Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 1 2014"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Den nye DGF-formand: Mere fokus på gassens rolle i samfundet

2 Gas Innovations Inspiring Clean Energy International Gas Union Research Conference september 2014 i Tivoli Congress Center København Vær med, når den globale gasverden mødes i København for at præsentere og diskutere den nye teknologi, der bliver nøglen til fremtidens gasmarked. REGISTRERING NU ÅBEN Nye energigasser og deres rolle Samspil mellem gas og VE Udnyttelse af gasinfrastrukturen Gas-to-power og Power-to-gas LNG-revolutionen Skifergas Læs mere og tilmeld dig IGRC2014 Newsletter på I regi af IGU og organiseret af Dansk Gasteknisk Center

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 1 februar årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Leder: Naturgas sikrer dansk topplacering Mere fokus på gassens rolle i samfundet Flere naturgasstik til privatkunder! Energiforbruget stiger igen Gasbranchen har en stor fremtid foran sig Grøn gas i naturgasnettet Bionaturgas til nordjyske gaskunder Invitation til Gastniske Dage Fra bar mark til bionaturgasfabrik EUDP-støtte til fem brintprojekter Brug for gassensorer ved ændret gaskvalitet Gas erstatter diesel til tung transport Grønt lys til biogasanlæg i Holsted Fjernvarme Fyn med i nyt biogasanlæg Enestående mulighed for dansk gasindustri Naturgas sikrer topplacering World Economic Forum (WEF) udsendte december 2013 en bemærkelsesværdig rappport, der rangordner de nationale energisystemer i en lang række lande verden over. WEF konstaterer indledningsvis, at den globale energiarkitektur er under omlægning i mere bæredygtig retning en omlægning, der foregår i et trekantet spændingsfelt med forsyningssikkerhed, økonomi og miljø i de tre hjørner. WEF har i denne anden udgave af The Global Energy Architecture Performance Index set på energisystemerne i 124 lande, og hvor de befinder sig i denne omlægningsproces. Status måles på 18 forskellige indikatorer. Danmark klarer sig ganske flot på de vigtigste hovedparametre. Først og fremmest kan vi glæde os over, at vi befinder os i den eksklusive klub af nettoenergieksportører, som udgør ca. 1/3 af landene. Det kan vi som bekendt bl.a. takke naturgassen for. I den samlede kombinerede rangorden ligger vi på en flot 6. plads efter Norge, New Zealand, Frankrig, Sverige og Schweiz lande, der enten har særlige meget vandkraft eller atomkraft, hvilket i følge WEF s målestok trækker i positiv retning. Vores bedste placering er på området Energy access & security, hvor vi kommer ind på en 3. plads blandt samtlige 124 lande, kun overgået af Norge og Canada. Og på området Economic Growth and Development ligger vi samlet set på en 4. plads og er dermed det højst placerede land i EU på dette felt. Måske overraskende for mange klarer vi os mindre godt på den tredje hovedparameter, nemlig Environmental sustainability, hvor vi lander på plads nr. 39. Forklaringen er, at atomkraft tæller med på den grønne side i WEF s opgørelser. Hvorledes skal man da tolke disse resultater for det danske energisystem, og kan man bruge dem til noget fremadrettet? Rapporten kan efter min mening generelt ses som et skulderklap til hovedlinjerne i dansk energipolitik. De fine placeringer skyldes vores snusfornuftige kombination af fossile brændsler, der sikrer økonomi og forsyningssikkerhed med en betydelig og voksende andel vedvarende energi, der begrænser vores CO 2 -emission. Gassystemet er både nu og på langt sigt fundamentet under danskernes energitryghed. Og fortsat klog anvendelse af gassystemet vil også fremover være grundlaget for en velfungerende energiforsyning og dermed en flot placering i kommende internationale sammenligninger. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Dansk Gas Forenings nye formand, direktør Peter A. Hodal i Energinet.dk s gasdivision i Ballerup Gasteknik nr

4 K o r t n y t EU suspenderer CO 2 -kvoter Europa-Parlamentet har godkendt et kompromisforslag om, at 900 millioner CO 2 -kvoter vil blive taget midlertidigt ud af markedet frem mod Beslutningen er afgørende for at sikre kvotemarkedets overlevelse. Det koster i dag under 40 kr. at udlede et ton CO 2. Kvotehandelssystemet giver derfor kun i meget ringe grad incitament til at investere i klimavenlige teknologier. Der er derfor ingen tvivl om, at systemet har behov for at blive reformeret, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Ny Åben Dør-ansøgning ESP Oil & Gas ApS har den 2. januar 2014 søgt Energistyrelsen om tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Åben Dør-området. Ansøgningen vedrører et område i den østlige del af Nordsøen. Proceduren for Åben Dør-området giver olieselskaberne mulighed for inden for den årlige åbningsperiode fra 2. januar til 30. september løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas. Ordningen omfatter alle ikke-koncessionsbelagte områder øst for 6 15 østlig længde, dvs. hele landområdet og offshoreområdet med undtagelse af den vestlige del af Nordsøen. 600 kræver biogasanlæg lukket Mere end 600 personer har skrevet under på en opfordring til Brønderslev kommune om at lukke biogasanlægget Krogenskær, skriver DR P4 Nordjylland. Formanden for teknisk udvalg i Brønderslev, Mikael Klitgaard, siger, at udvalget nu har anmeldt biogasanlægget til politiet for at overtræde lugtkravene. Dimensionering af hybridanlæg Dansk Energi inviterer 27. februar til en introduktion i anvendelse af et nyt beregningsværktøj for hybride forsyningsanlæg til større bygninger. Værktøjet omfatter både el-, varme- og gasdrevne varmepumper og kølemaskiner til forsyning af varme og køling med luft, jord og vand som kilde til varmepumpen. Ud fra et givet forbrug kan værktøjet foreslå en dimensionering af forsyningsanlægget m.v. Læs mere om projekt på Topkarakter til dansk energisystem Economic Forum har sammenlignet de nationale energisystemer. I to ud af tre kategorier indtager Danmark en førsteplads i EU, fortæller Energistyrelsen. Det danske energisystem får point for at skabe vækst og udvikling og for en meget høj forsyningssikkerhed. Der bliver hver dag arbejdet hårdt for, at vi har et energisystem i topklasse, som understøtter den økonomiske vækst og udvikling i Danmark. Og det må man bare konstatere, at vi har. To førstepladser ud af tre mulige i EU: Det kan vi være stolte af, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. World Economic Forum (WEF) offentliggjorde kort før jul sin årlige sammenligning af nationale energisystemer, Global Energy Architecture Index Vækst og forsyningssikkerhed WEF vurderer heri blandt andet energisystemernes bidrag til den økonomiske vækst og udvikling. I den kategori får Danmark en førsteplads. Den anden førsteplads får vi på grund af den høje forsyningssikkerhed og adgang til energi. I den tredje kategori, hvor WEF vurderer energisystemets miljø- og klimamæssige bæredygtighed, ligger Danmark på en 14. plads. Det giver en samlet tredjeplads i EU. Forklaringen på, at Danmark ligger lavt i den sidste kategori, skal bl.a. søges i, at WEF kategoriserer a-kraft og vedvarende energi ens i forhold til bæredygtighed. Den grønne omstilling Vi er i fuld gang med en grøn omstilling af det danske energisystem. Omstillingen sker samtidig med, at vi skaber vækst og arbejdspladser. Der er altså ikke en modsætning mellem at være et grønt land og et velstående land. Med topkaraktererne fra WEF bliver der sat yderligere fokus på Danmark, og vi skal bare være glade for, at vi som et lille land kan gå foran, siger Martin Lidegaard. På verdensplan indtager Danmark en sjetteplads på ranglisten. Det er to pladser højere end sidste år, hvor vi lå på en ottendeplads. Norge topper listen, blandt andet på grund af store mængder vandkraft og olie- og gassektorens bidrag til den samlede økonomi. New Zealand er på andenpladsen og Frankrig på en tredjeplads. Saltsagen ved Lille Thorup afgjort Den årelange strid mellem foreningen Fjordvenner og Energinet.dk om at udlede salt i Limfjorden fra gaslageret i Lille Thorup er slut. Tusind tons salt fra en af de syv kaverner er det seneste halvandet år blevet skyllet ud i fjorden for at vedligeholde gaslageret. Men de store mængder forurener fjorden, mener en række modstandere, som har kæmpet for at standse udledningen. Sagen har været længe undervejs, men nu er der sat et retsligt punktum: Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at yderligere udskylninger ikke kan igangsættes, medmindre en række krav er opfyldt. Både Energinet.dk og modstanderne mener, sagen er afgjort til deres fordel. Vi ser det her som en klar og lysende sejr. Miljø- og Naturklagenævnet stiller i afgørelsen nogle krav til Energinet, som vi er fuldstændig overbevist om, at de ikke kan leve op til, siger Sigvald Fihl, formand for Fjordvenner, til TV-MIDTVEST. Modsat siger gaslagerchef Leif Hansen fra Energinet.dk: Vi har nogle undersøgelser, der skal foretages, derefter forventer jeg, at vi kan fortsætte. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Den røde farve markerer de områder af den danske undergrund med alunskifer, der kan indeholde gas. De gule områder er uddelte licenser. Stort dansk skifergas-potentiale Skiferlagene i den danske undergrund indeholder lige så meget gas, som der er produceret fra Nordsøen de seneste 39 år. Det viser et nyt estimat, som er udarbejdet af eksperter fra de amerikanske geologiske undersøgelser, USGS, sammen med danske geologer fra GEUS. Geologerne har analyseret skifergaspotentialet i de specifikke danske geologiske forhold. Ifølge analysen indeholder de danske lag af alunskifer i alt 186 milliarder Nm 3 naturgas. Det svarer til alt det gas, der er produceret i Nordsøen fra 1972 til Ifølge eksperterne ligger de 119 milliarder Nm 3 i undergrunden offshore, mens 67 milliarder Nm 3 skal findes på land, primært på Sjælland, i Nordjylland og i et bælte, der løber skråt over Midtjylland. GEUS har leveret geologiske data, men de amerikanske specialister står bag selve estimatet. Det nye, og ifølge USGS langt mere præcise, estimat over det danske skifergaspotentiale er en markant nedskrivning i forhold til tidligere skrivebordsestimater. Eksperterne understreger, at der er tale om ressourcer, som det er teknisk muligt at indvinde. Det er ikke nogen garanti for, at det også økonomisk er rentabelt. Det vil formentlig kun være tilfældet med de forekomster, der kan findes på land. I Nordjylland og i Nordsjælland har franske Total sammen med statens Nordsøfonden fået licens til at efterforske mulige forekomster af naturgas. Den første efterforskningsboring ventes igangsat i Nordjylland i maj måned. Energisystemer i byerne skal integreres Med 44 mio. kroner i kassen fra Det Strategiske Forskningsråd skal professor Henrik Madsen fra Danmarks Tekniske Universitet de næste seks år lede og drive et nyt center ved navn Cities. Det skal udvikle it-løsninger til analyse, drift og udvikling af fuldt integrerede energisystemer i byerne, skriver Ingeniøren.dk. Centrets arbejde tager udgangspunkt i, at forskning i smart grids og integration af vedvarende energi hidtil ofte har været sektoropdelt. Derfor er Cities-projektets primære formål er at udvikle metoder til at sammenkoble de forskellige løsninger og energisystemer, el, gas, fjernvarme og biomasse. Det skal give grundlag for at nedsætte CO 2 -udslippet. DONG sælger hollandsk selskab DONG Energy har underskrevet en aftale om salg af sit hollandske handelsselskab, DONG Energy Sales B.V., til det hollandske energiselskab Eneco, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Hverken DONG Energy eller Eneco ønsker at oplyse, hvor meget handelsselskabet er solgt for. Handlens gennemførelse er fortsat betinget af visse forbehold, som blandt andet de hollandske myndigheders fusionskontrol og godkendelse. Salget ændrer ikke DONG Energys fokus på Holland som en del af koncernens centrale markeder med aktiviteter inden for blandt andet havvindmøller og udskibning af LNG gennem terminalen i Rotterdam, oplyser selskabet i en koncernmeddelelse. DONG Energy Sales B.V. sælger elektricitet og gas til privatog erhvervs-kunder. Mindre afhængighed af russisk gas Russiske Gazprom ser ud til at have tabt slaget om at levere naturgas til Vesteuropa gennem en sydlig korridor, efter at industrigruppen bag udbygningen af Shah Deniz-gasfeltet i det Kaspiske Hav har truffet en endelig beslutning om at udbygge feltet. Beslutningen betyder, at års planlægning og forhandling om en gigantisk rørledning gennem Georgien, Tyrkiet, Grækenland og Albanien til Italien nu bliver realiseret og fra 2019 skal levere 10 mia. kubikmeter gas til Europa om året samt seks mia. kubikmeter til Tyrkiet. Gazprom har selv store planer om en knap km lang sydlig gaskorridor kaldet South Stream, som årligt vil kunne levere 63 mia. kubikmeter russisk gas til Central- og Sydeuropa. Ny energikilde fundet i Grønland Forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har fundet markante tegn på gashydrat i Diskobugten, skriver Ingeniøren. 1 liter gashydrat kan indeholde så meget som 163 liter gas. Gashydrat har struktur som is og kan brænde. Derfor kendes gashydrat, eller metanhydrat, også som fire ice. Indvinding af gassen ligger dog ikke lige for, for selv om teknologien til det i princippet er udviklet, er en egentlig produktion endnu for dyr. Gasteknik nr. nr

6 D e n v a r m e s t o l Af Jens Utoft, Gasteknik Mere fokus på gassens rolle i samfundet Dansk Gas Forening har fortsat en vigtig rolle som platform for både dansk og international vidensdeling, mener den nye formand, Peter A. Hodal. Det kom langt fra som nogen overraskelse, da den 56-årige drifts- og anlægsdirektør i Energinet.dk s gasdivision, Peter A. Hodal, blev valgt som ny formand for Dansk Gas Forening på foreningens årsmøde i København i november. Efter fire år som næstformand og hele ti år i bestyrelsen var han godt rustet til opgaven. Strengt taget skulle jeg jo have taget over allerede for to år siden, men heldigvis havde Ole Albæk Pedersen ikke noget imod at fortsætte på posten, indtil jeg som daværende formand for Dansk Gasteknisk Center havde været med til at få ansat en ny direktør som afløser for Peter I. Hinstrup, siger Peter Hodal. Gasteknik har sat den nye formand stævne for at høre om hans visioner for den forening, han har været medlem af, stort set siden han kom ind i gasbranchen for 28 år siden, da han blev ansat i det daværende DONG. Det sker på hans hjemmebane i Energinet.dk s nye domicil i Ballerup på ca kvm., som blev færdigt til indflytning i efteråret 2011 og nu er tilholdssted for hovedparten af gasdivisionen. Ingen revolutioner i vente Generelt er Peter Hodal godt tilfreds med den måde, Dansk Gas Forening har udviklet sig gennem de senere år en udvikling, han også selv har haft en del af ansvaret for. Han ser derfor heller ikke behov for de store revolutioner i den måde, foreningen fungerer. Tidligere var DGF et rent teknisk forum. Nu er foreningen mere blevet et fagpolitisk forum i takt med den udvikling, der er sket i gasbranchen, hvor en række andre faggrupper end ingeniører og teknikere er blevet repræsenteret. Jeg synes også, det har været et fremskridt, at vi har fået samlet flere enkeltstående tekniske kurser til de Gastekniske Dage. De er blevet en succes, og det er også ved at ske med årsmøderne, som er gjort mindre tekniske. Årsmøderne skal have et energipolitisk indhold og være spændende og engagerende. Det synes jeg, er ved at lykkes, siger Peter Hodal. Det er allerede nu besluttet, at årsmødet og Årets Gaskonference også i 2014 skal finde sted i København. Med den placering er det lettere at få fat i beslutningstagere og andre travle og kompetente folk, både som deltagere og til at holde indlæg. Vidensdeling er vigtig Ifølge Peter Hodal er vidensdeling mellem foreningens medlemmer fortsat Dansk Gas Forenings vigtigste opgave, som det har været tilfældet, siden foreningen blev stiftet i Selvfølgelig vil vi da gerne være flere medlemmer, men heldigvis er medlemstallet fortsat tilpas stort til, at der kan gennemføres fornuftige aktiviteter, herunder udgives et fagblad, der distribueres i eksemplarer og bliver læst af mange, mener Peter Hodal. Han ser helst, at bladet fortsat udkommer på papir en del år frem i tiden. Jeg kan godt lide at tage det i hånden. Det er en anden oplevelse end at skulle læse det på en computer, mener DGF-formanden. Han glæder sig i øvrigt over, at bortset fra producenterne er alle interessenter i gasbranchen involveret i DGF s bestyrelse. Internationalt samarbejde DGF er som medlem af IGU også adgangen til international vidensdeling og samarbejde. Selv er Peter Hodal med i den IGU-komite, der beskæftiger sig med gastransmission. Uanset at vi er et lille land, kan vi deltage på lige fod med de store lande, og det er der heldigvis mange, der benytter sig af, siger Peter Hodal. At Dansk Gas Forening har en ganske betydelig anseelse i IGU, fremgår af, at foreningen til efteråret har fået tildelt rollen som vært for den internationale forskningskonference IGRC. Desværre har liberaliseringen af gasmarkedet betydet, at de kommercielle selskaber nu holder kortene tættere til kroppen. Det synes Peter Hodal er ærgerligt, og derfor vil han gerne opfordre til et tættere samarbejde, både i Danmark og internationalt. 6 Gasteknik nr

7 D e n v a r m e s t o l Interviewet med Dansk Gas Forenings nye formand Peter Hodal blev som traditionen byder til med assistance fra formanden for Gastekniks redaktionsudvalg, vicedirektør Jan K. Jensen, DGC. Fokus på gassens rolle Peter Hodal finder det vigtigt at holde fast i Dansk Gas Forening som en forening af personlige medlemmer. Det forhindrer ikke foreningen i at fokusere på gassens rolle i samfundet. Det gælder ikke bare naturgassens rolle, men energigas i det hele taget, herunder biogas og andre VE-gasser, som nu ser ud til at få en mere markant rolle i det fremtidige gassystem. Her er det vigtigt, at DGF kan samarbejde med andre aktører i energibranchen. Således holdes en af sessionerne på dette års Gastekniske Dage i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas. Biogas har været med til at gøre gassen mere synlig som en vigtig del af det energimix, der skal bringe os frem til en fossilfri fremtid, mener Peter Hodal. Det kræver store investeringer, hvis biogassen skal få en betydende rolle på det danske gasmarked. Derfor finder Peter Hodal det også meget positivt, at både gasselskaberne og Energinet.dk har engageret sig i at udvikle og finde nye anvendelsesmuligheder for biogassen, bl.a. til transport. Faktisk har vi i Energinet.dk netop leaset to Mercedes-gasbiler som puljebil, fortæller Peter Hodal. Bedre forsyningssikkerhed Peter Hodals eget firma, det statsejede Energinet.dk, sælger ikke gas, men faciliterer både naturgas og biogas ved at drive det overordnede gasnet og ved at administrere certifikatordningen for biogas, ligesom Energinet.dk siden juli 2013 har været eneejer af den danske gasbørs, Gaspoint Nordic A/S i Fredericia. Jeg er meget stolt over, at vi har fået en bedre forsyningssikkerhed for naturgas i Danmark og Sverige med etableringen af en stærkt forbedret forbindelse til Tyskland. Det har gjort vores gasmarked mere internationalt, at vi nu har mulighed for at handle gas i hele Europa, siger Peter Hodal. Gassen kan ikke undværes Ifølge Peter Hodal har gassystemet fortsat en fremtid i Danmark mange år frem både i form af naturgas og nye VE-gasser. Der er brug for gassen til både transport, til procesindustri og som backup i elsystemet, der i stadigt større omfang bliver baseret på vindkraft. Han beklager, at Danmark tilsyneladende ikke får adgang til naturgas via LNG, men i mindre skala kan det måske blive aktuelt til skibsfart og til tung transport. Foreløbigt ser det ikke ud til, at der kommer færre gaskunder. Men kan man opretholde en separat forening for gas i en mere integreret energiverden? Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Dels har den allerede overlevet i over 100 år, og dels fokuserer foreningen på en specialviden, som ikke kan bruges af så mange andre, siger den nye DGF-formand. Om Peter A. Hodal Drifts- og anlægsdirektør i Energinet.dk s gasdivision i siden 2012, divisionsdirektør Bestyrelsesformand i Baltic Gas Association siden oktober 2009 Bestyrelsesformand i Dansk Gasteknisk Center a/s januar nov nu næstformand Vicedirektør i Gastra A/S januar 2003 januar 2005 Ansat i DONG december 1985 januar 2003, senest som vicedirektør Før den tid tre år i Københavns Belysningsvæsens fjernvarmesektion Uddannelse: Maskiningeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi i Lyngby Født 1957 i Nordsjælland. Gasteknik nr

8 E n e r g i m a r k e d Sammenfattet af Jan K. Jensen, DGC a/s Flere naturgasstik til privatkunder! Naturgasselskaberne fik næsten nye kunder i 2013, men måtte samtidigt afgive 2.800, hvoraf de fleste valgte at få fjernvarme. Trods de høje afgifter er naturgasfyret ofte den billigste opvarmningskilde til private boliger. Naturgasselskaberne oplever derfor forsat fremgang for naturgas på privatkundemarkedet. Det viser en opgørelse, som Gasteknik har foretaget på grundlag af indberetninger fra naturgasselskaberne. I 2013 var nettotilgangen af naturgaskunder således ca. 1200, og sådan har udviklingen faktisk været i mange år. Det skyldes formentlig, at alternativerne enten er endnu dyrere eller mere besværlige. Men det er næppe derfor, at energiforskere og energipolitikere lige nu diskuterer, om naturgas alligevel bør have en afgørende plads i fremtidens energisystem. Heftig debat om biobrændsel Det er derimod brændslernes CO 2 -neutralitet, der diskuteres. Og et af de helt store spørgsmål er, hvorledes biobrændsler, som fx træpiller, skal beskattes i fremtiden. Netop beskatningen er en svær sag for politikerne. På den ene side vil man gerne give en belønning for at bruge biobrændsler, men på den anden side kan staten ikke undvære den skatteindtægt, som i dag kommer fra de fossile brændsler, herunder naturgas. Tvivlsom effekt af at udfase gas Diskussionen er yderlige tilspidset lige nu, fordi man i energiforliget fra 2012 allerede har besluttet både udfasningen af de fossile brændsler og beskatningen af biobrændsler, som dog endnu ikke er gennemført. Samtidigt diskuteres det i denne tid intensivt, om overgangen til biobrændsler i virkeligheden har den ønskede effekt på CO 2 - udledningen og klimaet. Diskussionen skyldes, at biobrændslers CO 2 -neutralitet skal ses over en vis tidsperiode, afhængig af hvorledes biobrændslerne er produceret. Hvis tidsperioden bliver alt for lang, er det måske bedre at fortsætte med naturgas, som her og nu blot udleder halvt så meget CO 2 per energimængde som fx træpiller? Naturgas er ofte billigst Selvom træpiller ikke er afgiftsbelagte, så vælger mange privatkunder dog stadig naturgas. Ikke alene er det nemt, men det er også i langt de fleste tilfælde det billigste (Se evt. artikel i Gasteknik nr. 4/2013). Nogle steder er fjernevarme i dag billigere end private naturgasfyr, men det kan ændre sig, når forsyningssikkerhedsafgiften indføres på biobrændsler (hvilket er politisk aftalt, men endnu ikke udmøntet). Geografiske forskelle Tabellen nederst på siden viser, at der i 2013 kom i alt 1189 nye naturgaskunder. Men det fremgår også, at tilgangen ikke er geografisk jævnt fordelt. Således er der nettotilgang hos både HMN Naturgas og Naturgas Fyn, mens der er tilbagegang hos DONG Energy. Udviklingen kan således være et vendepunkt for DONG Energy, som ellers har haft en fremgang i privatkundemarkedet de fire foregående år ( ) på i alt 1700 kunder. Der kan være flere årsager til de geografiske forskelle, men både lokale konkurrenceforhold til især fjernvarmeselskaber og markedsføringen af naturgassen spiller nok ind, selvom alle naturgasselskaber har kørt kampagner rettet mod boligejerne i Privatkunder HMN Naturgas DONG Energy Naturgas Fyn Hele landet Tilgang Afgang Nettotilgang Udviklingen i privatkundestik i Gasteknik nr

9 E n e r g i m a r k e d Energiforbruget stiger igen At fjernvarme er den største konkurrent lige nu, er der ikke tvivl om. Opgørelserne fra HMN Naturgas og DONG Energy viser, at 62 % af de kunder, der forlod naturgas i 2013, overgik til fjernevarme, mens resten valgte træpiller, varmepumper og andre opvarmningsformer, ligesom en del stik blot blev nedlagt. Olie- og elkunder vælger gas Langt de fleste nye naturkunder har tidligere haft oliefyr eller elvarme, men måske er det mest overraskende, at 20 % af de nye kunder hos HMN Naturgas og 13 % hos DONG Energy kom fra nybyggeri. Nybyggeri kan fortsat helt lovligt tilsluttes naturgas, når området allerede er udlagt til denne opvarmningskilde. Så selvom der p.t. er stor fokus på udfasning af fossile brændsler, og selvom der er en markant markedsføring af især fjernvarme, så har hr. og fru Danmark endnu ikke udskiftet naturgasfyret og det kan vise sig at være en ret fornuftig beslutning! Gasfyret hindrede tricktyveri En kvinde fra Hellerup var med det samme klar over, at der var tale om en tricktyv, da en mand en eftermiddag ringede på hendes dør, skriver Lokalavisen. Manden fortalte nemlig, at han skulle aflæse fjernvarmen, og det vidste husets frue var løgn, for huset er nemlig opvarmet med naturgas. Derfor fik han ikke lov til at komme ind. Det faktiske energiforbrug steg 3,2 % i 3. kvartal af 2013 sammenlignet med året før, viser en opgørelse fra Energistyrelsen. Korrigeret for brændselsforbrug ved udenrigshandel med el faldt energiforbruget med 0,2 %, mens den primære produktion af energi faldt med 10,1 %. Stigningen dækker over et fald i olieforbruget på 0,8 % og en stigning i naturgas- og kulforbruget på henholdsvis 0,9 % og 43,0 %. Samtidig steg forbruget af vedvarende energi i årets første ni måneder med 1,4 % sammenlignet med året før. Dette skyldes især en stigning i forbruget af biomasse på centrale værker. Markant lavere elimport Stigningen i kulforbruget skal ses i lyset af, at nettoimporten af el var 64,4 % lavere i de første tre kvartaler af 2013 end i 2012, hvor den store nettoimport af el mindskede behovet for brændsel til elproduktion. Kulforbruget i de første tre kvartaler af 2013 er således på samme niveau som i samme periode i er et mere sammenligneligt år end 2012, når det kommer til nettoimport af el. Korrigeret for nettoimport af el steg energiforbruget i de første tre kvartaler med 0,7 % sammenlignet med samme periode sidste år. Det skal ses i lyset af, at de første tre kvartaler i 2013 har været koldere sammenlignet med samme periode året før. Lavere olie- og gasproduktion Den primære energiproduktion er faldet med 10,1 % i 3. kvartal sammenlignet med samme periode året før. Dette skyldes primært et fald i naturgas- og råolieproduktion på henholdsvis 14,4 % og 8,1 %. I de første tre kvartaler har der været et fald på 11,6 %, drevet af et fald på 12,0 % for råolie og 20,5 % for naturgas. Derudover var der en stigning på 2,3 % i produktionen af vedvarende energi, hvilket især skyldes en stigning i produktion af biomasse, der efterfølgende er forbrugt på de centrale værker. Så mange penge bruger vi på varme Energitjenesten og Bolius har i september 2013 beregnet varmeudgiften pr. år for et typisk parcelhus på 150 m 2. Priserne (i parentes forbruget) er: Fjernvarme: kr. (18,1 MWh) ifølge Dansk Fjernvarme er gennemsnitsprisen i 2013 for et standardhus på 130 m 2 med årligt forbrug på 18,1 MWh kr. Træpillefyr: kr. (3.800 kg) Jordvarme: kr. (5.300 kwh) Luft til vand-varmepumpe: kr. (6.900 kwh) Nyt naturgasfyr: kr. (1.700 m 3 ) Nyt oliefyr: kr. (1.858 liter) Gl. oliefyr: kr. (2.100 liter) Den lavere kwh-pris på jordvarme og varmepumpe skyldes en lavere elafgift ved forbrug over kwh/ år, hvis du bruger el til opvarmning. Gasteknik nr

10 G a s p r o f i l Af Jens Utoft Gasteknik Gasbranchen har en stor fremtid foran sig Dansk Gasteknisk Centers nye adm. direktør, Thea Larsen, ser gode muligheder for udvikling og øget internationalt samarbejde. Indtil 29. august sidste år var det nok de færreste i gasbranchen, der havde hørt om Thea Larsen. Derfor vakte det en vis opsigt, da den daværende formand for Dansk Gasteknisk Centers bestyrelse, Peter A. Hodal, denne dag kunne oplyse, at den 48-årige civilingeniør var udpeget til at afløse Peter I. Hinstrup som ny administrerende direktør i Dansk Gasteknisk Center a/s. Men Thea Larsen blev ikke valgt for et dybtgående kendskab til forholdene i gasbranchen. Det findes i forvejen blandt centrets øvrige 32 medarbejdere. Til gengæld havde hun de seneste ti år demonstreret sine evner til ledelse og forretningsudvikling som adm. direktør for virksomheden Rovsing Dynamics, der sidste år blev solgt til det amerikanske firma GP Strategies. Som medlem af bestyrelsen for EUDP var hun dog stødt på DGC s navn og arbejdsområder ved behandling af ansøgninger om støtte til flere udviklings- og demonstrationsprojekter især i forbindelse med etableringen af Greenlab. Selv om hun fortsat er medlem af EUDP-bestyrelsen, kommer det ikke DGC til gode som følge af de skrappe habilitetsregler, der følges. Kommerciel baggrund Jeg kommer med en kommerciel, international baggrund og har altid arbejdet der, hvor teknikken møder markedet. Mit fokus har været at få tingene leveret og at få dem til at fungere. Min opgave er først og fremmest at lede butikken og helst være lidt foran udviklingen, siger Thea Larsen. Fra sit seneste job kendte hun noget til offshore-sektoren, og dermed gasudvinding, men ikke til distribution og anvendelse. På den måde var hun en outsider. Jeg har altid arbejdet med højteknologi, men har lært meget af EUDP-arbejdet, der har givet en stor viden om små virksomheder, mens de stadig er lovende. Den nye gas-dagsorden Thea Larsen ser det som sin vigtigste opgave at være med til at positionere DGC i den nye dagsorden for gassen i Danmark. Det er min opfattelse, at der nu er fokus på gasanvendelse og på, hvordan vi bedst muligt bruger den infrastruktur, vi har, i omstillingen til en fossilfri fremtid. Energidagsordenen ændres ikke fra den ene dag til den anden. Naturgas er en vigtig del af vores energiforsyning frem til 2020, hvor tingene efterhånden er klarlagt. Derfor vil vores fokus nu være på den næste periode fra Målene er beskrevet, men vejen er stadig ganske uklar. DGC har en meget vigtig rolle med at få defineret nye anvendelsesområder for gas og ikke mindst samspillet mellem energisystemer, som står mit hjerte meget nært. Jeg mener, at DGC er godt klædt på til at gøre det muligt. Alle tiltag kræver ny teknologi, men især dokumentation for, at tingene fungerer. Industri og indbyggere skal fortsat have den energi og varme, der er brug for. Vi skal ikke lave lobbyvirksomhed for gassen, men vi kan lave faktabaserede analyser, som andre så kan bruge. Vi har også deltaget i Energistyrelsens analysearbejde, fastslår Thea Larsen. Spændende branche Den nye DGC-direktør synes, at gasbranchen har været meget spændende at træde ind i, og at energi både er vigtigt og meget spændende at arbejde med. Hun tror på, at fremtidens energiforsyning vil være baseret på både vind, sol og gas. Gas har et potentiale, som man ikke snakker så meget om. Naturgas slås ofte sammen med olie, men der er store forskelle. Olie er velegnet til decentrale formål i små enheder. Gas kræver systemer til distribution og er velegnet at anvende i samspil med andre energiformer. Gas til transport er et stigende område. Det er ganske vist ikke ny teknologi, men DGC kan skaffe dokumentation og vidensopsamling fra andre lande. Det er en meget væsentlig del af vores arbejde, for der er en stor verden udenfor, siger Thea Larsen. Internationalt samarbejde DGC er med i flere internationale organisationer, bl.a. GERG (mest udviklingsprojekter) og Marcogaz 10 Gasteknik nr

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling

Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2013. Mere gas fra Nordsøen?

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2013. Mere gas fra Nordsøen? Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 6 2013 Mere gas fra Nordsøen? International Gas Union Research Conference 17.-19. september 2014 i Tivoli Congress Center, København Sidste frist for indsendelse

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere