Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger"

Transkript

1 Odense Kommune Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Februar 2010 By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Version 10 februar 2010

2

3 Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger Odense Kommune 2010 Projektledelse: Konsulent: By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning COWI A/S Kontakt: Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Nørregade Odense C Telefon:

4 Odense Kommune vil foretage langsigtede investeringer i bæredygtigt byggeri, der både er ressource-, miljø- og energirigtigt Byggeri og bygninger lægger beslag på næsten halvdelen af samfundets energiforbrug en effektiv indsats mod klimaforandringerne kræver derfor, at der sættes massivt ind over for energiforbruget i såvel nye som eksisterende bygninger Samtidig skal der i alt byggeri tages højde for miljø og ressourcer i både anlæg, drift og bortskaffelse Odense Kommune: Miljøpolitik, september 2008

5 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 3 2 Introduktion 5 21 Odense Kommunes succeskriterier 5 22 Miljøcertificering af byggeri 6 23 Opbygning af Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger 7 3 Miljøledelse i projekteringsfaserne 9 31 Miljøkrav til projekteringsprocessen 9 32 Renovering 12 4 Indeklima og sundhed Luftkvalitet og temperaturforhold Lysforhold - dagslys og belysning Akustik Renovering 16 5 Energi Krav til Lavenergiklasse Begrænsning af energibehov Energiforsyning Renovering 21 6 Vand Vandbesparelser Genbrug af og håndtering af vand 23 7 Materialer Certificering og dokumentation Produkt- og konstruktionskrav Renovering 26

6 2 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 8 Byggegrund, omgivelser og transport 27 9 Udførelsesfase og idriftsættelse Udførelsesfase Nedrivning og renovering Samordnet idriftsættelse Drift af byggeriet 33 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Referencer og inspiration Bilag 2 Miljøredegørelse, jf MiljøForum Fyn

7 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 3 1 Forord Odense Kommune vil foretage langsigtede investeringer i bæredygtigt byggeri, der både er ressource-, miljø- og energirigtigt Byggeri og bygninger lægger beslag på næsten halvdelen af samfundets energiforbrug en effektiv indsats mod klimaforandringerne kræver derfor, at der sættes massivt ind over for energiforbruget i såvel nye som eksisterende bygninger Samtidig skal der i alt byggeri tages højde for miljø og ressourcer i både anlæg, drift og bortskaffelse Odense Kommune: Miljøpolitik, september 2008 Odense Kommune har udarbejdet vejledningen Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger med udgangspunkt i miljøpolitikken Vejledningen konkretiserer miljøpolitik og -mål, så kommende byggeopgaver i kommunen bidrager til opfyldelse af den overordnede vision om Odense som Danmarks mest bæredygtige storby Vejledningen sætter fokus på en række miljøpåvirkninger, som skal håndteres i ethvert byggeprojekt fx energi, vand, indeklima og omgivelser Den stiller også krav til projekterings- og byggeprocessen, hvor byggeriets aktører skal sikre at målene nås i praksis Hvert fokusområde rummer en række krav og anbefalinger Kravene er minimumskrav, som skal følges, mens anbefalingerne skal inspirere til at gå videre i den retning, kommunen ønsker at byggeriet skal udvikle sig "Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger" gælder for nybyggeri og renoveringsopgaver, for ejendomme, hvor kommunen står som bygherre eller kontraktmæssig bruger samt for byggeri og byfornyelse, hvor kommunen giver støtte Dokumentet kan indgå i købsaftaler og tinglysninger ved kommunens videresalg af jord og ejendomme Størsteparten af byggeriet i Odense Kommune opføres af private bygherrer Hvis visionen om bæredygtighed skal realiseres, skal flest muligt private byggerier også være miljørigtige Kommunen ønsker derfor også, at "Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger" kan danne grundlag for vejledning til private bygherrer

8 4 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Indsatsen for miljørigtigt byggeri Indsatsen i det enkelte byggeprojekt for at opfylde Odense Kommunes miljøpolitik for byggeri kan sammenfattes til følgende hovedpunkter: Projektering Rådgiver udarbejder miljøplan og definerer miljøkrav, indarbejdes i KS-materiale Godkendte miljøvirkemidler indarbejdes og dokumenteres i de enkelte projekteringsfaser Miljøredegørelse for projekteringen Udførelse Miljø- og arbejdsmiljøplan af krav i udførelsesfase, indarbejdes i KS-materiale Godkendte virkemidler indarbejdes og dokumenteres i udførelsen Aflevering til drift Miljøredegørelse færdiggøres til bygherre ved overdragelse til drift

9 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 5 2 Introduktion Odense Kommunes miljøpolitik afspejler et grundlæggende ønske om, at byggeri skal være bæredygtigt i enhver forstand Bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand, funderet ligeligt på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed Den økonomiske dimension Den miljømæssige dimension Den sociale dimension Helhedstanken for bæredygtigt byggeri Miljømæssig bæredygtighed omfatter de aspekter ved byggeri i hele dets livscyklus, som forbruger energi og ressourcer, udleder affald og emissioner til jord, luft og vand samt påvirker miljø, klima og sundhed Social bæredygtighed omfatter brugen af byggeriet; et godt arbejdsmiljø, tilgængelighed for alle, fleksible og inspirerende omgivelser for arbejde og fritid Økonomisk bæredygtighed betyder, at byggeriet i sin levetid er i økonomisk balance Hver dimension rummer sine egne krav til byggeriet Bæredygtigheden bliver stærkere, jo tættere byggeriet befinder sig på fællesområdet for de tre cirkler i figuren "Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger" fokuserer på den miljømæssige bæredygtighed med udgangspunkt i miljøpolitikken, som fremhæver både ressource-, miljø-, energi- og sundhedsmæssige aspekter med respekt for de to andre bæredygtighedsparametre, som også indgår i konkrete byggesager Miljømæssig bæredygtighed favner lige fra de globale, klimamæssige og ressourcemæssige aspekter over det lokale miljø til sundhedsaspekter knyttet til byggeriets indeklima og dermed også trivsel i byggeriet Dette illustrerer de bånd, der knytter miljømæssig og social og totaløkonomisk bæredygtighed sammen 21 Odense Kommunes succeskriterier Baseret på kommunens miljøpolitik gælder følgende succeskriterier for bæredygtigt og miljørigtigt byggeri:

10 6 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Byudvikling og byggeri bidrager til at opfylde Odense Kommunes klimastrategi og krav til bæredygtighed Samtidig ønskes byggerier, hvor miljøtiltag er integreret i en arkitektonisk helhed Miljøtiltagene kan være baseret på både kendt teknologi (men gerne i nye konceptuelle sammenhænge) og på innovative, veldokumenterede teknologier Odense ønsker at være en af de storbyer i Europa, som bidrager mindst til klimaforandringerne Byggeriet bidrager hertil både ved minimering af energibehov og miljøpåvirkninger i hele byggeriets levetid og ved styrkelse af vedvarende energi Målet nås gennem energidesign af byggeri, som tager udgangspunkt i passive designparametre som form, orientering, vindtilpasning, dagslysoptimering, rumhøjde og energilagring i konstruktioner Bygningsintegrerede vedvarende energi-initiativer er totaløkonomisk begrundede Byggeriet danner en sund og inspirerende ramme for brugernes dagligdag og understøtte trivsel, interaktion og samarbejde ved at have et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø Der skal være fokus på såvel byggeriets kernefunktioner som driftsopgaver, herunder logistik, tilgængelighed og sikkerhed De bæredygtige elementer bliver integreret på en værdiskabende og indlysende for brugerne og således at brugernes adfærd og de bæredygtige tiltag gensidigt understøtter hinanden Dette gælder i særlig grad i relation til børn og unge, som skal gennem leg og læring skal understøttes i bæredygtig adfærd Byggeriets energibehov og energiforbruget til aktiviteter i byggeriet optimeres gennem et klart koncept for behovsstyring og energiledelse uden at gå på kompromis med hverken aktiviteter eller komfort Målsætningerne for bæredygtighed fastholdes gennem systematisk og dokumenteret integration af bæredygtighed i projekterings- og udførelsesprocessen Den arkitektoniske udformning og valget af konstruktioner, materialer og installationer understøtter bæredygtighed i drift og vedligeholdelse samt ombygning/nedrivning, såvel indvendigt som udvendigt Dette indbefatter levetidsbetragtninger og bortskaffelse/genanvendelse 22 Miljøcertificering af byggeri Fælles forståelse og kriterier for, hvad bæredygtigt byggeri er, har længe været et ønske i byggebranchen En måde at skabe en sådan forståelsesramme på er at opstille krav eller kriterier, som skal opfyldes for at kunne opnå en anerkendelse af et byggeris bæredygtighed Opfyldes kravene kan der tildeles et certifikat som dokumentation, og byggeriet kan sammenlignes med andre byggerier

11 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 7 Odense Kommune ønsker, at eget byggeri fremover lever op til kriterier i en internationalt anerkendt miljømærkeordning (gerne tilpasset danske forhold), fx det nordiske miljømærke Svanen, britiske BREEAM eller amerikanske LEED Mulighederne for certificering øges i takt med at grundlaget for certificering er i orden såvel kriterier som kendskab til ordningerne i branchen Odense Kommune vil følge udviklingen af miljøcertificering i Danmark tæt Certificering vil være et bidrag til at sikre, at kommunens succeskriterier opfyldes Der vil stadig være miljøforhold i det konkrete byggeri, som skal tilgodeses af hensyn til målsætningerne uden at det afspejles i certificeringen Vejledningen rummer krav, som stammer fra såvel Svanemærket som LEED og BREEAM uden altså at lede direkte til certificering i nogen af ordningerne Den stiller også miljørigtige krav, som certificeringsordningernes kriterier ikke dækker Miljøpolitikken har sat som delmål for 2015 at 25 % af alt kommunalt nybyggeri som minimum lever op til Svanemærkets kriterier Dette kan blive svært at efterleve for en række bygningskategorier så som kontorbyggerier og procestunge byggerier, hvor der ikke er udarbejdet kriteriesæt I konkrete tilfælde så som institutionsbyggeri kan Odense Kommune kræve, at byggeriet skal leve op til kriterierne i en miljømærkeordning, feks Svanen, eller direkte kræve en certificering Kravene i "Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger" er stadig gældende i disse tilfælde Alternativt kan kommunen kræve, at der udarbejdes en miljøredegørelse efter Miljøforum Fyns koncept En godkendt miljøredegørelse udløser et diplom fra Miljøforum Fyn 23 Opbygning af Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger En række fokusområder er særligt relevante for at fremme de energi-, miljø- og sundhedsmæssige aspekter af bæredygtighed i byggeriet: Indeklima og sundhed, energi, vand, materialer, byggegrund, omgivelser og transport Vejledningen er bygget op omkring disse fokusområder, hvor der stilles krav og anbefalinger Som ramme for fokusområderne stilles metodekrav til projekterings- og byggeprocessen, hvor der skal arbejdes systematisk med virkemidler til opfyldelse af krav og anbefalinger De overordnede succeskriterier for miljørigtigt byggeri tager udgangspunkt i kommunens miljøpolitik samt klimaplan De enkelte krav og anbefalinger er formuleret med baggrund i kommunens miljøpolitik, de nævnte certificeringsordninger for byggeri samt erfaringer fra en lang række gennemførte byggesager fra ind- og udland Krav skal som udgangspunkt efterleves i alt nybyggeri Særlige forhold kan betyde, at et krav må fraviges i den konkrete byggesag Anbefalinger skal efter-

12 8 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger leves, når det er muligt fravigelser skal forelægges bygherren med begrundelse Anbefalingerne giver et signal om, hvilken vej kommunen ønsker at byggeriet skal udvikle sig i Renovering af eksisterende byggeri kan ikke forventes at leve op til alle krav og anbefalinger, særligt ikke fredet eller bevaringsværdigt byggeri Der skal derfor tages stilling til kravene i hver enkelt renoveringssag men det understreges, at intentionerne i vejledningen skal efterleves ved renovering Vejledningen omfatter alt byggeri, ombygninger og renovering, hvor kommunen står som ejer eller kontraktmæssig bruger, kommunalt støttet byggeri og byfornyelse (under hensyn til rammebeløbet) Desuden ønsker kommunen at vejledningen skal danne grundlag for inspiration og information til private bygherrer og byggebranchen om miljørigtigt byggeri Vejledningen rummer kun i meget begrænset omfang forslag til virkemidler og løsninger Udviklingen i miljørigtigt byggeri går heldigvis så stærkt, at virkemidler, som den ene dag betragtes som spydspidsteknologi den næste dag er gængse løsninger Der omtales kun krav, som ligger ud over gældende lovkrav, herunder gældende bygningsreglement og Arbejdstilsynets regler Krav i lovgivning samt gældende normer og vejledninger skal sikres på den mindst miljøbelastende og energiforbrugende måde Vejledningen vil blive revideret, hvis der sker væsentlige ændringer i gældende lovkrav, fx krav til lavenergibyggeri

13 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 9 3 Miljøledelse i projekteringsfaserne Miljø og bæredygtighed skal indgå på lige fod med andre kvalitetskrav til det færdige byggeri Dette kræver en systematisk inddragelse af miljøkravene fra idefase til færdig projektering Odense Kommune har forpligtet sig til de 10 Aalborg Commitments, hvilket bla indebærer lokal ledelse for bæredygtighed Dette kapitel omhandler proceskrav til miljøledelse i ide-, programmerings- og projekteringsfaserne af byggeriet jf PAR og FRIs ydelsesbeskrivelser Miljøledelse i disse faser handler bla om at identificere væsentlige miljøforhold og opstille miljømålsætninger og virkemidler til at opfylde disse samt krav og anbefalinger i denne vejledning Proceskravene omhandler ledelsesværktøjer, organisering, kommunikation og dokumentation af miljøarbejdet "Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger" er projekteringsgrundlag i alle projekter uanset udbudsform I projektkonkurrencer er vejledningen bilag til konkurrenceprogrammet Ansvaret for at kommunens krav og anbefalinger overholdes i det enkelte projekt ligger formelt hos bygherren Initiativet og ansvaret for opfyldelse af kravene til projektet samt indarbejdelse af virkemidler til at opfylde kravene ligger hos de projekterende og udførende Da kravene er minimumskrav, er der ikke noget til hindring for at stille skrappere krav i et konkret projekt, fx krav om lavere energiforbrug Når der er opnået enighed om målsætninger og krav i det enkelte projekt, skal enhver afvigelse herfra forelægges bygherren til godkendelse Både nybyggeri og renoveringsopgaver skal følge kravene nedenfor Desuden er der givet en række anbefalinger til procedure for bevaringsværdige og fredede bygninger, som sætter særlige betingelser for miljøarbejdet 31 Miljøkrav til projekteringsprocessen Miljøhensyn i byggeriet skal indarbejdes systematisk i hele projekteringsprocessen Ved projektstart skal projektet kortlægges og analyseres, så konkrete målsætninger fastlægges og prioriteres inden for rammerne af denne vejledning På baggrund af kortlægningen opstilles en bruttoliste af virkemidler til opfyldelse af målsætningerne, og gennem designfasen skal virkemidlerne vurderes og integreres i projektet, hvis de er egnede

14 10 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Det endelige valg af virkemidler baseres på miljømæssige, økonomiske og totaløkonomiske vurderinger; inden for projektets anlægsøkonomi skal vælges den løsning, som har de største miljømæssige og totaløkonomiske fordele Ved hver faseaflevering skal ske en evaluering og eventuel tilretning af virkemiddellisten 1 Miljøplan for projekteringen Krav: Ved projektstart skal rådgiver udarbejde en plan for, hvordan miljøarbejdet konkret gribes an i projektet Miljøplanen skal indgå i rådgivningsteamets kvalitetssikringsplan og skal minimum indeholde følgende punkter: Miljøorganisation i rådgivningsteamet Miljøkortlægning og liste over virkemidler Miljøkommunikation internt i rådgivningsteamet og med bygherren Miljødokumentation Punkterne er uddybet nedenfor 2 Miljøorganisation Krav: Rådgiver skal udpege en disciplinleder for miljø/bæredygtighed på projekteringsholdet Afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet kan denne være den ansvarlige projekteringsleder eller en projektmedarbejder med direkte reference til projekteringslederen Disciplinlederen fastlægger rammerne for miljøarbejdet og sikrer, at bæredygtighed fastholdes som en kvalitetsparameter på lige fod med alle andre krav til byggeriet I særlige tilfælde kan der være behov for at inddrage ekstern ekspertise til at afklare eller løse særlige problemstillinger 3 Miljøkortlægning og liste over virkemidler 4 Miljøkommunikation Krav: Disciplinlederen kortlægger projektets miljøforhold sammen med fagdisciplinerne og fastlægger og prioriterer miljømålsætninger, konkrete krav samt forslag til miljøvirkemidler Kortlægningen gentages ved faseskifte og listen af virkemidler revideres efter behov Virkemidlerne vurderes og vælges på baggrund af miljømæssige overvejelser (screening af materialer, energiberegninger mv) og totaløkonomiske vurderinger, således at der opnås de bedste løsninger inden for de økonomiske rammer for projektet Krav: Miljøarbejdet skal integreres i projekteringen, både i det daglige arbejde og i kommunikationen mellem parterne Disciplinleder sikrer, at bygherren er informeret og involveret i miljøarbejdet og at afvigelser fra miljøkrav samt denne vejledning forelægges bygherren til accept/beslutning Miljøkommunikationen foregår typisk ved bygherremøderne Dog kan visse miljøspørgsmål afklares i et mindre forum end bygherremøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt 5 Miljødokumentation Krav: Ved aflevering af fasedokumentation skal miljøarbejdet dokumenteres ved en opfølgende miljøkortlægning og evaluering af målopfyldelse Evalueringen skal være kortfattet og fremadrettet Se i øvrigt beskrivelsen af miljøkortlægning

15 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 11 6 Levetidsbetragtninger og totaløkonomi Krav: Levetidsbetragtninger (nødvendig levetid af byggeriet og dets komponenter) samt totaløkonomiske vurderinger/beregninger skal indgå som en naturlig del af beslutningerne i projekteringen Afvejningen af levetidsbetragtninger og totaløkonomi samt grænsen for tilbagebetalingstid afgøres i den konkrete situation efter indstilling fra rådgiver Totaløkonomiske vurderinger og/eller levetidsbetragtninger skal anvendes ved sammenligning mellem forskellige løsninger, fx den traditionelle løsning sammenlignet med et miljøvirkemiddel Hen gennem projekteringsfaserne skal vurderingerne detaljeres og omfatte anlægsøkonomi, levetid, udgifter til vedligehold, driftsudgifter samt evt bortskaffelse, således at den økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige løsning vælges på et velbelyst grundlag Der henvises til beregningsprincipperne i By- og Boligministeriets "Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed" 7 Miljøredegørelse for byggeri Krav: Den løbende dokumentation for systematisk inddragelse af miljøhensyn i projekteringen skal samles i en miljøredegørelse Miljøredegørelsen refererer til nødvendig dokumentation i projektmaterialet og opbygges således: Miljøkortlægning og miljømål Sammenfatning og evaluering af miljøplanen, herunder miljøorganisation, -kommunikation og -dokumentation i processen Begrundelse for virkemidler, der er indarbejdet i projektet samt for de, der eventuelt ikke er (miljømæssige, tekniske, økonomiske og totaløkonomiske begrundelser) Evaluering af hvordan projektets målsætninger og krav samt nærværende vejledning er opfyldt Forventede ressourceforbrug i drift, som kan anvendes til efterfølgende benchmarking for faktiske driftsresultater 8 Brugermanual og brugeruddannelse Krav: Der skal udarbejdes simpel manual til brugere og ikke-teknisk driftspersonale, jf Energieffektivisering i Odense Kommunes ejendomme del I og II, Det vurderes, om der samtidig er behov for brugeruddannelse i forbindelse med overdragelse af byggeriet til drift Plan for udarbejdelse af manualer mv skal foreligge tidligt i projektet, herunder tidsplan og ansvarsfordeling 9 Miljøredegørelse for større byggerier Anbefaling: Bygherren kan ved indgåelse af rådgiverkontrakt beslutte, at et større byggeprojekt skal afsluttes med en miljøredegørelse efter Miljøforum Fyns paradigme, således at byggeriet kan søge om diplom I dette tilfælde skal Manual for miljøredegørelse følges, jf bilag 2

16 12 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 32 Renovering Renoveringssager, herunder ombygning/istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, skal følge samme miljøkrav som nybyggeri Imidlertid vil man hurtigt støde på barrierer for at anvende en række virkemidler, som ikke kan forenes med hensyn til fredning eller bevaringsværdige detaljer i byggeriet Nedenstående anbefalinger er inspireret af eksempelprojekt Energirenovering i fredede bygninger, beskrevet i rapporter, som kan hentes på wwwrealeadk Fredede og bevaringsværdige byggerier rummer ofte kvaliteter, som overskygger dårlig funktionalitet, indeklima og store ressourceforbrug Formålet med anbefalingerne er at afdække, om miljø- og energimæssige virkemidler kan indarbejdes i projektet, sådan at byggeriet fremstår mere nutidigt i anvendelse og drift uden at gå på kompromis med æstetiske og fredningsmæssige forhold 10 Bruttoliste for virkemidler Anbefaling: Miljøkortlægningen suppleres i dette tilfælde med en registrering af forbrug, indeklima og detaljerede oplysninger om bygningsdetaljer Efter miljøkortlægningen/prioritering af miljømål udarbejdes en bruttoliste over bredt dækkende miljøtiltag uden hensyn til fredning, bevaringsværdighed eller andre arkitektoniske forhold 11 Grovsortering af virkemidler Anbefaling: Rådgiver og bygherre, evt suppleret med eksperter, foretager en tværfaglig vurdering af bruttolistens virkemidler og grovsorterer virkemidlerne mindre alternativer kan sættes i stedet Virkemiddellisten reduceres til forslag, som skal bearbejdes videre Hvis fx nye vinduer forkastes, kan der arbejdes videre med forslag om udskiftning af ruder, tætning og andre delvise forbedringer 12 Miljøvurdering og nettoliste Anbefaling: Omfang og miljøeffekt af de enkelte virkemidler vurderes, eventuelt ved hjælp af simuleringsprogrammer Energitiltag vurderes for deres potentiale for energireduktion men samtidig for deres effekt på indeklima Denne vurdering opsummeres i en nettoliste over virkemidler 13 Helhedsvurdering Anbefaling: Nettolistens virkemidler ses i sammenhæng med de øvrige arbejder, som skal foretages i forbindelse med renoveringen Der foretages en helhedsvurdering af, om de ønskede miljøeffekter opnås og om der er udsigt til fremtidige muligheder for at indfri disse mål med nye teknologier

17 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 13 4 Indeklima og sundhed Målsætningen er, at byggeriets indeklima bidrager til sundhed og trivsel samt understøtter de daglige aktiviteter i og omkring bygningerne Det stiller krav til den traditionelle palet af indeklimaparametre termisk, visuelt og akustisk indeklima samt luftkvalitet kombineret med æstetik, funktionalitet, fleksibilitet og brugervenlighed I brugssituationen kan det være svært at skelne de enkelte parametre fra hinanden, og rent fysisk hænger de også ofte sammen Oplevelsen af dårlig luft forstærkes, hvis temperaturen samtidig er for høj, og et højt støjniveau kan virke stressende og generelt sænke irritationstærsklen Indeklima ligger i grænseområdet mellem miljømæssig og social bæredygtighed; det har direkte sundhedspåvirkninger, men påvirker også trivsel, velvære og sociale relationer Det gode indeklima er mere end fraværet af et dårligt indeklima og skal bidrage til den sociale bæredygtighed Odense Kommunes byggeri skal projekteres ud fra en tankegang, der respekterer både de faktuelle indeklimakrav og de mere subjektive oplevelser af indeklimaet, som er resultat af både arkitektoniske, tekniske og sociale forhold Her stilles krav til de traditionelle indeklimaparametre luftkvalitet og temperaturforhold, dagslys og belysning, akustik samt brugerstyring 41 Luftkvalitet og temperaturforhold Luftkvalitet i en bygning afhænger grundlæggende af to parametre: Forureninger, som tilføres luften fra indvendige overflader, udeluft og brug af bygningen (afgasning og partikler), samt fjernelse af forureningerne ved rengøring og passende luftskifte/ventilation Odense Kommune ønsker først og fremmest at minimere forureningerne, dernæst at fjerne dem på den mest miljøvenlige måde Oplevelsen af termiske forhold afhænger af både temperatur og lufthastighed Bygningens udformning, orientering, materialevalg og solafskærmning er afgørende for, at der kan skabes behagelige forhold med et mindst muligt energiforbrug til ventilation, opvarmning og køling De nævnte passive designparametre tillægges stor betydning for et bæredygtigt energi- og indeklimadesign Jo strengere krav, der stilles til energiforbrug i byggeriet og dermed også til tæthed og isolering af klimaskærmen, desto større opmærksomhed skal der væ-

18 14 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger re på indeklimaet Brugen af bygningen og dens installationer er afgørende for både energiforbruget og indeklimaet og der skal tages højde for dette både i projekteringen og i brugervejledninger og drift- og vedligeholdsmateriale 14 Bygningsudformning Krav: Bygningens udformning, orientering og materialevalg skal være de primære designparametre til at opnå et godt indeklima Energiforbrugende teknologier som ventilation, varmesystemer mv er sekundære Bygning og installationer skal tilpasses brugerne, så det bliver naturligt at sikre et lavt energiforbrug og et godt indeklima 15 Lavemitterende materialer 16 Materialer og konstruktioner rengøring og vedligehold Krav: Materialer i indeklimaet skal være lavemitterende, dokumenteret ved Dansk Indeklima Mærkning eller tilsvarende dokumentation Afvigelser herfra skal forelægges bygherren Afgasning i henhold til den indeklimarelaterede tidsværdi skal være tilendebragt inden aflevering hvis muligt på stedet i byggefasen og ellers hos leverandøren Krav: Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og robuste og midler/metoder til rengøring og vedligeholdelse må ikke i sig selv give anledning til sundhedsskadelige emissioner til indeklimaet Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og skidtsamlere skal minimeres 17 Radon Krav: SBI s vejledninger om forebyggelse af radon i nybyggeri og eksisterende bygninger skal følges Det skal i den enkelte byggesag vurderes, om der er behov for at træffe foranstaltninger for at undgå høje koncentrationer i byggeriet og disse skal i givet fald indbygges 18 Ventilationsprincip Krav: Odense Kommune foretrækker naturlig eller hybridventilation, hvor det er muligt og i overensstemmelse med krav om lavest muligt energiforbrug (lavenergiklassekrav) Der skal generelt vælges et energioptimalt ventilationsprincip samtidig med at gældende indeklimakrav til luftkvalitet mv skal overholdes 19 Brugerstyring og zoneinddeling Krav: Hvis byggeriet har central styring af ventilation og temperatur, skal der være mulighed for, at brugerne kan overstyre den centrale styring inden for et vist interval i deres eget område Dette gælder både ved naturlig/hybrid ventilation og mekanisk ventilation 20 Lufthastighed Anbefaling: I indendørs, opvarmede områder, som ikke regnes som opholdsområde, skal middellufthastigheden være under 0,4 m/s Opholdsområder og øvrige områder skal defineres i det enkelte projekt i samråd med bygherren 42 Lysforhold - dagslys og belysning Et godt optisk indeklima, både dagslys, udsyn og belysning, er vigtigt for vores velbefindende og skal derfor indgå som designparameter ved at fremhæve og styrke de arkitektoniske/visuelle værdier i byggeriet og dets omgivelser Lysets kvalitet skal tilpasses rummets funktion og de mennesker, som opholder sig i rummet

19 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Dagslysudnyttelse og blænding Krav: Dagslyset skal udnyttes maksimalt Der skal tages højde for gener, som direkte sollys kan medføre ved udformning af vinduer, glasfacader og solafskærmning Hvis solafskærmningen er automatisk, skal brugerne have mulighed for at overstyre systemet 22 Belysning Krav: Kunstbelysningen skal være bredspektret og blændfri og styret efter dagslysforholdene med mulighed for overstyring fra brugerside Belysningen skal medvirke til et godt optisk og tryghedsskabende indeklima tilpasset den aktuelle brug af bygningen 23 Udsyn Anbefaling: Ved arbejdspladser med særligt stillesiddende arbejde kræves maks 7m fra arbejdspladsen til vindue med udsyn (kig til stort atrium el lign er acceptabelt) 43 Akustik Lydforhold er en usynlig men vigtig del af det samlede indeklima Behagelige lydforhold er derfor helt centrale for trivsel og skal prioriteres højt i Odense Kommune med særligt fokus på fire områder: Rumakustik, der beskriver lydforhold i et rum eller i rum i åben forbindelse med hinanden Efterklangstiden skal afpasses de aktiviteter, der foregår Bygningsakustik, der beskriver udbredelsen af både luftbåren støj og støj mellem rum inden for samme bygning eller gennem bygningens facader Trinlyd og luftlyd begrænses ved detailudformning af konstruktioner samt tæt opfølgning i udførelsesfasen Støj fra tekniske installationer, fx ventilationsanlæg Støjsvage og godt isolerede installationer skal forhindre unødig baggrundsstøj fra installationer Ekstern støj, både fra byggeriets egne støjkilder og fra udefra kommende kilder (trafik mv) 24 Udefrakommende støj Krav: Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for vejtrafikstøj ved bygningsfacade Dog kan overskridelse af disse støjniveauer tillades ved huludfyldning i eksisterende byggeri tillades Odense Kommunes fortolkning af bestemmelserne fremgår af Kommuneplan , afsnit 63 Veje

20 16 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 25 Beskyttelse mod støj Anbefaling: Særligt lydfølsomme aktiviteter skal beskyttes mest muligt af bygningsudformning I forbindelse med tilfredsstillende udendørs opholdsarealer vil det være naturligt at benytte bygningerne som støjskærme, således at opholdsarealer placeres bagved bygningerne i forhold til vejtrafikken 44 Renovering Ved renovering skal indeklimaet opgraderes, så renoverede arealer så vidt muligt lever op til nutidens indeklimakrav som beskrevet ovenfor samt i gældende normer og lovkrav 26 Opgradering af indeklima ved renovering Krav: De enkelte bygningsdele, som renoveres, fx klimaskærmen, indvendige overflader og installationer, skal følge de ovenfor nævnte krav til indeklima Ved vinduesudskiftning skal nye vinduer leve op til gældende energi- og indeklimakrav til nybyggeri De endelige krav fastsættes i projektet Indeklimarenovering følges ofte af energirenovering og giver ændrede krav til brugen af bygningen og installationer Renoveringen skal derfor følges op af information og vejledning til bygningens brugere, så alle fordele af renoveringen opnås og der ikke sker skader, fx skimmelsvamp

21 Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger 17 5 Energi Odense skal være en af de storbyer i Europa, der bidrager mindst til klimaforandringerne Derfor skal CO 2 udledninger reduceres og det byggede miljø skal som en af de store forbrugere af energi bidrage kraftigt hertil Energi-trekanten Princippet for energioptimering baseres på tre trin: 1 Reduceret energibehov: Energibehovet i byggeriet minimeres ved at bygningskroppen og de tekniske installationer designes så behovet for energi til varme, køling og ventilation minimeres Brugeradfærd er ligeledes vigtig 2 Miljøvenlig energianvendelse: Det tilbageværende energibehov dækkes i størst muligt omfang af miljøvenlig energi, fx fjernvarme og vedvarende energikilder 3 Effektiv fossilanvendelse: Udnyttelsen af fossile brændsler gøres så effektiv som muligt til at dække energibehov, som ikke kan dækkes på andre måder Den overordnede strategi for Odense Kommune er først at minimere energiforbruget, dernæst at optimere energiforsyningen til byggeriet Passive, bygningsintegrerede tiltag går før aktive tiltag Dette skal danne et solidt grundlag for nuværende og kommende krav til reduktion af energiforbrug, jf Odense Kommunes målsætning om CO 2 neutralitet på sigt 51 Krav til Lavenergiklasse 1 Odense Kommune har fastsat krav til energiforbrug i nybyggeri, så en voksende del af nybyggeriet frem mod 2025 skal leve op til lavenergiklasse 1 Der kan med andre ord stilles varierende krav til byggesagerne Kommunen fastsætter i det konkrete projekt, hvilket krav, der er gældende Lavenergiklasse 1 og 2 er betegnelser i Bygningsreglement 2008 (BR08) Lavenergiklasse 1 svarer omtrent til en halvering af energiforbruget i BR08 s basale energiramme Kommende BR forventes at stramme kravene yderligere, og kommunen kan revidere sine krav på denne baggrund Nedenstående krav til

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger

Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Odense Kommune Miljørigtigt byggeri - krav og anbefalinger Februar 2010 By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning Version 10 februar 2010 Miljørigtigt byggeri krav og anbefalinger Odense Kommune 2010

Læs mere

Checkliste. Til Odense Kommune - Miljørigtigt byggeri Krav og anbefalinger

Checkliste. Til Odense Kommune - Miljørigtigt byggeri Krav og anbefalinger By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byggerådgivning Juni 2011 Checkliste Til Odense Kommune - Miljørigtigt byggeri Krav og anbefalinger Sag : Udfyldt af : Dato : Sidste revision af checklisten i projektforløbet,

Læs mere

Miljøkrav til byggeri

Miljøkrav til byggeri Miljøkrav til byggeri Kravspecifikation for Miljø krav og anbefalinger Juni 2011 Miljøkrav til byggeri Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre

Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre 2 Miljørigtigt byggeri i Odense Kommune - en guide til den private bygherre Udarbejdet i 2010 af: By- og Kulturforvaltningen Byggerådgivning

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring

Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring. 1.1 Generelt. 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring Miljøplan: Indhold: 1. Miljøstyring 1.1 Generelt 1.1 Overordnet styring af miljøarbejdet (hvem gør hvad, hvornår) 1.2 Plan for miljøstyring 1.3 Miljøstyringens væsentligste værktøjer 2. Organisation 2.1

Læs mere

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016

Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Bilag 4: Vurdering af økonomiske konsekvenser i MBA 2010 vs. MBA 2016 Formål Notatet sammenligner meromkostninger i MBA 2010 og den reviderede MBA 2016 ved at sammenholde krav,

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Energi-guide til bygherrer

Energi-guide til bygherrer 1 Energi-guide til bygherrer Global opvarmning, CO2-kvoteordning og drivhuseffekt er efterhånden blevet hverdagsord for de fleste af os. Vores brug af energi er i fokus og den energi, vi i Danmark bruger

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering?

Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER

Miljøforum Fyn 24. juni 2013. Nyt OUH BYGHERRE BYGHERRERÅDGIVER TOTALRÅDGIVER Miljøforum Fyn 24. juni 2013 Nyt OUH Agenda Hvad er Nyt OUH? Grundlag for valg projekt og rådgiver Tema og valg i byggeprogrammet Universitetshospital, somatik Kvalitetsfondsprojekt 212.000 m 2 6,3 mia.

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS

DATO LSC PHE NAVN UDFØRT NIRAS. NIRAS Notat 22A Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Københavns Kommune MATTHÆUSGADE SKOLE OG ENGHAVE PLADS SKOLE Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KØBENHAVNS EJENDOMME BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2014 SOCIAL bæredygtighed ØKONOMISK bæredygtighed MILJØMÆSSIG bæredygtighed KØBENHAVNS EJENDOMME NYROPSGADE 1, 5 1602 KØBENHAVN V Definition og Baggrund Helene

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter).

Lokale funktionsbygninger (skoler og andre undervisningsfaciliteter). KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT Intelligente m 2 12-01-2012 Sagsnr. 2011-185553 Dokumentnr. 2012-36513 Københavns Kommunes Porteføljestrategi 2012 Københavns

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Buddingevej Et DGNB Byggeri

Buddingevej Et DGNB Byggeri Buddingevej 272 - Et DGNB Byggeri Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed DGNB Auditor og BREEAM Assessor Ansvarlig for DGNB certificering af Buddingevej 272

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Vores tilgang til socialt ansvar Vores tilgang til social ansvarlighed er baseret på de principper, politikker og processer, der gør, at vi opfylder vores grundlæggers mål,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse

Stenløse Syd. Stenløse Syd. På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse. af lav-energi huse Stenløse Syd Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse På kommunalt initiativ etableres Danmarks største bebyggelse af lavenergi boliger Oplæg

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Arkitektskolen Aarhus Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Udvikle et værktøj til at vurdere styrker og svagheder i en bygnings boværdi 9 BYBILLEDET 8 ÆLDRE-

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere