Geografiske beskæftigelsespotentialer. bioøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geografiske beskæftigelsespotentialer. bioøkonomi"

Transkript

1 Geografiske beskæftigelsespotentialer i bioøkonomi Fagligt Fælles Forbund 16 juni 2015

2 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jossi Steen-Knudsen, Economist David von Below, Economist

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 1 Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomi giver samfundsøkonomisk mening Biomassepotentialet er betydeligt og langt fra høstet Værdien af biomasseprodukter er vidt forskellig 7 2 Geografiske beskæftigelseseffekter Bioøkonomi skaber job 80 procent på landet Især landbruget og de erhvervsuddannede begunstiges Bioøkonomi kan vende negativ lokal jobudvikling 12 Litteraturliste 14

4 Oversigt over figurer Figur 1 Bioprodukters skyggepriser i Figur 2 Fremtidens biomassepotentiale i Danmark... 6 Figur 3 Udbudskurve for biomasse... 7 Figur 4 Værdipyramide for biomasseprodukter... 7 Figur 5 Årlig ekstra produktionsværdi fra biomassekilder i Figur 6 Samlet beskæftigelseseffekt i landdistrikter og byer... 9 Figur 7 Geografiske beskæftigelseseffekter (to scenarier) Figur 8 Beskæftigelseseffekt fordelt på sektor og land/by Figur 9 Beskæftigelseseffekt fordelt på uddannelsesniveau Figur 10 Fald i antal erhvervsaktive vs. bioøkonomieffekt

5 Sammenfatning Med en stadigt voksende global befolkning er presset på klodens ressourcer større end nogensinde før. Stigende råvarepriser og et vedvarende pres på miljø og klima er udfordringer, der stiller krav om betydelige omstillinger af forbrug- og produktionsmønstre på globalt plan. Set med danske øjne kan bioøkonomien spille en central rolle i denne omstilling. Det skyldes grundlæggende, at bioøkonomien opfylder to nødvendige kriterier: Det er samfundsøkonomisk fornuftigt og det kan fylde meget rent energimæssigt. Givet danske klimamålsætninger tilbyder bioøkonomien en relativ billig måde at løse et problem på, som samtidig øger forsyningssikkerheden og giver et stabiliserende supplement til vindbaseret elproduktionen. Samtidig har Danmark tilstrækkeligt biomasse til at dække omtrent halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug i Det er et væsentligt bidrag især set i lyset af, at biomasse i øjeblikket står for under 10 procent. I denne analyse ser vi på de geografiske beskæftigelsespotentialer ved udrulning af bioøkonomien i Danmark med fokus på det regionale perspektiv. Vi finder, at en realisering af biomassepotentialet vil skabe job, hvoraf knap 80 procent er i landdistrikter. Afhængigt af antal og størrelse af de kommende bioraffinaderier vil enten færre landdistrikter opleve store beskæftigelseseffekter, eller mange landdistrikter vil opleve mindre beskæftigelseseffekter. Det kalder vi henholdsvis den centrale og den decentrale model og begge modeller er i øjeblikket på tegnebrættet. Især landbrugssektoren vil opleve de positive beskæftigelseseffekter, men også energi og vandforsynings- og bygge og anlægsbranchen vil opleve efterspørgslen efter arbejdskraft. Omsat til uddannelsesniveauer finder vi, at godt stillinger svarende til mere end halvdelen vil gå til danskere med en erhvervsuddannelse og omtrent stillinger vil gå til danskere med højst en gymnasial- eller erhvervsgymnasial baggrund. Det er altså langt overvejende personer med kortere uddannelser i danske landdistrikter, der får glæde af beskæftigelseseffekterne. For flere landkommuner er en øget årlig beskæftigelse på op mod mand nok til at vende eller neutralisere den nuværende negative beskæftigelsesudvikling. Bioøkonomi kan dermed udover at være samfundsøkonomisk rentabel og afgørende i håndteringen af klimaudfordringerne være med til at holde hånden under beskæftigelsen i danske landdistrikter. Bioøkonomien kan dermed også indfri en politisk agenda om et mere balanceret Danmark uden brug af særlige regionale subsidier eller bloktilskud. 3

