Aktionsforskningsprojektet Art-Based Innovation pa University College Nordjylland (ABI)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktionsforskningsprojektet Art-Based Innovation pa University College Nordjylland (ABI)"

Transkript

1 Aktionsforskningsprojektet Art-Based Innovation pa University College Nordjylland (ABI) Af Julie Borup Jensen og Tatiana Chemi Resumé Denne rapport er et resultat af aktionsforskningsprojektet ABI. Det overordnede forskningsspørgsmål har været: Hvordan kan en kunstbaseret metode, som baserer sig på Teori U, bidrage til at udvikle praksis og bidrage til innovativ velfærdsudvikling? Overordnet konklusion I forhold til de overordnede forskningsinteresser i professionsudvikling og velfærdsinnovation peger resultaterne fra ABI på, at inddragelse af kunst i undervisning og facilitering af udviklingsprocesser indenfor pædagoguddannelse og pædagogisk praksis har udmøntet sig i innovativ retning. Det innovative er opstået, fordi pædagogers tavse professionsviden har fået en mulighed for at blive eksternaliseret og gjort tilgængelige for både sproglig og æstetisk refleksion gennem inddragelse af kunst i udviklingsprocesser. Dette kan skabe mulighed udvikling og innovation, hvis den eksternaliserede viden bliver omsat dels på UCN, og dels i de nordjyske institutioner. Resultater ABI-projektet peger på, at kunstbaserede metoder kan fremme studerendes udvikling af kompetencer i pædagogisk innovation indenfor pædagogisk praksis og profession. De studerende har oplevet en kompetencemæssig styrkelse i form af: Udvikling af fagligt og personligt mod til at indgå i og lede professionsrettede forandrings- udviklingsog innovationsprocesser Erfaringer med at inddrage kunst som medium for refleksion Eksternalisering af tavs professionsviden og personlig viden ABI-projektet peger også på, at studerende kan opleve en modstand, fordi kunstbaserede metoder kan stille spørgsmålstegn ved de studerendes: Verdensopfattelse Opfattelse af sig selv Og desuden kan kunstbaserede lærings- og forandringsprocesser være så dybtgående, at det nærmer sig terapi, hvilket kræver etiske overvejelser ABI-projektet har ligeledes haft en effekt på de deltagende undervisere, hvor de har oplevet skabelse af ny viden/innovation og læring, hvor de: har oplevet at få et sprog for det, der kan betegnes som tavs viden om undervisning af pædagogstuderende, der er i praktik 1

2 Nye indsigter fx om facilitators/undervisers rolle i forhold til, hvordan en didaktik, der inddrager de studerende i at udforme undervisnings- og innovationsforløb, kan skabe ny motivation og læring hos de studerende. Også underviserne har oplevet udfordringer: Oplevelse af kompetencetab, når de har skullet undervise på en måde, der er anderledes end sædvanligt. Usikkerhed på metoderne kan gøre at man mangler skarphed fx i forhold til at definere hvilken viden, man søger at arbejde med i et professionsperspektiv og hvilke kunstbaserede læreprocesser, der kan understøtte formålet med undervisningen. Dermed kan det være svært at vælge modalitet, fordi man mangler viden om, hvilken modalitet der egner sig til et bestemt læringsmål. Vejes de positive effekter imidlertid op mod udfordringerne, kan der være grund til videre at undersøge potentialerne i at inddrage kunst i undervisning, udviklingsprojekter o.l., hvor det gælder om at skabe sprog, ny viden og innovation i pædagogprofessionens viden og praksis. 2

