som en lille by. Lejerne bor i et samlet miljø og har ikke bare adresse i en gammel lade. Dermed er herregården blevet til en herregårdsby. Et sted, hvor man både bor og arbejder. Og ikke mindst har man på herregården gjort en dyd ud af at imødekomme virksomhedernes krav til individuelle løsninger og levere alt det, man kan få i byen: Bredbånd, catering og et livligt miljø med events, udstillinger og restaurant. Måske kan vi også i Danmark udnytte herregårdens potentiale til at skabe vækst og liv i de danske landdistrikter, og de tomme bygninger kan igen få en rolle at spille som stemningsfulde, historiske rammer om nye erhverv, arbejdspladser og oplevelser. Potentialet er til stede. Birgitte Lindegaard Jensen, projektleder Dansk Bygningsarv 11

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Nr. 3 november 2012/64. årgang

Nr. 3 november 2012/64. årgang Nr. 3 november 2012/64. årgang Nr. 3 november 2012/64. årgang byplan Udkommer med 4 numre om året Redaktion Dennis Lund (ansvarshavende) Christina Hoffer Christina Lohfert Rolandsen Redaktionsudvalg Dennis

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen

At tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur

Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09

Læs mere

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING

KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING KOGEBOG TIL VÆRDIBASERET PLANLÆGNING Nyp workshop, byplanmødet 2012 Red. af Ane Rottbøll Jørgensen, Lise Juul Madsen & Louise von Müllen Netværk af Yngre Planlæggere & Redaktørerne, 2013 Udgivet af Netværk

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

- En koordineret indsats for bygningskulturen

- En koordineret indsats for bygningskulturen Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer

Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup Gods, Performance Art og Videncenter for Landbrug og Fødevarer Bramstrup dannede rammen om det andet inspirationsarrangement i udviklingsforløbet Hjerteblod og Bundlinje. Overskriften for arrangementet

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder -

Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Tale til nytårskur 7. januar 2008 Koldinghus - Poul-Erik Svendsen - Det talte ord gælder - Velkommen til Region Syddanmarks nytårskur. På vegne af regionsrådet, er jeg glad for, at så mange er mødt op

Læs mere