Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Affald generelt Europa Madaffald på dagsordenen i EU Organis Affald Europa RFID-teknologi vinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Affald generelt Europa Madaffald på dagsordenen i EU Organis Affald Europa RFID-teknologi vinder"

Transkript

1 Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Affald generelt Europa Madaffald på dagsordenen i EU Organis Affald Europa RFID-teknologi vinder frem i affaldssektoren Affald generelt Tyskland Succes med affaldssortering i etageejendomme Genanvendelse Verden Overblik over europæiske genanvendelsespolitikker Genanvendelse Europa Potentiale i lossepladsgas som bilbrændstof Deponering Sverige Forbehandling øger biogasudbytte Organisk affald Sverige Reparation af elektronik betaler sig Affaldsforebyggelse Europa WEEE-indsamling sætter nye rekorder Producentansvar Europa Lange udsigter til genanvendt PP i fødevareemballage Emballage Storbritannien Kæmpe affaldsreduktion på Taiwan Affaldsforebyggelse Kina Meget madaffald i engelske fængsler Organisk affald Storbritannien Franske cykelstier belægges med glasaffald Genanvendelse Frankrig Stofbleer klarer sig bedst i australsk LCA-studie Livscyklusanalyser Australien Tyskland vil forbyde farvestoffer i fødevareemballager Produktpolitik Tyskland Forbedret kvalitet af slagge fra forbrænding Genanvendelse Tyskland 13 strategier for ressourceeffektivitet Ressource-effektivitet Storbritannien Eksplosiv vækst i tysk genanvendelsesindustri Økonomi og affald Tyskland Grænseværdier for nye POP-stoffer på vej Farligt affald Europa Overskydende forbrændingskapacitet i Tyskland Forbrænding Tyskland

2 Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Forbruget af ressourcer og affaldsmængderne fra den europæiske økonomi stiger fortsat. Mens der kan observeres en relativ afkobling fra den økonomiske vækst, er en absolut afkobling ikke lige om hjørnet. På trods af markante forbedringer i europæisk affaldsbehandling vurderer Det Europæiske Miljøagentur, at lovgivningen fokuserer for meget på end-of-pipe og for lidt på de bagvedliggende forbrugsmønstre, der forårsager et voksende ressourceforbrug og øget affaldsgenerering. SOER 2010 tager pulsen på miljøets tilstand Det Europæiske Miljøagentur har netop udsendt sin store miljøtilstandsrapport SOER 2010, som beskriver miljøets tilstand i Europa indenfor 13 forskellige områder. En delrapport er dedikeret til området Materielle ressourcer og affald, og indeholder en stor mængde statistik over forbrug og handel med ressourcer indenfor EU sammenholdt med den økonomiske udvikling. Den sætter også fokus på generering, behandling og handel med affald, ligeledes sammenholdt med den økonomiske udvikling. Endeligt indeholder delrapporten en opsummering af en række politikker, der overordnet set har til formål at forbedre ressourceeffektiviteten i EU. Stadigt flere ressourcer importeres EU har den højeste netto-import af ressourcer pr. person i verden % af EU s forbrugte ressourcer importeres fra lande udenfor EU. Denne værdi dækker over store variationer, når de enkelte ressourcer betragtes. Andelen af importerede energiressourcer fx steget uafbrudt siden EU importerer i dag hhv. 45, 60 og 80 % af sit forbrug af naturgas, kul og olie. Derudover importerer EU 100% af sit forbrug af en række såkaldte hi-tech -metaller, som spiller en vigtig rolle i infrastrukturen til udnyttelse af fornybare energikilder, bl.a. i form af f.eks. solceller, vindmøller og batterier til elbiler. EU s eksport af materielle ressourcer er dog også vokset de sidste år. I perioden 1999 til 2008 er eksporten af materialer steget fra 397 mio. ton til 536 mio. ton. Denne stigning på 35 % svarer nogenlunde til den forholdsmæssige stigning i import (fra 1340 mio. ton til 1798 mio. ton). Set i absolutte mængder, er der dog en tydelig tendens imod højere og højere netto-import. Store interne forskelle på ressourceforbrug Denne stigende tendens i ressource netto-import afspejler til dels en stigning i EU's ressourceforbrug, idet det direkte materialeforbrug (DMC) pr. indbygger i EU27 er vokset 5 % fra 2000 til Det betyder, at hver indbygger i gennemsnit står for et materialeforbrug på 16,5 tons pr. år. Denne værdi er fire gange så stor som i Afrika og tre gange så stor som i Asien, men dog kun halvt så stor som i USA, Canada og Australien. Gennemsnittet dækker desuden over store variationer EU27 landende imellem. DMC pr. indbygger i Irland var 53 tons i 2007, mens tallet var 5,4 tons for Malta. DMC pr. indbygger har dog holdt sig nogenlunde konstant for EU15 (de gamle EU-lande) i perioden, mens EU12 (de nye EU lande) alene tegner for en stigning på 34 %. Dette forklares som resultat af store infrastrukturprojekter og et byggeboom, som startede i slutningen af 1990 erne og intensiveredes, da de pågældende lande blev medlemmer af EU. Nye EU-lande kun halvt så ressourceproduktive som gamle Når DMC sammenholdes med den økonomiske udvikling er billedet også meget forskelligt for

3 EU15 og EU12. Hvor der for EU15 er sket en klar afkobling mellem DMC og økonomisk vækst er dette ikke sket i samme grad for EU12. Mens EU15-landene har øget sin ressourceproduktivitet jævnt over de sidste tre årtier, så har EU12-landenes ressourceproduktivitet siden 1999 ligget stabilt på et niveau, der er ca. halvdelen af EU15-landenes, dvs. ca. 600 USD/ton kontra ca USD/ton DMC). Affaldsgenering på 6 ton pr. indbygger Sammenholdt med DMC er den gennemsnitlige affaldsgenerering pr. indbygger i EU27 omtrent 6 tons. Differencen mellem denne værdi og DMC kan forklares ved, at en stor mængde materialer akkumuleres i økonomien, fx i form af infrastruktur. Den totale affaldsgenerering er kun steget svagt siden 1999 med omtrent samme rate som befolkningstilvæksten. Størstedelen af de 6 ton udgøres af bygge- & anlægsaffald samt mineaffald, mens municipalaffald (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration) kun udgør 8 % af totalen. Municipalaffald tegnede sig i 2008 for 524 kg pr. indbygger i EU27. Gennemsnittet dækker dog over store variationer landene imellem og Danmark indtager en førsteplads med ca. 800 kg affald pr. person i Til sammenligning producerede en gennemsnitlig albaner under 250 kg affald i Det skal dog nævnes, at direkte sammenligning mellem landene ofte ikke er mulig pga. forskellige i metoder til dataindsamling og definitioner. Mere farligt affald Affaldets miljøpåvirkning afhænger af mængderne af genereret affald, dets indbyggede egenskaber og af hvordan det behandles. Sammensætningen af den svagt stigende mængde affald i EU27 har ikke ændret sig markant de sidste 10 år. En undtagelse er farligt affald, som er vokset med 15 % siden 1997, hvilket er markant mere end den overordnede stigning på 2 %. Det bemærkes også i rapporten, at denne stigning ville have været endnu højere, hvis den voksende mængde af elektroniske produkter, der importeres til EU27 rent faktisk var blevet produceret i EU27. Klare forbedringer i affaldsbehandling Hvad angår affaldsbehandling er der sket store fremskridt. Der ses en overordnet tendens til, at det affald, der tidligere blev deponeret i højere og højere grad går til genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse, hvilket harmonerer med prioriteringen i affaldshierarkiet. Overordnet set deponeres omtrent halvdelen af affaldet i EU27 dog stadigt. Hvad angår municipalaffald er billedet bedre. I 1990 blev hhv. 74 %, 12 % og 13 % af affaldet i EU27 deponeret, forbrændt og genanvendt (inkl. kompostering). Disse tal ændrede sig i 2008 til 40 %, 21 % og 40 %. Fokus på bionedbrydeligt affald, bygge- og anlægsaffald og emballageaffald EU har særligt fokus på reduceringen af deponeret bionedbrydeligt affald, da dette bl.a. medfører alvorlige metanudslip til atmosfæren. Målet for 2016 er, at samtlige EU-lande har reduceret deres deponering af bionedbrydeligt materiale svarende til 35 % af det genererede bionedbrydelige materiale i Dette mål levede otte lande allerede op til i 2006, heriblandt Danmark. Et andet fokusområde er genanvendelse og nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Her eksisterer et stort forbedringspotentiale, fordi affaldsfraktionen tegner sig for en tredjedel af den totale affaldsgenerering mens kun 7 % af de nye materialer til bygge- og anlægssektoren består af genanvendt materiale. EU har sat sig det mål, at 70 % af den ikke-farlige del af fraktionen i 2020 skal genanvendes eller nyttiggøres.

4 Emballageaffald udgør et område, hvor både EU-lovgivning og national lovgivning har øget genanvendelsen markant. I 2007 blev 59 % af alt emballageaffald genanvendt og 14 % sendt til energiudnyttelse. Genanvendelsen af papir og pap er højest, mens den er lavest for plast. Dette er en vigtig detalje, da anvendelsen af plast til emballage bliver mere og mere udbredt. For meget fokus på end-of-pipe I sin gennemgang af de relevante EU-politikker på affalds- og ressourceområdet konkluderer Miljøagenturet, at der fokuseres for meget på end-of-pipe-løsninger, som forsøger at reducere miljøpåvirkningen fra det voksende ressourceforbrug og deraf stigende affaldsmængder med tekniske løsninger. Dette vil ofte resultere i en relativ afkobling mellem miljøpåvirkning og økonomisk vækst, men ikke i en absolut afkobling, hvor ressourceinput og affaldsmængder rent faktisk mindskes. Det konkluderes, at der er for lidt fokus på de bagvedliggende forbrugsmønstre, som forårsager væksten i ressourceforbrug og affaldsgenerering. Kazmierczyk, P., Reichel, A. 2010: The European Environment - State and Outlook 2010 report no. 5: Material Resources and waste. The European Environmental Agency AB Madaffald på dagsordenen i EU Forebyggelse af madaffald er højt på dagsorden i EU og en række medlemslande, men datagrundlaget for mængderne af madaffald er meget sparsomme, viser en ny rapport fra Kommissionen. På trods af de usikre data har forebyggelse af madaffald under alle omstændigheder et stort potentiale i at reducere drivhusgasudledningerne. Datamanglen er stor Kommissionens studie kortlægger de eksisterende data for madaffald lige fra produktionsleddet til husholdningernes skraldespand. Madaffald i primær produktion (landbruget) er dog ikke medtaget i studiet. Madaffald omfatter både spiseligt og ikke spiseligt madaffald. I dag findes der ikke data, der giver et troværdigt billede af de samlede mængder madaffald i EU. De eksisterende data er spredte og mangelfulde, både for de forskellige sektorer og for de forskellige lande. Baseret på disse mangelfulde data fra EUROSTAT og nationale data estimerer rapporten mængden af madaffald til ca. 89 mio. ton madaffald pr. år i EU, svarende til ca.179 kg pr. indbygger. Denne mængde fordeler sig med ca. 35 mio. ton i produktionen, ca. 38 mio. ton i husholdningerne, ca. 4 mio. ton i engros og detailhandlen og ca. 12 mio. ton i storkøkkener. Det skal bemærkes, at det usikkert, hvor stor en del af affaldet fra produktionen, som er biprodukter, da definitionerne er meget uklare. Den miljømæssige effekt af madaffald For at vurdere den miljømæssige effekt af affaldsforebyggelse er det nødvendigt at kende den miljømæssige effekt af madaffaldet, ikke kun i affaldsfasen, men gennem hele livscyklus. Rapporten har gennemgået forskellige studier og de miljøeffekter, som der typisk er regnet på. Den mest typiske er drivhusgas-emissionen og denne er anvendt i studiet. Mængden af madaffald, der

5 groft er estimeret til 89 mio. ton pr. år i EU, giver gennem hele fødevarernes livscyklus anledning til en drivhusgasudledning på 170 mio. tons CO2. Dette svarer næsten til Hollands drivhusgasudledning i 2008 eller til ca. 3 % af EU27 totale udledning af drivhusgasser i Årsagerne til madaffald Årsagerne til madaffald antages at være de samme i produktionen, engros/detailhandlen og i storkøkkener i hele Europa. Hvad husholdningerne angår kan der være større forskelle mellem landene. Studiet har primært anvendt undersøgelser fra Storbritannien. For hver sektor nævnes de vigtigste årsager til madaffald. I produktionen skyldes meget affald, at det er uundgåeligt som ben og knogler. En anden årsag kan være fejlproduktioner. I engros- og detailhandlen er årsagerne bl.a. dårlig lagerstyring, ineffektivitet i varekæden, opbevaringsforhold i butik. I storkøkkener er det bl.a. for store portionsstørrelser, dårlig planlægning og manglende opmærksomhed, der er årsagen til madaffald. I husholdningerne viser især engelske undersøgelser, at madaffald skyldes en lang række faktorer såsom manglende opmærksomhed og viden, dårlig planlægning, usikkerhed om holdbarhedsmærkning og dårlig opbevaring. Mere madaffald med nuværende politik På trods af det dårlige datagrundlag forsøger studiet at fremskrive mængderne af madaffald i Fremskrivning medfører 40 % mere madaffald i 2020 baseret på befolkningsvækst, disponibel indkomst og effekt af eksisterende politiske tiltag Forebyggelsesinitiativer i Europa Studiet har også set på over 100 initiativer til at forebygge madaffald Det er svært finde effekter af initiativerne, da mange lige er blevet igangsat og gennemførte initiativer ikke er blevet evalueret. Studiet peger som andre studier på, at en pakke af forskellige forebyggelses initiativer har den bedste effekt. Forslag til politiske initiativer Studiet foreslår fem forskellige politiske initiativer som kan tages for at handle i forhold til madaffald, og anbefaler at prioritere tre af disse. For det første bør der indføres krav om rapportering af data om madaffald i EU. Manglen på data er et stort problem og det er nødvendigt at gøre noget for at få data i alle EU-lande. Hvis kravet skal medtages under EU s statistikforordning, vil det tage flere år før det bliver et krav. Et forslag om at fastsætte mål for forebyggelse af madaffald har derfor lange udsigter. Omkostningerne til at rapportere data vurderes som små, mens omkostninger til at karakterisere affald skønnes at variere fra i Irland til i Danmark. Det andet forslag er at ændre EU s regulering for holdbarhedsmærkning af fødevarer ( mindst holdbar til, bedst før ). Således at mærkningen af fødevarers holdbarhed standardiseres og forenkles. I Storbritannien vurderes det, at ca. 20 % af det spiselige madaffald, der smides i skraldespanden, skyldes forbrugernes forvirring og manglende kendskab til holdbarhedsmærkningen. En ændring af mærkningsdirektivet er for nylig blevet forhandlet i Ministerrådet og behandles nu i EU-parlamentet. Men dette involverer ikke en ændring, så mulighederne for madspild begrænses. Det må derfor forventes, at en ny ændring vil tage tid. Det tredje forslag er, at medlemslandende udfører målrettede informationskampagner især overfor husholdninger. Resultater fra den engelske Love Food, Hate Waste -kampagne har vist at 3 % af

