vækstindeks forår 2011 CLEANTECH som vækstmotor Innovation, strategi og designmuligheder

Transkript

1 vækstindeks forår 2011 CLEANTECH som vækstmotor Innovation, strategi og designmuligheder

2 2 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 3 Pointer og perspektiver ÅBEN TILGANG TIL INNOVATION INDGÅENDE KENDSKAB TIL NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE KUNDEBEHOV HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT REGION SJÆLLANDS INNOVATIVE VIRKSOMHEDER Vækstindeks forår 2011 er udarbejdet for, og i samarbejde med, Vækstforum Sjælland. Indekset benytter sig i denne udgave af en ny og styrket metode. 948 regionale virksomheder har deltaget i undersøgelsen og Vækstindekset bygger således på den største stikprøve til dato. Optimisme på tilbagetog Forårets måling viser et klart fald i optimismen; regionens virksomheder har siden efterårets måling oktober 2010 måtte nedjustere deres forventninger til vækst både i omsætning, antal ansatte og internationalt engagement. Forbeholdet til trods, bevarer størstedelen af regionens virksomheder en tro på fremtiden. Inden for det næste år er der således langt flere virksomheder der forventer vækst i omsætning og beskæftigelse, end et fald i samme periode. De store bliver større De mest optimistiske virksomheder er samtidig regionens største. En klar tendens er således, at de store bliver større. Blandt Region Sjællands største virksomheder finder vi en udbredt forventning om vækst - både i omsætning, antal ansatte og internationalt engagement - og det allerede inden for det næste år. Regionens styrkepositioner forventer vækst Forårets måling viser klare forventninger om vækst inden for tre af Region Sjællands erhvervsmæssige styrkepositioner; Cleantech/ energi/miljø, Farma/medico og Turisme. Inden for de tre styrkepositioner ser vi en udbredt tro på vækst - i virksomhedernes omsætning. Fødevarebranchen synes ikke at kunne matche denne optimisme. De videntunge erhverv spår jobløs vækst Forventningerne til vækst er størst blandt de videntunge erhverv. Cleantechvirksomhederne markerer sig særligt her. Kendetegnende er det dog, at forventninger om vækst i omsætningen sjældent efterfølges af en forventning om vækst i beskæftigelse. Virksomhedslederne inden for de globale videntunge erhverv spår således, at den jobløse vækst i regionen kommer til at forsætte lidt endnu. Bygge- og anlægsvirksomhederne ansætter igen Lidt overraskende er regionens Bygge- og anlægsvirksomheder dem der forventer den største vækst i medarbejderstaben i den allernærmeste fremtid. Den økonomiske recession ramte denne gruppe af virksomheder særligt hårdt, og rundt om i regionen blev der skåret kraftigt ned i bemandingen. Når der nu spreder sig en udpræget optimisme i Bygge- og anlægserhvervet, er det således en klar indikation på, at bølgedalen for recessionen er ved at være nået. Cleantech som løftestang Innovationsniveauet i Region Sjælland er i fremgang efter en række magre år, men der er stadig langt til den internationale top. Clean tech er et af de erhverv, der ved fokus på mere innovation kan bidrage til betydelig større eksport og vækst i Region Sjælland. Derfor er Cleantech udvalgt som denne udgaves temaanalyse. Temaanalysens resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse med en svarprocent på 55 blandt alle Region Sjællands identificerede cleantechvirksomheder, som rangerer lige fra Maribo Varmeværk og Tegnestuen Vindrosen i Sorø til store internationalt orienterede virksomheder som NKT Cables og SEAS NVE. Cleantechvirksomhederne danner således grundlag for temaanalysen og bliver brugt som løftestang med henblik på at forbedre den strategiske innovation, til gavn for hele regionens erhvervsliv. Strategisk innovation halter bagefter Vækstindeksets temaanalyse viser, at regionens cleantechvirksomheder i høj grad udbyder nye produkter og services, mens de i meget mindre grad har fokus på organisatorisk-, strategisk -og markedsføringsinnovation. Arbejdet med produktudvikling prioriteres højere, end det at kigge mod nye tider og anvende nye metoder til afsætning og kundepleje. Da regionens clean techvirksomheder hører til blandt de mest talentfulde, er det sandsynligt, at forholdet i samme grad gør sig gældende for de fleste af regionens virksomheder uanset branche. Dybere kundeindsigt er en stærk innovationskilde Der investeres for lidt og bruges for få ressourcer på at forstå både nuværende og fremtidige forbrugerbehov. Bedre viden om kunderne gør virksomhederne i stand til at optimere markedsførings- og salgsindsatsen samt minimere risikoen. Vækstindeksets spørgeskemaundersøgelse viser, at kun omkring hver fjerde virksomhed benytter avancerede metoder til at afdække fremtidige forbrugerbehov, og at det netop er denne gruppe af virksomheder, der er markant mere innovative end andre. Innovationen skal åbnes Ny forskning viser, at organisationer der praktiserer åben innovation, innoverer mere. Vækstindeksets undersøgelse viser imidlertid, at Region Sjællands cleantechvirksomheder er tilbøjelige til at holde al udvikling in-house. Mindre end hver femte virksomhed svarer ja til at arbejde med en tilgang, hvor andre virksomheder i værdikæden og forskningsinstitutioner involveres og indgår som strategiske partnere i udviklingsprocessen. Region Sjællands erhvervsliv er kendetegnet ved mange små hjemmemarkedsvirksomheder, hvoraf mange kæmper med vigende markeder og et stigende prispres. Der ligger en udfordring for regionens virksomheder i til stadighed at blive integreret i stærke klynger, og på denne måde blive løftet ud på globale markeder. Højtuddannet arbejdskraft topper hitlisten Højtuddannet arbejdskraft er en forudsætning for at regionens cleantechvirksomheder kan sikre vækst. Spørger man virksomhedslederne i hvilken grad kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er afgørende for konkurrencekraften fremover på en skala fra 1 (ingen) til 7 (meget høj), ligger den gennemsnitlige score på 5,38. Holdes en række af Vækstindeksets innovationsdrivere sammen ser vi en tydelig korrelation og konklusionen er klar. Det er de virksomheder, som har en åben tilgang til innovation, i højere grad afsætter betydelige ressourcer til kendskab i nuværende og fremtidige kundebehov, samt efterspørger højtuddannet arbejdskraft, der samlet set innoverer mest. Det betyder, at hvis Region Sjællands cleantechvirksomheder vil spille med i den internationale superliga, kræver det et stadigt større fokus på strategisk udvikling og kundeinvolvering.

3 4 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 5 Indhold 2 Pointer og perspektiver Vækstforum Sjælland skaber og udvikler rammerne for erhvervsudviklingen i Region Sjælland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsmarkedet. Målet er økonomisk vækst i Region Sjælland og midlet er at udvikle rammebetingelserne, så de matcher fremtidens krav og sikrer grundlaget for velfærd i vores samfund. 7 INDLEDNING 9 Det nye vækstindeks 15 TEMAANALYSE Årligt arbejder Væksthus Sjælland med 500 virksomheder. En række vækstkonsulenter tager turen rundt til de sjællandske virksomheder for gennem et vækstforløb at kortlægge virksomhedens udfordringer og tilbyde konkret sparring omkring mulighederne. Væksthuset samarbejder med alle relevante private og offentlige rådgivere og aktører. Derudover driver Væksthuset en række projekter i samarbejde med forskellige erhvervsaktører. Fokus er at skabe vækst i Region Sjælland. 27 Sjællandske cleantechvirksomheder i kød og blod fem udvalgte forretningsmodeller 30 Internationale perspektiver 33 Anbefalinger Vækstindeks FORår 2011 Udarbejdet af: Analysekonsulent Mikkel Larsen Tolstrup, Analysekonsulent Christian Kjær Monsson og Analysechef Nina Groes, Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland Oplag: stk. Maj 2011 Layout: phonowerk For yderligere information kontakt: Analysechef Nina Groes,Væksthus Sjælland, tlf eller på mail ngr@vhsj.dk

4 6 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 7 INDLEDNING Vækstindekset forår 2011 er en aktuel temperaturmåling på virksomhedernes væsentligste udfordringer og forventninger i Region Sjælland, netop nu. Vækstindekset rummer i denne udgave to selvstændige analyser: en ny styrket indeksmåling og en omfattende temaanalyse af regionens cleantechvirksomheder. For første gang har alle Region Sjællands tilgængelige virksomheder haft mulighed for at deltage i indeksmålingen. Antallet af gennemførte interviews blandt regionens virksomhedsledere er 948. Svarene er repræsentative for regionens virksomhedsmæssige størrelsesstruktur og branchefordeling. Temaanalysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle Region Sjællands identificerede cleantechvirksomheder med en svarprocent på 55. Opbygning af Vækstindekset Vækstindekset forår 2011 er opdelt i tre dele: Indeks, Temaanalyse og Anbefalinger. Spørgeskemaerne til Vækstindekset indeholder hhv. fem spørgsmål til indekset og tyve spørgsmål til temaanalysen. Begge med lukkede svarmuligheder. Styrken ved Vækstindekset er, at det er virksomhedslederne, der leverer input, og at der er brugt håndgribelige termer frem for branchekodeterminologi, som kan have uhensigtsmæssige opdelinger. Vækstindekset er en måling, der så at sige bygger på hands on erfaringer. Datafangst til Vækstindekset Vækstindeks forår 2011 er udarbejdet for og i samarbejde med Vækstforum Sjælland. Indekset benytter sig i denne udgave af en ny og styrket metode. I samarbejde med Oxford Research er spørgeskemaet udsendt til alle tilgængelige virksomheder i Region Sjælland. 948 regionale virksomheder har deltaget og Vækstindekset bygger således på den største stikprøve til dato. Analysen fastholder en fordeling af virksomheder på brancher og størrelser matchende regionens erhvervsstruktur, men hvor de to tidligere målinger orienterede sig mod vækstvirksomheder, sætter forårets måling fokus på et langt bredere spektre af virksomheder, afspejlende regionens samlede erhverv. Stikprøveændringen skaber på denne baggrund en række mindre udsving inden for udvalgte parametre. I disse tilfælde er det således ikke muligt, at foretage direkte sammenligning med de to forudgående målinger. Cleantech er et af de globale erhverv, som har en høj værdiskabelse og eksportrate sammenlignet med andre virksomheder. Derfor er cleantechvirksomheder udvalgt til denne udgaves tema analyse. Både nu og fremover vil clean tech være eksponent for de udfordringer i forhold til innovation, som vil være udslagsgivende for om de sjællandske virksomheder vil kunne markere sig stærkere i den internationale konkurrence. Cleantechvirksomhederne danner således grundlag for temaanalysen og vil blive brugt som løftestang med henblik på at forbedre den strategiske innovation, til gavn for hele regionens erhvervsliv. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i april 2011.

5 8 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor Det nye vækstindeks Vækstindeks forår 2011 viser et klart fald i optimismen. Dele af nedjusteringen kan tilskrives udvidelsen af målgruppen, men faldet forklares ikke udelukkende herigennem. Selv ved en isolering af de regionale vækstvirksomheder ses et fald i forventningerne til vækst både i omsætning, antal ansatte og internationalt engagement, sammenlignet med efterårets måling. 9

6 10 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 11 Forventer du, at din virksomhed vil forøge sin vækst i omsætning inden for et år? 48% 44% Forventer du, at din virksomhed vil forøge sin vækst i omsætning inden for to til fire år? 75% 20% 5% Forventer du, du, at at din din virksomhed vil vil forøge sin sin vækst vækst i antal i omsætning ansatte inden for for et et år? år? 31% 48% 61% 44% 7% Forventer du, du, at at din din virksomhed vil vil forøge sin sin 48% 57% 75% 44% 37% 20% 5% Forventninger sig på de internationale vækstmarkeder, og vækst vækst i antal vækst i omsætning ansatte i omsætning inden for inden for to to til for til fire fire et år? år? forår 2011 Forventer du, at at din virksomhed vil vil forøge sin sit sin mere villige til at investere i forskning og innovation, 31% 75% 61% 20% 5% 7% vækst vækst i omsætning i antal ansatte inden for to til for fire et år? 75% internationale engagement inden for et år? hvilket giver dem en konkurrencemæs- Forventer du, at din virksomhed vil forøge sit sin sig fordel overfor de mindre virksomheder. internationale vækst vækst i engagement antal i antal ansatte ansatte inden for inden for to to til for til fire fire et år? år? 27% 31% 57% 67% 61% 37% 7% 5% Forventer du, du, at at din din virksomhed vil vil forøge sin sit vækst internationale i antal ansatte engagement inden for inden to til for fire et år? 57% 75% 37% 5% Resultaterne markerer således, at der også i Forventer du, du, at at din din virksomhed vil vil forøge sit sit Vækst Uændret Fald 27% 75% 67% Region Sjælland findes en elite af virksomheder, internationale internationale engagement engagement inden inden for to for til fire et år? år? som særligt trækker væksten op, imens det Forventer du, at din virksomhed vil forøge sit internationale engagement inden for to til fire år? 27% 67% brede felt af mindre virksomheder har større Vækst Uændret Fald vanskeligheder med at opnå vækst. Vækst Uændret Fald Optimisme på tilbagetog Økonomien er ikke kommet så hurtigt i omdrejning igen som mange virksomheder havde ventet, og det er antageligt i dette lys den faldende optimisme skal ses. Region Sjællands virksomheder har nedjusteret deres forventninger, og ser nu en smule mere forsigtigt på fremtiden: Virksomhedernes optimisme er på tilbagetog. Vi ser således et fald på 17 procentpoint blandt virksomheder der forventer vækst i omsætning inden for det kommende år, ligesom andelen af virksomheder der forventer et fald i omsætningen, er steget med 4 procentpoint fra efterårets måling. Forbeholdet til trods bevarer størstedelen af regionens virksomheder en tro på fremtiden. Inden for det næste år er der således langt flere virksomheder der forventer vækst i omsætning og beskæftigelse, end et fald i samme periode. De store bliver større De mest optimistiske virksomheder er samtidig regionens største. En klar tendens er således at de store bliver større. Inden for samtlige parametre ser vi en positiv korrelation imellem virksomhedernes størrelse og optimisme. Blandt Sjællands største virksomheder finder vi således den største vækstforventning - både i omsætning, antal ansatte og internationalt engagement - og det allerede inden for det næste år. Generelt er større virksomheder mere vækstambitiøse, men at regionens store virksomheder allerede dette år venter vækst i såvel omsætning som medarbejdere, understøtter den nationale tendens: Flere af landets større virksomheder er kommet trimmet og styrket ud af recessionen, imens de mindre virksomheder stadig kæmper med krisens efterdønninger. Mange store virksomheder har haft en bedre forhandlingsposition overfor deres underleverandører, og har samtidig bygget på væsentlig mere fleksible og omstillingsparate produktionssystemer og organisationer. Generelt er de større virksomheder ligeledes bedre til at begå Regionens styrkepositioner forventer vækst i omsætning Vækstforum Sjælland har i erhvervsudviklingsstrategien for klart optegnet fire erhvervsmæssige styrkepositioner som fremadrettet skal udvikles: Cleantech/energi/miljø Farma/medico Fødevarer/landbrug Turisme Forårets vækstmåling tydeliggør en optimisme inden for de tre af styrkepositionerne; Cleantech/energi/miljø, Farma/medico og Turisme. Inden for de tre styrkepositioner ser vi en udbredt forventning om vækst i omsætning. Fødevarebranchen synes ikke at kunne matche disse forventninger. Inden for samtlige kategorier halter branchen efter de øvrige. De videntunge erhverv spår jobløs vækst Vi ser en gennemgående tendens til at det er blandt de videntunge erhverv forventningen til vækst i omsætning er størst. Cleantechvirksomhederne markerer sig særligt her. Som den eneste videnlette branche viser Turisme og oplevelsesøkonomi endvidere en udbredt forventning om vækst i omsætningen. Generelt er det kendetegnende at forventninger om vækst i omsætningen ikke er ensbetydende med en forventning om vækst i beskæftigelse. 91% 53% 54% 4 45% 91% 73% 32% % 73% % 54% 20% 4 45% 32% 53% 3 54% % 2 24% Ingen (udover % % 251 eller 3 ejeren) 2 derover 24% % Ingen (udover ejeren) Ingen (udover ejeren) Finansiering Cleantech og forretningsservice (energi og miljø) (revision, konsulent, bank, m.v.) Designvirksomheder, Turisme Cleantech og oplevelsesøkonomi (energi møbler og miljø) og beklædning Finansiering og Turisme og oplevelsesøkonomi Øvrige forretningsservice (herunder (revision, konsulent, anden fremstilling) bank, m.v.) Finansiering Designvirksomheder, og forretningsservice Farma/Medico møbler og (revision, konsulent, bank, beklædning m.v.) Designvirksomheder, IT/Kommunikation Øvrige møbler (herunder og anden beklædning fremstilling) Handel (detail- og Øvrige engroshandel) Farma/Medico (herunder anden fremstilling) IT/Kommunikation Bygge Farma/Medico og anlæg Handel (detail- IT/Kommunikation og engroshandel) Fødevarer Handel (detail- Transport og Bygge engroshandel) og logistik anlæg Cleantech (energi og miljø) Turisme og oplevelsesøkonomi 91% 73% 251 eller derover 251 eller derover Andel Andel af af virksomheder, virksomheder, der der forventer forventer at at forøge forøge deres deres vækst vækst Andel af i i antal omsætning virksomheder, ansatte inden inden der for forventer et et år år at forøge deres vækst i omsætning inden Andel for Andel et år af af virksomheder, virksomheder, der der forventer forventer at at forøge forøge deres deres internationale vækst i antal Andel af virksomheder, engagement ansatte inden der inden for et år forventer et at år forøge deres vækst i antal ansatte inden Antal for Andel et år af virksomheder, der beskæftigede forventer at forøge deres internationale engagement Andel inden af for virksomheder, et år der forventer at forøge deres internationale engagement Antal inden for et år beskæftigede Antal beskæftigede Andel af virksomheder, der forventer at forøge deres vækst i omsætning inden for et år 47% 47% % 4 45% 47% 4 47% 45% % 5 58% 63% 5 58% % 63% Forventninger forår 2011 Andel af virksomheder efter branche, der forventer vækst i omsætning inden for for et år Bygge og Fødevarer anlæg Transport Fødevarer og logistik 45% Transport og logistik Bygge og anlæg 42% IT/Kommunikation 34%

7 Bygge og anlæg 45% Fødevarer 20% 12 Fødevarer Cleantech (energi og miljø) forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 13 Transport og logistik Designvirksomheder, møbler og beklædning Andel af virksomheder efter branche, der forventer vækst i antallet af ansatte inden for for et år Bygge og anlæg IT/Kommunikation Transport og logistik Øvrige (herunder anden fremstilling) Turisme og oplevelsesøkonomi 34% 34% 32% 32% 42% Kapitalfremskaffelse Internationalisering Salg og markedsføring Produktudvikling og teknologi Strategi og ledelse 1 28% 57% Virksomhedernes største udfordringer inden for det næste år (Flere svarmuligheder) Finansiering og forretningsservice (revision, konsulent, bank, m.v.) 31% Udvide kapaciteten 11% Farma/Medico 2 Ejerskifte 12% Handel (detail- og engroshandel) Fødevarer 20% 22% Arbejdskraft og rekruttering Andet 7% Cleantech (energi og miljø) Designvirksomheder, møbler og beklædning Bæredygtige materialer Der er stadig iøjenfaldende mange virksomheder, der forventer Kapitalfremskaffelse vækst i omsætningen uden at skulle øge antallet af medarbejdere. Dermed Internationalisering ser den jobløse vækst i regionen ud til at kunne forsætte lidt Salg endnu. og markedsføring Produktudvikling og teknologi Bygge- og Strategi anlægsvirksomhederne ansætter og ledelse igen Udvide kapaciteten Lidt overraskende er regionens Bygge- 11% og anlægsvirksomheder Ejerskifte dem, der forventer den 12% største vækst i medarbejderstaben inden for det næste Arbejdskraft år. Bygge- og rekruttering og anlægsvirksomheder spænder i regionen over et bredt felt af virksomheder, lige fra lokale håndværkere til un- Andet 7% derleverandører af simple byggeprodukter og enkeltkomponenter til arkitekt- og ingeniørvirksomheder og avancerede teknologiske fremstillingsvirksomheder. Regionen oplever her en Bæredygtige materialer stærk beskæftigelsesmæssig specialisering, og det tegner til, Affald at det og genbrug er her inden for Byggeog anlægsvirksomhederne, frem for i de mere Vand og spildevand globale videntunge erhverv, at den beskæftigelsesrelaterede vækst Luft kommer og miljø til at være i den allernærmeste fremtid. Grøn/vedvarende energiproduktion Bygge- og Anlægsbranchen Effektivisering af hører til blandt de energiforbrug mest konjunkturfølsomme og reagerer hurtigt Energiinfrastruktur og på ændringer i økonomien. -distribution Den økonomiske recession ramte denne gruppe af virksomheder Energilagring særligt hårdt, og rundt om i regionen blev der skåret kraftigt 28% ned i medarbejderstaben. Når der nu spreder sig en udpræget optimisme i Bygge- og anlægserhvervet, er det således en klar indikation på at bølgedalen for recessionen 57% er ved at være nået. 1 En ny virkelighed efter krisen I de to tidligere målinger - forår og efterår har kapitalfremskaffelse været en af de største udfordringer for over 40% af virksomhederne. Den nye forårsmåling 2011 viser et klart fald i udfordringerne inden for kapitalfremskaffelse, som nu kun udgør en hovedudfordring for 28% af virksomhederne. Mange af de virksomheder, der tidligere har kæmpet med likviditetsbehov er nu enten opløste, ved konkurs, virksomhedssalg eller ophør af drift etc., eller de har fået nedskåret og stabiliseret deres økonomi. Dette markerer, at den økonomiske recession er ved at tage af. Faldet må således ikke forveksles med den konklusion, at det er blevet meget nemmere for virksomhederne 11% at få adgang til kapital. 51% af de sjællandske virksomheder oplyser stadig, at de 11% kun i mindre grad eller slet ikke har adgang til tilstrækkelig ekstern kapital. Salg- og markedsføring 11% opleves - i tråd med de to foregående målinger uden sidestykke 13% % AF VIRKSOMHEDSLEDERNE MENER AT RAMMEBETINGELSERNE FOR AT DRIVE VIRKSOMHED I REGION SJÆLLAND Ja ER MEGET GODE % AF VIRKSOMHEDSLEDERNE 15% MENER AT Affald og genbrug som den største udfordring i de sjællandske virksomheder. Vand Selvom og spildevand recessionen er aftaget er der stadig ikke kommet rigtig gang i salget hos Luft og miljø de sjællandske virksomheder, og der mangler viden og indsigt Grøn/vedvarende i nuværende og fremtidige energiproduktion kundebehov og produktdesigns. Effektivisering af energiforbrug I kølvandet på Energiinfrastruktur den økonomiske og recession oplever færre virksomheder rekruttering af arbejds- -distribution Energilagring kraft blandt hovedudfordringerne. Virksomhe- dernes rekruttering er trådt i baggrunden for de mere akutte udfordringer, samtidig med at udbuddet af arbejdskraft er steget markant. Hvor 11% 50% af virksomhederne i maj-målingen 2010 påpegede, at de havde 11% haft problemer med rekruttering af kvalificeret arbejdskraft inden for de forgående år, er tallet i dag kun 14%. Det må dog forventes at 11% rekruttering af kvalificeret arbejdskraft igen bliver en hovedudfordring, i 13% takt med udviklingen af dansk økonomi. RAMMEBETINGELSERNE FOR AT DRIVE VIRKSOMHED I REGION Ved ikke 2% SJÆLLAND ER MINDRE GODE ELLER DECIDERET DÅRLIGE % AF VIRKSOMHEDERNE I REGION SJÆLLAND SØRGER KUN I MINDRE GRAD ELLER SLET IKKE FOR AT EFTERUDDANNE MEDARBEJDERNE % AF VIRKSOMHEDERNE Total 37% I REGION SJÆLLAND FORVENTER 58% AT KUNNE ØGE OMSÆTNINGEN I DANMARK NÅR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN Nye måder at organisere 55% 7% eksterne BÆLT relationer STÅR FÆRDIG OG 10% FORVENTER AT KUNNE ØGE EKSPORTEN Nye metoder til arbejdspladsens organisering 43% 52% 5% Ovenstående Nye måder data at er organisere indsamlet af Oxford 40% Research ifm. deres årlige nulpunktsmåling 55% for Vækstforum Sjælland og bearbejdet af Væksthus Sjælland. 5% forretningsgange eller procedurer Nye måder at organisere produktudviklingen gennem nye 25% 68% 7% kundeanalyser 83% Den sjællandske vækstudfordring Ja Ved ikke Ja 83%

8 14 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 15 TEMA- ANALYSE Innovationsniveauet i Region Sjælland er i fremgang efter en række magre år, men der er stadig langt til den internationale top. Cleantech er et af de erhverv, der kan bidrage til betydelig større eksport og vækst i Region Sjælland. Fokus på innovation gør en forskel.

9 Bygge og anlæg 45% Finansiering og forretningsservice (revision, konsulent, bank, m.v.) Farma/Medico 2 16 Fødevarer forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 17 Handel (detail- og 22% Transport og logistik engroshandel) Fødevarer 20% 31% Cleantech (energi og miljø) Bygge og anlæg Cleantech er et af de globale erhverv, som har en høj IT/Kommunikation værdiskabelse og eksportrate sammenlignet med andre virksomheder. Både nu og fremover Transport vil og cleantech logistik være eksponent for de udfordringer i forhold til innovation, som vil Øvrige (herunder anden være udslagsgivende fremstilling) for om de sjællandske Turisme virksomheder og oplevelsesøkonomi vil kunne markere sig stærkere Finansiering i den og internationale forretningsservice konkurrence. Derfor er (revision, konsulent, bank, m.v.) clean techvirksomheder udvalgt til denne udgaves temaanalyse. Farma/Medico Handel (detail- og engroshandel) Temaanalysens Fødevarer resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Cleantech (energi og miljø) Region Sjællands identificerede Designvirksomheder, møbler cleantechvirksomheder med og beklædning en svarprocent på 55. Cleantechvirksomhederne danner således grundlag for temaanalysen og vil blive brugt Kapitalfremskaffelse som løftestang med henblik på at forbedre den strategiske Internationalisering innovation, til gavn for hele regionens erhvervsliv. Den strategiske innovation Salg og markedsføring berører bl.a. virksomhedens mål og ambitioner, Produktudvikling og er den innovationsform og teknologi som beviseligt 1 gør den største forskel på bundlinjen. Strategi og ledelse Behovet Udvide for strategisk kapaciteten innovation kan 11% være afledt af et erkendt behov for at udfordre virksomhedens strategiske mål. Det kan være de Ejerskifte 12% Arbejdskraft og rekruttering Andet 7% ikke synes ambitiøse nok eller blot er 42% fremskrivninger af fortiden, som 34% ikke tager højde for de strategiske usikkerheder (muligheder og trusler), der vil kunne påvirke 34% virksomhedens levedygtighed fremover. 32% 32% Cleantech i Region Sjælland 31% Begrebet Cleantech dækker over mange undersegmenter 2 og går på tværs af flere brancher. Måske derfor findes der ikke én bredt 22% vedtaget og gældende definition af begrebet Cleantech, 20% men derimod flere bud med små variationer. Denne rapports udgangspunkt er en definition udviklet i et samarbejde mellem Brøndum & Fliess og Copenhagen Cleantech Cluster: I undersøgelsen forstås Cleantech som aktiviteter, der udvikler (herunder rådgivning og forskning), fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, der bidrager til at: 28% Producere vedvarende energi eller materialer 57% Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt Begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder Reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning. Designvirksomheder, møbler og beklædning Denne definition medfører, at virksomheder, som alene benytter eller indkøber nye løsninger til eget brug eller med videresalg for øje, ikke kategoriseres som Cleantech. Heller ikke virksomheder, Kapitalfremskaffelse der alene har en særlig stærk miljøprofil, i form Internationalisering af stramme målsætninger for deres CO 2 - udledning eller affaldshåndtering medregnes. Salg Det og markedsføring er først når virksomheden selv leverer Produktudvikling til nye eller og forbedrede teknologi miljø- eller klimaløsninger, at den regnes med som en cleantechvirksomhed. Strategi og ledelse Udvide kapaciteten 11% Kategoriseringen af Region Sjællands cleantechvirksomheder er Ejerskifte foretaget i 8 grupper med 12% 3 tilhørende niveauer, og det er forsøgt, i videst Arbejdskraft og rekruttering muligt omfang, at følge en logisk og betydningsmæssig opdeling, der Andet gør kategorierne 7% velegnede som referencepunkter både inden for og uden for analysens afgrænsning. Terminologierne i kategorierne skal derfor give mening for udenforstående - helst helt uden supplerende informationer. Bæredygtige På denne materialer baggrund er det vigtigt at pointere, at clean techfeltet - og dermed kategoriseringen af Affald cleantechvirksomhederne og genbrug - begrebsmæssigt opfattes som værende teknologiforankret. Over halvdelen af virksomhederne i Vand og spildevand Region Sjælland beskæftiger Luft og miljø sig med mere end ét cleantechområde. Grøn/vedvarende energiproduktion Der er identificeret Effektivisering i alt 522 af cleantechvirksomheder i Østdanmark Energiinfrastruktur (Region og Hovedstaden og energiforbrug -distribution Energilagring Region Sjælland) med henholdsvis 396 i Region Hovedstaden og 126 i Region Sjælland. 153 virksomheder, svarende til 29 %, har deres primære aktiviteter inden for private serviceerhverv. Herunder 28% hører de store virksomheder inden for ingeniørteknisk rådgivning og udvikling. Fremstillingserhvervene, som blandt andet omfatter de store producenter inden for vedvarende energi og produktion af biofuel, udgør 57% 23 %. 4 % af virksomhederne tilhører primært bygge- og anlægserhvervene, som omfatter de store entreprenørfirmaer. 1 Selvom hele 24 % af cleantechvirksomhederne er placeret i Region Sjælland, så udgør de kun 10 % af arbejdspladserne i østdanmark. Cleantechvirksomhederne i Region Sjælland har altså betydelig færre ansatte end virksomhederne i Region Hovedstaden. Temaanalysens spørgeskemaundersøgelse, som er sendt ud til alle cleantechvirksomheder i regionen, har en 11% svarprocent på 55. Respondenternes fordeling på undergrupper, virksomhedsstørrelse og geografiske placering, er 11% repræsentativ for den samlede gruppe af cleantechvirksomheder. 11% 13% Fordelingen i cleantechkategorier - Region Sjællands 126 virksomheder Bæredygtige materialer Affald og genbrug Vand og spildevand Luft og miljø Grøn/vedvarende energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur og -distribution Energilagring 11% 11% 11% 13% Ja Ved ikke Total Nye måder at organisere eksterne relationer Nye metoder til arbejdspladsens organisering Nye måder at organisere forretningsgange eller procedurer Nye måder at organisere produktudviklingen gennem nye kundeanalyser 2% 83% 15% 37% 58% 55% 7% 43% 52% 5% 40% 55% 5% 25% 68% 7% Har virksomheden introduceret nye eller forbedrede produkter eller tjenester inden for de seneste tre regnskabsår? Ja 83%

10 Ja 83% 15% Inddrage almindelige brugere og 60% 2% kontinuerligt få deres feedback i Ved ikke 2% 15% innovationsprocessen Ja Ved ikke 18 Afdække ikke-erkendte brugerbehov forår 2011 Cleantech som vækstmotor Ved ikke 2% Inddrage viden og idéer fra brugere, 12% 87% 2% ved observation eller dialog med forår 2011 Cleantech som vækstmotor 19 der er forud for vigtige markedstrends 35% 62% 3% brugerne Inddrage almindelige brugere og 60% 2% kontinuerligt få deres feedback i Total 37% 58% innovationsprocessen Ja Ved ikke Nye måder at organisere Inddrage viden og idéer fra brugere, 55% 7% eksterne relationer Total 37% 58% der er forud for vigtige markedstrends 35% 62% 3% Har virksomheden Nye metoder til arbejdspladsens Nye måder at organisering organisere Total 37% 43% 58% 52% 5% En tilgang, hvor andre virksomheder i Hvilken tilgang til 55% 7% værdikæden og forskningsinstitutioner introduceret eksterne relationer Nye måder at organisere involveres som strategiske partnere Ja Ved ikke innovation benytter organisatoriske Nye metoder til eksterne arbejdspladsens 40% 55% 7% 5% forretningsgange eller procedurer relationer virksomheden sig organisering 43% 52% 5% En tilgang, hvor virksomheden innovationer inden Nye måder Nye metoder at organisere til arbejdspladsens produktudviklingen gennem nye kundeanalyser 40% 55% 5% Nye måder at organisering organisere 25% 43% 68% 52% 7% 5% hovedsageligt selv arbejder med 78% hovedsageligt af? for de sidste tre forretningsgange eller procedurer En tilgang, hvor andre virksomheder udvikling i regnskabsår i form Nye måder at organisere værdikæden og forskningsinstitutioner Nye forretningsgange måder at organisere eller produktudviklingen gennem nye kundeanalyser Ja Ved ikke 40% 55% 5% procedurer 25% 68% 7% involveres som strategiske Ved partnere ikke 5% af: Nye måder at organisere produktudviklingen gennem nye kundeanalyser hovedsageligt selv arbejder med 25% 68% 7% En tilgang, hvor virksomheden 78% udvikling Ja Ved ikke En tilgang, hvor andre virksomheder i Ja Ved ikke værdikæden og forskningsinstitutioner Ved ikke 5% involveres som strategiske partnere Ja 60% En tilgang, hvor virksomheden hovedsageligt selv arbejder med 78% Total 44% 5 udvikling Ved ikke Ny markedsindtrængning 52% 48% 2% har virksomheden Ved ikke 5% Total 44% 5 Ja 60% Har virksomheden introduceret Ny prisfastsætningsstrategi Total 25% 44% 75% samarbejdet om innovationsaktiviteter med 5 markedsføringsinnovationer i løbet Nye Ny kommunikationskanaler markedsindtrængning 52% 48% andre institutioner Ny markedsindtrængning 52% 48% Ny prisfastsætningsstrategi 25% 75% Ved ikke 2% af de sidste tre (f.eks. GTS eller universiteter) eller virksom- Design (Væsentlige ændringer i Ny prisfastsætningsstrategi 25% 47% 75% 53% regnskabsår i form Nye designet kommunikationskanaler af en service eller Ja 60% 52% 48% af: tjenesteydelse) Leverandører af udstyr, materialer mv. 14% heder inden for de Design Nye kommunikationskanaler (Væsentlige ændringer i 52% 48% 47% 53% designet af en service eller Design (Væsentlige ændringer i Ja Offentlige serviceudbydere (sygehuse, sidste tre regnskabsår? 0% tjenesteydelse) 47% 53% skoler, daginstitutioner, forsvaret Ved ikke mv.) designet af en service eller 2% tjenesteydelse) Ja Brugere og klienter 3% Leverandører af udstyr, materialer mv. 14% Ja Konsulenter, GTS ere og andre private Offentlige laboratorier/forskningsinstitutioner serviceudbydere (sygehuse, 0% skoler, Universiteter, daginstitutioner, andre højere forsvaret uddannelses- og forskningsinstitutioner mv.) Brugere og klienter 3% Benytter virksomheden avancerede laboratorier/forskningsinstitutioner Afdække ikke-erkendte brugerbehov Andre offentlige samarbejdspartnere 12% 87% 2% Leverandører Konsulenter, GTS ere af udstyr, og materialer andre private mv. 14% Hvis ja, med hvem? ved observation eller dialog med brugerne Offentlige serviceudbydere /Ved (sygehuse, ikke 0% metoder til at Afdække ikke-erkendte brugerbehov Universiteter, andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner 0% Inddrage 12% 87% 2% ved observation almindelige eller brugere dialog med og skoler, daginstitutioner, forsvaret mv.) 60% 2% afdække fremtidige Afdække kontinuerligt ikke-erkendte få deres brugerbehov feedback brugerne i 12% 87% 2% ved observation innovationsprocessen Brugere og klienter 3% brugerbehov i form eller dialog med Andre offentlige samarbejdspartnere Inddrage almindelige brugere brugerne af, at: Inddrage viden og idéer fra brugere, og 60% 2% Konsulenter, GTS ere og andre private der er kontinuerligt få deres feedback i 35% 62% 3% Inddrage forud for almindelige vigtige markedstrends laboratorier/forskningsinstitutioner /Ved ikke 0% innovationsprocessen brugere og 60% 2% kontinuerligt få deres feedback i Universiteter, andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner Inddrage viden innovationsprocessen og idéer fra brugere, der er forud for vigtige markedstrends 35% 62% 3% Inddrage viden og idéer fra brugere, Ja Ved ikke Mindre end 1 % der er forud for vigtige markedstrends 35% 62% 3% Andre offentlige samarbejdspartnere 12% 1-5 % /Ved ikke 0% 47% Ja Ved ikke Ja Ved ikke 6-10 % 22% Mindre end 1 % 12% % 3% 1-5 % 47% % 7% Innovationsformer En tilgang, hvor andre virksomheder i Overordnet set er andelen af cleantechvirksomheder, som inden for de seneste tre år har med yngre virksomhedsledere. 3% novation gemmer sig. har innoveret i mindre grad end virksomheder er i sidstnævnte kategori, at den strategiske in % 22% Finanskrisen værdikæden og forskningsinstitutioner og den generelle økonomiske afmatning En tilgang, har hvor nu andre været virksomheder virkelighed i for Region udbudt nye eller forbedrede produkter, meget % involveres som strategiske partnere Mindre end 1 % 12% En tilgang, hvor virksomheden Sjælland værdikæden En tilgang, hovedsageligt i et og forskningsinstitutioner hvor par andre selv år. virksomheder arbejder Der ser med imidlertid i ud til på høj. Mere end 4 ud af 5 mener, at de i en 78% 0% eller anden form har innoveret på produktniveau bedret produkt kan 2% være innovation, men inno- spurgt ind til fire typer af organisatoriske inno- Implementering 1-5 % af et nyt eller væsentligt for- I Vækstindeksets temaundersøgelse er 47% der involveres som strategiske partnere % mange værdikæden fronter og forskningsinstitutioner at være udvikling begrundet tro på bedre involveres En tilgang, som strategiske hvor virksomheden partnere 6-10 % 22% tider, selvom hovedsageligt en selv større arbejder del med af de sjællandske gennem de sidste tre regnskabsår. Da cleantechvirksomheder som oftest er baseret på høj- 78% der eller % en væsentlig 3% organisatorisk ændring. svaret nej til at have foretaget organisatoriske 78% Ved ikke 5% vation kan også være 3% nye markedsføringsmetovationer. I alle fire kategorier har størstedelen En tilgang, hvor virksomheden virksomheder hovedsageligt fortsat selv arbejder er udvikling Mere end 50 5% udfordret med som følge af % krisen. Bl.a. viser nye tal udvikling fra Danmarks Statistik, teknologi er innovationsniveauet naturligt højere end gennemsnittet for resten af regionens ny viden og teknologi, 2% men kan også være en til arbejdspladsens organisering med hensyn til Innovationer kan således tage udgangspunkt i eller strategiske innovationer. Kun nye metoder Ved ikke 5% % 7% at andelen af innovative virksomheder i Region Ved ikke 5% Sjælland er steget med mere end 10 procent virksomheder. Undersøgelsen afslører i øvrigt, kombination % af, eller 3% nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. Det nærmer sig et overtal af ja-svar. Særligt lav er uddelegering af ansvar og beslutningstagning Mere end 50 5% (fra 33,8 procent til 44,9 procent). Ja at virksomheder med ældre virksomhedsledere 60% % 0% Ja 60% % Investering i 2% ny teknologi 50% Ved ikke Ja 2% 60% Investering Mere end 50 i højtuddannet % arbejdskraft 5% 23% Ved ikke 2%

11 Inddrage viden og idéer fra brugere, der er forud for vigtige markedstrends 35% 62% 3% Ja 60% Ved ikke 2% 20 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 21 Ja Ved ikke Ved ikke 2% andelen af cleantechvirksomheder, som gennem markant bedre forståelse for markedet og trængning og nye kommunikationskanaler trækker det totale gennemsnit op. Brug af sociale medier og andre nye platforme er blevet en En tilgang, hvor andre virksomheder i kunderne, værdikæden og har forskningsinstitutioner organiseret deres produktudvikling involveres på nye som måder. strategiske Og partnere det er for lav en andel, ny del af cleantechvirksomhedernes markeds- når man En ser tilgang, på hvor talrige virksomheden nye undersøgelser som føringsindsats inden for de sidste år. For en stor hovedsageligt selv arbejder med 78% viser, at virksomheder, udvikling der følger deres kunder del af regionens cleantechvirksomheder, også tæt, tjener flere penge end virksomheder, der fokuserer på produktet Ved frem ikke for kunden. 5% I succesrige virksomheder verden over, er der afdelinger der udelukkende beskæftiger sig med at de der agerer i en business-to-business kontekst, vil ny medieplanlægning og mediestrategi virke effektivt i markedsføringsindsatsen fremover. organisere produktudviklingen gennem ny kundeindsigt og en meget brugertæt Ja dialog. Man taler om, at designfaget har udviklet sig betydeligt i de seneste årtier. Nye metoder er blevet Designfaget kan også i markedsføringsindsatsen være afgørende. Fremtidens teknoantropo- 60% loger skal spille en rolle som brobyggere mellem på den ene side producenterne af teknologi integreret i designfaget, Ved og ikke der inddrages i stigende grad metoder fra f.eks. antropologi, bru- og naturvidenskabelig viden, og på den anden 2% gerdreven innovation, marketing og ingeniørvidenskaberne. Design er i dag en metode og et redskab, der kan bruges såvel strategisk og løsningsorienteret, som produktorienteret. side de led, der arbejder med viden, innovation og formidling. Og bedre viden om kunderne gør samtidigt, at virksomhederne kan optimere markedsførings- og salgsindsatsen samt minimere risikoen, da det altid er lettere at have en Design kan således anvendes på lige fod og i Leverandører af udstyr, materialer mv. 14% samarbejde med f.eks. ingeniørvidenskab, når relation til nogen, man kender, frem for nogen, Offentlige serviceudbydere (sygehuse, virksomheder skal udvikle nye produkter. 0% skoler, daginstitutioner, forsvaret mv.) Her man skal til at lære at kende. ligger én af nøglerne til forbedret innovation i Brugere og klienter 3% de sjællandske cleantechvirksomheder, men Konsulenter, GTS ere og andre private også laboratorier/forskningsinstitutioner for en lang række andre virksomheder i Strategiske partnerskaber regionen. Universiteter, andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner tegiske partnerskaber mellem virksomheder, Der er brug for nytænkning, innovation og stra- De Andre markedsføringsmæssige offentlige samarbejdspartnere innovationer ligger forskning og myndigheder, hvis Region Sjælland skal være med i det internationale kapløb på et lidt højere niveau sammenlignet med de /Ved ikke 0% organisatoriske innovationer. Ny markedsind- inden for cleantech. Traditionelt set har regio- Leverandører af udstyr, materialer mv. nens virksomheder benyttet sig af en lukket tilgang skoler, til daginstitutioner, innovation, forsvaret hvor virksomhederne mv.) forsø- Offentlige serviceudbydere (sygehuse, 0% Leverandører af udstyr, materialer mv. ger at holde al udvikling in-house. Det vil sige, Brugere og klienter 3% at Offentlige man fremfor serviceudbydere at lave (sygehuse, produktudviklinger 0% i fællesskab laboratorier/forskningsinstitutioner ofte i stærke klyngemiljøer holder skoler, Konsulenter, daginstitutioner, GTS ere og forsvaret andre private mv.) Brugere og klienter 3% sine Universiteter, kort tæt andre til kroppen. højere uddannelses- og GTS ere forskningsinstitutioner og andre private Konsulenter, laboratorier/forskningsinstitutioner Åben Andre innovation, offentlige samarbejdspartnere hvor man involverer universiteter, offentlige ses- og forskningsinstitutioner institutioner Universiteter, andre højere uddannel- /Ved ikke og kunder 0% i arbejdet Andre med offentlige at identificere samarbejdspartnere globale megatrends, giver bedre resultater, siger erfaringer og forskningsresultater. Målet er at være på forkant /Ved ikke 0% med fremtidens vigtigste produkt- og serviceområder. Åben innovation er mange ting, men betyder først og fremmest, at eksterne parter i Mindre forhold end 1 til % virksomheden inddrages 12% i innovationsprocessen. 1-5 % Det kan være brugere (brugerdreven Mindre end 1 % innovation), samarbejdspartnere 12% og leverandører % Åben innovation kan også foregå 1-5 % på et innovationsmarked, hvor innovationsprojekter 6-10 lægges % ud til alle, der ønsker at bi % 3% drage % 7% % 3% % 3% Region Sjællands % cleantechvirksomheder 7% arbejder i ringe % grad 0% med åben innovation. Mindre end hver % femte 3% virksomhed svarer ja til at % 2% arbejde med % en tilgang, hvor andre virksomheder Mere end i 50 værdikæden % og 5% forskningsinstitutioner 0% involveres % og indgår 2% som strategiske partnere i udviklingsprocessen. Det 5% er et lavt tal i international sammenhæng for højteknologiske Mere end 50 % virk- 14% somheder, og skyldes hovedsageligt at regionen har få store virksomheder, som traditionelt 14% er de mest tilbøjelige til at arbejde med åben innovation. Region Sjællands erhvervsliv er kendetegnet ved mange små hjemmemarkedsvirksomheder. Mange kæmper med vigende markeder og et stigende prispres. Heri ligger en udfordring for regionens virksomheder ved til stadighed at blive integreret i stærke klynger - som også omfatter Region Hovedstaden og på denne måde blive løftet ud på globale markeder. En af hovedkilderne til innovation ligger altså i samarbejdet med andre institutioner. Kigger man på i hvilken grad Region Sjællands cleantechvirksomheder har stiftet bekendtskab med 47% samarbejde, svarer seks ud af ti ja til, at have samarbejdet 22% om innovationsaktiviteter med andre institutioner eller virksomheder inden for de 47% sidste 22% tre regnskabsår. Men der er snarere tale om, at dette samarbejde er en forudsætning for innovation frem for en komparativ fordel. De 40 procent som ikke samarbejder med andre institutioner, vil ganske enkelt fremover være tvunget til det. Mere effektiv videndeling mellem erhvervslivet og offentlige videninstitutioner som universiteter, væksthuse m.v. er nemlig i adskillige analyser udpeget som en afgørende vækstdriver for Region Sjælland i fremtiden. Bl.a. viste en rapport fra Forsknings- og Inno- Investering i ny teknologi 50% Hvor stor en procentdel af virksomhedens samlede omsætning er gennem de seneste 3 regnskabsår blevet investeret i forskning og udvikling? Mindre end 1 % 1-5 % 6-10 % % % % % % Mere end 50 % 3% 7% 3% 0% 2% 5% 12% 22% 47% Investering i højtuddannet arbejdskraft Investering i ny teknologi Investering i research og analyse af fremtidige brugerbehov Investering i højtuddannet arbejdskraft Investering i drift og administration Investering i research og analyse af fremtidige brugerbehov Investering i drift og administration Hvad er den væsentligste forudsætning for arbejdet med innovation og udvikling generelt? Hvad er vanskeligst Hvad er den at opnå væsentligste adgang til forudsætning i arbejdet med for innovation arbejdet med og innovation og udvikling generelt? 25% 25% 33% 13% 13% 13% 13% 23% 23% 47% 57% 57% 20% 50% Hvad ville ny kapital først og fremmest blive brugt til? Udfordringer Hvad er vanskeligst at opnå adgang til i arbejdet med innovation og udvikling generelt? 33% 47% 20% Kapitaladgang Kvalificeret arbejdskraft At indgå i stærke klynger, hvor andre er inden for rimelig afstand Kapitaladgang Kvalificeret arbejdskraft At indgå i stærke klynger, hvor andre er inden for rimelig afstand Investering i ny teknologi 50%

12 22 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 23 vationsstyrelsen sidste år, at virksomheder, som samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner om forskning og udvikling, har 15 procent højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Af de 60 procent der samarbejder med andre institutioner, er de foretrukne samarbejdspartnere dels konsulenter, GTS ere og andre private laboratorier/forskningsinstitutioner, dels universiteter, andre højere uddannelsesinstitutioner og forskningsinstitutioner. Kun 14 procent samarbejder om innovationsaktiviteter med leverandører af udstyr, materialer mv. og kun 3 procent med brugere og klienter. Samarbejde om innovationsaktiviteter sker altså i begrænset omfang og ofte gennem de konventionelle metoder og med de kendte institutioner. Undersøgelsen afslører i øvrigt store forskelle i brugen af bl.a. konsulenter. Det er meget få virksomheder på under 10 ansatte, der henter private konsulenter ind til at bistå ved innovationsaktiviteter. Forskning og kvalificeret arbejdskraft Region Sjællands virksomheder investerer overordnet set mindre i forskning og udvikling sammenlignet med resten af landet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Kun i Region Nordjylland investeres der samlet set mindre. Spørger man cleantechvirksomhederne i Region Sjælland om, hvor stor en procentandel af virksomhedens samlede omsætning der gennem de seneste tre år er investeret i forskning og udvikling, angiver tæt på halvdelen kun 1-5 procent. Og kun hver tiende virksomhed bruger over 20 procent af den samlede omsætning på forskning og udvikling. Det er sandsynligt at tallet vil stige fremover, da den økonomiske afmatning gennem de seneste år har sat sine tydelige spor, men det forventes alligevel at blive et lavt investeringsniveau, når man ser på det udviklingstempo, der er på det internationale cleantechmarked. Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at stærke klynger er en væsentlig forudsætning for innovationen i cleantechvirksomheder. Faktisk angiver næsten seks ud af ti virksomhedsledere, at det er den væsentligste forudsætning for arbejdet med innovation og udvikling generelt. En kompetenceklynge dækker over en mere eller mindre sammenhængende struktur for et forretningsområde, hvor individer, virksomheder og videncentre både arbejder sammen og konkurrerer mod hinanden. Interaktionen sker samtidig på et relativt afgrænset geografisk område, som gør, at der kan opstå positive vekselvirkninger mellem aktørerne. Et kendetegn ved en velfungerende kompetenceklynge er, at helheden er større end summen af de enkelte dele. Det vanskeligste i arbejdet med at innovere og udvikle, er dog ikke at indgå i stærke klynger, men derimod at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er bekymrende, når man ser på udbuddet og den udvikling som tager til i betydning. Region Sjællands relative andel af ikke-faglært arbejdskraft er nemlig meget høj. Historisk det vil sige indtil krisen satte ind i 2008 har det regionale arbejdsmarked i Region Sjælland hovedsageligt budt på ikke-faglærte job i land- ÅBEN TILGANG TIL INNOVATION INDGÅENDE KENDSKAB TIL NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE KUNDEBEHOV HØJTUDDANNET ARBEJDSKRAFT REGION SJÆLLANDS INNOVATIVE VIRKSOMHEDER

13 24 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 25 bruget, i de relativt mange fremstillingsvirksomheder eller inden for privat service. Det billede har krisen vendt op og ned på. De ikke-faglærte har svært ved at beholde deres job. Og selvom krisen langsomt vendes til fremgang, ændrer det ikke meget på de ikke-faglærtes jobudsigter. Helt frem til 2020 vil der være færre job til denne gruppe en tendens, der både slår igennem i Region Sjælland og på landsplan. Holdes en række af de beskrevne innovationsdrivere sammen ser vi en tydelig korrelation, og konklusionen er klar. Det er de virksomheder som har en åben tilgang til innovation, i højere grad afsætter betydelige ressourcer til kendskab i nuværende og fremtidige kundebehov, samt efterspørger højtuddannet arbejdskraft, som samlet set innoverer mest. Særligt er investeringen i kundeindsigt udslagsgivende for alle innovationsformer dvs. at de virksomheder der klarer sig bedst, har investeret ligeså meget i at forstå kundens behov, som på at udvikle produktet. Det er også disse virksomheder som i mindre grad har problemer med at afsætte produkterne, fordi de i et meget tidligt stadie af produktudviklingen har inddraget kunderne og designet produkterne herefter. Spørger man virksomhedslederne i hvilken grad kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft er afgørende for konkurrencekraften fremover på en skala fra 1 (ingen) til 7 (meget høj) er den gennemsnitlige score på 5,38. Ligeledes er virksomhedslederne blevet spurgt om i hvilken grad de hyppigt beskæftiger sig med forretningsmodellen. Her er den gennemsnitlige score 4,42. Sjællandske styrkepositioner Blandt de sjællandske styrkepositioner inden for cleantech er: Affaldshåndtering, også kaldet Circulating Economy, hvor virksomheder genanvender andre virksomheders affald i deres produktion. Den Industrielle Symbiose i Kalundborg er i international målestok unik. Vedvarende energi, energisystemer, brug af restprodukter, biomasse, biogas, bio eth anol Cleaner Production, livscyklus og genbrug, mindre forurening, herunder kan også være fødevarefremstilling, så som f.eks. Faxe Bryggeri, der bruger en vandmængde på under ¼ af hvad kineserne gør pr. liter produceret øl. Region Sjælland har, i lighed med resten af Danmark, en af de største dækninger med fjernvarme i verden, og dermed også den mest effektive kraft-varmeproduktion, idet meget store dele af restvarmen fra kraftværkerne kan udnyttes til opvarmning. Fjernvarmenettene i flere sjællandske byer er integrerede dele af et energisystem, der foruden de centrale kraftvarmeværker omfatter affaldsforbrændingsanlæg (også med elproduktion), mindre decentrale kraftvarmeanlæg, samt spids- og reservelastcentraler. De største fjernvarmenet opererer på flere niveauer, med et overordnet transmissionsnet ved høj temperatur, hvorfra lokale distributionsnet forsynes. Sammenkobling af lokale fjernvarmenet til større systemer kan smidiggøre og dermed effektivisere forsyningen, så de bedste og billigste varmekilder udnyttes optimalt. Den danske videns- og ressourcebase inden for fjernvarme og kraftvarme er i verdensklasse, og udgør en global spiller. Den grundlæggende teknologi kan betegnes som moden, med et udviklingsmiljø inden for lavtemperaturdrift, styring og simulering. Vind- og solenergi er nogle populære energiformer i Region Sjælland, og i rapporten Varmeplan Danmark 2010 beskrives det, hvordan især solenergiområdet skal øges. I rapporten beskrives det, at der vil komme en massiv udbygning af storskala solvarmeanlæg fra i dag cirka kvadratmeter til 4 mio. kvadratmeter i 2020 og 8 mio. kvadratmeter i Der er derfor udsigt til, at teknologiområdet solenergi vil komme til at fylde en del mere under cleantechområdet grøn/vedvarende energiproduktion i fremtiden. Vækstmarkeder Vindenergi Solenergi Danmarks styrkepositioner x Vedvarende energi generelt (bl.a. biomasse) x x Region Sjællands styrkepositioner Energieffektivitet x x Transport (bl.a. elbiler) Smart grid Grøn teknologi generelt Biobrændstoffer til transport x x Affaldshåndtering x x Vand (filtrering, afsaltning, rensning) x x x = Styrkeposition Modellen er udviklet med afsæt i Mandag Morgens Køreplan for klimarevolutionen, Økonomi & Erhvervsministeriet samt New Energy Finance. x x X

14 26 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 27 Sjællandske cleantechvirksomheder i kød og blod fem udvalgte forretningsmodeller

15 28 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 29 Cleantechvirksomhederne i Region Sjælland spænder lige fra Maribo Varmeværk og Tegnstuen Vindrosen i Sorø til store internationalt orienterede virksomheder som NKT Cables og SEAS NVE. Her er fem eksempler på hvem de er og hvordan de ser ud: Kalundborg Symbiose Samarbejdet i Symbiosen i Kalundborg skaber bedre resultater og udvikler muligheder for, at den enkelte virksomhed kan øge produktionen uden nødvendigvis at øge forbruget af energi, vand og nye råvarer. Ideen bag Symbiosen er, at virksomhederne på kommerciel basis udnytter hinandens rest- eller biprodukter. Den ene virksomheds biprodukt udgør en vigtig ressource hos en eller flere af de andre partnere. Resultatet bliver et lavere ressourceforbrug og en klart mindre miljøbelastning. Samarbejdspartnerne har også en økonomisk fordel af samarbejdet, da alle aftaler i symbiosen bygger på forretningsmæssige principper. Gennem mere end tre årtier har symbiosekonceptet været en naturlig del af medlemsvirksomhedernes ledelse. Resultatet er både en bedre økonomi og en mindre miljøbelastning. Udveksling af ressourcer mellem industrivirksomhederne giver flere fordele: Genanvendelse af biprodukter. Biprodukter fra en virksomhed bliver til en vigtig ressource hos en anden virksomhed. Nedsat forbrug af ressourcer, f.eks. vand, kul, olie, gips, gødning m.v. Mindre miljøbelastning: mindre udledning af CO 2 og SO 2. Mindre udledning af spildevand og derved mindre forurening af vandløb. Bedre udnyttelse af energiressourcerne. Affaldsgasser indgår i energiproduktionen. Partnere i Symbiosen er: DONG Energy, Gyproc, Kara / Noveren, Novo Nordisk, Novozymes, RGS 90, Statoil, Kalundborg Kommune. SEAS NVE SEAS-NVE A.m.b.A. er Danmarks største kundeejede energiselskab med hovedsæde i Svinninge, Holbæk Kommune. SEAS-NVEs kernekompetence er at levere energi-, tele- og netydelser til kunder i Danmark. Virksomheden leverer el igennem eget net til flere hundredetusinde kunder. SEAS-NVEs forsyningsområde dækker den sydlige del af Sjælland, Møn, Lolland og Falster. SEAS-NVE har ca. 600 ansatte og en årlig omsætning på 2.8 mia. kr. SEAS- NVE Service A/S er den del af SEAS-NVE, der som forretningsområde har de produkter og tjenester, der ikke har med selve elforsyningen at gøre, såsom bredbånd, udelys, energirådgivning og naturvarme. Floating Power Plant Floating Power Plant er en dansk innovationsvirksomhed, der arbejder med bølge- og vindenergi. Floating Power Plant har udviklet en patenteret løsning en flydende platform - der udvinder energi fra både bølger og vind. Løsningen har også potentiale til at blive brugt i forbindelse med olieindustriens offshore aktiviteter. Floating Power Plant A/S blev grundlagt i Målet er at kommercialisere de positive resultater fra udviklingen af et flydende elkraftværk, baseret på vind- og bølgeenergi. Floating Power Plant har i øjeblikket et fuldskala anlæg i offshore test ud for Lolland. Anlægget er forbundet med nettet via DONG Energys vindmøllepark ved Vindeby. Momentum Green Energy Momentum Green Energy besidder særlig ekspertise inden for udvikling, administration og salg af vindmølle- og solenergiprojekter. Siden 2000 har virksomheden været involveret i en række sol- og vindenergi projekter i såvel ind- som udland, og har som sådan akkumuleret en både bred og dyb viden inden for dette felt. Verden oplever i disse år en stærkt stigende interesse for investering i alternative energiformer herunder ikke mindst vind- og solenergi. Investering i vind og solenergi, er ikke kun en positiv investering i miljøet, det et er også et attraktivt alternativ til investering i aktier, obligationer og ejendomme. Det skyldes ikke mindst de mange, forskellige tilskudsordninger verden over, de attraktive afskrivningsmuligheder samt det faktum, at den teknologiske udvikling gør vindmøllerne og solanlæggene stadig mere effektive. Men det kræver viden og omtanke at investere i vedvarende energianlæg. Tilskudsordninger, afskrivningsmuligheder, infrastruktur og samarbejdspartnere er nogle af de væsentlige parametre for et vellykket projekt. Momentum Green Energy tager sig af løbende rapportering til ejerne omkring driften af møllerne ligesom de sørger for afholdelse af eventuelle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger - herunder udarbejdelse af regnskaber i ind- og udland. MIS Recycling MIS Recycling A/S blev stiftet af Martin Henriksen og Henrik Hvid i 1998 under navnet, Midtsjællands Industri Smedie ApS. På 10 år er virksomheden blevet Danmarks største knuseentreprenør og specialister inden for nedknusningsopgaver. Med en kapacitet på tons om dagen giver MIS Recycling sikkerhed for altid at løfte opgaver efter kundens behov. Virksomheden investerer løbende i nye maskiner og teknologi, og har Danmarks største og mest moderne maskinpark. I 2006 indgik MIS Recycling i en fusion, hvor de overtog knuserafdelingen fra virksomheden NKR A/S. Samtidig overtog NKR A/S 30% af aktierne i MIS Recycling. MIS Recycling beskæftiger i dag ca. 30 medarbejdere.

16 30 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 31 Internationale perspektiver Omstillingen til CO 2 -neutral økonomi er tæt på at nå et vendepunkt. I løbet af 2010 og 2011 vil investeringer i vedvarende energiløsninger for første gang overhale investeringer i ny, fossilfri energikapacitet. Det vil cementere at verden, trods fraværet af en global klimaaftale, er slået ind på vejen væk fra den fossile økonomi. Udviklingen drives af nationer og virksomheder, der ser grønne investeringer som en mulig vej ud af de økonomiske vanskeligheder. Den internationale konkurrence på den grønne scene er intensiveret. Internationalt er der sket et vækstskifte. Vækstregionerne er Nordamerika, hvis andel på top 100-listen er steget fra 55 til 57 procent, og Asien, hvor stigningen er fra 3 til 7 procent, mens Europa og Israel er faldet samlet fra 42 til 37 procent. Selvom USA, herunder særligt Californien, fortsat dominerer det globale cleantech marked, kan den asiatiske indflydelse mærkes. Kina har nu tre virksomheder med på listen, mens de ingen havde sidste år. Made in China er i højere grad blevet til Created in China. Venturefonden VantagePoint har bl.a. målrettet 100 millioner dollar til grønne investeringer i Tianjin, som er Kinas centrum for cleantech. I mange nationer er beskæftigelsen inden for vedvarende energiindustrier steget markant. Det gælder f.eks. i Tyskland, Brasilien, USA og Kina. Samlet set vurderer REN21, at mere end tre millioner mennesker på verdensplan arbejder med vedvarende energi. Og beskæftigelsen forventes fortsat at stige markant. G20-landene regner med at bruge deres grønne stimulimilliarder til både at konsolidere deres styrkepositioner og vinde nyt land. På kort sigt vil vækstpakkerne være en gigantisk vækstmotor for den grønne økonomi. Nationernes grønne konkurrence er nemlig ved at udvikle sig til en kamp om at skabe de bedste nationale og regionale rammebetingelser, så man kan tiltrække endnu flere private investeringer og skabe nye eksportvirksomheder, som på længere sigt kan sikre den økonomiske vækst. Derfor gør det globale erhvervsliv klogt i at følge udviklingen og holde øje med, hvilke nationer der giver de mest favorable muligheder for både afsætning og investering. De absolut største cleantechmarkeder på globalt plan vil de kommende ti år udvikle sig inden for modne teknologier som vindenergi, solenergi og biomasse. Det californiske analysehus Clean Edge, der i ni år har fulgt det globale cleantechmarked tæt, forudser, at de tre markeder vil vokse med over 138 procent de kommende ti år til over 343 milliarder dollar i Særligt markedet for solenergi står, med en forventet vækst på hele 222 procent, foran et markedsboom. De årlige investeringer på området forventes i 2019 at overhale dem på vindenergimarkedet. Da prisen pr. installeret kw i samme periode forventes at falde med 60 procent pga. markedsmodning og teknologiske forbedringer, er kapacitetsudbygningen reelt flere gange større. Af samme årsag spås solenergibranchen, som i dag beskæftiger knap ansatte, at vokse til knap 2,2 millioner ansatte i Det er næsten dobbelt så mange, som vindenergiindustrien forventes at beskæftige til den tid. Fremskrivninger fra Bloomberg New Energy Finance spår, at udviklingen vil fortsætte efter Markedet for solenergi vil være mere end tre gange så stort som markedet for vindenergi i 2030, og de samlede årlige investeringer i vedvarende energiteknologi forventes at vokse til mere end 500 milliarder dollar.

17 32 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 33 Anbefalinger Med afsæt i Vækstindeksets data har vi udarbejdet fremadrettede anbefalinger på indsatsniveau. Anbefalingerne sigter på at styrke de regionale vækstvirksomheder - særligt cleantechvirksomhederne - i udviklingen af nye produkter og services med højt videnindhold. Vækstforum Sjælland har i erhvervsstrategien for sat et mål om at regionale styrkepositioner og andre potentielle væksterhverv udvikles, så de bidrager til velstandsudviklingen med én procent i strategiperioden. Det svarer til en indkomststigning på 1,25 mia. kr. årligt.

18 34 forår 2011 Cleantech som vækstmotor forår 2011 Cleantech som vækstmotor 35 Mere viden og innovation i de sjællandske virksomheder Uddannelse og forskning er fremadrettet et af regionens helt centrale indsatsområder. Uddannelsesniveauet i de sjællandske virksomheder skal op, hvis værdiskabelsen og velstanden skal løftes. Cleantech er et af de erhverv, der kan bidrage til betydelig større eksport og vækst i Region Sjælland ved fokus på mere innovation. Vækstindekset tydeligør, at en veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for konkurrencedygtighed og innovation. De sjællandske virksomheder har i dag store udfordringer på dette felt og udfordringerne manifesterer sig i hele fødekæden; fra et lavt uddannelsesniveau og få højtuddannede i de sjællandske virksomheder, over manglende investeringer i bl.a. den strategiske innovation, til reduceret produktivitet og konkurrenceevne og dermed bundlinjen i den enkelte virksomhed. Den brændende platform på produktivitet kræver en flerstrenget, koordineret og visionsbåren indsats. Udfordringerne bør adresseres samlet, og både den akutte og den forebyggende indsats skal prioriteres. En tværgående indsats bør hvile på tre centrale søjler: Uddannelse: Mere og bedre uddannelse Styrket forskning regionalt Kompetenceløft af den eksisterende arbejdskraft Rekruttering: Rekruttering af kvalificeret indenlandsk og udenlandsk arbejdskraft Pendling og infrastruktur Liveability, attraktivitet, bosætning og velfærd Produktivitet: Den direkte virksomhedsrettede aktivitet og udvikling af den enkelte virksomhed Brobygning mellem uddannelsesinstitutioner, forskning og virksomheder Cleantech Fremadrettet vil integration i Copenhagen Cleantech Cluster sandsynligvis udgøre den vigtigste løftestang for videreudviklingen af cleantech i Region Sjælland. Det bliver afgørende, at Copenhagen Cleantech Cluster kan etablere den platform, som kan udstikke en kommercielt orienteret retning, der kan involvere virksomheder i regionen. Af konkrete initiativer, som skal udnyttes, findes bl.a.: Cleantech Booster Cleantech Booster er målrettet mod virksomheder, der har udviklet nye cleantech produkter eller ydelser hvor væksten er reduceret eller hvor innovation kræves for at møde samfundets og kundernes cleantech krav. Målgruppen er virksomheder med op til ca. 30 ansatte eller nystartede virksomheder / iværksættere. Virksomheden har måske udviklet nye produkter eller services, men væksten kan være gået i stå, være reduceret, eller innovation kræves for at møde samfundet eller kundernes cleantech krav. Cleantech partnerskab Gennem Cleantech Partnerskab tilbydes udvalgte sjællandske cleantech iværksættere adgang til meget specifik faglig viden, adgang til fysiske faciliteter eller rådgivning om opskalering og internationalisering, som de ikke kan få gennem eksisterende iværksætterordninger. Partnerskabet giver de store virksomheder en chance for at blive præsenteret for nye forretningsmuligheder. Målgruppen er primært iværksættere, der har været i gang i en længere periode, og som er nået til et punkt, hvor de er klar til at afprøve deres forretningskoncept globalt. Virksomheden skal have et afprøvet forretningskoncept, og være organiseret, så de kan arbejde sammen med en større virksomhed. Forstærket regional indsats for risikovillig kapital til vækstvirksomheder Kapitalfremskaffelse er en afgørende udfordring for regionen. Tre Vækstindeksmålinger og adskillige investeringsopgørelser viser med al tydelighed, at Region Sjællands virksomheder har svært ved at skaffe kapital til ny udvikling. Markedet er svært gennemskueligt for vækstiværksættere og virksomheder. Det kan være vanskeligt at finde investorerne og investorerne kan være forbeholdne i forhold til at ville investere i netop det projekt, som iværksætteren ønsker at realisere. Finanskrisen har forstærket udfordringerne. En mindre andel af virksomhederne i Region Sjælland modtager Vækstkaution, KIG-lån eller egenkapital-finansiering, end i Danmark som helhed. Målt på antal virksomheder er efterslæbet størst for KIG-lån og mindst på egenkapitalfinansiering. Den aktive indsats kan bl.a. omfatte: Kapital Coach Virtuel platform for kapital Mikro mezzanin kapital Bankerne i forpligtende samarbejde Spin-off aktivitet Internationalisering Region Sjællands virksomheder har et stort og uudnyttet internationaliseringspotentiale. For mange virksomheder strander internationaliseringsinitiativer på dårlig forberedelse og procesplanlægning, begrænset viden om internationalt salg og samarbejde, såvel som manglende ressourcer både ift. den eksisterende arbejdskraft og finansielt i virksomhederne. Der anbefales et internationaliseringsforløb for små- og mellemstore virksomheder i Region Sjælland. Gennem intensiv træning og rådgivning skal regionens virksomheder sikres det nødvendige kompetenceløft til at kunne begå sig internationalt, og således skabe en smidig internationaliseringsproces med varig vækst både i omsætning, antallet af ansatte og eksportandel. Sjælland/KINA Det anbefales at bidrage til at opgradere de sjællandske underleverandørvirksomheder til systemleverandører, som konkurrerer på kvalitet og viden, således at regionens underleverandørvirksomheder rykker højere op i den globale værdikæde, og kommer tættere på aftagervirksomhederne. Dermed skaber de mere værdi for kunderne, de bliver mere attraktive at handle med for globale firmaer, hvilket igen øger underleverandørernes markedsandele. Dette skal ske gennem kompetent rådgivning, netværkssamarbejde og oprettelse af underleverandør-clusters.

19 Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alleen Sorø Tlf: regionsjaelland.dk Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, 2. sal 4760 Vordingborg Tlf.: