Protokol - Energi & Transport Workshop Norge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Protokol - Energi & Transport Workshop Norge"

Transkript

1 Protokol - Energi & Transport Workshop Norge Samferdselsdepartementet Oslo, den 5. marts 2010

2 Protokol workshop Norge Introduktion Præsentationer Tranportsektoren er en nøglesektor i udviklingen af fremtidens energisystem. Transport repræsenterer ca. 25 procent af verdens energirelaterede klimaudslip og omtrent 50 procent af olieforbruget. En vellykket klima og energistrategi indebærer en ændring i transportsektoren. For norden ligger der endvidere substantielle muligheder for økonomisk vækst i denne sektor. Nordisk Ministerråd starter nu et nyt program for energi og transport. Den overordnede målsætning med dette program er at styrke nordens rolle i udviklingen og brugen af de teknologier og løsninger som er nødvendige for bæredygtig transport i Norden. For at præcisere programmets fokus samt identificere de gode projekter, inviterede Energi & Transport projektets sekretariat til samråd med de relevante sektorer i de nordiske lande. Dette foregik på en workshop i hvert af de nordiske lande. For Norges vedkommende blev workshoppen afholdt hos Samferdselsdepartementet i Oslo den 5. Marts Workshoppen indledtes med en velkomst af det norske medlem af Energi og Transport projektets styregruppe, Per Andre Torper fra Samferdselsdepartementet. Derefter præsenterede Amund Vik fra Nordisk Energiforskning projektet og processen i yderligere detaljer hvorefter selve workshoppen blev indledt. Key-note talen blev leveret af Norstarts generalsekretær Rune Haaland. Workshoppen forsatte herefter med en panel debat ved: Ole Henrik Hannisdahl fra Grønn bil Norge, Marius Holm fra Bellona, Kari Asheim fra NOBIO og Lasse Fridstrøm fra Transport økonomisk institut. Hver panelist fik 10 minutter til at præsentere sig selv og sit arbejde og der blev derefter åbnet for 2 timers generel diskussion med alle workshoppens deltagere. Åbning og præsentation af programmet Per Andre Torper & Amund Vik Grundlaget for Energi og transport programmert er det islandske formandsskab for nordisk ministerråd i 2009 som satte bæredygtig transport på den nordiske agenda, med projektet Bærekraftig Transport Norden Viser Ruten. Programmets hovedformål er at bidrage til at Norden bliver The Green Valley of Europe. Med dette menes at Norden skal blive testområde for bæredygtige transportløsninger. Programmet skal give et samlet billede af de udfordringer og løsninger som findes indenfor området, effektivisering og fornybar energi i transportsektoren i Norden og identificere de temaer hvor et samlet nordisk løft vil give den størst mulige effekt. Der er afsat 30 millioner DKK konkrete programaktiviteter og det forventes at aktiviteterrne vil kunne opnå med finansiering fra anden hånd som skal bringe den totale finansieringen opp på 100 millioner DKK Programmets aktiviteter inkluderer godstraffik, erhvervstraffik og persontraffik. Programmet dekker både samfundsmæssige og tekniske aspekter -Målsætningen er at finne og finansiere projekter som giver added value i Norden. Med det menes det at projektene tilfører værdi udover de aktiviteter som er igangsat af de nationale aktører. Programmet ekskluderer til gengæld Deep sea shipping, projekter med udelukkende national fokus, flytrafik og større infrastruktur projekter inden for jernbane og vej. Programmet skal levere en vision for elektrisk transport samt en overordnet vision for programmet generelt. Den indledende fokus ligger på elektriske tansportløsninger, men programmet skal være teknologi-neutralt i resten af perioden. Udviklingen af programmet inkludere udover samrådet med de nationale energi og tranport sektorer en kortlægning af de nordiske landes nationale indsatser indenfor bæredygtig Transport. Herunder aktuelle teknologier og deres placering i værdikæden, regelværker, 2

3 standarder og incentivsystemer for implentering af bæredygtig transport i Norden. Afslutningsvis præsenteredes de spørgsmål som workshoppen ønsker at besvare: Hvordan kan vi identificere gode, fælles nordiske projekter, som giver added value for deltagere så vel som finansiører? Giv gerne eksempler på temaer og projekter. Hva trænger din institution/organisation/selskab for at kunne bidrage til visionen om Norden som en test-arena for bæredygtige transportløsninger? Hvilke problemer er din institusjon/organisasjon/ selskab konfronteret med i forhold til at bidrage til visionen om Norden som en test-arena for bæredygtige transportløsninger? Hvordan trækker vi international finansiering til Norden? Hvad forhindrer at Norden bliver the green valley of Europe? Rune Haaland, Norstart Generalsekretær Rune Haaland indledte med en larmende demonstration af en af forskellene på el-dreven teknologi og benzindreven teknologi ved at starte to motorsave, en baseret på hver teknologi. El-motorsaven var langt hurtigere at starte, men det er ikke den eneste fordel ved at bruge el som drivmiddel. Elektromotoren bruger blandt andet 3-5 gange mindre energi end forbrændingsmotoren. Hvis elektriciteten er produceredt med fornybar energi kan vi endda sænke CO2 udslip til noget nær nul. Og en måde at sikre at vore elbiler er drevet med fornybar energi kunne være et certifikat system for fornybar energi til elbiler. Det kunne også gøre os i stand til at eksportere en masse af den fornybare energi vi producere i norden til resten af Europa. Derfor skal vi have elbiler. Norge har verdens beste rammevilkår for elbiler og nogle af de mest ambitiøse mål for andel af elektrisk transport i Norden er endvidere ideelt testområde for elbiler fordi vi har masser af penge, masser af fornybar energi og ikke mindst bevidste forbrugere. Men det er ikke nødvendigtvis nok. Hvis vi ser på Renault: De er de første med 4 nye elektriske køretøjer i 2012, men de kommer ikke til Norden, hvorfor? Bilerne er ikke sikret mod nordisk klima. Vejsalt osv. Og de nordiske markeder ikke store nok hver især, til at en tilpasning kan betale sig for Renault. Med en fælles nordisk indsats ved blandt andet harmonisering, fælles offentlige indkøb osv. Kan Norden blive et stort nok marked til at elbilerne vil blive tilpasset og derved kan Norden også blive et testområde som er interessant for de store internationale virksomheder at investere i. Norden kan også sagtens udvikle sin egen kompetancebaserede industri og få en ny værdiskabende sektor. Indenfor tung transport har norden stærke industrielle firmaer som Sisu, Scania og Volvo. Men hvordan kan vi hjælpe dem med at opnå deres potentiale? Det er et vigtigt spørgsmål. Revolutioner sker eksponentielt. Det vil el-bil revolutionen også komme, lad os lade det være i norden. De vigtigste emner som skal adresseres før det kan lade sig gøre er:kortlægning, infrastruktur(ladepunkter og national database), standardisering og økonomiske incitamenter. Hvor skal vi sætte ind først? Vi skal både løse energi problemerne. Men det skal også resultere i produkter. Så hvad med at starte med et certifikat system! Vi kan sørge for at forsyne alle elektriske biler med fornybar energi igennem certifikater, det kan begynde med et nordisk certifikat marked og på sigt udvides til at omfatte hele Europa. Ole Henrik Hannisdahl, Grønn bil Norge Grønn bil Norges vision er at der skal være ladbare biler på vejene i Norge i Operativt arbejder Grønn bil Norge med fire dimensioner af problemet for at opnå visionen: Brugerne, hvem skal købe bilerne? Indtil videre satses der på de offentlige institutioner Bil leverandørene. Norge skal være et attraktivt marked for de store internationale bilproducenter, derfor skal der være styr på infrastrukturen. Det arbejdes der på i samarbejde med energibranchen Rammevilkår og myndigheder. Vi skal skabe en struktur der giver incitamenter til at anskaffe sig en el-bil. Markedet skal vokse denne vej indtil det kan bære sig selv. Nordisk samarbejde Danmark, Sverige, NorgeK,SE,NO. Fælles standarder er uhyre vigtigt. Lasse Fridstrøm, Transportøkonomisk institutt Tranport økonomiskinstitutt arbejde med tranportsektoren og brugerne men arbejde endvidere også akademisk. Arbejdet er hovedesageligt koncentreret omkring fornybare løsninger og mobilitet, men også klima spørgsmål er centrale. 3

4 Især to projekter har relevans i forhold til dette nordiske fremstød for en mere bæredygtig transport sektor: TEMPO projektet I samarbejde med CICERO. Klima problemerne adresseres ud fra en samfundsmæssig og samfundsøkonomisk tilgang. Det er ikke nok med ny teknologi, vi skal have enkelbeslutningstagere til at vælge rigtigt gennem markedsbaserede løsninger. Masse aktører skal samarbejde og projektet skal undersøge hvordan vi gør det. Det inkluderer blandt andet en evaluering af den 4. generation af Toyota Prius. TØI har tidligere udviklet et regnskabs system der måler og sammenligner udviklingen af de forskellige generationer af biler, på alle parametere. Denne økonomiske udregningsmodel er meget nyttig i det samfundsmæssige perspektiv. Den kan bruges til ddregne afgiftsmodellers påvirkning på klima og CO 2 udslip fra tranportsektoren. Marius Holm, Bellona Bellona har arbejdet med elbiler i mange år og i sin tid brugte de succesfuldt den første elbil i Norge til at påvirke regelværket. Gode rammevilkår bliver nøglefaktoren og Bellona arbejde forsat på at forbedre dem. Norsk indsats for elbiler og tilmed den norske produktion af elbiler er rigtig godt, men Bellona er også optaget af andre dele af sektoren. herunder biobrændstoffer. Ifølge Bellona er vi selvfølgelig også nød til at se på elbilen som en udslipsbil. Derfor må energikilderne addresseres før vi kan opnå en markant nedgang af CO 2 i transport sektoren. Men er ingen grund til at vente på energikilderne, der er en masse vi kan gøre for at forbedre elbilernes udbredelse allerede nu. Kari Asheim, NOBIO Norsk Bioenergiforening (NoBio) arbejder for at fremme en øget produktion og et øget brug af bioenergi i Norge. NoBios er interesseforeningen for den norske bioenergibranche og tilbyder medlemskab til både virksomheder og enkeltpersoner. Det er vældigt få som beskæftiger sig med bioenergi i Norge omend der findes virksonheder og knowhow, det meste går til eksport. Finanskrisen har gjort brugerne skeptiske og økonomien er ikke til stede på nuværende tidspunkt, derfor kræver branchen på nuværende tidspunkt flere incitatmenter. Også offentlig udbygning af flåder kan blive helt centralt. En anden vigtig sag for biobranchen er at mange er i tvivl om hvad der bærekraftigt og hvad forskellen egentlig er på de forskellige løsninger. En afklaring af præcis hvad som er bærekraftigt er vigtig. Det skal være et nyttigt begreb for forbrugeren. Norden har store naturressourcer til rådighed og en Nordisk fokus på råvare ville også give mening. Interessante temaer for nordisk samarbejde Diskussionen på den norske workshop berørte, som de øvrige nordiske workshops, et bredt spektrum af emner inden for tranport sektoren. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv blev der udtrykt klar enighed om at forandring i sektoren skal ske ved at skabe personlige incitamenter for transportforbrugere i Norden. Produktet skal være lige så godt som dem man får fra fossile brændstoffer, altså helt reelt kunne konkurrere. Det særlige ved den nordiske model og Nordens tradition for at kunne mobilisere bredt og folkeligt skal dog ikke glemmes. Vi bør derfor tænke løsninger ud fra Nordens unikke muligheder. Når vi sætter mål for fremtidens transport sektor i Norden skal vi huske at positionere os i forhold til omverdenen. Fra 2012 må privatbiler i EU kun udlede 120 gram CO 2 pr. kørt kilometer og målet er sat til maksimum 95 gram i Hvis Norden skal være the green valley of Europe må vi sætte vores mål i forhold til Europa og være endnu mere ambitiøse. I det hele taget bør vi sætte klare mål for alle dele af transport sektoren og de skal selvfølgelig sættes realistisk, men også ambisiæst i forhold til EU s mål. Der var endvidere en hvis enighed blandt deltagerne om at den tid hvor vi havde et universelt drivmiddel i transport sektoren er ovre. Der er derfor ikke noget galt med at satse på flere forskellige teknologier fremover inkl. bio, hydrogen, el osv. I den sammehæng er det vigtigt at tænke over de forskellige teknologiers styrker og svagheder samt eventuelt lønsomme kombinationer. I følge deltagerne på workshoppen er det netop i tankegangen omkring nye kombinationer af teknologier at Norden står stærkt. Vi har i Norden stærke industri virksmoheder i alle sektorer og vi burde fører en industripolitik der stimulerede dem til at gå forrest. Det gælder både bilindustriem, skovindustrien og flere andre. Samtidigt har de nordiske lande forskellige industrielle 4

5 styrker, og Norge kunne f. eks. lære meget af Sverige og Finland på Bio området. I Norge findes allerede en anseelig flåde af elbiler som fungere og en del aktører er ved at vågne op. Elbilen er simpelthen på vej ud af F&U fasen i Norge. For at kunne gøre denne seneste elbil-bølge til en varig succes må vi bygge huritgt videre på disse resultater. Det er vigtigt at regeringener viser at de virkeligt satser på det, blandt andet ved ikke at pålægge elbilerne afgifter. Projekter med stor synlighed blev også foreslået som en god vej frem. Det kunne for eksempel være et nordisk green highway projekt. Først når projekterne er undervejs kan vi snakke om hvem der skal eje infrastrukturen, hvem der skal sætte den op, kompensering og andre praktiske spørgsmål. Enkeltstående nationale organisationer har svært ved at opretholde det internationale overblik. Derfor kunne et nordisk forum for i el-bil sektoren være en rigtig god ide. Mange gode projekter kunne udspringe af et sådan samarbejde, det gælder eksempelvis data deling om lokale forbrugsmønstre samt en masse andre projekter. Harmonisering af stadarder eller udvikling af fælles nordiske standarder for alle aspekter inden for brugen og produktionen af El-biler ville være meget værdifuldt. En række temaer er interessante i den sammenhæng: Betalingsystemer Lade - Infrastruktur Software MM. Der var dog også kritiske røster som fremhævede at vi historisk set har været igennem denne process flere gange før. Der har været 3 forsøg siden 70erne på at få elbiler til at slå igennem. Hver gang har gode folk og masser gode intentioner været ivolveret, men hver eneste gang er det gået galt. Det er derfor vigtigt at vi undersøger hvad der gik galt og hvad evt. blev gjort rigtigt. Større succesfulde projekter som vi måske kan lære noget af er eksempelvis de elektriske mælkebiler i USA. Selvom det tekniske er nået meget længere og på mange måder er ved at være klar, er det ikke nødvendigtvis godt nok. Det politiske skal være med og vi må sikre os at vi ikke går i de samme fælder som tidligere. Især teknologisk oversell er farligt. Der er flere teknoliger som vi endeligt ikke må glemme eller helt afskrive. Hvad med bærekraft eller effektivisering af fossile brændstoffer? Hvad med hydrogen bilerne? Der var bred enighed blandt workshoppens deltagere om at udbygning af flåder er vigtigt både når det gælder el og bio og offentlige investeringer har potentialet til at drive denne udvikling. I den sammenhæng skal det fremhæves at de krav der stilles til bio er urimeligt høje. Konkrete projektforeslag En udbygning af en fælles nordisk lade-infrastruktur til elbiler. Det kunne for eksempel være en Green highway. mellem de store byer eller green zones i de store byer. At bygge ladeinfrastruktur er dog ikke gratis, det kræver store investeringer og hvem skal stå for dem: energiselskaberne? Det offentlige? Uanset ville et fælles nordisk løft kunne bidrage postivt og giver besparelser i udbygningen af denne infrastruktur. Byggestandarder: Hvor vidt findes der infrastruktur i private og fælles garage anlæg. Skal ny byggestandarder inddrage denne problemstilling. Et godt projekt kunne udforske dette aspekt og foreslå en vej frem der kunne facilitere skiftet til el-bil for private husejere. Såvel som brugere af garageanlæg. Udbygning af offentlige og semioffentlige elbils-flåder ville kunne skabe den kritiske masse af elbiler som kan gøre det rentabelt at udbygge infrastruktur og udvikler el-bils teknologien yderligere. Flådebygning i eksempelvis postvæsenet eller andre offentlige institutionerkunne være et godt projekt. Et studie af tidligere elbil-projekter og årsagerne til deres manglende succes ville gøre det muligt for os at undgå tidligere fejltagelser. Workshoppens deltagere luftede undervejs ideer til konkrete projekter der kan bidrage til at opnå Energi & Transport programmets vision og give den fælles nordiske merværdi som efterlyses: Et projekt kunne være at få landbruget og skovindustrien til selv at bruge biobrændstof. Ved at give dem erfaring med brug af biobrændstof kan vi åbne deres øjne for de forretningsmæssige muligheder der ligger i det for netop disse to sektorer. Et projekt som kan skabe dialog mellem de endelige forbrugere af transportløsninger og dem der skal planlægge det fremtidige transport system. Derved kan vi sørge for at få satse på det rigtige tranport system med det samme. Det kunne f. eks. foregå i samarbejde med forbrugerorganisationer. Det blev foreslået at man kunne forske i brugen af hybridlastbiler. Store dieselmotorer er effiktive på de lange stræk men ekstremt forurenende når det gælder de mange start og stop som findes ved bykørsel. En 5

6 hybridlastbil som var drevet på diesel men som startede og stoppede med el, ville være enormt effektiv. TØI foreslog at deres regnskabsmodel for de forskellige bil-generationer og motorteknologiers påvirkning på samfundsøkonomien og klimaet, kunne opdateres så den kunne bruges på de helt konkrete nuværende problemstillinger i forhold til Energi & transport programmet. Afsluttende bemærkninger Energi & Transport programmets sekretariat har taget diskussionen og ideerne fra denne workshop til efterretning og kombineret med input fra de øvrige nationale workshops vil inputs her fra udgøre en del af grundlaget for programmets videre udformning. Det drejer sig i første omgang om en vision for elektrisk tranport i Norden der skal præsenteres på Nordisk Ministerråds globaliseringsforum i maj 2010 og senere en vision for programmet som helhed. Yderligere information om projektet kan findes på hvor også projektets Scope of Work og andre relevante dokumenter kan hentes. Kontakt endelig sekretariatet om der skulle være yderligere spørgsmål eller kommentare. 6

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility - Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering Jens R. Andersen, Green Mobility Bilens TCO (Total Cost of Ownership) 2010-2018 Hvad betyder det for os? Vi skal bruge mindre brændstof Vi skal

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist

CLEVER TEMA: Økonomi. Elbilinformation. fra. Kære elbilist Kære elbilist Nu nærmer tiden sig snart, hvor du skal aflevere elbilen igen vi er glade for, at du har været med og bidraget til projektets mange resultater. Måske har du undervejs fået stillet spørgsmålet;

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012

Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 Hvordan går det med udbredelsen af elbiler og infrastrukturen i Danmark Trafikdage, 27. 28. august 2012 28.08.2012 Lærke Flader, Branchechef, Dansk Elbil Alliance Agenda Status hvad har vi og hvad sker

Læs mere

Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen

Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen Nyhedsbrev II omkring E-Mobilitet i Nordsøregionen Kære samarbejdspartnere, Vi ønsker at vore samarbejdspartnere løbende skal holdes informeret om hvad vi laver i og omkring E-mobility. Dette er vores

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN

Concito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Driftsøkonomi elbiler

Driftsøkonomi elbiler Driftsøkonomi elbiler Oplæg om total- og driftsomkostninger ved elbiler Energistyrelsen og Trafikstyrelsens elbilnetværk 30. april 2013 Side 2 30. april 2013 Hvem er CLEVER Side 2 30. april 2013 Side 3

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Klimavenlig firmakørsel

Klimavenlig firmakørsel Klimavenlig firmakørsel Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en omsætning

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed

Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse. Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed Lean i danske kommuner Introduktion, erfaringer og anvendelse Oplæg for NKF, 11. marts 2010 Peter Lager, KL s konsulentvirksomhed 1 Hvorfor er Lean interessant for danske kommuner? Den kommunale virkelighed

Læs mere

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Uge 2 // Januar // 2010 Side 2 Uge 2 // januar// 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor om partnersøgninger, indkaldelser, EUprogrammer, invitationer og nyheder

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter. - Erfaringer Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter - Erfaringer Baggrund Klimastrategi

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006

Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer. August 2006 Dansk luftfart 2015 - Muligheder og udfordringer August 2006 Oversigt Baggrund Workshop og scenarier Luftfartspolitisk strategi Side 2 Mål for projektet Få sat fokus på luftfarten og skabe et grundlag

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere