Udviklingslande og klimaændringer 5. Synspunkter på klimaforandringerne 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingslande og klimaændringer 5. Synspunkter på klimaforandringerne 6"

Transkript

1 NR 1 MARTS 2009 UDGIVET AF TEKNOLOGIRÅDET PROJEKT Fremtidens sundhedsvæsen 4 HØRING Udviklingslande og klimaændringer 5 PROJEKT Synspunkter på klimaforandringerne 6 PROJEKT PRISE PRIvacy and SEcurity 7 PROJEKT DU bestemmer selv 8 PROJEKT Behovsdrevet teknologisk innovation 9 PROJEKT Teknologi og marginalisering 10 Teknologirådets årsberetning 2008

2 Teknologirådet opfatter teknologi som teknik og de forhold, der omgiver dens udvikling og dens anvendelse. Vi tager derfor udgangspunkt i omgivelserne, når vi vurderer teknologien. Det gør vi ved at involvere interesse parter, eksperter, brugere, politi kere og borgere i vores analyseog debataktiviteter, så der kan ske en fælles afklaring af, hvor dan teknikken skal se ud, anven des og reguleres. Til det formål har vi udviklet en stor værktøjs kasse af vurderingsmetoder. Teknologirådet igangsætter vur deringsprojekter af egen drift indenfor sin egen bevilling. Vi kan også gå i samarbejde med andre om at igangsætte aktivite ter. Som det kan ses af denne årsberetning, har vi i 2008 arbejdet med aktiviteter, der er helt eller delvist finansieret af eksempelvis styrel ser, kommuner, Europa-Kommissio nen og Europa-Parlamentet. Teknologirådets bestyrelse Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og ti medlemmer, der beskikkes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Videnskabsministeren udpeger formanden og tre medlemmer. Rådets øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, FTF, LO, DA, Danmarks Vækstråd, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Poul Ernst Rasmussen, Rådets formand Hanne Severinsen Lektor, cand.mag. Karin Bancsi Næstformand i HK Jakob Aagaard Harder Centerchef, Kommunernes Landsforening Elisabeth Arnold Cand.scient. Tine Tjørnhøj-Thomsen Lektor, Viceinstitutleder Københavns Universitet Christian Koch Professor på Handels- og Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet Marianne Toftegaard Poulsen Direktør, Innovation Center Denmark Anne Brændstrup Chefkonsulent, IBM Denmark Peter Ussing Systemarkitekt, Formand for Prosa John Meinert Jacobsen Forretningsfører i AOF Karin Bancsi Næstformand i HK Udtrådt af bestyrelsen i 2008: Ulla Diderichsen Lektor, Herning Kommune Jytte Møller Christensen Chefkonsulent, Kommunernes Landsforening Peter Duetoft Konsulent Lone Frank Journalist, Weekendavisen Ulla Hougaard Ramlau Kommunikationschef, Bysted A/S 2 TEKNOLOGIDEBAT Søren Duus Østergaard Afdelingschef, IBM Danmark A/S Kristian Stubkjær Forskningsdekan, DTU Teknologirådets sekretariat Sekretariatet har til opgave at gennemføre og formidle Teknologirådets aktiviteter og består af: Lars Klüver Sekretariatschef Projektledere Anders Jacobi Anne Funch Rohmann Bjørn Bedsted Gyrethe Larsen Ida Leisner Ida-Elisabeth Andersen Jacob Skjødt Nielsen Jørgen Madsen Mikkel Holst Nanna Engberg Rasmus Øjvind Nielsen Søren Gram Ulla Holm Vincentsen Administrative medarbejdere Eva Glejtrup Heidi Johannesen Jannie Poulsen Jeannette Thomsen Lene K. Dalsgaard Lonni Rasmussen It Axel O. Fredriksen Claus Bové Lars H. Fischer Projektmedarbejdere i løbet af 2008 Hanne Munk Pedersen Julie Refsgaard Lawaetz Kasper Juel Larsen Mads Laurids Pedersen Marie Louise Jørgensen Marie Petri Mikkel Holst Mikkel Krogsgaard Niss Naja Hertzum Nina Bryndum Oliver Bo Schmidt Per Skougaard Kaspersen Signe Skibstrup Blach Thorbjørn Nyander Tormod Olsen Zara Wölck NR 1 MARTS Fire borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen Borgerne var i centrum, da Teknologirådet i efteråret arrangerede borgertopmøder på vegne af Danske Regioner. Debatten gik livligt mellem de 200 borgere på hvert af møderne, og dagen bød på både overraskende og kreative løsninger på fremtidens sundhedsudfordringer 5 Høring om klimaændringer og udviklingslande I efteråret bad Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Udenrigsudvalget Teknologirådet om at arrangere en høring om, hvilke konsekvenser og udfordringer fremtidens klimaforandringer får i for ulandene og for Danmark som bidragyder. 6 World Wide Views on Global Warming Det storstilede internationale borgerinddragelsesprojekt World Wide Views On Global Warming løber af stablen 26. september 2009, men forberedelserne er for længst skudt i gang. Projektets internationale partnere mere end 40 lande er ved at være fundet. 7 Sikkerhedsteknologier og beskyttelse af privatlivet Europa går en lidt mere sikker fremtid i møde, for PRISE-projektet har udarbejdet en række retningslinjer for fremtidens sikkerhedspolitiske udformning. Projektets resultater blev fremført på en konference i Wien i april Du bestemmer selv Med en kampagne rettet mod folkeskoleelever har Teknologirådet sat fokus på privatlivets fred på internettet. Unge mennesker efterlader som alle andre, elektroniske spor på internettet. Faren er, at denne brugergruppe sjældent er sig det bevidst. 9 Behovsdrevet teknologisk innovation Teknologirådet afsluttede med en workshop på Børsen et længere projekt om innovationspolitikkens udfordringer og muligheder. Projektets formål har været at afdække, hvordan Danmark bedst muligt får vind i innovationssejlene. 10 Teknologi og marginalisering er der en sammenhæng? Når teknologien bliver en selvfølge på arbejdspladsen, risikerer visse medarbejdere at blive hægtet af. Teknologirådet undersøgte i 2008 med et projekt om teknologisk marginalisering, hvor og hvordan marginaliseringen viser sig. 11 Teknologirådets årsberetning Igangværende og afsluttede projekter i 2008 Projekter i 2009 Oplysning og formidling Internationalt samarbejde og projekter i 2008 Regnskab 16 Teknologirådet digitalt TEKNOLOGIDEBAT udgives af Teknologirådet, Antonigade 4, 1106 København K. Telefon Telefax tekno@tekno.dk. Redaktion: Jørgen Madsen og Naja Hertzum. Grafisk produktion: Maarbjerg Grafisk Design. Foto: Teknologirådet. Forsiden (laboratorium) og side 9: Nano-Science Center, Københavns Universitet, side 5: Jan Grarup, Polfoto. ISSN Oplag: Papir: Soporset. Typografi: The Sans og Swift. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Rådets holdninger afspejles kun i indlæg, hvor dette tydeligt er angivet. Abonnement er gratis. Bestilling eller adresseændring kan ske pr. telefon, telefax -eller teknologidebat@tekno.dk

3 Både finans- og klimakrisen understreger behovet for at satse på det, vi er gode til, men også på nye løsninger. Det giver pres på ny og fornuftig anvendelse af teknologi og det gælder ikke mindst inden for områder som energi og miljø, transport, sundhed og it. Specielt for et demokrati er det en væsentlig forudsætning for den teknologiske udvikling, at dialogen mellem borgerne og de politiske beslutningstagere er tæt, og at ny viden og nye perspektiver herved skabes og bringes til torvs. I denne årsberetning vil jeg fremhæve et udvalg af rådets projekter, som repræsenterer skabelsen af viden og dialog, samarbejdet med Folketinget og andre politiske beslutningstagere i Danmark, Rådets eksternt finansierede aktiviteter, og det internationale perspektiv, som især har kendetegnet Teknologirådets indsats i Fire samtidigt afviklede borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen, som rådet tilrettelagde for Danske Regioner, skal nævnes. Regionspolitikerne ønskede at få et demokratisk tilskud til debatten og et indtryk af borgernes ideer og indstilling til det komplekse politiske emne som sundhedsvæsenet er. Flere end 800 borgere og 120 politikere mødte frem til en lørdag tæt programlagt med information, debat, og afstemninger. Resultaterne var et meget centralt element i en 24 timers politisk debat med 110 aktører som blev afholdt i januar 2009, og som vil blive videreført i den kommende tid. Projektet Du bestemmer selv har de årige som målgruppe, og skal give de unge, digitalt indfødte redskaber til at færdes sikkert og ansvarsbevidst i de digitale medier. Forældre, it-eksperter, lærere, politikere og de unge selv erkender et behov for mere viden og omtanke ved brugen af de nye netmedier. Konkret laver projektet et netbaseret undervisningsmateriale. Det støttes af blandt andre IT- og Telestyrelsen, Undervisningsministeriet og Datatilsynet. Rådets flerårige projekt Behovsdrevet teknologisk innovation blev i 2008 afsluttet med en konference med titlen Kan innovation løse samfundets problemer?. Svaret var ja, i høj grad og det bør være en væsentlig målsætning i den offentlige innovationsfremme. Det vil kræve strukturerede forløb, som definerer behovene, mod til at afgrænse nogle mulige nicheområder for dansk innovation og et skarpere blik for mulighederne i åbne innovationsprocesser. Rådets projekt Teknologi og marginalisering har set på, hvordan teknologien påvirker menneskets mulighed for indflydelse på, hvordan arbejdet defineres og udføres. Projektet har inddraget buschauffører, socialrådgivere og social og sundhedsassistenter, der alle har mærket at teknologiudviklingen har medført usikkerhed og som følge deraf sivende marginalisering. En lære heraf er, at det er vigtigt at arbejdsmarkedet fastholder et blik for teknologiernes konsekvenser ikke kun mulighederne. Folketingets udvalg får ny viden og nye perspektiver til Tingets beslutningsprocesser med Teknologirådets høringer for Tinget. I 2008 afholdt rådet fire høringer, heraf én om Klimaændringer og udviklingslande, med fokus på klimaændringernes særlige betydning for ulandene og for kravene til den danske ulandsbistand. Høringen gav et vidensløft på et meget vigtigt aspekt i forhold til det kommende klimatopmøde. I har Teknologirådet engageret sig i sit hidtil største internationale projekt, World Wide Views on Global Warming, som inddrager borgerpaneler kloden rundt i debatten om klimaforandringerne. 58 partnere i 38 lande skal arrangere borgerhøringer to måneder før klimatopmødet, og flere lande kommer til i løbet af foråret I dette historiske projekt beder Teknologirådet borgerne om at tage stilling til nogle vigtige klimapolitiske spørgsmål og svarene viderebringes til delegationerne på topmødet i København i december 2009 og gennem globale medier. Valget mellem privatlivets fred og sikkerhedsteknologier er blevet et dilemma i mange vestlige demokratier også i Danmark. I det internationale, EU-støttede projekt PRISE, PRIvacy and SEcurity, har Teknologirådet samarbejdet med søsterorganisationer i Østrig, Tyskland og Norge om at opstille kriterier for fastholdelse af privatlivets fred, når man igangsætter udvikling af sikkerhedsteknologier, så fremtidens muligheder ikke kun er enten terror eller overvågning. Kriterierne er blevet accepteret af flere internationale privacy-organisationer. Teknologirådet formidler resultaterne af sine projekter i rapporter, blad, nyhedsbreve og Antallet af besøgende på er om dagen, der er abonnenter på nyhedsbrevene, downloads af podcasts er øget til årligt, og Rådets mest populære rapporter downloades i 6-cifrede antal beviser endnu engang, at politikere, eksperter, interessenter, borgere og institutioner i Danmark og i EU har brug for Teknologirådets ydelser indenfor dialogskabelse, borgerinddragelse og teknologivurdering. I 2009 ser Teknologirådet frem til fortsat at bidrage med viden, holdningsafklaring og konkrete løsninger, og denne gang ikke kun til danske og europæiske beslutningstagere, men også globalt. Stor tak til de enkeltpersoner, institu tioner, virksomheder og politikere samt ikke mindst borgere, der beredvilligt har bidraget til rådets arbejde i Med venlig hilsen Poul Ernst Rasmussen Formand for Teknologirådet TEKNOLOGIDEBAT 3

4 PROJEKT FOR DANSKE REGIONER Fremtidens sundhedsvæsen Hvad er det for et sundhedsvæsen, vi vil have i Danmark og hvordan får vi det? Politikerne i de danske regioner har bedt Teknologirådet om at udvikle et topmøde, der kan indsamle synspunkter fra borgere i hele landet. På helt ens borgertopmøder, det helt samme tidspunkt, men i hver sin landsdel. AF ANNE FUNCH ROHMANN, KOORDINATOR OG PROJEKTLEDER Gad vide om politikerne så hører efter og lægger politikken derefter funderede en borger i Silkeborghallerne i Region Midt. Mens en borger i Bella Centret i Region Hovedstaden på et særligt topmøde-postkort til regionsrådspolitikerne opfordrede dem til at gøre en indsats for at skabe et positivt syn på sundhedsvæsenet for at skaffe personale og for at gøre både medarbejdere og patienter mere glade for væsenet. På samme tid, om samme emne og efter samme topmøde-opskrift, var flere hundrede borgere en efterårslørdag samlet i Danmark 834 borgere for at være nøjagtig til det første borgertopmøde af sin slags herhjemme. Fordelt på fire forskellige landsdele. Alle borgere udstyret med hver sin elektroniske stemmeboks. Mere end 100 folkevalgte regionspolitikere var også mødt op i den lidt uvante rolle som neutral, lyttende bordformand. Sundhedsvæsenet er i rivende udvikling og forandring: Behandlingsmulighederne øges, danskerne lever længere og privatisering vokser. Det er nu, at grundstenene skal lægges for fremtidens sundhedsvæsen, og politikerne skal træffe mange afgørende valg og prioritere, hvordan pengene skal bruges. Derfor efterlyste regionspolitikerne forslag, vurderinger og prioriteringer fra regionens borgere til brug i arbejdet med at udvikle sundhedsvæsenet de næste år. Borgerne til politikerne Uanset hvilken landsdel, vi bor i, er vi danskere forbløffende enige, når det gælder synspunkter på sundhedsvæsenets udvikling. Forebyggelse af sundhed er dét, de fleste borgere vurderer som den vigtigste udfordring for politikerne at tackle. Det skal prioriteres langt højere end i dag med en sundhedspolitik, der lægger større vægt på aktiv forebyggelse og folks eget ansvar for eget liv. Et ansvar der skal understøttes ved at give borgerne viden og holdninger. Hele livet fra fødsel til grav, som det lød også i børnehave og folkeskole. Kun knap en femtedel af topmødedeltagerne mente, at det er en privat sag, om man er sund eller usund. Effektivitet og lighed Deltagerne på topmøderne var stort set enige om, at det offentlige sundhedsvæsen skal udvikles og bevares. Sundhedssystemet skal være lige for alle for alle har ret til samme behandling. Og det forudsætter samtidig at få gjort det offentlige sundhedsvæsen til et mere attraktivt og konkurrence-dygtigt sted at arbejde, lød meldingen fra topmøderne. Den tredjehøjeste prioritet blev tildelt en udvikling af sundhedsvæsenet som en effektiv virksomhed. Borgerne vurderede altså, at det var vigtigt med en professionel og synlig ledelse, der er uddannet, og hvis kompetencer ikke er læge-faglige. Personalemanglen at skaffe det nødvendige personale og dertil hørende økonomi blev også nævnt som en del af denne udfordring. Med en præmis om at skatteniveauet fastholdes, mente 2/3 af borgerne, at driftsbudgettet i sundhedsvæsenet bør fastholdes, men med udgifter til enkeltinvesteringer i fx ny teknologi. Af konkrete redskaber til effektivisering peger borgerne især på at etablere en landsdækkende elektronisk patientjournal samt lokale sundhedscentre med praktiserende læger. Danskeres sundhed til afstemning Der kan godt ligge en større opgave hos politikerne, hvis de skal følge synspunktet hos et stort flertal af borgerne. Tre ud af fire borgere mener nemlig, at der skal laves forbud mod al miljøpåvirkning, der kan være livsfarlig. Og knap halvdelen mener, at afgifter og skatter skal bruges til at fordyre det usunde og farlige i vores daglige livsstil. Når det gælder borgernes eget ansvar anerkender næsten alle, at tilbud om behandling til den enkelte er betinget af samarbejde. Og næsten halvdelen vil desuden acceptere et givent krav om at omlægge sit liv for at få den bedste effekt af behandlingen. Og borgerne er villige til selv at bidrage til medborgeres sundhed med eget kød og blod. 56 procent mener således, at man automatisk skal være donor fra sit 16. år. Som det er i dag, skal borgere tilmelde sig aktivt, hvis de ønsker at være donorer. HVORDAN ER BORGERNE UDVALGT? Kun personligt inviterede borgere kunne deltage på topmøderne. I hver region inviterede Teknologirådet tilfældigt udtrukne borgere, der alle modtog en personlig invitation. Kriterierne for de er: ligeligt fordelt på aldersgrupperne år, år, år og år. udtræk fra hver af regionens kommuner, der forholdsmæssigt svarer til kommunens andel af regionens samlede befolkningsantal en kønsfordeling der afspejler regionens Resultater, debatmagasin, videofilm som oplæg til topmødets debatrunder, filmreportager og andet kan ses på SAGT PÅ MØDERNE En god følelse af at være som gammel græker, der deltager direkte i demokratiet lød det fra en af borgerne i Storebæltshallen i Korsør om dét at deltage på borgertopmødet om fremtidens sundhedsvæsen i Region Sjælland. Denne form for borgerinddragelse giver mere respekt for folkestyret konkluderede en anden borger i Aalborgs Gigantium i Region Nordjylland. 4 TEKNOLOGIDEBAT

5 OFFENTLIG HØRING FOR FOLKETINGET Udviklingslande og klimaændringer Teknologirådet afholdt i november høring om udviklingslande og klimaændringer for Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg samt Udenrigsudvalget. AF NAJA HERTZUM, INFORMATIONSMEDARBEJDER Krydsfeltet mellem de nævnte områder rummer to generelle forhold. Det ene er klimaændringernes påvirkning af de udviklingsinitiativer, som blandt andet Danmark sætter i gang. Det andet er diskussionen om, i hvilket omfang den vestlige verden er forpligtet til at støtte udviklingslandene, såfremt det er den vestlige verdens energiforbrug, som er årsagen til klimaændringerne. Begge emner forventes at blive centrale for en løsning på klimaproblemerne, og baggrunden for høringen var således også at skabe fokus på området frem til klimatopmødet i København i slutningen af Nøje tilrettelæggelse Den dialog, som Teknologirådet gerne vil fremme under en høring, skal være konstruktiv og løsningsorienteret. Det forsøger rådet blandt andet at opnå gennem sammensætningen af et velkvalificeret og indsigtsfuldt ekspertpanel med et bredt spektrum af perspektiver på området. Eksperterne blev til høringen sat i spil af motiverede og spørgelystne politikere, samt af de tre strukturerende temablokke, som Teknologirådet havde valgt i samarbejde med udvalget til at belyse emnet. Kendt teknologi en delløsning Eksperternes oplæg og den efterfølgende diskussion gav mange interessante handlingsforslag. Heriblandt at infrastruktur og vandforsyning kan klimasikres med relativt få penge og simpel ingeniørkunst. Et andet eksempel er, at vejrdata, som i forvejen genereres, kan videreformidles til lokalt niveau. Der er dog flere steder behov for at opbygge et langt mere finmasket net af vejrdata, og her blev det overvejet, hvorvidt brugen af militære data skulle sættes ind i klimakampen. Støtte til bevarelsen af skov blev også nævnt som konkret forslag til reduktion af CO2. Beregninger fra FN viser, at rydning af skov skaber næsten 20% af verdens samlede CO2 udledning. Dette omfang taget i betragtning er emnet meget underprioriteret. Skovrydning er dog et meget kompliceret område, da rydningerne er et produkt af socioøkonomiske faktorer. Disse er primært svedjebrug til lokalt landbrug og kraftig efterspørgsel på træ fra det europæiske og nordamerikanske marked. Ulandene er sårbare Høringen skabte også erkendelse af både positiv og negativ karakter. Vi må grundlæggende forstå, at udviklingslandene er særligt sårbare overfor klimaændringerne. Deres geografiske placering er typisk i områder, hvor klimaændringer udtrykker sig kraftigst. Samtidigt er de langt dårligere klædt på, hvad angår samfundsorganisering, økonomi samt eksisterende materiel og infrastruktur. Dette gælder ikke mindst oprindelige folk, hvis rettigheder Danmark har haft tradition for at beskytte. Det var dog positivt, at se de konkrete muligheder vi har for støttende handlinger. Det var ligeledes positivt, at der var fælles opbakning fra hele det politiske panel til at skride til handling på et langt mere generelt niveau end tidligere. Hvordan og særligt gennem hvilke organisationer handlingerne skal koordineres og udføres førte dog til en del negativ erkendelse. Der hersker en stor mistillid fra syd til nord angående det egentlige arbejde efter de politiske beslutninger. Denne mistillid er opbygget gennem de sidste 30 års løfter om bistand, som aldrig har nået det omfang, som beslutningstagerne har givet tilsagn om. Derudover blev FN stærkt kritiseret både udefra og fra egne rækker for ikke kunne rumme og håndtere det 21. århundredes problemer. Muligheden for en aftale i København er således også afhængig af genoprettelsen af troværdighed i vores institutioner og derigennem tilliden mellem syd og nord. Steen Gade (MF) var ordstyrer til høringen og afsluttede med at understrege vigtigheden i sammentænkningen af de to områder, samt hørings formål som optakt til klimatopmødet. HØRINGENS TRE BLOKKE: Klimaændringernes betydning for ulande og befolkning. Hvordan rammer de ekstreme vejrfænomener landene Hvad er konsekvenserne for de mest udsatte befolkningsgrupper, som traditionelt har været i fokus for Danmarks bistand? Klima, miljøteknologi og udviklingsbistand. Bistandsindsatsens muligheder indenfor de to væsentlige hovedtemaer, henholdsvis CO2-reduktion og tilpasning, samt hvordan EU Kommissionen tænker udviklingsindsatsen sammen med teknologiudvikling. Udviklingslandene og FN s klimatopmøde i København. Mulighederne og udfordringerne i forhold til COP15, herunder det afgørende spørgsmål om en finansieringsplan for tilpasning og CO2 reduktion. Hvordan er Danmarks aktuelle strategi på området, og hvad sker der i de igangværende diskussioner i den Internationale Kommission om Klimaforandring og Udvikling, hvor udviklingslandenes meget forskellige synspunkter brydes? Hvad er de væsentligste argumenter for og imod forskellige finansieringsmodeller for CO2-reduktion og tilpasning? RÅDETS ØVRIGE HØRINGER FOR FOLKETINGET I 2008 Fremtidens infrastruktur for Trafikudvalget Klage- og erstatningsadgangen i sundhedsvæsenet for Sundhedsudvalget For Arbejdsmarkedsudvalget arrangerede rådet en høring om Psykiske arbejdsskader. TEKNOLOGIDEBAT 5

6 INTERNATIONALT PROJEKT Synspunkter på klimaforandringerne Fra USA til Uruguay og fra Nigeria til New Zealand. Alle kontinenter kloden rundt er repræsenteret, når World Wide Views on Global Warming med borgermøder i mere end 40 lande den 26. september tager forskud på FN s klimatopmøde, COP15, der afholdes i december i København. AF NAJA HERTZUM OG JØRGEN MADSEN Politikerne skal have øjnene op for vigtigheden at, at klodens borgere bliver inddraget, når fremtidens klimapolitik skal udformes på klimatopmødet i København. De borgere, der i sidste ende skal leve med konsekvenserne af klimapolitikken, skal derfor tages med på råd. Det bliver et bredt udsnit af dem i Teknologirådets projekt World Wide Views on Global Warming verdens hidtil største demokratiprojekt om klimaforandringer. Rygraden i World Wide Views on Global Warming er nationale borgertopmøder som afholdes med 100 repræsentativt udvalgte borgere i hvert land. På møderne får deltagerne mulighed for at tilkendegive deres mening om fremtidens klimaudfordringer og om, hvordan de bør håndteres, inden toppolitikerne mødes på FN s klimatopmøde i København. Selv om Teknologirådet har stor erfaring med borgerinddragelse fra andre store begivenheder, er det helt nye udfordringer, rådet står overfor i arbejdet med WWViews. Allerede i løbet af efteråret 2008 er en række samarbejder med lokale partnere over hele verden stablet på benene, og når demokratiprojekter skal kommunikeres helt ud i Senegals landsbyer, skal der andre midler i brug, end de, Teknologirådet almindeligvis råder over. Global borgerinddragelse Teknologirådet gennemfører projektet World Wide Views on Global Warming i samarbejde med det Danske Kulturinstitut, og når borgerpanelerne den 26. september diskuterer klima på møder over hele verden, er det Teknologirådets gennemprøvede modeller til borgerinddragelse, der udgør debattens fundament. I løbet af dagen vil der på alle møder være flere ekspertoplæg, og dialogen borgerne imellem kommer således til at foregå på et informeret grundlag. World Wide Views er et unikt demokratiprojekt, fordi borgere i fx Sverige og Senegal har vidt forskellige udgangspunkter for at debattere klima. De svar, der fremkommer på møderne, vil kunne medvirke til at give et billede af, hvordan verdens borgere mener, at klimadebatten skal gribes an. Møderne afholdes på samme dag, lørdag 26. september, over hele verden, og der bliver mulighed for at følge afstemningerne live fra de forskellige møder. Der er stof til en stor 24-timers live medie-event, hvor der ligeledes sammensættes ekspertpaneler som kan diskutere og analysere resultaterne i løbet af de 24 timer, hvor resultaterne bliver offentliggjort. Alle interesserede vil samtidig kunne følge resultaterne, som samles og sammenlignes løbende på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Budskab til klimatopmødet En af de bærende projekter er, at World Wide Views skal give borgere verden over mulighed for at få indflydelse på de politiske beslutninger om klodens klima, som forventes at blive besluttet i København. Også et budskab om borgernes villighed til at tage del i udfordringen ved at ændre vaner og adfærd, kan give politikerne et bedre fundament for beslutninger. Projektets styrke og rækkevidde afhænger imidlertid af, hvor stor støtte Teknologirådet kan få fra danske og udenlandske myndigheder, organisationer og virksomheder. I Teknologirådet arbejdes der på højtryk med at kontakte potentielle interessenter med både forespørgsler om projektsamarbejde og anmodninger om økonomisk opbakning. Også mediekoordineringen af projektet er i Teknologirådets hænder, og i 2009 bliver udsendt både debatspørgsmål og informationsmateriale til de inviterede borgere. Også medierne, radio- og tv, de trykte danske og de udenlandske, får rig lejlighed til at følge projektet. Det er Teknologirådets plan at skrive artikler om konsekvenser af klimaforandringer i Danmark, fx om de varmere temperaturers betydning for dyr og planter, om ændringer af kystlinierne i vores flade land og om betydningen for landets indbyggere. Tilsvarende vil journalister i partnerlandene fortælle om klimaforandringerne i deres hjemlande. Alle artikler fra projektet vil blive tilgængelige på engelsk på Paneltræning i København Allerede kort efter at denne årsberetning er udgivet, i marts 2009, afvikler Teknologirådet et træningsseminar i Danmark for de mange udenlandske samarbejdspartnere. Mange af deltagerne som repræsenterer institutioner og lande på den nordlige halvkugle er erfarne og kritiske afviklere af borgerinddragelsesprocesser, men det vil især blive en udfordring at overføre debatkulturen til borgere i lande der kun i begrænset omfang er kendt med lokal demokratisk praksis. I 2009 vil spørgsmålene og informationsmaterialet til borgerne blive udformet og sendt af sted, og det er planen, at der ligeledes bliver indledt samarbejder med lokale og nationale medier, samt en række mediehuse verden over. Når politikerne, som skal deltage i klimatopmøde, sætter kurs mod København i december, er det ideen med projektet, at så mange som muligt har et budskab fra deres eget borgerpanel med til forhandlingerne. Læs mere om Teknologirådets store demokratiog klimaprojekt på projektets website: 6 TEKNOLOGIDEBAT

7 INTERNATIONALT PROJEKT PRISE tager afsæt i de europæiske værdier Et projekt om, hvordan man udvikler sikkerhedsteknologi som ikke krænker borgernes privatliv. Der er sket en kraftig udvikling og implementering af nye sikkerhedsteknologier og metoder, som er tænkt til at øge sikkerheden for europæiske borgere men som samtidig øger overvågningen af borgerne og krænker privatlivets fred. AF IDA LEISNER, PROJEKTLEDER EU-Kommissionen satte i 7. rammeprogram 1,4 milliarder euro af til sikkerhedsforskning herunder til udvikling af nye sikkerhedsteknologier. De første 45 millioner euro, der blev bevilget i , gik primært til projekter fra våben- og forsvarsindustrien. Et enkelt menneskerets-orienteret projekt slap dog gennem nåleøjet under navnet PRISE, med Teknologirådet som partner sammen med nogle af vores søsterorganisationer. Set fra den overvågedes synspunkt PRISE står for PRIvacy og SEcurity beskyttelse af privatlivet og sikkerhed og projektet kan ses som en slags etisk modvægt til de teknologiorienterede projekter. Projektet skal støtte EU i at udforme de fremtidige forskningsprogrammer om sikkerhed, så de bliver i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder og europæiske værdier. Opgaven, som teknologivurderings- og databeskyttelsesrådgiverne bag PRISE nu har løst, var at udvikle kriterier til at evaluere ansøgninger til EU s forskningsprogrammer inden for sikkerhed. Kriterierne er en slags evalueringsværktøj som tes ter, om en sikkerhedsteknologi lever op til både lovgivning om persondata- og privatlivsbeskyttelse, og om teknologien er i konflikt med etik og holdninger blandt borgere i Europa. Resultat: PRISE-kriterierne Borgernes holdninger, som de kom frem på en række interviewmøder, blev tænkt med, da kriterier til vurdering af sikkerhedsteknologier blev udformet. Den basale ide i PRISE-modellen er en skridt for skridt tilgang, hvor nye teknologier testes i forhold til tre niveauer: en baseline en kerne-sfære af privatliv som aldrig må krænkes forenelighed med gældende lovgivning design til at forbedre privatlivsbeskyttelsen, (det kontekst-afhængige tradeoff, hvor en konkret situation, fx sikkerhedskontrol i en lufthavn, er med til at sætte grænsen for hvor langt man vil gå i at videregive personlige oplysninger). Interviewmødernes deltagere udviste klar modstand mod, at teknologier som krænker den intime sfære fysisk eller psykisk er reflekteret ind i baseline. Deres stærke fokus på proportionalitet (rimelighed i forhold til sikkerhedstruslen) indgår i både det andet niveau, forenelighed med gældende lovgivning, og i tredje niveau, det kontekst-afhængige trade-off. Beskyttelse af data mod misbrug, som borgerne også lagde vægt på, er væsentligt medtænkt i databeskyttelses-procedurerne, som er en del af de redskaber til databeskyttelse, som indgår i andet niveau. Dommerkendelse og de forskellige holdninger til terrortruslen er tænkt med i det kontekstafhængige tredje niveau. Borgerinddragelsen har således været et vigtigt led i at udvikle PRISE kriterierne, som afspejler væsentlige europæiske, menneskeretlige værdier. PRISE-PROJEKTET Projektets resultater kan alle findes på projektets hjemmeside Projektet blev gennemført af 4 partnere. Foruden det danske Teknologiråd medvirkede Institute of Technology Assessment (Østrig), Unabhängiges Landeszentrum für Datenshcutz Schleswig- Holstein (Tyskland) og Teknologirådet (Norge). HVAD ER SIKKERHED? I PRISE projektet forstås sikkerhed således: Samfundets sikkerhed og sikkerheden for de individuelle borgere, som udgør samfundet. Sikkerhed dækker her fravær af fare i form af terror, organiseret eller tilfældig kriminalitet. Det omfatter ikke nationalstaters udenrigspolitik eller militære handlinger. PRISE-TEKNOLOGIER Som udgangspunkt for en analyse af sikkerhedsteknologiernes potentiale til krænkelse af privatlivsbeskyttelsen og til undersøgelse af borgernes holdninger valgte vi at se på følgende typer af kendte teknologier, som enten er i brug eller på vej: Kameraovervågning Aflytning Biometri som betyder at måle menneskers fysiske karakteristika med henblik på at fastslå en persons identitet. Det kan eksempelvis være fingeraftryk, DNA-profil, irismønster i øjet, ansigtsgenkendelse og meget mere. Scanningsteknologier bl.a. naked machine, et røntgenapparat der viser personen uden tøj på altså hvad der er under tøjet. Lokaliseringsteknologier (GPS, mobil telefon fx) Datalagring og data mining (fx kundekartoteker, betalingsoverførsler, sundhedsoplysninger som arkiveres digitalt/elektronisk og efterfølgende kan findes frem og stilles sammen til nye profiler fx hvilke typer indkøb en konkret person foretager) PET s som er forkortelse for det engelske Privacy Enhancing Technologies privatlivsfremmende teknologier og altså ikke har noget med den danske efterretningstjeneste PET at gøre. PRISE- PAKKER PRISE projektet var tilrettelagt som en række arbejdspakker, hvor de forskellige partnere i projektet fik ansvaret for hver sin del. Følgende pakker indgik: kortlægning af sikkerhedsteknologier relation til databeskyttelseslovgivning scenarier med teknologiernes brug interviewmøder som tester borgernes holdninger til sikkerhed og privacy i 6 EU lande sammenfatning af resultater i PRISE matrix formidling af resultaterne TEKNOLOGIDEBAT 7

8 PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET DU bestemmer selv om unge og privacy Generationen af børn, der snart bliver myndige, er vokset op i lyset og skyggen af internet, instant messages og allestedsnærværende mobiltelefoner. Stort set alle elever i folkeskolens klasse har en personlig profil på en eller flere sociale netværkssider, og de er brugere og producenter af information der deles, gemmes og distribueres hurtigere end nogensinde. Teknologirådet tilrettelægger en kampagne som skal give de unge mulighed for at debattere deres holdninger, teste deres viden og kompetencer som brugere af de omgivende medier. AF JACOB SKJØDT NIELSEN, PROJEKTLEDER Gennem deres aktiviteter sætter de unge elektroniske spor på nettet og udsætter sig selv for faren for misbrug af personlige oplysninger og overvågning ligesom de voksne. Problemet er imidlertid, at børn og unge mangler tilstrækkelig viden om konsekvenserne af egne handlinger, når de gør brug af blandt andet internettet. Der er behov for oplysning og debat til denne målgruppe om, hvordan de beskytter sig mod IT-misbrug af personlige oplysninger. Forskellige oplysningskampagner har tidligere sat fokus på børn og unges sikkerhed på internettet, men kampagnerne har ofte i lige så høj grad henvendt sig til forældre og undervisere og har båret præg af løftede pegefingre og gode råd. Der er derfor behov for en mere målrettet, samlet og større oplysningsindsats, der skaber grobund for debat blandt børn og unge om IT-sikkerhed og privacy-problematikker, og som når ud til de unge på de unges præmisser. På den baggrund har Teknologirådet udviklet en undervisningspakke om priva cy-problematikker, der er målrettet de årige. Projektet har hentet inspiration fra en tilsvarende norsk kampagne, der ligeledes behandler de tre temaer om IT-sikkerhed; anonymitet, etik og moral i forhold til personoplysninger, samt overvågning i samfundet. Online, interaktivt magasin I det danske projekt er der blevet produceret et online, interaktivt magasin, baseret på de nævnte tre temaer. Magasinet er designet i øjenhøjde med målgruppen og integrerer forskellige media fordelt over siderne, herunder film, animation, lyd, online polls, multiple choice test, der forholder sig til læserens forståelse af et emne. Der er tilstræbt en vekselvirkning mellem de forskellige medier og formidlingsformer der tilsammen styrker og supplerer forståelsen af temaerne. Der er blevet produceret korte film, af en gruppe unge fra målgruppen i samarbejde med et teatervalghold fra Humlebæk Skoles klasse. Filmene belyser problematikker omkring it-privacy baseret på film og cases fra det norske forlæg. Forankring på landets skoler Teknologirådet er i dette projekt gået i samarbejde med Datatilsynet, Medierådet for Børn og Unge og Cyberhus, der et klubhus på nettet for børn og unge. Partnerskabet vil forankre projektet i en kreds der i forvejen arbejder med unges brug af informationsteknologier og kommer ud til et bredere publikum. Et af de unikke, innovative elementer i magasinet vil være muligheden for live, online videochat med en ungdomskonsulent fra Cyberhus. Det vil konkret betyde, at skoler kan bestille en konsultation eller et indlæg til undervisningen, der så kan foregå via en webchat. Cyberhus har endvidere en skoletjeneste, der tager på besøg på landets skoler og taler med eleverne om sikker brug af nettet. På den måde vil kampagnen også kunne bringes ud til lærere og elever, der ikke umiddelbart ved, hvordan de skal gribe en diskussion om it-sikkerhed an. Lancering og kampagnens forløb Kampagnen lanceres i foråret 2009 og vil forløbe over de næste to år. I den periode vil lærere fra alle landets skoler kunne gøre brug af det undervisningsmateriale, der er målrettet eksisterende trinmål for undervisningen i de ældste folkeskoleklasser. Eleverne bliver blandt andet tilbudt at tilrettelægge deres eget magasin som læreren kan uploade til et fælles site. I magasinet vil der endvidere være en survey, der spørger eleverne om deres erfaringer og brug af internet og mobil. Derigennem vil der blive skabt mere viden om danske unge brug af internet og deres oplevelser med misbrug af personfølsomme oplysninger. SAMARBEJDSPARTNERE Teknologirådet har en aftale med Ministeriet for Teknologi og Udvikling om hvert år at gennemføre et debatskabende it-sikkerhedsprojekt. Teknologirådets bestyrelse har i samråd med IT- og Telestyrelsen valgt at gennemføre denne kampagne for Folkeskolens klasse om IT og privatlivsbeskyttelse. Derudover har Medierådet for Børn og Unge, Datatilsynet og Cyberhus bidraget økonomisk til projektet. TAL FRA MEDIERÅDET Danske børn og unges brug af internettet. Her refereres tal fra Medierådets seneste undersøgelse af flere tusinde børn og unges brug. Tallene er tilgængelige fra først i februar. 8 TEKNOLOGIDEBAT

9 PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET Behovsdrevet teknologisk innovation Hvordan skaber man innovation målrettet mod samfundets behov? I har Teknologirådet gennemført projektet Behovsdrevet teknologisk innovation. Både i private virksomheder og i det offentlige er der brug for stadig nytænkning og nyudvikling. Projektets formål var at identificere de forskellige tandhjul i en innovationsproces og derefter at udvikle innovationsmetoder med afsæt i samfundsbehov. AF ANDERS JACOBI OG JØRGEN MADSEN, PROJEKTLEDERE For at en innovation skal blive en succes må den slå igennem på markedet. Men opskriften på markedssucces er ikke enkel. Derfor er det vigtigt at innovation målrettes mod specifikke behov. Ved at fokusere på samfundets behov kan innovation rettes mod et stort marked og måske endda et helt nyt marked. Andre faktorer der øger chancerne for at en innovationsproces giver succes er dialog, mangfoldighed og åbenhed. Og så er der rum for forbedringer af det danske system for innovationsfremme. Åben innovation på vej frem Åben innovation eller open innovation er en af tidens hotteste tendenser indenfor innovation. Det betyder groft sagt, at innovation, i stedet for som tidligere at foregå i et lukket rum indenfor en virksomheds mure, i stedet foregår i et åbent samarbejde på tværs af virksomheder, forskningsinstitutioner, organisationer etc. Og Danmark er allerede det land i Europa, hvor forholdsmæssigt flest virksomheder benytter åben innovation, viser en undersøgelse foretaget af The Economist. På konferencen om dansk innovationspolitik, arrangeret af Teknologirådet i efteråret 2008, indledte Formand for Folketingets udvalg for Videnskab og Teknologi Marianne Jelved konferencen med at pege på de særlige danske talenter for samarbejde og henviste desuden til en række historiske danske eksempler på resultater af fælles idéudvikling: Indfødsret, andelsbevægelse, folkehøjskole og en række andre. Gabende stort samfundsbehov Borgernes ønsker til fortsat flere forbrugsgoder og velstand er efterhånden blevet overhalet af ønsket om forbedringer på en række samfundsområder som velfærd, miljø, sundhed, energi etc. Og innovative løsninger på disse samfundsområder kan med fordel udvikles i tæt samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige. Ydermere kan innovationsprocesserne med fordel involvere interesseorganisationer og helt almindelige borgere Hvis innovation fx udelukkende foregår internt i kommunen, vil en given løsning først møde de borgere, den skal servicere, når den er færdigudviklet. Hvis man i stedet inddrager borgerne i udviklingen af offentlige serviceydelser mv. og derved i højere grad kan tilpasse dem efter deres behov, øger man sandsynligheden for, at man formår at løse konkrete samfundsproblemer og udfordringer. Ikke blot kan denne slags innovationer komme alle til gode. Der kan samtidig komme adskillige erhvervseventyr ud af indsatsen, fordi mange af fornyelserne vil være produkter og ydelser, der kan sælges over hele verden. Brug for systematik og metode Innovation drevet af samfundsbehov bør altså foregå i en åben proces, der involverer alle relevante aktører. Måske lyder det enkelt blot at henvende sig til omgivelserne for at få suppleret ens egne gode ideer, men der er faldgrupper som skal undgås og barrierer som skal overvindes. Udvælgelsen af aktører er centralt, så man opnår den rigtige mangfoldighed, ellers risikerer man ensporede løsninger. Ligesom det er vigtigt at processen hele vejen baseres på dialog og samarbejde. I forhold til det offentlige støttesystem til innovation er der også barrierer. Det danske innovationsfremmesystem kompliceres nemlig ved at befinde sig i en række forskellige ressortministerier. Specielt dette problem blev kommenteret eksplicit på Teknologirådets konference om dansk innovationspolitik, som blev afholdt på Børsen i København i En svaghed ved innovationsfremmesystemet er desuden, at der mangler initiativer som aktivt støtter innovation målrettet mod samfundsbehov. Strategisk vil det være en stor gevinst hvis systemet i højere grad fokuserer på samfundsbehov. Det vil ikke bare skabe innovative løsninger på samfundsudfordringer, men også bidrage til at indfri det kæmpe markedspotentiale der ligger i samfundsbehovsdrevet innovation. TEKNOLOGIRÅDETS METODE TIL ÅBEN INNOVATION Teknologirådet har udviklet en metode til at fremme aktive, behovsorienterede, problemløsende innovationsprocesser. Metoden bygger på dialog og input udefra mellem eksperter, brugere og andre relevante aktører. Ved hjælp af metoden kan man fx sætte fokus på et bestemt samfundsmæssigt problem eller et teknologiområde, hvor der er oplagte muligheder for forbedring. Teknologirådsmetoden er opdelt i fire faser: Fase 1: Afdækning af danske kompetencer på området. Fase 2: Afdækning af behovet for innovation og problemløsning på området. Fase 3: Matchning af behov og kompetencer. Det resulterer i et antal innovative satsningsområder, hvor det giver god mening at igangsætte åbne, dialogbaserede innovationsprocesser. Fase 4: Fokus på et eller flere af de udvalgte innovative satsningsområder. Teknologirådsmetoden bygger på, at aktørerne selv overtager det videre innovationsarbejde i forlængelse af Fase 4. Det er i denne forlængelse, de innovative, behovsorienterede og problemløsende ideer videreudvikles, og der bliver dannet partnerskaber. Dette arbejde kan eventuelt finansieres af en offentlig kasse, forsknings- eller udviklingspulje eller fx venture kapital. TEKNOLOGIDEBAT 9

10 PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET Teknologi og marginalisering Teknologirådets projekt søger at kaste lys over årsager og sammenhænge mellem teknologi og marginalisering. En gennemgående konklusion fra stort set alle deltagere i projektet er, at medarbejderne bør inddrages langt bredere og mere direkte i udviklingen og implementeringen af ny teknologi. Meget tyder på, at marginaliseringen kan begrænses, hvis det lykkes. Derved kan menneskelige og økonomiske omkostninger undgås. AF NAJA HERTZUM, INFORMATIONSMEDARBEJDER Projektet viser, at der er sammenhæng mellem teknologi og marginalisering, men det er svært at skelne teknologiens rolle fra andre aspekter af marginalisering. Teknologien rummer mange positive muligheder for at forbedre de ansattes deltagelse og tilfredsstillelse i arbejdet. Risikoen for at den kan medvirke til marginalisering ligger især i at den kan true trygheden i jobbet, true selvbestemmelsen i jobbet når medarbejderne føler at den fører til øget styring og kontrol og true arbejdets meningsfuldhed. Projektet har også vist, at der er behov for ny viden om den delvis usynlige marginalisering, der finder sted på arbejdsmarkedet i dag. Utydelig sammenhæng Teknologirådet igangsatte i begyndelsen af 2008 projektet Teknologi og marginalisering er der en sammenhæng? En af de helt centrale udfordringer i arbejdet med at kortlægge teknologisk marginalisering er faktisk at få øje på den. I Danmark foregår en stor del af marginaliseringen nemlig sivende marginaliseringen begrundes i sygdom og individuelle svagheder, og de problemer, der kunne være forbundet med indførelsen af ny teknologi, bliver derfor aldrig identificeret som sådan. Teknologien er blevet en så implicit del af de danske arbejdspladser, at man ikke længere sætter spørgsmålstegn ved indførelsen af ny teknologi. Man glemmer, at det stadig handler om teknologi, og så længe dette faktum ikke påtales, er den teknologiserede marginalisering svær at identificere, fordi end ikke de marginaliserede medarbejdere måske har erkendt, at det er teknologien, der har haft negative konsekvenser for deres arbejdsliv den nye teknologi er blevet en selvfølge.. Løsningen på dette problem kan ligge i at tage hensyn til svage brugere og forbedre uddannelser og læreprocesser. Løsningen kan også være at ændre teknologiens uformning og implementering, så den bliver nemmere at bruge for alle. Men faren for marginalisering sniger sig let ind alligevel, for jo mere mennesker lades i stikken med stress og følelsen af at være nedvurderede og kontrollerede, jo større er risikoen for marginalisering. Chauffører, socialrådgivere og SOSU er Teknologirådet undersøgte gennem en række case-workshops, hvordan teknologien i praksis øver indflydelse på menneskers arbejdsliv. I projektet satte man fokus på tre erhvervsgrupper: buschauffører, sagsbehandlere og socialrådgivere på jobcentre og social- og sundhedsmedarbejdere i hjemmeplejen - medarbejdergrupperinger, der alle i løbet af de seneste år har mærket teknologiseringen på egen krop i deres arbejdsliv. På workshopperne fik de tre erhvervsgrupper rig lejlighed til at diskutere fordele og ulemper ved den ny teknologi, blandt andet med udgangspunkt i et scenarieteater, fremført af Rejsescenen, der med udgangspunkt i erhvervsgruppen udspillede en scene, hvor en selvsikker henholdsvis en usikker medarbejder konfronteres med ny teknologi. Manglende forudsætninger Allerede i denne fase fremgik det, at netop usikkerhed over for de nye teknologiske tiltag var en af de helt store årsager til det, der hurtigt blev døbt den sivende marginalisering. En væsentlig del af marginaliseringen træder nemlig ikke tydeligt synligt frem, og går især ud over ansatte, der føler sig usikre, fordi de mangler de forudsætninger, der skal til, for at mestre den nye teknologi. I stedet for at råbe højt, gemmer denne medarbejdergruppe sig væk, og som professor Kurt Aagaard Nielsen udtrykker det i Teknologidebat, var Teknologirådets program en kærkommen anledning til at få sat fokus på et skjult problem. Det er nemlig ikke teknologien i sig selv, som skaber marginalisering. Det er når teknologien går ind og erstatter menneskelig kontakt og faglige vurderinger, at den bliver et problem. FORMIDLING AF PROJEKTET Projektets slutprodukt en afrapportering fra de enkelte case-workshops samt en afsluttende debatskabende rapport bliver formidlet til projektets målgruppe og medierne i løbet af foråret Den primære målgruppe er fagforeningerne, voksenuddannelserne (folkeoplysning) eller andre med interesse for og tilknytning til arbejdsmarkedet. PROJEKTETS FØLGEGRUPPE Mia Husted, RUC Institut for miljø, samfund og rumlig forandring Per H. Jensen, AU Center for Komparative Velfærdstudier Lotte Hansen, Finansforbundet Carsten Elert, LO Faglige Seniorer Gurli Jakobsen, CBS Center for Anvendt Informations- og Kommunikationsteknologi Anders Kabel, Arbejdsmiljørådgiverne Karen Albertsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ulla Rosenkvist, FOA 10 TEKNOLOGIDEBAT

11 Teknologirådets årsberetning 2008 Igangværende og afsluttede projekter 2008 Projekterne er fundamentet i Teknologirådets arbejde. Det er projekternes indhold, der bidrager til at sætte relevante teknologiske diskussioner i gang. Teknologirådets bestyrelse vurderer om emnet er væsentligt demokratisk, økonomisk, miljømæssigt. Alle projekter tager udgangspunkt i en metode, fx høringer, seminarer, ekspertvurderinger eller konsensuskonferencer. Teknologirådet bidrager til udvikling af metoder, der inddrager personer, som er berørt af teknologien eller metoder til støtte for den offentlige og politiske debat om teknologi. Styrkelse af katastrofeberedskabet Det danske beredskab står over for en række udfordringer i en tid, hvor trusselsbillederne ændrer sig og kræver nyt input. Med projektet om styrkelse af katastrofeberedskabet fokuserede Teknologirådet på katastrofeberedskabets kommunikation. Det var centralt for projektet at undersøge, hvordan en løbende tilpasning af strukturen omkring beredskabskommunikationen bedst sikres, så systemerne bliver opdateret og udvikles i takt med tiden. Projektet blev afsluttet i februar 2008, med fokus på at hente inspiration i Sverige, på systematisk læring hos beredskabets nøglepersoner og på borgernes viden til at handle rigtigt i katastrofesituationer. Projektleder Søren Gram Metode: Konference februar 2008 Fremtidens behandlingssystem Der er behov for en samlet og koordineret vision og plan for fremtidens udfordringer til behandlingssystemet. Teknologiernes potentialer skal udnyttes, og i fremtiden skal der tages højde for de organisatoriske, uddannelsesmæssige og økonomiske udfordringer. Udgangspunktet for projektet vil være, hvordan fremtidens hospital indgår i det samlede fremtidige behandlingssystem. Fokus vil være på etableringen af et sammenhængende behandlingssystem som udnytter de IKT teknologiske potentialer bedst muligt. Projektleder Ida Leisner Metode: Konferencer og workshops Projektet er igangværende Behovsdrevet teknologisk innovation Dansk innovation kan med fordel fokusere mere på samfundsmæssige udfordringer. Ved at fokusere på samfundsmæssige behov sikres det, at ny innovation har et stort marked samtidig med, at det er til gavn for hele samfundet. Behovsdrevet teknologisk innovation blev i 2008 afsluttet med en konference med titlen Kan innovation løse samfundets problemer?. Svaret var positivt, og det bør være en væsentlig målsætning i den offentlige innovationsfremme (se s. 9). Projektleder: Anders Jacobi Metode: Metodeudvikling Projektet er igangværende DU bestemmer selv en privacykampagne De unge sætter elektroniske spor på nettet og udsætter sig selv for faren for misbrug af personlige oplysninger og overvågning lige som de voksne. Problemet er imidlertid, at de unge mangler tilstrækkelig viden om konsekvenserne af egne handlinger, når de gør brug af internettet. Der er derfor behov for en mere målrettet, samlet og større oplysningsindsats, der skaber grobund for debat blandt børn og unge om IT-sikkerhed og privacyproblematikker, og som når ud til de unge på de unges præmisser. Kampagnen er under udvikling og ambitionen er at udvikle oplysningsmateriale, der kan bruges i undervisningen i folkeskolerne. Projektet er inspireret af en norsk privacykampagne, og Teknologirådets projekt har modtaget økonomiske støtte fra Medierådet for Børn og Unge, Datatilsynet og Cyberhus (se s. 8). Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Netbåret informationskampagne Projektet er igangværende Teknologisk marginalisering på arbejdsmarkedet Hvordan øver teknologien indflydelse på menneskets arbejdsliv, og spiller teknologien en rolle i marginaliseringsprocesser på det danske arbejdsmarked? Dette er to af fokuspunkterne i Teknologirådets projekt om teknologisk marginalisering. Projektet satte spørgsmålstegn ved teknologiens rolle for mennesker i arbejdslivet. Blandt andet undersøgte projektet, hvad der sker med spillerummet for menneskets mulighed for selv at forme arbejdet og yde indflydelse på, hvordan arbejdet udføres. Projektets formål er med eksempler at bidrage til at identificere, kvalificere og debattere sammenhængen mellem teknologi og marginalisering (se s. 10). Projektleder Ida-Elisabeth Andersen Metode: Workshop Projektet er igangværende Miljørigtigt byggeri i praksis Det er i dag muligt at bygge huse med et meget lavere energiforbrug end der normalt bygges i dag. På trods heraf er energirigtigt byggeri ikke kommet længere end til forsøgsstadiet i Danmark. Teknologirådet har derfor bedt en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra byggesektoren om give deres bud på, hvad der skal til for, at det energivenlige, klimarigtige byggeri i højere grad udbredes i Danmark. Arbejdsgruppen har konkluderet, at udviklingen ikke går af sig selv, og at der skal en række ændringer af rammebetingelserne til. I rapporten Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil! peger gruppen på en række forskellige tiltag, som politikerne kan iværksætte, hvis de ønsker at fremme energirigtigt byggeri. Anbefalingerne går bl.a. på at indføre økonomiske incitamenter, at fremskynde kravene i Bygningsreglementet og at gøre byggeriet i den offentlige sektor til foregangsbyggeri. Projektleder: Ulla Holm Vincentsen Metode: Tværfaglig arbejdsgruppe Brugernes IT-sikkerhed IT-sikkerhed er en stadigt voksende udfordring for private brugere. På arbejdspladsen tages der professionelt hånd om sikkerheden modsat i hjemmet, hvor den enkelte bruger er overladt til sig selv og til IT-kyndige venner og familiemedlemmers velvillighed. Undersøgelser viser, at mange brugere har svært ved at håndtere opgaven, og at mange gerne ville være den foruden. Den nuværende situation er hverken rimelig eller hensigtsmæssig i forhold til behovet for at opretholde et samfundsmæssigt ønskværdigt sikkerhedsniveau. Ovenstående er blandt konklusionerne, som en arbejdsgruppe sammensat af Teknologirådet, er nået frem til med projektet Brugenes IT-sikkerhed. Her kommer Teknologirådet med en række anbefalinger til, hvordan og i hvilken retning almindelige IT-brugere kan hjælpes til en bedre IT-sikkerhed. Projektleder Bjørn Bedsted Metode: Arbejdsgruppe, international workshop oktober 2008 Integration af nydanskere på arbejdsmarkedet Den relativt høje arbejdsløshed og lave erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens blandt nydanskere varierer alt efter, hvilke nydanskere der er tale om. Det samme gør årsagen til arbejdsløsheden, som kan have så forskellige årsager som lokal arbejdsmarkedsstruktur og problemer med anerkendelse af udenlandske uddannelser. Hvorfor står relativt mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund uden for arbejdsmarkedet, og hvad kan der gøres for at modvirke dette? Disse spørgsmål skal Teknologirådets projekt hjælpe til at besvare. Projektet skal identificere de væsentligste overordnede barrierer for, at etniske minoriteter kommer ind på arbejdsmarkedet samt på baggrund af erfaringer og best-cases vurdere, hvad der skal til for at overkomme disse barrierer. Projektleder Ulla Holm Vincentsen Metode: Arbejdsgruppe, international workshop Projektet er igangværende TEKNOLOGIDEBAT 11

12 Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde DJØF s Forlag har udgivet bogen Borgerinddragelse demokrati i øjenhøjde. Bogen er skrevet af en freelancejournalist og Projektleder Anne Funch Rohmann har bidraget betydeligt til bogens research og indhold med interviewpersoner, kildematerialer og konkrete cases fra Teknologirådets arbejde heriblandt en større behandling af to konkrete Teknologirådsopgaver borgertopmødet om fremtidens sygehusvæsen for Region Syddanmark og borgerhøring om udvikling af en strategi for nærdemokrati for Ballerup Kommune. Indholdet viderebringer således i stort omfang Teknologirådets viden og erfaringer, når det gælder inddragelse af borgere og i dialog med folkevalgte politikere, og rådet profileres i flere af bogens afsnit. Projektleder Anne Funch Rohmann Metode: Formidling Projekter i 2009 Elektronisk Patientjournal, EPJ Der er stadig plads til forbedring og udvikling af elektroniske patientjournaler. Dette kan ske gennem udveksling af erfaringer og perspektiver, og gennem præcisering af de krav, som må stilles til systemerne. Teknologirådets projekt om EPJ har til formål at skabe et forum, der sikrer en bred og struktureret debat om, hvordan man bedst tilgodeser både den samfundsmæssige værdi af digitaliseringen og de rettigheder, som patienter, sundhedsprofessionelle, forskere og andre brugere har, i indretning og brug af EPJ-systemerne. Elbiler Elbiler er en god mulighed for at fortrænge CO2 fra transportsektoren. Men er Danmark klar til storstilet udrulning af elbiler? Større udbredelse af elbiler i Danmark kræver en udvikling af infrastrukturen: el-systemet skal lokalt dimensioneres til at kunne understøtte opladning af bilerne, et kommunikationssystem skal udvikles til at sikre udveksling af prissignaler og andre data med el-handleren, og der skal etableres et afregningssystem, så el-handleren kan afregne elbilens forbrug efter prisen på el-børsen. Teknologirådets projekt skal blandt andet undersøge, hvilke behov de danske elbil-aktører aktuelt har. Fremtidens trafiksystem Projektets formål er at sætte målsætninger op for transportsystemet, som relaterer sig til bæredygtighed på kortere og længere sigt. Projektet skal på den baggrund producere et antal scenarier, som belyser muligheden for at etablere et bæredygtigt dansk transportsystem og pege på de skridt, der skal tages politisk for at realisere scenarierne. Gennemslag af nye læringsmetoder Menneskers optimale læringsstile er meget forskellige, men det kniber med at imødekomme dette med praksisændringer af undervisningen i folkeskolen. Forsøg viser at IT-understøttet undervisning potentielt kan sammenkæde læringsmetoder på en pædagogisk måde, således at der foregår en øget læring for flere elever. IT kan dermed være en del af løsningen på udfordringerne med individuelle læringsstile. Generelt benytter både elever og lærere i danske skoler allerede computere og internet i undervisningen, men erfaringerne med at tilrettelægge undervisningsforløb, der imødekommer individuelle læringsstile er forholdsvist begrænset. Dette skal belyses gennem Teknologirådets projekt. Oplysning og formidling I 2008 blev Teknologirådets arbejde nævnt i mere end 350 avisartikler og dertil en lang række af nyhedsindslag i tv og radio. Det er en forudsætning for den demokratiske indflydelse, at rådets arbejde formidles bredt og klart, så debatten om teknologi kan foregå på et informeret grundlag. Udover samarbejdet med en række danske medier, bidrager Teknologirådet også selv til at sprede viden og information om feltet ad flere veje: Nyhedsbrev til Folketinget: Fra rådet til tinget Nr. 258: Transportvaner udfordres af klimaet Nr. 257: Klimamål for transport Nr. 256: Klimaaftale og ulande Nr. 255: Klimarigtigt byggeri Nr. 254: Bedre vilkår for innovation Nr. 253: It-kriminelle har fri adgang til private computere Nr. 252: Ladt i stikken med psykisk arbejdsskade Nr. 251: Faldgruber for bedre patientsikkerhed Nr. 250: Danskere skal ændre trafikadfærd Nr. 249: Patenter for innovation og velfærd Nr. 248: Danmarks nye katastrofeberedskab under lup Teknologidebat i 2008 Teknologirådets kvartalsblad Teknologidebat stiller i hver udgave skarpt på et af rådets aktuelle projekter i en artikelserie. Derudover rummer hvert blad artikler om teknologiens muligheder og konsekvenser for det enkelte menneske og for samfundet i et større perspektiv. Teknologidebat har et oplag på 3.000, og magasinets vigtigste målgrupper er Folketingets medlemmer og andre i politisk valgte organer, samt forskere, journalister, undervisere ansatte i ministerier, regioner og kommuner, dansk erhvervsliv, studerende og interesserede borgere. Redaktør: Jørgen Madsen TeknoNyt TeknoNyt er Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev, som udkommer cirka en gang om måneden. Nyhedsbrevet indeholder informationer om Teknologirådets aktuelle arrangementer og projekter, samt nyheder fra det teknologiske område, både nationalt og globalt. Tekno- Nyt har mere end abonnenter. I 2008 er der udsendt 11 udgaver af TeknoNyt. På Teknologirådets hjemmeside findes oplysninger om rådets tidligere og aktuelle projekter, kommende og afholdte arrangementer, benyttede arbejdsmetoder, sekretariat, bestyrelse, repræsentantskab og meget mere. Rådets hjemmeside besøges af mellem dagligt herunder mange brugere i udlandet og rådets rapporter downloades herfra i stort antal. Rådgivning af Folketing og andre Seminar om Offentlig Privat Partnerskab Folketingets Trafikudvalg bad Teknologirådet om af afholde et internt seminar om Offentlig Privat Partnerskab i september Seminaret blev afholdt internt for Trafikudvalget og havde samme form som høringerne: korte oplæg og spørgetid som kan give mulighed for at opklare tvivlsspørgsmål. Det skriftlige materiale, der blev udarbejdet forinden, blev udformet, så det først og fremmest gav en kort introduktion til de dele af Offentlig Privat Partnerskab, der vedrører infrastruktur. Projektleder Jacob Skjødt Nielsen Metode: Konsulentfunktion Høring om klimaændringer og udviklingslande Verdens fattigste lande rammes hårdt af fremtidens klimaforandringer. Derfor indbød Teknologirådet i november på vegne af Folketingets Udenrigsudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget til høring om klimaændringer og udviklingslande. Blandt emnerne på høringen var klimaændringernes konsekvenser for de ramte lande, EU-kommissionens sammentænkning af udviklingsindsats og teknologiudvikling, et indblik i Danmarks aktuelle strategi på CO2-re- 12 TEKNOLOGIDEBAT

13 duktionsområdet samt en række andre relevante fokuspunkter. Desuden blev på høringen opsummeret de væsentligste argumenter for og imod forskellige finansieringsmodeller for henholdsvis reduktion og tilpasning. Høringen bidrog med vigtige aspekter i forhold til det kommende klimatopmøde (se s. 5). Projektleder Søren Gram Høringen blev afholdt november 2008 Høring om sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem Hvordan tilgodeses patienternes behov i forbindelse med klage- og erstatningssager i det nuværende patientklage- og erstatningssystem og er der plads til forbedringer? Dette og meget andet var til debat, da Teknologirådet afholdt høring for Folketingets Sundhedsudvalg. På høringen blev der introduceret aktuelle problemstillinger i forbindelse med blandt andet barrierer for klagesager, og desuden var kvalitetsudvikling af og gennemsigtighed i patientklagesystemet blandt de debatterede emner. Spørgepanelets folketingspolitikere karakteriserede høringen som et godt fundament for de videre forhandlinger. Projektleder Ida Elisabeth Andersen Høringen blev afholdt april 2008 Høring om psykiske arbejdsskader Siden 2000 er der sket en markant stigning i antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen, og psykiske skader udgør i dag omkring 17 procent af de anmeldte erhvervssygdomme. Sammenlignet med anmeldelser af fysiske arbejdsskade, er det dog en langt mindre andel af de psykiske skadesanmeldelser, der fører til anerkendelse. På denne baggrund anmodede Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Teknologirådet om at arrangere en høring om mulighederne for anerkendelse af psykiske arbejdsskader samt om årsagerne til psykiske arbejdsskader. Høringens overordnede formål var at belyse aktuelle problemstillinger i forhold til psykiske arbejdsskader. Ordstyrer Knud Kristensen (V), fandt at debatten havde været spændende og inspirerende for udvalgets fortsatte arbejde. Projektleder Marie Louise Jørgensen Høringen blev afholdt april 2008 Høring om fremtidens infrastruktur På vegne af Folketingets Trafikudvalg arrangerede Teknologirådet i februar 2008 en høring om fremtidens infrastruktur. Det overordnede formål med høringen var på baggrund af Infrastrukturkommissionens rapport Danmarks transportinfrastruktur 2030 at skabe rum for en dialog mellem oplægsholdere og politikere omkring grundlaget for fremtidige investeringer i Danmarks infrastruktur. På høringen var præmisserne for den fremtidige trafikudvikling såvel som udfordringer og muligheder i forhold til at reducere trafikkens CO2-udledning til debat. Endvidere blev trængselsproblemer og bud på et sammenhængende dansk trafiksystem debatteret. Ifølge Trafikudvalgets formand Flemming Damgaard Larsen (V) var høringen på et højt niveau, både det skrevne og det talte, og høringen har sat Trafikudvalget i stand til at fortsætte arbejdet på et højt niveau. Projektleder Anders Jacobi Høringen blev afholdt februar 2008 Høring om Biodiversitet 2010 Danmark har sammen med de øvrige EU-lande tilsluttet sig fælles mål om at stoppe tilbagegangen i naturens biologiske mangfoldighed inden Flere eksperter peger imidlertid på, at det bliver vanskeligt at nå målene i rette tid. I den anledning offentliggjorde Teknologirådet et katalog over forslag til initiativer til, hvordan Danmark kan opfylde målsætningerne om at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark inden Kataloget blev udarbejdet i samarbejde med en tværfaglig baggrundsgruppe, og indeholder dels en række initiativforslag, som blev fremsat på en folketingshøring og et seminar i 2007, og baggrundsgruppens egne anbefalinger til initiativer, der kan bidrage til at sikre, at Danmark får stoppet tabet af biologisk mangfoldighed i fremtiden. Projektleder: Ulla Holm Vincentsen Høringen blev afholdt maj 2007, ide- og initiativkatalog april 2008, seminarrække afsluttet maj 2008 Internationalt samarbejde og internationale projekter 2008 European Parliamentary Technology Assessment: Genetically modified plants and foods Formålet med projektet var at udføre et europæisk undersøgelse vedrørende forventede udfordringer i forbindelse med gensplejsede afgrøder. Projektet skulle således indkredse og udpege relevante fokus for den fremtidige indsats inden for teknologivurdering i Europa. Dette projekt blev udført i samarbejde med EPTAinstitutioner i Tyskland, Østrig, Schweiz, Belgien, Norge og til dels Storbritannien. Projektet sammenligner de hidtidige europæiske projekter og deres resultater på tværs af lande og forskningstraditioner og giver et overblik over status på området samt pejlemærker for fremtiden. Projektet blev afsluttet med en rapport, der efterfølgende skal diskuteres på europæiske workshops. Projektleder: Søren Gram Projektet afsluttes i foråret 2009 BaltCICA Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region Teknologirådet har indgået et samarbejde med en række baltiske partnere en kommune og en forskningsinstitution i hvert af landene om, med støttemidler under EU s INTERREG IVprogram, til at fremme tilpasning til klimaændringer i den baltiske region. Teknologirådets bidrag til BaltCICA vil være et scenarieværksted og et borgertopmøde i Kalundborg om havspejlsstigning og andre konsekvenser af klimaændringer. Arbejdet resulterer i, at der udarbejdes langtids-planer for Kalundborgområdet, som tager højde for klimaændringerne. Aktuelt arbejder projektet med handlingsplaner i alle caseområder. Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted Projektet er igangværende STOA : The future of long distance transport Scenarier for langdistancetransport anno 2047 viser, at det er nødvendigt med radikale indgreb, hvis vi skal reducere transportsektorens olieforbrug og CO2-udslip. Midlerne til indgreb findes, men hvad siger Europas borgere til det? Dette blev besvaret i løbet af en række interviews gennemført for EU-Parlamentets organisation for teknologivurdering: Scientific Technology Options Assessment. Projektet blev indledt med en workshop i EU-Parlamentet, og siden udviklede en arbejdsgruppe en række scenarier, og der blev afholdt interviewmøder i Ungarn, Grækenland og Danmark. Teknologirådet har efterfølgende analyseret resultaterne fra disse interviewmøder, og disse indgår sammen med scenarierne i en samlet rapport, som blev præsenteret på endnu en workshop i EU- Parlamentet i Bruxelles i oktober. Projektleder: Ida Leisner STOA: Future energy systems in Europe Hvordan kan vi imødegå fremtidens udfordringer på energiområdet i Europa? Et bud kan være at forstærke besparelserne på konventionel energi til fordel for vedvarende energi og teknologi. Projektet blev afsluttet med udgivelsen af en rapport og med en workshop i Europa- Parlamentet i september Teknologirådet deltog i udviklingen af energisystemmodellerings-værktøjet STREAM, der kan downloades frit fra rådets hjemmeside. STREAM blev udviklet i tæt samarbejde med DTU/ RISØ, EA Energianalyse, samt de involverede Europa parlamentarikere og repræsentanter fra energiindustrien og interesseorganisationer. Projektleder: Gy Larsen TEKNOLOGIDEBAT 13

14 CIVISTI Teknologirådet er koordinator på CIVISTI-projektet, som ligger under EU s 7. rammeprogram. Projektet har til formål at etablere og anvende en metode, der kan få borgere i 7 EU-lande til at pege på en række problemstillinger, de med deres baggrund mener kan foreligge i europæisk forskning. Disse resultater blev efterfølgende analyseret af en række eksperter. Projektet blev igangsat i København i september 2008, og Teknologirådets partnere i projektet er det finske institut for forbrugerforskning, det flamske parlaments teknologivurderingsenhed, instituttet for teknologivurdering i Østrig, ARC Fund i Bulgarien, opinionsforskningsvirksomheden Median i Ungarn og centret for Videnskab og Teknologi i Malta. Projektleder: Bjørn Bedsted Projektet er igangværende ESOF European Science Open Forum På vegne af Teknologirådet deltog Projektleder Bjørn Bedsted i ESOF i Barcelona, hvor det europæiske teknologivurderingsnetværk EPTA afholdt en workshop om teknologivurdering. Her deltog flere medlemmer af Europaparlamentet, og Teknologirådet deltog med indhold og opsætning af et showroom for europæisk teknologivurdering på konferencens messe. Projektleder: Anders Jacobi STOA: IPR/patenter Har det voldsomt stigende antal patenter fremmet eller blokeret den teknologiske og økonomiske udvikling, og har de øgede muligheder for patentering i offentlige forskningsinstitutioner fremmet eller hæmmet udviklingen af viden og særligt af grundforskningen? Dette er nogle af de spørgsmål, en arbejdsgruppe under Teknologirådet søgte at besvare med rapporten Anbefalinger til fremtidens patentsystem. Efter ønske fra EU-Parlamentets teknologivurderingsinstitution, STOA, samlede man en europæisk, tværfaglig arbejdsgruppe med det formål at give yderligere anbefalinger til patentsystemets fremtid inden for særligt væsentlige fokusområder. Projektleder: Bjørn Bedsted STOA: Food issues and human health Fødevaresikkerhed handler i dag i EU ikke længere om at producere mad nok, men om at producere mad, der er sikker at spise. STOA ønsker at sætte større fokus på dette, og der blev derfor afholdt en workshop i maj 2008 i Europa- Parlamentet med det formål at vurdere problemets omfang og udpege de områder inden for fødevaresikkerhed, der er mest presserende at tage under behandling. Konklusionerne fra workshoppen blev samlet i et resumé af debatten, og efterfølgende udgivet i en endelig workshop rapport sammen med eksperternes skriftlige indlæg, der blev leveret til STOA i slutningen af maj Projektleder: Bjørn Bedsted PRISE PRIvacy and SEcurity, er et EU-projekt om privacy og sikkerhed. Projektet skal udvikle privacykriterier for ansøgninger til EU s programmer om sikkerhedsforskning. Den afsluttende konference om PRISE-projektet i Wien gav stor opbakning til projektets resultater, hvilket har betydet, at tre af partnerne i projektet er inviteret til Bruxelles for at deltage i evaluering af ansøgninger. En bog, der sammenfatter resultaterne fra konferencen og projektet, er efterfølgende blevet færdiggjort i oktober Den offentliggøres ligeledes som web-publikation. Det blev efterfølgende overvejet, om der burde afholdes et debatmøde i dansk regi med fokus på nogle af de spørgsmål, projektet har rejst, og som den hjemlige debat om terrorlovgivning også berører. Dele af projektet er derfor blevet omarbejdet til en informations- og undervisningspakke, som er tilgængelig online. Projektledere: Ida Leisner og Anders Jacobi Internationalt samarbejde og internationale projekter 2009 World Wide Views on Global Warming I 2009 er København vært for klimatopmødet COP15. World Wide Views On Global Warming (WWViews) er et globalt projekt om fremtidens klimapolitik, igangsat og styret af Teknologirådet. Projektet bygger på ideen om, at politiske beslutninger bliver mere holdbare, når almindelige borgere inddrages i den politiske beslutningsproces. WWViews-møderne afholdes d. 26. september 2009, to måneder før COP 15 afvikles, og resultaterne fra møderne sender derfor et vigtigt signal til politikere og beslutningstagere om, hvordan verdens borgere forholder sig til spørgsmål om global opvarmning og fremtidens klimapolitik. WWViews er struktureret i en international alliance af offentlige og private institutioner og organisationer over hele verden og har indtil videre 58 partnere i 38 lande fordelt på alle klodens kontinenter. Projektledere: Bjørn Bedsted og Søren Gram Projektet er igangværende Eksternt finansierede aktiviteter i 2008 Udviklingstræf i Region Hovedstaden I april og maj afholdt Teknologirådet tre ens debatmøder for Region Hovedstaden vedrørende dens forslag til den regionale udviklingsplan. I Nordsjælland, på Vestegnen og i City. Her blev særligt en udvidelse af fingerplanens grønne kiler, mere kollektiv trafik og efteruddannelse af ufaglærte sat højt på ønskelisten hos deltagerne. På møderne var inviteret borgere, kommunalpolitikere og fagfolk fra regionens 29 kommuner Bornholm har produceret sin egen udviklingsplan. Forslag og idéer fra borgere indgår i udviklingsplanen, formuleret på en tidligere borgerhøring, gennemført af Teknologirådet for Region Hovedstaden i november Projektleder: Anne Funch Rohmann For Danske Regioner fire borgertopmøder om fremtidens sundhedsvæsen Lørdag den 1. november 2008 afviklede Teknologirådet fire samtidige borgertopmøder, ét i hver region (Region Syddanmark afholdt tidligere på året et eget møde og deltog derfor ikke i dette projekt). Rammen for borgertopmøderne var behovet for en åben, demokratisk sundhedspolitisk dialog med borgerne om sundhedsvæsenets udvikling og sundhedspolitiske prioriteringer. På møderne deltog 200 repræsentativt udvalgte borgere i hver region og mere end 100 folkevalgte regionspolitikere i landet medvirkede hele dagen på tæt hold af borgernes dialog i rollen som neutrale bordformænd (se s. 4). Projektleder: Anne Funch Rohmann Ballerup Kommune, borgerhøring De 25 folkevalgte politikere i Ballerup Kommune har besluttet at udforme en strategi for nærdemokrati og borgerinddragelse. Derfor tog politikerne initiativ til en dialog med borgerne om et muligt indhold. I samarbejde med Teknologirådet afholdt Ballerup således en borgerhøring med i alt 106 tilfældigt udvalgte Ballerup-borgere, hvor borgernes opgave var at formulere idéer og forslag til, hvordan kommunen bedst kunne udvikle dialogen mellem borgere og politikere i vigtige spørgsmål om kommunens udvikling. Projektleder: Anne Funch Rohmann 14 TEKNOLOGIDEBAT

15 Regnskab 2008 gns Til disposition 14,106,551 12,990,597 13,872,881 Tilskud finansloven 10,433,333 10,400,000 10,296,000 Overført fra tidligere år 3,598,398 2,487,921 3,464,812 Renter 74, , ,069 Aktiviteter 11,329,795 10,366,193 11,017,169 Teknologivurdering 3,792,591 2,948,298 3,302,008 Vurderingsprojekter 1,782,303 1,094,631 1,076,936 Metodeudvikling 47,535 30,427 45,872 Projektgennemførsel, løn 1,962,753 1,823,240 2,179,199 Oplysning og kommunikation 3,066,976 2,680,741 2,807,130 Lokaldebat 67, Rådgivnings-projekter 359, , ,423 TeknologiDebat 510, , ,943 Fra Rådet til Tinget 164, ,731 75,714 Emner/info-indsamling 148, ,141 82,183 International formidling 31,907 38,932 36,402 Internet 110,240 90,723 93,627 Forlag 16,393 14,900-8,120 Beretning 36,014 2,892 2,290 Oplysning, løn 1,622,497 1,680,000 1,721,668 Administration 3,522,277 3,390,634 3,469,096 Kontorhold 379, , ,820 EDB 277, , ,561 Drift, lokaler 414, , ,880 Personale ex løn 232, , ,384 Ferieforpligtelse 83,172 Bestyrelse 206, , ,856 Repræsentantskab 42,638 38,588 38,429 Regnskab & revison 227, , ,917 Administration, løn 1,659,095 1,740,000 1,890,248 REGNSKAB 2008 Teknologirådet skal ifølge lovgrundlaget tilstræbe en tredeling af udgifterne til teknologivurdering, oplysning og administration. Udenfor denne tredeling holdes husleje og eksternt finansierede aktiviteter det vil sige aktiviteter, der ikke er finansieret af den ordinære bevilling. Rådets sekretariat brugte i 2008 knap 17 årsværk til den faste stab. Lønudgifter hertil er fordelt på de tre hovedposter samt eksternt fi nansierede aktiviteter. Hertil kommer løst knyttede konsulenter (journalister, oplægsholdere, ordstyrere, studentermedhjælp m.m.) som betales indenfor de enkelte aktiviteter. Teknologirådet har i budgettet for år 2009 afsat 1,55 mio. kr. restbudgetter på de aktive projekter, som er besluttet i 2008 eller tidligere. Siden 2003 har Rådets bevilling været faldende og har nu en værdi på knap 65% af niveauet for år Det har betydet en halvering af den aktivitet, der er initieret af Rådet selv, og en tilsvarende vækst i den eksternt finansierede aktivitet Lokaler 878, ,313 1,013,196 Hensættelser 207, , ,740 Ferieforpligtelse 69, ,740 Istandsættelse/flytning 300, ,000 Eksternt finansierede aktiviteter (459,471) -840, ,584 Biosam handlingsplan (82,773) 0 0 Overførsel til næste år 3,318,940 3,464,812 3,338,296 Overført budget til igangv. projekter 1,598,791 1,262,200 1,550,000 TEKNOLOGIDEBAT 15

16 Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax tekno@tekno.dk Returneres ved varig adresseændring B Magasinpost Id nr Teknologirådet digitalt PODCASTS Det er ikke kun de tilstedeværende tilhørere, der kan blive klogere, når Teknologirådet afholder høringer, konferencer og workshops. På Rådets hjemmeside er det muligt at downloade podcasts fra arrangementerne, der på den måde kan nå ud til et endnu bredere publikum. Podcastmediet er ideelt til folk på farten, fordi filerne kan aflyttes på brugerens mp3-afspiller, når som helst og hvor som helst, og muligheden for at downloade høringer og konferencer har vist sig populær: Teknologirådets Hjernekonference blev således downloadet næsten gange i løbet af Podcastmediet giver mulighed for at bevare og præsentere vigtige bidrag i samfundsdebatten, også for de, som ikke lige har tid til at tage en dag ud af kalenderen for at overvære en høring. Lydfilerne er at finde på Rådets hjemmeside, under fanebladet Oplysning og debat. På hjemmesiden kan ligeledes findes introduktioner og fotos fra arrangementerne. Lydfiler fra arrangementer i 2008: ( > Oplysning og debat) Høring om klimaændringer og udviklingslande Teknologirådets hjemmeside har gennemsnitligt haft besøgende dagligt i MEST POPULÆRE DOWNLOADS AF RAPPORTER I Hjernekonference 946 Dansk energiforbrug i fremtiden 771 Miljøteknologi 583 Høring om Metroringen 564 Høring om terrorbekæmpelse Høring om psykiske arbejdsskader Høring om sundhedsvæsenets patientklage- og erstatnings system Høring om fremtidens infrastruktur Konference om dansk innovationspolitik Offentliggørelse af rapporten Klimarigtigt byggeri vi kan, hvis vi vil HYPPIGST BESØGTE SIDER I IT-sikkerhed på tværs af grænser Potential for major public savings in open source software Det fremtidige danske energisystem Toxikologi and Nanoteknologi World Wide Views on Global Warming Lokalt demokrati

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Udkast #3.0 til CISUs strategi 1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland God ledelse og styring i God ledelse og styring i Til alle ledere og medarbejdere ligeværdig dialog. Vi er alle forpligtede til at Demokratisk udgangspunkt Vi ønsker en god tone, respekt og ordentlig-

Læs mere

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland UDKAST God ledelse og styring i God ledelse og styring i er en politisk ledet orga- tage problemer op med ledelsen, hvis der er Demokratisk udgangspunkt Dygtighed nisation, hvor regionsrådet beslutter

Læs mere

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden

Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden 24. juni 2012 Kommunikationspolitik Denne politik beskriver de overordnede tanker om god kommunikation i Region Hovedstaden Forord Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi

DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi DANMARKS BEDSTE MEDLEMSSERVICE Dansk Byggeris strategi 2017-2018 1 FORORD Danmarks bedste medlemsservice er titlen på Dansk Byggeris nye strategi. Grunden til, at vi har valgt netop den titel, er fordi,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Bedre borgerinddragelse - sådan!

Bedre borgerinddragelse - sådan! Bedre borgerinddragelse - sådan! Borgere, organisationer og offentlige myndigheder efterspørger bedre borgerinddragelse, men hvordan gør vi det bedre? Seminaret om bedre borgerinddragelse blev holdt i

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark

5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark 5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY Viborg, 26.-27. marts 2018 Danmark Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske

Læs mere

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet. StressAlliancens plan for et Danmark med mentalt overskud. Enkel vision og vejen vi skal gå. Alle i Danmark skal have overskud

Læs mere

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? JERES SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Borgmesterkontoret Sagsnr./Dok.nr. 2018-004065 / 2018-004065-32 Borgmesterens Forvaltning Boulevarden 13 9000 Aalborg Init.: LBS 22-03-2018

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 AUGUST Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] AUGUST 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 3: FN s bæredygtige udviklingsmål som ledetråd for teknologi-danmark Side 1 af 10 ATV Vidensbarometer

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET

Læs mere

Naturkommuner Giv naturen plads

Naturkommuner Giv naturen plads Naturkommuner Giv naturen plads Ofte stillede spørgsmål 1. Hvad er formålet projektet? 2. Hvordan bliver man naturkommune? 3. Hvorfor er det vigtigt med en kommunal politik for natur og biodiversitet?

Læs mere

Smart Greater Copenhagen

Smart Greater Copenhagen Smart Greater Copenhagen Vision for fremtidens "Smart Greater Copenhagen" Greater Copenhagen er en grøn og innovativ metropol, hvor ny teknologi og data anvendes i partnerskaber på en sikker og etisk måde

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Udvikling af læringsplan eller læseplan

Udvikling af læringsplan eller læseplan Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Målbillede for socialområdet

Målbillede for socialområdet Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger

Læs mere

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor?

HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvornår sætter vi digitale fodspor? HVERT SKRIDT TÆLLER! - OM OVERVÅGNING OG DIGITALE FODSPOR Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om at være overvåget både i det offentlige rum og online. Vi kommer omkring - overvågning og

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.

Læs mere

(SE International Association for Public Participation. "Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende medicinsk udstyr til selvtestning"

(SE International Association for Public Participation. Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende medicinsk udstyr til selvtestning Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 21 Offentligt Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Tidsrum: 10-13.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, 4. sal Langelinie Allé 17 2100 København Ø Referat 1 Velkomst og gensidig orientering siden sidst Mødet d. 7. december var

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

DEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle

DEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet

Læs mere