Protokol - Energi & Transport Workshop Norge

Transkript

1 Protokol - Energi & Transport Workshop Norge Samferdselsdepartementet Oslo, den 5. marts 2010

2 Protokol workshop Norge Introduktion Præsentationer Tranportsektoren er en nøglesektor i udviklingen af fremtidens energisystem. Transport repræsenterer ca. 25 procent af verdens energirelaterede klimaudslip og omtrent 50 procent af olieforbruget. En vellykket klima og energistrategi indebærer en ændring i transportsektoren. For norden ligger der endvidere substantielle muligheder for økonomisk vækst i denne sektor. Nordisk Ministerråd starter nu et nyt program for energi og transport. Den overordnede målsætning med dette program er at styrke nordens rolle i udviklingen og brugen af de teknologier og løsninger som er nødvendige for bæredygtig transport i Norden. For at præcisere programmets fokus samt identificere de gode projekter, inviterede Energi & Transport projektets sekretariat til samråd med de relevante sektorer i de nordiske lande. Dette foregik på en workshop i hvert af de nordiske lande. For Norges vedkommende blev workshoppen afholdt hos Samferdselsdepartementet i Oslo den 5. Marts Workshoppen indledtes med en velkomst af det norske medlem af Energi og Transport projektets styregruppe, Per Andre Torper fra Samferdselsdepartementet. Derefter præsenterede Amund Vik fra Nordisk Energiforskning projektet og processen i yderligere detaljer hvorefter selve workshoppen blev indledt. Key-note talen blev leveret af Norstarts generalsekretær Rune Haaland. Workshoppen forsatte herefter med en panel debat ved: Ole Henrik Hannisdahl fra Grønn bil Norge, Marius Holm fra Bellona, Kari Asheim fra NOBIO og Lasse Fridstrøm fra Transport økonomisk institut. Hver panelist fik 10 minutter til at præsentere sig selv og sit arbejde og der blev derefter åbnet for 2 timers generel diskussion med alle workshoppens deltagere. Åbning og præsentation af programmet Per Andre Torper & Amund Vik Grundlaget for Energi og transport programmert er det islandske formandsskab for nordisk ministerråd i 2009 som satte bæredygtig transport på den nordiske agenda, med projektet Bærekraftig Transport Norden Viser Ruten. Programmets hovedformål er at bidrage til at Norden bliver The Green Valley of Europe. Med dette menes at Norden skal blive testområde for bæredygtige transportløsninger. Programmet skal give et samlet billede af de udfordringer og løsninger som findes indenfor området, effektivisering og fornybar energi i transportsektoren i Norden og identificere de temaer hvor et samlet nordisk løft vil give den størst mulige effekt. Der er afsat 30 millioner DKK konkrete programaktiviteter og det forventes at aktiviteterrne vil kunne opnå med finansiering fra anden hånd som skal bringe den totale finansieringen opp på 100 millioner DKK Programmets aktiviteter inkluderer godstraffik, erhvervstraffik og persontraffik. Programmet dekker både samfundsmæssige og tekniske aspekter -Målsætningen er at finne og finansiere projekter som giver added value i Norden. Med det menes det at projektene tilfører værdi udover de aktiviteter som er igangsat af de nationale aktører. Programmet ekskluderer til gengæld Deep sea shipping, projekter med udelukkende national fokus, flytrafik og større infrastruktur projekter inden for jernbane og vej. Programmet skal levere en vision for elektrisk transport samt en overordnet vision for programmet generelt. Den indledende fokus ligger på elektriske tansportløsninger, men programmet skal være teknologi-neutralt i resten af perioden. Udviklingen af programmet inkludere udover samrådet med de nationale energi og tranport sektorer en kortlægning af de nordiske landes nationale indsatser indenfor bæredygtig Transport. Herunder aktuelle teknologier og deres placering i værdikæden, regelværker, 2

3 standarder og incentivsystemer for implentering af bæredygtig transport i Norden. Afslutningsvis præsenteredes de spørgsmål som workshoppen ønsker at besvare: Hvordan kan vi identificere gode, fælles nordiske projekter, som giver added value for deltagere så vel som finansiører? Giv gerne eksempler på temaer og projekter. Hva trænger din institution/organisation/selskab for at kunne bidrage til visionen om Norden som en test-arena for bæredygtige transportløsninger? Hvilke problemer er din institusjon/organisasjon/ selskab konfronteret med i forhold til at bidrage til visionen om Norden som en test-arena for bæredygtige transportløsninger? Hvordan trækker vi international finansiering til Norden? Hvad forhindrer at Norden bliver the green valley of Europe? Rune Haaland, Norstart Generalsekretær Rune Haaland indledte med en larmende demonstration af en af forskellene på el-dreven teknologi og benzindreven teknologi ved at starte to motorsave, en baseret på hver teknologi. El-motorsaven var langt hurtigere at starte, men det er ikke den eneste fordel ved at bruge el som drivmiddel. Elektromotoren bruger blandt andet 3-5 gange mindre energi end forbrændingsmotoren. Hvis elektriciteten er produceredt med fornybar energi kan vi endda sænke CO2 udslip til noget nær nul. Og en måde at sikre at vore elbiler er drevet med fornybar energi kunne være et certifikat system for fornybar energi til elbiler. Det kunne også gøre os i stand til at eksportere en masse af den fornybare energi vi producere i norden til resten af Europa. Derfor skal vi have elbiler. Norge har verdens beste rammevilkår for elbiler og nogle af de mest ambitiøse mål for andel af elektrisk transport i Norden er endvidere ideelt testområde for elbiler fordi vi har masser af penge, masser af fornybar energi og ikke mindst bevidste forbrugere. Men det er ikke nødvendigtvis nok. Hvis vi ser på Renault: De er de første med 4 nye elektriske køretøjer i 2012, men de kommer ikke til Norden, hvorfor? Bilerne er ikke sikret mod nordisk klima. Vejsalt osv. Og de nordiske markeder ikke store nok hver især, til at en tilpasning kan betale sig for Renault. Med en fælles nordisk indsats ved blandt andet harmonisering, fælles offentlige indkøb osv. Kan Norden blive et stort nok marked til at elbilerne vil blive tilpasset og derved kan Norden også blive et testområde som er interessant for de store internationale virksomheder at investere i. Norden kan også sagtens udvikle sin egen kompetancebaserede industri og få en ny værdiskabende sektor. Indenfor tung transport har norden stærke industrielle firmaer som Sisu, Scania og Volvo. Men hvordan kan vi hjælpe dem med at opnå deres potentiale? Det er et vigtigt spørgsmål. Revolutioner sker eksponentielt. Det vil el-bil revolutionen også komme, lad os lade det være i norden. De vigtigste emner som skal adresseres før det kan lade sig gøre er:kortlægning, infrastruktur(ladepunkter og national database), standardisering og økonomiske incitamenter. Hvor skal vi sætte ind først? Vi skal både løse energi problemerne. Men det skal også resultere i produkter. Så hvad med at starte med et certifikat system! Vi kan sørge for at forsyne alle elektriske biler med fornybar energi igennem certifikater, det kan begynde med et nordisk certifikat marked og på sigt udvides til at omfatte hele Europa. Ole Henrik Hannisdahl, Grønn bil Norge Grønn bil Norges vision er at der skal være ladbare biler på vejene i Norge i Operativt arbejder Grønn bil Norge med fire dimensioner af problemet for at opnå visionen: Brugerne, hvem skal købe bilerne? Indtil videre satses der på de offentlige institutioner Bil leverandørene. Norge skal være et attraktivt marked for de store internationale bilproducenter, derfor skal der være styr på infrastrukturen. Det arbejdes der på i samarbejde med energibranchen Rammevilkår og myndigheder. Vi skal skabe en struktur der giver incitamenter til at anskaffe sig en el-bil. Markedet skal vokse denne vej indtil det kan bære sig selv. Nordisk samarbejde Danmark, Sverige, NorgeK,SE,NO. Fælles standarder er uhyre vigtigt. Lasse Fridstrøm, Transportøkonomisk institutt Tranport økonomiskinstitutt arbejde med tranportsektoren og brugerne men arbejde endvidere også akademisk. Arbejdet er hovedesageligt koncentreret omkring fornybare løsninger og mobilitet, men også klima spørgsmål er centrale. 3

4 Især to projekter har relevans i forhold til dette nordiske fremstød for en mere bæredygtig transport sektor: TEMPO projektet I samarbejde med CICERO. Klima problemerne adresseres ud fra en samfundsmæssig og samfundsøkonomisk tilgang. Det er ikke nok med ny teknologi, vi skal have enkelbeslutningstagere til at vælge rigtigt gennem markedsbaserede løsninger. Masse aktører skal samarbejde og projektet skal undersøge hvordan vi gør det. Det inkluderer blandt andet en evaluering af den 4. generation af Toyota Prius. TØI har tidligere udviklet et regnskabs system der måler og sammenligner udviklingen af de forskellige generationer af biler, på alle parametere. Denne økonomiske udregningsmodel er meget nyttig i det samfundsmæssige perspektiv. Den kan bruges til ddregne afgiftsmodellers påvirkning på klima og CO 2 udslip fra tranportsektoren. Marius Holm, Bellona Bellona har arbejdet med elbiler i mange år og i sin tid brugte de succesfuldt den første elbil i Norge til at påvirke regelværket. Gode rammevilkår bliver nøglefaktoren og Bellona arbejde forsat på at forbedre dem. Norsk indsats for elbiler og tilmed den norske produktion af elbiler er rigtig godt, men Bellona er også optaget af andre dele af sektoren. herunder biobrændstoffer. Ifølge Bellona er vi selvfølgelig også nød til at se på elbilen som en udslipsbil. Derfor må energikilderne addresseres før vi kan opnå en markant nedgang af CO 2 i transport sektoren. Men er ingen grund til at vente på energikilderne, der er en masse vi kan gøre for at forbedre elbilernes udbredelse allerede nu. Kari Asheim, NOBIO Norsk Bioenergiforening (NoBio) arbejder for at fremme en øget produktion og et øget brug af bioenergi i Norge. NoBios er interesseforeningen for den norske bioenergibranche og tilbyder medlemskab til både virksomheder og enkeltpersoner. Det er vældigt få som beskæftiger sig med bioenergi i Norge omend der findes virksonheder og knowhow, det meste går til eksport. Finanskrisen har gjort brugerne skeptiske og økonomien er ikke til stede på nuværende tidspunkt, derfor kræver branchen på nuværende tidspunkt flere incitatmenter. Også offentlig udbygning af flåder kan blive helt centralt. En anden vigtig sag for biobranchen er at mange er i tvivl om hvad der bærekraftigt og hvad forskellen egentlig er på de forskellige løsninger. En afklaring af præcis hvad som er bærekraftigt er vigtig. Det skal være et nyttigt begreb for forbrugeren. Norden har store naturressourcer til rådighed og en Nordisk fokus på råvare ville også give mening. Interessante temaer for nordisk samarbejde Diskussionen på den norske workshop berørte, som de øvrige nordiske workshops, et bredt spektrum af emner inden for tranport sektoren. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv blev der udtrykt klar enighed om at forandring i sektoren skal ske ved at skabe personlige incitamenter for transportforbrugere i Norden. Produktet skal være lige så godt som dem man får fra fossile brændstoffer, altså helt reelt kunne konkurrere. Det særlige ved den nordiske model og Nordens tradition for at kunne mobilisere bredt og folkeligt skal dog ikke glemmes. Vi bør derfor tænke løsninger ud fra Nordens unikke muligheder. Når vi sætter mål for fremtidens transport sektor i Norden skal vi huske at positionere os i forhold til omverdenen. Fra 2012 må privatbiler i EU kun udlede 120 gram CO 2 pr. kørt kilometer og målet er sat til maksimum 95 gram i Hvis Norden skal være the green valley of Europe må vi sætte vores mål i forhold til Europa og være endnu mere ambitiøse. I det hele taget bør vi sætte klare mål for alle dele af transport sektoren og de skal selvfølgelig sættes realistisk, men også ambisiæst i forhold til EU s mål. Der var endvidere en hvis enighed blandt deltagerne om at den tid hvor vi havde et universelt drivmiddel i transport sektoren er ovre. Der er derfor ikke noget galt med at satse på flere forskellige teknologier fremover inkl. bio, hydrogen, el osv. I den sammehæng er det vigtigt at tænke over de forskellige teknologiers styrker og svagheder samt eventuelt lønsomme kombinationer. I følge deltagerne på workshoppen er det netop i tankegangen omkring nye kombinationer af teknologier at Norden står stærkt. Vi har i Norden stærke industri virksmoheder i alle sektorer og vi burde fører en industripolitik der stimulerede dem til at gå forrest. Det gælder både bilindustriem, skovindustrien og flere andre. Samtidigt har de nordiske lande forskellige industrielle 4

5 styrker, og Norge kunne f. eks. lære meget af Sverige og Finland på Bio området. I Norge findes allerede en anseelig flåde af elbiler som fungere og en del aktører er ved at vågne op. Elbilen er simpelthen på vej ud af F&U fasen i Norge. For at kunne gøre denne seneste elbil-bølge til en varig succes må vi bygge huritgt videre på disse resultater. Det er vigtigt at regeringener viser at de virkeligt satser på det, blandt andet ved ikke at pålægge elbilerne afgifter. Projekter med stor synlighed blev også foreslået som en god vej frem. Det kunne for eksempel være et nordisk green highway projekt. Først når projekterne er undervejs kan vi snakke om hvem der skal eje infrastrukturen, hvem der skal sætte den op, kompensering og andre praktiske spørgsmål. Enkeltstående nationale organisationer har svært ved at opretholde det internationale overblik. Derfor kunne et nordisk forum for i el-bil sektoren være en rigtig god ide. Mange gode projekter kunne udspringe af et sådan samarbejde, det gælder eksempelvis data deling om lokale forbrugsmønstre samt en masse andre projekter. Harmonisering af stadarder eller udvikling af fælles nordiske standarder for alle aspekter inden for brugen og produktionen af El-biler ville være meget værdifuldt. En række temaer er interessante i den sammenhæng: Betalingsystemer Lade - Infrastruktur Software MM. Der var dog også kritiske røster som fremhævede at vi historisk set har været igennem denne process flere gange før. Der har været 3 forsøg siden 70erne på at få elbiler til at slå igennem. Hver gang har gode folk og masser gode intentioner været ivolveret, men hver eneste gang er det gået galt. Det er derfor vigtigt at vi undersøger hvad der gik galt og hvad evt. blev gjort rigtigt. Større succesfulde projekter som vi måske kan lære noget af er eksempelvis de elektriske mælkebiler i USA. Selvom det tekniske er nået meget længere og på mange måder er ved at være klar, er det ikke nødvendigtvis godt nok. Det politiske skal være med og vi må sikre os at vi ikke går i de samme fælder som tidligere. Især teknologisk oversell er farligt. Der er flere teknoliger som vi endeligt ikke må glemme eller helt afskrive. Hvad med bærekraft eller effektivisering af fossile brændstoffer? Hvad med hydrogen bilerne? Der var bred enighed blandt workshoppens deltagere om at udbygning af flåder er vigtigt både når det gælder el og bio og offentlige investeringer har potentialet til at drive denne udvikling. I den sammenhæng skal det fremhæves at de krav der stilles til bio er urimeligt høje. Konkrete projektforeslag En udbygning af en fælles nordisk lade-infrastruktur til elbiler. Det kunne for eksempel være en Green highway. mellem de store byer eller green zones i de store byer. At bygge ladeinfrastruktur er dog ikke gratis, det kræver store investeringer og hvem skal stå for dem: energiselskaberne? Det offentlige? Uanset ville et fælles nordisk løft kunne bidrage postivt og giver besparelser i udbygningen af denne infrastruktur. Byggestandarder: Hvor vidt findes der infrastruktur i private og fælles garage anlæg. Skal ny byggestandarder inddrage denne problemstilling. Et godt projekt kunne udforske dette aspekt og foreslå en vej frem der kunne facilitere skiftet til el-bil for private husejere. Såvel som brugere af garageanlæg. Udbygning af offentlige og semioffentlige elbils-flåder ville kunne skabe den kritiske masse af elbiler som kan gøre det rentabelt at udbygge infrastruktur og udvikler el-bils teknologien yderligere. Flådebygning i eksempelvis postvæsenet eller andre offentlige institutionerkunne være et godt projekt. Et studie af tidligere elbil-projekter og årsagerne til deres manglende succes ville gøre det muligt for os at undgå tidligere fejltagelser. Workshoppens deltagere luftede undervejs ideer til konkrete projekter der kan bidrage til at opnå Energi & Transport programmets vision og give den fælles nordiske merværdi som efterlyses: Et projekt kunne være at få landbruget og skovindustrien til selv at bruge biobrændstof. Ved at give dem erfaring med brug af biobrændstof kan vi åbne deres øjne for de forretningsmæssige muligheder der ligger i det for netop disse to sektorer. Et projekt som kan skabe dialog mellem de endelige forbrugere af transportløsninger og dem der skal planlægge det fremtidige transport system. Derved kan vi sørge for at få satse på det rigtige tranport system med det samme. Det kunne f. eks. foregå i samarbejde med forbrugerorganisationer. Det blev foreslået at man kunne forske i brugen af hybridlastbiler. Store dieselmotorer er effiktive på de lange stræk men ekstremt forurenende når det gælder de mange start og stop som findes ved bykørsel. En 5

6 hybridlastbil som var drevet på diesel men som startede og stoppede med el, ville være enormt effektiv. TØI foreslog at deres regnskabsmodel for de forskellige bil-generationer og motorteknologiers påvirkning på samfundsøkonomien og klimaet, kunne opdateres så den kunne bruges på de helt konkrete nuværende problemstillinger i forhold til Energi & transport programmet. Afsluttende bemærkninger Energi & Transport programmets sekretariat har taget diskussionen og ideerne fra denne workshop til efterretning og kombineret med input fra de øvrige nationale workshops vil inputs her fra udgøre en del af grundlaget for programmets videre udformning. Det drejer sig i første omgang om en vision for elektrisk tranport i Norden der skal præsenteres på Nordisk Ministerråds globaliseringsforum i maj 2010 og senere en vision for programmet som helhed. Yderligere information om projektet kan findes på hvor også projektets Scope of Work og andre relevante dokumenter kan hentes. Kontakt endelig sekretariatet om der skulle være yderligere spørgsmål eller kommentare. 6