Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion"


1 Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning 2040 : Fire scenarier for Norge og norsk petroleumsproduktion En analyse af den fremtidige energisituation København

2 About CIFS The Copenhagen Institute for Futures Studies is a private, non profit research & innovation centre, settled in Copenhagen, Denmark with more than 35 years of experience in supporting enterprises and administration bodies in their research, strategic planning, and innovation needs. CIFS was founded in 1970 by Professor Thorkil Kristensen, former Secretary General of the OECD. It was set up in co operation with a number of visionary organizations wanting to qualify their basis for making strategic decisions through futures studies. Since its foundation, CIFS has been an independent membership organisation and it now has approximately 85 membership companies and organisations. Among its members are multinational companies such as Statoil, Nokia and IKEA as well as public institutions such as Malmoe City and the Ministry of Economic & Business Affairs Denmark. CIFS contributes with knowledge, inspiration and supports decision making. We identify and analyze trends that influence the future nationally and internationally. Through research, analyses, seminars, presentations, reports, and newsletters, we give advice on possible futures. The work of the Institute is interdisciplinary. The staff represents various fields of academic and professional backgrounds such as economics, political science, ethnography, psychology, physics, and sociology. The Copenhagen Institute for Futures Studies is member of a number of global networks and regularly participates in conferences and round tables. These exchanges of new ideas and visions provide the Institute with a global perspective and a strong basis for multinational projects. CIFS is Danish Partner of the Euroconstruct network (a network of 19 European research institutes that provides analysis and forecasts of construction in 19 West and Central Eastern European countries) and principal partner of the ISN (International Relations and Security Network), the world s foremost open access information service for international relations and security professionals, founded by the Swiss government, in order to manage and share specialized information for the international relations and security community. Visit CIFS at 2

3 Indholdsfortegnelse ABOUT CIFS... 2 FORKORTELSER... 6 EXECUTIVE SUMMARY... 4 INDLEDNING... 7 METODE... 8 ANALYSE... 9 NORGE: KORT HISTORISK GENNEMGANG... 9 NORGES FREMTIDIGE UDFORDRINGER Globalisering Befolkningsudvikling Urbanisering Klima og ressourcer Velstandsstigning Vidensamfund ENERGI UNDER FORANDRING Olie og Gas SEKTORER Transport Bolig og byggeri Elektricitetsproduktion FORNYBAR ENERGI OG ATOMRAFT Biobrændsel Vind Sol Geotermi Atomkraft FIRE SCENARIER FOR SCENARIE 1. VERDEN SOM NU (ET SCENARIE SET FRA 2040) SCENARIE 2. RIGELIG MED ENERGI ( ET SCENARIE SET FRA 2040) SCENARIE 3. OMVÆLTNING ( ET SCENARIE SET FRA 2040) SCENARIE 4. KLIMAAFTALE (ET SCENARIE SET FRA 2040) BILAG Litteraturliste Yderligere information om projektet og rapporten

4 Executive summary Commissioner: The Norwegian Oil Industry Association (OLF) Study Research: An analysis of how the future of energy demand and production will change in the next 30 years and affect the Norwegian petroleum industry and society at large. Presentation forum: OLFs annual Conference on 21st of October Key findings: The Norwegian economy is closely tied to oils and gas, with 27% of state revenue coming from the oil sector and the petroleum industry responsible for 22% of GDP in Norway, unlike many resourceendowed countries, has not been subject to the NRC 1. Rather, the management of Norway s oil resources, through financial discipline and a central wage setting structure, has been exemplary. Still Norway is not immune to a future economic setback. Norway s challenges include an ageing population, increasing pressure for regulatory reform aimed at improving efficiency of the public sector (currently one of the largest in Europe), and a weakening of the effectiveness of mainland economy. Norway s investment to transform into a knowledge society has been low compared to the rest of the Scandinavian countries. Norway s investment into R&D (% of BNP) is equal to that of the Czech Republic, and on average half that of it Scandinavian neighbors. The Norwegian economy is to some extent being hindered by the slow pace of reforms to the pensions system. Norway s outer regions are on a trajectory of increasing support and becoming non competitive in industries like agriculture. Energy development Significant uncertainty exists as to the long term structure of the energy industry and the rate at which energy technologies will penetrate the market. Climate change is a key driver changing the world energy scene. Non OECD countries will see the greatest increase in energy consumption with a rise in demand of 90% towards 2050; therefore regulatory actions are needed on a global scale. Electricity generation Electricity generation accounts for 32% of total world consumption of fossil fuels, and for 41% of global energy related emissions. From 1990 to 2007, global electricity production grew by 67%. Coal is the largest contributor to growth in electricity production worldwide and is a primary target area for regulation to reduce CO 2. Towards 2040, coal for electricity generation will increasingly be substituted for nuclear power, gas and renewable energies. Transportation The Chinese car market overtook the U.S. in the number of vehicle sales in The increase in oil consumption and CO 2 emissions as a result is dramatic. Coal to liquid is cheaper compared with traditional gasoline, but 230% more CO 2 intensive. Therefore, natural gas is a very attractive option because it is the only fuel that can compete with coal to liquid in the short term. It is likely that we will see a substantial shift 1 NRC= Natural Resource Curse 4

5 to alternative fuels as of 2040, foremost among these electric vehicles. Building and housing Building and housing is an area where there is significant potential for energy savings at negative abatement cost. Solar energy in various forms will be an important step towards increasing the amount of 0 energy housings. If intelligent energy systems are expanded in Europe, buildings with net surplus energy production will come online. This will affect energy consumption for houses and the need for gas particularly in OECD countries. Among the many technologies to reduce CO 2 insulation (low tech.) will have the greatest effect. Oil and gas Natural Gas: Gas is both in electricity generation and as a substitute for coal to liquid a green alternative as we advance towards a further greening of society, especially in non OECD countries. Gas, in many cases, is the best practical substitute for coal both in electricity generation and in transport. Shale gas and other non conventional sources can have potential major impact on gas prices in the future. Oil: most of the oil used in the world is used in the transport sector. Any major changes to this sector will consequently have a large impact on oil demand. With further investment in oil discovery and EOR oil could be in ample supply, however prices will increase, thereby strengthening the demand for renewable energy sources and their competitiveness. Renewable energy There is great uncertainty regarding the prices of renewable energy in 2040, but the most efficient renewable energy sources are expected to be lower than coal and gas. With regulations in force and mandatory CCS, CCS gas and CCS coal will be more expensive than many types of renewable energy sources. 5

6 Forkortelser BRIK CSP CIFS EIA EOR EU ETS EV ETP F&U GDP ICE IMF IPCC MENA NON OECD OECD OLF OPEC PV UN Brasilien, Rusland, Indien, Kina Concentrated solar power Copenhagen Institute for Futures Studies Energy Information Administration Enhanced oil recovery European Union Emission Trading Scheme Electric Vehicle Energy Technology Perspectives (IEA) Forskning og udvikling Gross Domestic Product Internal combustion engine International Monetary Fund Intergovernmental Panel on Climate Change Middle East & North Africa Alle lande udenfor OECD (se nedenfor) Organization for Economic Co operation and Development The Norwegian Oil Industry Association Organization of the Petroleum Exporting Countries Photovoltaic United Nations 6

7 Indledning Oljeindustriens Landsforening (OLF) har bestilt en analyse af og scenarier for hvordan det fremtidige energiforbrug og hvordan energi produktionen vil ændre sig i de næste 30 år med vægt på, hvordan disse ændringer vil påvirke den norske olieindustri og samfundet som helhed. Undersøgelsen danner baggrund for en præsentation afholdt d. 21. oktober Rapporten er opdelt i 2 dele: I den første del analyseres den fremtidige udvikling. Denne del danner baggrunden for anden del, der beskriver scenarierne. I anden del gennemgås 4 scenarier. 1 DEL Det første og andet afsnit i første del giver et kortfattet beskrivelse af den norske historie og den påvirkning, olien har haft på Norge og reflektere over de fremtidige udfordringer Norge står over for ved brug af megatrend. Det øvrige afsnit i første del præsenteres den fremtidige globale energisituation og er opdelt i følgende hovedafsnit: 2 DEL Sektoranalyse Transport Byggeri Elektricitetsproduktion Fornybar energi I anden del gennemgås de 4 scenarier for For hvert af de 4 scenarier beskrives de globale drivkræfter, energisituationen, Norges situation og norsk økonomi i De er skrevet som om man stod i 2040 og ser tilbage. Denne måde at skrive scenarierne på tillader, at man får flere sociokulturelle aspekter ind i beskrivelsen og styrker evnen til at forestille sig en verden anderledes fra i dag. Scenarierne udpensler ikke alle forandringerne da det ødelægger læseoplevelsen. Det anbefales derfor at læse 1 del, hvori en mere udførlig beskrivelse af de enkelte elementer der indgår i scenariet er beskrevet. Analysen Analysen er desktop research, der i vid udstrækning lægger sig så tæt op som muligt af de undersøgelser, der er foretaget af IEA, samtidigt med at bibeholde en for Norges vedkommende stor nok variation scenarierne imellem, så et passende stort fremtidig udfaldsrum er afdækket. 7

8 Metode CIFS scenariemetode den dialogbaserede scenarieproces Grundprincippet i metoden er at udvikle et antal mulige scenarier for fremtidens omverden, det vil sige billeder af hvordan samfundet kan udvikle sig på længere sigt omkring den organisation, som scenarierne udvikles for. Detaljerne afhænger af den problemstilling og de beslutninger, processen skal bidrage til at støtte. Denne korte beskrivelse udelader en række variationsmuligheder. For at stimulere nye indsigter skal scenarierne være væsentligt forskellige fra nutiden og fra hinanden. Samtidig skal de være så troværdige at de tages alvorligt i en videre analyse og idégenereringsproces. CIFS arbejder typisk med fire markant forskellige scenarier. Dette antal tillader at man anvender hvert scenarie som udgangspunkt for en videre analyse. Man kan selvfølgeligt udvikle langt flere scenarier, men det koster flere ressourcer i anvendelsen og marginalnytten aftager stærkt. Scenarierne udvikles i en dialogbaseret proces, hvor man kombinerer viden om metoden, viden om eksisterende langsigtede tendenser og udviklingsmuligheder og viden om sektorspecifikke forhold. I praksis starter man med at se på det relativt sikre, det vil sige kendte tendenser, langsigtede megatrends, planlagte ændringer og strukturelle forhold i samfundet. Man udbygger med analyser og vurderinger af det usikre; alle vurderinger bliver mindre sikre når man går længere frem i tiden. Dernæst vurderer man betydningen af de forskellige usikkerheder i forhold til den problemstilling, der skal analyseres (fx fremtidig strategi for organisationen) og fokuserer på de vigtigste. Denne proces, med afklaring af hvad der er relativt sikre tendenser i omverdenen og hvor der er store usikkerheder med væsentlig betydning danner fundament for at beskrive et antal scenarier for fremtidens omverden. Det relativt sikre (konsekvenser af megatrends og lignende) indgår i alle scenarierne. De vigtigste usikkerheder giver til gengæld forskellene mellem scenarierne: Hvis usikkerhed A udvikler sig sådan og usikkerhed B udvikler sig sådan, så vil verden være præget af megatrends plus dette udfald af usikkerhederne. Beskrivelsen af det enkelte scenarie er til dels en kunstart: Det kan ikke beregnes, man må arbejde kreativt og forestille sig hvordan verden kan blive, givet disse forhold. I nogle sammenhænge arbejder man med fortsat mere detaljerede beskrivelser i scenarierne for eksempel: 1) Overordnet verdensbeskrivelse, 2) Målgruppens liv og ønsker, 3) Det strategiske miljø for vort felt. Efterfølgende vurderer man hvordan alternative strategier for ens egen organisation (eller ens eget land) kan spille sammen med de alternative scenarier for fremtidens omverden. Hvilke trusler og hvilke muligheder er særligt relevante for os hvis verden udvikler sig som i scenarie X? Og hvordan i scenarie Y? Og siden, hvilken strategi vil fungere godt i alle de betragtede scenarier? 8

9 Analyse Norsk BNP/cap er næsten det dobbelte af EU gennemsnit Norsk BNP vækst pga. olien Norge: Kort historisk gennemgang Baggrunden for Norges nuværende velstandsniveau er i høj grad produktionen af olie og gas på norsk kontinentalsokkel. Det første enorme oliefund i 1969 ved Ekofisk i Nordsøen blev et historisk vendepunkt for norsk samfundsudvikling. På én generation gik Norge fra en placering i den fattige halvdel af OECD, til på rekordtid at blive et af verdens rigeste lande med et BNP per capita, der ligger 84% over EU gennemsnittet. I dag er Norge den femtestørste olieeksportør på verdensplan og verdens andenstørste gas eksportør, kun overgået af Ruslands Gazprom. Hvor de primære eksportbrancher tidligere var skovbrug, fiskeri og skibsfart, udgør olie og gas i dag 22% af Norges samlede BNP. 2 I 2009 eksporterede Norge 2,13 millioner tønder olie om dagen og totalt 99,4 milliarder kubikmeter gas 3. Den store eksport af olie og gas sikrer Norge betragtelige overskud på statsbudgettet og betalingsbalancen og har bidraget betydeligt til udviklingen af velfærden. Olien har yderligere givet anledning til en markant opblomstring i beskæftigelsen såvel som i teknologisk udvikling og fremkomsten af nye erhvervssektorer. Olieindtægterne har betydet en stærk vækst i den offentlige økonomi og har givet Norge muligheden for på samme tid at styrke velfærden betragteligt og beskytte de traditionelle erhverv BNP per Capita, målt i PPP (købekrafts justeret): I$ i 2010 priser Kilde: Penn World Tables DK FI NO SV Men Norges økonomi er på grund af olien også blevet mere sårbar. Da størstedelen af norsk eksport er baseret på naturressourcer, er Norges økonomi meget afhængig af råvarepriserne på verdensmarkedet, hvilke kan give store udsving. Således er 30% af den norske værditilvækst siden midt 1960erne foregået i sektorer, der er udsat for konkurrence på verdensmarkedet 4. Men denne udvikling skyldes ikke olien alene. Mens nabolandet Sverige eksempelvis har satset på produktion af teknologi, er størstedelen af Norges fastlandsøkonomi endnu drevet af naturressourcer som metaller og fisk. I 1990 stiftede man Statens Petroleumsfond, nu Statens Pensjonsfond utland, for at sikre at statens olieformue omdannedes til en mere langtidssikret finansiel formue. For at 2 CIFS MR Scandinavian way market news/2010/07/29/factbox norways oil vs environment battles/ 4 9

10 undgå en overophedning af den nationale økonomi, er fondens midler placeret i udenlandske aktiver. Fondens midler blev i 2008 opgjort til samlet 2,279 milliarder norske kroner og anslås at nå 2,966 mia. kroner i Dertil kommer, at Fonden ejer ca. 1,25% af det samlede antal børsnoterede aktier i Europa. I 2001, mens olieindtægterne til den norske stat var på sit højeste, indførtes den såkaldte handlingsregel, der betyder, at statens forbrug af olieindtægterne på årsbasis ikke må overstige det forventede realafkast af kapitalen, fastlagt til 4% 5. Det betyder i bund og grund, at så længe der er (statslig) indtægt ved olieproduktion i Norge vil fondens midler øges. Distrikts Norge betalt af olien Distrikts Norge affolkes Norge bedre rustet imod kriser Upopulære politiske beslutninger udskydes som konsekvens af det norske overskud Olieindtægterne spiller dog stadig en stor rolle i de offentlige budgetter og bidrager til at den norske stat kan gøre brug af store bloktilskud og subsidieringsordninger til sektorer, der ellers ikke ville kunne bibeholdes i samme grad. Mens man i nabolandene Sverige og Danmark gradvist har måttet omlægge produktionen i eksempelvis landbruget for at være mere konkurrencedygtige, har Norge ved brug af store subsidier til landbruget og fiskerisektoren kunnet undgå omlægninger eller nedskæringer. Det betyder, at Norge i dag har en landbrugs og fiskerisektor, der hverken er særlig konkurrencedygtig eller rentabel og som primært holdes i live af subsidier finansieret af olie og gaseksport. Videre har man i Norge gennem de seneste årtier oplevet en stærk urbanisering, hvor folk forlader landområderne, særligt de svært tilgængelige regioner i Nordnorge, og flytter mod byerne i særdeleshed Oslo. En af forklaringerne på den stigende urbanisering tillægges de strukturelle forandringer, der er foregået i de norske erhvervssektorer, hvor flere og flere nordmænd i dag er beskæftiget i den offentlige sektor frem for som tidligere, i de primære industrielle erhverv, som fx landbrug. Men omfordeling og store subsidieordninger til trods, viser Norge positive takter i forhold til økonomi og konkurrenceevne. I 2002 havde Norge den højeste produktivitet i OECD 6 og i det seneste årti har Norge haft en imponerende høj vækst. Som alle øvrige økonomier blev Norge ramt af den finansielle krise i 2008, men var dog til sammenligning bedre rustet til at klare sig igennem og genetablere balance i økonomien. Flere økonomer mener, at Norge selv uden olien ville have en fornuftig økonomi og et højt velstandsniveau meget på linje med sine nabolande. 7 Dog er der nogle enkelte områder, hvor Norge viser tegn på den såkaldte hollandske syge, der refererer til en stor, uventet og midlertidig indtægtskilde, som kan friste til at leve over evne, frem for at investere i fremtiden. Eksempelvis er eksportraterne for produkter, der ikke omhandler olie eller naturressourcer næsten stagneret, og Norge har ikke, som sine nabolande, en stærk branche inden for teknologiprodukter. Endelig har Norge i langt mindre grad end sine nabolande investeret i forskning og research, 8 også inden for de områder, der på sigt skal understøtte olie og gasindustrien. De samme tendenser gør sig gældende i den offentlige sektor, hvor upopulære politiske beslutninger har kunnet udskydes som følge af det offentlige overskud. Mens man i næsten alle vestlige lande har måttet erkende, at nedskæringer, effektiviseringer og reformer er blevet en nødvendighed, har man i Norge ikke taget hul på presserende reformer af eksempelvis sundheds og uddannelses oekonomi gaar som smurt ogsaa uden olien

11 systemet. 9 Norges fremtidige udfordringer Megatrends er drivkræfter for udvikling Der en række af brede langtrækkende trends kaldet Megatrends, som vil have en påvirkning på, hvordan verden i bred forstand og Norge vil se ud i fremtiden. Disse trends og deres konsekvenser for Norge vil blive gennemgået i dette afsnit. Megatrends hjælper med at strukturere vores viden om de mest sandsynlige forandringer I fremtiden. Fremtidsforskere er af den opfattelse, at fremtiden ikke kan forudsiges. Der er for mange usikkerheder, og deres relation er for kompleks. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke kan sige noget om fremtiden. Der er mange udviklinger, som har påvirket den verden, der omgiver os i dag, som vi med stor sandsynlighed kan sige, stadig vil påvirke vores fremtid om 30 år. Denne rapport vil indledningsvis benytte disse megatrends til at skitsere nogle af de udfordringer, som Norge sandsynligvis vil være vidne til, i årene der kommer. Disse vil sammen med analysen af energisystemets øvrige udvikling blive anvendt som baggrund for scenarierne. Megatrends 1. Globalisering 2. Befolkningsudvikling 3. Urbanisering 4. Klima, miljø og ressourcer 5. Velstandsudvikling 6. Vidensamfund Kilde: Strategic Futures Studies (CIFS, 2008). Norge har frem mod 2040 en række udfordringer, hvoraf nogle er globale og dermed fælles for alle lande i verden, andre er regionale og dermed nogle som man har fælles med andre rige vestlige lande, og andre igen er specifikke for Norge. Disse udfordringer kan henføres til en række megatrends, der er overordnede drivkræfter for forandring, som gælder over længere tid og påvirker alle sektorer

12 Globalisering Globaliseringen rammer i følge sagens natur det meste af kloden. For nogle er det en mulighed (bl.a. lavtlønslande) og for andre måske en trussel (typisk højtlønslande). Norge har ikke en stor industrisektor, som rammes af konkurrence fra lavtlønslande, og landbrug og fiskeri er i et vist omfang beskyttet mod globalisering/internationalisering ved at stå uden for EU. I BRIK landene er væksten 3 gange så høj som i Vesten Globaliseringen præges ikke mindst af den kraftige vækst i de nye vækstøkonomier, herunder BRIK landene 10, hvor vækstraterne er 6 8% mod 1,5 2,5% i den vestlige verden. Væksten i disse lande er meget ressourcekrævende i denne industrialiseringsfase og udgør derfor et stort opadgående pres både på priser og CO 2 udledning. Løsninger på disse områder bliver derfor stadigt mere efterspurgte. Væksten i disse lande betyder også en stigende efterspørgsel efter fødevarer, herunder også fiskeprodukter, samt transportløsninger. Den nye stærkt voksende middelklasse efterspørger i stigende omfang livsstilsprodukter og oplevelser, herunder turisme, som ikke mindst Europa er leveringsdygtig i som følge af en mangfoldig natur og kultur. Globaliseringen betyder også, at økonomien på den ene side præges af stadigt færre, meget store norske virksomheder med globalt virke (flere ansatte i udlandet end i Norge) og på den anden side af, at flere mindre og mellemstore norske virksomheder bliver filialer af udenlandske multinationale virksomheder. Meget tyder på, at EU er ved at have nået en øvre grænse med hensyn til medlemmer. Nabolande som Tyrkiet, Ukraine, Rusland, Schweiz og Norge vil formentligt blive knyttet tættere gennem associeringsaftaler, som indebærer frihandel og øget samarbejde om miljø og terrorbekæmpelse m.v. Det er også sandsynligt at medlemstallet stiger, ved at nuværende nationer brydes op i flere. Sådanne tendenser ses tydeligst i Belgien, Spanien, England og Italien. EU samarbejdet sker i bølger. Ligesom i begyndelsen af 1980erne, hvor man talte om Eurosclerosis har EU de seneste år været i en form for krise på grund af manglende opslutning til unionstraktaten, uenighed om fortsat udvidelse og problemer med at rumme den stadigt større forskellighed landene imellem med hensyn til konkurrenceevne m.v., særligt inden for Euroen, hvor finanskrisen har skærpet problemerne og modsætningerne. Sandsynligheden for, at Euroen eller Eurosamarbejdet falder fra hinanden eller svækkes voldsomt, er dog ikke særligt stor. Krisen og de øvrige udfordringer som klima, aldring, globalisering og migration m.v. gør det sværere, men samtidig også mere nødvendigt at arbejde sammen og støtte hinanden. Således søger Island om medlemskab af EU og Estland om medlemskab af Euroen. Finanskrisen kan muligvis være den faktor, der fremtvinder et nyt spring fremad i EUsamarbejdet, ligesom det skete fra midten af 1980erne og frem med etableringen af Det Indre Marked, udvidelser fra 10 til 27 medlemmer og indførslen af Euroen. Denne gang handler det om at etablere noget, der ligner en europæisk regering, i hvert fald på det økonomiske område. Den store pakke på 750 mia. Euro til imødegåelse af 10 Brasilien, Rusland, Indien og Kina 12

13 fremtidige gældskriser i medlemsstaterne, foranlediget af gældskrisen i Grækenland, betyder, at den økonomiske disciplin i EU landene skal styrkes, for at undgå moral hazard. Det kræver overvågning af sanktionsmuligheder fra centralt EU hold. I Europe2020, EU kommissionens strategioplæg til at tackle de mange strukturelle udfordringer, som finanskrisen har eksponeret, opregnes der 3 prioriterede temaer, 1) Smart vækst (innovation og viden), 2) Bæredygtig vækst (klima, ressourcer og konkurrenceevne) og 3) Inkluderende vækst (indsats mod arbejdsløshed og fattigdom). Der opregnes 5 hovedmål og 7 flagskibs initiativer til at må disse mål. Det er EUs hensigt både at følge tæt op på den finanspolitiske genopretning og på de enkelte landes bidrag til de strukturelle reformer. Der planlægges også en relancering af Det Indre Marked, nu med fokus på serviceydelser, digitalisering og konkurrencekraft overfor de nye vækstøkonomier, temaer, som ikke spillede så stor en rolle i 1985, da det Indre Marked oprindeligt blev lanceret. Befolkningsudvikling OECD population er aldrende Befolkningsstagnation og aldring har Norge til fælles med store dele af den øvrige verden. Det er mere et spørgsmål om tid, hvornår bølgen rammer de enkelte lande. I Japan er det allerede sket. I disse år sker det i Rusland og en række østeuropæiske lande. I de næste 20 år rammer denne udvikling en række vestlige lande, først Tyskland, siden Norden og endelig USA. Om år vil aldringen begynde at kunne mærkes i lande i Asien og Latinamerika, først i Kina som følge af etbarnspolitikken. I lande med vedvarende økonomisk vækst og urbanisering falder fødselstallet hurtigt, og levealderen stiger markant som følge bedre sundhed. I første omgang ( ) betyder aldringen i Skandinavien flere unge ældre, og dermed stigende afgang fra arbejdsstyrken, lavere skatteindtægter og flere indkomstoverførsler. I anden omgang ( ) betyder aldringen flere ældre med behov for ældreservice, sundhedsydelser og pleje. Faldende fødselstal betyder i første omgang ( ) faldende udgifter til børneomsorg og uddannelse, men efter år også faldende tilgang til arbejdsstyrken ( ) Norge og de øvrige nordiske lande er relativt mindre ramt af aldring og faldende fødselstal end mange andre lande i Øst og Vesteuropa som følge af gode vilkår for børnefamilier og indvandring. 13

14 Antal børn&unge (0 24) og ældre (65+) personer pr. 100 personer mellem 25 og 64 år Børn & unge kvote Ældrekvote Forsørgerkvote Kilde: Statistisk Sentralbyrå, middel Selvom fødselstallet falder, vil befolkningsantallet fortsætte med at stige i en periode, fordi der dør færre som følge af øget levealder, og fordi det er små årgange, som dør. Senere begynder dødstallet imidlertid at overhale fødselstallet, og befolkningen stagnerer. Gennemsnitlig fratrædelsesalder fra arbejdsmarked (2008 eller seneste år) Kilde: Eurostat Norge hører til landene med senest tilbagetrækning Stagnerende befolkningsudvikling øger behovet for tiltag, der kan øge arbejdsstyrken. Vigtigst er en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet. Norge hører til de lande med senest tilbagetrækning. Gennemsnitsalderen for fratrædelse er 64 år i Norge, kun overgået af Irland og Island. 14

15 Også bestræbelser på at undgå udstødelse eller marginalisering fra arbejdsmarkedet som følge af fysiske, psykiske, sociale eller kompetencemæssige handicaps er vigtige. Det samme gælder en immigrationspolitik, som er målrettet mod at tiltrække de typer af arbejdskraft, som der særligt er mangel på, herunder især højtuddannede inden for naturvidenskab og teknologi, samt folk til sundhedsvæsenet. Da den norske lønstruktur er mere sammenpresset end i mange andre lande, er det lettere at tiltrække lavtuddannede til Norge end højtudannede. Urbanisering Urbaniseringen foregår ligeledes over hele verden, hurtigst i de nye vækstøkonomier, hvor industri erstatter landbrug, men også i de rigeste lande, hvor viden og oplevelsesøkonomi trækker væksten.kun større byområder har kritisk masse til at tilbyde uddannelse, jobs og oplevelsesforbrug til en stadigt mere specialiseret arbejdskraft og stadig mere individuelle forbrugere. Fremvæksten og understøttelsen af (ofte specialiserede) kreative miljøer forudsætter også kritisk masse. Globale talenter tiltrækkes af storbyer På globalt plan tiltrækkes talenter og kreative af globale og kosmopolitiske storbyer (hotspots) og på nationalt plan ses en vækst i metropolen og i de større regionale byer. Norge er på grund af sin store geografiske udstrækning set i forhold til befolkningen særlig stærkt påvirket heraf, og det er på længere sigt overvejende sandsynligt, at der i Norge kun vil være plads til én erhvervs og befolkningsmagnet (Stor Oslo) med tilstrækkelig infrastruktur og kritisk masse til at understøtte erhverv inden for viden og i et vist omfang også inden for oplevelse og til at tilfredsstille befolkningens efterspørgsel efter jobs, uddannelse, sundhed, underholdning m.v. Såfremt der skal opholdes vækstcentre i Nord, er det formentlig en forudsætning, at det understøttes af andet end fiskeri og turisme, da sådanne aktiviteter er spredte og sæsonbetonede i deres natur og derfor har svært ved at bære traditionel infrastruktur i form af transport, uddannelse sundhed og services m.v. Klima og ressourcer Norge kan bibeholde gode forhold til skisport Klimaforværring og ressource problematikkerne er både en mulighed og en trussel for Norge. Generelt er nettoeffekten af temperaturstigningen som følge af klimaforværring snarere positiv end negativ, når man ser på Norge. Man kan se frem til et lidt mildere klima og begrænsede risici i forbindelse med oversvømmelser som følge af havvandsstigningen, da der sker en parallel hævning af landmasser som følgevirkning af sidste istid. Norge kan i større omfang end lande i Alperne mv. bibeholde gode forhold for skisport. Samtidig bedres mulighederne for erhverv i de arktiske egne inden for skibstransport (Nordøstpassagen), fiskeri, turisme og ressourceudvinding. Klimaproblematikken har dog også potentiale til at ramme Norge som følge af økonomiens store afhængighed af udvinding og salg af fossile brændstoffer, idet ca. 25% af BNP kan henføres til denne industri. Højere carbonskatter på globalt plan, klimaaktivisme etc. kan skabe usikkerhed om fremtiden. 15

16 Der er i Norge et udbredt ønske om at benytte deres oliepenge på en måde, der ikke kun styrker Norge for fremtidige generationer økonomisk, men også efterlader en verden der i miljømæssig henseende er værd at overtage. Ønsket om at gøre Norge CO 2 neutralt inden 2030 udtrykker dette. Ting skal ses i sammenhæng Norge er en lille brik i verden Misforstået grøn politik kan fordoble norsk indirekte CO 2 udslip Den gennemsnitlige stigning i CO 2 udledning fra Norge har i perioden været positiv med ca. 0,5 mio. tons årlig. Det kan betragtes som beklageligt givet ønsket om at reducere CO 2 udslip. Imidlertid skal dette ses i lyset af at Kinas vækst i CO 2 udslip i samme periode var 442,85 mio. tons årligt. 11 CO 2 er et globalt problem, derfor er der risiko for, at man i Norge i for høj grad fokuserer på at reducere CO 2 i Norge, uden øje for at disse reduktioner er så ubetydelige, at de i den store sammenhæng har meget begrænset betydning. Dertil kommer, at petroleumsindustrien, som bidrager med et betydelig CO 2 udslip, kan blive taget som gidsel i den offentlige debat. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at man på norsk sokkel har formået at reducere CO 2 udslip betydeligt og at en reduktion af norsk gas eksport let kan få den modsatte effekt af, hvad der er tilsigtet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er den russiske regerings strategi, at øge salget af gas til Europa. Den øgede gasmængde til eksport indebærer et fald i produktionen til hjemmemarkedet, som forventes erstattet med kulkraft, der er dobbelt så CO 2 intensivt som gas. The Russian government s strategy to increase coal production and build more coalfired plants will help reduce demand for natural gas, thus allowing for more natural gas exports 12 Ved en reduktion på 1/3 af norsk gas eksport vil man i realiteten have forårsaget en fordobling af Norges indirekte CO 2 udslip. Hvis Norge skulle forfølge en politik med henblik på at reducere CO 2, så må denne reduktion gå hånd i hånd med et europæisk skift til mere grøn energi, ellers vil Norge blot medvirke til at øge verdens CO 2 udslip. Det har paralleller til outsourcing af industrielle produktions opgaver til Kina for at få et bedre CO 2 aftryk i Norge, uden skelen til at Kinas CO 2 udslip per kwh er væsentlig højere end den vestlige. Velstandsstigning Norge ligger på niendepladsen i IMD s World Competitiveness Yearbook Norges høje velstandniveau rummer også risiko for overophedning som følge af arbejdskraftmangel og prisbobler på aktier og fast ejendom. Det høje velstandsniveau mindsker alt andet lige også det økonomiske og politiske pres for at foretage strukturreformer, for at øge effektiviteten i den offentlige og private økonomi og for at skabe nye og innovative virksomheder. Det medfører også et højt omkostningsniveau, som kan belaste konkurrenceevnen, hvis økonomien ikke er innovativ og hele tiden fornyr sig. 11 Kilde: SSB/EIA IE EIA: 16

17 Ikke desto mindre er Norge på niendepladsen i IMD s World Competitiveness Yearbook Rankings for Norge er endda rykket op på denne liste i perioden Norges plads i IMD s World Competitiveness Yearbook år for år (1=max) År Placering Norges styrkepositioner er følgende: Økonomisk BNP pr. capita, bytteforhold i udenrigshandel, præstation betalingsbalance, langtidsarbejdsløshed Offentlig Sunde offentlige finanser, social sammenhængskraft, høje effektivitet credit rating og begrænset uformel økonomi Erhvervseffektivitet Inddragelse af medarbejderværdier, effektivt aktiemarked, bæredygtighed og CSR er veludviklet i virksomheder Infrastruktur Human development index (økonomisk, socialt og uddannelsesmæssigt, udbredelse af IT, el omkostninger for industrien) Et højt bytteforhold i udenrigshandelen peger på, at Norge i højere grad eksporterer end importerer højværdiprodukter. Norges svagheder er følgende Økonomisk Omkostningsniveau, direkte investering ind i Norge, lav vækst i præstation BNP Offentlig Skattetryk, offentlige subsidier effektivitet Erhvervseffektivitet Lønniveau, arbejdstid, lederes internationale erfaringer, fleksibilitet og omstillingsevne Infrastruktur Omkostninger ved IT og mobiltelefoni, naturvidenskab i uddannelsessystemet, Forsørgerbyrde (børn + ældre), kvalificerede ingeniører Svaghederne er ikke mindst omkostningsniveau og skattetryk. Det er i vidt omfang en indirekte følge af høj velstand og en aldrende befolkning og ikke specifikt for Norge, men måske er velfærdsordningerne lidt mere veludviklede og effektiviteten i den offentlige service lidt mindre end i sammenlignelige lande på grund af olieindtægterne. Lav vækst i BNP er et forhold, som Norge har tilfælles med de fleste avancerede økonomier, hvor befolkningen ikke vokser så meget og hvor offentlig og privat service, hvor produktivitetsudviklingen er lavere end i fremstillingserhverv, udgør trefjerdele af økonomien. Også her er det dog muligt at styrke produktiviteten gennem øget konkurrence og fokus på innovation. Lav fleksibilitet og omstillingsevne er ikke et generelt kendetegn i de nordeuropæiske lande, som tværtimod på forskellige områder er kendetegnet ved fleksible arbejdsmarkeder, begrænset regulering og statsintervention i økonomien. Det kan hænge sammen med et oplevet mindre pres for forandring, som følge af olieformuen og betyde, at kortsigtet tryghedspolitik står i vejen for langsigtet forandringspolitik. 17

18 Vidensamfund En faldende andel af værditilvækst og beskæftigelse i de rige lande finder sted inden for primære erhverv og industri, og mere bliver viden og oplevelsesbaseret. Generelt ligger Norge på 8. pladsen ud af knap 200 lande, hvad angår uddannelse iflg. FN s Human Development Index. I det samlede indeks, som også omfatter levevilkår og sundhed m.v., ligger Norge på en 1. plads Relativ lav vægt på naturvidenskab i uddannelsessystemet og manglen på kvalificerede ingeniører har Norge også tilfælles med en række rige lande, hvor oplevelsesøkonomien fortrænger industri og vidensamfund, og feminine værdier tager over i uddannelsesvæsenet. Undersøgelser (PISA og TIMMS) dokumenterer, at norske elever står svagt i naturvidenskab m.v. Det er dog ikke en uomgængelig udvikling. Sverige, Finland og Tyskland har satset mere på industri og på tekniske uddannelser og naturvidenskab, både udannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt, og det er muligt gennem incitamenter at påvirke de unges valg og uddannelsesvæsenets prioriteringer. Ligeledes er det muligt at påvirke immigrationsmønstret med henblik på at tiltrække naturvidenskabelige talenter. Norge satser relativt begrænset på F&U Norge satser også mindre på forsknings og udvikling end sammenlignelige lande. Norge anvendte i 2006 kun 1,5% af BNP herpå, mens lande som Finland, Sverige og Japan anvendte det dobbelte. I EU har man sat en målsætning om, at hvert land skal bruge mindst 3% af BNP på F&U inden 2010, et mål som Finland opnåede allerede i Norges satsning er i dag på niveau med Tjekkiets. 13 CIFS: Medlemsrapport: Scandinavian Way (2006) 18

19 Hvis Norge ønsker at følge med de øvrige skandinaviske landes satsning på videnproduktion, og integrere Distrikts Norge i denne satsning, bør der ske en udrulning af high speed IT i Norge, men også her står Norge tilbage i forhold til sine naboer. Også med hensyn til fornyelsesraten af produkter ligger Norge lavt. Salg fra nyudviklede produkter udgør kun 5% af virksomhedernes omsætning, mens de udgør over 15% i Finland, Sverige og Tyskland. Ser man på Insead s Global Innovation Index, ser det lidt bedre ud. Her ligger Norge på en 9. plads, ud af 132, når det gælder Innovation Inputs og på en 10. plads, når det gælder Innovation Output. Her er det de generelle og overordnede samfundsvilkår som pressefrihed, politisk stabilitet og brug af IKT, som især trækker op, mens offentlig regulering og vækstrate i arbejdsproduktivitet trækker ned. De fleste mere innovationsspecifikke områder trækker ned. Det gælder offentlige og private forskningsudgifter, udenlandske investeringer i Norge og teknologioverførsel, omfanget af kreative produkter og services, toldbeskyttelse og kvaliteten af uddannelse og forskning. Sidstnævnte er også med til at trække gennemsnittet ned, selvom placeringen dog er i top 20. Blandt de innovationsspecifikke områder, som trækker op, er stort set kun adgangen til venture kapital. Turnover fra innovation Kilde: Eurostat De fleste nye innovative virksomheder vokser ud fra eksisterende erhvervsmiljøer og uddannelses og forskermiljøer. Norge skal have nationale strategier på følgende 6 områder: maritim sektor, rejseliv, marine sektor, energi, miljø og nanoteknologi og således at uddannelse, forskning, investeringer i infrastruktur samt privat og offentlig kapital spiller sammen Nærings og handelsminister Trond Giske i Aftenposten fra Nærings og handelsdepartementets hjemmeside: og handelsminister trond giske/2010/hva skal vi leve av ifremtiden.html%3fid%3d trond+giske+nanoteknologi+aftensposten&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk 19

20 Energi under forandring Jorden har løbende undergået forandringer i klimaet. Varme perioder på Jorden har typisk varet i år, efterfulgt af en ny istid. Imidlertid er det overvejende sandsynlig, at den sidste stigning i Jordens gennemsnitstemperatur er forårsaget delvis af menneskelig aktivitet. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) vil Jorden blive varmere og varmere. Frem mod 2030 vil disse ændringer blive oplevet direkte gennem fx flere tilfælde af ekstremt vejr og hedebølger. På længere sigt, , vil der forekomme stigning i havniveauet og ørkendannelse, hvilket vil påvirke leveområder og høstudbytte. Klimaændringer interagerer med og øger virkningen af andre tendenser f.eks. vil den globale middelklasses fremvækst også medvirke til at reducere ressourcer, så som vand og fødevarer. Uenighed om behovet for reduktion Forsigtighedsprincip Ifølge IPCC vil et minimum reduktionsmål for CO 2 for at reducere klimaforandringer til 2 3 C temperatur stigning, være en CO 2 reduktion på 50% i forhold til På FN klimatopmødet i København (COP15) i 2009, var der flere lande, der fæstede sig ved nødvendigheden af at reducere yderligere for at sikre sig imod klimaforandringer. Ifølge disse lande og den forskning, der ligger bagved, bør målet i stedet være 1,5 C stigning. Målet vil da snarere indebære en reduktion af CO 2 på 80%. 15 Et væsentligt argument for denne sidste målsætning er at applicere et sikkerheds princip. Dette princip tager udgangspunkt i den store usikkerhed, der trods alt er omkring klimaforandringerne. Selv hvis det lykkes at reducere drivhusgasser til 1990 niveau, så kan vi ikke være sikre på, at vi forhindrer konsekvenserne af klimaopvarmningen. På grund af de tidsmæssige forbindelser og tilbagekoblingsmekanismer, der kendetegner klimaet, kan vi eksempelvis stadig opleve en stigende vandstand i havene lang tid efter, CO 2 målene er nået. Uventede accelererende mekanismer kan også bidrage til at accelerere klimaforandringer ud af kontrol. Til et punkt hvor det er for sent at gøre noget for at forhindre det. At reducere konsekvenserne af klimaændringerne er et af det globale samfunds primære mål, som forsøges at afvejes mod målsætningerne for økonomisk vækst og stabilitet. En aftale på globalt plan er nødvendig. Men der er uenighed om, hvem der skal bære omkostningerne. 15 Kilde: IEA: ETP

VÆKSTRAPPORT FORRETNING MED HOLDBAR VÆKST. Indsigter og anbefalinger fra Visionsstudiet Big Future 2025

VÆKSTRAPPORT FORRETNING MED HOLDBAR VÆKST. Indsigter og anbefalinger fra Visionsstudiet Big Future 2025 VÆKSTRAPPORT FORRETNING MED HOLDBAR VÆKST Indsigter og anbefalinger fra Visionsstudiet Big Future 2025 KOLOFON BIG FUTURE 2025 FORRETNING MED HOLDBAR VÆKST - Indsigter og anbefalinger fra Visionsstudiet

Læs mere

Vestas en strategisk analyse

Vestas en strategisk analyse Vestas en strategisk analyse HD(IB) Afgangsprojekt, forår 2014 Mads Hylleberg (mahy10ab) Vejleder: Kristian Sørensen Projektets længde: 151.858 anslag (inkl. mellemrum) Executive summary Vestas Wind System

Læs mere

Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning

Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning Roskilde Universitet Det humanistisk teknologiske basisstudie Vejleder: Rikke Lybæk Udarbejdet af gruppe 7: Alexander Klavsen, Patrick H. Hoxer, Kenneth

Læs mere

Skifergas en gevinst for klimaet?

Skifergas en gevinst for klimaet? 1. februar 2013 RAPPORT I denne rapport analyserer Danmarks grønne tænketank CONCITO, hvorvidt udvinding af skifergas i Danmark og resten af Europa vil være en gevinst for klimaet. Konklusionen er, at

Læs mere

Veje til en bæredygtig fremtid. Idékatalog fra Tænketank om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller

Veje til en bæredygtig fremtid. Idékatalog fra Tænketank om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller Veje til en bæredygtig fremtid Idékatalog fra Tænketank om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller Veje til en bæredygtig fremtid ud af boksen og ind i det fælles rum Flere muligheder Grøn omstilling

Læs mere

Strategisk Analyse & Værdiansættelse af Rockwool International A/S

Strategisk Analyse & Værdiansættelse af Rockwool International A/S Handelshøjskolen Aarhus Universitet Erhvervsøkonomisk Institut HD i Regnskab og Økonomistyring Afhandling Strategisk Analyse & Værdiansættelse af Rockwool International A/S Forfatter Kenneth Husum Klitte

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere


DANMARK STYRKET UD AF KRISEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre

Læs mere

Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence

Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence Maritim energi- og miljøteknologi som spidskompetence Forsknings-, udviklings- og innovationsplatform for Det Blå Danmark November 2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 01. Resumé...2 02. English

Læs mere

når den billige olie slipper op

når den billige olie slipper op når den billige olie slipper op Teknologirådet og Ingeniørforeningens olieprojekt I projektet indgår en ekstern arbejdsgruppe med følgende deltagere: Flemming Getreuer Christiansen, GEUS, Danmarks og Grønlands

Læs mere

BRIK-landene: en mulighed eller en trussel for EU?

BRIK-landene: en mulighed eller en trussel for EU? Kandidatafhandling Cand.ling.merc Engelsk og Europæiske Studier Forfatter: Jonna Nørgård Pedersen Vejleder: Erik Lonning Institut for Int. Kultur- og Kommunikationsstudier BRIK-landene: en mulighed eller

Læs mere

SAMMENDRAG. Kampen mod klimaforandringerne: Menneskelig solidaritet i en splittet verden

SAMMENDRAG. Kampen mod klimaforandringerne: Menneskelig solidaritet i en splittet verden SAMMENDRAG Kampen mod klimaforandringerne: Menneskelig solidaritet i en splittet verden Printed by United Nations Development Programme (UNDP) Nordic Office Phone: (45) 35 46 70 00 Fax: (45) 35 46 70 95

Læs mere

Bilforhandleren 2020. Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler

Bilforhandleren 2020. Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler Bilforhandleren 2020 Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler Bilforhandleren 2020 Scenarier for fremtidens bilmarked og bilforhandler Forord Kære læser, 2.875.777 danskere bruger

Læs mere


ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITOs fremskrivning HOVEDRAPPORT ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2011 CONCITO 2011 100 90 80 Danmarks historiske udslip (mio. ton CO2e) 70 60 50 40 30 Danmarks 2050-pathway 20 10 0 1990 2000 2010 2020 2030 2040

Læs mere

Ny handelspolitisk strategi

Ny handelspolitisk strategi Ny handelspolitisk strategi Maj 2013 Ny handelspolitisk strategi 3 Forord Det handelspolitiske billede har ændret sig grundlæggende siden lanceringen af den seneste handelspolitiske strategi i 2007. Især

Læs mere

Public affairs i dansk shipping -Med særligt fokus på lobbyismen i EU Afleveret: Februar 2013

Public affairs i dansk shipping -Med særligt fokus på lobbyismen i EU Afleveret: Februar 2013 2013 Public affairs i dansk shipping -Med særligt fokus på lobbyismen i EU Afleveret: Februar 2013 Forfatter: Morten Hukiær Jensen Uddannelse: Cand.Ling.Merc Vejleder: Lars Abel Ekstern lektor Department

Læs mere

hvad der tjener Vestas bedst 4 Overblik 8 Det moderne globale samfund 10 Forandringens vinde 14 Udvikling og dialog 22 Projektforretning 26

hvad der tjener Vestas bedst 4 Overblik 8 Det moderne globale samfund 10 Forandringens vinde 14 Udvikling og dialog 22 Projektforretning 26 Årsrapport 2005 hvad der tjener Vestas bedst 4 Overblik 8 Det moderne globale samfund 10 Udvikling af det moderne samfund kræver energi og politisk fremsynethed Vindkraft bider skeer med de fossile brændsler

Læs mere

Sammendrag Human Development Report 2010. Nationernes sande rigdom: Vejen til menneskelig udvikling

Sammendrag Human Development Report 2010. Nationernes sande rigdom: Vejen til menneskelig udvikling Sammendrag Human Development Report 2010 20 år med HDR - Jubilæumsudgave Nationernes sande rigdom: Vejen til menneskelig udvikling Udgivet for FNs Udviklingsprogram UNDP Human Development Report 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategisk analyse og værdiansættelse af Rockwool International A/S

Strategisk analyse og værdiansættelse af Rockwool International A/S Strategisk analyse og værdiansættelse af Rockwool International A/S HD(R) Afhandling, eksamensnr. 289551 Afleveret d. 22. april 2014 Vejleder Torben Langberg Antal tegn: 161.155 Handelshøjskolen, Aarhus

Læs mere

Den økonomiske vækst i Kina

Den økonomiske vækst i Kina Den økonomiske vækst i Kina - - Hvem får flest ris i skålen? Udarbejdet af: Julie Holt Søren Tams Stine Malmskov Sebastian Enemark Mygh Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse, RUC 1 3. Semester 05/06

Læs mere

Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur

Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur Muligheder for en samarbejdende forbrugskultur Af: Jeppe Grau Thomsen, Søren Frederik Hansen, Jonas Bergenholz, Aske Breinholt & Laura Andrea Friis-Rasmussen 2. semesterprojekt 2013, gruppe. 18 Roskilde

Læs mere

NOAH s Energihandlingsplan 2050

NOAH s Energihandlingsplan 2050 NOAH s Forlag NOAH s Energihandlingsplan 2050 Tekst: Stig Melgaard Faglig arbejdsgruppe: Palle Bendsen, Kim Ejlertsen og Stig Melgaard, NOAH Energi og Klima Tekstkorrektur: Werner Hedegaard, NOAH s Forlagsgruppe

Læs mere

Udarbejdet af Oxford Research A/S for Copenhagen Finance IT Region. Redaktionen afsluttet 1. juli 2009. Analysen er støttet af:

Udarbejdet af Oxford Research A/S for Copenhagen Finance IT Region. Redaktionen afsluttet 1. juli 2009. Analysen er støttet af: 1 København på det finansielle verdenskort Analyse af styrkepositioner og udfordringer for den danske finanssektor med fokus på krydsfeltet mellem finans og IT Udarbejdet af Oxford Research A/S for Copenhagen

Læs mere

S c e n a r i e r. f o r e j e n d o msmarkedets. f r e m m o d 2 0 1 5. Instituttet for Fremtidsforskning

S c e n a r i e r. f o r e j e n d o msmarkedets. f r e m m o d 2 0 1 5. Instituttet for Fremtidsforskning S c e n a r i e r f o r e j e n d o msmarkedets og byggeriets udvikling f r e m m o d 2 0 1 5 n y e t e k n o l o g i e r & p ro d u k t i v i t e t S c e n a r i e 5 I n n ovat i o n S c e n a r i e 4

Læs mere

Værdiansættelse af Rockwool International A/S

Værdiansættelse af Rockwool International A/S HD(F) 8. semester Afhandling Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Uffe Schwartz Vejleder: Henning Rud Jørgensen Værdiansættelse af Rockwool International A/S Handelshøjskolen i Århus December 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere


DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada

Læs mere

Samfundsmodel. Fremtidens Danske

Samfundsmodel. Fremtidens Danske Fremtidens Danske Samfundsmodel Visionen for Danmarks fremtid: Målet: Danmark skal være et velfærdssamfund med høj livskvalitet med uddannelse og arbejde til alle, og omsorg til alle der har behov herfor.

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere


E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T E T UND E R V ISNIN GSH Æ F T E T IL GY MN A SIE T Udarbejdet af Thomas Jazrawi og Nanna Langevad Clifforth NOAH Friends of the Earth Danmark Juni 2015 Hæftet er målrettet de gymnasiale uddannelser i fagene

Læs mere

Det danske ejendomsmarked. The Danish Property Market 2015. Portland Siloer, By & Havn/Peter Sørensen

Det danske ejendomsmarked. The Danish Property Market 2015. Portland Siloer, By & Havn/Peter Sørensen Det danske ejendomsmarked The Danish Property Market 2015 Portland Siloer, By & Havn/Peter Sørensen Dokk 1 - Aarhus Kommune Indhold Forord side 5 Dansk økonomi side 7 Ejendomsfinansiering side 19 Dansk

Læs mere