Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet"

Transkript

1 Ole Løw, lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium Lærerens iagttagelse og fortolkning af læringsmiljøet Hvis man definerer situationer som virkelige, er de virkelige i deres konsekvenser. (William Isac Thomas). Forfatteren beskriver hvilke forskelle der er på lineær og cirkulær tænkning og hvilken betydning, det har for det inkluderende miljø. Samtidigt påpeger han, at vi i vist omfang selv er en del af det mønster vi iagttager og beskriver. Lad os starte med en skolehistorie om en elev, der går i 6. klasse på Lønneberg Skole. Vi kalder ham Emil. Han beskrives på følgende måde af klasselæreren: Emil er en stor og stærk dreng. Han går det meste af tiden med kasket og med bukserne hængende langt nede på hofterne. Han er hyppigt i konflikt og slåskamp med andre elever i frikvartererne. Han er en aggressiv dreng med et voldsomt temperament. Hans arbejdsindsats i timerne er svingende. Han giver ofte udtryk for at føle sig træt og uoplagt i timerne, hvilket formodentligt hænger sammen med hans store forbrug af videofilm og computerspil i de sene aftentimer. Emil passer sjældent sit hjemmearbejde til skolen. Han kommer vedholdende med indslag i timerne uopfordrede kommentarer og svar for at påkalde sig de andre elevers og måske også min opmærksomhed. Emil siges at drille. Jeg oplever, at han driller dem, som lader sig drille. Emils sidemand Karl tager sig ikke af det, og der bliver ikke noget ud af det. Men Ronja, hun bliver rigtig sur, og der opstår ofte konflikt dem imellem. Klasselæreren, som vi kalder Lone, synes at opleve Emil som en udfordrende dreng, som det er svært at håndtere i skolesituationen. Hun føler sig måske magtesløs og tænker nogen må gøre noget i forhold til Emil. 15

2 16 Ovenfor beskriver læreren sine problemer med Emil i første omgang med henvisning til hans personlige egenskaber. Emil karakteriseres som værende aggressiv og forstyrrende og som den, der forårsager de sociale konflikter. Hendes fortolkning sker her med henvisning til indre årsager (fx konstitutionelle forhold), hvilket vi skal vende tilbage til nedenfor. Beskrivelsen sker i anden omgang med henvisning til ydre årsager (fx familie- forhold), idet hans svingende arbejdsindsats og træthed forklares med hans medieforbrug i de sene aftentimer i hjemmet. Emil beskrives også som en evigt afbrydende elev, hvilket forklares med den for læreren indiskutable sandhed, at han søger opmærksomhed. Der henvises til en slags hverdagsteori (fx opmærksomheds- og grænsesøgende), der både kan basere sig på indre og ydre fortolkningsmodeller. I mødet med lærings- og adfærdsproblemer i skolen ligger det lige for at tænke, at problemet alene kan forklares ud fra den, som viser problemerne. Det konkluderes da også i en norsk undersøgelse, at lærerne er tilbøjelige til at se børns vanskeligheder i skolen som noget iboende det enkelte barn (Sandvin: 1998). Denne forkærlighed for indre årsager, dispositionsforklaringer, betegnes i psykologien som den fundamentale attributionsfejl. Denne fortolkningsteori (attributionsteori) Når lærerens fokus hovedsageligt rettes på eleven eller familien, står hun i fare for at placere sig uden for for de sociale relationer, hun er en del af. vender vi kort tilbage til i forbindelse med børns egen forståelse af vanskeligheder, de oplever at være i i skolen. 1 Det individorienterede perspektiv, der i al væsentlighed er forankret i medicinske og personlighedspsykologiske forklaringsmodeller, vil måske ofte være nødvendigt i arbejdet med skolevanskeligheder, men alene er det sjældent tilstrækkeligt og langt fra altid pædagogisk hensigtsmæssigt. Der er selvsagt også sammenhæng mellem elevens hjemmeforhold og andre ydre forhold, og deres situation i skolen. Men dette perspektiv er ligeledes sjældent tilstrækkeligt for at forstå og handle i forhold til de udfordringer, eleven møder i skolen (Damgaard: 2005, Hundeide: 2004 og Nielsen: 2004). Læreren beskriver Emil, som hun ser ham, men hendes forklaringsmodel siger ikke meget om, hvordan den beskrevne adfærd kan forandres til det ønskelige. Med hendes forståelsesramme rettes opmærksomheden væk fra det sociale samspil i skolen og hen mod individuelle mangler eller svagheder. Når lærerens fokus hovedsageligt rettes på eleven eller familien, står hun i fare for at placere sig uden for for de sociale relationer, hun er en del af. Eleven skal selvsagt være i centrum i den forstand, at læreren har blik for det særlige ved hvert enkelt barn. Men skal denne rettethed på individualiteten ikke resultere i individualisme og klientrettet

3 hed, må eleven også ses som del af et socialt samspil (Løw: 1997). Det kan i den sammenhæng være produktivt at inddrage den systemiske teori om gensidig forbundethed den såkaldte cirkulære epistemologi, der blandt andet indebærer, at alle hændelser i et socialt miljø påvirker hinanden gennem uafbrudte interaktionsmønstre 2. Vi er i den vestlige verden så at sige socialiserede til at tænke i lineære baner, altså i årsag-virkning-sammenhænge. Det er måske logisk nok i relation til en tingsverden. Hvis Emil for eksempel rører ved en varm kogeplade (årsag), vil han selvsagt brænde hånden (virkning). Der eksisterer et lineært årsagsforhold. Det falder os naturligt også at tænke i de baner, når vi skal forklare en given adfærd i socialt samspil. Men årsagsforholdene i den sociale verden er så komplekse, at de sjældent kan rummes i en årsagvirkning-logik. Alligevel vil mange automatisk anvende lineære tankevaner. Når vi ser hændelsen A gå forud for B falder det os lige for at udlede, at A er årsag til B. Vi slutter fra tidsmæssigt sammenfald til sammenhæng mellem årsag og virkning. Når menneskelig interaktion og kommunikation forstås som cirkulære processer indebærer det, at alle hændelser i et socialt miljø påvirker hinanden gennem uafbrudte interaktionsmønstre. Derfor kan én tolkning af årsagen til en problemsituation aldrig ophøjes til at være den eneste sande årsag ophøjes til forklaringen. Der er forskellige sandheder afhængig af, hvor observatøren begynder og afslutter sine observationer af et interaktionsmønster. Det, at interaktionen forstås som en cirkulær proces, indebærer, at alt, hvad der siges og gøres, er knyttet sammen uden nogen klar begyndelse eller afslutning. Vores handlinger påvirkes af omgivelserne samtidig med, at de selv påvirker omgivelserne. Her kan det være nyttigt at inddrage begrebet punktuering. Som nævnt har vi for vane at inddele social interaktion i sekvenser med en begyndelse og en slutning (en årsag og en virkning). En sådan subjektiv opdeling betegnede Bateson med begrebet punktuering. Det at punktuere er altså at foretage et nedslag i interaktionsprocessen og give det et navn: for eksempel (han er) aggressiv. Vi foretager sådanne opdelinger med den største selvfølgelighed og uden større opmærksomhed på opdelingens betydning for vores tolkning af den aktuelle situation. Men vore punktueringer er ofte forskellige, og derfor opfatter vi tit den samme konkrete situation forskelligt. Det er ikke nødvendigvis et problem, men vil ofte være det i konfliktsituationer. Uenigheder om, hvordan en sekvens af hændelser skal punktueres, ligger til grund for uendelig mange relationskampe (Watzlawick et.al: 1967, side 56 vores oversættelse). Men årsagsforholdene i den sociale verden er så komplekse, at de sjældent kan rummes i en årsagvirkning-logik. Lad os igen kort vendte tilbage til det 17

4 uddrag af en skolehistorie om Emil, som indledte dette afsnit. Her fortolkede læreren netop Emils påståede drillerier med henvisning til relation og kontekst. Hermed indsættes Emil i en cirkulær forståelsesramme, hvor begivenheder og handlinger ses som gensidigt forbundet. Social interaktion forstås som Det er en forpligtigende pædagogisk pointe, at den måde, vi definerer elevernes problemer på, i sig selv kan være en del af problemet. cirkulære processer, hvor det, der siges og gøres, er knyttet sammen uden nogen klar begyndelse eller afslutning. I stedet for at tænke at én handling er årsag til en anden, ses de forbundet på en sådan måde, at den anden lige så godt kan være årsagen til den første de er hinandens årsag. Denne tænkning kan medvirke til, at vi får blik for gensidigheden i klassens sociale liv. Det betyder blandt andet, at opmærksomheden forrykkes fra enkeltpersoner til sociale relationer, at opmærksomheden flyttes fra at finde årsagen og placere skylden til at undersøge, hvordan de eksisterende fastlåste mønstre skabes og opretholdes af de involverede aktører. Det kan åbne for forståelser, som muliggør nye handlemuligheder, der er befordrende for et inkluderende miljø. For den lærer eller pædagog, som vil tilegne sig en cirkulær tænkning, indebærer ovenstående blandt andet en ændring fra at vurdere for eksempel elevernes hensigter til at vurdere virkningen af deres handlinger, og derefter vurdere virkningerne af virkningen osv. Men hertil kommer, at de også skal være opmærksomme på, at de selv i en vis forstand er en del af det mønster, som de iagttager. Det forholder sig ikke sådan, at den cirkulære forståelsesramme skal erstatte den lineære. Man kan måske sige, de to forståelsesrammer udgør en helhed og en del. Den lineære tilgang kan være en nødvendig forudsætning for at kunne anlægge en cirkulær forståelse. Den lineære punktuering er ikke nødvendigvis forkert, men ofte utilstrækkelig fordi den alene beskriver dele af en større sammenhængende helhed. Det kan vise sig ganske nyttigt for et inkluderende perspektiv at kunne skifte mellem en del- og en helhedsorienteret forståelsesramme. Læreren har med hendes position et professionelt ansvar for hvilken forståelsesramme, hun sætter om livet i klassen. Den måde, hun definerer situationen på, afspejler hendes perspektiv og er afgørende for, hvordan hun handler. Det er den erkendelse, som blev spidsformuleret med det indledende citat. Thomas- teoremet (læresætningen) kunne omskrevet til vores kontekst lyde: Den måde, læreren definerer eleven på, kan i sin konsekvens blive til virkelighed. Det er en forpligtigende pædagogisk pointe, at den måde, vi definerer elevernes problemer på, i sig selv kan være en del af problemet. En inkluderende skole fordrer for mig at se derfor en analyserende og anerkendende skolekultur, der er mindre præget af negative og begrænsende elevbilleder end en definerende skolekultur. 18

5 Noter 1 Nærværende artikel er et uddrag af en artikel, som jeg har skrevet sammen med Elsebeth Jensen. Den kan læses i sin helhed i Alenkær, Rasmus (red., 2007). 2 Det systemiske perspektiv har jeg beskrevet nærmere i Løw (1997 & 2006) og Hermansen, Løw og Petersen (2004). specialpædagogik. Ole Løw er censornæstformand for specialpædagogik. Han er autoriseret psykolog og specialist & supervisor i pædagogisk psykologi og har klinisk psykologisk efteruddannelse. n Henvisninger Alenkær, Rasmus (red., 2007): Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund. Colnerud, G. og Granstöm, K. (1998): Respekt for lærere. Om læreres professionelle redskaber fagligt sprog og faglig etik. Forlaget Klim. Damsgaard, Hilde Larsen (2005): Med åbne øjne. Observation og håndtering af problemadfærd. Hans Reitzels forlag Hermansen, Mads, Løw, Ole & Petersen, Vibeke (2004): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Forlaget Alinea: 2005, 2. udg. Hundeide, Karsten (2004): Børns livsverden og sociokulturelle rammer. Akademisk forlag. Løw, Ole(1997): Lærerens klasserumsarbejde i systemisk perspektiv. I tidsskriftet Unge Pædagoger, nr. 1, side og nr. 2, side Løw, Ole (2006): Gensidig forbundethed i skolen. - Gensyn med professionelle relationelle & kommunikative kompetencer. In Ritchie, Tom (red.): Relationer i skolen. Billesø & Baltzer: 2006, side Løw, Ole & Jensen, Elsebeth (2007): Inkluderende læringsmiljø og relationer i klassen. In Alenkær, R. (red., 2007): Den inkluderende skole en grundbog. Frydenlund in print. Nielsen, Jørn (2004): Problemadfærd. Børns og unges udfordringer til fællesskabet. Hans Reitzels forlag. Sandvin, Johans. (1998): Velferdssamfundet i forandring. En drøftning av reformbestrebelserne på specialundervisningens område. In tidsskriftet Nordisk Pedagogik, vol. 18, nr. 3, side Watzlawick, P. et. al. (1967): Pragmatics of Human Communication: A Study Of Interactional Patterns, Pathologies and Paradoxes. New York: W.W. Norton. Ole Løw (www.loew.dk), Lektor ved JCVU, Århus Lærerseminarium, hvor han underviser i de pædagogiske fag og linjefaget 19

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Motivation og mestring

Motivation og mestring Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

Undervisningsprogram (2. juli 2012)

Undervisningsprogram (2. juli 2012) Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram (2. juli 2012) Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde FO1 Semester: Socialrådgiveruddannelsen,

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune':

Citat fra folderen 'Børn skal favnes i fællesskab Om inklusion i Furesø Kommune': Indhold Inkluderende læringsmiljøer i Furesø Kommune... 2 Hvad er PAF modellen?... 3 Hvorfor arbejde med PAF modellen?... 4 PAF mødet... 5 Tre forskellige perspektiver - tre forskellige vinkler... 6 PAF

Læs mere

OPVARMNING! Forår 2010

OPVARMNING! Forår 2010 OPVARMNING! (Konteksten) Er vor mentale eller psykologiske forståelsesramme [ ]. Den meningsbærende ramme, inden for hvilken vi opfatter og som hjælper os til at tolke det, vi Kortet er ikke terrænet Anerkendende

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel.

Cand. psych. Birgit Trembacz. Forfatter, specialist i psykoterapi og supervsior. Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør, Dk tel. TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby den 06.04.2012. Forfatter, specialist

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Konflikter i voksenundervisning

Konflikter i voksenundervisning Konflikter i voksenundervisning Mobber de? - eller er det en reel saglig, faglig kritik? Når deltagere ikke vil deltage i det arbejde, du sætter dem til. Når en deltager eller en gruppe af deltagere stiller

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010. Udarbejdet af: Christine 9c, Emil 9c, Morten 6.b, Caroline 6.a, Lilian Svart, Elna Jørgensen 1. Kortlægning jf. skema 2. Beskrivelse og vurdering af evt. undervisningsmiljøproblemer

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl

I kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl . I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse

Specialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Program for Specialundervisningstræf 2010

Program for Specialundervisningstræf 2010 Program for Specialundervisningstræf 2010 Onsdag d. 17/11 Kl. 10.00 Kl. 10.30 Kl. 11.00 Ankomst og morgenkaffe Velkomst og præsentation af programmet Koordinator på et specialcenter v/ Rikke Alber Jørgensen

Læs mere

K.E. Løgstrup (1956)

K.E. Løgstrup (1956) Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue

Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Hverdagslivstema i Spirens vuggestue Måltidet som en pædagogisk aktivitet. Beskriv vores praksis i forhold til hverdagslivstemaer. Hvad foregår der? Hvem bestemmer hvad? Hvilke regler er der? Fysiske rammer

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Børnefællesskaber og inklusion v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Dilemma i arbejdet I 25 år har vi nok tænkt, at vi har arbejdet med fællesskaber, men

Læs mere

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang

3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang 3 gange guld og så forhåbentlig guld en 4. gang Et 3-årigt uddannelsesforløb for skolens pædagogiske personale er afsluttet november 2008. I disse 3 år har personalet ud fra en anerkendende og ressourceorienteret

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

undervisning Anne Hellner, Birkebo

undervisning Anne Hellner, Birkebo undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter I eliteidrætten kan jeg iagttage en tendens til at individualisere

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

http://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen

http://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen Andy Højholdt http://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen Et ungeperspektiv Hvordan oplever unge med svag skoletilknytning de forebyggende indsatser og samarbejder mellem dem og de professionelle og mellem de professionelle?

Læs mere

Kerneopgaven, som styrende for arbejdet i den fælles skole

Kerneopgaven, som styrende for arbejdet i den fælles skole Kerneopgaven, som styrende for arbejdet i den fælles skole Landsmøde i Tænketank Danmark den fælles skole Fredag d. 2. oktober 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVEN HVOR KOM

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Social kapital & Den attraktive organisation

Social kapital & Den attraktive organisation Social kapital & Den attraktive organisation Dagens vigtigste budskaber Ledelsesmæssige udfordringer kan ikke løses med det der skabte dem - brug for nyt mindset for ledelse Ledelse handler om skabe resultater

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Faglighed og professionalisme

Faglighed og professionalisme Faglighed og professionalisme Vi er her, fordi vi er på arbejde! Vi udøver vores arbejde med faglig stolthed Vi stiller os til rådighed for konstruktive faglige drøftelser Vi forholder os undersøgende

Læs mere

Fra konflikt til kontakt

Fra konflikt til kontakt Fra konflikt til kontakt Om at vælge mellem et fokus på skyld og et fokus på behov Af Karin Sonne-Nijhoff Når vi står i en konflikt, står vi også over for et valg. Vi vælger nemlig selv, hvilket fokus

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

BILLAG 2: Storyboard, Level 1 BILLAG 1: Personas Annika, 10 Annika går i 3. klasse. Hun interesserer sig en del for heste, hvilket også kan ses i hendes fritidsaktiviteter, da hun går til ridning og bruger meget tid på, at læse hestebladet

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011

Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder. Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde Psykolog og forfatter Anne Linder Fredag d. 28.jan 2011 Vitalitet, engagement og pædagogisk relationsarbejde 1.Del Pædagogisk relationsarbejde Betydning

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere