Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Affald generelt Europa Madaffald på dagsordenen i EU Organis Affald Europa RFID-teknologi vinder

Transkript

1 Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Affald generelt Europa Madaffald på dagsordenen i EU Organis Affald Europa RFID-teknologi vinder frem i affaldssektoren Affald generelt Tyskland Succes med affaldssortering i etageejendomme Genanvendelse Verden Overblik over europæiske genanvendelsespolitikker Genanvendelse Europa Potentiale i lossepladsgas som bilbrændstof Deponering Sverige Forbehandling øger biogasudbytte Organisk affald Sverige Reparation af elektronik betaler sig Affaldsforebyggelse Europa WEEE-indsamling sætter nye rekorder Producentansvar Europa Lange udsigter til genanvendt PP i fødevareemballage Emballage Storbritannien Kæmpe affaldsreduktion på Taiwan Affaldsforebyggelse Kina Meget madaffald i engelske fængsler Organisk affald Storbritannien Franske cykelstier belægges med glasaffald Genanvendelse Frankrig Stofbleer klarer sig bedst i australsk LCA-studie Livscyklusanalyser Australien Tyskland vil forbyde farvestoffer i fødevareemballager Produktpolitik Tyskland Forbedret kvalitet af slagge fra forbrænding Genanvendelse Tyskland 13 strategier for ressourceeffektivitet Ressource-effektivitet Storbritannien Eksplosiv vækst i tysk genanvendelsesindustri Økonomi og affald Tyskland Grænseværdier for nye POP-stoffer på vej Farligt affald Europa Overskydende forbrændingskapacitet i Tyskland Forbrænding Tyskland

2 Miljøagenturet ønsker mere fokus på forbrugsmønstre Forbruget af ressourcer og affaldsmængderne fra den europæiske økonomi stiger fortsat. Mens der kan observeres en relativ afkobling fra den økonomiske vækst, er en absolut afkobling ikke lige om hjørnet. På trods af markante forbedringer i europæisk affaldsbehandling vurderer Det Europæiske Miljøagentur, at lovgivningen fokuserer for meget på end-of-pipe og for lidt på de bagvedliggende forbrugsmønstre, der forårsager et voksende ressourceforbrug og øget affaldsgenerering. SOER 2010 tager pulsen på miljøets tilstand Det Europæiske Miljøagentur har netop udsendt sin store miljøtilstandsrapport SOER 2010, som beskriver miljøets tilstand i Europa indenfor 13 forskellige områder. En delrapport er dedikeret til området Materielle ressourcer og affald, og indeholder en stor mængde statistik over forbrug og handel med ressourcer indenfor EU sammenholdt med den økonomiske udvikling. Den sætter også fokus på generering, behandling og handel med affald, ligeledes sammenholdt med den økonomiske udvikling. Endeligt indeholder delrapporten en opsummering af en række politikker, der overordnet set har til formål at forbedre ressourceeffektiviteten i EU. Stadigt flere ressourcer importeres EU har den højeste netto-import af ressourcer pr. person i verden % af EU s forbrugte ressourcer importeres fra lande udenfor EU. Denne værdi dækker over store variationer, når de enkelte ressourcer betragtes. Andelen af importerede energiressourcer fx steget uafbrudt siden EU importerer i dag hhv. 45, 60 og 80 % af sit forbrug af naturgas, kul og olie. Derudover importerer EU 100% af sit forbrug af en række såkaldte hi-tech -metaller, som spiller en vigtig rolle i infrastrukturen til udnyttelse af fornybare energikilder, bl.a. i form af f.eks. solceller, vindmøller og batterier til elbiler. EU s eksport af materielle ressourcer er dog også vokset de sidste år. I perioden 1999 til 2008 er eksporten af materialer steget fra 397 mio. ton til 536 mio. ton. Denne stigning på 35 % svarer nogenlunde til den forholdsmæssige stigning i import (fra 1340 mio. ton til 1798 mio. ton). Set i absolutte mængder, er der dog en tydelig tendens imod højere og højere netto-import. Store interne forskelle på ressourceforbrug Denne stigende tendens i ressource netto-import afspejler til dels en stigning i EU's ressourceforbrug, idet det direkte materialeforbrug (DMC) pr. indbygger i EU27 er vokset 5 % fra 2000 til Det betyder, at hver indbygger i gennemsnit står for et materialeforbrug på 16,5 tons pr. år. Denne værdi er fire gange så stor som i Afrika og tre gange så stor som i Asien, men dog kun halvt så stor som i USA, Canada og Australien. Gennemsnittet dækker desuden over store variationer EU27 landende imellem. DMC pr. indbygger i Irland var 53 tons i 2007, mens tallet var 5,4 tons for Malta. DMC pr. indbygger har dog holdt sig nogenlunde konstant for EU15 (de gamle EU-lande) i perioden, mens EU12 (de nye EU lande) alene tegner for en stigning på 34 %. Dette forklares som resultat af store infrastrukturprojekter og et byggeboom, som startede i slutningen af 1990 erne og intensiveredes, da de pågældende lande blev medlemmer af EU. Nye EU-lande kun halvt så ressourceproduktive som gamle Når DMC sammenholdes med den økonomiske udvikling er billedet også meget forskelligt for

3 EU15 og EU12. Hvor der for EU15 er sket en klar afkobling mellem DMC og økonomisk vækst er dette ikke sket i samme grad for EU12. Mens EU15-landene har øget sin ressourceproduktivitet jævnt over de sidste tre årtier, så har EU12-landenes ressourceproduktivitet siden 1999 ligget stabilt på et niveau, der er ca. halvdelen af EU15-landenes, dvs. ca. 600 USD/ton kontra ca USD/ton DMC). Affaldsgenering på 6 ton pr. indbygger Sammenholdt med DMC er den gennemsnitlige affaldsgenerering pr. indbygger i EU27 omtrent 6 tons. Differencen mellem denne værdi og DMC kan forklares ved, at en stor mængde materialer akkumuleres i økonomien, fx i form af infrastruktur. Den totale affaldsgenerering er kun steget svagt siden 1999 med omtrent samme rate som befolkningstilvæksten. Størstedelen af de 6 ton udgøres af bygge- & anlægsaffald samt mineaffald, mens municipalaffald (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration) kun udgør 8 % af totalen. Municipalaffald tegnede sig i 2008 for 524 kg pr. indbygger i EU27. Gennemsnittet dækker dog over store variationer landene imellem og Danmark indtager en førsteplads med ca. 800 kg affald pr. person i Til sammenligning producerede en gennemsnitlig albaner under 250 kg affald i Det skal dog nævnes, at direkte sammenligning mellem landene ofte ikke er mulig pga. forskellige i metoder til dataindsamling og definitioner. Mere farligt affald Affaldets miljøpåvirkning afhænger af mængderne af genereret affald, dets indbyggede egenskaber og af hvordan det behandles. Sammensætningen af den svagt stigende mængde affald i EU27 har ikke ændret sig markant de sidste 10 år. En undtagelse er farligt affald, som er vokset med 15 % siden 1997, hvilket er markant mere end den overordnede stigning på 2 %. Det bemærkes også i rapporten, at denne stigning ville have været endnu højere, hvis den voksende mængde af elektroniske produkter, der importeres til EU27 rent faktisk var blevet produceret i EU27. Klare forbedringer i affaldsbehandling Hvad angår affaldsbehandling er der sket store fremskridt. Der ses en overordnet tendens til, at det affald, der tidligere blev deponeret i højere og højere grad går til genanvendelse og forbrænding med energiudnyttelse, hvilket harmonerer med prioriteringen i affaldshierarkiet. Overordnet set deponeres omtrent halvdelen af affaldet i EU27 dog stadigt. Hvad angår municipalaffald er billedet bedre. I 1990 blev hhv. 74 %, 12 % og 13 % af affaldet i EU27 deponeret, forbrændt og genanvendt (inkl. kompostering). Disse tal ændrede sig i 2008 til 40 %, 21 % og 40 %. Fokus på bionedbrydeligt affald, bygge- og anlægsaffald og emballageaffald EU har særligt fokus på reduceringen af deponeret bionedbrydeligt affald, da dette bl.a. medfører alvorlige metanudslip til atmosfæren. Målet for 2016 er, at samtlige EU-lande har reduceret deres deponering af bionedbrydeligt materiale svarende til 35 % af det genererede bionedbrydelige materiale i Dette mål levede otte lande allerede op til i 2006, heriblandt Danmark. Et andet fokusområde er genanvendelse og nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald. Her eksisterer et stort forbedringspotentiale, fordi affaldsfraktionen tegner sig for en tredjedel af den totale affaldsgenerering mens kun 7 % af de nye materialer til bygge- og anlægssektoren består af genanvendt materiale. EU har sat sig det mål, at 70 % af den ikke-farlige del af fraktionen i 2020 skal genanvendes eller nyttiggøres.

4 Emballageaffald udgør et område, hvor både EU-lovgivning og national lovgivning har øget genanvendelsen markant. I 2007 blev 59 % af alt emballageaffald genanvendt og 14 % sendt til energiudnyttelse. Genanvendelsen af papir og pap er højest, mens den er lavest for plast. Dette er en vigtig detalje, da anvendelsen af plast til emballage bliver mere og mere udbredt. For meget fokus på end-of-pipe I sin gennemgang af de relevante EU-politikker på affalds- og ressourceområdet konkluderer Miljøagenturet, at der fokuseres for meget på end-of-pipe-løsninger, som forsøger at reducere miljøpåvirkningen fra det voksende ressourceforbrug og deraf stigende affaldsmængder med tekniske løsninger. Dette vil ofte resultere i en relativ afkobling mellem miljøpåvirkning og økonomisk vækst, men ikke i en absolut afkobling, hvor ressourceinput og affaldsmængder rent faktisk mindskes. Det konkluderes, at der er for lidt fokus på de bagvedliggende forbrugsmønstre, som forårsager væksten i ressourceforbrug og affaldsgenerering. Kazmierczyk, P., Reichel, A. 2010: The European Environment - State and Outlook 2010 report no. 5: Material Resources and waste. The European Environmental Agency AB Madaffald på dagsordenen i EU Forebyggelse af madaffald er højt på dagsorden i EU og en række medlemslande, men datagrundlaget for mængderne af madaffald er meget sparsomme, viser en ny rapport fra Kommissionen. På trods af de usikre data har forebyggelse af madaffald under alle omstændigheder et stort potentiale i at reducere drivhusgasudledningerne. Datamanglen er stor Kommissionens studie kortlægger de eksisterende data for madaffald lige fra produktionsleddet til husholdningernes skraldespand. Madaffald i primær produktion (landbruget) er dog ikke medtaget i studiet. Madaffald omfatter både spiseligt og ikke spiseligt madaffald. I dag findes der ikke data, der giver et troværdigt billede af de samlede mængder madaffald i EU. De eksisterende data er spredte og mangelfulde, både for de forskellige sektorer og for de forskellige lande. Baseret på disse mangelfulde data fra EUROSTAT og nationale data estimerer rapporten mængden af madaffald til ca. 89 mio. ton madaffald pr. år i EU, svarende til ca.179 kg pr. indbygger. Denne mængde fordeler sig med ca. 35 mio. ton i produktionen, ca. 38 mio. ton i husholdningerne, ca. 4 mio. ton i engros og detailhandlen og ca. 12 mio. ton i storkøkkener. Det skal bemærkes, at det usikkert, hvor stor en del af affaldet fra produktionen, som er biprodukter, da definitionerne er meget uklare. Den miljømæssige effekt af madaffald For at vurdere den miljømæssige effekt af affaldsforebyggelse er det nødvendigt at kende den miljømæssige effekt af madaffaldet, ikke kun i affaldsfasen, men gennem hele livscyklus. Rapporten har gennemgået forskellige studier og de miljøeffekter, som der typisk er regnet på. Den mest typiske er drivhusgas-emissionen og denne er anvendt i studiet. Mængden af madaffald, der

5 groft er estimeret til 89 mio. ton pr. år i EU, giver gennem hele fødevarernes livscyklus anledning til en drivhusgasudledning på 170 mio. tons CO2. Dette svarer næsten til Hollands drivhusgasudledning i 2008 eller til ca. 3 % af EU27 totale udledning af drivhusgasser i Årsagerne til madaffald Årsagerne til madaffald antages at være de samme i produktionen, engros/detailhandlen og i storkøkkener i hele Europa. Hvad husholdningerne angår kan der være større forskelle mellem landene. Studiet har primært anvendt undersøgelser fra Storbritannien. For hver sektor nævnes de vigtigste årsager til madaffald. I produktionen skyldes meget affald, at det er uundgåeligt som ben og knogler. En anden årsag kan være fejlproduktioner. I engros- og detailhandlen er årsagerne bl.a. dårlig lagerstyring, ineffektivitet i varekæden, opbevaringsforhold i butik. I storkøkkener er det bl.a. for store portionsstørrelser, dårlig planlægning og manglende opmærksomhed, der er årsagen til madaffald. I husholdningerne viser især engelske undersøgelser, at madaffald skyldes en lang række faktorer såsom manglende opmærksomhed og viden, dårlig planlægning, usikkerhed om holdbarhedsmærkning og dårlig opbevaring. Mere madaffald med nuværende politik På trods af det dårlige datagrundlag forsøger studiet at fremskrive mængderne af madaffald i Fremskrivning medfører 40 % mere madaffald i 2020 baseret på befolkningsvækst, disponibel indkomst og effekt af eksisterende politiske tiltag Forebyggelsesinitiativer i Europa Studiet har også set på over 100 initiativer til at forebygge madaffald Det er svært finde effekter af initiativerne, da mange lige er blevet igangsat og gennemførte initiativer ikke er blevet evalueret. Studiet peger som andre studier på, at en pakke af forskellige forebyggelses initiativer har den bedste effekt. Forslag til politiske initiativer Studiet foreslår fem forskellige politiske initiativer som kan tages for at handle i forhold til madaffald, og anbefaler at prioritere tre af disse. For det første bør der indføres krav om rapportering af data om madaffald i EU. Manglen på data er et stort problem og det er nødvendigt at gøre noget for at få data i alle EU-lande. Hvis kravet skal medtages under EU s statistikforordning, vil det tage flere år før det bliver et krav. Et forslag om at fastsætte mål for forebyggelse af madaffald har derfor lange udsigter. Omkostningerne til at rapportere data vurderes som små, mens omkostninger til at karakterisere affald skønnes at variere fra i Irland til i Danmark. Det andet forslag er at ændre EU s regulering for holdbarhedsmærkning af fødevarer ( mindst holdbar til, bedst før ). Således at mærkningen af fødevarers holdbarhed standardiseres og forenkles. I Storbritannien vurderes det, at ca. 20 % af det spiselige madaffald, der smides i skraldespanden, skyldes forbrugernes forvirring og manglende kendskab til holdbarhedsmærkningen. En ændring af mærkningsdirektivet er for nylig blevet forhandlet i Ministerrådet og behandles nu i EU-parlamentet. Men dette involverer ikke en ændring, så mulighederne for madspild begrænses. Det må derfor forventes, at en ny ændring vil tage tid. Det tredje forslag er, at medlemslandende udfører målrettede informationskampagner især overfor husholdninger. Resultater fra den engelske Love Food, Hate Waste -kampagne har vist at 3 % af

6 det spiselige affald kan forebygges. En tilsvarende kampagne vil dog koste ca. 20 mio. på EU niveau. EU-Kommissionen foreslår at støtte medlemslandene ved kan oprette et system for informationsudveksling, hvor landene kan dele deres erfaringer med kampagner. EU 2010: Preparatory study on food waste across EU27. BJK RFID-teknologi vinder frem i affaldssektoren Anvendelse af RFID-tags breder sig med lynets hast indenfor alle sektorer, herunder også affaldssektoren. Teknologien giver mange muligheder, men hvad sker der, når produkter med RFID-tags skal affaldsbehandles? Det giver et tysk studie svaret på. RFID vinder stor udbredelse Anvendelsen af Radio Frekvens Identifikation (RFID) er vokset hurtigt i de seneste år. RFID tags findes i mange variationer; integreret i plastfilm, indstøbt, monteret eller fæstnet til objekter ved hjælp af klæbemidler. For at lette lagring af data og transmission, indeholder de også betydelige mængder metaller, såsom kobber, sølv, aluminium og nikkel. RFID-teknologien har især været anvendt til identifikation af objekter og indenfor logistik til sporing og til at lette håndtering af forsyningskæden, såvel som til overvågning af lagerbeholdninger. Anvendelse af RFID tags er også blevet mere og mere interessant indenfor affaldshåndtering. Tags for milliarder i affaldsstrømmen Den massive anvendelse af RFID-tags indenfor forbrugerprodukter har hurtigt ført til en stigning i mængden af disse små elektroniske komponenter i affaldsstrømmene. Deres lille størrelse og store udbredelse og deres indhold af metaller, gør det nærmest umuligt at genanvende eller nyttiggøre metallet. I Tyskland vurderes det, at 86 mio. RFID-tags bliver bortskaffet via restaffald årligt. Indenfor de næste 12 år forventes det, at mængden af tags i brug vi stige til over 23 mia. En mængde, der svarer til et tab af metaller til en værdi af 40 mio. om året, hvis der ikke findes en løsning, hvor metallet genanvendes. Mindre problemer i forbrændings og genanvendelsesprocesser Et andet aspekt er de potentielle følger, som RFID-komponenter kan have for genanvendelse af de produkter, som de er knyttet til, eller som de er en integreret del af. Et tysk studie har undersøgt dette og fundet, at problemet er relativt lille og at intelligente løsninger til, hvordan man udstyrer produkter med RFID-komponenten, kan muliggøre adskillelse og minimere problemerne. Ved genanvendelse af glas kan nogle af komponenterne fra RFID-tags forårsage mindre kvalitetsmæssige problemer og korrosionsproblemer i smelteovnen. Med hensyn til genanvendelse af papir, pap og plast, er der kun få bekymringer og håndtering af RFID-komponenter virker enkel på dette område. Endvidere forventes der kun en let stigning i metalindholdet i slagge fra termisk behandling. Potentialer for optimeret affaldshåndtering RFID-løsninger varsler dog ikke kun problemer for affaldshåndteringen. Teknologien kan også

7 anvendes til at opnå en mere effektiv affaldshåndtering. RFID-tags kan fx anvendes til identifikation af affaldsspande og som hjælp til fordeling af affaldsmængder og kvalitet. Derudover kan det anvendes overfor affaldsproducenter til implementering af forurener betaler -princippet via pay-as-you-throw. Identifikation af affaldsspande har også stor betydning for overvågning af affaldsindsamling og for at indhente data til optimering af indsamling og dirigering af renovationsvogne. Indtil videre er ca. 15 mio. affaldsspande allerede udstyret med RFID-chips til dette formål i Tyskland. Antallet af skraldespande med chips er tredoblet på et årti og over halvdelen af det indsamlede affald fra Tysklands husholdninger er udstyret med RFIDidentifikation. Nyt EU-studie igangsat RFID anvendes også til håndtering af materialestrømme. Anvendelse af RFID på produkter medfører et stort potentiale for at opbevare information om produkternes materialekompleksitet og til automatisk at genfinde disse detaljer til genanvendelseshåndtering og effektive udskillelsesprocesser, når disse produkter er blevet til affald og passerer gennem sorteringsanlæg. EU-Kommissionen har anerkendt den enorme vækst for RFID på markedet såvel som ovennævnte potentialer. For bedre at kunne forstå de konsekvenser, der kan opstå for materialeforbrug og genanvendelse, har EU-Kommissionen for nylig lanceret studiet RFID-Tags and the Recycling Industry. Study of IZT and EMPA for German Federal Environment Agency, 2009: Impact of RFID tags on waste management, Prognosis of potential impacts of a mass use of RFID-tags in the area of consumer products on the environment and waste management European Commission: Announcement of Study SMART 2010/0042; RFID Tags and the Recycling Industry INTECUS: Multi-client study "Die Erfolgsfaktoren der Zukunft - Chancen und Risiken von Ident- Systemen bei der Abfallsammlung", 2004 Study for British Glass, 2005: "RFID Tags Present Challenge to Glass Industry Study for CEPI, 2005: "Possible Issues Surrounding the Recycling of Boxes with RFID Tags Potthast, H. (BDE e.v.): Entwicklung und Standards für Sammlung und Transport von Abfällen. Fachtagung Informations- und Kommunikationsmanagement in Umwelt und Abfallwirtschaft, 2002 JR

8 Succes med affaldssortering i etageejendomme Et nyt engelsk studie af bedste praksis med affaldssortering i etageejendomme peger på gode fysiske rammer og personlig kommunikation som afgørende succesparametre. Sortering halter bagefter i etageejendomme Det er et velkendt fænomen, at der bliver frasorteret en markant mindre andel affald til genanvendelse i etageejendomme end i enfamiliehuse, og det gælder overalt i verden. Flere studier har dokumenteret, at de væsentligste årsager er mangel på opbevaringsplads - både i og udenfor lejlighederne - og at beboerne oplever sorteringen som ubekvem og mangler motivation. Urbanisering kræver løsninger Problemstillingen bliver ikke mindre relevant af, at der foregår en enorm urbanisering globalt set, hvilket medfører, at der opføres mange nye etageejendomme overalt i verden. SITA UK har stor erfaring med affaldsindsamling fra etageejendomme i England og mange andre lande. Denne erfaring er nu blevet samlet og præsenteret i et studie, som har til mål at udbrede bedste praksis for, hvordan indsamlingen af genanvendeligt affald fra etageejendomme kan øges. Studiet er bygget op omkring fire casestudier fra USA (New York City), Canada (Toronto), Holland (Haag) og Italien (Salerno). Stor forskel på byerne Casene repræsenterer fire meget forskellige byer med forskellige beboersammensætninger, affaldssammensætninger, affaldssystemer og initiativer til at øge indsamlingen af genanvendeligt affald. Der er også stor forskel på genanvendelsesprocenten i de enkelte cases. Dårligst er den i New York Citys lavindkomstområder, hvor det kun er 10 % af affaldet, som bliver indsamlet til genanvendelse. Bedst er den i Salerno, hvor genanvendelsesprocenten er så høj som 72 % i etageejendommene. En stor del af denne forskel kan forklares ved, at indbyggerne i Salerno s etageejendomme har mulighed for at frasortere deres organiske affald. Gode fysiske rammer og personlig kommunikation er vigtigt På trods af de forskellige omstændigheder er en række vigtige generelle forhold for øgningen af genanvendelsesprocenter blevet identificeret: De fysiske rammer er afgørende for sorteringen. Der skal være plads til genanvendelsescontainere. Det er vigtigt, at der ikke kun er placeret containere til restaffald, da genanvendelige fraktioner derved risikerer at blive smidt i disse. Det er også vigtigt at undgå one-size-fits-all løsninger og i stedet designe de fysiske rammer specifikt til den enkelte ejendom for fx at garantere passende kapacitet. Kommunikation er et andet centralt element. Denne har begrænset effekt, hvis den kun foregår via anonyme pjecer i postkasser. Det er vigtigt at få ejendommens nøglepersoner (fx ejere, viceværter og opsynsmænd) engageret i ordningen, da beboerne derved får sat et ansigt på ordningen og ved, hvem de kan henvende sig til med spørgsmål og kommentarer. I forhold til det økonomiske incitament konstaterer undersøgelsen, at ordninger, hvor affaldsgebyret blev sænket i takt med affaldssorteringen, havde en begrænset effekt. Dette skyldtes, at gode fysiske rammer og tilstrækkelig kommunikation ikke var til stede.

9 SITA UK 2010: Looking up International recycling experience for multi-occupancy households. SITA UK. AB Overblik over europæiske genanvendelsespolitikker 36 forskellige politiske instrumenter bliver brugt af de europæiske lande til at fremme genanvendelse. Ny rapport giver overblik over de forskellige politikker, der anvendes i de forskellige EU-lande. Analyser af syv affaldsstrømme En ny rapport fra The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production giver et samlet overblik over, hvilke instrumenter, som de europæiske lande anvender til at fremme genanvendelsen. Rapporten analyserer mere detaljeret syv affaldsstrømme: 1) Organisk municipalaffald (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration), 2) Total municipalaffald, 3) Bygge- og anlægsaffald, 4) Batterier og akkumulatorer, 5) Emballageaffald, 6) Elektronikaffald og 7) Bilaffald. Analysen er først og fremmest baseret på faktaark om affald, som Temacentret tidligere har udarbejdet om de enkelte lande. Mange fællestræk Rapporten konkluderer, at der anvendes forholdsvis standardiserede initiativer i form af producentansvar for tre af affaldstyperne, nemlig emballage-, elektronik- og bilaffald. Producentansvar vil fremover også være det styrende for batterier og akkumulatorer. På sidstnævnte område har initiativerne hidtil været præget af, at der først i 2006 blev fastsat genanvendelsesmål på europæisk plan. Det har betydet, at kun få lande har haft systematiske politikker til sikring af indsamling og genanvendelse af batterier. Først i 2008 blev der i EU indført mål for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, hvilket betyder, at ikke særligt mange lande har udviklet politikker på dette område. I lande, der har politikker for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, er krav til separat indsamling, forbud mod deponering eller skat på deponering hyppigt anvendte instrumenter. De samme instrumenter er også dem, der bliver anvendt til at fremme genanvendelse af organisk municipalaffald. Rapporten konstaterer, at der ikke har været mange politiske initiativer i forhold til at fremme brugen af de genanvendelige materialer, men der er tegn på en stigende interesse for området. The European Topic Centre on Sustainable Consumption and Production: Europe as a Recycling Society - Recycling policies for selected waste streams in EEA member countries CF

10 Potentiale i lossepladsgas som bilbrændstof Oprensning af gas fra lossepladser til transportbrændstof er et nyt og forholdsvis uafprøvet koncept. Elforbrug og tab af metan under oprensning medfører en ekstraomkostning på 0,20 DKK pr. kwh brændstof, men teknologien er under hastig udvikling, og der kan alligevel være et økonomisk potentiale i energiformen. Fokus på nye anvendelser af deponigas Med den stigende fokus på global opvarmning er metanemissioner fra deponier også kommet i søgelyset. Skønt det fra 2005 har været forbudt at deponere organisk affald i Sverige eksisterer der stadigt et højt antal deponier, som producerer metan. En del af den producerede metan opsamles i dag og udnyttes til forskellige formål. Afhængigt af de opsamlede mængder og deres renhed vil gassen ofte blive afbrændt direkte (flaring) uden energiudnyttelse eller udnyttet i varme- eller CHPanlæg. Et nyt svensk studie afdækker det tekniske og økonomiske potentiale i at udnytte gassen som brændstof i transportsektoren. Noget man ind til videre kun gør i England, Frankrig og USA på demonstrationsniveau. Investeringer kræver sikre prognoser I Sverige er det i dag kun 35 % af den dannede metan, der opsamles. Hvis opsamlingssystemet udvides, kan den opsamlede mængde holdes på det nuværende niveau over de næste 10 år, selvom metandannelsen må forventes at falde fremover på det enkelte deponi. Metandannelsen er dog stærkt afhængig af faktorer så som vandindhold og valg af topdækningsmateriale. Pålidelige prognoser er derfor nødvendige som baggrund for en eventuel investering i et udvidet opsamlingssystem og et system til oprensning af deponigas til transportbrændstof. Problemer med tab af metan ved oprensning Deponigas kan ikke anvendes direkte i en gasmotor, da dets indhold af nitrogen og kuldioxid samt urenheder såsom organiske siliciumforbindelser og halogenerede carbonhydrider er for højt. Urenhederne kan relativt simpelt fjernes via regenerativ adsorption med fx aktiv kul. Kuldioxid fjernes typisk ved PSA (Pressure Swing Adsorption), som også kan bruges til at fjerne kvælstof. En barriere er dog, at % af metanen typisk går tabt i processen, da kvælstof og metan har meget ensartet fysiske egenskaber. Dette tab samt elforbruget til oprensningsprocesserne, svarer til et energitab på % af energiindholdet i den opsamlede metan. Økonomisk potentiale kan være til stede Studiet identificerer en række vigtige parametre for de økonomiske konsekvenser af at oprense deponigas til transportbrændstof. Forskellen i markedspris på almindelig deponigas og gas som transportbrændstof (i form af komprimeret eller flydende gas) skal være høj nok til, at det kan betale sig at investere i oprensningsanlæg. Derudover skal metandannelsen i det pågældende deponi være høj nok og stabil over en årrække til at driftsomkostninger bliver tilpas lave. Det estimeres at meromkostningerne for at rense typisk deponigas bestående af 46 % metan fra et deponi, hvor der opsamles 750Nm3/time i dag er 0,20 DKK pr. kwh brændstof. Set i lyset af, at bedre oprensningsteknologier er under udvikling, konkluderes det, at der kan være økonomisk potentiale i energiformen.

11 Rylander H, Wiqvist W. RAPPORT U2010:12. Deponigas som fordonsbränsle. ISSN Avfall Sverige Utveckling AB Forbehandling øger biogasudbytte Biologiske affaldsfraktioner har ofte et højt indhold af lignocellulose og keratin. Dette nødvendiggør forskellig slags forbehandling. Et svensk forsøg med forskellige teknikker resulterede i 2 til 25 gange højere metanudbytter i forhold til udbyttet ved ingen forbehandling. Forbehandling vigtig for lignocellulose- og keratinholdig substrat En vigtig parameter for den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed af biogasanlæg er udbyttet af biogas, typisk givet ved Nm3 metan pr. ton tørstof-substrat. For at øge udbyttet er forskellige forbehandlingsteknologier taget i brug. Disse kan være mekaniske, kemiske og biologiske eller en kombination disse, og valget af specifik teknologi træffes typisk på baggrund af sammensætningen af substratet. Forbehandling er især en afgørende del af omdannelsesprocessen for substrat med højt indhold af lignocellulose og keratin, hvis molekylære struktur bevirker, at store dele af kulstoffet ikke er umiddelbart tilgængeligt for nedbrydende mikroorganismer. Et nyt svensk studie baseret på tests på pilotanlæg og laboratorieforsøg viser, hvordan forskellig forbehandling af denne type substrater kan øge udbyttet. Dampeksplosion er effektiv forbehandling af papiraffald Studiet viser bl.a., at dampeksplosion er en effektiv forbehandlingsteknik for papiraffald, hvor udbyttet steg med op til 100 % (fra 200 til 400 Nm3 pr. ton tørstof). Metoden er kombineret fysisk/kemisk og resulterer i en hydrolyse af substratet, der giver bedre adgang for de nedbrydende mikroorganismer. Ved brug af denne forbehandlingsmetode opnår substratet en høj temperatur, hvilket overflødiggør det ellers obligatoriske hygiejniseringstrin, som typisk sker ved at biomassen varmes op til en temperatur på minimum 55 C over en længere periode i nedbrydningstanken. Dette medfører, at energiomkostningerne til opvarmning faktisk er mindre ved denne type forbehandling end i situationen uden forbehandling. Ny metode mangedoblede udbytte for halm En nyere og mindre afprøvet forbehandlingsbehandlingsteknik involverer tilsætningen af opløsningsmidlet NMMO (N-methylmorpholine-N-oxide). Dette kemikalie anvendes kommercielt i papirindustrien, hvor det reducerer krystaldannelsen af cellulose ved at løsne fiberstrukturen op. Det anses desuden for at være miljøvenligt, da det kan udvindes efter processen og genbruges med op til 98 % effektivitet. Forbehandling med NMMO blev testet på granflis og halm og viste, at udbyttet kunne øges henholdsvis 25 og 6 gange i forhold til udbyttet uden forbehandling. Det gav mellem 87 og 95 % af det teoretisk mulige udbytte ved den længste forbehandlingstid (15 timer i batch-forsøg).

12 Forsøg med hønsefjer Ydermere resulterede forsøg med enzymatisk og kemisk forbehandling af hønsefjer (som indeholder meget keratin) i omkring dobbelt så højt metanudbytte (fra 200 Nm3 per ton tørstof til hhv. 450 og 360 Nm3 per ton tørstof). Den enzymatiske behandling er mest hensigtsmæssig og studiet konkluderer, at der er brug for mere forskning i anvendelsen af mikroorganismer (naturlige eller genmodificerede), som automatisk producerer keratinnedbrydende enzymer. Horváth I. S. et al. Förbehandlingsteknikers betydelse för ökat biogasutbyte. Waste Refinery. SP Sveriges Tekniska Forskningsinstitut. Projektnummer WR-12 AB Reparation af elektronik betaler sig Sony har haft svært ved at følge med efterspørgslen på deres PlayStation, og det har stillet nye krav til Sony s behandling af kundernes klagesager. Nu har Sony indført egentlige reparationer på de defekte dele i stedet for udelukkende at udskifte dele af den fejlmeldte maskine. Udskiftning af defekte dele klassisk respons på klage Centre for Remanufacturing and Reuse (CRR) i Storbritannien har med støtte fra den britiske miljøstyrelse udgivet en casebeskrivelse af, hvordan Sony har formået at introducere en lukketkredsløbs-operation i deres servicering af klagesager i Europa. Frem til år 2000 havde Sonys computerafdeling i Europa (SCEE) imødekommet klager fra kunder med defekte maskiner på traditionel vis. Den defekte maskine blev sendt til et servicecenter, hvor den blev adskilt, diagnosticeret, den defekte del udskiftet og samlet igen. Maskinen blev derefter sendt til et lager af reparerede maskiner. I mellemtiden havde kunden modtaget en ny maskine fra lageret af reparerede maskiner, så kunden ikke behøvede at vente på at den oprindelige maskine blev repareret. Denne operation krævede, at SCEE s serviceoperation altid havde rigelig adgang til de forskellige reservedele af komponenter, som typisk var skyld i en defekt. Salgssucces medførte behov for nytænkning Da PlayStation 2 blev udsendt på det europæiske marked i november 2000, var den første PlayStation allerede blevet solgt i over 74 mio. enheder på verdensplan. Den fortsatte efterspørgsel på den første PlayStation og den forventede efterspørgsel på PlayStation 2 havde Sony svært ved at imødekomme rent produktionsmæssigt. Det betød også, at der var udsigt til en begrænset adgang til reservedele for servicecentrene. Dette pressede SCEE til at tænke i nye baner. Derfor blev det undersøgt, hvorvidt det var muligt at gå over til i højere grad at reparere defekte komponenter helt ned på printpladeniveau i stedet for blot at udskifte dem. 250 defekte maskiner blev repareret i et pilotstudie med det resultat, at de efterfølgende ikke havde en højere andel af defekter, end det var tilfældet med maskiner, der havde fået de defekte dele udskiftet på klassisk vis.

13 Reparation er kommet for at blive hos Sony Den nye praksis med at reparere i stedet for at udskifte har i mange tilfælde vist sig at være økonomisk rentabel for Sony. Derfor bliver den i dag også brugt i stor udstrækning i serviceringen af klagesager over PlayStation 3. Casen er et godt eksempel på, at miljøtiltag som genbrug i et lukket-kredsløb godt kan være rentable for virksomheder, men at det også kan kræve en intern eller ekstern drivkraft for at omstillingen sker. King, A., Mayers, K., Barter, N. 2010: Closed-Loop Servicing of Sony PlayStation. Centre for Remanufacturing and Reuse (CRR) CRR 2010: Learning materials to illustrate SONY's PS2 remanufacturing programme AB WEEE-indsamling sætter nye rekorder På trods af et fald i salget af elektroniske produkter fra 2008 til 2009 har medlemmerne af WEEE Forum indsamlet 25 % mere elektronisk affald. Totalomkostningerne til indsamling og behandling er steget, mens omkostningerne pr. kg indsamlet og behandlet WEEE har været svagt faldende. 38 medlemsorganisationer i WEEE- Forum WEEE Forum er den største producentansvars-organisation for WEEE i EU og består af 38 medlemsorganisationer fra indsamlings- og genanvendelsesindustrien. De enkelte medlemsorganisationer har pligt til at oplyse: 1) Hvor stor en mængde elektronik deres producentmedlemmer har solgt på markedet, 2) Hvor meget WEEE, der er blevet indsamlet og 3) Hvad de økonomiske omkostninger ved indsamlingen har været. Disse oplysninger er nu blevet behandlet af WEEE Forum og offentliggjort som en række nøgletal for Mindre mængder solgt på markedet end i 2008 I 2009 solgte WEEE Forums medlemmer i alt tons elektronik. I 2008 var tallet tons. Det skønnes at medlemmernes markedsandel i de to år har været den samme. Årsagen til faldet tolkes som en kombination af den økonomiske recession og den teknologiske udvikling, som medfører at mange elektroniske produkter bliver mere kompakte og mindre materialeintensive. Mere WEEE indsamlet end i 2009 På trods af de mindre solgte mængder, er de indsamlede mængder i WEEE Forum gået op fra omkring 1,5 mio. ton i 2008 til 2 mio. ton i Medlemstallet af WEEE Forum er ikke vokset betydeligt mellem 2008 og 2009, så sammenholdt med de markedsførte mængder repræsenterer disse tal umiddelbart en kraftig stigning i salgs/indsamlingsratioen (29 % i 2008 sammenholdt med 47 % i 2009). Kæmpe forskel på indsamlingsratioer på tværs af WEEE-kategorier Det er dog vigtigt at huske på, at det, der sælges på markedet i løbet af et givent år, ikke er fysisk identisk med det, der indsamles det samme år. Mange elektroniske produkter har en levetid på adskillige år og forbrugere har en tendens til at beholde dem, selv efter de er gået i stykker

14 ( pulterkammereffekten ). Denne forskydning er tydelig når ratioen mellem solgte og indsamlede mængder for 2009 opgøres på enkelte WEEE-kategorier. Her er ratioen 179 % for skærme (ekskl. fjernsyn), hvilket klart afspejler, at de indsamlede skærme i højere grad er baseret på den ældre og tungere billedrørsteknologi, end de lette fladskærme, der sælges det samme år. I den anden ende af spektret findes kategorier som legetøj, elektrisk værktøj og medicinske apparater, som alle har en salgs/indsamlingsratio på under 10 %. Dette kan til dels tilskrives pulterkammereffekten, men formenligt også at små WEEE-genstande har en tendens til lettere at ende sammen med restaffaldet end større genstande (som skærme). Faldende omkostninger pr. ton WEEE Igennem de seneste år er de totale omkostninger ved indsamling og behandling af WEEE-affald i absolutte tal steget fra 381 mio. euro i 2008 til 476 mio. euro i Når dette sammenholdes med stigningen i de indsamlede mængder, ses dog en svagt faldende omkostning. Dette forklares med, at ikke-driftsrelaterede omkostninger som administration, information og forskning & udvikling er forblevet stort set uændret. WEEE Forum 2010: 2009 Key Figures - Key figures on quantities of electrical and electronic equipment put on the market, quantities of WEEE collected, and costs related to WEEE management. WEEE Forum European Association of Electric and Electronic Waste Take Back Systems AB Lange udsigter til genanvendt PP i fødevareemballage Plasttypen polypropylen anvendes i stor udstrækning til produktion af detailemballager. En ny engelsk undersøgelse viser, at polypropylen (PP) brugt til fødevareemballage kan genanvendes og indgå i ny produktion af fødevareemballage. Problemer med kvalitet betyder imidlertid, at implementering i praksis har lange udsigter. Stor interesse for genanvendelse af PP I Storbritannien er polypropylen den tredje mest udbredte plasttype i husholdningsaffaldet, og producenter og detailhandlen vil gerne kunne markedsføre sig med, at bruge genanvendt PP i emballage. Derfor har WRAP (Waste & Resources Action Programme) igangsat en undersøgelse, der ser på mulighederne for genanvendelse af PP. Øget genanvendelse af PP vil også reducere mængden af PP, som skal deponeres, samt erstatte produktion af nyt PP, hvilket vil have en positiv indflydelse på miljøet. EU-krav om fødevaresikkerhed Det er et europæisk lovkrav, at PP som genanvendes til fødevareemballage, skal være på en liste over stoffer, som anses for sikre. Den mest simple måde at sikre dette på er, at genanvende PP, der oprindeligt har været brugt til fødevareemballage. Kravet er, at minimum 99 % af den brugte PP skal stamme fra fødevareemballage. Det er derfor nødvendigt, at udvikle metoder til at udsortere PP fra fødevareemballage fra anden plast.

15 Især brugbart til tørre fødevarer I undersøgelsen blev PP fra fødevareemballage frasorteret anden plast ved håndkraft. Det var nødvendigt at benytte håndkraft for at opnå en tilstrækkelig sorteringskvalitet. Den genanvendte PP viste sig at have en beige farve og en svag lugt, hvilket kan være et problem i forhold til markedsføring. På trods af god udsortering af PP fra fødevareemballage viste resultaterne, at der fortsat sker en vis udsivning af stoffer fra det genanvendte PP. Dette kan skyldes sammenblanding af PP fra fødevareemballage og andet PP inden udsortering. Derfor anbefales det, at der kun benyttes op til 30 % genanvendt PP i fødevareemballage for våde og fedtholdige varer, mens en højere procentdel kan benyttes for tørre varer. Bliver i første omgang ikke godkendt til kommercielt brug Det forventes ikke, at et system med genanvendelse af PP vil blive implementeret umiddelbart, da udsortering af PP fra anden fødevareemballage er meget besværligt og ikke mindst på grund af de konstaterede problemer med udsivning af forurenende stoffer fra den genanvendte PP. Der er derfor en række udfordringer, som skal løses, inden et sådant system kan implementeres. Dette kræver udvikling af et effektivt og økonomisk rentabelt system, som kan separere fødevareemballage-pp fra alt andet PP, således at sikkerhedskravene overholdes. Der skal også være sikkerhed for, at forurenende stoffer bliver fjernet, således at gældende lovkrav overholdes og der opnås en acceptabel kvalitet i forhold til farve og lugt. Curry, D., Hilder, R., Morrish, L., Morton, R., Myles, N., Newman, C Scoping study into food grade polypropylene recycling final report. WRAP projekt MDP027 MR Kæmpe affaldsreduktion på Taiwan Taiwan har reduceret mængden af husholdningsaffald med 57 % fra 1997 til Taiwans Environmental Protection Administration (TEPA) har taget zero waste -visionen til sig og benytter sig af en lang række reguleringsværktøjer for at nå målene om affaldsreduktion. Høj reduktionsrate mellem 1997 og 2009 For at tackle problemet med stigende mængder affald har Taiwan både forbedret sit affaldshåndteringssystem og påbegyndt en politik til reduktion af affald. Ved hjælp af forskellige politiske tiltag har Taiwan opnået at reducere mængden af dagligt municipalaffald (affald fra husholdningerne og lignende affald fra andre kilder som fx service og administration) fra 1,14 kg pr. indbygger i 1997 til 0,5 kg i Derudover har de opnået en stigning i genanvendelsesraten fra 6 % i 1998 til 46 % i Det sidstnævnte er realiseret ved hjælp af obligatorisk genanvendelse af visse affaldsstrømme. Hurtig udvikling af affaldshåndtering Indtil 1984 eksisterede der ingen egentlig affaldshåndtering af municipalaffald i Taiwan. Størstedelen blev blot dumpet eller deponeret på anlæg uden passende miljømæssige og sanitære forhold. Som følge af omfattende forbedringer af affaldsbehandlingssystemet, var der i forbrændingsanlæg til husholdningsaffald i drift, der omdannede affald til elektricitet, med en total

16 håndteringskapacitet på ton pr. dag. Målsætninger for zero waste -politikken Udviklingen af affaldshåndteringssystemet blev yderligere forbedret ved implementeringen af zero waste-målsætninger, som er baseret på de mængder af municipalaffald, der blev indsamlet i Målet for reduktion er sat til henholdsvis 25 %, 40 % og 75 % i 2007, 2011 og Succesfulde tiltag har medført affaldsreduktion og forbedret genanvendelse Målene indenfor affaldsreduktion og genanvendelse bliver nået ved en kombination af forskellige tiltag såsom reduktion ved kilden, genbrug, genanvendelse og fremme af grønt forbrug. De vigtigste instrumenter til opnåelse af målene inkluderer fx forbud mod plastposer og restriktioner på overdreven indpakning og engangsservice samt restriktioner på produkter indeholdende kviksølv. Derudover blev der indført separat indsamling af køkkenaffald og genanvendeligt affald, et pay-asyou-throw -system og genanvendelsesordninger for emballage, batterier, dæk, smøremidler, elektroniske produkter og husholdningsprodukter. Harvey J. Houng, Chinese Taipei Report. Presentation at the OECD Global Forum on Environment: Sustainable Materials Management, October 2010, Mechelen, Belgium Soon-Ching Ho, Shou-Chien Lee, and Ying-Ying Lai, Zero Waste Policy for Municipal Solid Waste in Taiwan Taiwan Environmental Protection Administration s Home Page. MH Meget madaffald i engelske fængsler Engelske fængsler har en større mængde madaffald end andre offentlige institutioner. Det viser et nyt engelsk studie af mængderne af madaffald i offentlige institutioner og hvordan mængden kan reduceres og hvilke behandlingsmuligheder, der er for affaldet. Metoder til at bestemme mængder Der er ingen standardmetoder til at bestemme mængden af madaffald fra offentlige institutioner. I undersøgelsen blev der derfor anvendt tre forskellige metoder, der kan komplementere hinanden for at få et det bedst mulige skøn over mængden. Metode 1 tog udgangspunkt i en omfattende undersøgelse af erhvervsaffald i North West-regionen. Resultaterne blev overført til North Eastregionen baseret på antallet offentligt ansatte. Metode 2 tog udgangspunkt i nationale casestudier for fx skoler og universiteter og disse blev forsøgt overført til North East-regionen. Metode 3 bestod i at indsamle fire ton madaffald fra 23 institutioner i North East-regionen. De største mængder pr. måltid Indsamlingen af madaffald korrigeret med data fra de nationale casestudier viste, at fængslerne havde den største daglige mængde madaffald på 191 gram pr. person. Herefter fulgte universiteterne med 159 gram pr. person, skolernes primærklasser med 53 gram pr. person og

17 skolernes sekundærklasser med kun 13 gram pr. person.. Stor interesse i at gøre noget En spørgeskemaundersøgelse med 175 ledere af institutionerne viste, at der på de fleste institutioner foregår initiativer for at reducere madaffaldet, men der er interesse i at gøre meget mere. 54 % af institutionerne udsorterer ikke deres madaffald, men der er stor interesse for at gøre det. Mulighederne for at opføre et biogasanlæg til at behandle affaldet diskuteres også i rapporten. Men det vil kræve, at der leveres organisk affald fra andre sektorer for at få tilstrækkelige mængder. Pocook, R., D. Coss, P.Wells, l. Herbert 2010: A study of public sector food waste arisings and processing options within the North East region BJK Franske cykelstier belægges med glasaffald Finkornet glasaffald, der kan ikke omsmeltes på glasværker, bliver i Frankrig anvendt i produktion af belægninger til gang- og cykelstier. Løsningen er et resultat af et forskningssamarbejde mellem en fransk virksomhed og en offentlig institution. Finkornet glasaffald et problem De stærkt reaktive egenskaber for de finkornede dele af glasaffald udgør et problem for fremstillingen af nyt glas. Denne fraktion har derfor traditionelt ikke kunne genanvendes, hvilket har medført restaffald fra udsorteret glasemballage Samarbejde mellem forskningsinstitution og virksomhed Den franske virksomhed BRGM, det franske geoforskningsinstitut og Esportec er nu gået sammen om at løse udfordringen med glassets dårlige omsmeltningsegenskaber. Glassets reaktive egenskaber bliver i stedet forsøgt anvendt i fremstilling af glas-cement -belægninger til gang- og cykelstier og andre lignende anvendelser. Samarbejdet omfatter desuden etableringen af et laboratorium for udvikling af nye produkter i samarbejde mellem et vejkonstruktionsfirma og en lokal ingeniørskole. Produktion af glas cement Virksomheden ESPORTEC ECO-INDUSTRIEL omdanner den natriumkarbonatholdige glasfraktion til glas-cement og andre cementlignende materialer, som på grund af dets unikke karakteristika, sammenlignet med traditionel cement eller bindemidler, kan anvendes til mange formål, herunder belægninger. Det kommercielle produkt ENVERR PAQ er et færdig-miks til bygge- og anlægsarbejder eller landskabsarkitektur. Det er et naturligt udseende overfladelag, som indgår mere harmonisk i naturlige omgivelser end cement. Det endelige produkt er tilmed billigere end cement og fuldt ud genanvendeligt som aggregat. Særlige anvendelsesmuligheder inkluderer bymæssige områder (fortove, esplanader og gangstier i Paris), gang- og cykelstier og konvertering af gamle

18 jernbanespor til grønne gang- og cykelstier. ESPORTEC ECO-INDUSTRIEL 2010 Patent : Ground stabilization process, e.g. for forest, rural or cycle paths, comprises adding a hydraulic binder comprising industrial silicate glass and a basic reagent BL Stofbleer klarer sig bedst i australsk LCA-studie To et halvt års forbrug af bleer kan dækkes på mindst fire forskellige måder med vidt forskellige miljøprofiler. Et nyt australsk LCA-studie viser, at forbrugeren har flere muligheder for at påvirke miljøeffekten af bleerne. Bleer på fire måder En nyligt publiceret australsk livscyklusanalyse undersøger miljøpåvirkningen af bleer i fire forskellige systemer: 1) Engangsbleer, der smides ud som affald, 2) Engangsbleer, hvor afføring skylles ud i toilettet, inden bleen ender i skraldespanden, 3) Hjemmevaskede stofbleer og 4) Kommercielt vaskede stofbleer. Rapporten forsøger at undgå anvendelse af gennemsnitsdata og giver i stedet en række resultater i henhold til de beslutninger forbrugerne tager og bleernes karakteristika. Ved at følge rapportens anbefalinger, kan forbrugere foretage det miljømæssigt mest optimale valg. Baseret på australske forhold LCA en omhandler australske forhold, men sammenligner med globalt anvendt praksis. Sammenligningen af de fire systemer er baseret på fire indikatorer: 1) Vandforbrug, 2) Energiforbrug (vedvarende og ikke-vedvarende), 3) Affaldsgenerering (vægt) og 4) Arealudnyttelse. Med hensyn til vandforbrug er der taget højde for den mindre afstrømning af regnvand fra produktion af nåleskov (til engangsbleer) sammenholdt med etårige afgrøder. Dermed tilføjes et usikkerhedsmoment til resultaterne, men det gør dem også mere realistiske. Data stammer fra en kombination af australske undersøgelser og litteratur. Alle systemer er sammenlignet gennem 2,5 års anvendelse, hvilket er gennemsnitstiden for en babys anvendelse af bleer. Hjemmevaskede stofbleer er bedst på de fleste parametre Rapporten opstiller tre forskellige niveauer for brugen af bleer (antal skift per dag mm.), som beskriver scenarierne lav indflydelse, gennemsnitlig indflydelse og høj indflydelse. Disse opdelinger kalibreres af forbrugernes valg, såsom vask i koldt/varmt vand og type af vaskemaskine. Studiets gennemsnitsbetragtning viser, at hjemmevaskede stofbleer er bedst med hensyn til energiforbrug, fast affald og arealudnyttelse, mens engangsbleer, der smides ud som affald, er bedst når det kommer til vandforbrug. Potentiale for forbedring Samlet set viser rapporten, at hjemmevaskede stofbleer er den optimale løsning, hvis de vaskes i koldt vand i en effektiv vaskemaskine og efterfølgende hænges til tørre. De hjemmevaskede

19 stofbleer har også den fordel, at de giver forbrugeren mere kontrol over deres miljøpåvirkninger. Dette står i kontrast til de andre undersøgte systemer, hvor miljøforbedringspotentialerne primært befinder sig før brugsfasen af produktet. Engangsbleer kan forbedres ved at reducere vand- og energiforbruget under pulping, mens reduktionen af bomuldsforbruget er essentielt for forbedringen af kommercielt vaskede bleer. O Brien K., Olive R., Hsu Y. C., Morris L., Bell R., Kendall N Life Cycle Assessment: Reusable and Disposable Nappies in Australia. Environmental Engineering, School of Engineering, The University of Queensland, Brisbane, Australia. IB Tyskland vil forbyde farvestoffer i fødevareemballager Tyskland vil ikke længere vente på, at EU tager affære overfor skadelige farvestoffer i fødevareemballage. Ifølge den tyske avis Der Tagesspiegel vil ministeren for forbrugerbeskyttelse Ilse Aigner nu ensidigt regulere, hvilke farvestoffer, der må anvendes. Fødevarer bliver ofte kontamineret På nuværende tidspunkt anvender emballagevirksomheder i Tyskland ca forskellige farvestoffer, hvoraf kun 900 regnes for uproblematiske. Det er påvist, at fødevarekontaminering med disse farvestoffer igen og igen overstiger de tilladelige værdier. Det er dog ikke undersøgt, hvorvidt disse kontamineringer er giftige for mennesker. Tyskland har afventet en EU-løsning på problemet, men da EU-Kommissionen ikke har foretaget sig noget, går ministeren for forbrugerbeskyttelse nu enegang med national tysk regulering. Farvestoffer skal testes og registreres Tyskland vil nu opføre alle tilladte farvestoffer i fødevareemballage på en liste, der udelukkende indeholder farvestoffer, som er uskadelige for forbrugerne. Opgaven med at fastsætte farligheden af et farvestof bliver placeret hos German Federal Institute for Risk Assessment (Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR)). Fabrikanter vil herefter kun få tilladelse til at anvende de farvestoffer som BfR har godkendt som uskadelige. Hvis et farvestof ikke er opført på listen, vil det kun blive tilladt i fødevareemballage, hvis kontaminering ikke kan påvises i selve fødevaren (sporingsgrænse 0,01 mg/kg). CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske) vil blive forbudt, og det samme gælder for nano-stoffer, da deres sundhedseffekt er uklar. Implementering er undervejs Arbejdet med de nationale regler er allerede undervejs. På nuværende tidspunkt rådfører ministeren for forbrugerbeskyttelse sig med miljøministeren og finansministeren. Efterfølgende vil det blive behandlet sammen med regionerne ( Länder ) og de berørte virksomheder. Jahberg, H Deutscher Alleingang bei Lebensmittelverpackungen. Artikel fra i Der Tagesspiegel, Berlin.

20 ML Forbedret kvalitet af slagge fra forbrænding Et nyt studie fra den tyske miljøstyrelse undersøger mulighederne for forbedret genanvendelse af metal fra forbrændingsslagge. Studiet konkluderer, at nye forbrændingsteknikker har potentiale til at forbedre metalindvinding, men at dette medfører en afvejning med hensyn til større ressourceanvendelse af metaller og dårligere kvalitet af slagge til genanvendelse. Potentiale for at udsortere mere metal fra slaggen Mængden af slagge fra affaldsforbrændingsanlæg og RDF-anlæg (RDF-refuse derived fuels) i Tyskland udgjorde ca. 5,2 millioner ton i Af denne mængde var der ca. 8 % metal, som blev udsorteret til genanvendelse, ca. 10 % blev deponeret, 75 % blev nyttiggjort til vejbyggeri eller på deponeringsanlæg og 7 % blev nyttiggjort til andre formål. I studiet er den eksisterende standardteknologi med magnetisk og hvirvelstrøms-separation sammenlignet med en forbedret metode, hvor der yderligere er inkluderet en våd separation. Derudover er der sammenlignet med andre nye integrerede forbrændingsteknikker (Syncom, Syncom-Plus, Plasma-smelteovne) til at forbedre slagge behandlingen. Resultaterne viser, at den eksisterende standardteknologi giver tilfredsstillende resultater af slaggekvalitet og høj udsortering af metaller. Udsorteringen af ikke-jernholdige metaller kan forbedres ved yderligere efterbehandling af slagge med hvirvelstrøm eller induktionsudskillere. Hvis alle eksisterende forbrændingsanlæg i Tyskland anvendte en forbedret teknik til separation af metal, kunne yderligere ca tons kobber og aluminium udsorteres til genanvendelse årligt, hvilket svarer til energibesparelser på MWh for at producere den samme mængde fra primære råmaterialer. Slaggekvalitet vs. metalkvantitet Jo finere slagge, jo mere metal (især ikke jernholdige metaller) kan der udvindes fra slaggen. Ikke desto mindre er de nye forbrændingsteknikker ikke nødvendigvis bedre selvom de kan udvinde mere metal end standardteknikkerne. Dette skyldes afvejningen mellem yderligere udvinding af (ikke jernholdige) metaller, energibalancen mellem disse teknikker og den resulterende reducerede kvalitet af den resterende slagge. De betydelige mængder af fine mineralske korn, reducerer de fysiske egenskaber af slaggen og påvirker dens udvaskningspotentiale. Ændringer i udvaskningspotentialet påvirker anvendeligheden af slagge til formål som vejkonstruktion, og den må derfor deponeres. Endvidere kræver nogle teknikker større mængder ressourcer (f.eks. vand og metaller). Rapporten understreger ud fra et ressource- og energi perspektiv, at den ekstra udvinding af ikkejernholdige metaller fra slaggen er ønskelig, men anfører samtidigt, at potentielle forbedringer gennem anvendelse af nyere forbrændingsteknologier, skal holdes op imod øgede klimapåvirkninger og forringet slaggekvalitet.