Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Transkript

1 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner

2 Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: akf@akf.dk 2011 AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN: i:\08 sekretariat\forlaget\kbj\5100\5100 resultater og konklusioner.docx December 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Det har også været tilfældet for ufaglært arbejdskraft. Men med lavkonjunkturen er flere, også ufaglærte, i stigende grad blevet berørt af ledighed. Samtidig sker der uafhængigt af konjunkturerne strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet bl.a. som følge af øget teknologisering og stigende globalisering, hvor virksomheder i større udstrækning flytter produktion til udlandet. Disse strukturelle ændringer forventes at ramme ufaglærte særligt hårdt, idet de ofte er beskæftiget inden for erhverv, der i særlig grad påvirkes af disse strukturelle ændringer. Man forventer derfor, at ufaglært arbejdskraft får det sværere på fremtidens arbejdsmarked. Af den grund ønsker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland at få mere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især at få belyst aspekter i relation til ledighedsomfang og branchemobilitet i forbindelse med ledighed. Dette er baggrunden for undersøgelsen, hvis resultater præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen dækker perioden og omfatter ufaglærte i alderen år bosiddende inden for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret kvantitativ undersøgelse med både beskrivende og statistiske analyser. Resultater og konklusioner, der præsenteres i denne rapport, udspringer af en omfattende baggrundsrapport, som beskriver undersøgelsen detaljeret. Rapporten er derfor et sammendrag af de vigtigste resultater og konklusioner fra baggrundsrapporten. Baggrundsrapporten har titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Baggrundsrapport, og den er tilgængelig på både AKF s og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjællands hjemmeside. Endvidere er et kortfattet notat, der beskriver det anvendte datagrundlag i undersøgelsen med titlen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse: Redegørelse for dannelse af sammenhængende arbejdsmarkedsforløb, tilgængelig på AKF s hjemmeside.

5 Indhold Sammenfatning Om undersøgelsen Ufaglærte med grundskole eller gymnasial uddannelse Delregionerne i Østdanmark Hvem kommer hurtigt i job? Brancher og branchemobilitet De unge ufaglærte Litteratur Bilag A: Kommuner og delregioner i Østdanmark Bilag B: Branchekategorier... 44

6

7 Sammenfatning Ufaglærte ledige udgør en stor del af det samlede antal ledige, og gennem de senere år har der været fokus på, at andelen af ufaglærte job er stadigt faldende. Samtidig har den økonomiske lavkonjunktur de seneste år medført, at ledigheden, også blandt ufaglært arbejdskraft, er steget. Formålet med denne undersøgelse er at skaffe yderligere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked, og især de ufaglærtes ledighed og branchemobilitet, med henblik på at understøtte indsatsen i jobcentrene i Østdanmark. Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret undersøgelse, der omfatter alle personer i aldersgruppen bosiddende i Østdanmark i perioden I undersøgelsen sondres mellem Unge i aldersgruppen år og Øvrige personer i aldersgruppen år. Undersøgelsens resultater grupperer sig i en række temaer, og i det følgende opsummeres de primære resultater og observationer inden for hvert af disse temaer. Ufaglærte med grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse Ufaglærte med gymnasial uddannelse har et andet ledighedsmønster end ufaglærte alene med grundskoleuddannelse. Undersøgelsen peger på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse tilbringer mere tid som ledige end ufaglærte med gymnasial uddannelse, både fordi de oftere er ledige, men også fordi deres ledighedsperioder er længere, når de er ledige. Også selvom der tages højde for forskelle i aldersprofil og andre demografiske og socioøkonomiske faktorer, er ufaglærte med grundskoleuddannelse længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Endvidere er der færre blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse, som kommer fra uddannelse, inden de bliver ledige, og som går videre i uddannelse, mens flere kommer fra beskæftigelse og går videre til beskæftigelse igen, efter at de har været ledige. Hvem kommer hurtigst i beskæftigelse? Undersøgelsen peger på, at ufaglærte mænd og kvinder generelt kommer lige hurtigt i beskæftigelse efter en periode med ledighed. Men i undersøgelsen opdeles også på, om der tale om beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige tidligere var beskæftiget indenfor, eller om der er tale om beslægtede brancher eller helt andre brancher. Her viser undersøgelsen, at ufaglærte kvinder kommer hurtigere i beskæftigelse end mænd, når det er beskæftigelse inden for samme branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor. Når det handler om beskæftigelse inden for beslægtede brancher eller helt andre brancher kommer mænd hurtigere i beskæftigelse end kvinder. Ufaglærte indvandrere/efterkommere med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse efter en periode som ledig. Men også her peger undersøgelsen på forskelle, idet ufaglærte indvandrere med ikke-vestlig baggrund faktisk kommer hurtigere i beskæftigelse end ufaglærte med etnisk dansk baggrund, når det handler om beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige tidligere var beskæftiget indenfor. 7

8 Endvidere viser undersøgelsen, at yngre ufaglærte, ufaglærte med flere børn og ufaglærte, som er gift eller lever i registreret partnerskab, kommer hurtigere i beskæftigelse end ufaglærte med de modsatte karakteristika. Delregionerne i Østdanmark I undersøgelsen defineres og inddeles Østdanmark i fem delregioner. Delregionerne har forskellige vilkår og udfordringer i relation til ufaglærte og ledighed. Blandt ledige ufaglærte, fylder ufaglærte med grundskoleuddannelse relativt mest i Vest- og Sydsjælland. Her er det 91% af de ufaglærte ledighedsperioder, der knytter sig til ufaglærte med grundskoleuddannelse, mens det kun er 67% i København/Frederiksberg. Generelt er ledighedsperioderne blandt ufaglærte længere i København/Frederiksberg end i de andre delregioner i Østdanmark, og de regionale forskelle ses tydeligst blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse. Samtidig er forskellen i ledighedsperiodernes længde mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse størst i København/Frederiksberg. Her er forskellen ca. 13 uger, mens den fx i Vest- og Sydsjælland kun er ca. 1 uge. Det er i København/Frederiksberg lidt mere almindeligt at afslutte ledighed til beskæftigelse inden for den samme branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, sammenlignet med de andre delregioner. Samtidig peger de statistiske analyser på, at forhold på det lokale arbejdsmarked påvirker sandsynligheden for at komme i beskæftigelse igen efter en periode som ledig. Hvis ufaglærte udgør en mindre andel på det lokale arbejdsmarked, er ledige ufaglærte længere tid om at komme i beskæftigelse efter en periode som ledig, og det samme gælder, hvis kommunen er relativ stor. Brancher og branchetilknytning Undersøgelsen viser, at en række brancher er overrepræsenterede blandt ledige ufaglærte, forstået på den måde, at brancherne udgør en større andel blandt de ledige, end de gør på arbejdsmarkedet generelt. Blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse er det brancherne Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde. For ufaglærte med gymnasial uddannelse er det brancherne Hotel og restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport. Lidt under 60% af de ledige ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Kun lidt under 10% opnår beskæftigelse inden for en beslægtet branche. Ledighedsperioder, som afsluttes til beskæftigelse inden for den branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, er typisk kortere. Ufaglærte med tidligere beskæftigelse inden for brancher, der ofte benytter midlertidig hjemsendelse af medarbejdere (fx branchen Bygge og anlæg ), eller hvor branchespecifikke kompetencer kan være af central betydning (fx branchen Lægegerning ) kommer hurtigere i beskæftigelse igen. 8

9 Unge ufaglærte I undersøgelsen behandles unge ufaglærte i alderen år, som en særlig gruppe. Unge ufaglærte er ledige i kortere tid end ufaglærte i alderen år, men som det var tilfældet med ufaglærte i alderen 30-59, år har også unge ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse et forskelligt ledighedsmønster. Ledighedsperioderne er længere blandt unge ufaglærte med grundskoleuddannelse, og færre kommer fra uddannelse inden de bliver ledige, og færre går videre i uddannelse, efter at de har været ledige. Men til forskel fra ufaglærte i alderen år er ledighedsperioderne kortere blandt unge ufaglærte i København/Frederiksberg sammenlignet med de andre delregioner. Blandt de ledige unge ufaglærte, som kommer fra beskæftigelse, gælder, at mange kommer fra branchen Detailhandel, men også branchen Institutionsarbejde er central. Omtrent halvdelen af de ledige unge ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Det er lidt mindre end blandt ufaglærte i alderen år. Ledige unge ufaglærte med grundskoleuddannelse deltager oftere i beskæftigelsesrettede foranstaltninger end ledige unge ufaglærte med gymnasial uddannelse. Men når de deltager, er foranstaltningstrykket det samme for de to grupper. Foranstaltningstrykket siger noget om, hvor mange uger i løbet af ledighedsperioden den ledige har deltaget i en arbejdsmarkedsrettet foranstaltning. Især foranstaltningstypen Særlige projekter og til dels Vejledning og afklaring bruges flittigt, mens foranstaltningstypen Uddannelse kun bruges i begrænset omfang. Sammenlignet med ikke-ufaglærte deltager ufaglærte oftere i foranstaltninger, når de er ledige, og ved deltagelse er foranstaltningstrykket også højere. Det peger på, at en relativ stor andel af den beskæftigelsesrettede indsats blandt unge retter sig mod unge ufaglærte ledige. Nogle starter også i støttet beskæftigelse, eller på revalidering. For ufaglærte med grundskoleuddannelse er det især private løntilskud og private fleksjob, der er i spil. Udfordringer i relation til ufaglærtes arbejdsmarked Resultaterne fra undersøgelsen kan sammenfattes i en række konkrete udfordringer, som jobcentrene skal have fokus på i indsatsen over for ledige ufaglærte: Ufaglærte med grundskoleuddannelse er længere tid om at komme i job efter en periode som ledig end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Det er især tilfældet i København/Frederiksberg. Det er en udfordring for jobcentrene at arbejde hen imod at få ufaglærte med grundskoleuddannelse lige så hurtigt i job som ufaglærte med gymnasial uddannelse. Ufaglærte med gymnasial uddannelse fortsætter i uddannelse, efter at de har været ledige i større udstrækning end ufaglærte med grundskoleuddannelse. Det gælder især blandt unge. Det er en udfordring for jobcentrene at arbejde hen imod, at flere ledige ufaglærte med grundskoleuddannelse fortsætter i uddannelse, efter at de har været ledige. 9

10 Ustabil arbejdsmarkedstilknytning synes at være særligt udbredt blandt et udsnit af ufaglærte med grundskoleuddannelse. De er oftere ledige og har svært ved at komme i beskæftigelse igen. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege denne gruppe på et tidligt tidspunkt, således at den beskæftigelsesrettede indsats kan tilpasses gruppens behov. Ledigheden er længere for ledige, der foretager et brancheskift, men ved nogle brancheskift er den mellemliggende ledighed kortere end ved andre brancheskift. Det er en udfordring for jobcentrene at være opmærksom på, hvor og hvornår et brancheskift kan være en fordel og ikke mindst til hvilken branche, skiftet skal foretages. Brancheskift kan være en nødvendighed for ledige, hvis deres tidligere branche er i krise på grund af fx lavkonjunktur eller stigende globalisering, hvor arbejdspladser flyttes til udlandet, og det derfor er svært at komme i beskæftigelse inden for branchen igen. Det er da en udfordring for jobcentrene at udpege brancheskift, som erfaringsmæssigt har vist sig at fungere, fx ved at mange ufaglærte tidligere har foretaget det pågældende brancheskift, eller brancheskift som erfaringsmæssigt har vist sig at have en kortere, mellemliggende ledighed. Ledighed som følge af midlertidig hjemsendelse er ikke nødvendigvis et udtryk for en svag arbejdsmarkedstilknytning, men er i mange tilfælde et forbigående fænomen, hvilket kan spille en rolle for den beskæftigelsesrettede indsats og valget af redskaber. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege, hvornår der er tale om midlertidig hjemsendelse eller reel længerevarende ledighed. Endvidere bør ledighed i forbindelse med midlertidig hjemsendelse ikke give anledning til overvejelser omkring brancheskift. Ledige ufaglærte med stærke branchespecifikke kompetencer vil i mange tilfælde være bedst tjent med at vende tilbage til samme branche for at kunne genanvende og videreudvikle de branchespecifikke kompetencer. Et brancheskift vil for denne gruppe ofte medføre, at de branchespecifikke kompetencer ikke kan anvendes fuldt ud. Det er derfor en udfordring for at jobcentrene at arbejde hen imod en tilbagevenden beskæftigelse inden for den gamle branche eller overveje brancheskift, hvor de branchespecifikke kompetencer vil kunne anvendes bedst muligt. 10

11 1 Om undersøgelsen Ufaglærte ledige udgør en stor del af det samlede antal ledige, og gennem de senere år har der været fokus på, at andelen af ufaglærte job er stadigt faldende. Samtidig har den langvarige højkonjunktur siden 1993 og indtil 2007 medført, at ufaglærte har haft gode beskæftigelsesmuligheder. Den økonomiske krise siden 2007 har medført, at ledigheden er steget igen også blandt ufaglærte. Formålet med undersøgelsen er at skaffe yderligere viden om de ufaglærtes arbejdsmarked og især de ufaglærtes ledighed med henblik på at understøtte og udvikle indsatsen i jobcentrene i Østdanmark. Undersøgelsen belyser de ufaglærtes bevægelser på arbejdsmarkedet og herunder især, hvor ofte ledighedsperioder forekommer, deres længde, samt hvorvidt personer, der får job i nye brancher, har kortere eller længere ledighedsperioder. Formålet er at bidrage med viden om ufaglærtes jobmobilitet, også i relation til branchemobilitet, og dermed til et nuanceret billede af de ufaglærtes arbejdsmarked i Østdanmark, og med denne viden at kvalificere jobcentrenes indsats over for ledige ufaglærte. Undersøgelsen omfatter alle personer i aldersgruppen bosiddende i Østdanmark i perioden , men der sondres mellem Unge i aldersgruppen år og Øvrige personer i aldersgruppen år. Undersøgelsen bygger på sammenhængende arbejdsmarkedsforløb for hver enkelt person i perioden De sammenhængende arbejdsmarkedsforløb består for den enkelte person ofte af en række delforløb, og i undersøgelsen fokuseres på delforløb i Ledighed 2. Ledighedsforløb, hvor den ledige flytter til en anden kommune undervejs i ledighedsforløbet, indgår ikke i analysen. I definitionen af ledige er der ikke taget højde for matchkategorisering, og der sondres ikke mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. I undersøgelsen ses på bevægelser fra og til beskæftigelse, og det er derfor ikke relevant at udelukke nogen, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af beskæftigelse. Til hvert delforløb er knyttet oplysninger om, hvad der gik forud for det aktuelle delforløb, og hvad der følger efter. For delforløb i beskæftigelse er endvidere knyttet oplysninger om, inden for hvilken branche personen er beskæftiget. Selve undersøgelsen har fokus på delforløb som Ledig (i det følgende benævnt ledighedsperioder), deres varighed,og hvordan de afsluttes. Endvidere er der fokus på branchetilknytning henholdsvis før og efter en periode som ledig. Der gennemføres i undersøgelsen beskrivende og statistiske analyser af ledighedsperiodernes længde og afslutning. I de statistiske analyser fokuseres på længden af ledighedsperioderne, hvor der til forklaring af længden inddrages demografiske og socioøkonomiske faktorer for den enkelte person. Formålet er at undersøge, hvorledes disse faktorer påvirker sand- 1 2 Personer over 60 år medtages ikke i analyserne på grund af aspekter i relation til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Øvrige mulige delforløb ud over Ledighed er Beskæftigelse som lønmodtager, Beskæftigelse som selvstændig, Uddannelse og Udenfor arbejdsstyrken, se Jensen og Christensen (2011) for en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget og konstrueringen af de sammenhængende arbejdsmarkedsforløb. 11

12 synligheden for at komme i beskæftigelse. Især sættes der i de statistiske analyser fokus på betydningen af branchetilknytning og branchemobilitet. 12

13 2 Ufaglærte med grundskole eller gymnasial uddannelse Hovedpointer Ufaglærte med grundskoleuddannelse er mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse, og når de er ledige, er de ledige i længere tid. Forskelle i aldersprofiler eller kønsprofiler mv. forklarer ikke hele forskellen. Flere ufaglærte med gymnasial uddannelse kommer fra uddannelse, og flere går videre i uddannelse, efter at de har været ledige. Lidt over halvdelen af de ledige, som kommer i beskæftigelse igen, kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Det er omtrent ens for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Ledige, som kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, går kun ledige halvt så længe som ledige, der skifter branche. Det er omtrent ens for ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Tabel 2.1 Ledighedsperioder i perioden og deres gennemsnitlige længde Alle ledighedsperioder Ledighedsperioder blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse Ledighedsperioder blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse Ledighedsperioder i Østdanmark påbegyndt i perioden Antal I undersøgelsen fokuseres på ufaglærte i alderen år, og der sondres mellem ufaglærte med gymnasial uddannelse og ufaglærte alene med grundskoleuddannelse. Tabel 2.1 viser, hvor mange ledighedsperioder blandt årige i Østdanmark undersøgelsen bygger på og deres gennemsnitlige længde. Tabellen viser først alle ledighedsperioder under ét, og dernæst ledighedsperioder relateret til ufaglærte med hhv. grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Tabellen viser, at ufaglærte med grundskoleuddannelse står for hovedparten af de ufaglærtes ledighedsperioder, og at denne gruppe også oplever de længste ledighedsperioder. Ufaglærte med grundskoleuddannelse er i gennemsnit ledige i 39,6 uger, mens ufaglærte med gymnasial uddannelse er ledige i 34,3 uger, hvilket er omtrent samme varighed som ikkeufaglærte. Gennemsnitlig længde Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndt i perioden blandt årige i Østdanmark. Antal Gennemsnitlig længde Antal Gennemsnitlig længde ,5 uger ,6 uger ,3 uger 13

14 Forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse skyldes ikke forskelle i fx aldersprofiler eller kønsprofiler mellem de to grupper. De statistiske analyser i undersøgelsen peger entydigt på, at ufaglærte med gymnasial uddannelse kommer hurtigere i beskæftigelse, også når man tager højde for forskelle i fx køn, alder, civilstand, disponibel indkomst m.fl. Generelt er ufaglærte med grundskoleuddannelse mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Set over hele perioden har ca. halvdelen af ufaglærte med grundskoleuddannelse været berørt af ledighed i større eller mindre grad, mens det kun er hver tredje blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse. Samtidig har mere end fire gange så mange ufaglærte med grundskoleuddannelse end ufaglærte med gymnasial uddannelse været ledige i mere end halvdelen af tiden i perioden Ufaglærte med grundskoleuddannelse er altså mere berørt af ledighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Endvidere er ufaglærte kvinder mere berørt af ledighed end ufaglærte mænd, og indvandrere fra ikke-vestlige lande mere end personer med etnisk dansk baggrund. Det gælder for både ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse. Ledige ufaglærte kommer hovedsageligt fra beskæftigelse, og kommer videre i beskæftigelse igen, efter at de har været ledige. Dette fremgår af tabel 2.2, som dog også peger på, at ufaglærte med gymnasial uddannelse, på trods af, at der tale om personer i alderen år, i større udstrækning har været i gang med uddannelse, inden de blev ledige (13,3%) og fortsætter i uddannelse efter ledighedsperioden (11,3%). De tilsvarende tal for ufaglærte med grundskoleuddannelse er hhv. 3,6 og 3,3%. Tallene viser altså, at på trods af, at der er tale om ledige i alderen 30-59, så er det stadig muligt at få en relativt stor andel videre i uddannelse. Tabel 2.2 Hvor kommer de ledige fra, og hvad følger efter ledighed? Hvor kommer de ledige fra? Hvad går de ledige til? Gruppe Beskæftigelse Uddannelse Andet #) I alt Beskæftigelse Uddannelse Andet #) I alt Ikke-ufaglærte 68,4 7,1 24, ,4 4,3 31,3 100 Ufaglærte (grundskole) 70,9 3,6 25, ,9 3,3 33,8 100 Ufaglærte (gymnasial) 59,1 13,3 27, ,2 11,3 33,5 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndtes i perioden blandt årige i Østdanmark. #) Kategorien andet omfatter bl.a. Uden for arbejdsstyrken og Uoplyst og kan bl.a. skyldes, at personerne undervejs i ledighedsperiodens forløb falder uden for undersøgelsens aldersafgrænsning. Mere end halvdelen af dem, der var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, efter at de har været ledige, kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, mens hver tredje kommer i beskæftigelse inden for en helt anden branche (se tabel 2.3). Ledige, der kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, oplever væsentligt kortere ledighedsperioder end andre. Kun få kommer i beskæftigelse inden for en beslægtet branche i forhold til den branche, de tidligere var beskæftiget indenfor. Ledige, som kommer i beskæfti- 14

15 gelse inden for beslægtede brancher eller helt andre brancher, går ledige i mere end dobbelt så lang tid som dem, der kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Tabel 2.3 Ledighedsperioder, der afsluttes til beskæftigelse inden for Samme branche, Beslægtet branche eller en Anden branche, som personen tidligere var beskæftiget indenfor Ledighedsperioden, der i relation til tidligere beskæftigelse, afsluttes til beskæftigelsen inden for: Samme branche Beslægtet branche Anden branche Alle Gruppe Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Ikke-ufaglærte 56,6 14,4 6,4 25,9 32,7 30,2 100,0 20,8 Ufaglærte (grundskole) 57,8 15,1 4,4 29,9 34,4 34,9 100,0 23,1 Ufaglærte (gymnasial) 60,2 14,4 4,5 28,9 31,6 32,3 100,0 21,2 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Ledighedsperioder med beskæftigelse både før og efter. Anden branche indeholder også uoplyst branche. Når man anskuer branchemobilitet på denne måde, så peger tabel 2.3 på, at ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse skifter branche i omtrent samme omfang, og at den længere ledighed, der ses i forbindelse med skift til andre brancher, gælder for begge grupper og for så vidt også for ikke-ufaglærte. Man skal dog være opmærksom, at dette resultat baserer sig på de ledighedsperioder, hvor de ledige var i beskæftigelse, før de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, efter de var ledige, idet det kun for denne gruppe er muligt at sammenholde branchetilknytning før og efter en periode med ledighed. 15

16 3 Delregionerne i Østdanmark Hovedpointer Ledighedsperioderne er længere, og der er flere af dem i København/Frederiksberg. Ledighedsperioderne er kortest i Vest- og Sydsjælland. Flere kommer fra uddannelse og flere går videre til uddannelse i København/Frederiksberg. Forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse er størst i København/Frederiksberg og mindst i Vest- og Sydsjælland. Blandt ledige ufaglærte udgør ufaglærte med grundskoleuddannelse den største andel i Vest- og Sydsjælland. Ledige ufaglærte er længere tid om at komme i job i større kommuner og i kommuner, hvor ufaglærte fylder relativt lidt på det lokale arbejdsmarked. I alle delregioner er ledigheden kortest blandt ledige, som kommer i beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. I undersøgelsen opdeles Østdanmark i fem til formålet definerede delregioner: København/Frederiksberg, Københavns omegn (inkl. Dragør og Tårnby Kommuner), Nordsjælland (inkl. Gentofte), Østsjælland og Vest- og Sydsjælland (inkl. Bornholm). En oversigt over kommunerne i de enkelte delregioner er præsenteret i bilag A. I tabel 3.1 præsenteres de fem delregioner kort i form af nogle få overordnede karakteristika. Tabel 3.1 Karakteristika ved borgere og delregioner i Østdanmark i Baseret på borgere i alderen år Delregion Antal borgere Gennemsnitsalder % indv. fra ikke-vest. % lang videreg. udd. % grundskole % gymnasial København/Frederiksberg ,6 13,6 15,1 15,3 9,0 Københavns omegn ,3 13,5 8,1 21,8 7,0 Nordsjælland ,9 7,5 13,5 16,1 8,0 Østsjælland ,2 7,1 7,5 18,5 6,9 Vest- og Sydsjælland ,6 5,1 3,3 25,9 4,7 Østdanmark i alt ,7 9,3 10,1 19,5 7,2 Kilde: Danmarks Statistiks statistikbank. Note: Baseret på borgere i alderen år. Oplysninger fra Som det fremgår af tabel 3.1 er der forskelle delregionerne imellem. I København/Frederiksberg og Københavns omegn, er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande noget større end i de andre delregioner. Indbyggerne i København/Frederiksberg er typisk yngre, og flere har en lang videregående uddannelse. I Vest- og Sydsjælland er det kun lidt over 3% der har en lang videregående uddannelse. 16

17 De fleste ledighedsperioder forekommer i København/Frederiksberg og i Vest- og Sydsjælland både antalsmæssigt men også i forhold til befolkningsstørrelsen (se tabel 3.1). Længden af ledighedsperioderne er længst i København/Frederiksberg (37,2 uger) og i Københavns omegn (36,5 uger), mens den er kortest i Vest- og Sydsjælland (31,3 uger). Det er også i København/Frederiksberg, at forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse er størst. I København/Frederiksberg er ufaglærte med grundskoleuddannelse ledige ca. 13 uger længere end ufaglærte med gymnasial uddannelse, mens forskellen kun er ca. en uge i Vest- og Sydsjælland. I de øvrige delregioner er forskellen mellem ufaglærte med grundskoleuddannelse og gymnasial uddannelse ca. 5-6 uger. Generelt udgør ufaglærte med grundskoleuddannelse en større andel blandt de ledige i Vest- og Sydsjælland, hvor de udgør 38% af alle ledighedsperioder (91% af alle ufaglærte ledighedsperioder), mens de kun udgør 23% af alle ledighedsperioder i København/Frederiksberg (67% af alle ufaglærte ledighedsperioder). Derimod fylder ledige ufaglærte med gymnasial uddannelse relativt lidt i Vest- og Sydsjælland og noget mere i København/Frederiksberg. Tabel 3.2 Ledighedsperioder i perioden og den gennemsnitlige varighed Alle ledighedsperioder Ledighedsperioder blandt ufaglærte med gymnasial uddannelse Antal Ledighedsperioder blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse Gennemsnitlig varighed i uger Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndt i perioden blandt årige i Østdanmark. Antal Gennemsnitlig varighed i uger Antal Gennemsnitlig varighed i uger København/Frederiksberg , , ,0 Københavns omegn , , ,0 Nordsjælland , , ,6 Østsjælland , , ,0 Vest- og Sydsjælland , , ,5 Der er også regionale forskelle i, hvad de ledige lavede før, de blev ledige, og hvad de kommer i gang med, efter de har været ledige (se tabel 3.3). Det er mere almindeligt at have været i gang med en uddannelse, inden man blev ledig, og tilsvarende at afslutte ledighedsperioden til videre uddannelse i delregion København/Frederiksberg end i de øvrige delregioner. Samtidig er det mere almindeligt i delregion Vest- og Sydsjælland at komme fra beskæftigelse, og tilsvarende at afslutte ledigheden til beskæftigelse end i de øvrige delregioner. En af forklaringerne på dette kan være, at midlertidig hjemsendelse af medarbejdere er mere udbredt i denne delregion som en konsekvens af erhvervsstrukturen 3. I tilfælde af midlertidig hjemsendelse vil ledigheden i mange tilfælde være forbigående. 3 Midlertidig hjemsendelse er almindeligt inden for sæsonbetonede brancher og brancher, der er mere afhængig af vejrlig, 17

18 Tabel 3.3 Hvor kommer de ledige fra, og hvad følger efter ledighed? Hvor kommer de ledige fra? Hvad går de ledige til? Gruppe København og Frederiksberg Beskæftigelse Uddannelse Andet I alt Beskæftigelse Uddannelse Andet Ikke-ufaglærte 61,9 10,4 27, ,0 5,7 33,3 100 Ufaglærte (grundskole) 62,5 4,7 32, ,5 4,2 40,3 100 Ufaglærte (gymnasial) 55,5 15,6 28, ,6 13,1 34,3 100 Københavns omegn Ikke-ufaglærte 68,8 5,7 25, ,0 3,6 33,4 100 Ufaglærte (grundskole) 68,8 3,1 28, ,5 2,8 36,7 100 Ufaglærte (gymnasial) 61,2 11,0 27, ,6 9,0 34,4 100 Nordsjælland Ikke-ufaglærte 68,9 5,6 25, ,9 3,5 32,6 100 Ufaglærte (grundskole) 71,0 3,4 25, ,2 3,2 34,6 100 Ufaglærte (gymnasial) 61,7 10,0 28, ,8 8,7 34,5 100 Østsjælland Ikke-ufaglærte 71,7 5,4 22, ,6 3,6 30,8 100 Ufaglærte (grundskole) 73,0 3,2 23, ,4 3,0 33,6 100 Ufaglærte (gymnasial) 63,0 11,5 25, ,7 9,8 32,5 100 Vest- og Sydsjælland Ikke-ufaglærte 74,9 5,3 19, ,4 3,5 27,1 100 Ufaglærte (grundskole) 77,1 3,4 19, ,1 3,1 27,8 100 Ufaglærte (gymnasial) 64,2 12,3 23, ,5 11,1 29,4 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Bemærk: Kategorien Beskæftigelse omfatter alene lønmodtagere, mens selvstændigt erhvervsdrivende indgår i kategorien Andet. I alt Den statistiske analyse peger på, at ledige ufaglærte er længere tid om at komme i beskæftigelse i større kommuner. Resultaterne peger også på, at ledige ufaglærte er længere tid om at komme i beskæftigelse i kommuner, hvor de ufaglærte fylder relativt mindre på det lokale arbejdsmarked. Dette kan også hænge sammen med den lokale erhvervsstruktur generelt. Når man alene fokuserer på personer, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som afslutter deres ledighed til beskæftigelse igen, synes der ikke at være markante regionale forskelle i andelen, der returnerer til beskæftigelse inden for samme branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor, ud over en lidt højere andel i København/Frederiksberg. Der er heller ikke væsentlige regionale forskelle i ledighedsperiodernes længde for denne gruppe og længden følger samme mønster som i tabel 2.3, hvor den korteste ledighedslængde forekommer ved returnering til samme branche. Samlet set peger dette på, at delregionerne i store træk ligner hinanden, når man kigger på det afgrænsede udsnit af ledighedsperioder, hvor den ledige er i beskæftigelse både før og efter. 18

19 4 Hvem kommer hurtigt i job? Hovedpointer Sandsynligheden for at komme i beskæftigelse falder, jo længere tid den ufaglærte går ledig. Ledige ufaglærte mænd og kvinder kommer overordnet set lige hurtigt i beskæftigelse. Men når det handler om at komme i beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, kommer kvinder dog hurtigere i beskæftigelse end mænd. Når det handler om beslægtet branche eller en anden branche, kommer mænd hurtigere i beskæftigelse end kvinder. Ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund er generelt længere tid om at komme i beskæftigelse end ufaglærte med etnisk dansk baggrund. Men når det handler om at komme i beskæftigelse inden for samme branche, som den ledige ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, kommer ledige ufaglærte med ikke-vestlig baggrund dog hurtigere i beskæftigelse end ledige ufaglærte med etnisk dansk baggrund. Ledige ufaglærte, der er yngre, har flere børn eller er gift/registreret partner kommer hurtigere i beskæftigelse end ledige ufaglærte, der er det modsatte. I forbindelse med undersøgelser af ledighedsperioder og deres længde finder man typisk, at afgangsraten fra ledighed (dvs. sandsynligheden for at komme i job) falder, jo længere tid man går ledig. En høj afgangsrate betyder, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse. Dette gælder også i denne undersøgelse, hvilket fremgår af figur 4.1, som viser afgangsratens udvikling i løbet af ledighedsperiodernes længde 4. Som figuren viser, er afgangsraten høj i starten af ledighedsperioden, men falder støt igennem hele ledighedsforløbet. 4 Afgangsraten er sandsynligheden for at forlade ledighed på et givet tidspunkt, givet at personen ikke har forladt ledighed inden dette tidspunkt. Afgangsraten benævnes også hazardraten. 19

20 Figur 4.1 Afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Ufaglærte ledighedsperioder blandt årige For at belyse afgangsraten fra ledighed er der gennemført en statistisk analyse af ledighedsperiodernes længde, hvor der i analysen er inddraget en række demografiske og socioøkonomiske faktorer for den ledige. Disse faktorer inddrages for at medvirke til at forklare ledighedsperiodernes længde for den enkelte. Et udsnit af resultaterne fra analysen præsenteres i tabel 4.1 i form af en række udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorers betydning for ufaglærtes afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse. Der er ikke umiddelbart forskel på, hvor hurtigt ufaglærte mænd og kvinder kommer i job (se tabel 4.1). Derimod betyder en højere alder en lavere afgangsrate, mens et højere antal børn betyder en højere afgangsrate fra ledighed. Både fraskilte personer og personer med en anden civilstand end det at være gift/registreret partnerskab oplever en lavere afgangsrate end personer, der er gift og/eller lever i registreret partnerskab. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har en lavere afgangsrate fra ledighed end personer med etnisk dansk baggrund og indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund. 20

21 Tabel 4.1 Udvalgte demografiske og socioøkonomiske faktorers betydning for afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse Demografiske og socioøkonomiske faktorer Den ledige er en kvinde Betydning for afgangsraten Ingen betydning Højere alder Mindsker afgangsraten (-) Antal børn Øger afgangsraten (+) Fraskilt (i forhold til at være gift/registreret partnerskab) Mindsker afgangsraten (-) Anden civilstand (i forhold til at være gift/registreret partnerskab) Mindsker afgangsraten (-) Den ledige har en gymnasial uddannelse (i forhold til grundskoleuddannelse) Øger afgangsraten (+) Antal års erhvervserfaring Øger afgangsraten (+) Disponibel indkomst Øger afgangsraten (+) Efterkommer med vestlig baggrund (i forhold til etnisk dansk baggrund) Efterkommer med ikke-vestlig baggrund (i forhold til etnisk dansk baggrund) Indvandrer med vestlig baggrund (i forhold til etnisk dansk baggrund) Indvandrer med ikke-vestlig baggrund (i forhold til etnisk dansk baggrund) Ingen betydning Mindsker afgangsraten (-) Ingen betydning Mindsker afgangsraten (-) Kilde: Udsnit af forklarende faktorer fra egne beregninger. Estimation af varighedsmodel for ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. Den statistiske analyse er også gennemført for de ledighedsperioder, hvor den ledige var i beskæftigelse, inden ledighedsperioden begyndte, og som kommer i beskæftigelse igen, når ledighedsperioden afsluttes. I denne del af analysen tages der også højde for, om ledighedsperioden afsluttes til beskæftigelse inden for Samme branche, Beslægtet branche eller Anden branche i forhold til den branche, den ledige tidligere var beskæftiget indenfor. Her peger analysen på at der er forskel på ufaglærte mænd og kvinder, idet kvinder oplever en højere afgangsrate end mænd, når det handler om at komme i beskæftigelse inden for Samme branche (dvs. de kommer hurtigere i beskæftigelse), men en lavere afgangsrate end mænd når det handler om at afslutte ledighed til beskæftigelse inden for Beslægtet branche eller Anden branche (dvs. de er længere tid om at komme i beskæftigelse). Derudover viser det sig også, at etnisk baggrund synes mindre væsentlig og bliver samtidig mindre entydig. Kun det at være indvandrer med en ikke-vestlig baggrund synes at spille en rolle, og når det alene handler om at afslutte ledighed til beskæftigelse inden for Samme branche, har indvandrere med en ikke-vestlig baggrund faktisk en højere afgangsrate end personer med etnisk dansk baggrund 5. 5 Det skal dog i denne sammenhæng bemærkes, at der er tale om et særligt udsnit af ledighedsperioder, nemlig de ledighedsperioder der afsluttes til beskæftigelse. Personer med lange ledighedsperioder, og som ikke afslutter dem til beskæftigelse, indgår altså ikke i denne delanalyse. 21

22 Ufaglærte med en branchetilknytning til især Land- og skovbrug, Fiskeri, Bygge og anlæg, Organisationer og foreninger samt Forlystelser, kultur og sport kommer hurtigere i beskæftigelse især inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Kendetegnende for disse brancher er, at de i højere grad end andre brancher er sæsonbetonede eller afhængige af vejrliget, og derfor i større udstrækning end andre brancher benytter sig af midlertidig hjemsendelse af medarbejdere. Derudover synes ledige ufaglærte med en branchetilknytning til Hotel og restaurant samt Lægegerning at komme hurtigere i beskæftigelse. For ledige ufaglærte med tilknytning til branchen lægegerning kan der være tale om, at branchespecifikke kompetencer gør det lettere at komme i beskæftigelse på ny. 22

23 5 Brancher og branchemobilitet Hovedpointer: Nogle branchekategorier er overrepræsenterede blandt ledige ufaglærte. Blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse er det Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde. For ufaglærte med gymnasial uddannelse er det Hotel og restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport. Omkring 60% af de ledige ufaglærte, som var i beskæftigelse, inden de blev ledige, og som kommer i beskæftigelse igen, bliver beskæftiget inden for den branche, som de tidligere var beskæftiget indenfor. Kun lidt under 10% opnår beskæftigelse inden for en beslægtet branche. Ledige med en given branchetilknytning har typisk foretrukne brancheskift i forbindelse med ledighed. Det er langtfra altid sådan, at de foretrukne brancheskift også er de brancheskift, der erfaringsmæssigt har været forbundet med den korteste mellemliggende ledighed. Ledighedsperioder, som afsluttes til beskæftigelse inden for den branche, som den ufaglærte tidligere var beskæftiget indenfor, er kortere. Ufaglærte med tidligere beskæftigelse inden for brancher, der ofte benytter midlertidig hjemsendelse af medarbejdere, eller hvor branchespecifikke kompetencer kan være af central betydning, kommer hurtigere i beskæftigelse. I undersøgelsen opereres med 37 overordnede branchekategorier baseret på en mere detaljeret brancheinddeling (jf. bilag B) 6. På baggrund af branchekategorierne og deres indbyrdes relation er der til hver branchekategori yderligere defineret en række beslægtede branchekategorier, således at det er muligt at identificere, hvorvidt ledige ufaglærte kommer i beskæftigelse i den Samme branche, en Beslægtet branche eller en helt Anden branche, i forhold til den branche den ledige tidligere var beskæftiget indenfor. Tabel 5.1 viser fordelingen af forudgående branchetilknytning og ligeledes den gennemsnitlige ledighedslængde for ledighedsperioder blandt årige i Som sammenligningsgrundlag beskriver sidste kolonne i tabellen andelen af personer, der er beskæf- 6 7 Brancherne er kategoriseret i 37 branchekategorier på en måde, der tilgodeser det formål, som undersøgelsen har, nemlig at beskrive de ufaglærtes arbejdsmarked, således at brancher, der kun i mindre udstrækning benytter ufaglært arbejdskraft, er blevet slået sammen i en gruppe, mens brancher, der oftere benytter ufaglært arbejdskraft er blevet holdt adskilt. Den konkrete gruppering af brancher er beskrevet i Jensen & Christensen (2011). Bemærk, at i tabel 5.1 indgår kun ledighedsperioder, hvor den ledige var i beskæftigelse forinden og dermed har en registreret branchetilknytning. De rapporterede varigheder i tabellen er derfor ikke sammenlignelige med de rapporterede varigheder i tabel

24 tiget inden for branchen i Blandt ufaglærte med grundskoleuddannelse kommer relativt flere ledige fra Land- og skovbrug, Fødevareindustri, Hotel og Restaurant, Transport, Rengøringsvirksomhed og Institutionsarbejde, end disse brancher umiddelbart udgør blandt dem, der er i beskæftigelse i Blandt ledighedsperioderne har 40,6% forudgående tilknytning til disse brancher, mens disse brancher kun omfatter 21,9% af de beskæftigede. For ufaglærte med gymnasial uddannelse er mønstret lidt anderledes, og for denne gruppe er især Hotel og restaurant, Rengøringsvirksomhed, Lægegerning, Institutionsarbejde, Organisationer og foreninger og Forlystelser, kultur og sport relativt overrepræsenteret. Derimod fylder Bygge og anlæg meget lidt for ufaglærte med gymnasial uddannelse. Ledigheden er kortest blandt personer med forudgående tilknytning til brancher, der er sæsonbetonede eller afhængige af vejrliget og derfor i større udstrækning end andre brancher benytter sig af midlertidig hjemsendelse af medarbejdere (se tabel 5.1). Det drejer sig især om brancherne Land- og skovbrug, Fiskeri, Bygge og anlæg, Organisationer og foreninger samt Forlystelser, kultur og sport. Inden for kun få brancher oplever ufaglærte med grundskoleuddannelse kortere varighed end ufaglærte med gymnasial uddannelse. Det er fx tilfældet inden for Renovation. 24

25 Tabel 5.1 Ledighedsperiodernes fordeling på forudgående branchetilknytning og gennemsnitlig varighed. Ledighedsperioder blandt årige i Ledige ufaglærte med grundskoleuddannelse Ledige ufaglærte med gymnasial uddannelse Ledige, der er ikke-ufaglærte Branchefordeling blandt alle beskæftigede i 2008 Branchetilknytning inden ledighed Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Varighed i uger Andel i % Land- og skovbrug 2,6 22,8 0,9 25,3 1,4 19,7 1,3 Fiskeri 0,3 20,3 0,0 10,0 0,1 24,4 0,0 Råstofudvinding 0,1 19,0 0,0 25,7 0,1 19,5 0,1 Fødevareindustri 4,1 27,2 1,4 29,1 1,8 27,3 1,6 Tobaksindustri 0,0 36,0 0,0 36,7 0,0 30,1 0,0 Tekstilindustri 0,5 27,2 0,3 30,6 0,3 24,8 0,2 Træ, papir og metalindustri 3,4 30,7 1,1 29,1 2,2 27,4 3,0 Forlag, trykkeri 1,1 30,3 1,7 25,7 1,6 27,1 1,4 Kemisk industri 1,9 35,7 1,0 29,3 1,4 30,5 1,5 Maskinel industri 2,5 34,8 1,5 31,2 2,4 29,0 3,1 Møbelindustri 0,3 33,6 0,2 25,6 0,3 27,5 0,3 Fremstilling af legetøj/smykker 0,3 30,9 0,2 24,9 0,2 27,4 0,4 Energi, vandforsyning 0,1 39,4 0,1 28,4 0,2 35,8 0,1 Bygge og anlæg 10,6 24,3 2,6 25,8 10,4 20,8 13,3 Autohandel 0,6 32,0 0,5 32,1 0,7 29,0 1,1 Tankstationer 0,2 33,0 0,1 26,2 0,1 30,9 0,1 Engroshandel 4,9 31,2 6,3 27,3 5,2 27,5 6,7 Detailhandel 5,0 32,1 5,0 29,6 4,7 27,3 5,3 Reparation 0,1 31,0 0,0 55,4 0,1 27,9 0,1 Hotel, restaurant 7,2 28,4 6,2 26,7 4,5 24,8 4,8 Transport 7,2 28,2 5,9 26,8 4,0 25,9 6,2 Post og tele 1,2 39,8 2,0 33,6 1,1 33,0 1,3 Finans., forskn., rådg. 7,6 27,3 13,4 25,2 12,4 24,5 14,0 Ejendomsmægling, udl. 1,4 32,3 1,1 26,3 1,2 28,2 1,7 Udlejning af maskiner 0,4 30,0 0,3 27,5 0,3 27,2 0,4 Reklame 0,3 32,3 1,1 25,1 0,6 25,4 1,0 Rengøringsvirksomhed 7,6 33,2 5,5 33,4 3,5 32,9 2,7 Administration 3,2 32,9 4,3 29,3 5,1 29,2 10,5 Forsvar, politi, retsv. 0,6 29,9 0,6 28,9 0,8 25,4 0,7 Lægegerning 3,9 30,0 10,3 21,0 9,2 22,4 4,1 Uddannelsesarbejde 1,7 31,7 1,9 31,0 3,2 25,8 1,6 Institutionsarbejde 11,9 30,8 9,7 28,8 13,1 27,2 5,3 Renovation 1,8 31,4 0,4 33,7 0,8 30,4 0,4 Org. og foreninger 1,2 23,3 2,3 21,7 1,8 22,2 1,3 Forlyst., kultur, sport 2,8 25,9 11,1 18,4 4,4 19,5 3,5 Servicevirksomhed 0,9 29,5 0,8 29,4 0,7 28,1 0,8 Uoplyst 0,1 29,4 0,1 21,0 0,1 28,4 0,1 I ALT , , ,5 100 Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. 25

26 På baggrund af den statistiske analyse er det muligt at pege på, hvilken forudgående branchetilknytning der giver anledning til den højeste afgangsrate fra ledighed til beskæftigelse. Dette præsenteres i tabel 5.2, hvor man kan se, at ufaglærte med tidligere branchetilknytning til Fiskeri oplever den højeste afgangsrate, mens Energi og vandforsyning oplever den laveste afgangsrate (ud over Andet/uoplyst ) 8. Tabel 5.2 Rangorden Brancherne rangordnet efter højeste afgangsrate fra ledighed Forudgående branchetilknytning inden ledighed 1 Fiskeri 2 Forlystelser, kultur, sport 3 Råstofudvinding 4 Land og skovbrug 5 Organisationer og foreninger 6 Bygge og anlæg 7 Lægegerning 8 Hotel og restaurant 9 Finans., forskning, rådgivning 10 Transport 11 Tekstilindustri 12 Fødevareindustri 13 Institutionsarbejde 14 Rengøringsvirksomhed 15 Forlag og trykkeri 16 Reparation 17 Ejendomsmægling, udlejning 18 Uddannelsesarbejde 19 Detailhandel 20 Engroshandel 21 Renovation 22 Administration 23 Træ, papir og metalindustri 24 Autohandel 25 Tankstationer 26 Reklame 27 Maskinel industri 28 Kemisk industri 29 Tobaksindustri 30 Energi, vandforsyning 31 Andet/uoplyst Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark. 8 Bemærk, at antallet af brancher i den statistiske analyse er reduceret til 31 brancher, idet seks brancher var så antalsmæssigt små, at det var nødvendigt at slå dem sammen med Andet/uoplyst. 26

27 Resultaterne af den statistiske analyse pegede endvidere på, at forudgående branchetilknytning til brancher, hvor branchespecifikke kompetencer kan være af betydning, oplever en højere afgangsrate, når ledighedsperioden afsluttes til beskæftigelse inden for Samme branche, og at denne højere afgangsrate ikke genfindes, når ledighedsperioden afsluttes til beskæftigelse indenfor fx Beslægtet branche. Sammenfattende peger resultaterne på at især to overvejelser kan være relevante i forbindelse med ledighed blandt ufaglærte og branchemobilitet. For det første at ledigheden kan være et resultat af midlertidig hjemsendelse, og at branchetilknytningen derfor i princippet er stabil trods en forbigående periode med ledighed. Det vil i så fald være mere relevant forsat at søge mod den branche, hvortil den ledige ufaglærte tidligere havde en branchetilknytning. For det andet at den ledige kan være i besiddelse af branchespecifikke kompetencer, som gør det mere omkostningsfuldt at skifte branche, idet de branchespecifikke kompetencer ikke let lader sig overføre. I den situation vil det ligeledes være mere relevant forsat at søge mod den branche, hvortil den ledige ufaglærte tidligere havde en branchetilknytning. Når ledige med en tidligere tilknytning til en given branche skifter branche, er der nogle branchekategorier, som de oftere skifter til end andre (se tabel 5.3). Tabellen bygger på tabel 5.5, hvor samtlige brancheskift fremgår. I tabel 5.3 nævnes de branchekategorier, som mere end 10% af de ledige med en forudgående branchetilknytning til en given branchekategori skifter til. Således viser tabellen at fx ledige fra branchekategorien Land- og skovbrug i tilfælde af brancheskift ofte skifter til branchekategorien Bygge og anlæg. Af tabellen ses det også, at branchekategorierne Finans., forskn., rådg., Institutionsarbejde og Bygge og anlæg ofte går igen, og er dermed branchekategorier, som mange ledige skifter til, når de skifter branche i forbindelse med en periode som ledig. Disse tre branchekategorier fylder dog alle relativt meget på arbejdsmarkedet generelt, hvor de omfatter hhv. 14,0, 5,3 og 13,3% af alle beskæftigede i 2008 (jf. tabel 5.1). 27

28 Tabel 5.3 Hyppigste brancheskift i forbindelse med ledighed Forudgående branchetilknytning Land og skovbrug Fiskeri #) Råstofudvinding #) Fødevareindustri Tobaksindustri #) - Tekstilindustri Træ, papir og metalindustri Forlag, trykkeri Kemisk industri Maskinel industri Energi, vandforsyning #) Bygge og anlæg Autohandel Tankstationer Engroshandel Detailhandel Reparation #) Hotel, restaurant Transport Finans., forskn., rådg. Ejendomsmægling, udl. af ejd. Reklame Rengøringsvirksomhed Administration Lægegerning Uddannelsesarbejde Institutionsarbejde Renovation Org. og foreninger Forlyst., kultur, sport Brancheskift til følgende brancher (branchekategorier som mere end 10% af dem, der skifter branche, skifter til) Bygge og anlæg Bygge og anlæg ; Fødevareindustri Bygge og anlæg ; Træ-, papir,- og metalindustri Finans., forskn., rådg. ; Institutionsarbejde Institutionsarbejde Bygge og anlæg ; Finans., forskn., rådg. Finans., forskn., rådg. Finans., forskn., rådg. Finans., forskn., rådg. Finans., forskn., rådg. ; Bygge og anlæg Transport ; Finans., forskn., rådg. ; Træ-, papir,- og metalindustri Bygge og anlæg ; Finans., forskn., rådg. ; Transport Detailhandel ; Engroshandel ; Hotel & restaurant Finans., forskn., rådg. Finans., forskn., rådg. ; Institutionsarbejde ; Engroshandel ; Hotel & restaurant Finans., forskn., rådg. Rengøringsvirksomhed ; Institutionsarbejde ; Detailhandel ; Finans., forskn., rådg. Finans., forskn., rådg. ; Bygge og anlæg Engroshandel ; Institutionsarbejde Finans., forskn., rådg. ; Bygge og anlæg Finans., forskn., rådg. ; Forlystelser, kultur, sport Institutionsarbejde ; Hotel og restaurant Institutionsarbejde ; Finans., forskn., rådg. Institutionsarbejde ; Administration ; Finans., forskn., rådg. Institutionsarbejde ; Finans., forskn., rådg. ; Administration Administration ; Lægegerning ; Rengøringsvirksomhed ; Finans., forskn., rådg. Bygge og anlæg ; Transport ; Administration Finans., forskn., rådg. ; Institutionsarbejde Finans., forskn., rådg. ; Institutionsarbejde ; Lægegerning Kilde: Egne beregninger. Ledighedsperioder påbegyndte i perioden blandt årige i Østdanmark og kun ledighedsperioder, hvor der er oplysning om forudgående og efterfølgende branchetilknytning. #) Under 200 ledige med forudgående tilknytning til den pågældende branchekategori i perioden , og som går videre til en anden branche. 28