6 Kapitel 1 Bioøkonomiens potentiale Dette kapitel forklarer og illustrerer bioøkonomiens samfundsøkonomiske rentabilitet og dens potentiale som energileverandør i Danmark. Afslutningsvist belyses værdien af mulige biomasseprodukter. 1.1 Bioøkonomi giver samfundsøkonomisk mening Energi baseret på biomasse kan levere betydelige CO 2e-reduktioner til samfundsøkonomiske rentable omkostninger. Det gælder både transport- og forsyningssektoren, som er de to områder hvor bioenergien ventes at få størst betydning i fremtiden. Bioenergiens rentabilitet kan belyses ud fra en sammenligning af krævede skyggepriser på tværs af anvendelser, jf. Figur 1. Med krævede skyggepriser forstås, den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton reduceret CO 2e-udledning der skal til for, at en given anvendelse er rentabel. Figur 1 Bioprodukters skyggepriser i 2030 Krævet skyggepris (DKK/ton CO2e) Skyggepris i Virkemiddelkatalog (median) Skyggepris for diesel (pba. energibeskatning) Biomasse i elproduktion Skyggepris for kvotesektor (forventet CO2-kvotepris) Biobrændstoffer i transport CO2e-reduktion (mio. ton CO2e) Note: Biogas i transport Omkostningerne for CO2-udledning er for biogas og biofuels i transport defineret ved de CO2-priser der netop gør hver enkelt brændsel konkurrencedygtig ift. diesel. I beregningen af potentialet for CO2-reduktion antages det, at 15 pct. af bilparken drives af enten biogas eller biofuels Copenhagen Economics baseret på COWI Alternative drivmidler (2013), ENS et al. Virkemiddelkatalog (2013) og EA Energianalyse Elproduktionsomkostninger (2014) På transportområdet er skyggeprisen for biogas som drivmiddel negativ. Det vil sige, at udledning af CO 2e skal tillægges negativ værdi før den bliver ikke-rentabel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. 4

7 Biobrændstoffer har en skyggepris omkring 500 kr. pr. CO 2e. Til sammenligning er den implicitte skyggepris for diesel, på baggrund af energibeskatningen, knap 900 kr. Med andre ord giver den måde vi i øjeblikket beskatter CO 2e i transportsektoren anledning til en pris, der er næsten dobbelt så høj som den pris biobrændstoffer kan tilbyde. 1 For benzin er skyggeprisen for at reducere CO 2e med et ton kr. (ikke vist i figuren). Både biogas og biobrændstoffer ligger således godt under den typiske skyggepris fra regeringens Virkemiddelkatalog for drivhusreduktioner, som er på knap 900 kr. Den er baseret på medianen af de 53 tiltag. Ligesom biogas og biobrændstoffer forventes elbiler også at blive samfundsøkonomisk rentabel. Drivmidlet kan dog næppe anvendes til al transport, fx vil fly, skibe og international lastbiltransport nok give udfordringer rent batterimæssigt. I forsyningssektoren vil vind som energikilde med stor sandsynlighed forblive billigere end biobaseret elproduktion. Men der bliver problemer med værdien når vind en dag fylder rigtigt meget. Dels kan vi ikke kontrollere energiforsyningen og dels vil store el-andele falde på tidspunkter hvor el har lav værdi. Begge dele skaber et behov for stabiliserende kræfter. Her kan biomasse levere meget energi til en skyggepris under den typiske i Virkemiddelkataloget. Med målsætninger om en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og et fossilfrit Danmark i 2050 er der ingen tvivl om, at biomasse og bioøkonomi kan spille en afgørende rolle som giver samfundsøkonomisk mening. Over tid vil bioøkonomien ud over el og brændstof desuden kunne levere såkaldte højværdi-produkter (medicin, m.m.), hvilket igen vil styrke rentabiliteten. 1.2 Biomassepotentialet er betydeligt og langt fra høstet I øjeblikket produceres ca. 63 PJ biomasse i Danmark, svarende til under 10 procent af det danske bruttoenergiforbrug, jf. Figur 2. Det samlede biomassepotentiale i Danmark er dog fire gange større, nemlig ca. 255 PJ inkl. affald. Realiseres potentialet vil omkring halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug i 2050 stamme fra biomasse. Biomassepotentialet er altså betydeligt og langt fra høstet. Den nuværende produktion af biomasse består af halm og træ og en anelse gylle (hhv. gul, brun og grå biomase). Mens halm og træ forbrændes i varme- og kraftvarmeværk, konverteres gylle til biogas og den afgassede gylle returneres til landmændene. I Energistyrelsens basisfremskrivning for 2025 er biomassens samlede energiproduktion stort set det samme som i dag, mens bidraget fra gylle er relativt større og bidraget fra halm relativt mindre. Radikalt anderledes ser det ud, hvis Danmark ruller bioøkonomien ud i fuld skala. En omstilling til det biomasseoptimerede scenarie fra +10 mio. tons planen indebærer en dob- 1 Den implicitte skyggepris for diesel er beregnet i tre skridt. I skridt et lægges de samlede afgifter pr. GJ diesel sammen (energiafgift, CO2-afgift og Nox-afgift). I skridt to korrigeres for dieselbilens højere effektivitet. I skridt tre omregnes fra GJ til CO2e. Dermed fås omkostningen pr. ton CO2e-udledning: den implicitte skyggepris baseret på nuværende beskatning. For mere information se Copenhagen Economics (2013) Ensartet skat på drivhusgasser 5

8 belt så stor udnyttelse af halm, en 15 gange så stor udnyttelse af gylle og en massiv produktion af grøn biomase (fx græs og roer), som i dag er ikke-eksisterende. Samtidig skal biomassen ikke brændes af, men anvendes i bioraffineringsprocesser til produktion af primært biobrændstoffer. Figur 2 Fremtidens biomassepotentiale i Danmark PJ affald mio. tons planen 2025 ENS: Basisfremskrivning mio. tons planen 2050 ENS: Energiscenarier Halm Træ Gylle Græs Affald Note: For 2050 er kun medtaget det biomasse, der er dansk produceret Copenhagen Economics baseret på +10 mio. tons planen (2012); ENS Basisfremskrivning (2014); ENS Energiscenarier (2014) Energistyrelsens energiscenarier for dansk produceret biomasse i 2050 er baseret på præcis de samme tal som anvendt i +10. mio. tons planen. Den eneste forskel er, at Energistyrelsen også indregner affald i biomassepotentialet. Hvorvidt potentialet er realiserbart allerede i 2030 og ikke først i 2050 afhænger af hastigheden hvormed de teknologiske udfordringer overvindes, hvilket igen afhænger af tidspunktet for introduktionen af de rette rammevilkår for bioøkonomien. 2 Notatet +10 mio. tons planen er egentlig en plan for 2020, men netop som følge af manglende frugtbare rammevilkår vurderer vi, at potentialet tidligst kan indfris i I dag anvendes gylle, halm og affald i bioraffineringsprocesser og er tæt ved at være kommercielt markedsmodne, jf. Figur 3. Teknologien for høst og bearbejdning af grøn biomasse er endnu ikke udviklet og har derfor højere produktionsomkostninger. Blå biomasse (alger) kan potentielt spille en stor rolle i fremtiden, men teknologien til energimæssig dyrkning er på nuværende tidspunkt spæd og arealmæssigt krævende. Bioøkonomiens beskæftigelseseffekter, som udregnes i næste kapitel, baserer sig derfor kun på den nedre del af udbudskurven for biomasse og abstraherer dermed fra blå biomasse. Omvendt er antaget, som i +10 mio. tons planen, at den nødvendige teknologiske innovation for at kunne høste og bearbejde den grønne biomasse har fundet sted. 2 Copenhagen Economics har i adskillige notater analyseret netop betydningen af rammevilkår for bioøkonomi. Se fx Ensartet skat på drivhusgasser (2013), Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer (2013) og Efficient strategy to support renewable energy (2013) 6

9 Figur 3 Udbudskurve for biomasse DKK/GJ Blå Græs Affald Træ Gylle Halm Ton Copenhagen Economics 1.3 Værdien af biomasseprodukter er vidt forskellig Ligesom produktionsomkostningerne per energienhed varierer betydeligt er også værdien af slutprodukterne meget forskellig, jf. Figur 4. De mindst værdifulde produkter er relateret til forbrænding af biomasse til el- og varmeproduktion, mens fint raffinerede lægemiddelprodukter har den største værdi. Markedsmodenheden er også meget forskellig det er i figuren indikeret ved arealernes størrelse for hvert af de fire trin: Biomasse brugt til el- og varmeproduktion er er fuldt ud markedsmoden mens højværdi-teknologier stadig er på forskellige modenhedstrin. Figur 4 Værdipyramide for biomasseprodukter Værdi Læg emid ler Biokemik alier, bioplast Biobrændstof bioethanol, biodiesel, biogas, skibsbrændstof fra lignin El og varme Note: Størrelsen af arealet indikerer hvor markedsmoden produktet er Copenhagen Economics 7

10 Danmark er med i forskningsfronten på en række teknologier der kan konvertere biomasse til højværdiprodukter. Det gælder bl.a. konvertering ved hjælp af bio-enzymer og mikroorganismer. Beskæftigelsespotentialet fra højværdiprodukter er bestemt til stede, men dels er usikkerheden stor og dels hører det den lidt mere fjerne fremtid til. Job herfra vil primært være industrijob i byområder og derfor ikke spille nogen større rolle for landdistrikterne. Uanset biomassetype består bioøkonomiens værdikæder af tre hoveddele: landbrug, transport og bioraffinaderi inkl. distribution, jf. Figur 5. Gennemføres det biomasseoptimerede scenarie fra +10 mio. tons planen giver det en samlet årlig stigning i produktionsværdi i bioøkonomien på 21,9 mia. kr. 3 Klart det største merbidrag kommer fra den grønne biomasse da den ventes at blive den største leverandør af biomasse og udgangspunktet i dag er ingen produktion. Det er denne årlige ekstra produktionsværdi på 21,9 mia. kr. som i næste kapitel transformeres til geografiske beskæftigelseseffekter. Figur 5 Årlig ekstra produktionsværdi fra biomassekilder i 2030 Copenhagen Economics baseret på +10 mio. tons planen (2012), interview med Maabjerg Energy Concept (MEC) og egne beregninger 3 Gylling et al. (2012) +10 mio. tons planen 8

11 Kapitel 2 Geografiske beskæftigelseseffekter Dette kapitel forklarer og illustrerer de geografiske beskæftigelseseffekter af bioøkonomi. Beskæftigelseseffekterne fordeles på landdistrikter og byområder, på erhvervssektorer og på påkrævede uddannelser. Afslutningsvist adresseres den lokale betydning af merbeskæftigelse i landdistrikter, som alle oplever vedvarende fald i antal erhvervsaktive. 2.1 Bioøkonomi skaber job 80 procent på landet Konverteres de 21,9 mia. kr. i bioøkonomisk produktionsværdi til beskæftigelseseffekter, fås en samlet vedvarende beskæftigelseseffekt på årsværk. Af disse vil , svarende til 78 procent, være knyttet til landdistrikter. De resterende job er knyttet til byområder, primært Storkøbenhavn. Beregningsmetoden er forklaret i Appendiks A. Figur 6 Samlet beskæftigelseseffekt i landdistrikter og byer Antal beskæftigede Landdistrikter Byer Copenhagen Economics baseret på + 10 mio. tons planen (2012), MEC Statusrapport (2013) og interview med MEC En detaljeret geografisk fordeling af beskæftigelseseffekten på de årsværk kræver kendskab til hvor fremtidens integrerede bioraffinaderier og biogasanlæg placeres. Typisk vil beskæftigelseseffekten være størst i kommuner, hvor raffinaderiet opføres, men især nabokommuner og det tætte oplandet kan også mærke effekterne fra eksempelvis produktion og transport af biomassen. Den konkrete placering af bioraffinaderierne er baseret på kvalificerede gæt, som afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. 4 Til fordelingen af de job i landdistrikterne er anvendt vægte der lønner den enkelte kommune hvis den enten har et bioraffinaderi, er 4 Vi har bl.a. interviewet Danske Halmleverandører for ekspertinput 9

12 nabo til en kommune med et bioraffinaderi eller har selskaber der er aktive inden for bioøkonomi. I appendiks B er en liste over inkluderede lokale bioøkonomi-virksomheder. Til fordelingen af de job, der er by-relaterede er anvendt vægte bestående af antal erhvervsaktive i den enkelte kommune. Ud over placeringen har størrelsen og dermed antallet af bioraffinaderier stor betydning. Vi har regnet på to modeller for den geografiske beskæftigelseseffekt fra bioøkonomi: En central og en decentral model, jf. Figur 7. I den centrale model antages seks store integrerede bioraffinaderier at bearbejde al biomasseproduktion i Danmark. Beskæftigelseseffekterne forventes her at være op mod job i de kommuner, der enten har eller ligger tæt på raffinaderierne. Det gælder en række kommuner, bl.a. Holstebro, Nordjurs og Aalborg Kommune. I denne model har hver enkelt raffinaderi nogenlunde den dobbelte kapacitet af det Maabjerg Energy Concept ventes at få. I den decentrale model antages 12 bioraffinaderier at bearbejde al biomasse i Danmark. Denne løsningsmodel fordeler den samme beskæftigelse ud på flere landdistrikter og tilgodeser derfor i højere grad lokale biogasanlæg. Få kommuner opnår i dette scenarier beskæftigelseseffekter i omegnen årsværk, men til gengæld skabes som minimum jobs i stort set alle danske kommuner. Figur 7 Geografiske beskæftigelseseffekter (to scenarier) 1. Central model (6 raffinaderier) 2. Decentral model (12 raffinaderier) Kommunal merbeskæftigelse Kommunal merbeskæftigelse Note: Placeringen af de seks raffinaderier er hypotetisk, men afspejler fornuftige bud mht. halmleverance. Til fordelingen af de job i landdistrikterne er anvendt vægte der lønner den enkelte kommune hvis den enten har et bioraffinaderi, er nabo til en kommune med et bioraffinaderi eller har selskaber der er aktive inden for bioøkonomi. Til fordelingen af de job, der er by-relaterede er anvendt vægte bestående af antal erhvervsaktive i den enkelte kommune. Se mere herom i Appendiks A Copenhagen Economics baseret på interview med Danske Halmleverandører og egne beregninger 10

13 2.2 Især landbruget og de erhvervsuddannede begunstiges Fordelt på beskæftigelsessektorer, forventes landbruget at blive den store vinder med i alt job, svarende til 28 procent af de årsværk, jf. Figur 8. Også sektorerne energi og vandforsyning og bygge og anlæg vil stå for en stor del af beskæftigelsen med hhv og årsværk. Figur 8 Beskæftigelseseffekt fordelt på sektor og land/by Antal beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Landdistrikter Handel, transport og kommunikation Finansiering og forretningsservice Byer Industri Offentlige og personlige tjenester Note: Fordelingen på sektorer, land og by er baseret på forventede beskæftigelseseffekter fra Maabjerg Energy Concept Copenhagen Economics baseret på MEC Statusrapport (2013) og interview med MEC Beskæftigelsen i energi og vandforsyning er overvejende knyttet til den daglige drift på raffinaderiet mens beskæftigelsen i bygge og anlæg overvejende er knyttet til den daglige vedligeholdelse af raffinaderiet samt løbende anlægsarbejde ved opførelse af de påkrævede raffinaderier. Ligesom for landbruget kommer langt den største del af beskæftigelsen fra de to sektorer de omkringliggende landområder til gode, hvilket er en del af årsagen til, at knap 80 procent af den samlede beskæftigelse ligger i landdistrikterne. Beskæftigelsen i byer er hovedsageligt skabt fra sektoren finansiering og forretningsservice. Drevet af sektorfordelingen vil beskæftigelseseffekterne fra bioøkonomi primært komme personer med erhvervsorienterede og korte uddannelser til gode. En fordeling af de årsværk på påkrævede uddannelsesniveauer viser, at erhvervsuddannede forventes at besætte over halvdelen af stillingerne, jf. Figur 9. Også for personer med lavere uddannelsesniveau såsom grundskole, almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse er der job i sigte; omtrent stillinger ventes at gå hertil. 11

14 Figur 9 Beskæftigelseseffekt fordelt på uddannelsesniveau Antal beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstofindvinding Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Grundskole, almen- eller erhvervsgymnasial Kort og mellemlang videregående udd. 600 Handel, transport og kommunikation Finansiering og forretningsservice Erhvervsuddannelse Lang videregående udd Industri 500 Offentlige og personlige tjenester Note: Fordelingen af beskæftigelse på uddannelsesniveau er baseret på den nuværende nationale fordeling af uddannelsesniveau på brancheniveau (Danmarks Statistik serie KRHFU2). Dette er valgt på baggrund af samtale med MEC Copenhagen Economics baseret Danmarks Statistik og interview med MEC 2.3 Bioøkonomi kan vende negativ lokal jobudvikling Over de sidste 10 år er der sket en markant svækkelse af beskæftigelsen i områder med lav befolkningsintensitet ikke mindst landområder. Eksempelvis er antallet af job i fremstillingssektoren faldet 25 til 30 procent i hele Danmark på nær i Hovedstadsområdet, hvor faldet har været begrænset til 8 procent. Samtidig har erhvervssammensætningen ændret sig mod flere servicejob, som i langt højere grad ligger i større byområder. Det øger alt sammen risikoen for kontinuerlige jobtab i landets landdistrikter. En udrulning af bioøkonomien er en samfundsøkonomisk fornuftig måde at holde hånden under beskæftigelsen i Danmarks landdistrikter. I flere kommuner er beskæftigelseseffekterne fra bioøkonomi nok til vende en negativ udvikling fra fald i antal erhvervsaktive til en samlet positiv udvikling, jf. Figur 10. I andre kommuner neutraliseres den negative effekt mens den i de fleste kommuner drastisk reduceres. 12

15 Figur 10 Fald i antal erhvervsaktive vs. bioøkonomieffekt Procent 6 4 Bioøkonomi bremser negativ udvikling Billund Rebild Sorø Holstebro Norddjurs Nordfyns Assens Ringkøbing -Skjern Lemvig Struer Bioøkonomi vender negativ til positiv udvikling Bioøkonomi neutraliserer negativ udvikling -10 Note: Forventet tilvækst i erhvervsaktive Bioøkonomi effekt for erhvervsaktive Nettoeffekt Udvalgt er de ti kommuner med relativt højest beskæftigelseseffekt fra bioøkonomi i den centrale model. De er overvejende mindre kommuner i nærheden af et bioraffinaderi. Den forventede tilvækst i antal erhvervsaktive er samlet over en seksårig periode ( ) Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik og egne beregninger 13

16 Litteraturliste Copenhagen Economics (2013) Efficient strategy to support renewable energy Copenhagen Economics (2013) Ensartet skat på drivhusgasser Copenhagen Economics (2013) Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer COWI/Energistyrelsen (2012) Alternative drivmidler Danish Biofuel Grenaa (2006) Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn EA Energianalyse (2014) Elproduktionsomkostninger Samfundsøkonomiske langsigtede marginalomkostninger for udvalgte teknologier Energinet.dk (2014) Analyseforudsætninger Energistyrelsen (2014) Danmarks energi- og klimafremskrivning 2014 Energistyrelsen (2014) Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 Gylling et al. (2012) +10 mio. tons planen Gylling et al. (2012) Baggrundsnotat: Forudsætninger for og beregning af biomassescenarier for landbruget Jensen et al. (2001) A regional Econometric Sector Model for Danish Agriculture Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) Regeringens Klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013) Virkemiddelkatalog Potentialer og omkostninger for klimatiltag Maabjerg Energy Concept (2013) Statusrapport på vej mod realisering World Economic Forum (2010) The future of industrial biorefineries 14

17 Bilag A Beskæftigelseseffekters beregningsmetode Beskæftigelsesberegningerne tager udgangspunkt i tre hovedkilder: den såkaldte 10 mio. tons-plan (Gylling et al, 2012), Maabjerg Energy Concept Statusrapport 2013 og Danmarks Statistiks databank. Den totale beskæftigelse er taget fra 10 mio. tons-planen, som i detaljer gennemgår hvilke omlægninger af landbrugsaktiviteter der skal til for at nå en merproduktion på 10 mio. tons biomasse. Kombineret med en input-output analyse giver planen et bud på antallet af nye jobs der må skabes for at være konsistent med ambitionen om 10 mio. tons biomasse. Vær opmærksom på, at jobskabelsestallet ikke tager højde for, at andre jobs med tiden vil nedlægges andre steder som resultat af jobskabelsen. Givet det nuværende pres landområder (beskæftigelse og udvandring) mener vi, at et bruttotal vil være mest retvisende for potentialet i landområderne. Til den totale beskæftigelse fra 10 mio. tons planen har vi lagt et tillagt et årligt bidrag fra anlægsfaserne på beskæftigede. Fordelingen af beskæftigelsen på brancher er taget fra Statusrapport I modsætning til 10 mio. tons-planen tager Statusrapporten udgangspunkt i aktiviteterne i et aktuelt bioraffinaderi, og Statusrapportens tal skulle derfor være fordelt bedre på brancher end tallene i 10 mio. tons-planen. Fordelingen af beskæftigelsen på geografiske områder er beregnet på baggrund af branchefordelingen. Efter samtale med Maabjerg Energy Concept har vi fordelt de skabte jobs i hver branche på lokale/regionale og nationale jobs. For eksempel er alle jobs i landbruget vurderet at være lokale/regionale. De nationale jobs er derefter fordelt til hver kommune efter deres nuværende størrelse (målt på erhvervsaktive). De lokale/regionale jobs er fordelt efter antal lokale biovirksomheder og hvor vi gætter, at bioraffinaderier såsom Maabjerg med fordel kan placeres i fremtiden. En oversigt over lokale biovirksomheder kan ses i bilag B.

18 bioøkonomi Fordelingen af beskæftigelsen på uddannelsesniveau er beregnet på baggrund af den nuværende nationale fordeling af uddannelsesniveau på brancheniveau (Danmarks Statistik serie KRHFU2). Vi bruger beskæftigelsesfordelingen på brancheniveau beregnet ovenfor og fordeler den på uddannelsesniveau ved hjælp af oplysningerne fra Danmarks Statistik. 16

19 bioøkonomi Bilag B Oversigt over bioøkonomi-virksomheder Tabel B.1 Oversigt over bioøkonomi-virksomheder ABB Komteks anlæg Agro Business Park AgroTech AL-2 Teknik Babock & Vilcox Vølund BB Hydraulic Bema Bigadan BWSC Champion Danmark Chr. Hansen Cimbira Combigas Conpleks Innovation Cormall Cowi Danisco/Dupont Dansk Rustfri Kolding DFL Trifolium DM&E DONG Energy Doppstadt Danmark Fagerberg GasCon Grontmij Guldhammer engineering Haldor Topsøe Haarslev Industri JF-Stoll JH Stål KD Maskinfabrik Kongskilde (en del af DLG koncernen) Krüger L-Rahbek Lundsby Lynex Maabjerg Energy Concept Niras NNePharmaplan Nordic Engineering Nordic Seed Novozymes On/Off Management Parkland Maskinfabrik Passat Energi Picca Automatization PlanAction Planenergi POMI Q-interline Qubiqa Rambøll Renew Energy RETEC Sejet Planteforædling Siemens Solum anlæg Stjernholm A/S Univalve Weiss Xergi Copenhagen Economics (2013) Den biobaserede økonomi: Danske styrkepositioner og potentialer

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)

Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset

Læs mere

Optimale strategier for vedvarende energi og energieffektiviseringer

Optimale strategier for vedvarende energi og energieffektiviseringer Optimale strategier for vedvarende energi og Dansk Energi 25 august 2015 Forfattere: Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jossi Steen-Knudsen, Economist David von Below, Economist Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: CFI /LBO/LASJUU/MORBLO/KABINI Sagsnr.: 13-835-000032 Dato: 7. marts 2014 Sammenfatning fra 2. møde i bioøkonomipanelet,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011

Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 Elbiler og den samfundsøkonomiske værdi v/auc Trafikdagene, den 22. august 2011 06-09-2011 Lærke Flader, Branchechef Dansk Elbil Alliance Agenda Skal Danmark være foregangsland eller udkantsland? Er der

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere