SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM
|
|
- Emilie Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM Denne skabelon bruges til indsendelse af forslag til Alternativets politik. Forslagene bliver behandlet i Alternativets politiske Forum. Vær opmærksom på, at skabelonen kan ændre sig. Du kan altid downloade den nyeste skabelon på under fanebladet Dokumenter. TITEL PÅ FORSLAGET Alternativet - en bæredygtig skattereform. Gennemsigtig, grøn og i social balance TYPE AF FORSLAG Hvilket politisk ordførerskab er forslaget rettet mod, nævn evt. flere hvis forslaget går på tværs af områder. Skattepolitisk ordfører. BESKRIVELSE (den tekst, der skal stå i partiprogrammet) Vær opmærksom på, at det er en god idé at stræbe efter en beskrivelse, der passer i tone og abstraktionsniveau med resten af partiprogrammet. Tag et kig på for inspiration. Max tegn inkl. mellemrum har du flere forslag så indsend dem på flere skabeloner, så det Politiske Forum kan tage stilling til dem separat. 1. Selskabsskat og skat på den globale kapital. Sådan undgår vi skattely. Alternativet arbejder for en bæredygtig omstilling. Det gælder for klimaet, for økonomien og socialt, og Alternativet ønsker en skattepolitik der støtter denne udvikling. I Danmark, i Europa og på globalt plan. I takt med at kapitalen flyder frit, bliver det sværere og sværere for nationalstaterne at opretholde en skattebase. Internationale selskaber kan bruge forskelle i de nationale skattelovgivninger, og tvinge staterne til at konkurrere mod hinanden og tilbyde gunstige skattevilkår for virksomhederne. På kort sigt, kan det være en gevinst for det enkelte land. På langt sigt er det et kapløb mod bunden.
2 Alternativet ønsker en selskabsskattelovgivning, der støtter en retfærdig fordeling af skattebasen, så de enkelte lande sikres et provenu. Det kan ske ved en nytænkning af den måde, landene indretter deres internationale skattesystem på, og hvor skatteprovenu fordeles på baggrund af andre parametre end det gøres i dag. For at opnå dette må der arbejdes på både globalt, europæisk og nationalt plan. Gennem FN, WTO og OECD, gennem EU, Nordisk Råd, andre relevante nationale og internationale organer, samt vores eget folketing Der må arbejdes på at sikre enkle og gennemskuelige skatteregler, samt sammenhængende systemer så skatteunddragelse forhindres, og hvor de globale virksomheders ejerstruktur og skattebetaling bliver transparent. Alternativet ønsker endvidere at forhindre at udviklingslandes skattebase udhules på baggrund af ulige forhold i forhandling om dobbeltbeskatningsaftaler. Alternativet ønsker endvidere at styrke retssikkerheden for virksomheder og selskaber i forhold til skattemyndighederne, samt øge tilliden til skattemyndighederne generelt. 1.1 Alternativet arbejder for et ensartet internationalt regelsæt på selskabsskatteområdet, herunder en europæisk og global minimumssats på selskabsskat, så den skadelige skattekonkurrence nationerne imellem forhindres. Derudover et regelsæt der fordeler skatteprovenue fra globale virksomheder på en retfærdig og hensigtsmæssig måde, eventuelt med udgangspunkt i en forholdsmæssig fordeling baseret på omsætning, aktivitet, arbejdspladser og investeret kapital i de respektive lande hvor virksomheden opererer, og med udgangspunkt i tankerne om et ensartet konsolideret europæisk selskabsskattegrundlag Alternativet arbejder for en lovgivning der forhindrer internationale virksomheder i at benytte sig af interne betalinger til at sænke deres effektive globale skattesats. Dette kan eksempelvis ske ved at fjerne fradragsret for interne rente- og royalty betalinger, og obligatorisk udveksling af al skatteinformation mellem landene når en koncern foretager interne og grænseoverskridende transaktioner. 1.3 Alternativet arbejder for en skat på finansielle transaktioner, eventuelt med et ejertidskrav på avancerede finansielle produkter for at undgå spekulation og high frequency trading. High frequency trading er handel med eksempelvis finansielle
3 derivater, der sker på baggrund af algoritmer, og med ejerperioder af de finansielle produkter på sekunder eller fraktioner af sekunder. Handlen er karakteriseret ved store porteføljer og lav margen. En finansiel skat på disse handler vil formentlig blot øge volumen på porteføljerne, hvor et ejertidskrav vil kunne dæmpe disse markeder som er medvirkende til stor finansiel ustabilitet. 1.4 Alternativet arbejder fuld gennemsigtighed omkring selskabers skattebetaling og ejerstruktur. En gennemsigtig ejerstruktur er i overensstemmelse med Alternativets grundværdier, og vil bidrage til forståelse af hvordan kapitalstrømmene flyder på et frit og globalt marked. 1.5 Alternativet arbejder for indførelse af en mærkeordning til selskaber der fører en åben og samfundsvenlig skattepolitik. Mærkeordningen kan tænkes sammen med andre emner, såsom klimapolitik, kædeansvar og praktikpladser. Det skal undersøges, hvordan sådan en mærkeordning etableres på bedst mulig måde, med inddragelse af erfaringer fra andre ordninger og ønsker fra civilsamfund og erhvervsliv. 1.6 Alternativet arbejder for indførelse af skatteincitamenter for selskaber der bidrager til den bæredygtige omstilling. Det kan være lavere skattesatser eller øgede fradrag. 1.7 Alternativet arbejder for skatteregler der støtter nystartede virksomheder. 1.8 Alternativet arbejder for at indføre 100% omkostningsdækning til rådgiverudgifter, for selskaber der får fuldt eller væsentligt medhold hos ankenævn, landsskatteret eller domstole i en tvist med skattemyndighederne. 1.9 Alternativet arbejder for at selskaber og virksomheder kan fæste tillid til skattemyndighederne, og at bindende svar også anses som bindende for myndighederne selv.
4 1.10 Alternativet arbejder for obligatoriske og rimelige høringsfrister i forbindelse med udarbejdelse af skattelove. Faktaboks: En skat på finansielle transaktioner anslås at give Danmark et provenu på 6,5 milliarder årligt ved en skat på 0,1 procent på aktier og obligationer, samt 0,01% på derivater Skat på arbejde og formue. Lavere skat på arbejde og fair skat på formue og ejendom Alternativet arbejder for et mere lige samfund og et mere enkelt og gennemskueligt skattesystem. Samtidig ønsker Alternativet at sænke skatten på arbejde, og øge den på formue, som eksempelvis fast ejendom. En forenkling af skattesystemet er en forenkling af et system, der griber dybt ind i danskerens hverdag, og vi er ydmyge overfor denne opgave. Vi anerkender fuldt ud, at gennemgående reformer kræver en gradvis indkøring, og åben kommunikation om mål og midler. Alternativet vil arbejde for og prioritere skattelettelser for de mennesker der ligger lavest på indkomstskalaen højest. Det vil sige de lavtlønnede, iværksættere samt mennesker på pension, kontanthjælp, dagpenge, SU og andre overførselsindkomster. Alternativet vil arbejde for en forenkling af din selvangivelse og gennemskuelighed i skattereglerne. Som et led i dette arbejde vil vi gennemgå samtlige fradrag med et kritisk blik og afskaffe dem, hvis der ikke er afgørende gode argumenter for at beholde dem. Manglende fradragsret kompenseres ved at grænsen for topskat hæves tilsvarende samt ved forhøjelse af bundfradrag.
5 Alternativet vil derefter arbejde for, at formueafkast beskattes højere end det gør i dag, og Alternativet vil arbejde for en formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner. I sammenhæng med Alternativets ønske om et andet vækstbegreb, ønsker Alternativet at formuebegrebet fortsat deles i tre. En opsparing, et løbende afkast, og fortjenester/tab på køb og salg af værdipapirer. Løbende afkast på obligationer og aktier beskattes i dag i takt med, at der betales renter eller udbytte. Endvidere beskattes fortjeneste ved salg af værdipapirer. Alternativet ønsker at øge beskatningen på afkast og fortjenester. Udover dette vil Alternativet arbejde for, at retssikkerheden styrkes for den enkelte dansker, så tilliden til SKAT som offentlig myndighed styrkes. Det kan eksempelvis være i forhold til bevisbyrden i skattesager, eller adgangen til privat ejendom. 2.1 Lavere skat på de laveste indkomster Alternativet arbejder for et højere personfradrag. Det er en skattelettelse der i kroner og øre er den samme for alle, men mennesker med lave indtægter vil opleve at få mere luft i økonomien. Der kan eventuelt ses på en lettelse af AM-bidraget som skattelettelse for beskæftigede Enkle skatteregler Alternativet arbejder for at alle fradrag fases ud af skattelovgivningen. Eksempelvis rentefradrag og befordringsfradrag. Det skal ske i sammenhæng med, at beløbsgrænsen for hvornår der skal betales topskat hæves, og sammen med en forhøjelse af personfradraget. Der arbejdes på at denne regelforenkling forbliver provenuneutral set fra statens synsvinkel.
6 2.3 Øget skat på boligen Alternativet arbejder for at skattestoppet for ejendomsværdiskat ophæves. Ophævelsen af skattestoppet, skal ske som et led i en omfattende reformering af skatten på fast ejendom. Udover dette, vil ophævelse af skattestoppet kunne bidrage til finansiering af statens udgifter, samt være en prisstabilliserende faktor på ejendomsmarkedet. Ejendomsværdiskat og grundskyld erstattes på længere sigt af en enkelt ejendomsskat der fordeles mellem stat og kommune. Grundlaget for en løbende beskatning af fast ejendom er p.t ejendomsvurderingen. Det har vist, sig at være vanskeligt at opgøre korrekte værdier, og Alternativet vil derfor arbejde for at grundlaget for vurderingen af fast ejendom, opgøres på en måde, så den enkelte boligejer, selv er i stand til at opgøre værdien. Markedsværdien for fast ejendom opgøres med størst nøjagtighed når ejendommen handles. Alternativet vil derfor arbejde for, at vurderingen sker med baggrund i ejerens købspris. Købsprisen må kun reguleres på baggrund af åbne og enkle retningslinjer, med stigninger der opgøres og offentliggøres, så ejeren af den faste ejendom har minimum et års varsel, hvis grundlaget for beskatning af den faste ejendom stiger eller falder. Regulering af grundlaget for beskatning af den faste ejendom, skal ske på baggrund af en stabil prisudvikling på linje med inflationen. Alternativet vil arbejde for, at der kan ske beskatning af markante forskelle mellem den generelle prisudvikling og priserne på fast ejendom. Den beskatning sker dog kun ved et salg af den faste ejendom, hvor der realiseres en fortjeneste. Alternativet vil arbejde for, at der kan ske beskatning på fortjeneste ved salg af fritidsejendomme, samt for at undersøge vilkårene på andelsboligmarkedet med henblik på at indføre en hensigtsmæssig ejendomsskat. 2.4
7 Alternativet arbejder for en udbredelse af grønne og skattefri personalegoder i både offentlig og privat sektor. Det kunne være flere skattefrie månedskort til offentlig transport, eller det kunne være solpaneler til hjemmet. 2.5 Alternativet arbejder for formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner. Alternativet vil derfor arbejde for øget skat på transaktioner, eksempelvis afgift på køb og salg af obligationer og aktier. Alternativet vil også arbejde for øget beskatning på det løbende afkast. 2.6 Alternativet vil arbejde for udbydelse af en grøn iværksætterobligation, hvor renter og kursgevinster er skattefrie. Formålet er, at øge udbuddet af kapital målrettet nystartede virksomheder der arbejder med grøn omstilling. Faktaboks: Øges personfradraget med kr., koster det cirka 1,6 milliard kr. Fastholdes skattestoppet på ejendomsværdiskatten koster det cirka 24 milliarder frem til Skat på forbrug - afgifter og moms. Bæredygtige afgifter og forskellige momssatser Alternativet har en vision om en seriøs bæredygtig omstilling på miljøområdet. For at
8 gøre visionen til virkelighed er moms og afgifter på forbrug et redskab der skal tages i anvendelse. I dag findes der er en lang række af afgifter, hvor det er vanskeligt at gennemskue de overordnede ønsker bag størrelsen på de forskellige afgifter. Alternativet vil arbejde på at reformere området, på baggrund af målsætninger om en grøn afgiftsreform, en gennemsigtig afgiftsreform og en socialt balanceret afgiftsreform. Alternativet erkender at afgiftssystemet er dynamisk. Hvis tilstrækkelig mange ændrer forbrug eller produktionsadfærd på grund af afgiftssystemet, betyder det også manglende indtægter i statskassen til vores fælles velfærd. Alternativet vil arbejde for, at der reageres på den udvikling, så staten ikke modarbejder ændret adfærd på baggrund af et ønske om fortsat finansiering. Det kan eksempelvis ske ved et generelt løft af den pågældende afgift. Alternativet vil endvidere arbejde for at der indføres forskellige momssatser. I dag betales der 25% moms på stort set alle varer og serviceydelser, og Alternativet vil arbejde for at eksempelvis frugt og grønt skal have lavere momssatser end chips og vingummi. Det skal være billigere at leve grønt. Alternativet har en målsætning om et andet vækstbegreb, og for at virkeliggøre det, skal der fokuseres på en anden form for forbrug. Dette indebærer blandt andet at skatte og afgiftssystemet skal afspejle ønsket om længere holdbarhed på vores materielle forbrugsgoder, et øget fokus på reparation, service og vedligeholdelse og et system der støtter denne udvikling. Det skal kunne betale sig at få en til at reparere din vaskemaskine i stedet for bare at købe en ny. Alternativet ønsker endvidere at fremme en cirkulær økonomi gennem skatter og afgifter. For at fremme en cirkulær økonomi må skat og afgifter på naturressourcer bringes op på et niveau, der gør det langt mindre rentabelt at hente naturressourcer ud af jorden. Dette vil modsat gøre genanvendelse langt mere attraktivt for virksomhederne og skal ses i sammenhæng med vores ønske om et andet vækstbegreb.
9 Sammen med en lavere skat på arbejde, se afsnit 2, gøres arbejdskrafttunge opgaver som genanvendelse, reparation og vedligeholdelse af eksisterende produkter yderligere rentabelt, og skaber dertil også nye arbejdspladser. 3.1 Alternativet arbejder for et momssystem med forskellige satser i både opadgående og nedadgående retning, hvor blandt andet frugt og grønt skal have lavere moms. Der kan også ses på basisfødevarer. På længere sigt vil Alternativet arbejde for en ændring i EUmomsdirektivet, der vil gøre det muligt at have nul moms på eksempelvis økologiske varer. 3.2 Alternativet arbejder for en grøn afgiftsreform, og for afgiftssystem, der gør det billigere at forbruge på en måde der tilgodeser vores klode og dyrere at forbruge, der skader vores klode. Det indebærer blandt andet en ressourceskat, samt højere afgifter på fossile brændstoffer. 3.3 Alternativet arbejder for en gennemsigtig afgiftsreform, der giver borger, virksomhed og stat forudsigelige rammevilkår og mulighed for økonomisk planlægning. Alternativet arbejder også for, at en del af provenu for afgifterne sendes tilbage til virksomheder eller borgere, hvis der foretages målrettede investeringer i en grøn omstilling. På den måde, bidrager afgiftssystemet til en bæredygtig omstilling på den korte og lange bane. Det kan eksempelvis være en beboerforening der investerer i solceller til foreningens ejendomme. 3.4 Alternativet arbejder for en socialt balanceret afgiftsreform der letter afgiftstrykket for dem med færrest midler. Det kan eksempelvis være en omlægning af medielicens til personskat, lavere moms på basisvarer. Ydermere ønsker vi en omtænkning af forsyningsafgift/abonnement for gas, vand og el, således at man betaler 100 % for forbrug og abonnement fjernes.
10 3.5 Alternativet arbejder for en omlægning af bilafgifterne. Omlægningen skal ses i sammenhæng med indførelse af roadpricing og bedre kollektiv trafik. Omlægningen sker på baggrund af en målsætning om lavere afgifter på biler der ikke er afhængige af fossile brændstoffer - eksempelvis elbiler - samtidig med at omlægningen ikke må gøre det dyrere at bo udenfor de større byer. 3.6 Alternativet foreslår en afgift på låneoptagelse. Dette kunne organiseres som en trafiklysordning, der indikerer hvor dyrt lånet er eller kan blive over hele afviklingen. Fornuftige lån, grøn, fritages for afgift, gule lån tillægges en afgift og røde lån, eks. smslån, tillægges en højere afgift. Forslaget skal sættes sammen med anden lovgivning om forbrugerbeskyttelse på finansielle produkter. Faktaboks: En nedsættelse af momsen på frugt og grønt fra 25% til 15,5% koster cirka 1,6 milliard plus engangsomkostninger på 0,5 millard, samt løbende udgifter til erhvervslivet på cirka 300 millioner årligt til erhvervslivet. %20dokumenter/forebygkom/Forebyggelseskommissionen_resume.ashx En nedsættelse af momsen til den p.t lavest mulige på 5% koster cirka 2,2 milliarder årligt.
11 BAGGRUND Hvad er baggrunden for forslaget? En særlig problemstilling/personlig erfaring/en ny teknologisk mulighed/en uretfærdighed etc. Max tegn inkl. mellemrum. Ønsket om en grøn, global og social skattereform. ANDRE POLITISKE TILTAG Hvilke andre politiske tiltag forsøger at løse samme problem, hvis nogen? Forslaget skal ses som en del af en fremtid grøn, demokratisk og socialt stabil reform af samfundet. INTERESSENTER Hvilke vigtige interessenter (mennesker eller grupper med særlig viden/erfaring som forslaget har betydning for) findes der, og hvordan er interessenter blevet inddraget i udformningen af forslaget?
12 Der er afholdt tre politiske laboratorier, hvor input efterfølgende er blevet behandlet på minimum to møder. Der er givet kommentarer af Troels Børrild, Mellemfolkeligt samvirke, samt Peter Loft, tidligere departementchef i skatteministeriet. ANDRE PARTIERS HOLDNING Hvad mener de andre politiske partier på netop dette område? For omfattende at gengive her. ARGUMENTATION Hvilke argumenter er der for forslaget? Skriv gerne om nogle af argumenterne særligt fremføres af specifikke grupper (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.). Den lukker skattehuller, den gør Danmark grønnere og mere socialt lige. MODSTAND Hvem kunne forestilles at have modstand imod forslaget (fx interesseorganisationer, erhvervslivet, en given samfundsgruppe, etc.) og hvorfor? Administrationspartierne, samt LO og DA. UDFORDRINGER Hvilke udfordringer kunne opstå i realiseringen af forslaget (fx politisk spin, mediesager, lobbyister, EU-lovgivning etc.)? Generel politisk modstand, da det er skattepolitik.
13 DISKUSSIONSFORA Hvorhenne er dette forslag blevet diskuteret, og ca. hvor mange borgere har været involveret i diskussionen? Som nævnt på tre politisk laboratorier, samt arbejdsgrupper. Udkast til de forskellige forslag har været postet på facebook samt dialog. FORSLAGSSTILLER Navn og mailadresse på den primære forslagsstiller. Kontaktoplysninger bruges til at sende tilbagemeldinger vedrørende forslaget. jan.kristoffersen@alternativet.dk FORSLAGSSTØTTER Navn og mailadresse på de 10 medlemmer der støtter forslaget. Anders Jensen, Anders_jensen83@hotmail.com; Carsten Dollerup, carstencd@gmail.com; Jens Fogh, jf@km.dk Mikkel Congo Christensen, hammers_dk@hotmail.com Anders Agersnap, ander_agersnap@hotmail.com Charlotte Ditløv, cditloev@gmail.com JakoB Nielsen, jani@itu.dk Rune Wingård, rune.wingaard@alternativet.dk Mark Nielsen, svensken88@yahoo.se Heidi Kjær, kjaer@gmail.com Har du nogen kommentarer eller gode ideer til skabelonens udformning er du velkommen til at tage kontakt til det Nationale Team for Politiske Laboratorier på pola@alternativet.dk.
Væsentlig mere end en milliard
Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private
Læs mereLejerne taber til boligejerne
Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereFORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM
SKABELON FOR INDSENDELSE AF FORSLAG TIL ALTERNATIVETS POLITISKE FORUM Denne skabelon bruges til indsendelse af forslag til Alternativets politik. Forslagene bliver behandlet i Alternativets politiske Forum.
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereSkat og Ligestilling. Inge Henningsen
Skat og Ligestilling Inge Henningsen Kvinderådet Repræsentantskabsmøde 2016 Skat er et aktuelt politisk problem Skattelovgivning er væsentlig bestanddel af regeringens forslag til finanslov 2017 og 2025-plan
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereSkatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden
Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereBorgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift
Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereRÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE
RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBeskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd
Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereMens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv
JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereDanmark i fremgang nye arbejdspladser
Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereSP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?
31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget
Læs mereOMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT
OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,
Læs merePrivate Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?
Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 9 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 9 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Forslag til EU-direktiv om beskatning
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs merePresseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder
Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereResumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN
RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere
Læs mereSkattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereIBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding
En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for
Læs mereDe alternative brændstoffer som en
Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Folketingshøring om Grøn transport kan vi, og vil vi? De alternative brændstoffer som en samfundsforsikring. Udfordring: Skal Danmark satse
Læs mereSkat af feriebolig i Bulgarien
Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige
Læs mereInvesteringsforeninger
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra
Læs mereArveafgiften hæmmer opsparing og investeringer
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereSkatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!
Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet
Læs mereØkonomiNyt nr. 12 2009
ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0337 (CNS) 13730/16 ADD 3 FISC 170 IA 99 FORSLAG fra: modtaget: 26. oktober 2016 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereSkatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm
Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet
Læs mereDansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK
Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereHar du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015
Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereAlmindelige lønmodtagere får op til kr. i gevinst
Almindelige lønmodtagere får op til 5.000 kr. i gevinst Denne analyse gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a- kasser. Analysen viser, at almindelige lønmodtagere får en
Læs mereSkattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009
Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere
Læs mereUENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST
4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing
Læs mereAlternativets skatteudspil
#alternativskat Alternativets skatteudspil 1 Skat på finansielle transaktioner + 26 mia. kr. i 2017-2020 Alternativet vil indføre en skat på 0,1 pct. på aktie- og obligationshandler og en skat på 0,01
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereINVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025
2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden
Læs mereAKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE
18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti
Læs mereBilag. Forslagsstillernes kommentarer
Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget
Læs mereFordelingseffekt af skattereform på a-kasser
Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mereSkatteplanlægning. Trafiklyset. Industrivej Lemvig Tlf Mail:
Skatteplanlægning Trafiklyset Skattens trafiklys Grøn: Lovlig skatteplanlægning Gult: Vi bevæger os i en gråzone Rødt: Klart ulovligt. Grønt lys Her handler vi inden for lovens regler. Vi ved vi er inden
Læs mereFSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.
Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning FSR-SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder A1 Anledning: Samråd i SAU 6. november 2014
Læs mereNYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009
NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag
Læs mereSKAT har en plan for kontrol af personer i 2015
- 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen
Læs mereDe umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et
Læs mereDeleøkonomi i Danmark. Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt
Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 Deleøkonomi i Danmark Strategi for vækst gennem deleøkonomi kort fortalt OKTOBER 2017 2017/18:4 Oktober 2017 Erhvervsministeriet
Læs mereDANMARK SKATTEMÆSSIGE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KORTTIDSUDLEJNING
Denne vejledning er udarbejdet af et uafhængigt tredjeparts revisionsselskab Januar 2019 DANMARK SKATTEMÆSSIGE OVERVEJELSER VEDRØRENDE KORTTIDSUDLEJNING Nedenstående er en vejledning, der kan hjælpe dig
Læs mereRådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereNYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009
NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 12. december Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 2018-19 L 120 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 13. december 2018 J.nr. 2018-5832 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 120 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereLavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform
07-1300 - liba - 03.02.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform Skattekommissionen har fremlagt et omfattende
Læs mereSKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE
SKATTESTOP, INTERNATIONALISERING OG KOMMUNESTYRE af Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitets Økonomiske Institut Leder af Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Medlem af den danske
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009. Public 56178
TNS Gallup - Public Tema: Skat 15. januar 2009 Public 56178 Metode Feltperiode: 14.-15. januar 2009 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2018) 146 final ANNEX.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. marts 2018 (OR. en) 7418/18 ADD 1 FISC 149 ECOFIN 275 DIGIT 46 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. marts 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs mereSKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING
SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mere15445/17 kmm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2017 (OR. en) 15445/17 FISC 346 ECOFIN 1092 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 15175/17
Læs mereVILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN
VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister
Læs mereEuropaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt
Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.
Læs mereAE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.
i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge
Læs merePengetanker i kommunerne
Bank Forsikring Pension Pengetanker i kommunerne Hvorfor går kommunerne glip af milliarder, og hvordan kan de påvirke samfundet gennem etiske investeringer? 1 Geelmuyden Kiese har på vegne af Alm. Brand
Læs mereØGET ÅBENHED I SKATTERÅDGIVNINGEN. Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer Maj 2017
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 203 Offentligt ØGET ÅBENHED I SKATTERÅDGIVNINGEN Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer Maj 2017 AGENDA a. Det reelle problem b. Skattely vs aggressiv
Læs mereTeknisk gennemgang af Strategi for vækst gennem deleøkonomi på Skatteministeriets område
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del Bilag 45 Offentligt Skatteministeriet, SAU, d. 2. november 2017 Teknisk gennemgang af Strategi for vækst gennem deleøkonomi på Skatteministeriets område Indhold Strategi
Læs mereSpørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H
Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H
Læs mereFLEXINVEST FRI- FAKTAARK
FLEXINVEST FRI- FAKTAARK - professionel investeringspleje til private investorer Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Når værdipapirer overvåges dagligt, giver det bedre muligheder for et godt
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 120 Bilag 8 Offentligt 10. december 2018 J.nr. 2018-5832. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mere