3 Indledning Aktionsforskningsprojektet ABI, Arts-Based Innovation, er et projekt, der søger og skaber viden om, hvilke former for innovationsprocesser, der kan udspringe af professionsviden, og hvilke typer professionsviden, der kan igangsætte innovationsprocesser især indenfor velfærdsinnovation. Deltagerne i projektet er undervisere ved pædagoguddannelsen på ved University College Nordjyllands (UCN), pædagoguddannelsen, i samarbejde med undertegnede to forskere fra Aalborg Universitet, samt et antal studerende, pædagoger og brugere på et antal institutioner i Nordjylland. Projektet er specielt på den måde, at det søger at sammentænke kunstmedieret refleksion og læring med innovationsprocesser og udvikling af viden indenfor pædagogprofessionen. Det har hos deltagende undervisere og forskere affødt et behov for et stærkt fokus på eksperimentering indenfor såvel udvikling af viden som forskningsmetoder. Dette behov er opstået gennem en længevarende proces, som har involveret et antal undervisere. Tilbage i 2011 afprøvede en gruppe undervisere, der var interesserede i pædagogisk og organisatorisk innovation, et kunstbaseret coachingværktøj, kaldet Arts-Based Coaching (ABC). Denne afprøvning blev efterhånden tænkt ind i et systemisk, organisatorisk perspektiv med inddragelse af Teori U (Scharmer, 2007). I 2012 udmøntede denne interesse sig i en mulighed for systematisk læring for underviserne: med ledelsens opbakning, bredere deltagelse og mere ambitiøse perspektiver blev projektet Dans med fremtiden indledt. Dette projekt, senere omdøbt ABC-U (Art-based coaching og Theory U), skabte grundlaget for ABI projektet i form af vidensopsamling og formidling, samt en afdækning af yderligere behov for udvikling af viden og fælles refleksion. Underviserne blev udstyret med redskaber fra arts-based coaching (en ekstern konsulent blev hyret som underviser, coach og vejleder) og Scharmers Theory U (Scharmer, 2007) (en intern underviser fungerede som ekspert i emnet og introducerede begrebsmæssige udfordringer). Projektet ABC-U (se Chemi, 2013) forløb over et skoleår, og sluttede af med adskillige undersøgende spørgsmål fra deltagernes side. Herunder ses en kortfattet beskrivelse af ABC-U Om ABC-U Formål Deltagernes antal Varighed ( ) At undersøge hvorledes kunstbaserede metoder kombineret med ny organisationsudviklingsmetode kan bidrage til at fremme udvikling og innovation indenfor velfærdsområdet. (Dans med fremtiden, 2011, s. 1) 2 ledere, 2 trænere/undervisere, 18 underviser som kursister, 9 besøgte institutioner, 2 tilknyttede forskere (fra 2 uafhængige studier) 1 internat af 2 dage hver 8 x heldags undervisning 2 x videndelingssessioner Adskillige ad hoc coaching sessioner med trænere/undervisere 9 praktiksessioner Aktiviteter Teoretisk kursus om Teori U og kunstbaseret coaching Praktisk træning i kunstbaseret coaching Coaching / supervision under forberedelsen af facilitering processer Praktik Læsestof 1. Knill, P., Levine, E. G., Levine, S. K.: Principles and Practice of Expressive Arts Therapy: Toward a Therapeutic Aesthetics. Jessica 3

4 Kingsley Publisher, London and Philadelphia (2005) 2. Scharmer, O.: Theory U: Leading from the Future as it Emerges. SOL, Cambridge, Massachusetts (2007) 3. Darsø, L.: Artful Creation. Learning-Tales of Arts-in-Business. Samfundslitteratur (2004). Fig. 1 ABC-U De spørgsmål og den undren, der kom ud af ABC-U, blev taget op på ledelsesniveau, og projektet ændrede karakter: fra et udviklingsprojekt med hovedfokus på professionsudvikling ved hjælp af dokumentation fra eksterne forskere, fandt projektet sin nye form i et aktionsforskningsdesign, som i højere grad er styret af deltagernes (såvel underviseres, studerendes, som forskeres) nysgerrighed. Selve fokus på professionsudvikling blev beriget af et nyt fokus på uddannelsesudvikling og anvendelsen af kunstbaserede former i undervisnings- og læreprocesser. Denne undren er grundlaget for projektet ABI og dens forskning. I denne sammenhæng blev forskere og undervisere enige om, at en aktionsforskningstilgang med aktiv deltagelse af forskere med et klart forandringssigte ville tilføje projektet et yderligere refleksionsniveau og en mere brugbar dokumentation. For at undersøge innovationsprocesser i forhold til udvikling af professionsviden, har vi som forskere fokuseret på elementer, som beskriver undervisernes egne læreprocesser, når de underviser og faciliterer ved hjælp af kunstbaserede tilgange og metoder. Når underviserne eksperimenterer med nye undervisningsformer, kan forskningen også blive eksperimenterende og innovationsfremmende. Derfor har det været meget magtpåliggende, at forskerne har fulgt undervisernes eksperimenter tæt, og derfor har hele ABI-projektet være bygget op over aktionsforskning. Aktionsforskning betyder helt konkret, at universitetsforskerne undersøger feltet sammen med underviserne. Underviserne forstås her som medforskere, hvilket er en udbredt måde at tænke aktionsforskning på, når man gerne vil skabe ny viden om praksis (praksisforskning) eller professionsviden (professionsforskning) (Kildedal, 2012, Svensson, 2010). Konkret har dette betydet, at projektet er delt op i en række mindre projekter fordelt på to campuser, ABI Aalborg og ABI Hjørring. ABI Aalborg I Aalborg-delen har underviserne tænkt ABI med udgangspunkt i professionsudvikling på selve institutionerne i området. Antagelsen er her, at de kunstbaserede værktøj og tilgange kan anvendes til facilitering af forandringsprocesser i etablerede praksiskontekster. Denne udvikling af pædagogprofessionen, grundlægges på en out-reach praksis, hvor pædagogerne skaber sig en ny rolle som forandringsagenter. På baggrund af deres professionsviden kan pædagogerne således skabe nye innovative måde at udvide deres erhvervssigte på. Dette har i projektet helt konkret betydet, at underviserne to og to har arbejdet med 1 sideløbende projekt og en række studie gruppe debatter, hvor de har forsket i egen undervisningspraksis gennem at stille forskningsspørgsmålene omkring facilitator rolle: Hvad er en facilitator rolle? Hvad skal en kunstbaseret facilitator kunne? Hvordan sikrer en facilitator det optimale udbytte for sine deltagere? Hvad kan de kunstneriske media i facilitering? 4

5 Det eneste projekt ud-af-huset fra Aalborg gruppen har drejet sig om følgende: Skrot i skoven: anvendelse af ABC metode som facilitering i en forandringsproces med fokus på kulturintegration. Kunderne har været medarbejdere og ledere på en pædagogisk institution, nyoprettet på baggrund af en fusionering. ABI Hjørring I Hjørring-delen har underviserne tænkt professionsudviklingsperspektivet sammen med ABI med udgangspunkt i uddannelsen. Antagelsen er her, at undervisning af pædagogstuderende skal ses i tæt relation til udvikling af pædagogprofessionen, og at ny viden i forhold til, hvordan pædagogstuderendes identitet dannes som professionsudøvere, også genererer viden om, hvordan professionen kan forny sig og skabe innovation. Dette har i projektet helt konkret betydet, at underviserne to og to har arbejdet med 3 sideløbende projekter, hvor de har forsket i egen undervisningspraksis og pædagogstuderendes læreprocesser på 3. praktikforløb. Som medforskere har de genereret data ved at stille forskningsspørgsmålene: Hvad er problemet (i praktikken)? Hvordan kan vi løse det (sammen med de studerende)? Hvad gør vi (hvilke konkrete undervisningstiltag)? Hvad sker der (hvad kan vi iagttage, hvad ytrer de studerende)? Disse forskningsspørgsmål har hvert delprojekt arbejdet ud fra med vidt forskelligt indhold, men med fælles udgangs- og fokuspunkt på det kunstbaserede innovationsperspektiv. De 3 projekter har drejet sig om følgende: Mod og muligheder: hvordan pædagogstuderende understøttes i at arbejde med praktikmålet udvikling af praksis i et innovationsperspektiv Drama og praktikforberedelse: hvordan pædagogstuderende i specialpædagogisk specialisering gennem forumspil (en form for rollespil/drama) forbereder sig på at agere i forhold til dilemmaer i specialpædagogisk praksis, og forberedes til at udtænke innovative løsninger på disse. Burning Man: hvordan et æstetisk udtryk som en figur, der skal brændes af, kan skabe ny viden om kvarterløft, interkulturel kommunikation og samvær samt udvikling og forståelse af medborgerskab. Struktur for ABI Om ABI Formål Det overordnede forskningsspørgsmål i ABI-U-projektet lyder: Hvordan kan en kunstbaseret metode, som baserer sig på Teori U, bidrage til at udvikle praksis og bidrage til innovativ velfærdsudvikling? Deltagernes antal 17 undervisere, 10 studerende, samarbejde og aktiviteter på 2 institutioner, 4 tilknyttede kandidatstuderende fra Aalborg Universitet, 2 tilknyttede og samarbejdende forskere fra Aalborg Universitet Aktiviteter ( ) Aalborg: 3 x studie grupper 5

6 2+1 praksissessioner på institutioner Hjørring: 8 forskermøder med refleksion, videndeling og sparring 3 projekter med underviserpar i pædagoguddannelsens 3 specialiseringer 5 underprojekter med studerende i praktik Aktiviteter Guidning, oplæg og vejledning af undervisere i forskningspraksis Sparring med forskere Refleksionsmøder med videndeling, vidensopbygning og sparring, gensidig inspiration i ABI-arbejdet Aktiv integration af Teori U og kunstbaserede tilgange i undervisningen Praktisk træning i kunstbaserede tilgange Praktik sammen med de studerende Studiegrupper Læsestof 1. Jensen, J.B. og McCandless, P. (2013): Arts Integration as Potentiality for Professional Development for Teachers. In: Arts In Society, Common Grounds Publishers 2. Chemi, T. (2013). Læring i bunden af U et: Kunstbaseret læring og processer på pædagoguddannelse. I: Dans med Fremtiden: Nye Trin til Innovation i Velfærdssektoren. Aalborg: UCN Forlag (UCN Seriehæfte; Nr. 6) 3. Chemi, T. (2012). The funny story we have heard too often: positive emotioner i kunstoplevelser og deres indflydelse på læring. I: Psyke og Logos, 33(1), Chemi, T. (2006). Artbased Approaches. A Practical Handbook to Creativity at Work. Fokus Forlag. Fig. 2 ABI Som modellen herover visualiserer findes den største forskel mellem ABC-U og ABI i det grundlæggende design af aktiviteter, samt i målgruppen. Ved at rette opmærksomhed hen imod den reflekterende praksis og den mulige transfer af kunstbaserede tilgange i undervisningen, opgav deltagerne deres status af kursister og indtog en mere aktiv og intervenerende rolle. De aktive deltagere i ABI har været de undervisere på professionshøjskolen som ville undersøge i praksis de kunstbaserede tilgange til undervisning og professionsudvikling, med en tæt kobling til en (selv)reflekterende dokumentation. Forskerne har arbejdet kollaborativt med hinanden og med underviserne. De studerende på UCN har været inddraget aktivt i afprøvningen af de kunstbaserede tilgange, af og til i praktiksammenhænge. Det bredere, eksperimenterende formål rettede opmærksomheden på flere kunstbaserede værktøj end ABC-U havde tilladt, fx forumteater, burning man og andre kunstneriske interventionsværktøj blev introducerede ifølge undervisernes egne interesser og baggrundskompetencer. Konsekvensen for den ændrede fokus var, at de bærende aktiviteter har hovedsageligt været fælles refleksionssessioner (studiegrupper, vidensdeling), samt den praktiske afprøvning af kunstbaserede værktøj, 6

7 enten eksternt på institutioner eller internt i undervisning, se figuren herunder. Sted Forståelse tilgangen metoden af og Forståelse tilgangen metoden af og Sted Hjørring Intern professionsudvikling i uddannelsen og praktiksteder Ekstern professionsudvikling på institutioner som intervention Aalborg Fig. 3 ABI i praksis: tværinstitutionelt samarbejde Aktionsforskning For at samle projekterne til ét, har udgangspunktet været, at undervisere og forskere deler en fælles undren og refleksion, som underviserne undersøger gennem eksperimenter i undervisningen af pædagogstuderende i praktik, og forskerne undersøger ved hjælp af empiri (data fra virkeligheden ) og teori. Vores data fra virkeligheden er indsamlet af netop underviserne, som har skrevet tidsplaner, didaktiske overvejelser, logbog og refleksioner og lagt disse i et fælles fildelingssystem. Desuden har data været indsamlet og dokumenteret ved dialogiske gruppesamtaler ( studiegrupper ) og i et tilfælde ved feltobservation. På den måde har projektets dataindsamling ikke alene skabt forskningsdata, men også skabt et fundament for videndeling, refleksion og skabelse af ny viden i fællesskab, som konstant har været forankret i den pædagogiske praksis, som er de pædagogstuderendes læringskontekst. Undervisernes lokale og konkrete erfaringer med de kunstbaserede metoder har dermed kunnet mødes med forskernes mere generelle og teoretiske viden om kunstbaserede læreprocesser. Vores dialog skaber herudfra en fælles viden, der kan informeres af relevante teorier om innovation og profession. Et andet vigtigt aktionsforskningsperspektiv er, at dialogprocessen har været styret af og begrundet i undervisernes behov for viden og redskaber til eksperimenter og dataindsamling. Dette har i høj grad styret viden-delingsprocessen. Dermed har forskningsprocessen også været deltagerstyret (Jensen, 2012, Svensson, 2010). Herudover har forskerne også indsamlet data, hvilket er sket gennem observation, interviews og gruppeinterviews. Disse har i nogle situationer været understøttet af de kunstbaserede metoder (vi har selv 7

8 gennemgået processerne på egen krop), hvilket igen er begrundet i aktionsforskningsprocessen: den fælles undren og refleksion er grundlæggende for at udvikle viden. Hvorfor inddrages kunst i forskningen? Det at inddrage skabelse af kunstværker i innovation og forskning er i dette projekt inspireret af en tilgang, der kan kaldes Arts-based Coaching (ABC). ABC er en kunstbaseret metode for individuel- eller gruppecoaching. Ifølge denne metode starter sessionen med en uformel hilsen mellem coach og klient (opfyldning). Efterfølgende oplever klienten en kunstnerisk decentering, dvs. en kunstbaseret oplevelse som adskiller sig fra den ordinær virkelighed. Når denne engagerende, emotionelle, værdiladet og symbolske oplevelse afslutter, analyserer klienten både kunstværket og den kunstneriske proces. Til sidst hjælper coachen til at bygge en bro mellem den symbolske erfaring og klientens liv og udfordringer. Høsten afslutter sessionen med en forandring: klienten er eventuelt blevet i stand til percipere verden anderledes, som fyldt med endeløse og opnåelige muligheder. I vores projekt blev dette coachingperspektiv målrettet mod professionsspørgsmål, det vil sige, hvilke problemstillinger, en pædagog eller en pædagogstuderende kunne opleve som påtrængende (se Dorthe og Felicias beskrivelse af arts-based coaching-forløb). Denne baggrund i arts-based coaching understøttes og valideres af aktionsforskningsrammen, som samtidig i dette tilfælde falder sammen med tilgangen arts-based research. Arts-based research udnytter anvendelsen af kunst som potentialer i forhold til datagenerering: Kunsten kan skabe synteser mellem vidensformer ved at forbinde kropslige vidensformer med tænkning og sproglig artikulation. Kunsten kan fungere som metaforer og danne nye metaforer i det sanselige møde med beskueren. Kunsten understreger egen og andres kropslige forbundethed gennem erfaringen, som ellers er gemt i kroppen (Cole & Knowles, 2008; Eisner, 2008; Langer, 1961; Langer, 1969; Weber, 2008). Dette har vi set som relevant i relation til innovationsprocesser, hvor ikke kun skolastisk, teoretisk og begrebslig viden har betydning, men også kropslig, handlingsrettet og værdimæssig viden kommer i spil med udgangspunkt i den enkelte underviser, studerende og praksiskonteksten, hvori den studerende indgår. Sådan vil det altid være i pædagogens daglige praksis. Innovationsperspektivet har ligeledes et særligt udgangspunkt, nemlig i Otto Scharmers U-Teori. 8

9 Teori U Downloading mønstre fra fortiden Performing resultater At suspendere At Se med friske øjne At omdirigere At Sanse fra feltet Åbent sind Åbent hjerte Kropsliggørelse Prototype strategisk co-creation At handle At udkrystallisere vision og intention At give slip Åben vilje At modtage dét der opstår Presencing tilstedeværelse sammen med andre Hvem er jeg? Hvad er mit arbejde? Fig. 4: Model efter Scharmer, C.O. Scharmer Ifølge Scharmer (2007) downloader vi ofte gamle informationer inden for de sædvanlige rammer og rutiner, selv om vi ønsker at bedrive innovation. Dette resulterer i handlingsmønstre, der ansporer til en performance, som er hurtig, håndterlig og overskuelig, men ikke ny eller nytænkende. I stedet for kan man engagere sig i en dybere læringsrejse baseret på individets tilstedeværelse og co-creation. Dette kan opnås ved at engagere sanserne (at se, at sanse) og en nærværende handling (præ-sanse). Når individer eller grupper skaber sammen ved hjælp af sanser og tilstedeværelse, oplever de ofte en større drive til at udkrystallisere ens tanker på mulige handlemåder. En hurtig prototype af de krystalliserede handlinger kan ligge til baggrund for ægte innovative løsninger (performance). Vi fortolker disse karakteristika ved innovation ind i aktionsforskningsrammen ved at knytte dem til inddragelsen af de kunstneriske virkemidler i de undervisningseksperimenter, der danner udgangspunkt for undervisernes produktion af data. Argumentet for dette kan være at:: Kunsten indfanger og kommunikerer kompleksitet i menneskelig erfaring, viden og kulturelt fællesskab, der ellers kan være svært tilgængelige for sproglig artikulation, simpelt hen fordi man handler på den i daglig problemløsning og derfor ikke har brug for at sætte ord på den Kunsten engagerer mennesket og får individet til at lægge mærke til ting på nye måder det vil sige, at billeder kan assistere individet i at se selv velkendte genstande og problemer med et frisk blik. Kunst assisterer bogstavelig talt mennesker i at se med andres øjne på problemstillinger, se dem ud fra andre perspektiver og synspunkter end sædvanligt (Cole & Knowles, 2008; Eisner, 2008; Langer, 1961; Langer, 1969; Weber, 2008). På den måde kan kunsten assistere de deltagende undervisere og studerende i at undgå (for megen) downloading. Også når Scharmer taler om at sanse og være nærværende, kan det eksperimenterende med kunsten i aktionsforskningsrammen ses som et meningsfuldt innovationsperspektiv på den undervisnings- og læringspraksis, som undervisere og studerende i projektet forsøger at innovere på. Denne tilgang med et større fokus på sanserne i læreprocesser i praksis har været et vigtigt mål med aktionsforskningsprojektet, således at 9

10 innovationsbegrebet kan ses som meningsfuldt i en pædagogisk praksiskontekst. Dette innovationsperspektiv forstås i ABI-projektet som kunstbaserede undervisnings- og faciliteringseksperimenter. Kunstbaserede læringseksperimenter Undervisnings- og faciliteringseksperimenter gennem kunst forbindes i dette projekt med aktionsforskningstilgangen med følgende formål: 1. At skabe lokalt forankret, ny viden, som giver mening for deltagerne i konteksten, og som assisterer dem i at forbedre egne og fælles praksisser. 2. At skabe almen forskningsviden ud fra teoretiske analyser af partikulære eksperimentelle processer. Forskningsinteressen er her at udvikle viden om kunstens evne til at artikulere pædagogisk praksis- og professionsviden, som kan forblive usynlig med andre forskningstilgange. (Berg & Eikeland, 2008; Beyes & Steyaert, 2011; Brydon-Miller, Berthoin Antal, Friedman, & Gayá Wicks, 2011). De konkrete eksperimentelle aktiviteter har som nævnt været gennemført af underviserne på pædagoguddannelsen under forskellige former beskrevet i afsnittene ABI Aalborg og ABI Hjørring. Dette har ud over konkrete forandringer i de lokale institutioner og læring for studerende genereret data til forskningen. Datamateriale Aktionsforskningstilgangen gør, at der er blevet genereret et righoldigt og varieret datamateriale. Datamaterialet består af: Optagelser på lydfil af forskermøder og studiegrupper Logbøger med underviserrefleksioner Undervisernes didaktiske overvejelser og tidsplaner Spørgeskema til de studerende, der arbejdede med forumspil, inklusiv analyse og fortolkning To studerende fra kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser har skrevet projekter om ABI Interviews og gruppeinterviews Billeder 4 feltobservationer 3 kandidatprojekter fra Aalborg Universitet (med tilladelse fra de pågældende kandidater) Herunder vil der blive udvalgt forskellige citater fra datamaterialet, som vi mener kan ses som betydningsfulde resultater af undervisernes inddragelse af kunstbaserede metoder i forhold til de studerendes praktiklæring. Markante positive resultater De foreløbige resultater er interessante og overraskende. Det viser sig, at både de studerende og de undervisere, som deltog i projektet har oplevet en række positive effekter af at have deltaget. Disse effekter er dokumenteret systematisk i datamaterialet, og det er fra denne dokumentation, at de følgende citater og uddrag er hentet ud fra et kriterium om, at de kunne tilføre værdi til en fortolkning og analyse i forhold til professionsudvikling og velfærdsinnovation, som er projektets udgangspunkt. 10

11 De studerende, der inddrages i at eksperimentere med kunstbaserede tilgange, har medvirket ud fra en antagelse om, at de gennem kunsten kan lære noget om og udvikle kompetencer indenfor professionsudvikling og innovation. I forhold til deres praktikforløb er disse elementer nemlig indskrevet i studiemålene for pædagoguddannelsen (se studieordningen), hvor det hedder, at den færdige studerende kan: medvirke aktivt til professionens udvikling: tage initiativ til, tilrettelægge og gennemføre evaluering, dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis samt medvirke til udvikling af pædagogiske organisationers alsidige og demokratiske virksomhed. Dette har ABIs deltagende undervisere valgt at fortolke som et innovationsperspektiv, og eksperimenterne har derfor haft det fokus at undersøge, om ABI-forløbene på de studerendes praktiksteder kunne generere innovation, forstået som ny professionsviden. Ifølge datamaterialet har de studerende arbejdet med disse mål ved hjælp af ABI i forhold til at skabe det, der kaldes udviklingsforløb på deres respektive praktikinstitutioner. Disse udviklingsforløb er traditionelt blevet udført som en aktivitet, hvor den studerende underviser de fastansatte pædagoger i et emne, som interesserer den studerende. ABI-forløbets studerende har derimod i samarbejde med underviserne fra UCN gennemført ABI-forløb med institutionernes pædagoger, hvilket er en alternativ måde at arbejde med professionsudvikling på i en uddannelsessammenhæng. Datamaterialet peger her på, at de deltagende studerende har oplevet et fordybet læringsudbytte på følgende områder: De oplever, at kunstinddragelsen giver dem mulighed for at arbejde med professionsudvikling og innovation indenfor professionen, som de ikke havde før. o Fra kandidatstuderendes interview af pædagogstuderende: En hel ny måde at tænke praksis og "ideudvikling" på. I et professionsperspektiv er dette udsagn interessant, fordi den studerende oplever, at den pædagogiske praksis og idéudvikling hænger sammen. Når kunst inddrages som en faktor i læreprocessen, får de studerende en mulighed for at åbne for nye perspektiver på det, de oplever og erfarer i praksis. De oplever dermed et større mod til at ville forandre forhold i praksiskontekster o Fra en studerendes udsagn i spørgeskema: Jeg kunne lave et forum spil for at skabe refleksion hos personalet og håbe der kom noget godt ud af det o Fra kandidatstuderendes interview af pædagogstuderende: SP: Hvad har du fået ud af at være med til at planlægge og lede kunstbaseret coaching? Stud.: Jeg synes, det har givet mig rigtig meget - Jeg har opdaget at jeg godt kan sådan noget, det er noget, jeg kan arbejde med på andre måder i min praksis, og det er helt sikkert noget, jeg godt ville gøre andre steder. Samt følgende udsagn: Jeg valgte at være med til at lede sessionen på mit praktiksted, mest for at udfordre mig selv. At disse studerende gennem at deltage i ABI-sessioner med underviserne har udviklet mod til at prøve det af i autentiske praktiksituationer kan derfor ses som et markant resultat i forhold til læringsmålet om professionsudvikling og innovation. De oplever, at underviserne giver dem større ansvar for egen læring samtidig med, at de bliver mødt som ligeværdige partnere i eksperimentet, hvilket igen giver rum til nye tanker (innovation og presencing) o Denne erkendelse fremstår tydeligt i den kandidatstuderendes interviews af deltagende studerende i Mod og Muligheder-projektet: jeg synes, det har været rigtig spændende! De har været gode til at inddrage os, jeg har følt, at vi har været ligeværdige i samarbejdet samt en anden studerende: Det har været spændende at prøve den form for samarbejde, hvor underviserne ligesom er på vores niveau. Altså at de selvfølgelig ved mere end os, men prøver at glemme det og tage tingene hen ad vejen. Disse udsagn kan ses som et udtryk for, hvordan de studerende oplever det at eksperimentere med læringsformer sammen med underviserne som noget, der giver værdi for deres læreproces. 11

12 De oplever at opbygge et sprog for at tale om værdimæssige og kropslige vidensformer (presencing og nye muligheder) o Fra spørgeskema: At det ikke gælder om at finde en løsning, men at set et dilemma ud fra et pædagogisk etisk syn o Fra spørgeskema: At få det etiske perspektiv synliggjort De lærer om sig selv som pædagoger (professionsperspektivet) o Citat fra kvalitativ spørgeskemaundersøgelse om forumspil: En studerende oplever, at forumspil metodisk set har givet en ny tilgang til professionelt samarbejde: En anden måde at løse konflikter på/den svære samtale med kollegaer. Her ses en studerende, der har fået en mulighed for at tænke en metodisk tilgang videre fra læring til udvikling, en udvikling, hvor den studerende forestiller sig, hvordan metoden kan tages med ind i professionen, når den studerende i fremtiden indgår i samarbejde med andre pædagoger. o Den kandidatstuderendes interview med pædagogstuderende: jeg synes, jeg har fået en hel masse med, der kan bruges i det daglige arbejde. Igen ses en studerende, der oplever en metodisk tilgang, der har anvendelighed i professionsarbejdet. o At tage udgangspunkt i små dagligdags situationer - fange en situation når det sker og spille det når det sker spil det kort imellem kollegaerne Datamaterialet under et kan herudover pege på, at de studerende sammen med underviserne oplever positive emotioner, da der er udsagn, der indikerer, at de har det godt, rart, hyggeligt, lærer hinanden bedre at kende og derigennem styrker fællesskabet i den konkrete gruppe, ved at arbejde med kunstbaserede metoder. Desuden indikerer datamaterialet, at de studerendes selvværd styrkes og dermed skaber et fundament for, at de gribes af processen, bliver nysgerrige på praksis og opbygger en entusiasme for den pædagogiske praksis, som de oplever, at de har noget at bidrage til gennem en kunstbaseret vinkel. Opsummerende kan de ovenstående citater og analyser pege på, at der i ABI-projekte for de studerendes vedkommende er sket en forøget læring: o De forstår o De kan anvende det lærte o De kan anvende det lærte på nye måder o Forøget interesse ( de er optagede af det ) Underviserne, der har været inddraget i at eksperimentere med kunstbaserede metoder, har ligeledes gennemgået en udviklingsproces, hvor de har oplevet at få et sprog for det, der kan betegnes som tavs viden om undervisning af pædagogstuderende, der er i praktik. Her har især undervisernes videndelings- og sparringsmøder i aktionsforskningsrammen betydet et fordybet læringsudbytte på følgende områder: Empowerment: at føle sig en aktiv del af sin egen underviserpraksis og formidlingspraksis Fra lydfilerne fremstår der en udvikling af positive relationer underviserne imellem, som har stor betydning for, om der kan ske innovation og udvikling af viden: underviserne spørger med interesse, smiler, griner, bruger humor, følger med kollegernes tanker og husker hinandens læringsproces, anerkender hinanden, deltager i hinandens begejstring, har det sjovt og giver gensidig inspiration Fortolkning af lydfilerne peger i forlængelse heraf på, at underviserne oplever større mulighed for handling ved hjælp af gensidig sparring, sparring med forsker, refleksion, coaching og peer coaching 12

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL

AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL AKTIONSLÆRING - MOD EN MERE REFLEKTERET PRAKSIS ERFARINGER FRA ET PÆDAGOGISK UDVIKLINGSARBEJDE I BØRNEHUSENE KOKKEDAL NOVEMBER 2011 INHOLD REDAKTION OG TEKST: Hans-Henrik Grieger Caroline Strøjgaard LAYOUT:

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere

den sundhedspædagogiske

den sundhedspædagogiske rapport r om projektet patientuddannelse på tværs af diagnoser i region syddanmark den sundhedspædagogiske jonglør kompetenceudviklingsmodel for patientuddannelse på tværs af diagnoser steno center for

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen.

Gruppevejledning i et systemisk perspektiv. en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Gruppevejledning i et systemisk perspektiv en guide til en vejledningsmetode for unge med særlig behov for vejledning i ungdomsvejledningen. Trine Hinchely Harck JCVU, Århus Skole- & Ungdomsvejledning

Læs mere

Hvad vi ved om god undervisning

Hvad vi ved om god undervisning Andreas Helmke, Hilbert Meyer, Eva-Marie Lankes, Hartmut Ditton, Manfred Pfiffner, Catherine Walter, Matthias Trautmann, Beate Wischer, Gerhard Eikenbusch og Hans Werner Heymann Hvad vi ved om god undervisning

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt

Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt Det bliver aldrig det samme igen Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt 3 University College Sjælland University College Sjælland er professionshøjskolen

Læs mere

At tage livet af sig, at tage livet på sig. af lektor Lone Tang Jørgensen og lektor Mie Thulesen

At tage livet af sig, at tage livet på sig. af lektor Lone Tang Jørgensen og lektor Mie Thulesen At tage livet af sig, at tage livet på sig af lektor Lone Tang Jørgensen og lektor Mie Thulesen Et forsøgs- og udviklingsarbejde udført på Odense Socialpædagogiske Seminarium efterår 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

At lære at blive lærer med en teknologi

At lære at blive lærer med en teknologi At lære at blive lærer med en teknologi Af Ann-Thérèse Arstorp & Tobias Heiberg UCC, januar 2014 Tak til KMD for deres støtte til DigiGuides! 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN

LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN LEG MED VISION BEVÆGELSESKULTUR I DAGINSTITUTIONEN katrine bertelsen og METTE MUNK Tekst: Katrine Bertelsen, 7266 5243, kbe@ucsyd.dk og Mette Munk, 7266 5247, mmj@ucsyd.dk Billeder: Steen Olsson Layout

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

God praksis i frie fagskoler

God praksis i frie fagskoler God praksis i frie fagskoler 1 God praksis i frie fagskoler Forfatter: Kirsten Poulsgaard & Christina Lüthi Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-5-3 Rapporten kan citeres med

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig

Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen. Den digitale. Brugerdrevet innovation og koblede kontekster. Redigeret af Anne-Mette Nortvig Ove Christensen, Karsten Gynther og Trine Brun Petersen Ove Christensen Karsten Gynther Trine Brun Petersen Den digitale Den digitale Patientmappe Brugerdrevet innovation og koblede kontekster Redigeret

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver

Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Refleksioner over pædagogisk praksis set ud fra beboernes perspektiver Kirsten Skøtt, pædagog og udviklingskonsulent I pædagogisk arbejde må man løbende justere og nytænke den faglige indsats i takt med,

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Fag og faglighed i bevægelse

Fag og faglighed i bevægelse Fag og faglighed i bevægelse Bennyé D. Austring og Jimmy Krab (red.) Forskning og Innovation University College Sjælland Copyright: University College Sjælland 2013 Udgiver: University College Sjælland

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere