Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen

Transkript

1 Magt & Etik Udarbejdet af Nanna Hvidthøft Jørgensen Pædagoguddannelsen Slagelse University College Sjælland 2. praktikperiode Praktiksted: Autisme Center Vestsjælland - team 8 Vejleder: Grete Jensen

2 Af hele den sollyse verden ønsker jeg blot en havebænk med en kat, der soler sig Der vil jeg sidde med et lille brev på brystet Et eneste lille brev sådan ser min drøm ud Edith Södergran, 1916

3 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Problemformulering side 2 Metode side 2 Emneafgrænsning side 2 Autisme Center Vestsjælland og Team 8 side 3 Beskrivelse af Caroline side 4 De 4 magtbegreber side 5 Definition af livskvalitet side 6 Når den positive magt øger livskvaliteten side 8 Konklusion side 11 Litteraturliste side 12

4 Indledning Harmoni, glæde, samspil og stærke relationer er alt sammen noget de fleste mennesker forbinder med et godt liv og et liv med stor livskvalitet. De fleste mennesker er altså i stand til at sætte ord på, hvad der gør livet værdifuldt for dem. Men der findes også dem, der ikke selv er i stand til en sådan definition af deres eget liv. Dem, hvis stemme er for svag eller ikke-eksisterende. Her er det især, at vi som pædagoger blandt andet i arbejdet med mennesker med autisme og Aspergers Syndrom kommer til at spille en rolle. Både hvad omhandler livskvalitet, men også det at skabe så normale livsbetingelser som overhovedet muligt. Et led i denne indsats kom med Serviceloven fra En lov, der gav handicappede et solidt fundament for at leve en værdig tilværelse 1. Og en værdig tilværelse må siges at være en, hvor livskvaliteten er det altafgørende element. Her er de vigtige nøgleord: selvbestemmelse, medbestemmelse, omsorg, respekt, værdighed og ligeværd. Det er altså enormt vigtigt, at vi som pædagoger hele tiden er os bevidste om indsigten i vores medmennesker og deres behov. Det er vigtigt, at vi har en evne til at huske på individualiteten i mennesket og her at vide, at ingen er ens. Med dette kommer så den svære refleksion over, hvornår det menneske vi står overfor og arbejder for at hjælpe er i besiddelse af en høj livskvalitet og hvornår han eller hun ikke er det. Og samtidig også en konstant refleksion over, hvornår vi har ret til at vælge til og fra for dem og hvornår vi ikke har. Og her kan der så blive tale om et etisk dilemma, da det eller de valg, der træffes unægtelig vil indebære et fravalg af andre lige så gyldige og værdifulde muligheder. Det bliver derfor en svær balancegang, når man både skal respektere sit medmenneskes ret til netop selvbestemmelse samtidig med at man som pædagog skal være opmærksom på, hvad personen formår og ikke formår 2. Samtidig kan man spørge sig selv om vi som pædagoger overhovedet har ret til at bruge den magt, der automatisk bliver givet os, når vi begiver os ud i det pædagogiske univers for at trumfe vores meninger og holdninger igennem fordi vi mener, at vi har de korrekte svar på andres liv? Begrebet magt er især i situationer som disse vigtigt at have sig for øje. I det pædagogiske arbejde er det nemlig et begreb, der må siges at sætte standarden, fordi det er umuligt at indgå i et samspil med andre mennesker uden at der på et tidspunkt vil forekomme et magtforhold af den ene eller den anden slags. 1 Livskvalitet og etik - en debatbog, s Livskvalitet og etik - en debatbog, s. 7

5 Hvad end det er positivt eller negativt. Dog har ordet magt ofte flere negative associationer end positive og det kan derfor være svært at forstå, hvordan man som pædagog netop kan gøre brug af sin magt på et positivt plan. Jeg har derfor med denne opgave valgt at sætte fokus på livskvalitet og den positive magt. Jeg ønsker at belyse, hvordan man gennem brugen af magt kan forsøge at øge livskvaliteten hos vores beboere og i hvilken grad vi som pædagoger skal gøre brug af denne magt for at skabe et bedre liv for dem. Jeg arbejder derfor ud fra følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger i team 8 gøre brug af den magt vi besidder for at hjælpe vores beboere til en yderligere udvikling og en eventuelt større livskvalitet? Metode Jeg vil gennem relevant litteratur belyse, hvad der ligger bag begreberne magt og livskvalitet. Til sidst vil jeg ved hjælp af egne observationer og refleksioner fra min tid som studerende i team 8 tage udgangspunkt i en af beboerne og forsøge at belyse, hvordan man eventuelt som pædagog kan være med til løbende at forbedre livskvaliteten hos vores beboere. Emneafgrænsning Jeg har med min opgave valgt at gå mest i dybden med magt og livskvalitet. Derfor vil jeg kun kort nævne de etiske dilemmaer, men disse vil ikke være af en dybdegående karakter. Derudover har jeg også valgt ikke at gå i dybden med autisme og Aspergers begreberne. Jeg vil i visse afsnit kort nævne, hvad der kan være kendetegnende for en autist, men der vil heller ikke her være dybdegående beskrivelser heraf.

6 Autisme Center Vestsjælland og Team 8 Autisme Center Vestsjælland (forkortet: ACV) er et kommunalt specialcenter oprettet efter 20.2 i Folkeskoleloven og Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt 36, 67.2, 107 og 108 i Lov om social service for børn, unge og voksne med diagnoser indenfor autismespektret 3. Personalegruppens sammensætning/faggrupper består af pædagoger, lærere, pædagogmedhjælpere, psykologer, hjerneforsker og social og sundhedsassistenter, pedeller, rengøringsassistenter m.m. Autisme Centrets eksterne samarbejdspartnere er pårørende, sagsbehandlere, uddannelsesinstitutioner af forskellig karakter, jobskabende foranstaltninger og VASAC. Hovedformålet med ACV s virke er at drive og udvikle en vifte af tilbud til børn, unge og voksne med autisme og beslægtede problematikker. ACV ønsker at udvikle faglig tænkning og ekspertise - såvel indenfor diagnostik som pædagogik til formidling til familier, institutioner/centre, Kommuner og Regioner i Danmark. ACV ønsker at forebygge og forbedre samtidig med, at den overordnede mission er at producere gode liv 4. Herunder at udvikle personlige og sociale færdigheder og kompetencer hos den enkelte bruger samt at sikre et aktivt og indholdsrigt liv. ACV s overordnede mål må siges at være det at udvikle selvstændighed i vores brugere. Det er derfor vores opgave som medarbejdere at skabe det gode liv for vores brugere og finde balancen mellem at skabe tryghed og udvikling. Hos ACV findes der forskellige målsætninger alt efter, hvilket team man arbejder i og hvilken brugergruppe man har med at gøre. Team 8 - hvor jeg er i min anden praktikperiode - er et døgnbosted for børn og unge med infantil autisme, Aspergers Syndrom eller andre tilgrænsende problematikker. Her er de afgørende nøgleord: Færdighedslæring, indsigt i samfundsmæssige normer, forberedelse til voksenliv og støtte til relation og netværksdannelse 5. I korte træk handler det altså om at være med til at skabe gode og trygge rammer for børnene i et omsorgsfuldt og positivt miljø og lære dem, hvordan de på bedst mulig vis kan få et godt liv og en funktion ude i samfundet. I henhold til dette er de pædagogiske værktøjer - med udgangspunkt i det 3 Autisme Center Vestsjællands personalehåndbog & hjemmeside 4 Autisme Center Vestsjællands personalehåndbog & hjemmeside

7 enkelte barn og med fokus på individualitet og udvikling - følgende: Relationsopbygning, struktur og forudsigelighed, omsorg og rummelighed og totalkommunikation. I team 8 bor der pt. seks børn i alderen år. Beskrivelse af Caroline 6 Et af de børn, der bor i team 8 er Caroline. Caroline er 15 år gammel - født i januar I 2003 diagnosticeres hun af Børnepsykiatrisk ambulatorium som infantil autist og retarderet i middelsvær grad. Caroline har boet i team 8 siden oktober Her trives hun i høj grad med den forudsigelighed og de faste rammer som hverdagen bygges op omkring. Hun er deltagende i de fælles aktiviteter som teamet tilbyder, såsom ridning, caféture, sansehus og motionsrum. Herudover er hun også deltagende i den almindelige daglige levevis (ADL), hvor hun tager del i både madlavning, køkkentjans og botræning. For det meste tager Caroline også del i det fællesskab, der er i team 8, men oftest på opfordring fra pædagogerne. Opfordres hun ikke er hun tilbøjelig til at bruge meget tid på sit værelse med en film eller et stykke musik, hvilket er to af de ting hun flittigst bruger sin fritid på. Caroline er god til at recitere og imitere de film og underholdningsprogrammer hun ser såsom Huset på Christianshavn og Linie 3. Værelset virker på det nærmeste som et helle for hende og det kan i perioder virke svært for hende at slippe det jeg ser som en næsten isolerende tilværelse på værelset til fordel for en - måske - mere givende og udviklende tilværelse i et forum med andre mennesker. Der er altså ingen tvivl om, at Caroline er glad for sit værelse, men min refleksion som studerende i team 8 har siden dag et været den, at jeg har spekuleret meget over om hendes tid på værelset fordybet i fjernsyn og musik kan have en indflydelse på hendes videre udvikling, når hun bliver ældre. Derfor er det også med udgangspunkt i Caroline, at jeg har valgt at belyse min problemformulering Navnet er opdigtet

8 De 4 magtbegreber Magt er et vidt begreb som indimellem er særdeles uhåndgribeligt og derved svært at forstå. Men alligevel er der stort set magtrelationer i alt, hvad vi foretager os. Især i det professionelle arbejde med mennesker med særlige behov vil der altid eksistere et magtforhold. For pædagogen er det derfor vigtigt, at kunne bevidstgøre de magtspil, der foregår i den pædagogiske relation. Her skal den pædagogiske relation tænkes bredt som alt fra relationen til brugere, mellem brugere, mellem medarbejdere, forvaltning og stat. De mest almene magtbegreber er følgende fire 8 : 1. Direkte magt: A har magten over B, hvis han kan få B til at gøre noget B ellers ikke ville have gjort eller hvis han kan få B til at lade være med at gøre noget, han ellers ville have gjort. 2. Indirekte magt: A kan bestemme, hvilke sager B får mulighed for at tage stilling til. 3. Bevidsthedskontrollerende magt: A kan påvirke B s præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A s, fordi A mener, at det er til B s eget bedste. 4. Strukturel magt: A har større ekspertviden end B og kan derfor bestemme. Magt kan altså være mange ting og tit defineres det forskelligt alt efter, hvem man spørger og hvilken position, der indtages. Magt kan være evnen til at nå de mål man sætter sig - mod andres vilje og interesser, men magt kan også i langt højere grad være indflydelse. Folk, der kan ændre eller besidder en eller anden form for indflydelse på tingenes gang bestrider også en magtposition 9. En sådan position indtager vi især som pædagoger. Fordi vi er i stand til at påvirke og præge de mennesker vi arbejder med og på den led kan vi også være med til at forme dem til, hvad og hvordan de bliver i fremtiden. Magtbegrebet kan altså i korte træk betegnes som en persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller ganske enkelt nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker 7 Fra Carolines journal/koncept 8 Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte, s s Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte, s. 81

9 frivilligt eller ej 10. Men magt skal ikke kun forstås som et udelukkende negativt begreb, men snarere tværtimod som noget man som pædagog i det daglige arbejde kan tage i brug på en positiv måde for at være til hjælp til dem, der har brug for det. Definition af livskvalitet I korte træk kan man betegne livskvalitet som det, der kendetegner et godt liv. Vurderingen af det gode liv afhænger af et individs egen subjektive bedømmelse af sit eget liv eller andre individers objektive bedømmelse af en persons livsvilkår 11. Kobler man livskvalitet sammen med autisme handler det især om at skabe de nødvendige rammer og betingelser således, at mennesker, der netop har diagnosen autisme eller Aspergers Syndrom kan leve en værdig tilværelse, der lever op til deres forudsætninger, evner, behov og ønsker 12. Livskvalitetsbegrebet indebærer altså menneskets totale eksistens med udgangspunkt i personens ydre forhold, interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold 13 : Som ovenstående figur 14 viser, omhandler omhandler de ydre forhold elementer som uddannelse og arbejde, boligforhold og økonomi. For mennesker med autisme og 10 Den store danske, Gyldendals åbne Encyklopædi Livskvalitet og etik - en debatbog, s Livskvalitet og etik - en debatbog, s Livskvalitet og etik - en debatbog, s Kilde:

10 Aspergers syndrom skal livsbetingelserne helst være så meget nær det normale som overhovedet muligt. Det er det vi som pædagoger bestræber os på hver dag og det, der er grundstenen i det pædagogiske arbejde. Derfor betinger det også, at deres liv indeholder både skolegang, undervisning og muligheder for videreuddannelse ud fra det enkelte individs evner og interesser. Derudover er det også vigtigt at kunne skabe arbejdsmuligheder for dem eller de, der er i stand til at have et arbejde i deres voksenliv. Herudover drejer det sig også om, at kunne etablere et relevant boligtilbud og at kunne sikre den autistiske person økonomisk 15. Med de interpersonelle relationer menes der alle de nære relationer vi som mennesker indgår i. Her især venskabsrelationer og familiære relationer. I disse relationer er det især vigtigt, at individet oplever en accept og gensidighed i de givende relationer det omringes af. De givende kontakter kan blandt andet være med venner og kammerater, hvor kontakten sker efter eget behov og ønske. For mennesker med autisme og Aspergers syndrom kan en ganske særlig karakteristik være den, at de opfatter verden og andre mennesker anderledes end vi andre gør. De har svært ved at forstå og forholde sig til de sociale normer og regler som unægtelig findes i samspillet med andre mennesker og samtidig mangler de ofte evnen til at kunne identificere sig med og leve sig ind i andres tanker og følelser. Derfor kan det sociale samspil med andre blive en stor udfordring og det er blandt andet her, at vi som pædagoger kan bryde ind og være en støttende vejleder. Omgivelsernes støtte til at skabe muligheder for socialt samvær, venskaber og måske senere også et liv med kærlighedsforhold er altafgørende og når omverdenen er i stand til at strukturere sociale situationer for dem, øger det sandsynligheden for, at de kan komme i samspil med andre og få en øget glæde af kontakten 16. De indre psykologiske forhold indebærer nøgleord som aktivitet, selvbillede og grundstemning. Det overordnede mål er, at den enkelte igennem dets muligheder for et aktivt liv med en masse oplevelser kan opnå glæde, harmoni og en følelse af selvværd. Med muligheden for at deltage i flere aktiviteter har individet noget som han eller hun engagerer sig i i sit liv og de ressourcer individet har udnyttes fuldt ud. Samtidig skal et godt selvbillede hjælpe individet til at forblive den han eller hun er 15 Livskvalitet og etik - en debatbog, s. 9

11 og stole på egen formåen. Det vigtigste af alt er dog, at individet er i besiddelse af en god grundstemning 17. Hvis dette er tilfældet bliver man mere modtagelig og åben overfor både gamle og nye indtryk og føler samhørighed med omverdenen. Har individet en grundstemning af glæde vil det derfor overordnet også besidde en større nydelse af livet. Når den positive magt øger livskvaliteten Magt beskrives altså i korte træk som noget man gør eller bruger for at trumfe sin vilje igennem, mens livskvalitet beskrives som det at kendetegne et godt liv. Kobler man disse to begreber sammen - på trods af den førnævnte negative association de fleste har mod ordet magt - kan man i det pædagogiske arbejde finde frem til et nyt værktøj, såfremt man altså vælger at bruge sin magt positivt. Som studerende mener jeg nemlig, at det er vigtigt i nogle situationer at se på betydningen af ordet magt som et positivt element i det pædagogiske arbejde og især som noget man kan tage i brug for at hjælpe de mennesker, der af den ene eller anden grund ikke selv har den fulde magt over deres liv - eller som ikke er i stand til at tage det fulde ansvar. Som pædagoger i team 8 er det jo også os, der - i samråd med forældrene - i sidste ende træffer den endelige beslutning om, hvad der er bedst for vores børn. Team 8 er et klassisk eksempel på, hvordan man kan bruge sin magt forskelligt - alt efter hvilket barn man har med at gøre. I mine øjne er Caroline et af de børn, der kunne nyde godt af at blive mødt med en større positiv magt. Som tidligere nævnt er hun et barn, der ligesom alle andre autister profiterer af den struktur og de faste rammer, der foreligger i hendes hverdag. Men hun er samtidig også det barn i team 8, der bruger mest tid alene på sit værelse. Dette bliver hurtigt et sted, der skærmer hende fra en verden hun ikke kan, ikke vil eller ganske enkelt har svært ved at være en del af. Det bliver et sted hun forsvinder hen, når virkeligheden bliver for meget eller kravene for høje. Beder man hende om at udføre en opgave, der kræver at hun skal forlade sit værelse eller hvis hun skal i gang med en anden aktivitet nævner hun ofte sætningen Jeg skal høre musik i pausen. Samtidig kan det, at hun skal forlade sit værelse for at leve op til nogen af de krav, der bliver stillet hende gøre, at det ender ud i - oftest - mindre konflikter med hende, hvor 16 Livskvalitet og etik - en debatbog, s Livskvalitet og etik - en debatbog, s. 13

12 hun typisk vil svare: Nej tak, jeg har ikke tid og i langt de fleste situationer resolut forsvinde ud på badeværelset og låse døren bag sig. En konsekvens af dette kan være, at hun får besked om, at der ikke er mere musik og film resten af dagen, hvis hun ikke udfører de opgaver eller aktiviteter hun bliver bedt om. Et andet eksempel på, at hun kan få det svært, når tingene ikke helt går som hun vil er blandt andet, når hun har været på weekend hos sin mor og bliver afleveret om søndagen. Jeg har selv været til stede på en sådan søndag, hvor Caroline vendte tilbage til team 8 efter weekend hos mor. Weekender som hun trods alt glæder sig meget til. Ved afleveringen havde Caroline dog dårligt tid til at sige farvel til sin mor og havde mere travlt med at få tændt sit fjernsyn, hvilket var meget vigtigt. Da hun i første omgang fik nej til dette og i stedet blev bedt om at sige ordentligt farvel til sin mor først blev hun igen ked af det og forsvandt ud på badeværelset. Musikken, filmene og tiden på værelset spiller altså en altafgørende rolle i Carolines liv og måske også en lidt for stor rolle for det gør, at hun tit har svært ved at rumme andre ting i hendes hverdag. Caroline er derfor et af de børn jeg som studerende har reflekteret mest over i løbet af mine næsten fire måneder i teamet. Både fordi man kan opleve at se meget lidt til hende i løbet af en dag - kommunikationen med hende kan være meget minimal - men måske vigtigst af alt også fordi, at man kan være i tvivl om om man overhovedet når nok ind til hende på det pædagogiske plan. Får vi udviklet hende nok? Skal vi stille højere krav til hende? Og hvad med hendes videre liv? Alle tre spørgsmål er spørgsmål jeg mener er vigtige, at man stiller sig selv. Og det er samtidig her, at jeg mener, at spørgsmålet om livskvalitet skal tages op. Jeg ser tydeligt, at Caroline er en pige, der har stor kvalitet i sit liv for hun er en glad og velfungerende pige, der har været i en god og positiv udvikling siden hun for snart 4 år siden flyttede ind i team 8. Samtidig opfylder hun også de elementer som figuren på side 6 viser: Hun kommer i skole hver dag, er sikret økonomisk, har trygge relationer til sin familie og til pædagogerne i hendes hverdag og sidst, men ikke mindst har hun et aktivt liv, der kan være medvirkende til at styrke hendes grundstemning. Men jeg synes det er tydeligt, at ethvert menneskes livskvalitet - uanset om den i forvejen er god eller dårlig - kan forbedres. Og Carolines er ingen undtagelse. Forsøger vi at proppe mere kvalitet ind i hendes liv vil vi højst sandsynligt blive mødt med stor modstand i første omgang da vi vil begynde at pille ved og ødelægge den struktur hun har været vant til så længe. Men selvom vi er vel vidende om denne modstand må det i mine øjne ikke være en stopklods for at gøre et forsøg.

13 Dette ganske enkelt for at bringe mere selvtillid, glæde og udvikling ind i hendes liv. Og hvem kan næsten være imod dette? Der behøver ikke at ske gennemgribende ændringer i hendes hverdag for det er hun ikke i stand til at klare. Men jeg så gerne, at man eksempelvis krævede, at hun i hvert fald tilbragte et par timer om dagen i selskab med os andre - både til aftenhygge, men også i andre situationer. Ganske enkelt i et fællesskab, hvor hun netop her kan øve sig i at være en aktiv deltager. Her er det, at vi som pædagoger igen kommer til at spille en rolle og det er her, at vores magt vil blive synlig. For kaster man igen sit blik på de 4 magtbegreber vil følgende to være de mest oplagte at tage i brug, når man skal have indflydelse på en pige som Caroline: Den indirekte magt, hvor vi som pædagoger 100% kan påtage et ansvar for, hvad Caroline skal og ikke skal. Her kan vi især trumfe vores vilje igennem idet vi ikke giver hende nogen valgmuligheder, men i steder vælger at tage kampen op og stiller nye krav til hende som hun skal kunne honorere før hun til sidst kan belønnes med afslapning på værelset. Den anden magt, der eventuelt kunne tages i brug er den bevidsthedskontrollerende magt. Dog bliver dette i denne situation en mere gennemgribende form for magt, da man som tidligere nævnt får modparten til at tro, at han/hun selv har truffet et valg selvom dette langt fra er tilfældet. Denne form for magt kan dog minde en del om manipulation og jeg ser den derfor ikke som optimal at tage i brug i disse situationer, da jeg heller ikke kan se det etisk forsvarlige i denne magt. Magten skal altså ikke her ses som noget negativt, men tværtimod som et værktøj, der er mere end brugbart, når vi skal fortsætte en udvikling og ikke bremse den. Modstanden mod det nye vi byder vores børn - og herunder Caroline - skal altså ganske enkelt ses som en udfordring og ikke som noget, der ikke kan lade sig gøre. Et menneske med autisme har mere end nok i deres egen verden, men det bliver ikke en verden, der er udfordrende nok for dem. Lige nu er Caroline som før nævnt en glad, velafbalanceret pige, der trives i team 8. Men en dag forlader Caroline team 8 - hun forlader et værelse, der har været mere end trygt for hende for at begive sig ud i en ny verden, som hun måske ikke er helt klar til. Og hvad sker der så? Vil hun bare fortsætte sit liv på et nyt værelse med mere musik og flere film? Jeg mener, at vores opgave som pædagoger er at forberede børnene i team 8 til et liv, der indeholder så mange værdier for dem som overhovedet muligt. Et liv, hvor de ikke bliver alt for skræmt af den verden, der er omkring dem. Det er noget vi allerede gør hver evig eneste dag. Men formår vi også dette med Caroline, når det afgørende for hende er, når filmene og musikken spiller og alt andet bliver lukket ude. Skal vi slukke

14 musikken og forsøge at vise hende mere af, hvad verden udenfor har at byde på og dermed også højne det selvværd og den livsglæde, der allerede ligger i hende? Konklusion At forbedre livskvaliteten for vores medmennesker og de svage i samfundet må altså siges at være altafgørende i vores arbejde og en af vores fornemste opgaver som pædagoger: At kunne gøre livet bedre for andre. Men det bliver også en svær opgave for hvornår har man kvalitet i livet og hvornår har man ikke? Et sådant spørgsmål kan aldrig blive nemt at svare på og der vil altid foreligge tvetydige svar herpå. For hvad den ene mener er kvalitet er det ikke nødvendigvis for en anden. Og hvor den ene mener, at der er mangel på livskvalitet vil en anden være uenig. Som pædagoger er det vigtigt, at vi hele tiden reflekterer over vores arbejde, hvilket er noget vi gør meget i team 8. Her er det hele tiden et spørgsmål om hvad vi kan gøre bedre. Det er et konstant spørgsmål om udvikling - og et spørgsmål om eftertanke. Jeg ved, at mine kollegaer i team 8 på en daglig basis arbejder hårdt og målrettet for de børn, der bor her. Jeg har aldrig et sekund betvivlet deres engagement og min opgave er heller ikke en argumentation imod deres arbejde. Den er en overordnet refleksion over det arbejde jeg har og de børn jeg arbejder med og for. Derfor bliver min opgave heller ikke en opgave, der bringer en masse gyldne svar med sig. Ligesom jeg heller ikke har nogen anelse om, hvad tiden vil bringe for netop disse børn. Den tid jeg tilbringer med Caroline - og de andre børn i det hele taget - er et splitsekund af og i et liv jeg på ingen måde ved, hvordan kommer til at udfolde sig. Ingen kender morgendagen og ingen har de konkrete eller rigtige svar på de mange spørgsmål, der hver dag stilles. Det er en famlen i blinde, hvor man kun kan håbe, at det hele i sidste ende falder ud til en positiv fordel. Til slut kan man igen spørge sig selv, hvorvidt det er etisk forsvarligt eller ej at bestemme, hvad andre mennesker skal og ikke skal. Og her bliver det så igen et spørgsmål om, hvem man spørger og især også om, hvem spørgsmålet omhandler.

15 Litteraturliste Bøger: Livskvalitet & etik - en debatbog af Demetrious Haracopos & Marianne T. Luckow, Center for Autisme Omsorg og magt - i det professionelle arbejde med mennesker af Bente Hansen Kermenoglou & Ditte Sørensen, Dafolo Forlag Liv & kvalitet i omsorg og pædagogik af Per Holm, Jesper Holst, Søs Balch Olsen & Birger Perlt, Forlaget Systime A/S Pædagogik - læring, udvikling og forandring af Tue Sanderhage & Per Øhrgaard, Hans Reitzels Forlag Elektroniske medier: Autisme Center Vestsjælland - Den Store Danske, Gyldendals åbne Encyklopædi - Andet: Autisme Center Vestsjællands personalehåndbog