Guldfisken. Genbrugsmedarbejdernes blad forår/sommer årgang nr. 1. Nye ansigter i FKN-Hvem er det? Nyt logo?

Transkript

1 Guldfisken Genbrugsmedarbejdernes blad forår/sommer årgang nr. 1 Side 7 Nyt logo? Nye ansigter i FKN-Hvem er det? At være barn i Palæstina... Læs, hvad Gunnar oplevede Side 2 Ny medarbejderhåndbog - HVORFOR? Ikke flere kontaktpersoner, men... Side 12 Side 12 Vær med i debatten - det batter Hvad er Wefood? Side 11 Side 12 Hvad betyder det? Klimaflygtninge? Side 6 Se side 2-5 Side 2-5 Vi tror på et liv før døden Guldfisken 1

2 Det store håb for de to lande! Israel må opgive besættelsen af Palæstina Israel-Palæstina har to ofre Konflikten Israel-Palæstina har to ofre. Hvis omverdenen ikke forstår det, kan den kun skade. Kan drømmen om en palæstinensisk stat realiseres, eller vil den blive lagt i en fællesgrav sammen med drømmen om en jødisk, demokratisk stat? Enten dør begge drømme, eller også bliver de begge til virkelighed. Hvorfor denne sammenhæng? Fordi hvis den israelske besættelse af de palæstinensiske områder, der snart har varet i 50 år, fortsætter, vil den samlede arabiske befolkning under israelsk styre om føje år udgøre et flertal i forhold til den jødiske befolkning. Et mindretal vil regere et flertal uden borgerlig ligeberettigelse. Israel vil ikke længere være et demokrati. Hvis Israel giver det arabiske flertal ligeret, vil landet ophøre med at være en jødisk stat, men i bedste fald blive en binational stat. Konklusionen Hvis israelerne fortsat ønsker at leve i en liberal, demokratisk stat, må de rømme de besatte palæstinensiske områder og acceptere palæstinensisk selvstændighed. Det ønsker det store flertal af befolkningen, som er sammensat af 80% jøder og 20% arabere. Hvis det samme flertal bliver stillet et kontrolspørgsmål om, hvorvidt det foretrækker demokrati eller sikkerhed, vil sikkerhed være svaret. Det er direkte forbundet med holdningen til en palæstinensisk stat. Israelerne er et flygtningefolk. Næsten alle er flygtninge, børn eller børnebørn af mennesker, der er blevet fordrevet fra deres oprindelseslande og som er endt i Israel, fordi der ikke var andre lande, der ville give dem asyl. 2 Guldfisken MUREN udvides til stadighed Slægtshistorien Alle kender deres slægts historie, og næsten alle er traumatiseret af den. Forskere har konstateret, at børnebørn af holocaustofre afslører symptomer, som ikke findes hos kontrolgruppen. Omgivet af fjender, dybt præget af en kollektiv erindring om død og fordrivelse - eksistensangsten ligger under den ofte barske og selvsikre israelske overflade. ET UAFHÆNGIGT Palæstina, i et kaotisk Mellemøsten, styret af en svag leder som Mahmoud Abbas, som ustandseligt truer med at gå eller med at blive gået af sine rivaler, er ikke en tillidsvækkende aftalepartner. En bitter joke i Ramallah-kredse siger, at der ikke er strid om arven efter Mahmoud Abbas, for der bliver intet at arve. Jødisk og israelsk historie betinger, at man altid må kalkulere med worst case-scenario. Realistisk set kan ingen garantere israelerne, at en svag palæstinensisk stat ikke falder i hænderne på de talrige ekstremistiske bevægelser, som i dag hærger det mellemste østen. Af Herbert Pundik journalist og forfatter Foto: Uffe Gjerding Israels nordlige grænse mod Libanon er kontrolleret af Hizbollah-militsen, der er underkastet iransk kommando. Ekstremistiske muslimske bevægelser, IS og al-nusra kontrollerer den syriske side af grænsen til Israel på Golanhøjderne, der hersker fred med Jordan og Egypten, men mod vest grænser Israel op til Gaza, hvor Hamas har magten. Et tragisk dilemma Af Hamas bevægelsens manifest fremgår, at et af dens formål er at tilintetgøre den jødiske stat. Set fra et israelsk synspunkt er det sikrest at tage Hamas på ordet. Det tragiske dilemma, Israel befinder sig i, er, at det må vælge mellem farlige løsninger: Enten kan det fortsætte en besættelse, som inden for en kort årrække vil føre til en apartheidstat. Eller også kan det opgive besættelsen og løbe de risici, der er forbundet dermed. Status quo er ingen udvej Tiden går, fællesgraven truer. DERFOR MÅ Israel risikere springet og opgive besættelsen. Det er ingen let beslutning. Og det bliver ikke på de vilkår, palæstinenserne i dag drømmer om. Deres sympatisører i udlandet kan bidrage til en fredsproces ved at få palæstinenserne til at forstå, at de må komme med et udspil, som det israelske flertal ikke kan afvise. En palæstinensisk fredsplan bygget på realpolitik og EU-støtte kan mobilisere et israelsk flertal, der vil kunne vælte Benjamin Netanyahus regering. Blind sympati med den palæstinensiske drøm, demonstrationer med boykot Israel -plakater eller det, der er værre, bestyrker kun palæstinenserne i, at de har krav på omverdenens blinde støtte. Der er tale om to ofre i denne konflikt, begge for historisk uretfærdighed og begge hinandens ofre. Hvis omverdenen ikke forstår det, kan den kun skade, ikke gavne. Artiklen har været bragt i Politiken 15/ Den bringes her med tilladelse af Herbert Pundik.

3 Hvornår mon det lykkes? Børnene i Palæstina Tekst: Gunnar Toftlund Jensen Medlem af Rådet og Genbrugsudvalget Foto: Gunnar Toftlund Jensen En hyrdedreng på arbejde Forhistorien Forhistorien i området er, at Israel i 1967 besatte Gaza og Vestbredden af Jordanfloden. Siden har Gaza fået selvstyre; men i juli 2014 blev Gaza en krigszone, da Israel - for bl.a. at forhindre bygning af tunneler mellem Gaza og Egypten - ødelagde de bestående. Denne krigstilstand betød, at en stor del af byerne langs grænsen herunder Gaza City ligger hen som ruinbyer. Et forstemmende syn og et forhold, der naturligvis påvirker børnene i de ramte områder. Vi så, hvordan eleverne lærte at få redskaber til at forebygge angst og aggressive handlinger. Vi fik at vide, at de tre måneders ophold gjorde eleverne i stand til at håndtere dagligdagen i hjem og skole. På Vestbredden blev vi også præsenteret for et landbrugsområde, hvor FKN hjælper med at drive et lokalt mejeri. Det så ud til at fungere rigtigt godt. Udviklingsmæssigt kunne man godt føle sig sat omkring 100 år tilbage i forhold til Danmark med hyrdedrenge, der vogtede fårene. Foto: Uffe Gjerding I maj måned 2015 var repræsentanter for FKNs bestyrelse og råd på studietur til Israel/Palæstina. Jeg var med som rådsrepræsentant og havde hjemmefra fået til opgave af Guldfiskens redaktion at se på de palæstinensiske børns forhold i Gaza og på Vestbredden. Her fik vi at vide, at byens skole sikkert snart blev revet ned, da myndighederne havde bedømt den til at være ulovligt opført. Byens øverste, som vi mødtes med, var nervøs for, at hele landsbyen snart blev beordret flyttet til et andet sted. På Vestbredden På Vestbredden er situationen anderledes. 48 års besættelse gør noget ved en befolkningen, og da de samtidig er udsat for chikane fra de israelske bosættere, så opstår der situationer, der kan være vanskelige at håndtere for både børn og voksne. Vi besøgte en beduinlandsby, der lå indeklemt mellem bosætterland på alle sider. Ikke engang en ordentlig vej førte til landsbyen. Vi blev sat af på en vigeplads på motorvejen, krydsede vejbanerne og måtte kravle over autoværnene for at komme til den sti, der førte til landsbyen. Børn i Gaza s ruiner I dette bysamfund herskede en vilje til at få fremtiden til at blive bedre, og her oplevede vi håb for en fremtid, hvilket vi ikke oplevede så meget af de andre steder, vi besøgte. Studieturen gav os et indtryk af, at der fra FKN s kontor i Jerusalem gøres et stort og godt arbejde for at hjælpe specielt børnefamilier til et bedre liv. I Gaza arbejder FKN med projekter, der foruden direkte hjælp med mad, vand og penge til familierne også indbefatter undervisning af børn med store psykiske problemer. Vi besøgte en skole, der kunne rumme 90 elever i en 3 måneders periode ad gangen. Skolens elever var udvalgt af de almindelige skolers personale. Opholdet skulle ikke bare prøve at løse den enkelte elevs problemer; men både familie og skole blev inddraget, så eleven efter de tre måneder var i stand til at vende tilbage til en normal skolegang og et bedre liv i familien. Foto: Uffe Gjerding FKN hjælper Gaza Fra en beduinlandsby Guldfisken Genbrug Forår

4 Både Israel og Palæstina må bøje af! Vi kan stadig nå at stoppe hadet Tekst: Antony Grange Regional repræsentant for FKN i Mellemøsten Jerusalem Mit team i Jerusalem ligger vågne om natten i disse dage. Hele tiden tikker der sms er ind med nyheder om nye sammenstød eller overfald. Vi har i de seneste uger oplevet en voldsom eskalering af protester og vold mod både palæstinensere og israelere. Vores medarbejdere er bange, og de går tidligt for at hente deres børn fra skole, fordi de er nervøse for, at de bliver fanget i uroligheder, eller de bliver hjemme for undgå at krydse de checkpoints, der adskiller Østjerusalem fra resten af Vestbredden. Overalt i de besatte områder protesterer grupper af palæstinensere. Det udvikler sig ofte til voldelige sammenstød mellem stenkastende demonstranter og et israelsk militær, der svarer hårdhændet igen. En bølge af bosættervold gør situationen endnu mere kaotisk. Røde Halvmåne har erklæret undtagelsestilstand på Vestbredden, da de har svært ved at operere - blandt andet på grund af angreb og chikane fra bosættere og militær. Vi oplever samtidig en foruroligende stigning i antallet af angreb på israelske civile. Knivoverfald - ofte begået af helt unge palæstinensere - breder sig. Vi har også set skudangreb og påkørsler af civile. De sociale medier bugner med videoer af overgreb, der skaber frygt og had. Det hjælper ikke, at både dele af det israelske politiske lederskab og visse palæstinensiske grupperinger opfordrer til vold og selvtægt. Folk må flytte i skure, når deres boliger bliver jævnet med jorden. Foto: Aseel Baidoun Amnesty og FN Amnesty International og FN s Agentur for Palæstinensiske Flygtninge kritiserer Israels militær for overdreven magtanvendelse mod palæstinensiske demonstranter og understreger, at meget tyder på, at det er i strid med folkeretten. Alle angreb på israelske civile fordømmes af både Amnesty International og organisationen B Tselem (The Israeli Information Center for Human Rights in the Occupied Territories), men de bemærker samtidig, at også modsvaret på disse angreb i flere tilfælde kan være i strid med international lov. Sammen med ACT Palæstina - en sammenslutning af 16 kirkelige organisationer - har vi netop udsendt en fælles appel om at adressere årsagerne til, at situationen udvikler sig, som den gør, lige nu. Den palæstinensiske befolkning har levet under militær besættelse i snart 50 år. En besættelse er i sin essens voldelig, usikker og utryg, og vi ser ingen forbedringer i beskyttelsen af civile eller i den humanitære situation i de lokalsamfund, hvor vi arbejder. Tværtimod. I Gaza er den humanitære situation næsten ubærlig på grund af blokaden og landområdets isolation. Vi oplever, at palæstinensiske hjem rives ned. At børn har svært ved at gå i skole i fred for bosættere. At oliventræer fældes af bosættere eller militær. At familier mister adgang til deres jord. De her konsekvente brud på folkeretten skaber en frustration og desperation. Det samme gør følelsen af, at tidligere forsøg på at løse konflikten ad fredelig vej kun leder til skuffelse. Argumentet for opretholdelsen af besættelsen er oftest sikkerhed. I de her dage ser vi dog igen, at mure, checkpoints og blokade ikke skaber sikkerhed. Hverken for palæstinensere eller israelere. De skaber adskillelse, gensidig stigmatisering og en så ekstrem frustration, at nogle mennesker ser vold som eneste udvej. Der må skabes håb Vi må skabe håb for lige rettigheder og fred i en generation af palæstinensere og israelere, vi ellers risikerer at miste til gensidigt had og en manglende tro på en anden virkelighed. Det er ikke for sent. Vi ved fra vores arbejde med palæstinensiske græsrodsorganisationer, at mange palæstinensere mest af alt er drevet af ønsket om et liv med muligheder, rettigheder og perspektiver for deres børn. Hvis vi kan opnå det, er fred faktisk ikke så svært at forestille sig. Samme fornemmelse får vi, når vi arbejder med israelske menneskerettighedsforkæmpere, der holder fast i deres kamp for at sikre palæstinensere og israelere lige rettigheder. Slut på konflikten? En afslutning på besættelsen er ikke nødvendigvis lig med en afslutning på konflikten. Ikke med det samme i hvert fald. Der er for megen historik og radikalisering på begge sider. Men en ende på besættelsen er nødvendig, hvis man ønsker bæredygtig fred. Det kan blive værre i Israel og Palæstina. Men det kan også blive bedre, mere retfærdigt, mere demokratisk - for to folk, der allerede har gennemlevet alt for megen undertrykkelse, vold og frygt. Det kræver dog, at det internationale samfund reelt holder parterne til ansvar for overtrædelser af menneske- og folkeret og sætter alt ind på at sikre kickstart af en meningsfuld, rettighedsbaseret fredsproces. Artiklen har været bragt i Politiken 24/ Den bringes her med tilladelse af Antony Grange. FAKTA I 2014 boede der palæstinensere på Vestbredden, heraf i Østjerusalem. I Gaza boede der mennesker. Gennemsnitsalderen var 20 år. Der er i dag 125 bosættelser og 100 militære forposter på besatte palæstinensiske områder. Her bor israelske bosættere. Siden januar 2016 har israelske militær ødelagt eller konfiskeret mere end 283 huse, dvs. 403 palæstinensere har mistet deres hjem (Kilde: OCHA - organisation under FN) 4 Guldfisken

5 Håbet er holdbar fred mellem Israel og Palæstina! Krigstraumatiserede familier Det kan i dag geografisk set være meget svært at få øje på en egentlig palæstinensisk stat. Dette skyldes de mange ulovlige israelske bosættelser på palæstinensisk jord samt muren, der til stadighed vokser sig længere og ofte gennemskærer palæstinensisk land. På landkortet fremstår staten Palæstina snarere som en lang række småøer, typisk omkranset af jord og cementblokke eller muren og med talrige chekpoints. YMCA-Beit Sahour Den palæstinensiske støtteorganisation YMCA har på en lang række af disse småøer placeret kontorer, bestyret af såkaldte counsellors, dvs. personer med en psykosocial uddannelse, eksempelvis psykologer og socialrådgivere. I Beit Sahour har YMCA et rehabiliteringscenter, hvor man på en række områder forsøger at yde støtte til familier, unge og børn, der af den ene eller anden grund lider psykisk eller fysisk overlast i forbindelse med problemerne mellem Israel og Palæstina. Jeg var udsendt af Folkekirkens Nødhjælp og havde til opgave gennem kurser at indføre disse counsellors i nye psykologiske og psykosociale terapeutiske arbejdsredskaber, som de kan anvende i deres arbejde med familier, unge og børn, der har været udsat for psykisk eller fysisk overlast i forbindelse med problemerne mellem Israel og Palæstina. Tegneterapi og visualisering Overskrifterne på kurserne i Beit Shahour omhandlede primært tegneterapi og forskellige visualiseringsmetoder. Derudover introducerede jeg forskellige stress-reducerende psykoterapeutiske arbejdsmetoder, bl.a. mindfulness. Udsendt 5 gange Jeg har været udsendt 5 gange og på sidste rejse besøgte jeg YMCA-arbejdspladser i en stor del af Palæstina: Hebron, Toulkarem, Jenin, Ramallah og Beir Shahour, og jeg fandt, at man i udstrakt grad arbejdet med de psykoterapeutiske rehabiliteringsmetoder, som jeg havde introduceret. 100 traumatiserede børn I Hebron mødte jeg eksempelvis 100 traumatiserede børn, der var engageret i tegneterapeutiske forløb. Børnenes motivation, aktivitet og glæde ved dette arbejde var ikke til at skjule. Af. Torben Knuth Winterfeldt Aut. Psykolog og tegneterapeut En gammel mand I Ramallah mødte jeg en gammel mand, hvis hele familie var blevet slået ihjel for øjnene af ham. Han havde ved visualiseringsøvelser i fantasien fundet et sted under et træ, hvor han vidste, at han kunne finde daglig fred. Igennem tegneterapien fandt han imidlertid ud af, at træet eksisterede i virkeligheden og faktisk stod ude i hans egen have. Da han gik ud til træet, kom han pludselig til at tænke på, at dette træ igennem hele hans liv havde stået det samme sted og tilhørte familien. Ja, som han udtrykte det. Det er jo faktisk en levende del af min familie, så derfor sidder jeg under det hver dag og finder hvile og indre ro. Stærke mennesker Jeg har igennem mine besøg i Palæstina oplevet et land, som på trods af voldsomme belastninger samt tilsyneladende håbløshed består af forbavsende stærke og håbefulde mennesker. Mit kendskab til palæstinenserne har lært mig endnu mere om mig selv og os som mennesker i mødet med andre kulturer og folkeslag. At det er af største betydning for vor mellemfolkelige forståelse og fredelige samvirke, at vi venter med at give vores holdninger og synspunkter til kende før vi med god samvittighed kan sige, at vi har grundigt kendskab til disse andre mennesker, deres levevis og problemstillinger. En menneskekærlig verdensorden Palæstina-erfaringerne har overbevist mig om, at vi ved at øve os i at tænke, før vi taler, bedre kan lære at tale sammen og lytte til hinanden. Når vi igennem dialog lærer at forstå hinandens problemer og behov, bliver det lettere for os at forsones og nå frem til en mere rolig og menneskekærlig verdensorden. Guldfisken 5

6 Flere flygter fra ekstrem vejr og klimaforandringer end fra krig Menneskets vugge Den mest udbredte opfattelse er, at de første mennesker opstod midt i Afrika omkring Ækvator for godt 4,1 mio. år siden. Her levede de store menneskeaber, chimpanserne i urskovene. Når de følte sig truet, søgte de op i træerne, hvor de kunne være i fred På et tidspunkt i jordens historie, opstod der et brud i jordskorpen, der skabte en bred dal - Rift Valley - op gennem Afrika. En del af chimpanserne kom derved bort fra skovene og havnede ude på savannen, hvor det var farligt at leve på grund af de store rovdyr. Da chimpanserne ikke mere kunne søge tilflugt i urskovens træer, var de nødt til at tilpasse sig livet på savannen, hvis de ønskede at overleve. Frygten i os Alt levende har en indbygget frygt i sig, og for chimpanserne - der nu ikke kunne søge tilflugt i træerne - gjaldt det derfor om at få øje på savannens rovdyr, inden de kom for nær. Når de følte sig truet, strakte de hals og rettede kroppen op og løb alt, hvad de kunne. Disse chimpanser udviklede sig over tid til det opretstående menneske. Ikke et nyt fænomen Alt levende stræber efter at opholde sig der, hvor de bedste betingelser er for at overleve. Det gælder selvfølgelig også for ethvert menneske. Vi ønsker alle at leve et sted, hvor vi og vores familie kan opretholde livet. Det er der ikke noget nyt i. Lige siden menneskehedens første dage, har mennesket været på vandring, når de følte sig truet. Årsagerne til disse vandringer kan være krige og fordrivelser, men det kan også skyldes naturskabte forandringer. Flygtninge og migranter I den senere tid er der blevet talt meget om de store flygtningestrømme til Europa fra bl a. de krigshærgede områder i Mellemøsten, især Syrien og Afrika. Sammen med disse flygtninge kommer også store flokke af yngre mennesker. De ønsker alle at skabe sig en bedre tilværelse for dem selv og deres familier. Europa bliver i disse år oversvømmet af flygtninge, siger man. Der er ikke plads til alle, og de europæiske lande forsøger på hver sin måde at bremse tilstrømningen, men det er ikke let. Selv om alt levende i princippet har lige ret til vores fælles jord, så hævder de enkelte lande dog, at de selv vil bestemme, hvem der skal have lov til at opholde sig i deres land. Klimaflygtninge Det er folk, som må forlade deres hjem og evt. deres land på grund af naturskabte eller måske menneskeskabte klimaændringer. Dengang jorden ikke var befolket med så mange mennesker, kunne man vælge at bosætte sig på de bedste og mest sikre steder. Tekst: Ole Svarre Men efterhånden som befolkningstallet steg, var mange mennesker nødsaget til at bosætte sig på steder, der kunne blive udsat for oversvømmelser, tsunamier, tørke, vulkanudbrud osv. Kampen om jorden medfører ofte uroligheder og krige, fordi vi mennesker kun sjældent er villige til at dele med andre. I 2014 boede der på jorden 7,2 mia. mennesker, og det stiger med over 80 mio. om året. Kan jorden klare det, og kan den brødføde så mange? 200 mio. klimaflygtninge Antallet af klimaflygtninge overstiger langt antallet af de flygtninge, der kommer fra krigsområderne. Klimaflygtninge ser vi dog ikke så meget til under vores himmelstrøg, men det er mennesker, som i allerhøjeste grad har behov for hjælp. Det er bl.a. Folkekirkens Nødhjælp fuldstændig klar over, og de gør et stort arbejde for at afhjælpe nogle af de værste problemer. De penge som genbrugsbutikkerne skaffer er uøremærkede midler, som bl.a. bruges til dette arbejde. I øjeblikket er der omkring 60 mio. mennesker, der er flygtet fra deres hjem på grund af klimatiske forhold, og de har ikke de samme rettigheder som krigsflygtninge, der er individuelt forfulgt. I fremtidsprognosen fra FN forventer man i 2050, at 200 millioner mennesker ikke vil kunne blive boende der, hvor de nu bor på grund af klimaforandringer. Det er en katastrofe. Klimaflygtninge glemmer vi let i al vor snak om krigsflygtninge og migranter, som vi ikke er særlig interesseret i at huse i Europa. 6 Guldfisken

7 Folkekirkens Nødhjælp og de, der styrer organisationen RÅDET er Folkekirkens Nødhjælps øverste myndighed. Det er ansvarlig for beslutninger om FKN s vision, værdier, overordnede mål og strategier og skal bl.a. godkende regnskabet og udpege en stor del af bestyrelsen. Tidligere rådsformand og biskop Erik Norman Svendsen blev i april 2015 afløst af biskop Peter Skov-Jakobsen. BESTYRELSEN varetager den løbende politiske ledelse i tæt samarbejde med den daglige ledelse, og skal bl.a. godkende budget, arbejdsplan, politikker og strategier. Bestyrelsesformand er Paul Mollerup, som tidligere er blevet omtalt i Guldfisken. GENERALSEKRETÆREN OG STABEN har ansvar for den daglige drift og operationelle beslutninger i overensstemmelse med de rammer, der er formuleret af Bestyrelse og Råd. GENERALSEKRETÆREN er øverste chef for sekretariatet, og tegner i høj grad organisationen udadtil. Generalsekretær siden november 2014 er Birgitte Qvist-Sørensen. Forinden var det Henrik Stubkjær ( ). Rådsformand Peter Skov-Jakobsen er biskop i Københavns stift. Han har lang erfaring med internationalt arbejde og har de seneste år været støtte- og sparringspartner for FKN s arbejde. Som ny formand for Rådet er det dejligt at opleve det engagement, der lægges i genbrugsarbejdet. De genbrugsfrivillige er også repræsenteret i Rådet, og bidrager dermed til at lægge linjerne for Folkekirkens Nødhjælps overordnede mål, strategier, værdier og visioner, og jeg er meget glad for bidraget fra denne gruppe af FKNs frivillige medarbejdere. Jeg synes, at genbrug i sig selv rummer flere værdier: Der er det sociale, frivillige fællesskab og mødet mellem mennesker, miljømæssig bæredygtighed og et opgør med brug og smid væk-kulturen samt selve dét at give videre: Et stykke tøj eller et møbel, som ikke længere har værdi for mig, kan for en billig penge få værdi for et andet menneske, og samtidig gives denne værdi videre til verdens fattigste og nødlidende gennem Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Det, synes jeg, i høj grad hænger sammen med Folkekirkens Nødhjælps kristne værdigrundlag. I de kommende år skal vi afhjælpe nøden hvor den er størst, og vi skal hele tiden være opmærksomme på, hvordan vi kan hjælpe mere effektivt og bedre. Indadtil i Danmark skal FKN være den medmenneskelighedens stemme, der får politiske partier og mennesker til at forstå, at nødhjælp og udviklingshjælp er noget vi gør i fællesskab i vores samfund, og at vores rigdom forpligter os på generøsitet over for fattige. Peter Skov-Jakobsen Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen er teolog og uddannet leder. Hun kom fra en stilling som international chef i FKN og har derfor stort kendskab til sekretariatet, som hun nu er blevet chef for. Genbrug er guld! Det hersker der ingen tvivl om, når vi ser, hvad Folkekirkens Nødhjælp kan udrette med de mange umærkede millioner, som genbrugsbutikkerne hvert år skaber i overskud. I 2014 var overskuddet fra genbrugsbutikkerne godt 22 mio. kr. og beløbet stiger år for år. De umærkede midler er enormt vigtige for Nødhjælpens arbejde. De er nemlig fleksible og kan derfor bruges når og hvor, der er størst behov for dem. Det kan være til akutte katastrofer, men også til at medfinansiere nye projekter, når der opstår nye, spændende muligheder. Det er så at sige FKN s egne penge. Sidste år blev der varslet voldsomme besparelser på udviklingsbistanden og dermed også en dramatisk reduktion af de penge, som vi får fra Danida - og denne tendens ser ud til at fortsætte de kommende år. Uden de umærkede midler ville Folkekirkens Nødhjælp derfor være meget mere sårbar over for de politiske vinde. Vi ville ikke være i stand til at handle så hurtigt og effektivt til gavn for verdens fattigste og mest udsatte mennesker, som det er tilfældet i dag. Jeg har store forventninger til, at genbrug vil fortsætte med at være en solid og vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps indtægt og identitet. Og jeg er stolt af jeres frivillige indsats og store lokale engagement. Birgitte Qvist-Sørensen Guldfisken 7

8 Fra butikkerne Og endnu engang i Region Storstrøm For anden gang indenfor kort tid har en gruppe henvendt sig til Folkekirkens Nødhjælp om at få hjælp til at starte en butik. I december 2014 var det i Store Heddinge, der åbnede en helt ny butik. Og så den 18. september 2015 åbnede en ny stor flot butik i Karise. Forud for åbningen lå mange arbejdstimer, dels fra vores konsulent i regionen Finn Sørensen med hjælp af kollegaen Torben, og dels fra de frivillige selv. Resultatet er imponerende: 450 m² i 2 etager, hvor møbler, ting og sager dominerer underetagen, og tøj fordelt i forskellige rum ovenpå. Der er gjort rigtigt meget ud af børnene. 3 værelser er indrettet som børneværelser i 3 forskellige aldersgrupper, med alt fra børnemøbler, tøj og legetøj. Meningen er da også, ifølge butiksleder Maria Christiansen, at det skal føles som et sted, hvor familier kan komme og børnene lege med legetøj, mens mor og far kigger på tøj og ting til hjemmet. Også ændringer på tøjet - f.eks. at lægge bukser op - kan de frivillige klare i butikken. Rigtig meget held og lykke til butikken og vores nye kollegaer. Birthe Kruckenberg Regional repræsentant for region Storstrøm 40 år og ny butik Butikken i Horsens kunne i 2015 fejre 40 års jubilæum med kaffe og kage til alle besøgende. Butiksleder Bitte Larsen fortæller, at butikken i maj kunne flytte til nye og bedre lokaler i Sønderbrogade hvor de ud over salg af tøj og nips nu også kan sælge mindre møbler. Butikken har mange faste kunder blandt unge og gamle. Sidste år havde butikken et overskud på kr. De 25 trofaste medarbejdere er stolte over det flotte resultat. Indsendt af Minna Bruhn Nielsen To nye regionale repræsentanter Fyn og øerne Foto: FKN Elsebeth Søndergaard Bag Bognæs Bogense Tlf.: elsebeth2014@gmail.com Nordjylland og Færøerne Foto: FKN Hanne Jensen Lundhøjparken Hjørring Tlf hannebuchjensen@gmail.com Succes på Facebook I efteråret 2015 igangsatte genbrugsgruppen en indsats for at give de genbrugsfrivillige endnu mere mod på at bruge Facebook som markedsføringskanal og ressourcer til at komme i gang. Initiativet gik over al forventning, og i dag er 27 butikker online og driver deres egen Facebook-side. Det er mere end 20% af alle Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker og det er flot! Jeg har oplevet, at mange frivillige ser store muligheder og masser af potentiale i Facebook. Mange frivillige har på eget initiativ oprettet sider, og har slet ikke haft behov for sparring, mens andre er blevet hjulpet i gang af Kristine eller mig selv. Rigtig mange oplever succes med det nye medie og engagerer sig meget i at lave nyt indhold til deres sider, tage flotte billeder mv. Vil I være med? Hvis I har to eller flere personer, der har mod på Facebook, fotografering og digital kundeservice i jeres butik, så har I gode forudsætninger for at få succes på Facebook. I efteråret blev der udfærdiget en vejledning til at oprette og vedligeholde en Facebook-side. Den kan rekvireres fra hovedkontoret. Vejledningen er meget detaljeret, og viser i billeder og tekst, hvordan man trin for trin kommer i gang med sin egen side. Jeg deltager desuden i årets højskole med en workshop, der netop har Facebooksider som omdrejningspunkt. Har du interesse for emnet, og kommer du på årets højskole, så er du velkommen. Sophie Greve Henriksen Tidl. praktikant i genbrugsgruppen og specialestuderende ved medievidenskab. Foto: Sophie Greve Henriksen 8 Guldfisken

9 Butiksjubilæer Tillykke fra redaktionen 10 år Helsingør 30 års jubilæum i Jyderup Vi har nu haft vores nye butik i 4 år og kunne afholde vores 30 års jubilæum i dejligt solskinsvejr. Butikken var pyntet festligt op med flagranker, og vi havde også fået vores julepynt sat op, så der så dejlig rødt ud overalt. Vi havde et godt besøg af kunder og kollegaer fra vores region. Alt tøj og fodtøj kostede 30 kr. hele dagen, og vi havde et flot salg. Receptionen varede hele dagen, og der blev serveret rødvin, kaffe, kage og chips, så vi havde en rigtig god dag. En af vores damer havde også 30 års jubilæum, og vi fejrede hende og os selv om søndagen under private former. Butiksleder i Jyderup Kate Westy Bech 20 år i Sakskøbing - og på samme adresse Den 31. oktober 2015 var det 20 år siden, at vores butik åbnede i Søndergade 19. Her 20 år efter glødede kasseapparatet, og mange glade mennesker var mødt op for at fejre dagen med de frivillige, der havde valgt at markere jubilæet med halv pris på samtlige varer i 2 dage, nemlig fredag den 30/10 og lørdag den 31/10. Birthe Kruckenberg Regional repræsentant i region Storstrøm 15 år i Hvidovre D. 8 december 2015 havde Folkekirkens Nødhjælps butik i Hvidovre 15 års jubilæum. Det var annonceret i Hvidovre Avisen. Dagen blev fejret med gratis kage og kaffe til alle kunder, samt vi havde 50% på alle varer i butikken. Allerede da butikken åbnede, var der kø for at komme ind. De første 3 timer havde vi travlt, og der blev solgt for omkring 3.000,00 kr. Det stilnede lidt af om eftermiddagen, men hele dagen gik fint. Om aftenen holdt vi en samlet jubilæum- og julefrokost, hvor der blev sunget julesange og udvekslet julegaver. Vi er ca. 40 frivillige i butikken, som hver især gør en stort arbejde for at få butikken til at køre. Butiksleder i Hvidovre Eva Clasen-Nyqvist Den 11. september 2015 fejrede vi 10-års jubilæum i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Helsingør. 3 af de frivillige, der er i butikken har været med lige fra starten. Vi havde en artikel i Helsingør Dagblad, hvor der blev fortalt lidt om butikkens historie. Samtidig benyttede vi os af at reklamere i avisen med halv pris på alle varer i tre dage, samt kaffe og kage på selve jubilæumsdagen. Vi henvendte os til føtex Helsingør og spurgte, om de ville donere småkager eller lignende. Det ville de gerne, så da vi skulle hente det om morgenen på dagen, havde de bagt en megastor lagkage med flag og bær. Vi måtte ind til naboen, der har en restaurant, for at låne et bord til kagen. Det var en succes. Det væltede ind med kunder, og der var en rigtig god stemning. Der blev også solgt vældig meget de dage, så det var skønt. Senere på året har vi, ved Torbens hjælp, fået sat spotlys op i alle vinduer. Det er blevet rigtig godt. Nu præsenterer tingene sig væsentlig bedre. Lidt nye møbler til at udstille varer på er der også kommet og vi har fremadrettet masser af ideer til nye tiltag. Vibeke Eriksen, FKN s genbrugsbutik Helsingør Guldfisken Genbrug Forår

10 Interview med Morten Ebbesen projektleder på FKN s indsamling af overskudstøj. Februar 2016 Om sit arbejde fortæller Morten, at det er et hårdt arbejde at indsamle tøj fra containere og butikker, men det er hyggeligt at komme rundt i butikkerne og også lige kunne få en snak og en kop kaffe. Containerindsamling. Det er nu blevet nemmere at komme af med sit brugte tøj og samtidig hjælpe verdens fattigste. Det skyldes, at der er blevet opstillet tøjcontainere fra Folkekirkens Nødhjælp ved 15 af Bilka-varehusenes parkeringspladser, og forretningerne har i deres reklameavis gjort deres kunder opmærksomme på, at de kan indlevere deres brugte tøj og sko i containerne. For hvert kilo afleveret tøj giver Bilka 2 kr. til deres sundhedsprojekter i Malawi. Foto: Folkekirkens Nødhjælp Foto: Folkekirkens Nødhjælp Bilka donerer desuden overskudstøj og -sko, der ikke må sælges i genbrugsbutikkerne, men gerne må videresælges sammen med genbrugsbutikkernes overskudstøj til udenlandske opkøbere. Endnu en ny samarbejdspartner Den nyeste samarbejdspartner er føtex. Fra den 1. december 2015 blev der opsat containere ved ca. 60 ud af i alt 80 føtex butikker landet over. Der bliver hele tiden arbejdet på at få nye og flere samarbejdspartnere, og der er et stort potentiale på området. Nye samarbejdspartnere kan f.eks. være renovationsselskaber og erhvervspartnere, der allerede støtter eller arbejder sammen med Folkekirkens Nødhjælp. Derudover skal der landet over opstilles yderligere 100 containere. Projektet er en investering, og forventningen er, at den årlige omsætning vil være på 3 millioner kr. Her spiller mængden af overskudstøj selvfølgelig en væsentlig rolle, men en anden vigtig faktor er kvaliteten. Jo bedre kvalitet jo bedre pris. Derfor vil der også blive sat fokus på sortering af overskudstøjet. Tøjindsamlingsprojektet Morten skønner, at der bliver indsamlet ca. 75 tons årligt fra Bilka og Sallings containere. Det er kun en meget begrænset del af dette, der kommer ud i butikkerne. Kun i de tilfælde hvor butikkerne ikke selv får nok tøj ind til videresalg, får de sække herfra. Videre fortæller Morten: Vi afhenter tøj fra langt de fleste butikker hver 14. dag, dog er der enkelte, hvor vi kommer hver uge eller én gang om måneden. Foto: Folkekirkens Nødhjælp Af redaktør Inge Malmberg Generelt er vi meget tilfredse med den måde, der sorteres på. Salg af overskudstøj Vi arbejder hele tiden på at finde nye samarbejdspartnere, så vi sikrer os den bedste pris for det, vi indsamler. Det er muligt, at nogle af disse vil have specielle ønsker angående pakning. Skulle dette blive aktuelt, informerer vi ud til alle butikkerne. De opkøbere vi samarbejder med underskriver en kontrakt, hvor de indestår for at vore regler og etiske normer overholdes. Af de penge der kommer ind fra salg til opkøberne, er kun pengene fra Bilka og Salling øremærkede og går til Malawi-projektet. FAKTA Centrallageret ligger i Viby. 6 varevogne og 7 frivillige er tilknyttet. 98 genbrugsbutikker får afhentet overskudstøj. 16 BILKA varehuse og 16 genbrugs-stationer er med i samarbejdet. 75 containere er pt. sat op. Bl.a. står der containere ved 60 føtex butikker. 2 tons tøj afhentes dagligt. Foto: Folkekirkens Nødhjælp 10 Guldfisken

11 Unge frivillige er i gang med at indrette Wefoodbutikken. Wefood Folkekirkens Nødhjælp går forrest i kampen mod madspild Den 22. februar åbner Wefood - Danmarks første butik med overskudsmad. Hvert år smides mere end ton mad ud i Danmark. Det spild koster danskerne 11.6 mia. kr. om året. Samtidig sulter 800 millioner mennesker hver dag. Den fordeling ønsker Folkekirkens Nødhjælp at gøre noget ved. Derfor åbner FKN Wefood, hvor formålet både er at forhindre madspild i Danmark og at skabe overskud til verdens fattigste samt sikre global bæredygtighed. Wefood drives af frivillige Vi glæder os rigtig meget til at slå dørene op til den nye butik. Madspild har længe været et emne, der interesserer danskerne, og ligesom Folkekirkens Nødhjælp var pionere på genbrugsområdet, ønsker FKN også at gå forrest i kampen mod madspild. Wefood kan være et lille skridt på vejen til en bedre fordeling af verdens ressourcer, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Mange danskere har vist stor opbakning til Wefood. Sidste sommer lykkedes det ved salg af folkeaktier at skaffe en million kroner til opstarten af den første butik. Samtidig har rigtig mange mennesker ønsket at være frivillig i Wefood-butikken. De støtter Wefood Flere fødevareleverandører, supermarkeder og grossister støtter Wefood, og føtex meldte hurtigt ud, at de ville være fast leverandør til butikken. I føtex arbejder vi målrettet med at undgå madspild i vores egne butikker. Derfor giver det god mening for os at donere de overskudsvarer, som vi ikke selv kan sælge, til Wefood. Vi håber, at vores leverandører og andre dagligvarebutikker også vil støtte op om det gode initiativ, så vi sammen kan gøre en endnu større indsats for at undgå madspild, siger føtex-direktør Thor Jørgensen. FAKTA Butikken vil både være for dem, der vil handle til lave priser og for dem, der bare er imod spild af mad. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult i nogle af verdens fattigste lande. Varerne vil blive solgt % billigere end i almindelige supermarkeder. Varesortimentet bliver blandt andet brød, frugt og grøntsager, mejeriprodukter og udvalgte kolonialvarer. Hvis den første butik bliver en succes, vil Folkekirkens Nødhjælp åbne flere butikker landet over. Tekst: Christina Pedersen journalist, Folkekirkens Nødhjælp Mobiler Foto: Andreas Bro. Vær med til at samle brugte mobiltelefoner ind til Folkekirkens Nødhjælp, der videresælger dem og bruger beløbet herfra direkte til arbejdet for Verdens fattigste. Det vil derfor være en stor hjælp for FKN og for de mange, der gerne vil donere deres mobiltelefon, hvis genbrugsbutikkerne er med og tager imod telefonerne. I Danmark er der hvert år mere end en million mobiltelefoner, som bliver lagt i en skuffe eller smidt ud, selv om de virker. Det er et enormt ressourcespild. Ved at indsamle brugte mobiltelefoner og finde en ny ejer et andet sted i verden, hjælper vi til at forbedre udnyttelsen af verdens ressourcer. Hvad med datasikkerheden? Alle telefoner renses for alt data. Hvis SIM-kortet er i telefonen, bliver det klippet over med en kraftig tang og destrueret. På den måde sikrer vi, at data bliver effektivt slettet i overensstemmelse med Datatilsynets regler. Destruerede SIM-kort behandles som elektronikskrot. Mobilen genbruges? Mobiltelefonerne sælges til vores samarbejdspartner Greenmobile, der sikrer, at telefonerne virker og ikke er meldt stjålet. 95 % af mobiltelefonerne genbruges og afsættes primært i Asien. Hvordan? Vil I være med til at indsamle, kan I kontakte Anette eller Jane hos Folkekirkens Nødhjælp på tlf De indsamlede telefoner kan I sende med Morten eller de andre chauffører, når de kommer og henter tøj eller andre overskudsvarer hos jer. I skal blot lægge telefonerne i en særlig pose og sætte den sammen med de andre ting, chaufførerne skal have med. Guldfisken 11

12 Debatsiden Hvem betalte Prinsesse Maries rejse? Jeg har med interesse læst Maries foredrag om sit besøg i Etiopien. Nu vil jeg gerne, som medarbejder i butikken i Skovlunde, vide, hvem der betalte Maries rejse? mvh Jette Pollas Kære Jette Pollas! Prinsesse Marie har selv betalt sin rejse til Etiopien. Det er kutyme i Folkekirkens Nødhjælp, at der er egenbetaling på sådanne rejser. Når vi for eksempel arrangerer studieture for genbrugsfrivillige og indsamlingsledere er der også egenbetaling for disse rejser. Venlig hilsen Rikke Hovgaard Lorentzen, leder af genbrug Hvor ender tøjet? Jeg vil gerne vide mere om, hvor alt det tøj ender, som vi okser med at sortere? Kan vi gøre det bedre? Vi får jo indleveret alt for meget tøj og er altid bagud med vor sortering. Bliver det ringeste solgt pr. kg? Bodil Honoré,Trige Genbrugs. Kære Bodil Hansen! Redaktionen har spurgt Morten Ebbesen, projektleder på FKN s indsamling af overskudstøj. Han oplyser, at de 75 tons tøj, som han indsamler, sælges til udenlandske opkøbere, der videresælger det brugbare tøj i bl.a. Afrika, mens andet sælges til brug i industrien til mange forskellige formål. Opkøberne skal overholde de etiske regler, som FKN har angivet. Med venlig hilsen, redaktionen Butiksleder? Hvorfor er butikkens kontaktperson nu blevet til en butiksleder? Jeg har altid været så glad for at vores butik ikke havde en leder, men en kontaktperson. Det, synes jeg, passer meget bedre ind i Folkekirkens Nødhjælps stil og ånd, for vore butikker er noget, vi er fælles om, og som vi altid har drevet på demokratisk vis. Med venlig hilsen Karen Margrethe Lindegaard, Søborg Kære Karen Margrethe Lindegaard! Genbrugsudvalget har været enige om, at der var behov for en mere klar og gennemsigtig struktur i butikkens ledelse, så det for både nye og gamle frivillige tydeligt fremgår, hvordan det daglige arbejde i butikken bedst muligt hænger sammen, og hvordan ansvar og ledelse er fordelt. Vi arbejder ud fra en tre-ledet model med en butiksleder, et butiksudvalg og en frivilliggruppe. Butikslederen har det overordnede ansvar for butikkens daglige drift med bl.a. god kontakt til butiksudvalg og frivilliggruppe samt til konsulenter og regional repræsentant. Butiksudvalget organiserer sammen med butikslederen det daglige arbejde i butikken herunder bl.a. vagtplaner og opgavefordeling blandt butikkens frivillige. Butiksleder får nu et reelt ledelsesmandat, men ellers er det blot en ny betegnelse, for indholdet i arbejdet ligger meget tæt op af den nuværende kontaktpersons arbejde. Samtidig bevirker den tre-ledede model, at alle de frivillige kan se, hvordan ansvar og de forskellige opgaver er fordelt. En sådan tydeliggørelse af de forskellige mandater i butikken, betyder jo ikke, at alle øvrige frivillige mister indflydelse, idet butikkerne jo stadig har er en klar demokratisk struktur. Egentlig handler det blot om, at vi i udvalget beskriver det, der allerede foregår i rigtig mange butikker. I Genbrugsudvalget er vi godt klar over, at der kan være stor forskel på butikkerne, store og små butikker, mange og færre frivillige osv. Derfor siger vi også, at de lokale forhold kan betyde, at man nogen steder må sno sig lidt anderledes end den beskrevne model, og det er der selvfølgelig mulighed for, men hovedmodellen, som jeg her har beskrevet, ligger fast. Helga Kolby Kristiansen, formand for Genbrugsudvalget - En smuk fisk og et smukt logo - Indhold Tema: Om konflikten Israel-Palæstina side 2-5 Israel må opgive besættelsen af Palæstina side 2 Børnene i Palæstina side 3 Vi kan stadig nå at stoppe hadet side 4 Krigstraumatiserede familier side 5 Flere flygter fra ekstremt vejr og klimaforandringer end fra krig side 6 Folkekirkens Nødhjælp og de, der styrer organisationen side 7 Fra butikkerne side 8 Succes på Facebook side 8 Butiksjubilæer side 9 Interview med Morten Ebbesen side 10 Wefood side 11 Mobiler side 11 Debatsiden side 12 Ansvarshavende redaktør Inge Malmberg, Rypevej Højbjerg Tlf ingemalmberg@knudenet.dk Layout Ole Svarre Søllerød Park 5, st Holte Tlf o.svarre@mail.dk Indlæg til bladet modtages helst pr. inden 1/3 eller 1/10 12 Guldfisken