Geografiske beskæftigelsespotentialer. bioøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografiske beskæftigelsespotentialer. bioøkonomi"

Transkript

1 Geografiske beskæftigelsespotentialer i bioøkonomi Fagligt Fælles Forbund 16 juni 2015

2 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jossi Steen-Knudsen, Economist David von Below, Economist

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomi giver samfundsøkonomisk mening Biomassepotentialet er betydeligt og langt fra høstet Værdien af biomasseprodukter er vidt forskellig 7 2 Geografiske beskæftigelseseffekter Bioøkonomi skaber job 80 procent på landet Især landbruget og de erhvervsuddannede begunstiges Bioøkonomi kan vende negativ lokal jobudvikling 12 Litteraturliste 14

4 Oversigt over figurer Figur 1 Bioprodukters skyggepriser i Figur 2 Fremtidens biomassepotentiale i Danmark... 6 Figur 3 Udbudskurve for biomasse... 7 Figur 4 Værdipyramide for biomasseprodukter... 7 Figur 5 Årlig ekstra produktionsværdi fra biomassekilder i Figur 6 Samlet beskæftigelseseffekt i landdistrikter og byer... 9 Figur 7 Geografiske beskæftigelseseffekter (to scenarier) Figur 8 Beskæftigelseseffekt fordelt på sektor og land/by Figur 9 Beskæftigelseseffekt fordelt på uddannelsesniveau Figur 10 Fald i antal erhvervsaktive vs. bioøkonomieffekt

5 Sammenfatning Med en stadigt voksende global befolkning er presset på klodens ressourcer større end nogensinde før. Stigende råvarepriser og et vedvarende pres på miljø og klima er udfordringer, der stiller krav om betydelige omstillinger af forbrug- og produktionsmønstre på globalt plan. Set med danske øjne kan bioøkonomien spille en central rolle i denne omstilling. Det skyldes grundlæggende, at bioøkonomien opfylder to nødvendige kriterier: Det er samfundsøkonomisk fornuftigt og det kan fylde meget rent energimæssigt. Givet danske klimamålsætninger tilbyder bioøkonomien en relativ billig måde at løse et problem på, som samtidig øger forsyningssikkerheden og giver et stabiliserende supplement til vindbaseret elproduktionen. Samtidig har Danmark tilstrækkeligt biomasse til at dække omtrent halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug i Det er et væsentligt bidrag især set i lyset af, at biomasse i øjeblikket står for under 10 procent. I denne analyse ser vi på de geografiske beskæftigelsespotentialer ved udrulning af bioøkonomien i Danmark med fokus på det regionale perspektiv. Vi finder, at en realisering af biomassepotentialet vil skabe job, hvoraf knap 80 procent er i landdistrikter. Afhængigt af antal og størrelse af de kommende bioraffinaderier vil enten færre landdistrikter opleve store beskæftigelseseffekter, eller mange landdistrikter vil opleve mindre beskæftigelseseffekter. Det kalder vi henholdsvis den centrale og den decentrale model og begge modeller er i øjeblikket på tegnebrættet. Især landbrugssektoren vil opleve de positive beskæftigelseseffekter, men også energi og vandforsynings- og bygge og anlægsbranchen vil opleve efterspørgslen efter arbejdskraft. Omsat til uddannelsesniveauer finder vi, at godt stillinger svarende til mere end halvdelen vil gå til danskere med en erhvervsuddannelse og omtrent stillinger vil gå til danskere med højst en gymnasial- eller erhvervsgymnasial baggrund. Det er altså langt overvejende personer med kortere uddannelser i danske landdistrikter, der får glæde af beskæftigelseseffekterne. For flere landkommuner er en øget årlig beskæftigelse på op mod mand nok til at vende eller neutralisere den nuværende negative beskæftigelsesudvikling. Bioøkonomi kan dermed udover at være samfundsøkonomisk rentabel og afgørende i håndteringen af klimaudfordringerne være med til at holde hånden under beskæftigelsen i danske landdistrikter. Bioøkonomien kan dermed også indfri en politisk agenda om et mere balanceret Danmark uden brug af særlige regionale subsidier eller bloktilskud. 3

6 Kapitel 1 Bioøkonomiens potentiale Dette kapitel forklarer og illustrerer bioøkonomiens samfundsøkonomiske rentabilitet og dens potentiale som energileverandør i Danmark. Afslutningsvist belyses værdien af mulige biomasseprodukter. 1.1 Bioøkonomi giver samfundsøkonomisk mening Energi baseret på biomasse kan levere betydelige CO 2e-reduktioner til samfundsøkonomiske rentable omkostninger. Det gælder både transport- og forsyningssektoren, som er de to områder hvor bioenergien ventes at få størst betydning i fremtiden. Bioenergiens rentabilitet kan belyses ud fra en sammenligning af krævede skyggepriser på tværs af anvendelser, jf. Figur 1. Med krævede skyggepriser forstås, den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton reduceret CO 2e-udledning der skal til for, at en given anvendelse er rentabel. Figur 1 Bioprodukters skyggepriser i 2030 Krævet skyggepris (DKK/ton CO2e) Skyggepris i Virkemiddelkatalog (median) Skyggepris for diesel (pba. energibeskatning) Biomasse i elproduktion Skyggepris for kvotesektor (forventet CO2-kvotepris) Biobrændstoffer i transport CO2e-reduktion (mio. ton CO2e) Note: Biogas i transport Omkostningerne for CO2-udledning er for biogas og biofuels i transport defineret ved de CO2-priser der netop gør hver enkelt brændsel konkurrencedygtig ift. diesel. I beregningen af potentialet for CO2-reduktion antages det, at 15 pct. af bilparken drives af enten biogas eller biofuels Copenhagen Economics baseret på COWI Alternative drivmidler (2013), ENS et al. Virkemiddelkatalog (2013) og EA Energianalyse Elproduktionsomkostninger (2014) På transportområdet er skyggeprisen for biogas som drivmiddel negativ. Det vil sige, at udledning af CO 2e skal tillægges negativ værdi før den bliver ikke-rentabel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. 4

7 Biobrændstoffer har en skyggepris omkring 500 kr. pr. CO 2e. Til sammenligning er den implicitte skyggepris for diesel, på baggrund af energibeskatningen, knap 900 kr. Med andre ord giver den måde vi i øjeblikket beskatter CO 2e i transportsektoren anledning til en pris, der er næsten dobbelt så høj som den pris biobrændstoffer kan tilbyde. 1 For benzin er skyggeprisen for at reducere CO 2e med et ton kr. (ikke vist i figuren). Både biogas og biobrændstoffer ligger således godt under den typiske skyggepris fra regeringens Virkemiddelkatalog for drivhusreduktioner, som er på knap 900 kr. Den er baseret på medianen af de 53 tiltag. Ligesom biogas og biobrændstoffer forventes elbiler også at blive samfundsøkonomisk rentabel. Drivmidlet kan dog næppe anvendes til al transport, fx vil fly, skibe og international lastbiltransport nok give udfordringer rent batterimæssigt. I forsyningssektoren vil vind som energikilde med stor sandsynlighed forblive billigere end biobaseret elproduktion. Men der bliver problemer med værdien når vind en dag fylder rigtigt meget. Dels kan vi ikke kontrollere energiforsyningen og dels vil store el-andele falde på tidspunkter hvor el har lav værdi. Begge dele skaber et behov for stabiliserende kræfter. Her kan biomasse levere meget energi til en skyggepris under den typiske i Virkemiddelkataloget. Med målsætninger om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og et fossilfrit Danmark i 2050 er der ingen tvivl om, at biomasse og bioøkonomi kan spille en afgørende rolle som giver samfundsøkonomisk mening. Over tid vil bioøkonomien ud over el og brændstof desuden kunne levere såkaldte højværdi-produkter (medicin, m.m.), hvilket igen vil styrke rentabiliteten. 1.2 Biomassepotentialet er betydeligt og langt fra høstet I øjeblikket produceres ca. 63 PJ biomasse i Danmark, svarende til under 10 procent af det danske bruttoenergiforbrug, jf. Figur 2. Det samlede biomassepotentiale i Danmark er dog fire gange større, nemlig ca. 255 PJ inkl. affald. Realiseres potentialet vil omkring halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2050 stamme fra biomasse. Biomassepotentialet er altså betydeligt og langt fra høstet. Den nuværende produktion af biomasse består af halm og træ og en anelse gylle (hhv. gul, brun og grå biomase). Mens halm og træ forbrændes i varme- og kraftvarmeværk, konverteres gylle til biogas og den afgassede gylle returneres til landmændene. I Energistyrelsens basisfremskrivning for 2025 er biomassens samlede energiproduktion stort set det samme som i dag, mens bidraget fra gylle er relativt større og bidraget fra halm relativt mindre. Radikalt anderledes ser det ud, hvis Danmark ruller bioøkonomien ud i fuld skala. En omstilling til det biomasseoptimerede scenarie fra +10 mio. tons planen indebærer en dob- 1 Den implicitte skyggepris for diesel er beregnet i tre skridt. I skridt et lægges de samlede afgifter pr. GJ diesel sammen (energiafgift, CO2-afgift og Nox-afgift). I skridt to korrigeres for dieselbilens højere effektivitet. I skridt tre omregnes fra GJ til CO2e. Dermed fås omkostningen pr. ton CO2e-udledning: den implicitte skyggepris baseret på nuværende beskatning. For mere information se Copenhagen Economics (2013) Ensartet skat på drivhusgasser 5

8 belt så stor udnyttelse af halm, en 15 gange så stor udnyttelse af gylle og en massiv produktion af grøn biomase (fx græs og roer), som i dag er ikke-eksisterende. Samtidig skal biomassen ikke brændes af, men anvendes i bioraffineringsprocesser til produktion af primært biobrændstoffer. Figur 2 Fremtidens biomassepotentiale i Danmark PJ affald mio. tons planen 2025 ENS: Basisfremskrivning mio. tons planen 2050 ENS: Energiscenarier Halm Træ Gylle Græs Affald Note: For 2050 er kun medtaget det biomasse, der er dansk produceret Copenhagen Economics baseret på +10 mio. tons planen (2012); ENS Basisfremskrivning (2014); ENS Energiscenarier (2014) Energistyrelsens energiscenarier for dansk produceret biomasse i 2050 er baseret på præcis de samme tal som anvendt i +10. mio. tons planen. Den eneste forskel er, at Energistyrelsen også indregner affald i biomassepotentialet. Hvorvidt potentialet er realiserbart allerede i 2030 og ikke først i 2050 afhænger af hastigheden hvormed de teknologiske udfordringer overvindes, hvilket igen afhænger af tidspunktet for introduktionen af de rette rammevilkår for bioøkonomien. 2 Notatet +10 mio. tons planen er egentlig en plan for 2020, men netop som følge af manglende frugtbare rammevilkår vurderer vi, at potentialet tidligst kan indfris i I dag anvendes gylle, halm og affald i bioraffineringsprocesser og er tæt ved at være kommercielt markedsmodne, jf. Figur 3. Teknologien for høst og bearbejdning af grøn biomasse er endnu ikke udviklet og har derfor højere produktionsomkostninger. Blå biomasse (alger) kan potentielt spille en stor rolle i fremtiden, men teknologien til energimæssig dyrkning er på nuværende tidspunkt spæd og arealmæssigt krævende. Bioøkonomiens beskæftigelseseffekter, som udregnes i næste kapitel, baserer sig derfor kun på den nedre del af udbudskurven for biomasse og abstraherer dermed fra blå biomasse. Omvendt er antaget, som i +10 mio. tons planen, at den nødvendige teknologiske innovation for at kunne høste og bearbejde den grønne biomasse har fundet sted. 2 Copenhagen Economics har i adskillige notater analyseret netop betydningen af rammevilkår for bioøkonomi. Se fx Ensartet skat på drivhusgasser (2013), Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer (2013) og Efficient strategy to support renewable energy (2013) 6

9 Figur 3 Udbudskurve for biomasse DKK/GJ Blå Græs Affald Træ Gylle Halm Ton Copenhagen Economics 1.3 Værdien af biomasseprodukter er vidt forskellig Ligesom produktionsomkostningerne per energienhed varierer betydeligt er også værdien af slutprodukterne meget forskellig, jf. Figur 4. De mindst værdifulde produkter er relateret til forbrænding af biomasse til el- og varmeproduktion, mens fint raffinerede lægemiddelprodukter har den største værdi. Markedsmodenheden er også meget forskellig det er i figuren indikeret ved arealernes størrelse for hvert af de fire trin: Biomasse brugt til el- og varmeproduktion er er fuldt ud markedsmoden mens højværdi-teknologier stadig er på forskellige modenhedstrin. Figur 4 Værdipyramide for biomasseprodukter Værdi Læg emid ler Biokemik alier, bioplast Biobrændstof bioethanol, biodiesel, biogas, skibsbrændstof fra lignin El og varme Note: Størrelsen af arealet indikerer hvor markedsmoden produktet er Copenhagen Economics 7

10 Danmark er med i forskningsfronten på en række teknologier der kan konvertere biomasse til højværdiprodukter. Det gælder bl.a. konvertering ved hjælp af bio-enzymer og mikroorganismer. Beskæftigelsespotentialet fra højværdiprodukter er bestemt til stede, men dels er usikkerheden stor og dels hører det den lidt mere fjerne fremtid til. Job herfra vil primært være industrijob i byområder og derfor ikke spille nogen større rolle for landdistrikterne. Uanset biomassetype består bioøkonomiens værdikæder af tre hoveddele: landbrug, transport og bioraffinaderi inkl. distribution, jf. Figur 5. Gennemføres det biomasseoptimerede scenarie fra +10 mio. tons planen giver det en samlet årlig stigning i produktionsværdi i bioøkonomien på 21,9 mia. kr. 3 Klart det største merbidrag kommer fra den grønne biomasse da den ventes at blive den største leverandør af biomasse og udgangspunktet i dag er ingen produktion. Det er denne årlige ekstra produktionsværdi på 21,9 mia. kr. som i næste kapitel transformeres til geografiske beskæftigelseseffekter. Figur 5 Årlig ekstra produktionsværdi fra biomassekilder i 2030 Copenhagen Economics baseret på +10 mio. tons planen (2012), interview med Maabjerg Energy Concept (MEC) og egne beregninger 3 Gylling et al. (2012) +10 mio. tons planen 8

11 Kapitel 2 Geografiske beskæftigelseseffekter Dette kapitel forklarer og illustrerer de geografiske beskæftigelseseffekter af bioøkonomi. Beskæftigelseseffekterne fordeles på landdistrikter og byområder, på erhvervssektorer og på påkrævede uddannelser. Afslutningsvist adresseres den lokale betydning af merbeskæftigelse i landdistrikter, som alle oplever vedvarende fald i antal erhvervsaktive. 2.1 Bioøkonomi skaber job 80 procent på landet Konverteres de 21,9 mia. kr. i bioøkonomisk produktionsværdi til beskæftigelseseffekter, fås en samlet vedvarende beskæftigelseseffekt på årsværk. Af disse vil , svarende til 78 procent, være knyttet til landdistrikter. De resterende job er knyttet til byområder, primært Storkøbenhavn. Beregningsmetoden er forklaret i Appendiks A. Figur 6 Samlet beskæftigelseseffekt i landdistrikter og byer Antal beskæftigede Landdistrikter Byer Copenhagen Economics baseret på + 10 mio. tons planen (2012), MEC Statusrapport (2013) og interview med MEC En detaljeret geografisk fordeling af beskæftigelseseffekten på de årsværk kræver kendskab til hvor fremtidens integrerede bioraffinaderier og biogasanlæg placeres. Typisk vil beskæftigelseseffekten være størst i kommuner, hvor raffinaderiet opføres, men især nabokommuner og det tætte oplandet kan også mærke effekterne fra eksempelvis produktion og transport af biomassen. Den konkrete placering af bioraffinaderierne er baseret på kvalificerede gæt, som afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. 4 Til fordelingen af de job i landdistrikterne er anvendt vægte der lønner den enkelte kommune hvis den enten har et bioraffinaderi, er 4 Vi har bl.a. interviewet Danske Halmleverandører for ekspertinput 9

12 nabo til en kommune med et bioraffinaderi eller har selskaber der er aktive inden for bioøkonomi. I appendiks B er en liste over inkluderede lokale bioøkonomi-virksomheder. Til fordelingen af de job, der er by-relaterede er anvendt vægte bestående af antal erhvervsaktive i den enkelte kommune. Ud over placeringen har størrelsen og dermed antallet af bioraffinaderier stor betydning. Vi har regnet på to modeller for den geografiske beskæftigelseseffekt fra bioøkonomi: En central og en decentral model, jf. Figur 7. I den centrale model antages seks store integrerede bioraffinaderier at bearbejde al biomasseproduktion i Danmark. Beskæftigelseseffekterne forventes her at være op mod job i de kommuner, der enten har eller ligger tæt på raffinaderierne. Det gælder en række kommuner, bl.a. Holstebro, Nordjurs og Aalborg Kommune. I denne model har hver enkelt raffinaderi nogenlunde den dobbelte kapacitet af det Maabjerg Energy Concept ventes at få. I den decentrale model antages 12 bioraffinaderier at bearbejde al biomasse i Danmark. Denne løsningsmodel fordeler den samme beskæftigelse ud på flere landdistrikter og tilgodeser derfor i højere grad lokale biogasanlæg. Få kommuner opnår i dette scenarier beskæftigelseseffekter i omegnen årsværk, men til gengæld skabes som minimum jobs i stort set alle danske kommuner. Figur 7 Geografiske beskæftigelseseffekter (to scenarier) 1. Central model (6 raffinaderier) 2. Decentral model (12 raffinaderier) Kommunal merbeskæftigelse Kommunal merbeskæftigelse Note: Placeringen af de seks raffinaderier er hypotetisk, men afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. Til fordelingen af de job i landdistrikterne er anvendt vægte der lønner den enkelte kommune hvis den enten har et bioraffinaderi, er nabo til en kommune med et bioraffinaderi eller har selskaber der er aktive inden for bioøkonomi. Til fordelingen af de job, der er by-relaterede er anvendt vægte bestående af antal erhvervsaktive i den enkelte kommune. Se mere herom i Appendiks A Copenhagen Economics baseret på interview med Danske Halmleverandører og egne beregninger 10

13 2.2 Især landbruget og de erhvervsuddannede begunstiges Fordelt på beskæftigelsessektorer, forventes landbruget at blive den store vinder med i alt job, svarende til 28 procent af de årsværk, jf. Figur 8. Også sektorerne energi og vandforsyning og bygge og anlæg vil stå for en stor del af beskæftigelsen med hhv og årsværk. Figur 8 Beskæftigelseseffekt fordelt på sektor og land/by Antal beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Landdistrikter Handel, transport og kommunikation Finansiering og forretningsservice Byer Industri Offentlige og personlige tjenester Note: Fordelingen på sektorer, land og by er baseret på forventede beskæftigelseseffekter fra Maabjerg Energy Concept Copenhagen Economics baseret på MEC Statusrapport (2013) og interview med MEC Beskæftigelsen i energi og vandforsyning er overvejende knyttet til den daglige drift på raffinaderiet mens beskæftigelsen i bygge og anlæg overvejende er knyttet til den daglige vedligeholdelse af raffinaderiet samt løbende anlægsarbejde ved opførelse af de påkrævede raffinaderier. Ligesom for landbruget kommer langt den største del af beskæftigelsen fra de to sektorer de omkringliggende landområder til gode, hvilket er en del af årsagen til, at knap 80 procent af den samlede beskæftigelse ligger i landdistrikterne. Beskæftigelsen i byer er hovedsageligt skabt fra sektoren finansiering og forretningsservice. Drevet af sektorfordelingen vil beskæftigelseseffekterne fra bioøkonomi primært komme personer med erhvervsorienterede og korte uddannelser til gode. En fordeling af de årsværk på påkrævede uddannelsesniveauer viser, at erhvervsuddannede forventes at besætte over halvdelen af stillingerne, jf. Figur 9. Også for personer med lavere uddannelsesniveau såsom grundskole, almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse er der job i sigte; omtrent stillinger ventes at gå hertil. 11

14 Figur 9 Beskæftigelseseffekt fordelt på uddannelsesniveau Antal beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Grundskole, almen- eller erhvervsgymnasial Kort og mellemlang videregående udd. 600 Handel, transport og kommunikation Finansiering og forretningsservice Erhvervsuddannelse Lang videregående udd Industri 500 Offentlige og personlige tjenester Note: Fordelingen af beskæftigelse på uddannelsesniveau er baseret på den nuværende nationale fordeling af uddannelsesniveau på brancheniveau (Danmarks Statistik serie KRHFU2). Dette er valgt på baggrund af samtale med MEC Copenhagen Economics baseret Danmarks Statistik og interview med MEC 2.3 Bioøkonomi kan vende negativ lokal jobudvikling Over de sidste 10 år er der sket en markant svækkelse af beskæftigelsen i områder med lav befolkningsintensitet ikke mindst landområder. Eksempelvis er antallet af job i fremstillingssektoren faldet 25 til 30 procent i hele Danmark på nær i Hovedstadsområdet, hvor faldet har været begrænset til 8 procent. Samtidig har erhvervssammensætningen ændret sig mod flere servicejob, som i langt højere grad ligger i større byområder. Det øger alt sammen risikoen for kontinuerlige jobtab i landets landdistrikter. En udrulning af bioøkonomien er en samfundsøkonomisk fornuftig måde at holde hånden under beskæftigelsen i Danmarks landdistrikter. I flere kommuner er beskæftigelseseffekterne fra bioøkonomi nok til vende en negativ udvikling fra fald i antal erhvervsaktive til en samlet positiv udvikling, jf. Figur 10. I andre kommuner neutraliseres den negative effekt mens den i de fleste kommuner drastisk reduceres. 12

15 Figur 10 Fald i antal erhvervsaktive vs. bioøkonomieffekt Procent 6 4 Bioøkonomi bremser negativ udvikling Billund Rebild Sorø Holstebro Norddjurs Nordfyns Assens Ringkøbing -Skjern Lemvig Struer Bioøkonomi vender negativ til positiv udvikling Bioøkonomi neutraliserer negativ udvikling -10 Note: Forventet tilvækst i erhvervsaktive Bioøkonomi effekt for erhvervsaktive Nettoeffekt Udvalgt er de ti kommuner med relativt højest beskæftigelseseffekt fra bioøkonomi i den centrale model. De er overvejende mindre kommuner i nærheden af et bioraffinaderi. Den forventede tilvækst i antal erhvervsaktive er samlet over en seksårig periode ( ) Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik og egne beregninger 13

16 Litteraturliste Copenhagen Economics (2013) Efficient strategy to support renewable energy Copenhagen Economics (2013) Ensartet skat på drivhusgasser Copenhagen Economics (2013) Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer COWI/Energistyrelsen (2012) Alternative drivmidler Danish Biofuel Grenaa (2006) Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn EA Energianalyse (2014) Elproduktionsomkostninger Samfundsøkonomiske langsigtede marginalomkostninger for udvalgte teknologier Energinet.dk (2014) Analyseforudsætninger Energistyrelsen (2014) Danmarks energi- og klimafremskrivning 2014 Energistyrelsen (2014) Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 Gylling et al. (2012) +10 mio. tons planen Gylling et al. (2012) Baggrundsnotat: Forudsætninger for og beregning af biomassescenarier for landbruget Jensen et al. (2001) A regional Econometric Sector Model for Danish Agriculture Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) Regeringens Klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) Virkemiddelkatalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Maabjerg Energy Concept (2013) Statusrapport på vej mod realisering World Economic Forum (2010) The future of industrial biorefineries 14

17 Bilag A Beskæftigelseseffekters beregningsmetode Beskæftigelsesberegningerne tager udgangspunkt i tre hovedkilder: den såkaldte 10 mio. tons-plan (Gylling et al, 2012), Maabjerg Energy Concept Statusrapport 2013 og Danmarks Statistiks databank. Den totale beskæftigelse er taget fra 10 mio. tons-planen, som i detaljer gennemgår hvilke omlægninger af landbrugsaktiviteter der skal til for at nå en merproduktion på 10 mio. tons biomasse. Kombineret med en input-output analyse giver planen et bud på antallet af nye jobs der må skabes for at være konsistent med ambitionen om 10 mio. tons biomasse. Vær opmærksom på, at jobskabelsestallet ikke tager højde for, at andre jobs med tiden vil nedlægges andre steder som resultat af jobskabelsen. Givet det nuværende pres landområder (beskæftigelse og udvandring) mener vi, at et bruttotal vil være mest retvisende for potentialet i landområderne. Til den totale beskæftigelse fra 10 mio. tons planen har vi lagt et tillagt et årligt bidrag fra anlægsfaserne på beskæftigede. Fordelingen af beskæftigelsen på brancher er taget fra Statusrapport I modsætning til 10 mio. tons-planen tager Statusrapporten udgangspunkt i aktiviteterne i et aktuelt bioraffinaderi, og Statusrapportens tal skulle derfor være fordelt bedre på brancher end tallene i 10 mio. tons-planen. Fordelingen af beskæftigelsen på geografiske områder er beregnet på baggrund af branchefordelingen. Efter samtale med Maabjerg Energy Concept har vi fordelt de skabte jobs i hver branche på lokale/regionale og nationale jobs. For eksempel er alle jobs i landbruget vurderet at være lokale/regionale. De nationale jobs er derefter fordelt til hver kommune efter deres nuværende størrelse (målt på erhvervsaktive). De lokale/regionale jobs er fordelt efter antal lokale biovirksomheder og hvor vi gætter, at bioraffinaderier såsom Maabjerg med fordel kan placeres i fremtiden. En oversigt over lokale biovirksomheder kan ses i bilag B.

18 bioøkonomi Fordelingen af beskæftigelsen på uddannelsesniveau er beregnet på baggrund af den nuværende nationale fordeling af uddannelsesniveau på brancheniveau (Danmarks Statistik serie KRHFU2). Vi bruger beskæftigelsesfordelingen på brancheniveau beregnet ovenfor og fordeler den på uddannelsesniveau ved hjælp af oplysningerne fra Danmarks Statistik. 16

19 bioøkonomi Bilag B Oversigt over bioøkonomi-virksomheder Tabel B.1 Oversigt over bioøkonomi-virksomheder ABB Komteks anlæg Agro Business Park AgroTech AL-2 Teknik Babock & Vilcox Vølund BB Hydraulic Bema Bigadan BWSC Champion Danmark Chr. Hansen Cimbira Combigas Conpleks Innovation Cormall Cowi Danisco/Dupont Dansk Rustfri Kolding DFL Trifolium DM&E DONG Energy Doppstadt Danmark Fagerberg GasCon Grontmij Guldhammer engineering Haldor Topsøe Haarslev Industri JF-Stoll JH Stål KD Maskinfabrik Kongskilde (en del af DLG koncernen) Krüger L-Rahbek Lundsby Lynex Maabjerg Energy Concept Niras NNePharmaplan Nordic Engineering Nordic Seed Novozymes On/Off Management Parkland Maskinfabrik Passat Energi Picca Automatization PlanAction Planenergi POMI Q-interline Qubiqa Rambøll Renew Energy RETEC Sejet Planteforædling Siemens Solum anlæg Stjernholm A/S Univalve Weiss Xergi Copenhagen Economics (2013) Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen

Læs mere

Optimale strategier for vedvarende energi og energieffektiviseringer

Optimale strategier for vedvarende energi og energieffektiviseringer Optimale strategier for vedvarende energi og Dansk Energi 25 august 2015 Forfattere: Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jossi Steen-Knudsen, Economist David von Below, Economist Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse

Den grønne omstilling. Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse Den grønne omstilling Loui Algren, ingeniør Energinet.dk / Energianalyse loa@energinet.dk Klimaaftalen er i hus! Klimaet er reddet (?) Agenda 1. Kort om Energinet.dk 2. Energisystemet historisk 3. Status:

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Finansiering og organisering af biomassebaserede værdikæder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Finansiering og organisering af biomassebaserede værdikæder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Finansiering og organisering af biomassebaserede værdikæder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 19-12-2014 AGENDA 1. Introduktion Promovering af de tre mest lovende værdikæder To barrierer for

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Halm i biogas en win-win løsning

Halm i biogas en win-win løsning Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere