At styrke innovationsevnen og -lysten i regionens SMVer gennem nye partnerskaber B2B og mellem det private og det offentlige.

Transkript

1

2

3 Sammenfatning Projektets hovedmål: At styrke regionens vækst og erhvervsfremme ved at give regionale SMVer et kompetenceløft til at udnytte CSR-drevet innovation som en styrkeposition og vækstmulighed. At støtte og styrke regionens udvikling og viden om CSR-dreven innovation gennem samarbejder mellem virksomheder, videninstitutioner og det offentlige. At styrke innovationsevnen og -lysten i regionens SMVer gennem nye partnerskaber B2B og mellem det private og det offentlige. At regionens SMVer igangsætter initiativer inden for CSR-drevet innovation mhp. udvikling af nye produkter og serviceydelser baseret på CSR-drevet innovation. At styrke det innovative samspil ved at fokusere på virksomhedstilpasset innovationsfremme og ved at sikre en bredt funderet formidling. At bidrage til en regional first mover -fordel og konkurrencefordel inden for CSRdrevet innovation ved at udvikle brugerdrevne og praktiske redskaber til regionens SMVer. Projektet har opnået sine mål ved at: Lære af andres erfaringer ved at udføre et case studie af 43 best-practice cases. Involvere SMVer som tilhører målgruppen i projektet. Udvikle et web-værktøj, baseret på erfaringen fra casestudiet, som inspirerer og guider SMVer til at beskæftige sig med CSI-aktiviteter. Afholde en konkurrence om CSR-drevet innovation for regionens SMVer. Levere en alsidig række kommunikationsaktiviteter som for eksempel seminarer, workshops, konferencer, publikationer, artikler, hjemmesider, blogs osv. Metode: Projektet har været fokuseret på at samle viden gennem casestudier og interviews med SMVer fra målgruppen. Disse var baseret på kvalitative metoder gennem face-to-face interviews eller telefoninterviews. Både SMVer og eksperter blev involveret i udviklingen af web-værktøjet for at give projektet den nødvendige forståelse af SMVers behov. 1

4 Innovationskonkurrencen har fokuseret på at uddanne de deltagende virksomheder, så de efterfølgende selv har innovationskompetencerne og -lysten til at arbejde videre med CSRdrevet innovation. Desuden har projektet udviklet og leveret en alsidig kommunikationsindsats. Den inkluderede workshops, seminarer og konferencer for interesserede virksomheder. Hovedresultater og konklusioner: Danske SMVer har et stort potentiale for at skabe CSR-drevet innovation. Det er konklusionen på case studiet af 43 best-practice cases. Det er åbenlyst, at mange af de virksomheder, der var involveret i projektet oplevede en positiv respons på deres produkter, tjenester og projekter, der er motiveret af samfundsmæssige problemer. Personerne bag de virksomheder, der har succes smed CSR-drevet innovation deler ofte ambitionen om at ændre samfundet til det bedre gennem innovation samtidig med, at de tjener penge. Det viser, at den personlige motivation er afgørende for arbejdet med CSR-drevet innovation i praksis. Projektets research har fundet stor variation i drivkraften bag de studerede innovationer. De fleste af virksomhederne i casestudiet oplever den samme slags barrierer, når de arbejder med CSR-drevet innovation. Især nye SMVer i gruppen oplever problemer, når de forsøger at rejse kapital til nye produkter, men også etablerede virksomheder har svært ved at overbevise deres ledelse om profitmulighederne ved de nye CSIprojekter. Nuværende lovgivning, der kan hæmme innovation er også et eksempel på en barriere, der kan opstå når man arbejder med CSR-drevet innovation. Mange af virksomhederne, der har været involveret i projektet modtager positiv respons fra deres kunder og interessenter bare ved at kunne bruge termer fra CSRdrevet innovation i beskrivelserne af deres produkter og tjenester. Eksempelvis tiltaler ansvarlige eller bæredygtige produkter mange interessenter, og for nogle virksomheder er det en fordel, når de forsøger at tiltrække potentielle investorer. Der er et behov for at modificere kommunikationen om CSR-drevet innovation. CSR er ligesom kombinationen af CSR og innovation stadig et ukendt koncept for mange SMVer i målgruppen. De deltagende virksomheder i innovationskonkurrencen har haft stor gavn af at samarbejde med en virksomhedskonsulent om CSR-drevet innovation. Efter konkurrencen svarer 78 % af virksomhederne, at de nu vil arbejdere videre med CSRdrevet innovation. 2

5 1. FORORD 4 2. INTRODUKTION HVAD ER CSR-DREVET INNOVATION? PROJEKTETS FORMÅL METODER 8 3. RESULTATER FRA CASESTUDIER NORDISKE SMVER Metodevalg Undersøgelsens primære resultater Den filantropiske virksomhed (The Missionary Business) Den profitorienterede virksomhed (The Profit from Principles Business) Den samfundsansvarlige virksomhed (The Social Purpose Business Personerne bag CSR-drevet innovation Aktivistiværksætteren Den samfundsteknologiske iværksætter Social venture kapitalisten INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER Metodevalg Barrierer i CSR-drevet innovation Udforskning af nye markeder Træge systemer Certificering Manglende viden DANSKE SMVER Casestudiets resultater OPSUMMERING ET NYT VÆRKTØJ - IDÉKOMPASSET UDVIKLINGSMETODE CSR-DREVET INNOVATION I PRODUKTUDVIKLINGEN FRA X-FACTOR TIL IDÉ-FAKTOR AFHOLDELSE AF IDÉ-FAKTOR KONKURRENCEN RESULTATER OG EVALUERING TILBAGEMELDINGER FRA VIRKSOMHEDER OG VIRKSOMHEDSKONSULENTER HVORDAN FÅR VI BUDSKABET UD? PROJEKTETS MÅLBARE RESULTATER PROJEKTETS RESULTATER OG KONKLUSIONER FORSKNINGSRESULTATER NY VIDEN OM CSR-DREVET INNOVATION UDVIKLING AF PRAKTISK VÆRKTØJ UDVIKLING AF NYE PRODUKTER OG SERVICES ØGET OPMÆRKSOMHED OM CSR-DREVET INNOVATION 45 APPENDIKS 1: OVERSIGT OVER VIRKSOMHEDER, DER HAR DELTAGET I PROJEKTET 47 APPENDIKS 2: RELEVANT LITTERATUR 52 APPENDIKS 3: PROJEKTPARTNERE OG DELTAGERE 54 3

6 1. Forord Mange virksomheder har allerede opdaget de potentialer, der ligger i at udvikle løsninger til samfundets udfordringer. Faktisk gør flere og flere virksomheder disse udfordringer til deres forretning. Det er en fordel for samfundet og er samtidig en god forretning. Doing good og dooing well udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Det, at virksomheder innoverer for at finde løsninger på sociale eller miljømæssige udfordringer, kan beskrives som CSR-drevet innovation eller CSI (Corporate Social Innovation). CSI handler om at skabe en succesfuld forretning ved at lade bæredygtighed være udgangspunktet for udviklingen af nye produkter eller services. Der findes allerede mange eksempler på virksomheder, der udvikler produkter, der imødekommer globale udfordringer som sygdom, urent drikkevand eller CO2 udledning. Mange virksomheder har opnået succes ved at gentænke deres forretning på en måde, der skaber mere profit og samtidig løser globale udfordringer. Særligt små og mellemstore virksomheder (SMVer) i Skandinavien har en fordel, når det kommer til CSR-drevet innovation. Det var konklusionen på en undersøgelse lavet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af Harvard Business School i Undersøgelsen omhandlede konkurrencedygtighed og vækstmuligheder blandt SMVer og CSI blev understeget som det mest signifikante konkurrenceparameter. Dette skyldes blandt andet SMVers fleksibilitet, der gør dem i stand til at tilpasse deres produktioner til nye opståede nichemarkeder. På den måde kan de differentiere sig fra deres konkurrenter. Derudover giver den stærke velfærdstradition i norden et solidt fundament for udviklingen af nye velfærds-produkter, hvilket igen gør det oplagt for SMVere at arbejde med CSR-drevet innovation. Denne rapport er resultatet af et unikt samarbejde mellem fem nordiske lande. Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island har alle bidraget til forskningen på feltet for CSR-drevet innovation og der er ligeledes foretaget et bredt spekter af kommunikationsaktiviteter og implementering. 4

7 På vejene af projektet og dets partnere ønsker Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at takke Vækstforum Sjælland for deres gavmilde økonomiske støtte, uden hvilken dette projekt ikke ville have været muligt. Vi håber, at dette projekt vil bidrage til en øget bevidsthed om de vækstmuligheder SMVer kan opnå ved at arbejde med CSR-drevet innovation og at flere virksomheder vil blive inspireret til at engagere sig i udviklingen af nye produkter og services til gavn for både der forretning og samfundet. Carsten Ingerslev Kontorchef i Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 5

8 2. Introduktion Den globale økonomi udgør en historisk udfordring og mulighed for Danmark. Nye markedsøkonomier konkurrerer ikke kun prismæssigt, men i stigende grad også i forhold til viden en vækstkilde som vi troede var det unikke ved os. Dette rejser spørgsmålet om hvad den Danmark vil leve af i fremtiden. Vores samfundssystem udgør en uanerkendt styrke i forhold til virksomhedsøkonomi, og vores fælles værdier såsom lighed, tillid, inkludering og fleksibilitet danner en platform for nye forretningsforetagende som fokuserer på udviklingen af velfærdsprodukter, innovationsevner og en bæredygtig tilgang til design og forretningsudvikling. 2.1 Hvad er CSR-drevet innovation? De ovennævnte værdier og kompetencer er forbundet med dette projekts fokus som er CSRdrevet innovation. CSR (Corporate Social Responsibility - på dansk: virksomheders samfundsansvar) er et koncept, hvorved virksomheder frivilligt integrerer samfunds- og miljømæssige anliggender i deres forretningsgange og deres samspil med deres interessenter. CSR-drevet innovation kan altså defineres som en innovativ proces, der går efter at designe et profitabelt produkt eller en profitabel service som på en innovativ og brugerorienteret måde kan gavne miljøet eller samfundet. CSR-drevet innovation kaldes også Corporate Social Innovation (CSI på dansk: samfundansvarlig innovation). Ved at arbejde strategisk med CSR-drevet innovation, kan virksomheder øge deres vækst og konkurrencedygtighed. Et eksempel på CSR-drevet innovation er produktet LifeStraw som er udviklet af den danske virksomhed Vestergaard Frandsen. LifeStraw er et vandrensningsredskab, der er en kilde til rent vand i form af et tekstilmikrofilter, som holder i op til et år. Teknologien bag LifeStraw gør det muligt at skaffe rent vand i områder, der normalt ikke har adgang til det. Et andet eksempel er virksomheden Pressalit Care. De har startet en dialog med deres interessenter, og på basis af denne dialog udvikler, producerer og markedsfører de udstyr til køkken og bad til installation i fysisk handikappedes hjem. Dette er eksempler på, hvordan traditionelle virksomheder kan tænke utraditionelt og hvordan CSR og innovation går hånd i hånd med profit. 6

9 2.2 Projektets formål Vi har i Danmark lang tids erfaring i at løse samfunds- og miljømæssige udfordringer. Kombineret med vores høje niveau inden for teknisk ekspertise giver det os et fast fundament for vækst gennem CSR-drevet innovation. På en CSR-konference afholdt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Copenhagen Business School, før projektets start, blev det bekræftet, at CSR-drevet innovation mødes med stigende international interesse. 130 forskere konkluderede, at CSR-drevet innovation er af de mest lovende markedsmuligheder for SMVer. Det er yderligere understøttet af et studie fra Harvard University (2005) hvor 66 % af de interviewede SMVer kan konstatere, at CSR-drevet innovation bidrager til et positivt økonomisk resultat. Det samme studie understreger, at CSR-drevet innovation styrker konkurrenceevnen for SMVer, da de i højere grad vil kunne differentiere sig fra deres konkurrenter, forbedre deres marketing og tiltrække dygtige medarbejdere. Alligevel har kun 26 % af de interviewede SMVer udviklet CSR-orienterede produkter eller services, hvilket tydeligt indikerer vigtigheden af et initiativ for kompetence- og kapacitetsudvikling. Formålet med projektet har været at styrke konkurrenceevnen hos Region Sjællands SMVer ved at udstyre dem med mere viden om, hvordan man benytter sig af CSR-drevet innovation. Endnu et vigtigt mål har været at udvikle konkret rådgivning, værktøjer og metoder til at implementere CSR-drevet innovation. Ved at have et særligt regionalt fokus, har det været formålet, at bidrage til en regional first-mover -fordel for regionens virksomheder ved at udvikle deres innovationsevne og -lyst. Det er anerkendt internationalt og på EU-niveau, at CSR-drevet innovation har salgsværdi og økonomisk betydning. Men det er også nødvendigt, at SMVerne anerkender dette. Projektet har haft til formål, at støtte og opgradere regionens SMVer med viden og konkrete værktøjer inden for CSR-drevet innovation, hvilket vil forbedre deres konkurrenceevne og vækst. Projektet har fokuseret på SMVers uudnyttede potentiale for at bruge CSR-drevet innovation som drivkraft til at øge konkurrenceevne og vækst. Et langsigtet mål har været at få SMVer til at brande nye produkter og services, der kan hjælpe med at løse samfunds- og miljømæssige udfordringer. Projektet har også sigtet mod at gøre CSR-drevet innovation lettilgængeligt for regionens virksomheder ved at præsentere og kommunikere viden og resultater fra projektet på en lettilgængelig måde. 7

10 Endnu et formål har været at guide og inspirere SMVerne til at engagere sig i CSI-aktiviteter for at øge antallet af innovative løsninger på globale udfordringer. Projektet har sigtet mod at udstyre regionens SMVer med konkrete retningslinjer til, hvordan de strategisk kan implementere CSR-drevet innovation i deres virksomhedsaktiviteter så innovation, styrket konkurrenceevne og vækst går hånd i hånd. 2.3 Metoder For at sikre implementering af det overordnede formål med projektet at guide og inspirere regionens SMVer til at engagere sig i CSI-aktiviteter og dermed øge antallet af innovative løsninger har fokus været på forskellige niveauer af implementering. Aktiviteterne kan inddeles i 4 niveauer indsamling af viden, udarbejdning af værktøjer, træning og kommunikation om resultaterne. Studierne som var designet til at samle viden om CSR-drevet innovation har været baseret på kvalitative metoder. Casestudierne blev udført gennem adskillige interviews med virksomhedsejerne og andre nøglepersoner. Efter indsamlingen af data blev en samlet tværgående analyse udført. I udviklingen af værktøjer inkluderede projektet både SMVer og eksperter for at få den nødvendige indsigt i SMVers behov. Dette blev gjort for at sikre en konstruktiv dialog med SMVerne om deres specifikke muligheder og udfordringer. I løbet af processen er flere workshops, interviews og test blevet afholdt. Projektets træning af regionens virksomheder har fundet sted i regi af en innovationskonkurrence, hvor knap 60 virksomheder deltog. I løbet af konkurrencen har alle virksomhederne haft en virksomhedskonsulent tilknyttet, der har guidet dem i innovationsprocessen. De har fået en grundig indføring i emnet og er blevet guidet i brugen af de værktøjer projektet har udviklet og stillet til rådighed. Projektet har også udviklet og udført en alsidig og dynamisk kommunikationsindsats. Herigennem har projektet udbredt information og øget kendskabet til projektets resultater. Kommunikationsindsatsen har også inkluderet workshops, seminarer og konferencer for interesserede virksomheder. De enkelte aktiviteter i projektet, de anvendte metoder samt projektets resultater og konklusioner er beskrevet i de følgende kapitler. 8

11 3. Resultater fra casestudier I forbindelse med projektet er der foretaget flere casestudier af best practice-virksomheder, med det formål at lære af tidligere erfaringer med CSR-drevet innovation. Materiale fra 43 cases er blevet indsamlet og analyseret, og resultatet giver et bredt billede af de udfordringer, som virksomhederne støder på i forbindelse med integrationen af CSR i deres arbejde med innovation. Desuden har projektet opnået viden om de fordele og vækstmuligheder, som opstår, når virksomhederne med succes kombinerer CSR og innovation. Med disse bestpractice-cases er det ønsket at motivere flere virksomheder til at gøre brug af samfundsansvar (CSR) som en potentiel drivkraft for innovation. Projektets caseanalyser er inddelt i tre sektioner: 15 nordiske SMVer, 10 større internationale virksomheder og 18 danske SMVer. Hver sektion er beskrevet i detaljer nedenfor Nordiske SMVer Researchen af 15 nordiske SMVer er resultatet af et unikt samarbejde mellem CSR-forskere fra handelsskoler i Oslo, Reykjavik, Helsinki, Stockholm og København som tilsammen danner grundlag for Nordic Centre for Corporate Responsibility (NCCR). Målet med researchen har været at generere og udbrede viden i Norden om CSR-drevet innovation i SMVer. I tæt samarbejde med 15 case-virksomheder, som alle er involveret i CSR-drevet innovation, har undersøgelsen bibragt ny og værdifuld viden om tankegangen hos den CSR-drevede iværksætter og processerne omkring CSR-drevet innovation. Undersøgelsen er koordineret af Copenhagen Business School, og resultaterne er publiceret i rapporten CSR-driven innovation towards the social purpose business og brochuren Corporate social Innovation an easy reader. Begge kan downloades som publikationer fra adressen Det bemærkes, at studierne og analyserne oprindeligt er foretaget på engelsk for at gøre et nordisk samarbejde muligt. I det følgende er begreber og vendinger, hvor det er meningsfyldt frit oversat til dansk med gengivelse af det oprindelige engelske udtryk. Alternativt er begreberne bevaret i deres engelske form. En oversigt over de 15 nordiske virksomheder findes i appendiks 1. 9

12 3.1.1 Metodevalg Et af undersøgelsens hovedmål har været at identificere og analysere de vigtigste trin i CSRdrevet innovation blandt SMVerne, set i en nordisk kontekst. Derfor har projektet stillet følgende spørgsmål: 1. Hvilke typer organisationer, som tager del i arbejdet med strategisk CSR-drevet innovation, kan der skelnes imellem? På hvilken måde differentierer de sig fra hinanden? 2. Hvem står bag disse organisationer, og hvad gør dem til sociale iværksættere? 3. Hvordan fungerer processen med at identificere mulighederne i arbejdet med CSR-drevet innovation, og hvad kan fremtidige iværksættere lære af denne proces? Undersøgelsen bestod af to dele: Et landeinddelt casestudie og en samlet tværgående analyse. Undersøgelsen foregik i de nordiske lande med specifikt fokus på SMVer og nystartede virksomhederne. NCCR s samarbejdspartnere i de nordiske lande fik hver lov at udvælge tre relevante cases. Data blev indsamlet gennem både dokumentanalyse og interviews med to til tre nøglepersoner i de pågældende virksomheder. Første skridt var at udarbejde dybdegående casebeskrivelser. Løbende revideringer blev foretaget for at sikre sammenlignelighed i den færdige dataindsamlings-proces. I alt blev 15 cases færdiggjort. Den samlede tværgående analyse blev påbegyndt på en todages konference, hvor alle de tilknyttede forskere deltog. Ideer og udvikling fra denne konference blev senere redigeret og videreudviklet gennem en eksperimentel proces, hvor man skiftede imellem dataanalyse og teoriudvikling Undersøgelsens primære resultater Undersøgelsen af de 15 nordiske case-virksomheder er i høj grad med til at understrege de mange facetter og sider af CSR-drevet innovation. Alle undersøgte virksomheder har en forskellig indgangsvinkel til deres arbejde med CSR-drevet innovation, som indikerer hvilke mål de vil opnå gennem arbejdet. Målet med virksomhedernes arbejde med CSR-drevne innovationer er enten profit eller påvirkning af samfundet eller en kombination af de to. Der er tre forskellige typer virksomheder som arbejder med CSR-drevet innovation: Den 10

13 filantropiske virksomhed (eng: The Missionary Business) er drevet af intentionen om påvirkning af samfundet (social impact) og har dette som strategisk mål. Den profitorienterede virksomhed (eng: The Profit from Principles Business) går efter et mere almindeligt forretningsmæssigt mål: At generere profit. Deres samfundsansvar bruges som middel til at nå virksomhedens mål. Den samfundsansvarlige virksomhed (eng: The Social Purpose Business) søger at skabe en ligevægtig kombination af profit og påvirkning af samfundet, og prioriterer begge som en vigtig del af deres strategi. Figur 1: Typologi af CSR-drevet innovation forretningsforetagender (Hockerts, 2008) Den filantropiske virksomhed (The Missionary Business) Virksomhederne i denne kategori vælger hovedsageligt at koncentrere kræfterne om CSRdrevet innovation, fordi de ønsker at gøre en forskel i forhold til samfundet. De mener, at et at drive forretning bedst vil kunne hjælpe dem i at opnå dette mål. Så profit er blot et middel til målet. Disse menneskers motivation er et ønske om at påvirke samfundsudviklingen. Først efter at have identificeret de sociale problemer, begynder de at tænke i mulige forretningsstrategier og profit, så de kan få økonomien i projektet til at løbe rundt. Den svenske virksomhed Ekolådan er et glimrende eksempel på netop denne type foretagende. Ekolådan blev stiftet med det formål at sikre større tilgængelighed af biodynamiske frugter og grøntsager i Sverige. At tjene penge ved hjemmelevering af 11

14 biodynamiske varer var kun en sekundær tanke, som udsprang af virksomhedens overordnede arbejde med samfundsansvar Den profitorienterede virksomhed (The Profit from Principles Business) Disse virksomheder har det modsatte mål af de filantropiske virksomheder. Her er CSRarbejdet et middel i jagten på at skaffe sorte tal på bundlinjen. Ofte stiftes virksomhederne af forretningsmænd, som har opdaget en ny markedsefterspørgsel og dermed en profitabel niche. De er bevidst om, at deres samfundsansvarlige fokus vil lokke kunder i butikken, men de ville som regel ikke tøve med at opstarte en virksomhed uden CSR-fokus, hvis der var flere penge i det. Eksempler på denne type virksomhed er norske FIN og danske NOIR. Begge er nystartede tekstilvirksomheder, som søger at opnå en position som etablerede brands inden for modeverdenen ved hjælp af et image baseret på etisk adfærd og brugen af organisk bomuld til deres produkter. Begge virksomheder har fokus på at udvide deres arbejde med CSR til virksomhedens mange leverandører, men samtidig lægger ejerne ikke skjul på, at det var indtjeningsmulighederne, der tiltrak dem Den samfundsansvarlige virksomhed (The Social Purpose Business) De fleste af virksomhederne i undersøgelsen stræber efter at være alsidige samfundsansvarlige virksomheder. De prioriterer både profit og samfundsansvar højt. De kendetegnes ved at have CSR som en indgroet del af deres forretningsstrategi, men er samtidig fast besluttet på at generere overskud i virksomheden. Som eksempel kan nævnes den danske nyetablerede internetplatform MY4C, som letter økonomisk långivning mellem investorer og afrikanske entreprenører. Virksomheden har en klar målsætning om at være med til at udrydde fattigdom i Afrika inden Grundlæggerne af MYC4 mener ikke, at velgørenhed er nok i kampen for at leve op til målsætningen og derfor opstartede de virksomheden som en for-profit markedsplads for mikrofinans. Håbet er via hjemmesiden at skaffe ekstra kapital til Afrika, hvilket kan være med til at forbedre vilkårene for afrikanske låntagere gennem øget gennemsigtighed. MY4C mener, at hvis deres målsætning skal opnås er de nødt til at bevise, at deres forretningsstrategi er holdbar og profitabel. Den norske virksomhed Th!nk Global er et andet godt eksempel på en samfundsansvarlig 12

15 virksomhed. Ejet af en gruppe clean tech-investorer hersker der ingen tvivl om, at idéen er at tjene penge, men samtidig er det vigtigste element i deres forretningsstrategi deres miljømæssige mål om at være med til at redde klimaet ved at erstatte fossile brændstoffer Personerne bag CSR-drevet innovation På grund af deres evne til at kombinere filantropi og forretningssans kaldes stifterne af CSRdrevne virksomheder ofte for sociale entreprenører. Dog er der stor forskellighed blandt personlighederne bag CSR-drevet innovation. To faste karakteristika synes at være gennemgående. Iværksætterne har alle et ønske om at få et bestemt udbytte ud af situationen, og de mener det er muligt at nå målet. I casestudierne kunne der identificeres tre undergrupperinger af de sociale iværksættere: Aktivistiværksætteren (The activist entrepreneur), Den samfundsteknologiske iværksætter (The social technopreneur) og social venture kapitalisten (The social venture capitalist). Figur 2: Venn-diagram of de tre undergrupperinger af sociale iværksættere (Hockerts, 2008) Aktivistiværksætteren Prototypen på en social iværksætter er bedst beskrevet som en aktivistisk iværksætter. Denne type iværksætter karakteriseres ved en medfølelse over for både mennesker og miljøet. Uretfærdighed i samfundet motiverer den aktivistiske iværksætter til kaste sig ud i sociale foretagender (social ventures). De bliver besat af deres egne idéer og er villige til at ofre alt på at ændre verden til det bedre. Hvor en forretningsmand kan skabe helt nye industrier, fokuserer de visionære på at finde nye løsninger på samfundsmæssige problemer og få dem 13

16 implementeret på en større skala. De motiveres af forretningsmæssig succes, men størst er drømmen om at transformere verden. Et eksempel på en aktivistisk iværksætter er Bjarne Henneman. Som far til et handicappet barn har han længe kendt til handicappedes behov. Til trods, at hjælpen til handicappede gennem de seneste årtier er blevet forbedret, lægger stigende omkostninger en dæmper på, hvad kommunerne er i stand til at gøre på området. Bjarne Henneman fandt frem til at mangel på spillerum og innovativ tankegang var en del af årsagen til den kroniske pengemangel og gjorde det til sin mission at strømline leverandørkæden såvel som den administrative proces hos handicaphjælpeorganisationerne. Ved at fokusere på teknisk innovation og effektivitet, har han været i stand til at hjælpe talrige kommunale plejeinstanser med at administrere deres udgifter og derved få budgetterne til at række længere, så der er flere penge at give til de handicappede Den samfundsteknologiske iværksætter Den samfundsteknologiske iværksætter er drevet af viljen til at studere og forbedre eller udvikle en teknologi, som kommer samfundet til gavn. Deres primære drivkraft er troen på, at samfundsmæssige problemer kan afhjælpes med den rette teknologiske løsning. Empati og moral spiller en mindre rolle hos dem. Og selvom de nok håber på at tjene på deres opfindelse, er det deres forkærlighed for pilleri og at overvinde uoverkommelige odds som inspirerer dem. Det er grundlæggende chancen for at præstere mod alle odds, som inspirerer dem. Samfundsteknologiske iværksættere bruger ofte kompliceret teknologi og benytter sig af sofistikeret faglig kunnen til at udforme detaljerne i deres opfindelse. Desuden har denne type iværksætter ofte et robust akademisk netværk og baggrund. Et slående eksempel på en samfundsteknologisk iværksætter er grundlæggeren af islandske Marorka, Jón Ágúst Thorsteinsson. Hans virksomhed leverer banebrydende energistyringssystemer til oceangående skibe. Jón Ágúst havde allerede erfaring som ingeniør i en virksomhed han var med til at udvikle og som var leverandør for den islandske fiskeriindustri. På grund af hans arbejde var han opmærksom på behovet for at kunne styre energiforbruget i et miljø med stigende omkostninger for brændstof og øget konkurrence. Der blev ikke støttet op om hans ide og da han mistede sit job i sin gamle virksomhed, besluttede han sig for at starte en ny forretning. 14

17 3.1.9 Social venture kapitalisten Det er først for nylig at denne type sociale iværksættere er begyndt at myldre frem. Social venture kapitalister er ofte iværksættere med en betydelig mængde forretningssans. Da de er overbevist om, at markedet er den ultimative kraft i kampen mod samfundsproblemer, involverer de sig i opstarten af virksomheder med et samfundsmæssigt formål med intentionen om at det skal blive både profitabelt og socialt ansvarligt. Den aktivistiske iværksætter vurderer hovedsageligt succesen ud fra deres påvirkning af samfundet, hvorimod social venture kapitalister typisk måler deres præstation i profit og afkast. Social venture kapitalister er ofte mere realistiske, når de vurderer deres ideers markedspotentiale. Med erfaring i etablering af virksomheder og med en baggrund i erhvervslivet er de også mere åbne over for professionel støtte fra netværk og sociale investorer. Et eksempel på en social venture kapitalist er Mads Kjær, stifteren af og direktøren for mikrofinans-websitet MY4C. Mads startede sin karriere i farens bilforhandler i Svendborg i 1984 og samlede virksomheden om at levere køretøjer og mobile løsninger til humanitære organisationer kloden rundt. Mads udviklede unikke løsninger, som hjalp hjælpeorganisationer med at tackle transportproblemerne i nogle af verdens mest ufremkommelige områder. Måske var det hans klienters samfundsansvarlige fokus eller Mads egne oplevelser fra Afrika, som motiverede ham til at udarbejde en CSR-politik for firmaet. Virksomheden tilsluttede sig FN s Global Compact og lagde især stor vægt på at få forbedret sikkerheden på vejene i Afrika. I sin iver efter at gøre endnu mere for at hjælpe Afrika, begyndte Mads at udtænke nye idéer. Det mundede ud i idéen om at starte en web-baseret platform, hvor almindelige investorer kunne hjælpe med at skaffe kapital til afrikanske iværksættere ved at låne penge ud til en fornuftig rente. Typologien oven for viser en bred variation af muligheder, men i det store og hele understreger de forskellige cases vigtigheden af, at arbejdet med CSR spiller en central rolle i virksomhedernes strategi. 15

18 internationale virksomheder Ti internationale virksomheder er blevet udvalgt og interviewet. Fem af de ti er danske virksomheder med udenlandske aktiviteter, mens de øvrige fem er internationale virksomheder med en afdeling i Danmark. Et vigtigt mål for undersøgelsen har været at identificere de forskellige barrierer, som store virksomheder støder på i arbejdet med CSRdrevet innovation. Indsamling og bearbejdning af data er udført i samarbejde med virksomheden Social Action og analyseinstituttet FORA. Cases og analyse er beskrevet i rapporterne CSI. Samfundsansvarlig Virksomhedsinnovation Når virksomhederne tager del i løsningen af de globale udfordringer og Corporate Social Innovation Case studies - som begge kan downloades fra hjemmesiden En oversigt over de 10 internationale virksomheder findes i appendiks Metodevalg Virksomhederne blev udvalgt og analyseret efter fem kriterier. 1. Social eller miljømæssig innovation Præmissen er, som ved alle CSR-innovationer, at produktet skal have en ny tillægsværdi. Produktet skal være konkurrencedygtigt på markedet og kunne vinde markedsandele fra lignende produkter, som ikke er produceret med samme omtanke for miljøet og samfundet. En anden mulighed er, at CSR-produktet er så nytænkende, at det skaber en helt ny niche på markedet. 2. Sociale eller miljømæssige effekter Produktet af et CSR-projekt skal have en direkte positiv effekt på samfundet eller miljøet. Det skal have en målelig effekt på den problemstilling, det var skabt til at gøre noget ved. Eksempler på det kan være en nedbringelse af CO2-udledningen, mindsket forbrug af overflødig emballage, mindre brug af kemikalier, skaffe flere jobs eller sikre rent drikkevand. Denne effekt bør vokse proportionelt i forhold til antal solgte produkter. 3. Social eller miljømæssig påvirkning Dette kriterium handler om projektets langvarige effekt. Kan projektet eksempelvis sprede ringe i vandet og påvirke antallet af produkter med social eller miljømæssig 16

19 påvirkning. Er den nye viden brugbar i den globale bæredygtige udvikling og vil den inspirere andre til at andre vil kaste sig over lignende projekter. 4. Socialt eller miljømæssigt forløb Har projektet gennemgået et læringsforløb for at finde frem til den bedste løsning ved at generere alternative løsninger og ved at kigge på supplerende teknologi og partnere? Var processen struktureret ud fra ønsket om at skabe en betydningsfuld løsning i sidste ende? 5. Social eller miljømæssig virksomhed Hvilken forretningsstrategi bærer CSI-projektet? Repræsenterer CSI-projektet et vækstområde i virksomheden på både kort og lang sigt? Er CSI-projektet i stand til at yde noget i forhold til mere traditionelle projekter og hvordan ser vækstmulighederne ud i fremtiden? Barrierer i CSR-drevet innovation Virksomheder støder generelt på barrierer, når de arbejder med CSR-drevet innovation fordi løsningerne de leverer ofte ikke er set før. Nuværende systemer og lovgivning er baseret på eksisterende løsninger. Nye opfindelser vil derfor ofte kræve justeringer afhængig af omstændighederne. De mange udfordringer varierer alt efter virksomhedens fokus hvad enten det er miljømæssigt bæredygtig innovation eller innovation, der fokuserer på nye markeder i udviklingslande. De ti virksomheder i denne analyse har identificeret fire områder, der skaber barrierer for deres innovation Udforskning af nye markeder Når en virksomhed første gang fokuserer på at løse problemer, der ikke kan relateres til deres kerneforretning, kan den blive nødt til at træde ind på markeder, hvor driftsforholdene er anderledes. I nogle industrier findes der lovgivning, som bestemmer, hvilke typer virksomheder, der har ret til at gøre hvad. En virksomhed uden tilknytning til en pågældende industri, kan møde forhindringer i den industrispecifikke lovgivning, hvilket kan være en hindring for innovationsprocessen. Hvis en virksomhed vil opnå de nødvendige rettigheder i industrien, må den opfylde særlige betingelser, hvilket ikke altid er muligt. 17

20 Virksomheden Better Place Denmark, der udvikler ny infrastruktur, der gør det muligt, at sælge strøm til danske elbil-ejere, kan bruges som eksempel på, hvordan nuværende lovgivning tager farten af innovation. Indenfor EU s grænser er det kun helt specifikke typer virksomheder, der må sælge elektricitet. Opfinder man en ny infrastruktur i salget af elektricitet til bilejere, tager den nuværende lovgivning ikke højde for de nye aspekter i salget af elektricitet. Better Place Denmark står derfor over for nogle helt særlige udfordringer i forbindelse med designet af deres fremtidige salg af elektricitet. Dette bliver udfordret af den nuværende lovgivning om salget af energi. Ligesom de større virksomheder oplever SMVerne, at deres målgrupper og investorer har mistillid til deres produkt eller teknologi. Denne skepsis har ofte grobund i gamle fordomme og mangel på viden om for eksempel ny teknologi. Til trods for de nævnte udfordringer lykkes det mange af virksomhederne at opnå investeringer. Det positive fokus på eksempelvis bæredygtighed og den voksende interesse for disse produkter, gør desuden virksomhederne, der opererer på det globale marked for grøn energi, til attraktive arbejdspladser for velkvalificerede medarbejdere. Evnen til at danne partnerskaber er en vigtig færdighed blandt mange af SMVerne. Dette på grund af kompleksiteten ved innovation som også gælder for CSR-drevet innovation. Ofte har én enkelt virksomhed ikke alle de nødvendige kompetencer til at skabe nye og bæredygtige løsninger. Derfor har de brug for partnere med supplerende kompetencer. Mange af SMVerne består af iværksættere som ofte er vant til at samarbejde med mange forskellige slags mennesker og har et stort netværk som de involverer, når det er nødvendigt. Mange af de succesrige SMVer har oplevet, at deres opfindelser skaber nye markeder og derved giver virksomheden first mover-fordele. Det sociale og miljømæssige perspektiv ser ud til at differentiere CSI-virksomheder fra almindelige virksomheder. Desuden har det nyhedsværdi og kan skabe god offentlig opmærksomhed at skabe en bæredygtig løsning til nogle at de presserende globale miljømæssige problemer Træge systemer De Infrastrukturer og systemer, der eksisterer i dag, er baseret på datidens livsstil, produktionsprocesser og forbrugsvaner. De er vanskellige at ændre, da de er påvirket af 18