Danmarks bedste erhvervsservice?

Transkript

1 Erhvervsservice Bornholm - Danmarks bedste? Bliv klogere på, hvem der kan hjælpe dig og din virksomhed videre med udvikling og vækst Center for Regionalog Turistmeforskning Business Center Bornholm DESTINATION BORNHOLM

2 Winni Grosbøll. Foto: Bornholms Regionskommune. Danmarks bedste erhvervsservice? På Bornholm ønsker vi at kunne give et af landets bedste tilbud om offentlig erhvervsfremmeservice. Vi er godt på vej. Vi har lavet et»single point of entry«, så virksomheder kun behøver at henvende sig ét sted. Hoveddøren til øens erhvervsservice går gennem Business Center Bornholm. Herfra vil man som iværksætter eller virksomhed altid blive hjulpet eller henvist videre til rette dør. Med denne avis vil vi give et samlet overblik over de mange tilbud, du som iværksætter eller etableret virksomhedsleder kan tage del i, hvis du vil bidrage til at skabe vækst og flere jobs på Bornholm. I kommunalbestyrelsen og i Bornholms Vækstforum tror vi på, at samarbejde skaber de bedste løsninger. Det er også gennem de strategiske drøftelser mellem erhvervsrepræsentanter, politikere og repræsentanter fra forsknings- og uddannelsessektoren, vi når til enighed om, hvilken kurs der skal sættes. I Bornholms Kommunalbestyrelse arbejder vi ud fra fire visioner, som alle har stor betydning for øens erhvervsliv: Et godt og aktivt liv for alle: Bornholm er øen, hvor der er mulighed for et godt, sundt og aktivt liv for alle. Bornholm som vidensamfund: Bornholm er øen, hvor der er livslang læring for alle, og hvor der er et stærkt uddannelsesmiljø som grundlag for den samfundsmæssige udvikling og et erhvervsliv i vækst. Grøn bæredygtig ø: Bornholm er en grøn ø, der baserer sig på alternativ energi. Vi eksporterer alternativ energi og viden derom. Økonomisk bæredygtig ø: Bornholm er øen med befolkningsfremgang og et erhvervsliv i stadig vækst. Vi har i Bornholms Vækstforum igangsat et arbejde med en vækstanalyse, hvor vi er i dialog med virksomheder om potentialer for vækst og eventuelle barrierer for vækst. Det skulle give et godt fundament for arbejdet i Bornholms Vækstforum med den næste erhvervsudviklingsstrategi, som vil gælde fra 2015 til 2020 og for kommunalbestyrelsens konkrete handlinger i forlængelse af dens visioner. Winni Grosbøll, borgmester Kolofon: Avisen udgives i samarbejde mellem: Bornholms Tidende, Vækstforumsekretariatet og Business Center Bornholm Projektleder: Karen-Margrethe Hansen Bager og Fredrik Romberg Journalist: Kim Holm Foto: Business Center Bornholm, Bornholms Regionskommune og Bornholms Tidendes fotografer Tryk og layout Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, Rønne Distribution: Torsdag den 13. juni

3 Hvem du kan henvende dig til: Vækstforumsekretariatet ansøgning om fondsmidler til større erhvervsprojekter - med meget mere. Side 4 og 5 Business Center Bornholm står for den lokale erhvervsservice på øen og tilbyder hjælp til alle iværksættere og virksomheder. Side 6 og 7 Væksthus Hovedstadsregionen står for den specialiserede erhvervsservice og er målrettet vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Side 8 og 9 Vækstforum paraply for erhvervsfremmeaktører Der er flere aktører, der hver dag arbejder med at fremme erhvervslivet og skabe nye arbejdspladser på Bornholm. I spidsen for dette er Bornholms Vækstforum, der i 2006 i forbindelse med kommunalreformen fik tildelt ansvaret for den strategiske erhvervsudvikling på Bornholm. Andre kommuner i landet er tilknyttet deres regions vækstforum, men som noget helt unikt har Bornholms Regionskommune sit eget Vækstforum. Det betyder bl.a., at vi på Bornholm får tildelt vores egne strukturfondsmidler fra EU, så ansøgninger kan behandles lokalt under hensyn til øens særlige muligheder og behov. Bornholms Vækstforum kan betragtes som en paraply, der dækker hele udviklingen af erhverv og skabelsen af nye jobs på Bornholm. Det er her, den overordnede erhvervsudviklingsstrategi bliver lagt. Og det er herfra, der foretages indstillinger om, hvilke erhvervsudviklingsinitiativer der modtager tilskud. Det er også midler fra Bornholms Vækstforum, der medfinansierer flere af de bornholmske erhvervsfremmeaktører. Her følger en liste over de væsentlige aktører, som er en del af det bornholmske erhvervsfremmenetværk 12 i alt. Her kan du i kort form orientere dig om, hvad du kan få af hjælp og rådgivning i forbindelse med opstart eller udvikling af virksomhed m.m. På de næste sider følger så en mere dybtgående beskrivelse af, hvad de enkelte aktører kan tilbyde. Destination Bornholm hjælp til turistaktører omkring udvikling og markedsføring. Side 10 og 11 Sekretariat for Landdistriktsudvikling (LAG) hjælp til udvikling af mindre erhvervssatsninger, fx. fødevarer, vedvarende energi, sundhed/helse, natur, kunsthåndværk, fisk, havne m.m. Side 12 og 13 Center for Regional- og Turismeforskning løfter forskningsbaserede projektaktiviteter, der kan bidrage til Bornholms udvikling. Side 14 og 15 Bornholms Akademi koordinerer videregående uddannelser på øen Campus Bornholm tilbyder ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser, skræddersyede kurser for virksomheder m.m. Side 16 og 17 Side 18 og 19 Jobcenter Bornholm hjælper virksomheder med f.eks. jobrotation, jobnet, medarbejderrekruttering, fleksjob m.m. Side 20 og 21 Teknik & Miljø rådgivning af virksomheder omkring tilladelser, teknik, miljø, natur. Side 22 og 23 Bright Park Bornholm erhvervshus for iværksætteri, kreativitet og bæredygtige projekter. Side 24 og 25 Bornholms Landbrug totalrådgivning og serviceydelser til landbrugsdrift og anden virksomhed. Rådgivning ved køb, salg, generationsskifte m.m. Side 26 og 27 3

4 Om vejen til et nyt fyrtårn i bornholmsk turisme Det startede for et kvart århundrede siden med en lille én-stjernet campingplads lidt uden for turisternes alfarvej. Siden har Sannes Familiecamping sat nye standarder for campingturisme på Bornholm med faciliteter i topklasse, så pladsen nu kvalitetsmæssigt befinder sig på en delt andenplads blandt Danmarks firestjernede pladser. Og dem er der trods alt kun 16 af blandt Campingrådets 480 klassificerede pladser. Campingpladsen ved Kobbeåstranden et par kilometer syd for Gudhjem rummer i dag servicefaciliteter i top, et lille vandland, som drager børnefamilierne, en udfordrende minigolfbane fornemt designet efter den bornholmske natur, samt ikke mindst 20 nye luksushytter, der er blevet det helt store hit, og hvoraf nogle er udlejet mere end 25 uger allerede i denne sæson. Tre af dem er handicapvenlige, og de har fået fine karakterer af de første handicappede gæster. Som en af de få aktører på turistmarkedet har Sannes Familiecamping formået at strække sæsonen til det yderste, så her triller de første campister ind, endnu inden vi andre har smidt vinterpelsen. Det er sket bl.a. med tiltag som trollingfiskeri i overgangen mellem vinter og forår, og i år var det såmænd nødvendigt at rydde sne, da de første campister kom. Femstjernet natur Pladsen ligger naturskønt på en skråning ned mod havet blandt klipper, klippeløkker og et par små, idylliske strande. Naturen trækker og er uden tvivl til fem stjerner, men der skal meget mere til i dag, når kræsne campister skal lokkes ud i sommerlandet. Gode tilbud og skarp markedsføring sammen med Destination Bornholm og Færgen er en satsning, der fylder færgen med campingvogne i ydersæsonen og giver god belægning på pladsen inden højsæsonen. - Vi tjener ikke så meget pr. enhed, men vi vil hellere have god belægning også i ydermånederne end en tom plads, er filosofien hos ejerne Susanne og Allan Beyer. De overtog en nedslidt og forældet campingplads i 1989, og siden har de løbende renoveret, forbedret og udvidet. Det helt store ryk blev taget i forbindelse med købet af nabopladsen Strandlunden i Allan Beyer havde et projekt i hovedet, der gerne skulle munde ud i Bornholms første 5-stjernede campingplads. Et projekt, der inklusive købet af nabopladsen, siden er løbet op i omegnen af 30 millioner kroner. En tur i junglen for at skaffe kapital Sådan en satsning kræver både mod, rygdækning og kapital. En lang og kompliceret proces indledtes for at skaffe hjælp til ansøgninger, fondsstøtte, kapital osv. - Jeg oplevede det lidt som en jungle. Jeg er jo»håndværkeren«og ikke akademiker, så for mig var det ganske uoverskueligt at gå i gang med 50 siders ansøgninger, afrapporteringer, budgetter og alt, hvad der ellers følger med. - Jeg var nok tæt på at give op, men til sidst endte jeg heldigvis hos Lisbeth Fuglsang i Vækstforum-sekretariatet på Ullasvej i Rønne. - Hun kunne se perspektiverne og mente, at mit projekt kunne opnå tilskud. For Lisbeth Fuglsang indledtes nu en større proces, hvor der skulle bruges mange timer til bl.a. at få ansøgningen strømlinet til at kunne få tilskud fra Regionalfonden. Det endte lykkeligt troede i hvert fald Allan Beyer da han i avisen kunne læse, at Bornholms Vækstforum havde indstillet 6,9 mio. kroner i tilskud til de bygge- og renoveringsprojekter, der i alt var budgetteret til 23 mio. kroner. Så bygningen af den store, strømlinede servicebygning blev påbegyndt, men pludselig viste det sig, at bevillingen alligevel ikke var helt på plads. I den centrale bevillingsmyndighed i København kunne man f.eks. ikke acceptere tilskuddet til servicebygningen, så Allan Beyer måtte i gang med at skære i projektet og søge yderligere ekstern finansiering for at få finansieret servicebygningen, som var motoren i hele det store opgraderingsprojekt. Hjælp gennem junglen Allan Beyer er glad for, at Lisbeth Fuglsang var så vedholdende i hele processen også da modgangen viste sig undervejs i forløbet. - Lisbeth har været fantastisk flink, og uden hendes store hjælp var det aldrig gået igennem. Jeg er sikker på, at jo mere sekretariatsbistand, man kan give sådan nogle Sannes Familiecamping. Foto: Berit Hvassum som mig, der måske har idéerne, men ikke har den papirmæssige baggrund, jo større udvikling vil man kunne skabe i mange virksomheder. En person til at føre en gennem junglen og holde fast det skal der til. - Det kan være tungt og bureaukratisk, det oplevede jeg her, og derfor skal det være projekter af en vis størrelse og pengebeløb, før det kan betale sig at kaste sig ud i det, som vi gjorde. - Der bliver stillet rigtigt mange krav fra tilskudsgiverne, og samtidig får man heller ikke tilskuddene i den takt, som byggeriet foregår i. Det presser ens likviditet, så man er helt afhængig af god rådgivning gennem hele processen, fastslår Allan Beyer. Lisbeth Fuglsang samstemmer, at sagen krævede ekstraordinært mange ressourcer, men at den trods alt endte med en positiv udgang. Mere om Bornholms Vækstforum Bornholm har, som den eneste kommune i Danmark, sit eget vækstforum. Det betyder, at de erhvervsfremmeaktiviteter, vi iværksætter, er nøje tilpasset de særlige bornholmske ønsker og behov. Bornholms Vækstforum arbejder ud fra en strategi om at skabe de rette forudsætninger, så øens virksomheder kan og vil udvikle sig til gavn og glæde for dem selv og for vores samfund. Herunder hører også, at vi løbende overvåger de regionale og lokale vækstvilkår. For at sikre at beslutningerne bliver truffet på det bedste grundlag, er Bornholms - En overgang var jeg nærmest i kontakt med Allan hver eneste dag, fortæller hun. Målet med den store opgradering af pladsen var oprindelig en fordobling af omsætningen, men finanskrisen satte en foreløbig stopper for den drøm. Siden 2007 har Bornholm mistet 30 procent eller campingovernatninger, så Susanne og Allan Beyer håber på en lang, varm sommer, og at finanskrisen snart slipper taget i folks hoveder. - For potentialet i pladsen er der nu, så når krisen er overstået, så er vi klar, fastslår han med bestemthed i stemmen. Og sikkert er det, at nu kan campisterne nyde ikke kun sommeren og den femstjernede udsigt, men også de fremtidssikrede og formidable faciliteter på Bornholms eneste firestjernede campingplads et nyt fyrtårn i det bornholmske turismeerhverv. Vækstforum sammensat af politiske repræsentanter, repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere, fra erhvervslivets interesseorganisationer samt fra uddannelses- og forskningsinstitutioner på Bornholm og uden for øen. Siden 2007 har Bornholms Vækstforum ydet økonomisk støtte til lidt mere end 100 små og store initiativer og projekter på Bornholm. På Vækstforums hjemmeside ( kan du læse mere om projekterne og læse mere om, hvordan din virksomhed kan deltage i arbejdet for vækst og udvikling på Bornholm. 4

5 Visioner for erhvervsudvikling Da den nuværende erhvervsudviklingsstrategi Bright Green Island Bornholm en grøn vækst-ø, blev formuleret i Bornholms Vækstforum, indgik også kommunalbestyrelsens fire visioner i arbejdet: - Et godt og aktivt liv for alle - Bornholm som vidensamfund - Grøn bæredygtig ø - Økonomisk bæredygtig ø De fire indsatsområder Siden 2011 har strategien vedr. erhvervsudvikling været fokuseret på at udvikle Bornholm inden for fire indsatsområder, nemlig som: Bornholm som erhvervs-ø Fordi et godt erhvervsklima er fundamentet for videndeling, videnopbygning og dermed bedre mulighed for innovation. Det bornholmske erhvervsliv er præget af flere små virksomheder, der ofte har gensidigt gavn af at samarbejde, bl.a. for at få styrket deres innovationsevne. Derfor er proaktiv erhvervsfremme, klyngeudvikling og koordinering blandt prioriteterne i dette indsatsområde, ligesom internationalisering og globalisering med henblik på eksport. Sådan bruger du Vækstforumsekretariatet Bornholm som uddannelses-ø Fordi uddannelsesniveau, livskvalitet og økonomisk værdiskabelse er snævert forbundet, er det Vækstforums mål, at alle skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og at mindst halvdelen af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Derudover indgår prioritering af livslang læring, kreativitet, innovation, iværksætteri og internationalisering i dette indsatsområde. Bornholm som grøn test-ø Fordi ø-samfundets lukkede kredsløb af energi- og vandforbrug gør Bornholm til et unikt sted at teste effekterne af energibesparende projekter, hvilket kan tiltrække jobs og internationale virksomheder. Moderne testfaciliteter, grøn kompetenceudvikling samt energieffektivisering prioriteres i dette indsatsområde. Bornholm som oplevelses-ø Bornholm er forbundet med unikke kvalitetsoplevelser. Konceptudvikling af attraktioner, fødevarer, andre oplevelser, der forstærker Bornholms image, samt kompetenceudvikling og netværksaktiviteter er blandt prioriteterne i dette indsatsområde ligesom udvikling af design og æstetik. Der kan være mange indgangsvinkler til at få hjælp hos Vækstforumsekretariatet på Ullasvej 23 i Rønne. Eksisterende og nyetablerede virksomheder kan komme og få rådgivning og hjælp til at søge midler gennem regionalfonden til f.eks. anlægsprojekter, produktudvikling, ny teknologi m.m. - Vi tager også imod nye iværksættere, og vi har eksempler på at have hjulpet med at starte nye virksomheder. - Der er et overlap blandt alle os erhvervsfremme-aktører, men ofte kører vi et parløb, eller også henviser vi måske til der, hvor vedkommende bedst kan hjælpes videre, fortæller regionalfonds-koordinator Lisbeth Fuglsang. - Vi kan hjælpe fra scratch, for vi oplever jo, at mange bliver forskrækkede over, hvor kompliceret det kan være med ansøgninger og hele processens varighed. En sag som Allan Beyers var en med mange knaster, der også skulle gennem Roskilde Miljøcenter, nabohøringer osv så den hele tiden trak ud. - Ansøgninger skal både passe ind i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og til de støttekriterier, der nu engang er. Det skal være innovativt og nyskabende, hvis regionalfonden skal støtte. - Nogle gange kan vi hjælpe med at file projektet til, så det passer, men andre gange må vi fraråde at søge, når vi kan se, at projektet ikke har en chance for at komme igennem, siger Lisbeth Fuglsang, der slår fast, at kommer man som fuldstændig uafklaret og ny iværksætter med en idé, så vil det ofte bedst kunne svare sig at møde op og få rådgivning i Business Center Bornholm, der hører hjemme i det gamle Bornholmercenter på Store Torv (ovenover Eurospar) eller hos Væksthus Hovedstadsregionens konsulenter i Tornegade. Hvem er vi: Sekretariatet for Bornholm Vækstforum er tilknyttet Regional Udvikling i Bornholms Regionskommune. Det er her, dagsordener til møder i Vækstforum bliver skrevet, og det er her, vi laver beslutningsoplæg til kommunalbestyrelsen vedrørende udvikling og erhvervsfremme på Bornholm. Det er også os, der behandler ansøgninger om tilskud fra de regionale udviklingsmidler samt tilskud fra EU s strukturfonde, regionalfonden og socialfonden. Vi har ansvaret for, at sagerne bliver ordentlig og uvildigt belyst, så der kan træffes de bedste beslutninger til gavn for det bornholmske samfund. Du vil møde: Karen-Margrethe Hansen Bager Chefkonsulent Niklas Dalsjø Konsulent Diana Grevy Lindahl Konsulent Lisbeth Fuglsang Regionalfondskoordinator Anna Sofie Poulsen ell. Pia Sonne Jensen Socialfondskoordinator Hvad tilbyder vi? I Vækstforumsekretariatet får vi tingene til at ske. Vi har overblikket over det bornholmske erhvervsfremmesystem og har kontakter til de relevante ministerier og styrelser samt til EU. Medarbejderne i Vækstforumsekretariatet hjælper større og mindre projekter på vej, når der skal afdækkes muligheder for at søge tilskud. Vi anbefaler, at projektansøgere altid bør begynde med en kontakt til specialisterne i EU s regionalfond og socialfond i Vækstforumsekretariatet. Her får du kyndig vejledning til at komme i gang, hvis din ansøgning ligger inden for, hvad de to strukturfonde støtter. Ligger din projektidé uden for støtteområdet, kan vi måske hjælpe dig til at komme videre i systemet. Fakta Bornholms Vækstforum har i perioden støttet 107 projekter og initiativer. Ultimo maj 2013 var 68 projekter afsluttet og 39 var fortsat i gang. Antal projekter i alt 107 Afsluttede projekter, antal 68 Igangværende projekter, antal 39 Finansieret af: Regionale udviklingsmidler, 72 projekter* 68,1 mio. kr. Regionalfondsmidler, 34 projekter* 52,8 mio. kr. Socialfondsmidler, 11 projekter* 59,9 mio. kr. Indstillet i alt 180,8 mio. kr. Medfinansiering i øvrigt 253,7 mio. kr. Samlede projektomkostninger i alt 434,5 mio. kr. *Nogle projekter har modtaget tilskud fra både de regionale udviklingsmidler og fra regionaleller socialfond og tæller derfor med på begge finansieringskilder. Eksempler på projekter der er medfinansieret af Bornholms Vækstforum: Business Center Bornholm Destination Bornholm Bright Green Island brandingstrategi Klyngeudviklingsprojektet Projekt Grøn Håndværker Uddannelse til alle Master i Oplevelsesledelse i yderområder (MOLLY) Bright Green Test Island European Glass Context Madkulturhuset ved Melstedgaard (Gudhjem) Green Solution House (Rønne) Vækst- og Iværksætterfabrikkerne i Nexø og Rønne Folkemødet Vækstforumsekretariatets konsulenter: Karen-Margrethe Hansen Bager, Diana Grevy Lindahl, Lisbeth Fuglsang, Anna Sofie Poulsen og Niklas Dalsjø. Foto: Berit Hvassum Hvordan får I fat i os: Vi har adresse i Regional Udvikling i Bornholms Regionskommune, Ullasvej 23, Rønne. Kontakt: Sekretariatet for Bornholms Vækstforum: Regional Udvikling i Bornholms Regionskommune, Ullasvej 23, 3700 Rønne. Du kan skrive til os på vaekstforum@brk.dk eller ringe Link til Vækstforums hjemmeside: 5

6 ENERGY TOURS GRØNT BYGGERI BÆREDYGTIG BUSINESS LOKAL INNOVATION GRØNNE DET GODE LIV UDDANNELSER BÆREDYGTIGT SAMFUND LOKALE FØDEVARER BRIGHT GREEN TEST ISLAND BRIGHT GREEN GRØN TEKNOLOGI GRØN ENERGI ISLAND CLEANTECH GREEN SOLUTION HOUSE NAT A URDESTINAT Ø-NATUR TURISME A ION AT BÆREDYGTIG Erhvervsfondene BEF og FBI Bornholm markedsføres som Bright Green Island Bornholms Erhvervsfond (BEF): Fondens formål er at yde støtte i form af lån, eller eventuelt tegning af aktier eller anpartskapital, til erhvervsvirksomheder på Bornholm, som skønnes at kunne styrke den erhvervsmæssige og befolkningsmæssige udvikling på øen. Fonden yder primært lån til finansiering af nyinvesteringer i form af anlæg og driftsmateriel (investeringer i maskiner, driftsmateriel og driftstilbehør), bygningsinvesteringer, produktudvikling og markedsudvikling samt til patentrettigheder. Turismepuljen Set i lyset af turismens store betydning for Bornholm, de generelt dårlige finansieringsmuligheder for branchen og de store investeringsbehov, er det besluttet at reservere 20 mio. kr. til anlægsinvesteringer i turistsektoren. Udlån under Turismepuljen vil kunne bevilges til bæredygtige anlægsinvesteringer, idet udlånspraksis gennem de senere år har vist, at Fonden alene yder lån til anlægsinvesteringer, når ansøgningen omhandler et nyt perspektiv, der sikrer bedre og flere overnatningsmuligheder. Der er dem, som mener, at teknologi, design og kreativitet hører til i de store byer. At store problemer skal løses af store virksomheder i store kontorer. Vi har som ø-samfund besluttet at vise det modsatte: Innovation, løsninger, og udvikling kan ske hvor som helst, når som helst, af hvem som helst. Bornholm er det sted i Danmark hvor solen først står op - et forspring der er symbol på vores idé om at være på forkant. Der har været kriser og økonomiske nedture for Bornholm, og forkanten har ikke altid ligget lige for. I 2007 tog øen et afgørende skridt. En bredt repræsenteret gruppe på 48 personer fra det bornholmske samfund gik ombord på den største af de bornholmske færger, for at skabe et nyt håb, finde en ny vej, udvikle en ny strategi for Bornholm. Mens færgen sejlede rundt om øen i 36 timer, udviklede gruppen den vision, som vi i dag kalder Bright Green Island. Bright Green Island er visionen om et 100 procent bæredygtigt og CO2-frit samfund i Et samfund, der skaber bæredygtige og miljøvenlige lokale løsninger, vækst og ny forretning. Et samfund som viser verden, hvordan det er muligt for en lille ø at foretage kvalificerede angreb på presserende globale udfordringer som ressourceknaphed og drivhuseffekt.»det urbane landliv«på Bornholm tiltrækker tænkere og skabere, som ønsker en grøn kreativ legeplads. Vi betragter Udkantsdanmark som Guldkantsdanmark og er i dag en ø fuld af grønne tiltag, projekter og virksomheder. Bornholm har valgt en ny retning og vil blive ved med at vende forhindringer til muligheder og udvikle nye løsninger på store udfordringer. Bright Green Island-visionen står på fi re ben: Bæredygtig business Det gode liv Grøn teknologi Naturdestination Vi har samlet de fire kategorier i en vifte, der viser, at de både kan anskues som ét billede og fire selvstændige områder. Når de supplerer hinanden, udgør de den samlede vision om Bright Green Island. Indenfor hver af de fire kategorier har vi opbygget stor erfaring og know how. Den ønsker vi at dele med andre øer og regioner i verden, som har sat kursen mod en grøn og bæredygtig udvikling. I vores katalog viser vi nogle af de ydelser og kompetencer inden for samfunds-, kompetence-og erhvervsudvikling, som vi har opbygget gennem arbejdet med Bright Green Island Den Animalske Fond Med det formål at sikre tilstrækkelige råvareleverancer, er der etableret en særlig pulje til udlån til anlægsinvesteringer i bornholmske landbrugsbedrifter til etablering/ udvidelse af kvæg-, svine- og kyllingebesætninger. Fonden for beskæftigelsesfremmende initiativer på Bornholm (FBI): Fonden har særlig fokus på iværksættere og initiativer, der anses for at have en positiv beskæftigelseseffekt. Støtten kan gives til såvel personer som læreanstalter, foreninger og selskaber. Fonden yder primært støtte til studieophold, messedeltagelse, patentundersøgelser, ny website/portal, konsulentbistand, uddannelse og opkvalificering, markedsføring m.v. og tilskuddet (ikke lån) udgør typisk mellem kr En virksomhed fi k et løft En af Business Center Bornholms kerneopgaver er at yde rådgivning til eksisterende virksomheder, f.eks. ved at udarbejde en plan for vækst og resultatudvikling. Den kan eventuelt have fokus på øget salg, bedre omkostningsstyring, styrkelse af virksomhedens organisation og bedre økonomisk overblik. Dette var, hvad der blev fokuseret på i nedennævnte virksomhed. Ølene Snedkeri blev startet for 15 år siden af møbelsnedker Thomas Enni og hans kone Ann-Sofi. Her bliver primært produceret vinduer og døre efter individuelle mål på bestilling. Da vi blev kontaktet, var ordrebeholdningen høj, gælden var meget stor, indtjeningen lille og likviditeten meget dårlig. Der blev i fællesskab skabt en detaljeret plan et budget - som banken sagde god for og ydede lidt økonomisk hjælp til, når det spidsede til. Planen indeholdt flere væsentlige forbedringer, med særlig fokus på to emner: Arbejdsprocesser/interne arbejdsgange, blev strammet op og fik mere struktur. Det gav hurtigere produktions- og leveringstid samt større indtjening. Stram likviditetsstyring, bl.a. indførtes a conto-betaling på alle ordrer og ugentlig likviditetsbudget. Disse tiltag lettede likviditetspresset en del. Det første opretningsår budgetterede med en omsætningsforøgelse på 25 % - resultatet blev fantastiske 70 %. Indtjeningen steg også rigtig meget, så det blev et flot årsresultat. En solstrålehistorie, takket være et tæt samarbejde mellem BCB, en positiv bank, et par ejere, der kæmpede hårdt for firmaets fremtid, samt medarbejdere, der var engagerede og effektive i de ændrede processer. Resultaterne fortsætter med at være positive, medarbejderantallet er steget og ejerne arbejder stadig vældigt hårdt. 6

7 Flyt til Bornholm Business Center Bornholm Tilflytterguiden servicerer kommende tilflyttere med information, råd og vejledning. Skaber kontakt. Svarer på spørgsmål og finder løsninger. Vi skal proaktivt understøtte de bornholmske virksomheders behov for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Dette skal ske gennem et tættere samarbejde med virksomhederne og via markedsføringsaktiviteter blandt andet ved Deltagelse på relevante turistmesser og til events Arrangementer med Baglandet i København Deltagelse på karrieremesser og afholdelse af Karrieredagen Vi skal byde nye tilflyttere velkommen til Bornholm og via en løbende dialog og aktiviteter (netværk m.m.) sikre at de forbliver på øen. Nye tilflyttere bydes velkommen med brochure m.m., der afholdes specielle tilflytterarrangementer og vi har etableret tilflytterambassadører, der står til rådighed for og tager sig af nye bornholmere. Hvem er vi: BCB s formål er at medvirke til at understøtte og udbygge det bornholmske erhvervsliv, til størst mulig gavn for det bornholmske samfund. Erhvervslivet på Bornholm kan drage fordel af to erhvervsservicesystemer»lokal erhvervsservice«og»speciel erhvervsservice«fra henholdsvis Business Center Bornholm og Væksthus Hovedstadsregionen, der indgår i fællesskabet»single Point of Entry«Hvordan får I fat i os: BCBs location er Torvegade 7, 1. sal, 3700 Rønne. Tlf.: Skriv til os på mail info@bornholm.biz og læs meget mere om os på eller Fredrik Romberg fr@bornholm.biz Direktør for BCB Erhvervsservice Business Center Bornholm er indgangen til virksomhedsrådgivning på Bornholm, herunder Lokal erhvervsservice. Vores konsulenter har en lang række specialer, og en solid erhvervserfaring fra et mangeårigt virke som ledere i private virksomheder. Sammen giver vi præcis og relevant rådgivning til bornholmske virksomheder. Vi er gearet til - og har erfaring i - at yde kompetent sparring og rådgivning indenfor bl.a. virksomhedsledelse og -udvikling. Gratis rådgivning er ikke altid nok. Derfor tilbyder vi også, at du i et kortere eller længere forløb kan købe viden og udvikling hos vore konsulenter. Vi målretter indsatsen til dine og din virksomheds ønsker og behov. I disse forløb går vi»hands-on«. Udviklingen foregår på din virksomhed f.eks. en eller to gange om ugen - og sammen får vi styr på virksomheden, f.eks. ledelse, likviditetsstyring, budgettering, kundeservice, implementering af AMO og APV, udarbejdelse af personalehåndbog samt politikker og handlingsplaner. Disse udviklingsforløb skræddersyes til lige præcis dine behov - ikke to virksomheder og forløb er ens og vi har tavshedspligt om dine forhold. Har du problemer med at overskue dagligdagen og få tiden til at slå til? Står du overfor eller er i gang med generationsskifte og er usikker overfor denne udfordring? Mangler du sparring til at få røde tal gjort sorte? osv. osv. Er det udfordringer, du genkender, er du meget velkommen til at kontakte os. Potentielle tilflyttere hentes til Bornholm Potentielle tilflyttere flyves til Bornholm Kastrup-Rønne. 13 timer på Bornholm. Derefter retur med flyveren til Kastrup. Det er rammerne for et nyt tiltag, som Business Center Bornholm har sat gang i for at stimulere tilflytningen til Bornholm. Men det handler ikke kun om at få nye unge mennesker til øen det handler i høj grad også om at skaffe kvalificeret arbejdskraft til de lokale virksomheder, som i nogle tilfælde mangler ansøgere med bestemte kvalifikationer, når de slår stillinger op. Det 13 timer lange besøg i april 2013 havde deltagelse af 55 personer, men endnu flere var interesserede. Opholdet på Bornholm var intensivt, og deltagerne fik et indblik i en række større private virksomheder og offentlige institutioner som JENSEN Denmark, Marel, Campus Bornholm, Østkraft, Bornholms Regionskommune, Center for Regional- og Turismeforskning, Bornholms Hospital, HASLE Refractories og Bornholms Lufthavn. Succesen i april giver mod på mere for BCB s tilflytterguide Louise Kiel:»Vi vil gerne give de unge et samlet billede af, hvordan det er at bo på Bornholm. Det er en stor beslutning for de fleste at flytte herover, som kræver grundige overvejelser. Men målsætningen er helt klart at øge tilflytningen.«hvad tilbyder vi? Business Center Bornholm har - på basis af en kontrakt med Bornholms Vækstforum - to primære kerneydelser. Dels opsøgende lokal erhvervsservice, dels fastholdelse og udvikling af nationale og internationale relationer med Bright Green Island-strategien som løftestang. Derudover skal Business Center Bornholm via tilflytterservice fokusere ressourcer på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Bornholm og at kommunikere og informere til/om det bornholmske erhvervsliv. Fakta BCB markedsfører Bornholm som Bright Green Island og koordinerer den grønne udvikling BCB kobler bornholmske virksomheder med resten af verden BCB yder bornholmske virksomheder rådgivning og støtte BCB er aktiv i forhold til at tiltrække tilflyttere og kvalificeret arbejdskraft til øens virksomheder BCB afvikler projekter, der understøtter og udvikler Bornholm som grøn Ø Tager sig også af erhvervsservice, bl.a. indenfor: Salgs- og markedsstrategier Markedsvurdering Ressourcevurdering Strategiudvikling og implementering Forhandling og relationer Mette Tiensuu mt@bornholm.biz International Relation Manager Ansvarlig for at skabe relationer og markedsføre Bornholm som Bright Green Island John Noer jn@bornholm.biz Virksomhedskonsulent Ansvarlig for lokal erhvervsservice, bl.a. virksomhedsudvikling indenfor: Ledelse personlig sparring og rådgivning Organisationsudvikling Arbejdsmiljø APV SWOT Stillingsbeskrivelser Politikker Handlingsplaner Kundeservice Personaleledelse Louise Kiel lk@bornholm.biz Tilflytterguide Servicerer potentielle tilflyttere med information og arrangerer Energy Tours. Erik Klarup Mogensen em@bornholm.biz Fondsadministrator Sparringspartner for øens virksomheder omkring finansiering af investeringer. Administrerer fondenes låneengagementer. 7

8 Bornholms erhvervsklynger viser fremtiden Klyngesamarbejdet sætter Bornholm på landkortet i Danmark og hele Østersøregionen og skaber vækst og arbejdspladser. Bæredygtigt byggeri og grøn teknologi, fødevarer og gastronomi på højt niveau, samt kunsthåndværk og kulturevents ud over det sædvanlige. Det er blot nogle af de nøgleord, som det professionelle klyngesamarbejde på Bornholm allerede har realiseret. På initiativ fra Bornholms Vækstforum har en række bornholmske virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner i en årrække nu samarbejdet i erhvervsklynger under tre overordnede klyngeuniverser for at bringe Bornholms erhvervsliv ud over øens grænser. De tre klyngeuniverser: Grønt Teknologiunivers Bornholm Med afsæt i Bright Green Island-visionen satser Bornholm hårdt på udvikling af banebrydende miljø- og klimateknologi. Blandt andet arbejder en række virksomheder, organisationer og kommunale forsyningsselskaber sammen i klyngen»bright Green Test Island«, der skal gøre Bornholm til et førende testområde for grøn teknologi inden for Smart Grid, industriel vask og energioptimering af bygninger. Og en række mindre stål- og smedevirksomheder har dannet salgsselskabet Steel Tech Solutions og ad den vej erhvervet millionordrer uden for øen. Fødevareunivers Bornholm En række landmænd, fødevareproducenter, restauratører og kokke i klyngen»fødevareunivers Bornholm«satser på at markedsføre øens unikke råvarer og madkultur bredt. Bornholm rummer et væld af innovative fødevareproducenter, som bl.a. i eksportsamarbejdet»gourmet Bornholm«markedsfører bornholmske fødevarer uden for øen. Desuden arbejder klyngen på at skabe Danmarks første regionale Madkulturhus i tilknytning til Landbrugsmuseet på Melstedgård mellem Gudhjem og Svaneke, og events som kokkekonkurrencen»sol over Gudhjem«sætter fokus på de lokale råvarer. Oplevelsesunivers Bornholm Klyngen»Oplevelsesunivers Bornholm«samler aktører inden for turisme, events og kunsthåndværk, og rummer såvel oplevelsesinitiativer og museer som konkrete events som Folkemødet, hvor landskendte politikere møder vælgerne, kulturarrangementer og meget andet, og outdooreventen Etape Bornholm, hvor ca deltagere over 5 dage gennemfører en maratondistance rundt på øens strande, skove, klipper og landeveje. Øens kunsthåndværkere er samlet i Arts & Crafts Association Bornholm og ved siden af deres eksport af deres produkter til både Europa, Kina og USA, er de nu også involveret i co-produktion med øens restauratører, så øens gastronomi serveres på og i bornholmsk kunsthåndværk. Samarbejde rundt om Østersøen - Det er et langt, sejt træk fra at skabe kendskab til klyngesamarbejdet ude i øens virksomheder, over idéudvikling og innovation til praktisk gennemførelse af aktiviteter, men når man så langt, som vi er kommet i dag, så ser vi konkrete resultater. Og helt aktuelt har vi nu gang i flere nye initiativer, der skal styrke klyngesamarbejdets internationale afsætningsplatform, som eksempelvis Baltic Sea Cluster Development Centre (BSCDC) - et samarbejde mellem klynger i otte Østersølande, som vi har taget initiativ til, og som er placeret på Bornholm, fortæller projektleder Lars Albæk fra Væksthus Hovedstadsregionen, der er daglig leder af Klyngeudvikling Bornholm, øens klyngeudviklingscenter. BSCDC, som åbnede i april 2013, skal sikre udveksling af viden og erfaringer med klyngeudvikling, og vil være en døråbner for virksomhederne til nærmarkederne rundt om Østersøen. Centret skal medvirke til at udbygge partnerskaber gennem matchmaking-konferencer og fælles markedsføringsaktiviteter, og vil dermed styrke hele Østersøregionens erhvervsliv. Fælles Bornholmer-platform Klyngesamarbejdet på Bornholm arbejder desuden hårdt på i nærmeste fremtid at igangsætte en fælles online-platform, hvorfra bornholmske produkter kan markedsføres og sælges samlet til resten af verden, og som skal være en fælles branding- og afsætningskanal for unikke, bornholmske fødevarer, oplevelser og kunsthåndværk. Så fremover vil både danskerne og udlandet komme til at se meget mere til Bornholm ikke mindst på grund af de stærke klyngesamarbejder på øen i Østersøen. Lars Albæk, Hanne Nisbeth, Bent Jensen og Breno Thorsen. Foto: Jens-Erik Larsen. Bornholm tester morgendagens grønne løsninger Bornholm er et af de bedste steder i verden til at teste fremtidens grønne teknologier. Multinationale virksomheder som Siemens og IBM, forskellige universiteter, danske og udenlandske virksomheder tester allerede i dag fremtidens teknologier. På Bornholm. Bornholm er enestående og ideelt skabt for gennemførelse af tests af clean-techkoncepter. Det bekræfter store internationale projekter med deres tilstedeværelse på øen, især teknologifyrtårnet PowerLabDK, der er Siemens og IBM s testplatform. Desuden har Bornholm - som test-ø - skabt en lang række nye erfaringer og fundamentet for elbilsproduktion i USA. Bornholm er som skabt til test-ø Bornholm er på én gang et lille, helt og overskueligt samfund, afgrænset på alle sider af hav. Øen har nøje definerede forsyningsindog udgange (Confined Test Field). Samtidig er Bornholm skalérbar - én procent af Danmark målt på f.eks. indbyggere, areal og energiforbrug. Bornholm har blandt andet som målsætning i 2025 at blive CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi. Og allerede nu kommer mere end 45 procent af al produceret strøm fra vedvarende energikilder som vind, træflis og biogas. Vindkraften alene dækker 33 procent. Desuden har Bornholm satset stort på et omfattende fjernevarme-system - og kommunens varmeplan for er allerede ved at være gennemført. Bornholm har igennem mange år haft en lang række test-aktiviteter i gang, herunder toneangivende projekter som Edison, PowerLabDK (med bl.a. EcoGrid & Superwind som deltagere), et større test- og udviklingsprojekt for elbiler. Foto: Jens-Erik Larsen 8

9 Vækstfabrikkerne på Bornholm De to vækstfabrikker på Bornholm, i Rønne og Nexø, tilbyder både muligheden for en fysisk arbejdsplads samt et vækstforløb, som sætter fokus på udviklingen af din virksomhed. Vækstfabrikkerne giver dig mulighed for at indgå i sociale og faglige fællesskaber med andre selvstændige. Kravene for at få plads på Vækstfabrikkerne er enkle: Din idé skal være holdbar, og du skal have potentiale. Prisen er fordelagtig, for vækstfabrikkerne vil give plads til dit potentiale - ikke begrænse det. Derfor er vækstforløbet også en del af prisen. Kravene er: Du har en kommerciel bæredygtig forretningsidé med vækstpotentiale. Du ejer eller leder en mindre virksomhed (1-5 år) og vil øge væksten og eksporten. Har du potentialet, får du et unikt vækstforløb på vækstfabrikkerne på Bornholm Du får: Et skræddersyet vækstforløb med netværk, sparring, kompetenceudvikling og mentorordning. Netværk med andre vækstfabrikanter (Bornholm og Sjælland) Mulighed for tilskud til køb af ekstern rådgivning En moderne arbejdsplads med mødelokaler til en fordelagtig pris Vækstfabrikkerne ligger i Tornegade 4, 2. sal, Rønne, og Bright Park Bornholm, Gl. Rønnevej 17A, Nexø. Som ny selvstændig iværksætter på Bornholm, kan du altså få professionel sparring og vejledning hos vækstfabrikkerne - og blive klædt på til at komme godt fra start med din virksomhed. Du har brug for viden og sparring til at udvikle din idé og få den på markedet. Du kan få det hele på vækstfabrikken, hvor konsulenterne giver dig overblik over mulighederne, sparring, tips og værktøjer. Forløbet kan se sådan ud: Du er klar med en god forretningsidé Du er nystartet iværksætter/selvstændig Hos vækstfabrikken får du: Gratis 1:1 sparring med erfarne konsulenter Informationsmøder - overblik over muligheder og tilbud Iværksætterkurser - viden om blandt andet markedsanalyse, markedsføring, kontrakter, budget og regnskab. Netværk med andre iværksættere. Adgang til sparring med private rådgivere. Hvem er vi: Væksthus Hovedstadsregionen yder fra sit lokale kontor på Bornholm vejledning og rådgivning til øens vækstvirksomheder og vækstiværksættere. Væksthus Hovedstadsregionen på Bornholm er en del af et langt større system med væksthuse over hele landet. Indsatsen er finansieret og ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Derfor er vores vejledning uvildig og gratis. Væksthusene samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører. Derfor kan vi give virksomheden det samlede overblik over de mange eksisterende rådgivningstilbud og ordninger og håndplukke de tilbud, der på bedste vis hjælper virksomheden til vækst. Hos os møder du fire vækstkonsulenter med mange års erfaringer, der tilsammen sikrer dig en engageret og uvildig sparringspartner, som forstår dine ambitioner og situation. Hvad tilbyder vi? Væksthus Hovedstadsregionen er et gratis tilbud til dig, der står i spidsen for en vækstorienteret virksomhed. Hos Væksthus Hovedstadsregionen på Bornholm kan du få lagt din vækstplan og gjort udfordringer til muligheder. Vi er sat i verden for at hjælpe bornholmske virksomheder med at skabe vækst, eksport og job. Vi tilbyder dig gratis sparring til at udvikle din virksomhed. Virksomheder er forskellige og har forskellige behov og udfordringer. Samarbejdet med de andre væksthuse i resten af Danmark er en del af vores styrke: Løber vi selv tør for viden og kompetencer, når vi rådgiver bornholmske virksomheder, kan vi trække på et meget stort netværk af specialiserede konsulenter. Hvordan får I fat i os: Væksthus Hovedstadsregionen Tornegade 4, 3. sal, 3700 Rønne Tlf.: Lars Albæk, projektleder Tlf: Mail:la@vhhr.dk Hanne Nisbeth, projektkonsulent Tlf: Mail: hni@vhhr.dk Vækstfabrikkerne: Vækstkonsulent Breno Thorsen Tlf: Mail: bt@vhhr.dk Vækstkonsulent Bent Munch Tlf: Mail: bt@vhhr.dk Hjemmeside, Startvækst.dk: kortlink.dk/ckgc Hjemmeside, Bornholm.Biz: kortlink.dk/ckge Fakta Mere end 1000 virksomheder får hvert år ny fremdrift i deres vækst via Væksthus Hovedstadsregionen. Visionen er sammen med vores kunder og partnere i 2015 at have skabt et internationalt førende vækstmiljø for virksomheder og iværksættere. Lars Albæk. Foto: Jens-Erik Larsen. Væksthus aktiverer vækstpotentiale Fra sit lokale kontor på Bornholm er Væksthus Hovedstadsregionen blevet en vigtig aktør, når det gælder om at udvikle bornholmske virksomheders vækstpotentiale Kontoret i hjertet af Rønne yder vejledning og rådgivning til øens vækstvirksomheder og vækstiværksættere, bl.a. via vækstfabrikkerne. - Dertil driver vi i tæt samarbejde med Business Center Bornholm projekterne»klyngeudvikling Bornholm«og»Bright Green Test Island«med mere, fortæller projektleder Lars Albæk. Klyngeprojektet arbejder helt overordnet med tre universer: Oplevelsesunivers Bornholm Fødevareunivers Bornholm Grønt Teknologiunivers Bornholm Projektet har valgt at fokusere på disse tre universer, fordi de vurderes at rumme det største potentiale for vækst og forretningsudvikling. Visionen er, at samarbejde mellem bornholmske virksomheder kan øge konkurrenceevnen og kompetenceniveauet i den enkeltes virksomhed og åbne op for markeder uden for Bornholm. - Adgang til ny viden og nye perspektiver kan være med til at drive innovationen i din virksomhed fremad og gøre dig skarpere på egen forretningsstrategi. Med andre ord giver klyngesamarbejde konkret værdi og resultater, der kan aflæses på bundlinjen, siger Lars Albæk. En undersøgelse blandt bornholmske erhvervsledere viser, at ni ud af ti mener, at samarbejde mellem virksomhederne er nødvendigt for at skabe vækst på Bornholm, og otte ud af ti erhvervsledere kan se et vækstpotentiale i at samarbejde med andre bornholmske virksomheder. 9

10 Bornholms Velkomstcenter Bornholms Velkomstcenter. Destination Bornholm Bornholms Velkomstcenter er et forretningsområde under Destination Bornholm. Driften af turistinformationen i Bornholms Velkomstcenter sker i henhold til resultatkontrakt med Bornholms Regionskommune. Velkomstcentret løser først og fremmest opgaver for vores turister, primært som information om Bornholms mangfoldige oplevelsesmuligheder. Velkomstcentret er en åbenlys mulighed for de virksomheder, der gerne vil gøre opmærksom på sig selv overfor turisterne. Alle, som bidrager til Destinationens arbejde, har ret til gratis hyldeplads til brochurer i Velkomstcentret. Velkomstcentret blev indviet d. 4. juni Selve bygningen er skabt i samarbejde med Steenbergs Tegnestue, Bornebusch Tegnestue og arkitekt Michael Jürgensen. Huset fungerer i dag som turistbureau med hertil hørende opgaver. I 2012 besøgte gæster Bornholms Velkomstcenter. I turistinformationen vil du ofte møde: Helle Hansson Gertrud Boesen Mie Madsen Branding af Bornholm - synlighed og tilgængelighed Bornholm er så rig på oplevelser hele året, at den største udfordring ligger i formidlingen af disse - at gøre Bornholm synlig og tilgængelig, mener Destination Bornholms direktør, Pernille K. Lydolph. Når det lykkes, så er det ikke så svært at trække turister til Bornholm. - Som et godt eksempel, kan Folkemødet fremhæves, som takket være stor synlighed trækker endnu flere gæster til Bornholm end forventet af både deltagere og arrangører, understreger direktøren. I det hele taget satser Destination Bornholm mere og mere på omtale i medier. Noget som har stor gennemslagskraft. - Vores indsats med PR og pressearbejde er blevet intensiveret, og dette resulterer i masser af omtale i både danske og udenlandske medier, skrevne som digitale, fortæller Pernille K. Lydolph. Destination Bornholm arbejder med at gøre Bornholm synlig og med at fremhæve oplevelserne, såvel som overnatning og transport gennem udviklingen af turismens website, - Ideen med sitet er, at det skal være en digital spejling af den mangfoldighed af oplevelser, der møder gæster i den virkelige verden. At drive en internetportal betyder fortsat og vedvarende udvikling og forbedring i takt med udviklingen af det fysiske oplevelsesunivers og de tekniske muligheder. Sitet skal imødekomme kundernes forventninger og ønsker til et moderne feriesite, ligesom tilgængeligheden af sitet skal være i fokus til glæde og gavn for hele øen, siger Destination Bornholms direktør. Partnerkampagnerne i ind- og udland giver det største markedsføringstryk, og disse kampagner tilgodeser både behovet for synlighed af oplevelser og den enkelte partners behov for profilering af eget produkt. Kampagnerne koordineres af Destination Bornholm. Et eksempel på Destination Bornholms markedsføring finder du med et kort, men meget smukt indslag om Bornholms herligheder på youtube: com/watch?v=xdogd7iwije Destination Bornholm leverer sparring til aktører indenfor turismeområdet. Gennem snart 20 års eksistens har organisationen et stort netværk og indsigt i turisme. Det deler vi gerne med andre. Foto: Destination Bornholm 10

11 Foto: Destination Bornholm. DESTINATION BORNHOLM Kurser og kompetenceudvikling Comfortness Koncept Bornholm Comfortness Koncept Bornholm er et pilotprojekt, der løber frem til 30. juni hoteller, restauranter, campingpladser og pensionater har indtil videre meldt sig som deltagere i projektet, der drejer sig om kompetenceudvikling i turismevirksomheder. Erfaringerne fra projektet Comfortnes s Koncept Bornholm skal danne baggrund for senere udarbejdelse af et koncept for kompetenceudvikling i turismevirksomheder, som skal tilbydes til alle virksomheder inden for det bornholmske turismeerhverv. Virksomhederne bag Comfortnes s Koncept Bornholm: Business Center Bornholm er tovholder på Comfortnes Koncept Bornholm. Center for Regional- og Turismeforskning, CRT, står for analyse og evaluering i projektet, og Campus Bornholm for implementeringen. Destination Bornholm deltager i styregruppen for projektet sammen med Campus Bornholm, Horesta Bornholm, CRT, fagforeningen 3F, Jobcenter Bornholm og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Hvem er vi: Destination Bornholm ApS er det bornholmske turisterhvervs udviklingsog markedsføringsorganisation. Destination Bornholm er et non-profit foretagende, som ikke skal tjene penge til ejerne. Alle midler, som investeres gennem Destination Bornholm, skal gå til enten markedsføring af Bornholm eller til udvikling af turismeproduktet. - Vi betragter os selv som en servicevirksomhed, der skal stille sine kompetencer til rådighed for alle dem, der ønsker at være en del af fællesskabet omkring turismeproduktet, og vi har arbejdet med disse opgaver siden 1992, fortæller direktør Pernille K. Lydolph. Målsætning: Destination Bornholms overordnede opgave er at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse på Bornholm gennem sine markedsførings- og udviklingsaktiviteter. Hvad tilbyder vi? Vi arbejder for: - At øge synligheden: Ved markedsføringskampagner i ind- og udland, udvikling og drift af internetportaler, udgivelse af kataloger osv. - At øge tilgængeligheden: Fysisk tilgængelighed (færger/fly osv.). Synligheden og tilgængeligheden på nettet. Adgangen til oplevelserne med forlængelse af åbningsperioden. - At øge oplevelsesværdien: Ved kvalitetsforbedringer og udvikling af nye attraktioner og events. - At øge kompetencerne hos turismeaktørerne ved uddannelsestilbud og videnspredning. Vi arbejder for disse områder enten direkte eller gennem samarbejder. En del af Destination Bornholms opgaver udføres i overensstemmelse med en udviklingskontrakt, der er indgået med Bornholms Vækstforum. Fakta Aktivitetsrapport Finansieringskilder Indtægter finansieringsmodel Konsulenthonorar erhvervet Annoncesalg internet Annoncesalg kataloger Messedeltagelse Erhvervsindskud til partnerkampagner Erhvervstilskud til Temamarkedsføring Andre indtægter turistinformation Tilskud Vækstforum/regionskommunen Konsulenthonorar offentligt Tilskud BRK portaldrift Tilskud EU/BRK Temaprojekter Tilskud EU/BRK til udviklingsprojekter Tilskud BRK til turistinformation 2% 1% 0% 4% 16% 8% 6% 6% 7% 20% 7% 10% 14% 1% 1% 1% 2% 8% 38% 2% 3% 2% 1% Anvendelse af økonomiske ressourcer PR, presse og erhvervsservice Internet og imageannoncering Kataloger inkl. distribution Messedeltagelse Partnerkampagner Temaprojekter og temamarkedsføring Udviklingsprojekter Turistinformation Andel af kontorhold og lokaleomk til aktiviteter Andel af lønninger til aktiviteter 40% Hvordan får I fat i os: Destination Bornholm Nordre Kystvej Rønne Tlf: Mail: info@bornholm.info Hjemmeside: Du kan kontakte: Pernille Kofod Lydolph, direktør, Markedsføring og udvikling: Marketing- og projektleder: Dorthe Lind Thornton Grafiker/marketingassistent: Sandra Melskens Webmaster: Christine Espersen PR ansvarlig: Helle Mogensen Digital koordinator: Stefan Asp Projektleder: Susanne Sachs Denne grafik viser, hvordan Destination Bornholm finansieres, og hvordan de økonomiske ressourcer anvendes. Turismen på Bornholm har en værdi af ca. 1.3 mia. kroner eller ganske lidt mere end landbruget på øen. I 2010 var antallet af årsværk beskæftiget i turismen 1883 personer eller næsten 11 procent af den bornholmske arbejdsstyrke. Målet for 2014 er en stigning i antal af årsværk på 20 procent. Den direkte betydning per indbygger er over dobbelt så stor, som turismen er for Nordjylland, der ud over København er den landsdel, der tiltrækker flest turister. Vigtigheden af erhvervet understreges af det forhold, at turismen ikke kan eksporteres. 67 % kommer i juni, juli og august. Vi vil gerne have flere til at komme i perioden maj-oktober. Vi holder flere og kortere ferier. I dag er den gennemsnitlige opholdslængde på Bornholm knap 5 nætter. Nærmarkeder: Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Polen. Den overvejende andel gæster er danskere (ca. 56 %), efterfulgt af tyskere (ca. 30 % ). Foto: Destination Bornholm 11

12 Kunsthåndværkere har lært at sælge sig selv Udvikling af netværk og brancher, der kan medføre nye jobs på øen, er noget af det, som LAG-Bornholm allerhelst vil støtte. Et nøgleeksempel er samarbejdet med ACAB, den bornholmske kunsthåndværkersammenslutning, hvis gradvise opbygning er blevet støttet gennem ti år. Kulturhistorisk har kunsthåndværk fyldt meget på Bornholm siden starten af 1900-tallet. Erfaringen var, at øen havde mange dygtige kunstnere, men de havde det svært med at sælge deres produkter og nå ud over Bornholm. Dannelsen af ACAB var det første skridt mod en større samlet slagkraft, og med LAG-Bornholm i ryggen kom der fart i udviklingen. Der blev ansat en»fyrbøder«til at styrke arbejdet i ACAB, der også fik skabt fremragende rammer med renoveringen af Grønbechs Gård i Hasle, der i dag står som et fornemt rustikt udstillingshus og ACAB s store vindue udadtil. - LAG-Bornholms hjælp er ofte delt i to: At ansætte en ressourceperson, der kan bevæge og flytte fremad, samt en fysisk placering, der skaber rammer og synlighed, fortæller Hans Jørgen Jensen, der har været sekretariatsleder ved LAG-Bornholm siden I ACAB s tilfælde skulle fyrbøderen forsøge at skabe kontakt mellem de mange små, og ofte meget dygtige producenter, og så til markedet sælgere, gallerier og øvrige udstillere. - Jeg var selv med til åbning af en stor udstilling i London, hvor såvel galleriejer som uvildige fagfolk pointerede, at de bornholmske kunstnere var af meget høj international klasse, fortæller Hans Jørgen Jensen. Men dette at»sælge sig selv«og sin historie har været en af de store udfordringer. En række udviklingsprojekter har markant styrket kunsthåndværkernes redskaber på disse områder, og efterhånden er der kommet godt styr på redskaberne til det. I ACAB-regi kom kompetenceudvikling på programmet. De enkelte kunstnere lærte at skrive om sig selv, fortælle sine egne historier, at ridse CV op med liste over udstillinger osv. - At have været med på udstillinger er noget, der virker salgsfremmende, så at få synliggjort virkningen af det, var vigtigt, fortæller landdistriktscoach, Rikke Broegaard. Efterhånden er der også skabt et tværsektorielt samarbejde, så kunsthåndværkerne og f.eks. restauratørerne er begyndt at arbejde sammen, så et design til en restaurant faktisk er med til at sælge kunstnerens keramik, når folk spiser på restauranten. Glasbiennalen er et andet LAG-støttet projekt, der har stor afsmittende virkning på bornholmsk kunsthåndværk. - Og jeg er især glad for, at biennalen er ved at finde en bæredygtig model med sponsorater, hvor det er give-and-take for begge parter. For vores mål er at støtte i en udviklingsproces, hvorefter projekterne gerne skal være bæredygtige, betoner Hans Jørgen Jensen. Grønbechs Gaard. Foto: Allan Rieck Z-i-værk Skabelsen af arbejdspladser er væsentligt, når LAG-Bornholm involverer sig med støtte til projekter. Z-i-værk er et mikroprojekt, der fokuserer på de helt små iværksættere. Typisk enkeltmandsfirmaer, der er skruet sammen af mange små arbejdsopgaver, hvoraf nogle ligger udenøs, mens andre er på Bornholm. - Mange af disse er kreative personer, og vi har i projektet valgt, at vi skal synliggøre deres mangeartede kompetencer i en form for»gule Sider«, så vi på Bornholm bliver bedre til at lægge f.eks. projekt-arbejdsopgaver hos dem, frem for at sende opgaven over vandet, fortæller Rikke Broegaard. I begyndelsen af 2000-tallet var LAG- Bornholm med inde over skabelsen af Møbelfabrikken i Nexø, da Nexøs borgmester Annelise Molin stod for at skulle udvikle erhvervslivet på Østbornholm efter fiskeriets deroute. Z-i-værk på Grønbechs Gaard. Foto: Jens-Erik Larsen - Vi havde set andre steder i landet, at sådanne erhvervshuse kunne virke som katalysatorer for iværksættere. På vanlig LAGvis støttede vi op omkring et fysisk sted, Møbelfabrikken, og i første omgang en ressourceperson under etableringsfasen, fortæller Hans Jørgen Jensen, der ser et projekt som Z-i-værk som oplagt hjemmehørende i Bright Park Bornholm, som Møbelfabrikken ændrede navn til og som i dag er en vækstfabrikken. - Bornholm er for mange kreative mennesker et attraktivt sted at bo. Ikke mindst for folk med hjemmearbejdspladser. Og det, som Z-i-værk-projektet går ud på, er hvordan disse mennesker og Bornholm kan bruge hinanden og få glæde af hinanden, men også hvordan vi får flere af dem, fortæller Rikke Broegaard. I maj 2013 stod Z-i-værk for en event på Grønbechs Gård, hvor 12 ressourcepersoner, der har meldt sig som en slags frivillige mentorer, stillede op og agerede sparringspartnere og vridemaskine for iværksætteres gode idéer og tidlige projekter. Kontakter, der skabes på denne måde, kan vise sig at være uvurderlige for nye iværksættere, hvoraf mange måske ikke har det store netværk på Bornholm, eller ikke lige kender de seneste ressourcepersoner, der er flyttet hertil. Z-i-værk er ikke et projekt med mange midler, men kunsten er via flere forskellige tiltag at få gødet jorden for spirende kimplanter, der kan vokse sig større og måske ende med at give arbejdspladser til Bornholm. - Et indsatsområde kan også være kooperativ virksomhedsstart. Ofte giver det mere energi at være flere om at starte en virksomhed. Netværk er vigtigt, når man starter op, og statistikken viser, at det ofte giver bedre vækstresultater, når flere er sammen om det, fortæller Hans Jørgen Jensen. Læse mere om Z-i-værk på: ziværk.dk/ 12

13 LAG Bornholm og fremtiden Landdistriktscoach LAG-Bornholm har opfundet en»landdistriktscoach«. Ideen er, ligesom i sportens verden, hvor udtrykket stammer fra, at man med coachens opbakning og åbne spørgsmål kan få støtte til at blive bedre til det, man er i gang med. Målet med at have ansat en ressource-person er at give ildsjæle og foreninger hjælp til at frigøre ideer og kræfter til at gøre de mindre byer på Bornholm og deres opland mere attraktive at bo og bosætte sig i. Hvordan kan du få gavn af landdistriktscoachen? Landdistriktscoachen yder støtte og vejledning i forbindelse med bl.a. følgende punkter: De unikke fødevarer LAG-Bornholm følger EU s programperioder, så i løbet af foråret 2014 vil arbejdet især være fokuseret på fastlæggelse af»fyrtårnene«for perioden Alle har mulighed for at påvirke valget af fyrtårne, og dermed hvad Bornholm skal satse på for at skabe udvikling af øens mange mindre lokalsamfund. Udgangspunktet vil være udvikling på basis af lokale ressourcer, ud fra en bottomup-tilgang* med stort indhold af innovation baseret på netværk og samarbejder lokalt såvel som tværregionalt og internationalt. *En bottom-up tilgang betyder, at programmet opmuntrer til nærdemokratisk beslutningstagning på lokalt niveau i forhold til alle udviklingsaspekter. Et mål er på den måde at involvere hele lokalsamfundet i aktiviteterne, det være sig både økonomiske og sociale interessegrupper samt offentlige og private repræsentanter. Meningen er, at beslutningerne skal vokse op nedefra. Fundraising og ansøgninger Projektudvikling Sparring og fremdrift i lokale initiativer og projekter Netværk mellem mikro-iværksættere Landdistriktscoachen er stadig kun et forsøg, og med begrænset antal timer til rådighed pr. uge. De hidtidige erfaringer er særdeles positive, og LAG-Bornholm håber, at ordningen kan blive permanent som en naturlig del af Bornholms fremtidige landdistriktspolitik. For år siden beskæftigede få sig med de»særlige«bornholmske fødevarer sådan lidt groft sagt. I dag taler alle om det. Inden for restaurationsbranchen startede det for alvor for syv år siden med Kadeaus åbning på Bornholm og med Restaurant Kofoed og deres»etnisk-bornholmske«restaurant i København. Det fortsatte med Mikkel Marschall, der fik åbnet manges øjne for, at øens fødevarer og maden på restauranterne slet ikke fik den behandling, som de gode råvarer fortjente. Men det var også LAG-Bornholm og Hans Jørgen Jensen, der indså, at der lå en stor og gemt værdi i fortællingen og forædlingen af de bornholmske fødevarer. Her lå noget unikt, som havde en merværdi. - Ligesom med kunsthåndværket, så handler det om kvalitet. Man kan ikke sælge noget, der ikke har kvalitet, siger Hans Jørgen Jensen. Som i andre LAG-Bornholm-projekter skulle der nogle fysiske rammer til at synliggøre det»nye«produkt altså de unikke bornholmske fødevarer. Det blev Gudhjem Mølle. Og der skulle en ressourceperson til at udvikle og sælge konceptet. Det blev en såkaldt fødevareambassadør. Efterhånden indså flere og flere bornholmske småproducenter, at de her fik en enorm chance for at komme ud over stepperne og også ud over Østersøen. Men der skulle arbejdes sammen, i stedet for at hver især skulle ud og sælge sig selv i den store verden, hvilket ofte havde vist sig umuligt. En klynge blev skabt, nogle produkter viste sig at være meget salgbare, andre mindre, men alt i alt blev der skabt et flot brand omkring de bornholmske fødevarer. I dag har de bornholmske fødevarer en stor og meget synlig produktportefølje. - Vi ramte rigtigt omkring storytelling og udvikling af de lokale produkter, siger Hans Jørgen Jensen, der selv har modtaget flere anerkendelser for sine medvirken til udviklingen af et unikt fødevarekoncept. Et koncept, der siden er blevet kopieret flere steder. - Og det er jo oplagt, at vi ude i landdistrikterne, hvor fødevarerne bliver skabt, virkelig får fortalt, hvad det er vi kan, så vi får skabt nogle ekstra værdier i områder, der ellers har det svært, supplerer landdistriktscoach Rikke Broegaard. Næste step for LAG-Bornholm og fødevareklyngen er at etablere Melstedgård som et i første omgang regionalt udviklingsog videndelingscenter for fødevarer. Dette projekt medfinansieres også via midler fra Bornholms Vækstforum. Senere hen er håbet, at det også kan blive internationalt med fokus på røgvarer. - Vi ser jo gerne, at vi henter noget af den viden tilbage til Bornholm, som vi sender fra øen i form af vores unge mennesker, der rejser væk for at uddanne sig. - Vi har krav på at få den viden tilbage, og det er noget af det, vi forhåbentlig kommer til at arbejde med på Melstedgård, siger Hans Jørgen Jensen. Hvem er vi: Lokal AktionsGruppe Bornholm, i daglig tale LAG-Bornholm, blev stiftet som forening i juni Foreningen har p.t. registreret ca. 180 medlemmer. Alle kan melde sig ind i foreningen, og medlemskabet er gratis. Formålet med foreningens arbejde er at skabe udvikling i de bornholmske landdistrikter samt øen som fiskeriafhængigt område. Dette sker via bidrag til skabelsen af nye og varige arbejdspladser og bidrag til højnelse af livskvalitet på Bornholm. Hvad tilbyder vi? LAG-Bornholm arbejder ud fra en såkaldt»fyrtårnsmodel«, hvor der i indeværende periode har været særligt fokus på udvikling indenfor flg. fyrtårne: Det bornholmske kunsthåndværk De bornholmske fødevarer Vedvarende energi Sundhed og helse Naturen som ressource Kreative arbejdsfællesskaber - netværk og samarbejde blandt småvirksomheder Borgerinddragelse Udvikling indenfor fisk, hav og havne. LAG-Bornholm udarbejder en strategi for udvikling af landdistrikter og fiskeriområder tager initiativ til nye aktiviteter, der kan bringe liv og jobs til området støtter og vejleder projektmagere og ildsjæle i at komme videre med projekter oplyser om muligheder for at søge tilskud indstiller tilskudsegnede projekter til Fødevareministeriet, som administrerer landdistriktsprogrammet og fiskeriprogrammet.»sol over Gudhjem«Michael Marschall. Foto: Allan Rieck. Hvordan får I fat i os: hjj@lag-bornholm.dk Sekretariatet for LAG-Bornholm v/hans Jørgen Jensen Møllebakken 4c, 3760 Gudhjem Tlf.: Landdistriktscoach Rikke Brandt Broegaard Tlf: rbb@lag-bornholm.dk Hjemmeside. Fakta EU og Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter har i perioden stillet en samlet årlig økonomisk ramme på ca. 4,3 mio. kr. til rådighed for LAG-Bornholms arbejde. 13

14 Carl Henrik Marcussen, Birgit M. Jacobsen, Marianne Ramstedt Frølich, Lene Rømer, Anja Bach-Jensen, Jesper Manniche, Lene Feldthus Andersen, Anders Hedetoft og Tage Petersen. Foto: Allan Rieck Analyser af fremtiden Alle kan bestille opgaver hos Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø. Kernekunderne lige nu er større offentlige og halv - offentlige aktører, men CRT står på spring til at tage imod opgaver også fra private virksomheder, deres brancheorganisationer, fagforeninger, virksomhedsklynger m.v. Det handler ikke om spåmandskunst, når CRT rådgiver og laver analyser om fremtiden. I stedet bygger CRT seriøse forudsigelser op gennem videnskabeligt dokumenterede fakta, prognoser fra f.eks. økonomer og regering samt opsamlede erfaringer fra nær og fjern. - Det vi kan, er at give et seriøst bud på, hvordan tingene kan udvikle sig under bestemte forudsætninger forudsætninger som vi lægger ind i vores avancerede beregningsmodeller, fortæller Lene Feldthus Andersen, direktør i Center for Regional- og Turismeforskning. - Vi kan til en opgave opstille et eller flere scenarier, idet der sagtens kan bygges flere forskellige forudsætninger ind, som der så senere kan vælges ud fra. - Mange af de redskaber, vi bruger i forhold til offentlige aktører, kan også bruges til private. Ofte er vi dog oppe i en vis skala. Det er mere makro end mikro, fastslår direktøren. F.eks. stiller CRT sine regionaløkonomiske modeller til rådighed for VisitDenmark og hjælper dem med at lave regionale turismesatellit-regnskaber til nationalt brug, men de er udformet så smart, at de også kan splittes ud lokalt på kommuneniveau. Og det er slet ikke umuligt at kombinere det små med det store. - Hvis f.eks. en campingplads påtænker at investere et stort beløb, så kan vi i sådan en sag fortælle noget om fremtidsscenarierne for turismen bredt og campingturismen specifikt, men vi kan også regne på den konkrete investering, om den er rentabel, også i et samfundsøkonomisk perspektiv, altså hvad investeringen vil betyde for beskæftigelsen og samfundsøkonomien lokalt. - Det viser, at vi kan kombinere det mere overordnede med det, som er tættere på de enkelte virksomheder. - Det vi specielt er gode til, er at kombinere en masse tal og data med erfaringsgrundlag andre steder fra og andre former for undersøgelser, f.eks. interviews, siger Lene Feldthus Andersen, der råder over ti forskere på Bornholm og i København med en bred vifte af kompetencer lige fra økonom og økonometriker til geograf og statistiker samt nogle med uddannelser i kommunikation, businessadministration, miljøvidenskab, politologi, master i oplevelsesledelse m.v. - Det giver os et bredt fundament til opgaverne, siger direktøren, der mener at alle udviklingsprojekter på Bornholm kan høste fordele af at have forskere med fra CRT både for at understøtte projektet nu og her, men ikke mindst også for at opsamle og lagre erfaringer til senere brug. 14

15 Bred vifte af opgaver Center for Regionalog Turistmeforskning For at give et indtryk af, hvilke forskelligartede muligheder Center for Regional- og Turismeforskning kan tilbyde for at udvikle virksomheder, brancher og samfund, følger her et kort rids af sager, som CRT har været inde over. Nogle er lavet for kunder på Bornholm, andre udenøs. Kompetence Forum Bornholm CRT har gennemført en kortlægning af fremtidige kompetencebehov i bornholmske virksomheder gennem en analyse af de forskellige branchers historiske brug af arbejdskraft. Analysen bestod både af en statistisk dataanalyse om de ansatte i virksomhederne samt en spørgeskemaundersøgelse blandt private virksomhedsledere på Bornholm. Det udmøntede sig i en model til fremskrivning, og en behovsanalyse for forskellige brancher, hvor det blev muligt at konstatere, hvilken typer arbejdskraft og hvilke uddannelser der er behov for at satse på i fremtiden. Den analyse kan man altid vende tilbage til f.eks. om to eller tre år og se om vi havde ret, om forholdene har ændret sig, og så bygge videre derfra, så det bliver et løbende arbejdsredskab, siger Lene Feldthus Andersen Statens Naturhistoriske Museum CRT lavede en beregning af, hvad et nyt museumsbyggeri til 1,375 mia. kr. ville kunne generere af ny beskæftigelse og økonomi på baggrund af nye besøgende, større omsætning, anlægsinvesteringer m.v. ved hjælp af CRT s regionale model for økonomi og beskæftigelse kaldet LINE. Der er regnet på både anlægsfasen og driftsfasen. Det udmøntede sig også i konkrete beregninger på anlægsfase, personalebehov og kompetencer mv. Turisme i Ilulissat Qaasuitsup Kommune fik med fokus på det smukke isfjordsområde omkring byen Ilulissat i det midterste Vestgrønland lavet en analyse af, hvilken betydning turismen p.t. havde for Ilulissat, hvilken type turister der kom, og ikke mindst hvilke udviklingsmuligheder turismen kunne have med udgangspunkt i konkrete aktiviteter og projekter. Værdien af unge fraflyttede bornholmere Et projekt, der kører lige nu, er at kortlægge, hvilken ressource unge, fraflyttede bornholmere er og kan være for Bornholm. Der slås ned på punkter som for eksempel Wonderfestiwall, hvor meget de unge kommer på Bornholm, hvorfor de unge kommer på Bornholm, og hvilken positiv effekt de unge har for Bornholm. Målet er at kortlægge, sætte fokus på og synliggøre de ressourcer, som unge fraflyttede bornholmere repræsenterer og anvender aktivt her på øen. Resultaterne kan bidrage til en grundlæggende debat om, hvordan regionskommunen kan støtte de unge og deres projekter ud fra en ændret bevidsthed om omfanget og værdien af de aktiviteter, som de unge skaber på øen. Overnatningssteder ved Assens Havn Et mindre og meget konkret projekt for private aktører har været at analysere de sandsynlige samfundsøkonomiske effekter af en større anlægsinvestering i camping- og hotelkapacitet ved Assens Havn på Fyn. Projektet er et eksempel på et muligt offentlig/ privat partnerskab, som ofte er en forudsætning for større innovationer indenfor turismen. Hvem er vi: Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) er et center for anvendt forskning. Vi løfter udviklings- og rådgivningsprojekter både på Bornholm og i andre danske yderområder samt internationalt inden for modeløkonomi, turisme og regional udvikling. Vi deltager tillige i forskningsprojekter og forskningsnetværk. CRT har kontor på Bornholm og i København og beskæftiger 16 medarbejdere. CRT s faglige kerne er modelbaseret økonomisk analyse kombineret med kvalitative metoder. Vores kunder tæller kommuner, regioner og erhvervsfremmeaktører over det meste af Danmark heriblandt Bornholms Regionskommune samt de øvrige bornholmske erhvervsfremmeaktører. I dag er det ikke kun øerne og de mest afsidesliggende områder, der skal tackle udkantsområdeproblemer. Mange kommuner og egne i Danmark har fx udfordringer med befolkningstilbagegang, svag økonomisk vækst, demografisk skævvridning og faldende beskæftigelse. Hvad tilbyder vi? Vores værktøj til disse analyser er Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, SAM-K/LINE. En økonomisk model udviklet og drevet af forskere ved CRT, som bl.a. benytter person- og virksomhedsdata fra Danmarks Statistik samt nationalregnskabsdata. Modellen kan beskrives som en samfundsscanner, der gør os i stand til at overvåge og fremskrive den økonomiske udvikling for regioner og kommuner. Vi kan således analysere på udviklingen bagudrettet, men kan nok så interessant også give et bud på fremtiden ved at analysere på konsekvenserne af forskellige udviklingsscenarier som fx: Hvordan vil befolkningstallet i kommunen se ud om år, hvis de nuværende udviklingstendenser fortsætter? Bliver der i regionen mangel på faglært arbejdskraft? Inden for hvilke brancher? Hvordan med rekruttering af arbejdskraft til kommunens kerneområder? Vil der være stor afgang, og venter der i så fald en udfordring med at sikre hænder nok til at løfte velfærdsopgaver over for borgerne? Lidt modeløkonomiske grundbegreber Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, SAM-K/LINE bruger såkaldte afidentificerede mikrodata på person- og virksomhedsniveau samt nationalregnskabsdata fra Danmarks Statistik. Hvordan får I fat i os: Center for Regional- og Turismeforskning Stenbrudsvej 55, 3730 Nexø Tlf crt@crt.dk Hjemmeside Facebook: kortlink.dk/ckgb Fakta Direktør Lene Feldthus Andersen, lfa@crt.dk CRT finansieres delvis via en årlig bevilling fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (FIVU) kanaliseret gennem Bornholms Regionskommune. Denne bevilling skal sikre gennemførelse af forskningsbaserede projektaktiviteter, der kan bidrage til Bornholms udvikling. Størstedelen af centrets konsulentopgaver og udviklingsprojekter er dog eksternt finansieret - helt eller delvist. Centret har eksisteret siden Bornholms Forskningscenter, som det hed dengang, var en del af den såkaldte Bornholmerpakke - en redningsplan etableret af den daværende regering efter kriseårene Formålet med centret var at sætte Bornholm på det danske forskningslandkort og bidrage til en positiv økonomisk udvikling af Bornholm. Centret blev oprettet som et sektorforskningsinstitut under det daværende Forskningsministerium og fik til huse på Stenbrudsgården ved Nexø på Bornholm. I januar 2001 ændrede Bornholms Forskningscenter navn til Center for Regional- og Turismeforskning. Samme år ændrede centret fokus - fra et egentligt forskningsinstitut til overvejende projekt- og udviklingsarbejde. En økonomisk model består af en række forbundne ligninger, der beskriver en økonomisk sammenhæng under nogle givne forudsætninger. Ved hjælp af data kan man tilpasse modellen til den relevante økonomi. Den regionale model er en regionaliseret (dvs. fokus er på regioner og kommuner) udgave af Danmarks Statistiks nationaløkonomiske fremskrivningsmodel ADAM, som er den model der benyttes af bl.a. Finans- og Økonomiministeriet til at analysere og fremskrive den nationale danske økonomi. Wonderfestiwall. Foto: Bornholms Tidende. 15

16 Udvikling af nye uddannelser Bornholms Akademi har særligt sigte på at fremme og etablere nye videregående uddannelser på Bornholm og arbejder i øjeblikket med tre søjler for udvikling af videregående uddannelser på Bornholm. Den første søjle er det helt store satsningsområde indenfor de kommende to år: oprettelsen af en række nye videregående uddannelser: HD, serviceøkonom, finansøkonom og diplomuddannelse i»forvaltning og Administration«. Disse uddannelser udgør en samlet»klump«, som med fordel kan opdyrkes i sammenhæng. E-learning en udviklingsvej for Bornholm Den anden søjle i udviklingen handler om såkaldt e-learning og blended learning, der typisk er en betegnelse for kombinationen af e-learning og tilstedeværelseskurser. - Bornholm ligger midt i Østersøen og har vigende befolkningstal ikke mindst blandt ungdomsårgangene. Fjernundervisning boomer p.t. ved alle højere læreanstalter og repræsenterer en udviklingsvej for Bornholm til ligestilling med resten af Danmark i uddannelsessektoren, mener Jens Gunst. En af de uddannelser, der er startet i dette regi, er en masteruddannelse i public management (MPM) i samarbejde med SDU i Odense, således at uddannelsen foregår både på Bornholm og i Odense. Naturvidenskabelig søjle Den tredje søjle i uddannelsesstrategien fra Bornholms Akademi er den såkaldte naturvidenskabelige søjle. - Al aktuel viden gør en dansk satsning på naturvidenskab til en vigtig faktor i, hvad Danmark skal leve af i de kommende generationer, siger Jens Gunst. - Og med Bornholms enestående placering som grøn og på vej til CO2-neutralitet, må vi satse på at opnå en førende placering på det naturvidenskabelige område. - Også for at sikre os et spin off til resten af Bornholm af disse projekter, mener Jens Gunst. Og her er der tale om en form for rød tråd, der skal trækkes gennem hele det bornholmske uddannelsessystem, idet Bornholms Akademi vil arbejde for udvikling af»en naturvidenskabelig søjle«i det bornholmske uddannelsessystem fra daginstitution over folkeskole og gymnasium til de videregående uddannelser. Et spændende undervisningsmiljø folder sig ud i Bornholms Akademi. Foto: Rikke Kofoed Videregående uddann Med et nedadgående indbyggertal, der nærmer sig de , stilles der helt særlige krav for at kunne etablere videregående uddannelser på Bornholm, hvis indbyggerne her skal ligestilles bare nogenlunde med andre danske kommuner rent uddannelsesmæssigt. Til det formål blev Bornholms Akademi oprettet i 2001, og den nye institution kom på Finansloven med 1,2 mio. kroner årligt. - Bornholms Akademi indstiller, koordinerer og samordner uddannelsesindsatser og -initiativer på Bornholm, og råder endvidere over 2,7 millioner kroner, til fordeling f.eks. til initiativer omkring, hvad vi kalder udlagt undervisning, forklarer akademileder Jens Gunst. Jens Gunst fremhæver, at der er skabt gode resultater i hans seks år som leder af Bornholms Akademi. Særlig markant er Bornholms Lederuddannelse, som nu starter sit femte hold. Lederuddannelsen blev startet, især fordi den offentlige sektor på Bornholm, ikke mindst Bornholms Regions- Lederuddannelse på Bornholm skaber dynamik Gitte Hagelskjær Svart. Foto: Berit Hvassum Gitte Hagelskjær Svart var bare 31 år, da hun i 2007 blev udnævnt til teamleder i Jobcentret. Den unge jurist skulle nu være chef for en række ansatte, som hun tidligere havde været kollega med. Ret hurtigt fik hun mulighed for at deltage i diplomuddannelsen i lederskab, som blev tilbudt gennem Bornholms Akademi. Og denne uddannelse ændrede hendes tilgang til det at være chef fuldstændigt. - Jeg fik nogle helt nødvendige redskaber. Jeg havde ikke været leder før 2007, og jeg havde et behov for noget teoretisk ballast. Men samtidig stod jeg jo i det dilemma, som mange andre på min alder, at de har familie og børn, og så er det ikke lige sagen at skulle rejse til København en eller to gange om ugen, samtidig med at der følger en masse forberedelse med, fortæller Gitte Hagelskjær Svart. Så at uddannelsen kom til Bornholm fik en afgørende betydning for beslutningen. - Det var hårdt, men det ville have været endnu hårdere hvis man havde haft rejsen med oveni. Og jeg ved, at der er en del af mine medstuderende, som ikke ville have taget uddannelsen, hvis den var i København. Uddannelsen bliver udbudt af Bornholms Akademi gennem Metropol, den tidligere Forvaltningshøjskole i København, og med de samme lærere som der, så kvaliteten af uddannelsen står helt mål med den tilsvarende uddannelse i København. Gitte Hagelskjær Svart fremhæver, at uddannelsen har givet hende gevinster på to områder. På det personlige plan har hun fået en mængde ledelsesmæssige redskaber, som hun ikke vil være foruden. På det sociale plan har hun fået skabt et stort netværk på Bornholm på tværs af virksomheder og ikke mindst internt i Bornholms Regionskommune. Der er efterhånden fem hold diplomledere på Bornholm, og det betyder, at der er uddannet en række ledere, som har et fælles sprog og en fælles indgangsvinkel. 16

17 elser til en lille ø kommune men også førende virksomheder på øen, står umiddelbart overfor et stort generationsskifte på ledelsesområdet. Andre positive historier er, at professionshøjskolerne UCC og Metropol med lang og stor succes driver udlagt undervisning på Bornholm. Det drejer sig om læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, uddannelsen til pædagogisk assistent og socialrådgiveruddannelsen. Endvidere har Bornholm/Rønne i dag en velmeriteret social- og sundhedsuddannelse, som uddanner sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter og hjælpere. Endelig er Østbornholms hovedstad Nexø blevet beriget med to institutioner, der har været med til at styrke mulighederne for uddannelse på Bornholm - en afdeling af Designskolen, med afsæt i den gamle Glas- og Keramikskole samt Center for Regional- og Turismeforskning. blandt de unge ledere - Vi snakker ud fra samme fundament, og det er med til at udvikle mange ting kvalitativt, fordi vi har den samme forståelsesramme. - Det ville ikke være nær så effektfuldt, hvis uddannelsen foregik i København, netop fordi der ligger et sammenhold og fælles reference, for dem der har været igennem det her på øen. Det har højnet kvaliteten af ledere på Bornholm, også fordi mange jo ikke ville have haft uddannelsen, hvis de skulle have rejst efter den. Gitte Hagelskjær Svart fremhæver, at diplomlederuddannelsen fokuserer benhårdt på at være leder, uanset om du kommer fra en børnehave, skole, den kommunale forvaltning, Jobcentret eller en privat virksomhed. - Det er en stor kvalitet, for det at være leder har sådan set ikke så meget med faget at gøre, men hvor dygtig du er i forhold til at lede dine ansatte. Og der har jeg været heldig, at her i Jobcentret, hvor vi er 150 ansatte, adskiller man det at være leder og sagsbehandler. Der er en grundlæggende holdning til, at man skal løfte opgaven så kvalificeret så muligt. Det vil sige, at den, der er dygtig til ledelse, skal koncentrere sig om at være professionel leder, mens den der er dygtig sagsbehandler, skal koncentrere sig om at være professionel sagsbehandler. Efterskrift: Den demografiske udvikling i alle sektorer betyder stor udskiftning på ledelsesområdet i alle dele af det bornholmske samfund. Dette er et af hovedmålene for denne professionsbacheloruddannelse i ledelse, Bornholms Akademi og Professionshøjskolen Metropol har udviklet, som et særligt tilbud til bornholmske offentlige, private og semioffentlige ledere. Videregående uddannelser på Bornholm: På Bornholm er der de senere år blevet etableret flere muligheder for at tage en videregående uddannelse. Nogle under Bornholms Akademis vinger, andre i andet regi. Bornholms Akademi og Professionshøjskolen Metropol har udviklet Bornholms Diplomuddannelse i Ledelse, som et særligt tilbud til bornholmske offentlige, private og semioffentlige ledere. Der er traditionelle mellemlange videregående uddannelser (3-4 år) som sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, der nu også kaldes professionsbacheloruddannelser. Netop i år udbydes for første gang en HD i samarbejde med CBS ( Den udbydes som e-learning suppleret med projektundervisning på Bornholms Akademi. Herudover udbydes også for første gang i samarbejde med professionshøjskolen Metropol en Diplomuddannelse i forvaltning og Administration også på Bornholms Akademi. Glas- og keramikuddannelsen findes kun på Bornholm og hører under Kulturministeriets område i regi af Danmarks Designskole. Uddannelserne er fuldtidsstudier, men kan læses ved siden af et arbejde. Nærmere oplysninger om de enkelte uddannelser fås ved henvendelse til uddannelsesinstitutionerne eller på Bornholms Akademi, tlf Sygeplejerskeuddannelsen, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, Ullasvej 6, 3700 Rønne, tlf: Læreruddannelsen Bornholm, udbydes af Professionshøjskolen UCC, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, tlf: , Pædagoguddannelsen Bornholm udbydes af Professionshøjskolen UCC, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, tlf: , ucc.dk Kunsthåndværkeruddannelsen i glas og keramik udbydes af Kunstakademiets Designskole, Bornholm, Stenbrudsvej 43, 3730 Nexø, tlf: , Socialrådgiveruddannelsen udbydes af Professionshøjskolen Metropol, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, tlf: , Diplomuddannelse i ledelse, udbydes af Bornholms Akademi i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, Snorrebakken 66, 3700 Rønne, tlf: Hvem er vi: Bornholms Akademi er en uafhængig, selvejende institution på Bornholm oprettet i Formålet er at understøtte en regional uddannelses- og forskningsindsats i overensstemmelse med de regionale behov. Akademiet arbejder tæt sammen med Bornholms Regionskommune og alle uddannelsesinstitutioner, der er aktive på Bornholm. Bornholms Akademi er i tæt kontakt med ministerierne, de danske universiteter og professionshøjskoler, m.fl. og arbejder i øvrigt sammen med organisationer og virksomheder med interesse i uddannelsessektoren. Hvordan får I fat i os: Bornholms Akademi Snorrebakken 66, 3700 Rønne Tlf.: Mail: akademi@brk.dk Leder af Bornholms Akademi Jens Gunst, Tlf / jens.gunst@brk.dk hjemmeside: Forside.aspx Fakta Bornholms Akademi er beliggende i Uddannelsescenter Snorrebakken, hvor Center for Undervisningsmidler Bornholm samt de udlagte uddannelser på Bornholm (læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen) også hører til. Bornholms Akademi er administrativt og økonomisk ansvarlig for driften af Uddannelsescenter Snorrebakken. Formålet med Uddannelsescenter Snorrebakken er at skabe faciliteter for udlagt uddannelse på Bornholm samt skabe et attraktivt studiemiljø for studerende - både på de videregående uddannelser og på efter- og videreuddannelse. På Uddannelsescenter Snorrebakken kan der lejes lokaler til kurser og møder, ligesom der her kan varetages andre former for længerevarende undervisning. 17

18 Alle de involverede i det succesfulde jobrotationsprojekt på Campus Bornholm. Fra venstre: Kirsten Munch, Henrik Juul-Pedersen, Xenia Nielsen, Mads Steadman Pedersen, Betina Lund Olsen og Lone Glimberg Hansen. Foto: Campus Bornholm Jobrotation var en succes En»win-win-win-situation«. Ja, der har sneget sig et ekstra»win«ind her, men det skyldes, at der har været en mærkbar gevinst for alle de tre involverede parter i et jobrotationsprojekt, der har kørt i snart et år på Campus Bornholm. Med projektet har Campus»taget sin egen medicin«- og benyttet sig af det tilbud om kompetenceudvikling via jobrotation, som man gerne vil have andre til også at benytte. Serviceleder Kirsten Munch råder over 29 ansatte til at gøre rent på Campus Bornholms mange tusinde kvadratmeter spredt over en håndfuld matrikler i Rønne. På forhånd var hun en del skeptisk, da chefkonsulent Henrik Juul-Pedersen fra Virksomhedsservice, der også hører hjemme under Campus Bornholm, foreslog jobrotation. - For hvordan ville det gå, når vi skulle pille to af de faste medarbejdere ud og erstatte dem med to, der ingen erfaring har, spurgte Kirsten Munch sig selv dengang. Men i dag fortryder hun ikke. - Tværtimod jeg hopper på den igen, fastslår hun med eftertryk, ligesom et par medarbejdere allerede har udtrykt ønske om, at de godt kunne tænke sig at uddanne sig videre. Projektet har givet to af de fastansatte mulighed for at uddanne sig til serviceassistent med fuld løn. Samtidig fik to ledige chancen for at komme i fast job med sikker løn i et år, og med et positivt arbejdsforhold at kunne skrive på CV et. Så har vi allerede en»win-win-situation«. Det tredje»win«, det løber Campus Bornholm som virksomhed af med. Dels har det rent faktisk været en økonomisk gevinst, da tilskuddene overgår de reelle lønudgifter. Samtidig har rotationen givet to nye velmotiverede medarbejdere, som Kirsten Munch meget gerne vil ansætte fast, hvis og når der bliver mulighed. - Vores udgift på det her, hvis man kan kaldet det det, har været at vi skulle bruge energi på at udvælge personerne til projektet og få dem indført i arbejdet. - Og skal jeg råde andre, så gælder det om at bruge en del ressourcer på at få ansat nogen, der passer ind i teamet og til jobbet, da det er grundlaget for, at jobrotationen samlet set bliver en succes, siger Kirsten Munch og gør status: - Jeg er ikke i tvivl om, at de to nyuddannede serviceassistenter, vi får tilbage fra uddannelsen, er mere stolte af deres arbejde, har en større frimodighed og et større selvværd. Det har jeg oplevet i andre tilfælde, for det giver en masse ballast at gå igennem sådan en uddannelse. At gå fra at være ufaglært til faglært giver selvtillid, også fordi de får en god uddannelsesoplevelse, hvad nogle måske ikke har haft i folkeskolen. Og faktisk har der været et fjerde»win«. Serviceassistentuddannelsen medfører 28 ugers skolegang, men også 24 ugers praktik, og den praktik har kunnet foregå på Campus Bornholm, der således har nydt godt af ekstra arbejdskraft i praktikperioden. Så Kirsten Munch er slet ikke i tvivl, når hun skal råde både private og offentlige arbejdsgivere: - Kast jer ud i det. Får I de rigtige personer ind, så er der meget at hente, både for virksomheden, for de som bliver uddannede, og ikke mindst for de ledige, som pludselig får et håb, stabilitet, fast løn og sikkerhed for en periode. 18

19 Virksomhedsservice hjælper med kurser og jobrotation Henrik Juul-Pedersen er chefkonsulent for Virksomhedsservice, en forholdsvis nyetableret enhed på Campus Bornholm, der vil hjælpe øens virksomheder med at finde de rette kurser indenfor voksen- og efteruddannelse, samt i det hele taget at udvikle og tilbyde kurser og ydelser til bornholmske virksomheder. En af Henrik Juul-Pedersens succeshistorier er den jobrotation på»hjemmebanen«, nævnt her på siderne. Den er et godt eksempel til efterfølgelse, og udover de mange gevinster i projektet er han glad for, at Campus Bornholm på denne måde har været med til at tage et socialt ansvar. Alle fordelene for medarbejdere, ledige og virksomhed samt det sociale ansvar er blandt mange elementer, han og hans kollega Pernille Holmberg kan fortælle virksomhederne om. De to konsulenter har en hel pakke med af tilskudsmuligheder, når det handler om at få medarbejdere videreuddannet og eventuelt erstattet af ledige i en periode. - Det er ved at gå op for flere og flere virksomheder, at f.eks. jobrotation kan være en kanonløsning også økonomisk, med tilskud på 160 og 180 procent for henholdsvis offentlige og private arbejdsgivere, fortæller Henrik Juul-Pedersen. Bornholms Erhvervsskole, Minervavej Foto: Allan Rieck Campus Bornholm er ved at samle flere og flere efteruddannelser, så de kan holdes på Bornholm, i stedet for at medarbejdere skal sendes over vandet, hvilket fordyrer kurserne. I form af det såkaldte VEU-samarbejde indenfor Hovedstadsregionen, der rummer f.eks. erhvervs-, handels- og SOSU-skoler, er der mulighed for at skaffe kvalificerede lærere til kurser på Bornholm. - Vi tager gerne ud i virksomheder, fagforeninger, brancheforeninger udover Jobcenter og kommunen og hjælper med at skrue specialdesignede kurser og uddannelsesprojekter sammen for medarbejderne, fortæller Henrik Juul-Pedersen, der oplever, at det er ved at gå op for flere og flere virksomheder, at der kan skabes et vældigt kompetenceløft for hele virksomheden med disse ordninger. - Mange virksomhedsledere har nok i dagligdagen og tror, det besværligt. Sådan havde jeg det nok lidt selv før vi gik ind i jobrotationsprojektet, men det er det bestemt ikke, siger Kirsten Munch, serviceleder fra Campus Bornholm, der er begejstret for, at hun valgte at følge de gode råd fra Henrik Juul-Pedersen. Vil udvikle kompetencer i virksomhederne Det er Campus Bornholms ambition, at virksomhederne vil opleve et mere målrettet opsøgende arbejde omkring arbejdsmarkedskurserne. Uddannelseschef Lars Vesløv fra Campus Bornholm håber endvidere at optimere AMU-aktiviteterne på Bornholm til gavn for det bornholmske arbejdsmarked. Virksomhedsservice vil have fokus på den personlige tilgang, hvor konsulenterne kommer ud til øens virksomheder for at drøfte uddannelses- og kursusbehov. Her gennemgås, hvilke ønsker og eventuelle udfordringer virksomheden har i forhold til medarbejdernes uddannelse og den retning, virksomheden bevæger sig i. På den baggrund kan Campus Bornholm målrette kursusudbuddet efter behovet i det bornholmske erhvervsliv. Ønsket er at styrke samarbejdet, så udbud og efterspørgsel matcher hinanden, og at de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet, løbende kan udvikles gennem uddannelse og kurser på Campus Bornholm. Som et synligt resultat til inspiration for andre kan nævnes et velfungerende samarbejde mellem Business Center Bornholm, projekt Grønt Byggeri, og Virksomhedsservice på Campus Bornholm. Samarbejdet har omfattet udvikling, tilrettelæggelse og annoncering af kurser. - Desuden sørger Virksomhedsservice for, at alt det praktiske og administrative er i orden - eksempelvis i forbindelse med indhentning af skolegodkendelser, fortæller Camilla Sandfeld, projektchef for»udvikling af Grønt Byggeri og uddannelse«hos Business Center Bornholm. Hvem er vi: Campus Bornholm er et forholdsvis nyt navn, men flere af skolens afdelinger bærer på en lang og traditionsrig historie. I juni 2010 besluttede Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm at indgå en unik fusion. Fusionen skabte den nye fælles institution»campus Bornholm«, der i sin nuværende form varetager uddannelse og kompetenceudvikling af omkring 1550 bornholmske unge og over 4100 voksne. Den nye bornholmske institution er i første omgang et organisatorisk fællesskab, der giver mulighed for at videreudvikle samarbejdet mellem uddannelserne. Inden for en kortere årrække er målet for Campus Bornholm at etablere et bygningsmæssigt fællesskab ved opførelse af en ny bygning, som kan rumme alle uddannelser og aktiviteter. Campus Bornholm har som mål, at flere af de bornholmske uddannelsesinstitutioner og videnmiljøer bliver en del af Campus. Hvad tilbyder vi? Campus Bornholm udbyder en bred vifte af ungdomsuddannelser og voksen- og efteruddannelser: Erhvervsuddannelser (EUD) - Både grundforløb og hovedforløb Gymnasieuddannelser - Højere forberedelseseksamen (HF) - Handelsgymnasium (HHX) - Teknisk gymnasium (HTX) - Alment gymnasium (STX) Voksen- og efteruddannelser mv. - Almen voksenuddannelse (AVU) - Forberedende voksenundervisning (FVU - HF enkeltfag - Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU og VEU) - Danskuddannelser - Ordblindeundervisning - Akademiuddannelser Virksomhedsservice skræddersyede kurser for virksomheder: Udbyder et bredt udvalg af AMU-kurser og anden efteruddannelse. Finder du ikke det kursus, du søger, er du altid velkommen til at kontakte Virksomhedsservice og høre mere om dine muligheder - uanset om du er ledig, selvstændig eller i arbejde. (se mere andetsteds på siden) Hvordan får I fat i os: Campus Bornholm Minervavej 1,3700 Rønne Tlf post@cabh.dk Hjemmeside: Du finder Virksomhedsservice Campus Bornholm på: Minervavej 1, 3700 Rønne post@campusbornholm.dk Kontakt venligst: Pernille Holmberg, virksomhedskonsulent Tlf.: Mail: ph@campusbornholm.dk Henrik Juul-Pedersen, chefkonsulent Tlf.: Mail: hjp@campusbornholm.dk Fakta om samarbejde med Jobcenter/Ungeporten Campus Bornholm samarbejder tæt med blandt andre Jobcenteret om uddannelse, kompetenceudvikling og projekter i det hele taget. Sidste år flyttede UngePorten, som er Jobcenterets afdeling, der varetager den aktive beskæftigelsesindsats for unge ledige, ind i Campus Bornholms bygninger på Merkurvej. Bofællesskabet signalerer, at uddannelse er særdeles vigtig for unges jobmuligheder, og indflytningen har allerede forenklet samarbejdet mellem Jobcenteret og Campus Bornholm. 19

20 Jobrotation Michael Blom hjælper virksomheder i gang med jobrotationsprojekter,. Foto: Allan Rieck. Jobrotation er et højt prioriteret område på beskæftigelsesområdet i år. Derfor har Bornholms Regionskommune ansat Michael Blom som jobrotationskonsulent for at servicere og oplyse bornholmske arbejdsgivere om ordningen, der primært indebærer: At få opkvalificeret og videreuddannet nuværende medarbejdere, samtidig med at Jobcentret skaffer vikarer til at overtage funktionerne i uddannelsesperioden. Jobrotationskonsulent Michael Blom fremhæver især fem fordele for virksomhederne ved et jobrotationsprojekt: Kompetenceløft af de ansatte * Opretholdelse af produktionen * Fastholdelse og nye muligheder * Udvikling, innovation og øget produktivitet * Rekrutteringsbank For vikaren er der også en række fordele: * Ordinær ansættelse som vikar * Opkvalificering, beskæftigelse, netværk * Dagpengeperioden reduceres ikke Enkelt og ubureaukratisk - Det er en enkel og ubureaukratisk ordning, forsikrer Michael Blom, der står til rådighed for arbejdsgiverne med at udfylde papirer og hjælpe hele projektet på vej. Trin 1 for virksomheden er at finde ud af, hvilke medarbejdere der kan bruge efteruddannelse, samt hvor virksomheden evt. kan få et kompetenceløft ved at få opkvalificeret medarbejderstaben. Derefter gælder det om at skrue et jobrotationsprojekt sammen. Få lavet den rigtige uddannelse for medarbejderne, få ansat de rigtige vikarer, finde frem til hvilken periode der er behov for vikarer osv. - Det er noget virksomheden, Jobcentret og f.eks. Campus Bornholm tilsammen så går i gang med afdække, fortæller Michael Blom, der betoner, at kurser/uddannelser ikke nødvendigvis skal gå gennem Campus, men at der er frit spillerum for andre aktører. Ligesom virksomheder/fagforeninger/ brancheforeninger/klynger kan slå sig sammen om fælles uddannelsesprojekter. Økonomisk attraktivt Et jobrotationsprojekt kan f.eks. omhandle en medarbejder i et år, der så bliver afløst af en vikar i samme periode. Men det kan f.eks. også være to-ugers kurser for 30 arbejdere. Det er med andre ord helt fleksibelt. Uanset hvilken model så udløser projekterne time-til-time refusion, dog sådan at hele refusionen ikke nødvendigvis skal bruges til vikartimer. Noget af den kan også bruges til kursusudgifter. Og økonomien er attraktiv for virksomheden. Medarbejderen oppebærer sin normale løn under uddannelsen, betalt af arbejdsgiveren. Private firmaer får refunderet 195 kroner i timen, som kan bruges til løn, kursusudgifter m.m., mens offentlige virksomheder får refunderet 173 kroner i timen. Jobcentret kan også medvirke til at opkvalificere vikarer, så de er bedre stillet til at overtage det specifikke job, de skal ud i. - Der er en stor palet af ordninger for virksomhederne. Ordningen gælder alle medarbejdere, og der er f.eks. ingen begrænsninger i længden af uddannelsen. Den kan godt løbe over et år, dog skal der så en ny vikar ind efter et år. Virksomheder kan også selv pege på vikarer, dog under visse forudsætninger, fortæller Michael Blom. Information om jobrotation findes her: Der kan læses mere om et succesfuldt jobrotationsprojekt med mange vindere under Campus Bornholm på siderne 18 og 19. Virksomhedsservice Virksomhedsservice under Jobcenter Bornholm har tre konsulenter, Martin Svart, Karina Samson Hansen og Bjørn Havshøj- Petersen, som står til rådighed for hjælp og sparring, når din virksomhed har, eller på sigt får, behov for at rekruttere nye medarbejdere, skal ansætte en voksenlærling eller overvejer at indgå aftale om arbejdsfordeling. Virksomhedsservice kan besøge arbejdsgivere efter henvendelse, men udfører også opsøgende arbejde. - Vi opfordrer virksomhederne til at tage et socialt ansvar, og hjælper også med tilskudsordninger, hvis der er særlige behov, afklaringspraktik i korte perioder osv., fortæller de tre konsulenter. Karina Samson og Martin Svart er konsulenter i Jobcentrets virksomhedsservice. Foto: Allan Rieck. Jobnet Der er ca jobskift i Danmark årligt. Kun en fjerdedel af stillingerne bliver annonceret, resten besættes på anden vis. - Det er et problem for ledige, som står udenfor arbejdsmarkedet, og vi forsøger derfor at motivere virksomhederne til at synliggøre disse jobåbninger, fortæller Martin Svart. En af de store jobskifteaktører er Jobnet, en internet-markedsplads hvor jobsøgende og virksomheder kan møde hinanden. 660 bornholmske arbejdsgivere har lige nu en profil på jobnet. De har mulighed for anonymt og i ro og mag at søge efter nye medarbejdere blandt ca jobsøgeres CV (ca bornholmere), eller de kan oprette en jobannonce. Annoncen bliver lagt på jobnet.dk samt en række andre større og mindre jobbanker. Annoncen kan ses af alle jobsøgere og præsenteres derudover direkte for alle matchende ledige på Bornholm. Virksomhedsservice følger op på annoncer, der har været på Jobnet. Er jobbet ikke besat, når annonceringsperioden er udløbet, forsøger Virksomhedsservice at fremsøge relevante kandidater og tager evt. kontakt til den relevante faglige organisation. Det er gratis at søge og annoncere via Jobnet. Det eneste, der kræves er en Nem-ID til erhverv. Virksomhedskonsulenterne Martin Svart og Karina Samson Hansen opfordrer kraftigt virksomhederne på Bornholm til at bruge Jobnet. Konsulenterne kommer gerne ud og introducerer den enkelte virksomhed til Jobnet, som derudover har sin egen landsdækkende supportfunktion placeret ved Jobcenter Bornholm. Supportenheden kan kontaktes indtil kl. 20 på hverdage og fra kl i weekenderne. Alle ledige har et CV på Jobnet. Derudover har jobsøgende, som er i arbejde, også mulighed for at oprette sig. Jobnet er det system, Jobcentret benytter, når ordrer om arbejdskraft skal besættes. Det er derfor af afgørende betydning for den enkelte jobsøger, at CV et er udfyldt så udførligt og korrekt som muligt, hvis de skal have mulighed for at komme i betragtning til et job. Rekruttering og opkvalificering Arbejdsgivere har mulighed for at kontakte Virksomhedsservice, hvis de umiddelbart eller på sigt mangler arbejdskraft. Skal en stilling besættes umiddelbart, har Virksomhedsservice mulighed for at fremsøge relevante jobsøgere og sætte dem i kontakt med virksomheden. Eller der kan indgås aftale om, at stillingen opslås på Jobnet. Har en virksomhed forventning om, der kommer til at mangle arbejdskraft på sigt, indgår Virksomhedsservice meget gerne i en dialog herom, således det i videst muligt omfang kan sikres, der findes kvalificeret arbejdskraft, når jobåbningen opstår. Dette sikres f.eks., ved at Virksomhedsservice/jobcentret, i samarbejde med virksomheden, sammensætter en kursusrække evt. efterfulgt af en kort praktikperiode. Jobcentret afholder udgiften til opkvalificeringen. Påtænker en virksomhed at ansætte en ledig, som dog mangler et særligt bevis, certifikat eller andet, som ligger ud over det, der normalt påhviler en arbejdsgiver at sørge for, vil Jobcentret i visse tilfælde også her have mulighed for at afholde udgiften til kurset/oplæringen. Voksenlærling Virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne over 25 år, har mulighed for at søge om tilskud til lønnen i op til to år (fire år hvis eleven er mellem år og er ledig ved ansættelsen). Virksomhedsservice kan kontaktes for ordningen og hjælper med ansøgning, ligesom de står for bevilling af tilskud. 20