6 det spiselige affald kan forebygges. En tilsvarende kampagne vil dog koste ca. 20 mio. på EU niveau. EU-Kommissionen foreslår at støtte medlemslandene ved kan oprette et system for informationsudveksling, hvor landene kan dele deres erfaringer med kampagner. EU 2010: Preparatory study on food waste across EU27. BJK RFID-teknologi vinder frem i affaldssektoren Anvendelse af RFID-tags breder sig med lynets hast indenfor alle sektorer, herunder også affaldssektoren. Teknologien giver mange muligheder, men hvad sker der, når produkter med RFID-tags skal affaldsbehandles? Det giver et tysk studie svaret på. RFID vinder stor udbredelse Anvendelsen af Radio Frekvens Identifikation (RFID) er vokset hurtigt i de seneste år. RFID tags findes i mange variationer; integreret i plastfilm, indstøbt, monteret eller fæstnet til objekter ved hjælp af klæbemidler. For at lette lagring af data og transmission, indeholder de også betydelige mængder metaller, såsom kobber, sølv, aluminium og nikkel. RFID-teknologien har især været anvendt til identifikation af objekter og indenfor logistik til sporing og til at lette håndtering af forsyningskæden, såvel som til overvågning af lagerbeholdninger. Anvendelse af RFID tags er også blevet mere og mere interessant indenfor affaldshåndtering. Tags for milliarder i affaldsstrømmen Den massive anvendelse af RFID-tags indenfor forbrugerprodukter har hurtigt ført til en stigning i mængden af disse små elektroniske komponenter i affaldsstrømmene. Deres lille størrelse og store udbredelse og deres indhold af metaller, gør det nærmest umuligt at genanvende eller nyttiggøre metallet. I Tyskland vurderes det, at 86 mio. RFID-tags bliver bortskaffet via restaffald årligt. Indenfor de næste 12 år forventes det, at mængden af tags i brug vi stige til over 23 mia. En mængde, der svarer til et tab af metaller til en værdi af 40 mio. om året, hvis der ikke findes en løsning, hvor metallet genanvendes. Mindre problemer i forbrændings og genanvendelsesprocesser Et andet aspekt er de potentielle følger, som RFID-komponenter kan have for genanvendelse af de produkter, som de er knyttet til, eller som de er en integreret del af. Et tysk studie har undersøgt dette og fundet, at problemet er relativt lille og at intelligente løsninger til, hvordan man udstyrer produkter med RFID-komponenten, kan muliggøre adskillelse og minimere problemerne. Ved genanvendelse af glas kan nogle af komponenterne fra RFID-tags forårsage mindre kvalitetsmæssige problemer og korrosionsproblemer i smelteovnen. Med hensyn til genanvendelse af papir, pap og plast, er der kun få bekymringer og håndtering af RFID-komponenter virker enkel på dette område. Endvidere forventes der kun en let stigning i metalindholdet i slagge fra termisk behandling. Potentialer for optimeret affaldshåndtering RFID-løsninger varsler dog ikke kun problemer for affaldshåndteringen. Teknologien kan også

7 anvendes til at opnå en mere effektiv affaldshåndtering. RFID-tags kan fx anvendes til identifikation af affaldsspande og som hjælp til fordeling af affaldsmængder og kvalitet. Derudover kan det anvendes overfor affaldsproducenter til implementering af forurener betaler -princippet via pay-as-you-throw. Identifikation af affaldsspande har også stor betydning for overvågning af affaldsindsamling og for at indhente data til optimering af indsamling og dirigering af renovationsvogne. Indtil videre er ca. 15 mio. affaldsspande allerede udstyret med RFID-chips til dette formål i Tyskland. Antallet af skraldespande med chips er tredoblet på et årti og over halvdelen af det indsamlede affald fra Tysklands husholdninger er udstyret med RFIDidentifikation. Nyt EU-studie igangsat RFID anvendes også til håndtering af materialestrømme. Anvendelse af RFID på produkter medfører et stort potentiale for at opbevare information om produkternes materialekompleksitet og til automatisk at genfinde disse detaljer til genanvendelseshåndtering og effektive udskillelsesprocesser, når disse produkter er blevet til affald og passerer gennem sorteringsanlæg. EU-Kommissionen har anerkendt den enorme vækst for RFID på markedet såvel som ovennævnte potentialer. For bedre at kunne forstå de konsekvenser, der kan opstå for materialeforbrug og genanvendelse, har EU-Kommissionen for nylig lanceret studiet RFID-Tags and the Recycling Industry. Study of IZT and EMPA for German Federal Environment Agency, 2009: Impact of RFID tags on waste management, Prognosis of potential impacts of a mass use of RFID-tags in the area of consumer products on the environment and waste management European Commission: Announcement of Study SMART 2010/0042; RFID Tags and the Recycling Industry INTECUS: Multi-client study "Die Erfolgsfaktoren der Zukunft - Chancen und Risiken von Ident- Systemen bei der Abfallsammlung", 2004 Study for British Glass, 2005: "RFID Tags Present Challenge to Glass Industry Study for CEPI, 2005: "Possible Issues Surrounding the Recycling of Boxes with RFID Tags Potthast, H. (BDE e.v.): Entwicklung und Standards für Sammlung und Transport von Abfällen. Fachtagung Informations- und Kommunikationsmanagement in Umwelt und Abfallwirtschaft, 2002 JR

8 Succes med affaldssortering i etageejendomme Et nyt engelsk studie af bedste praksis med affaldssortering i etageejendomme peger på gode fysiske rammer og personlig kommunikation som afgørende succesparametre. Sortering halter bagefter i etageejendomme Det er et velkendt fænomen, at der bliver frasorteret en markant mindre andel affald til genanvendelse i etageejendomme end i enfamiliehuse, og det gælder overalt i verden. Flere studier har dokumenteret, at de væsentligste årsager er mangel på opbevaringsplads - både i og udenfor lejlighederne - og at beboerne oplever sorteringen som ubekvem og mangler motivation. Urbanisering kræver løsninger Problemstillingen bliver ikke mindre relevant af, at der foregår en enorm urbanisering globalt set, hvilket medfører, at der opføres mange nye etageejendomme overalt i verden. SITA UK har stor erfaring med affaldsindsamling fra etageejendomme i England og mange andre lande. Denne erfaring er nu blevet samlet og præsenteret i et studie, som har til mål at udbrede bedste praksis for, hvordan indsamlingen af genanvendeligt affald fra etageejendomme kan øges. Studiet er bygget op omkring fire casestudier fra USA (New York City), Canada (Toronto), Holland (Haag) og Italien (Salerno). Stor forskel på byerne Casene repræsenterer fire meget forskellige byer med forskellige beboersammensætninger, affaldssammensætninger, affaldssystemer og initiativer til at øge indsamlingen af genanvendeligt affald. Der er også stor forskel på genanvendelsesprocenten i de enkelte cases. Dårligst er den i New York Citys lavindkomstområder, hvor det kun er 10 % af affaldet, som bliver indsamlet til genanvendelse. Bedst er den i Salerno, hvor genanvendelsesprocenten er så høj som 72 % i etageejendommene. En stor del af denne forskel kan forklares ved, at indbyggerne i Salerno s etageejendomme har mulighed for at frasortere deres organiske affald. Gode fysiske rammer og personlig kommunikation er vigtigt På trods af de forskellige omstændigheder er en række vigtige generelle forhold for øgningen af genanvendelsesprocenter blevet identificeret: De fysiske rammer er afgørende for sorteringen. Der skal være plads til genanvendelsescontainere. Det er vigtigt, at der ikke kun er placeret containere til restaffald, da genanvendelige fraktioner derved risikerer at blive smidt i disse. Det er også vigtigt at undgå one-size-fits-all løsninger og i stedet designe de fysiske rammer specifikt til den enkelte ejendom for fx at garantere passende kapacitet. Kommunikation er et andet centralt element. Denne har begrænset effekt, hvis den kun foregår via anonyme pjecer i postkasser. Det er vigtigt at få ejendommens nøglepersoner (fx ejere, viceværter og opsynsmænd) engageret i ordningen, da beboerne derved får sat et ansigt på ordningen og ved, hvem de kan henvende sig til med spørgsmål og kommentarer. I forhold til det økonomiske incitament konstaterer undersøgelsen, at ordninger, hvor affaldsgebyret blev sænket i takt med affaldssorteringen, havde en begrænset effekt. Dette skyldtes, at gode fysiske rammer og tilstrækkelig kommunikation ikke var til stede.

9 SITA UK 2010: Looking up International recycling experience for multi-occupancy households. SITA UK. AB Overblik over europæiske genanvendelsespolitikker 36 forskellige politiske instrumenter bliver brugt af de europæiske lande til at fremme genanvendelse. Ny rapport giver overblik over de forskellige politikker, der anvendes i de forskellige EU-lande. Analyser af syv affaldsstrømme En ny rapport fra The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production giver et samlet overblik over, hvilke instrumenter, som de europæiske lande anvender til at fremme genanvendelsen. Rapporten analyserer mere detaljeret syv affaldsstrømme: 1) Organisk municipalaffald (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration), 2) Total municipalaffald, 3) Bygge- og anlægsaffald, 4) Batterier og akkumulatorer, 5) Emballageaffald, 6) Elektronikaffald og 7) Bilaffald. Analysen er først og fremmest baseret på faktaark om affald, som Temacentret tidligere har udarbejdet om de enkelte lande. Mange fællestræk Rapporten konkluderer, at der anvendes forholdsvis standardiserede initiativer i form af producentansvar for tre af affaldstyperne, nemlig emballage-, elektronik- og bilaffald. Producentansvar vil fremover også være det styrende for batterier og akkumulatorer. På sidstnævnte område har initiativerne hidtil været præget af, at der først i 2006 blev fastsat genanvendelsesmål på europæisk plan. Det har betydet, at kun få lande har haft systematiske politikker til sikring af indsamling og genanvendelse af batterier. Først i 2008 blev der i EU indført mål for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, hvilket betyder, at ikke særligt mange lande har udviklet politikker på dette område. I lande, der har politikker for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, er krav til separat indsamling, forbud mod deponering eller skat på deponering hyppigt anvendte instrumenter. De samme instrumenter er også dem, der bliver anvendt til at fremme genanvendelse af organisk municipalaffald. Rapporten konstaterer, at der ikke har været mange politiske initiativer i forhold til at fremme brugen af de genanvendelige materialer, men der er tegn på en stigende interesse for området. The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production: Europe as a Recycling Society - Recycling policies for selected waste streams in EEA member countries CF

10 Potentiale i lossepladsgas som bilbrændstof Oprensning af gas fra lossepladser til transportbrændstof er et nyt og forholdsvis uafprøvet koncept. Elforbrug og tab af metan under oprensning medfører en ekstraomkostning på 0,20 DKK pr. kwh brændstof, men teknologien er under hastig udvikling, og der kan alligevel være et økonomisk potentiale i energiformen. Fokus på nye anvendelser af deponigas Med den stigende fokus på global opvarmning er metanemissioner fra deponier også kommet i søgelyset. Skønt det fra 2005 har været forbudt at deponere organisk affald i Sverige eksisterer der stadigt et højt antal deponier, som producerer metan. En del af den producerede metan opsamles i dag og udnyttes til forskellige formål. Afhængigt af de opsamlede mængder og deres renhed vil gassen ofte blive afbrændt direkte (flaring) uden energiudnyttelse eller udnyttet i varme- eller CHPanlæg. Et nyt svensk studie afdækker det tekniske og økonomiske potentiale i at udnytte gassen som brændstof i transportsektoren. Noget man ind til videre kun gør i England, Frankrig og USA på demonstrationsniveau. Investeringer kræver sikre prognoser I Sverige er det i dag kun 35 % af den dannede metan, der opsamles. Hvis opsamlingssystemet udvides, kan den opsamlede mængde holdes på det nuværende niveau over de næste 10 år, selvom metandannelsen må forventes at falde fremover på det enkelte deponi. Metandannelsen er dog stærkt afhængig af faktorer så som vandindhold og valg af topdækningsmateriale. Pålidelige prognoser er derfor nødvendige som baggrund for en eventuel investering i et udvidet opsamlingssystem og et system til oprensning af deponigas til transportbrændstof. Problemer med tab af metan ved oprensning Deponigas kan ikke anvendes direkte i en gasmotor, da dets indhold af nitrogen og kuldioxid samt urenheder såsom organiske siliciumforbindelser og halogenerede carbonhydrider er for højt. Urenhederne kan relativt simpelt fjernes via regenerativ adsorption med fx aktiv kul. Kuldioxid fjernes typisk ved PSA (Pressure Swing Adsorption), som også kan bruges til at fjerne kvælstof. En barriere er dog, at % af metanen typisk går tabt i processen, da kvælstof og metan har meget ensartet fysiske egenskaber. Dette tab samt elforbruget til oprensningsprocesserne, svarer til et energitab på % af energiindholdet i den opsamlede metan. Økonomisk potentiale kan være til stede Studiet identificerer en række vigtige parametre for de økonomiske konsekvenser af at oprense deponigas til transportbrændstof. Forskellen i markedspris på almindelig deponigas og gas som transportbrændstof (i form af komprimeret eller flydende gas) skal være høj nok til, at det kan betale sig at investere i oprensningsanlæg. Derudover skal metandannelsen i det pågældende deponi være høj nok og stabil over en årrække til at driftsomkostninger bliver tilpas lave. Det estimeres at meromkostningerne for at rense typisk deponigas bestående af 46 % metan fra et deponi, hvor der opsamles 750Nm3/time i dag er 0,20 DKK pr. kwh brændstof. Set i lyset af, at bedre oprensningsteknologier er under udvikling, konkluderes det, at der kan være økonomisk potentiale i energiformen.

11 Rylander H, Wiqvist W. RAPPORT U2010:12. Deponigas som fordonsbränsle. ISSN Avfall Sverige Utveckling AB Forbehandling øger biogasudbytte Biologiske affaldsfraktioner har ofte et højt indhold af lignocellulose og keratin. Dette nødvendiggør forskellig slags forbehandling. Et svensk forsøg med forskellige teknikker resulterede i 2 til 25 gange højere metanudbytter i forhold til udbyttet ved ingen forbehandling. Forbehandling vigtig for lignocellulose- og keratinholdig substrat En vigtig parameter for den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed af biogasanlæg er udbyttet af biogas, typisk givet ved Nm3 metan pr. ton tørstof-substrat. For at øge udbyttet er forskellige forbehandlingsteknologier taget i brug. Disse kan være mekaniske, kemiske og biologiske eller en kombination disse, og valget af specifik teknologi træffes typisk på baggrund af sammensætningen af substratet. Forbehandling er især en afgørende del af omdannelsesprocessen for substrat med højt indhold af lignocellulose og keratin, hvis molekylære struktur bevirker, at store dele af kulstoffet ikke er umiddelbart tilgængeligt for nedbrydende mikroorganismer. Et nyt svensk studie baseret på tests på pilotanlæg og laboratorieforsøg viser, hvordan forskellig forbehandling af denne type substrater kan øge udbyttet. Dampeksplosion er effektiv forbehandling af papiraffald Studiet viser bl.a., at dampeksplosion er en effektiv forbehandlingsteknik for papiraffald, hvor udbyttet steg med op til 100 % (fra 200 til 400 Nm3 pr. ton tørstof). Metoden er kombineret fysisk/kemisk og resulterer i en hydrolyse af substratet, der giver bedre adgang for de nedbrydende mikroorganismer. Ved brug af denne forbehandlingsmetode opnår substratet en høj temperatur, hvilket overflødiggør det ellers obligatoriske hygiejniseringstrin, som typisk sker ved at biomassen varmes op til en temperatur på minimum 55 C over en længere periode i nedbrydningstanken. Dette medfører, at energiomkostningerne til opvarmning faktisk er mindre ved denne type forbehandling end i situationen uden forbehandling. Ny metode mangedoblede udbytte for halm En nyere og mindre afprøvet forbehandlingsbehandlingsteknik involverer tilsætningen af opløsningsmidlet NMMO (N-methylmorpholine-N-oxide). Dette kemikalie anvendes kommercielt i papirindustrien, hvor det reducerer krystaldannelsen af cellulose ved at løsne fiberstrukturen op. Det anses desuden for at være miljøvenligt, da det kan udvindes efter processen og genbruges med op til 98 % effektivitet. Forbehandling med NMMO blev testet på granflis og halm og viste, at udbyttet kunne øges henholdsvis 25 og 6 gange i forhold til udbyttet uden forbehandling. Det gav mellem 87 og 95 % af det teoretisk mulige udbytte ved den længste forbehandlingstid (15 timer i batch-forsøg).

12 Forsøg med hønsefjer Ydermere resulterede forsøg med enzymatisk og kemisk forbehandling af hønsefjer (som indeholder meget keratin) i omkring dobbelt så højt metanudbytte (fra 200 Nm3 per ton tørstof til hhv. 450 og 360 Nm3 per ton tørstof). Den enzymatiske behandling er mest hensigtsmæssig og studiet konkluderer, at der er brug for mere forskning i anvendelsen af mikroorganismer (naturlige eller genmodificerede), som automatisk producerer keratinnedbrydende enzymer. Horváth I. S. et al. Förbehandlingsteknikers betydelse för ökat biogasutbyte. Waste Refinery. SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Projektnummer WR-12 AB Reparation af elektronik betaler sig Sony har haft svært ved at følge med efterspørgslen på deres PlayStation, og det har stillet nye krav til Sony s behandling af kundernes klagesager. Nu har Sony indført egentlige reparationer på de defekte dele i stedet for udelukkende at udskifte dele af den fejlmeldte maskine. Udskiftning af defekte dele klassisk respons på klage Centre for Remanufacturing and Reuse (CRR) i Storbritannien har med støtte fra den britiske miljøstyrelse udgivet en casebeskrivelse af, hvordan Sony har formået at introducere en lukketkredsløbs-operation i deres servicering af klagesager i Europa. Frem til år 2000 havde Sonys computerafdeling i Europa (SCEE) imødekommet klager fra kunder med defekte maskiner på traditionel vis. Den defekte maskine blev sendt til et servicecenter, hvor den blev adskilt, diagnosticeret, den defekte del udskiftet og samlet igen. Maskinen blev derefter sendt til et lager af reparerede maskiner. I mellemtiden havde kunden modtaget en ny maskine fra lageret af reparerede maskiner, så kunden ikke behøvede at vente på at den oprindelige maskine blev repareret. Denne operation krævede, at SCEE s serviceoperation altid havde rigelig adgang til de forskellige reservedele af komponenter, som typisk var skyld i en defekt. Salgssucces medførte behov for nytænkning Da PlayStation 2 blev udsendt på det europæiske marked i november 2000, var den første PlayStation allerede blevet solgt i over 74 mio. enheder på verdensplan. Den fortsatte efterspørgsel på den første PlayStation og den forventede efterspørgsel på PlayStation 2 havde Sony svært ved at imødekomme rent produktionsmæssigt. Det betød også, at der var udsigt til en begrænset adgang til reservedele for servicecentrene. Dette pressede SCEE til at tænke i nye baner. Derfor blev det undersøgt, hvorvidt det var muligt at gå over til i højere grad at reparere defekte komponenter helt ned på printpladeniveau i stedet for blot at udskifte dem. 250 defekte maskiner blev repareret i et pilotstudie med det resultat, at de efterfølgende ikke havde en højere andel af defekter, end det var tilfældet med maskiner, der havde fået de defekte dele udskiftet på klassisk vis.

13 Reparation er kommet for at blive hos Sony Den nye praksis med at reparere i stedet for at udskifte har i mange tilfælde vist sig at være økonomisk rentabel for Sony. Derfor bliver den i dag også brugt i stor udstrækning i serviceringen af klagesager over PlayStation 3. Casen er et godt eksempel på, at miljøtiltag som genbrug i et lukket-kredsløb godt kan være rentable for virksomheder, men at det også kan kræve en intern eller ekstern drivkraft for at omstillingen sker. King, A., Mayers, K., Barter, N. 2010: Closed-Loop Servicing of Sony PlayStation. Centre for Remanufacturing and Reuse (CRR) CRR 2010: Learning materials to illustrate SONY's PS2 remanufacturing programme AB WEEE-indsamling sætter nye rekorder På trods af et fald i salget af elektroniske produkter fra 2008 til 2009 har medlemmerne af WEEE Forum indsamlet 25 % mere elektronisk affald. Totalomkostningerne til indsamling og behandling er steget, mens omkostningerne pr. kg indsamlet og behandlet WEEE har været svagt faldende. 38 medlemsorganisationer i WEEE- Forum WEEE Forum er den største producentansvars-organisation for WEEE i EU og består af 38 medlemsorganisationer fra indsamlings- og genanvendelsesindustrien. De enkelte medlemsorganisationer har pligt til at oplyse: 1) Hvor stor en mængde elektronik deres producentmedlemmer har solgt på markedet, 2) Hvor meget WEEE, der er blevet indsamlet og 3) Hvad de økonomiske omkostninger ved indsamlingen har været. Disse oplysninger er nu blevet behandlet af WEEE Forum og offentliggjort som en række nøgletal for Mindre mængder solgt på markedet end i 2008 I 2009 solgte WEEE Forums medlemmer i alt tons elektronik. I 2008 var tallet tons. Det skønnes at medlemmernes markedsandel i de to år har været den samme. Årsagen til faldet tolkes som en kombination af den økonomiske recession og den teknologiske udvikling, som medfører at mange elektroniske produkter bliver mere kompakte og mindre materialeintensive. Mere WEEE indsamlet end i 2009 På trods af de mindre solgte mængder, er de indsamlede mængder i WEEE Forum gået op fra omkring 1,5 mio. ton i 2008 til 2 mio. ton i Medlemstallet af WEEE Forum er ikke vokset betydeligt mellem 2008 og 2009, så sammenholdt med de markedsførte mængder repræsenterer disse tal umiddelbart en kraftig stigning i salgs/indsamlingsratioen (29 % i 2008 sammenholdt med 47 % i 2009). Kæmpe forskel på indsamlingsratioer på tværs af WEEE-kategorier Det er dog vigtigt at huske på, at det, der sælges på markedet i løbet af et givent år, ikke er fysisk identisk med det, der indsamles det samme år. Mange elektroniske produkter har en levetid på adskillige år og forbrugere har en tendens til at beholde dem, selv efter de er gået i stykker

14 ( pulterkammereffekten ). Denne forskydning er tydelig når ratioen mellem solgte og indsamlede mængder for 2009 opgøres på enkelte WEEE-kategorier. Her er ratioen 179 % for skærme (ekskl. fjernsyn), hvilket klart afspejler, at de indsamlede skærme i højere grad er baseret på den ældre og tungere billedrørsteknologi, end de lette fladskærme, der sælges det samme år. I den anden ende af spektret findes kategorier som legetøj, elektrisk værktøj og medicinske apparater, som alle har en salgs/indsamlingsratio på under 10 %. Dette kan til dels tilskrives pulterkammereffekten, men formenligt også at små WEEE-genstande har en tendens til lettere at ende sammen med restaffaldet end større genstande (som skærme). Faldende omkostninger pr. ton WEEE Igennem de seneste år er de totale omkostninger ved indsamling og behandling af WEEE-affald i absolutte tal steget fra 381 mio. euro i 2008 til 476 mio. euro i Når dette sammenholdes med stigningen i de indsamlede mængder, ses dog en svagt faldende omkostning. Dette forklares med, at ikke-driftsrelaterede omkostninger som administration, information og forskning & udvikling er forblevet stort set uændret. WEEE Forum 2010: 2009 Key Figures - Key figures on quantities of electrical and electronic equipment put on the market, quantities of WEEE collected, and costs related to WEEE management. WEEE Forum European Association of Electric and Electronic Waste Take Back Systems AB Lange udsigter til genanvendt PP i fødevareemballage Plasttypen polypropylen anvendes i stor udstrækning til produktion af detailemballager. En ny engelsk undersøgelse viser, at polypropylen (PP) brugt til fødevareemballage kan genanvendes og indgå i ny produktion af fødevareemballage. Problemer med kvalitet betyder imidlertid, at implementering i praksis har lange udsigter. Stor interesse for genanvendelse af PP I Storbritannien er polypropylen den tredje mest udbredte plasttype i husholdningsaffaldet, og producenter og detailhandlen vil gerne kunne markedsføre sig med, at bruge genanvendt PP i emballage. Derfor har WRAP (Waste & Resources Action Programme) igangsat en undersøgelse, der ser på mulighederne for genanvendelse af PP. Øget genanvendelse af PP vil også reducere mængden af PP, som skal deponeres, samt erstatte produktion af nyt PP, hvilket vil have en positiv indflydelse på miljøet. EU-krav om fødevaresikkerhed Det er et europæisk lovkrav, at PP som genanvendes til fødevareemballage, skal være på en liste over stoffer, som anses for sikre. Den mest simple måde at sikre dette på er, at genanvende PP, der oprindeligt har været brugt til fødevareemballage. Kravet er, at minimum 99 % af den brugte PP skal stamme fra fødevareemballage. Det er derfor nødvendigt, at udvikle metoder til at udsortere PP fra fødevareemballage fra anden plast.

15 Især brugbart til tørre fødevarer I undersøgelsen blev PP fra fødevareemballage frasorteret anden plast ved håndkraft. Det var nødvendigt at benytte håndkraft for at opnå en tilstrækkelig sorteringskvalitet. Den genanvendte PP viste sig at have en beige farve og en svag lugt, hvilket kan være et problem i forhold til markedsføring. På trods af god udsortering af PP fra fødevareemballage viste resultaterne, at der fortsat sker en vis udsivning af stoffer fra det genanvendte PP. Dette kan skyldes sammenblanding af PP fra fødevareemballage og andet PP inden udsortering. Derfor anbefales det, at der kun benyttes op til 30 % genanvendt PP i fødevareemballage for våde og fedtholdige varer, mens en højere procentdel kan benyttes for tørre varer. Bliver i første omgang ikke godkendt til kommercielt brug Det forventes ikke, at et system med genanvendelse af PP vil blive implementeret umiddelbart, da udsortering af PP fra anden fødevareemballage er meget besværligt og ikke mindst på grund af de konstaterede problemer med udsivning af forurenende stoffer fra den genanvendte PP. Der er derfor en række udfordringer, som skal løses, inden et sådant system kan implementeres. Dette kræver udvikling af et effektivt og økonomisk rentabelt system, som kan separere fødevareemballage-pp fra alt andet PP, således at sikkerhedskravene overholdes. Der skal også være sikkerhed for, at forurenende stoffer bliver fjernet, således at gældende lovkrav overholdes og der opnås en acceptabel kvalitet i forhold til farve og lugt. Curry, D., Hilder, R., Morrish, L., Morton, R., Myles, N., Newman, C Scoping study into food grade polypropylene recycling final report. WRAP projekt MDP027 MR Kæmpe affaldsreduktion på Taiwan Taiwan har reduceret mængden af husholdningsaffald med 57 % fra 1997 til Taiwans Environmental Protection Administration (TEPA) har taget zero waste -visionen til sig og benytter sig af en lang række reguleringsværktøjer for at nå målene om affaldsreduktion. Høj reduktionsrate mellem 1997 og 2009 For at tackle problemet med stigende mængder affald har Taiwan både forbedret sit affaldshåndteringssystem og påbegyndt en politik til reduktion af affald. Ved hjælp af forskellige politiske tiltag har Taiwan opnået at reducere mængden af dagligt municipalaffald (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration) fra 1,14 kg pr. indbygger i 1997 til 0,5 kg i Derudover har de opnået en stigning i genanvendelsesraten fra 6 % i 1998 til 46 % i Det sidstnævnte er realiseret ved hjælp af obligatorisk genanvendelse af visse affaldsstrømme. Hurtig udvikling af affaldshåndtering Indtil 1984 eksisterede der ingen egentlig affaldshåndtering af municipalaffald i Taiwan. Størstedelen blev blot dumpet eller deponeret på anlæg uden passende miljømæssige og sanitære forhold. Som følge af omfattende forbedringer af affaldsbehandlingssystemet, var der i forbrændingsanlæg til husholdningsaffald i drift, der omdannede affald til elektricitet, med en total

16 håndteringskapacitet på ton pr. dag. Målsætninger for zero waste -politikken Udviklingen af affaldshåndteringssystemet blev yderligere forbedret ved implementeringen af zero waste-målsætninger, som er baseret på de mængder af municipalaffald, der blev indsamlet i Målet for reduktion er sat til henholdsvis 25 %, 40 % og 75 % i 2007, 2011 og Succesfulde tiltag har medført affaldsreduktion og forbedret genanvendelse Målene indenfor affaldsreduktion og genanvendelse bliver nået ved en kombination af forskellige tiltag såsom reduktion ved kilden, genbrug, genanvendelse og fremme af grønt forbrug. De vigtigste instrumenter til opnåelse af målene inkluderer fx forbud mod plastposer og restriktioner på overdreven indpakning og engangsservice samt restriktioner på produkter indeholdende kviksølv. Derudover blev der indført separat indsamling af køkkenaffald og genanvendeligt affald, et pay-asyou-throw -system og genanvendelsesordninger for emballage, batterier, dæk, smøremidler, elektroniske produkter og husholdningsprodukter. Harvey J. Houng, Chinese Taipei Report. Presentation at the OECD Global Forum on Environment: Sustainable Materials Management, October 2010, Mechelen, Belgium Soon-Ching Ho, Shou-Chien Lee, and Ying-Ying Lai, Zero Waste Policy for Municipal Solid Waste in Taiwan Taiwan Environmental Protection Administration s Home Page. MH Meget madaffald i engelske fængsler Engelske fængsler har en større mængde madaffald end andre offentlige institutioner. Det viser et nyt engelsk studie af mængderne af madaffald i offentlige institutioner og hvordan mængden kan reduceres og hvilke behandlingsmuligheder, der er for affaldet. Metoder til at bestemme mængder Der er ingen standardmetoder til at bestemme mængden af madaffald fra offentlige institutioner. I undersøgelsen blev der derfor anvendt tre forskellige metoder, der kan komplementere hinanden for at få et det bedst mulige skøn over mængden. Metode 1 tog udgangspunkt i en omfattende undersøgelse af erhvervsaffald i North West-regionen. Resultaterne blev overført til North Eastregionen baseret på antallet offentligt ansatte. Metode 2 tog udgangspunkt i nationale casestudier for fx skoler og universiteter og disse blev forsøgt overført til North East-regionen. Metode 3 bestod i at indsamle fire ton madaffald fra 23 institutioner i North East-regionen. De største mængder pr. måltid Indsamlingen af madaffald korrigeret med data fra de nationale casestudier viste, at fængslerne havde den største daglige mængde madaffald på 191 gram pr. person. Herefter fulgte universiteterne med 159 gram pr. person, skolernes primærklasser med 53 gram pr. person og

17 skolernes sekundærklasser med kun 13 gram pr. person.. Stor interesse i at gøre noget En spørgeskemaundersøgelse med 175 ledere af institutionerne viste, at der på de fleste institutioner foregår initiativer for at reducere madaffaldet, men der er interesse i at gøre meget mere. 54 % af institutionerne udsorterer ikke deres madaffald, men der er stor interesse for at gøre det. Mulighederne for at opføre et biogasanlæg til at behandle affaldet diskuteres også i rapporten. Men det vil kræve, at der leveres organisk affald fra andre sektorer for at få tilstrækkelige mængder. Pocook, R., D. Coss, P.Wells, l. Herbert 2010: A study of public sector food waste arisings and processing options within the North East region BJK Franske cykelstier belægges med glasaffald Finkornet glasaffald, der kan ikke omsmeltes på glasværker, bliver i Frankrig anvendt i produktion af belægninger til gang- og cykelstier. Løsningen er et resultat af et forskningssamarbejde mellem en fransk virksomhed og en offentlig institution. Finkornet glasaffald et problem De stærkt reaktive egenskaber for de finkornede dele af glasaffald udgør et problem for fremstillingen af nyt glas. Denne fraktion har derfor traditionelt ikke kunne genanvendes, hvilket har medført restaffald fra udsorteret glasemballage Samarbejde mellem forskningsinstitution og virksomhed Den franske virksomhed BRGM, det franske geoforskningsinstitut og Esportec er nu gået sammen om at løse udfordringen med glassets dårlige omsmeltningsegenskaber. Glassets reaktive egenskaber bliver i stedet forsøgt anvendt i fremstilling af glas-cement -belægninger til gang- og cykelstier og andre lignende anvendelser. Samarbejdet omfatter desuden etableringen af et laboratorium for udvikling af nye produkter i samarbejde mellem et vejkonstruktionsfirma og en lokal ingeniørskole. Produktion af glas cement Virksomheden ESPORTEC ECO-INDUSTRIEL omdanner den natriumkarbonatholdige glasfraktion til glas-cement og andre cementlignende materialer, som på grund af dets unikke karakteristika, sammenlignet med traditionel cement eller bindemidler, kan anvendes til mange formål, herunder belægninger. Det kommercielle produkt ENVERR PAQ er et færdig-miks til bygge- og anlægsarbejder eller landskabsarkitektur. Det er et naturligt udseende overfladelag, som indgår mere harmonisk i naturlige omgivelser end cement. Det endelige produkt er tilmed billigere end cement og fuldt ud genanvendeligt som aggregat. Særlige anvendelsesmuligheder inkluderer bymæssige områder (fortove, esplanader og gangstier i Paris), gang- og cykelstier og konvertering af gamle

18 jernbanespor til grønne gang- og cykelstier. ESPORTEC ECO-INDUSTRIEL 2010 Patent : Ground stabilization process, e.g. for forest, rural or cycle paths, comprises adding a hydraulic binder comprising industrial silicate glass and a basic reagent BL Stofbleer klarer sig bedst i australsk LCA-studie To et halvt års forbrug af bleer kan dækkes på mindst fire forskellige måder med vidt forskellige miljøprofiler. Et nyt australsk LCA-studie viser, at forbrugeren har flere muligheder for at påvirke miljøeffekten af bleerne. Bleer på fire måder En nyligt publiceret australsk livscyklusanalyse undersøger miljøpåvirkningen af bleer i fire forskellige systemer: 1) Engangsbleer, der smides ud som affald, 2) Engangsbleer, hvor afføring skylles ud i toilettet, inden bleen ender i skraldespanden, 3) Hjemmevaskede stofbleer og 4) Kommercielt vaskede stofbleer. Rapporten forsøger at undgå anvendelse af gennemsnitsdata og giver i stedet en række resultater i henhold til de beslutninger forbrugerne tager og bleernes karakteristika. Ved at følge rapportens anbefalinger, kan forbrugere foretage det miljømæssigt mest optimale valg. Baseret på australske forhold LCA en omhandler australske forhold, men sammenligner med globalt anvendt praksis. Sammenligningen af de fire systemer er baseret på fire indikatorer: 1) Vandforbrug, 2) Energiforbrug (vedvarende og ikke-vedvarende), 3) Affaldsgenerering (vægt) og 4) Arealudnyttelse. Med hensyn til vandforbrug er der taget højde for den mindre afstrømning af regnvand fra produktion af nåleskov (til engangsbleer) sammenholdt med etårige afgrøder. Dermed tilføjes et usikkerhedsmoment til resultaterne, men det gør dem også mere realistiske. Data stammer fra en kombination af australske undersøgelser og litteratur. Alle systemer er sammenlignet gennem 2,5 års anvendelse, hvilket er gennemsnitstiden for en babys anvendelse af bleer. Hjemmevaskede stofbleer er bedst på de fleste parametre Rapporten opstiller tre forskellige niveauer for brugen af bleer (antal skift per dag mm.), som beskriver scenarierne lav indflydelse, gennemsnitlig indflydelse og høj indflydelse. Disse opdelinger kalibreres af forbrugernes valg, såsom vask i koldt/varmt vand og type af vaskemaskine. Studiets gennemsnitsbetragtning viser, at hjemmevaskede stofbleer er bedst med hensyn til energiforbrug, fast affald og arealudnyttelse, mens engangsbleer, der smides ud som affald, er bedst når det kommer til vandforbrug. Potentiale for forbedring Samlet set viser rapporten, at hjemmevaskede stofbleer er den optimale løsning, hvis de vaskes i koldt vand i en effektiv vaskemaskine og efterfølgende hænges til tørre. De hjemmevaskede

19 stofbleer har også den fordel, at de giver forbrugeren mere kontrol over deres miljøpåvirkninger. Dette står i kontrast til de andre undersøgte systemer, hvor miljøforbedringspotentialerne primært befinder sig før brugsfasen af produktet. Engangsbleer kan forbedres ved at reducere vand- og energiforbruget under pulping, mens reduktionen af bomuldsforbruget er essentielt for forbedringen af kommercielt vaskede bleer. O Brien K., Olive R., Hsu Y. C., Morris L., Bell R., Kendall N Life Cycle Assessment: Reusable and Disposable Nappies in Australia. Environmental Engineering, School of Engineering, The University of Queensland, Brisbane, Australia. IB Tyskland vil forbyde farvestoffer i fødevareemballager Tyskland vil ikke længere vente på, at EU tager affære overfor skadelige farvestoffer i fødevareemballage. Ifølge den tyske avis Der Tagesspiegel vil ministeren for forbrugerbeskyttelse Ilse Aigner nu ensidigt regulere, hvilke farvestoffer, der må anvendes. Fødevarer bliver ofte kontamineret På nuværende tidspunkt anvender emballagevirksomheder i Tyskland ca forskellige farvestoffer, hvoraf kun 900 regnes for uproblematiske. Det er påvist, at fødevarekontaminering med disse farvestoffer igen og igen overstiger de tilladelige værdier. Det er dog ikke undersøgt, hvorvidt disse kontamineringer er giftige for mennesker. Tyskland har afventet en EU-løsning på problemet, men da EU-Kommissionen ikke har foretaget sig noget, går ministeren for forbrugerbeskyttelse nu enegang med national tysk regulering. Farvestoffer skal testes og registreres Tyskland vil nu opføre alle tilladte farvestoffer i fødevareemballage på en liste, der udelukkende indeholder farvestoffer, som er uskadelige for forbrugerne. Opgaven med at fastsætte farligheden af et farvestof bliver placeret hos German Federal Institute for Risk Assessment (Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR)). Fabrikanter vil herefter kun få tilladelse til at anvende de farvestoffer som BfR har godkendt som uskadelige. Hvis et farvestof ikke er opført på listen, vil det kun blive tilladt i fødevareemballage, hvis kontaminering ikke kan påvises i selve fødevaren (sporingsgrænse 0,01 mg/kg). CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske) vil blive forbudt, og det samme gælder for nano-stoffer, da deres sundhedseffekt er uklar. Implementering er undervejs Arbejdet med de nationale regler er allerede undervejs. På nuværende tidspunkt rådfører ministeren for forbrugerbeskyttelse sig med miljøministeren og finansministeren. Efterfølgende vil det blive behandlet sammen med regionerne ( Länder ) og de berørte virksomheder. Jahberg, H Deutscher Alleingang bei Lebensmittelverpackungen. Artikel fra i Der Tagesspiegel, Berlin.

20 ML Forbedret kvalitet af slagge fra forbrænding Et nyt studie fra den tyske miljøstyrelse undersøger mulighederne for forbedret genanvendelse af metal fra forbrændingsslagge. Studiet konkluderer, at nye forbrændingsteknikker har potentiale til at forbedre metalindvinding, men at dette medfører en afvejning med hensyn til større ressourceanvendelse af metaller og dårligere kvalitet af slagge til genanvendelse. Potentiale for at udsortere mere metal fra slaggen Mængden af slagge fra affaldsforbrændingsanlæg og RDF-anlæg (RDF-refuse derived fuels) i Tyskland udgjorde ca. 5,2 millioner ton i Af denne mængde var der ca. 8 % metal, som blev udsorteret til genanvendelse, ca. 10 % blev deponeret, 75 % blev nyttiggjort til vejbyggeri eller på deponeringsanlæg og 7 % blev nyttiggjort til andre formål. I studiet er den eksisterende standardteknologi med magnetisk og hvirvelstrøms-separation sammenlignet med en forbedret metode, hvor der yderligere er inkluderet en våd separation. Derudover er der sammenlignet med andre nye integrerede forbrændingsteknikker (Syncom, Syncom-Plus, Plasma-smelteovne) til at forbedre slagge behandlingen. Resultaterne viser, at den eksisterende standardteknologi giver tilfredsstillende resultater af slaggekvalitet og høj udsortering af metaller. Udsorteringen af ikke-jernholdige metaller kan forbedres ved yderligere efterbehandling af slagge med hvirvelstrøm eller induktionsudskillere. Hvis alle eksisterende forbrændingsanlæg i Tyskland anvendte en forbedret teknik til separation af metal, kunne yderligere ca tons kobber og aluminium udsorteres til genanvendelse årligt, hvilket svarer til energibesparelser på MWh for at producere den samme mængde fra primære råmaterialer. Slaggekvalitet vs. metalkvantitet Jo finere slagge, jo mere metal (især ikke jernholdige metaller) kan der udvindes fra slaggen. Ikke desto mindre er de nye forbrændingsteknikker ikke nødvendigvis bedre selvom de kan udvinde mere metal end standardteknikkerne. Dette skyldes afvejningen mellem yderligere udvinding af (ikke jernholdige) metaller, energibalancen mellem disse teknikker og den resulterende reducerede kvalitet af den resterende slagge. De betydelige mængder af fine mineralske korn, reducerer de fysiske egenskaber af slaggen og påvirker dens udvaskningspotentiale. Ændringer i udvaskningspotentialet påvirker anvendeligheden af slagge til formål som vejkonstruktion, og den må derfor deponeres. Endvidere kræver nogle teknikker større mængder ressourcer (f.eks. vand og metaller). Rapporten understreger ud fra et ressource- og energi perspektiv, at den ekstra udvinding af ikkejernholdige metaller fra slaggen er ønskelig, men anfører samtidigt, at potentielle forbedringer gennem anvendelse af nyere forbrændingsteknologier, skal holdes op imod øgede klimapåvirkninger og forringet slaggekvalitet.

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Rapport på projekt SAGA madaffald

Rapport på projekt SAGA madaffald Rapport på projekt SAGA madaffald Udført af for ejerkommunerne Haderslev, Vejen, Kolding og Tønder. I perioden 01. november 2012 28. februar 2013 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætninger... 3 Fakta...

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen

Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik. 24.April 2014. Stig Yding Sørensen Nye forretningsmuligheder i elektronikaffald? Projektoverblik 24.April 2014 Stig Yding Sørensen Teknologisk Institut http://rately.com/questions/tech-blue-birdsculpture-bird-sculpture-jay-gatsby-lasvegas-crow-with-snowy-white-owlsculpture-which-bird-sculpture-foryou-509945e2843f9c2c8f009997

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Tildelingsordningen (WEEE/BAT)

Tildelingsordningen (WEEE/BAT) December 2014 Tildelingsordningen (WEEE/BAT) DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens regler

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet?

Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? Bæredygtige hospitaler - hva med affaldet? v/henrik Wejdling, DAKOFA 24. februar 2011 Sygehuse for 40 mia. DKK Er for ressourcer for langt over det halve Ressourcer, som skal forvaltes bæredygtigt Så start

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013

Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplan for 2012-2013 Svendborg Kraftvarme A/S Virksomhedsplan for 202-203 Forord Nærværende dokument er den første virksomhedsplan for Svendborg Kraftvarme A/S. Virksomhedsplanen er udarbejdet det af selskabets direktion og

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr

Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr Jord & Affald J.nr. MST-768-00023 Ref. mocar December 2008 Producentansvar for affald af elektrisk og elektronisk udstyr Miljøstyrelsen gennemfører en særlig tilsynsindsats over for producenter og importører

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR www.dstchemicals.com Pure Performance Et helstøbt koncept som bygger på grundig forberedelse, fra problemafdækning over løsning til after-sales. Vores

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendte materiale vedr. ovennævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen Dok.nr: 48758 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 17. januar 2011 HØRINGSSVAR JOURNALNUMMER MST 7759-00121 Miljøstyrelsen har med brev af 16. december 2010 anmodet om høringsparternes kommentarer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

RFID teknologi og detailhandlen

RFID teknologi og detailhandlen RFID teknologi og detailhandlen Banebrydende pilotprojekter kan være løftestangen, der sætter nye standarder for effektivisering af forsyningskæden i detailhandlen i de kommende år. v/finn Zoëga, Chefkonsulent,

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere