G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer..."

Transkript

1 Hvem skal trække læsset?... 1 For svagt klimaudspil fra EU bringer klimaaftale i fare... 2 Klima: Forureneren skal betale ikke blot give lån... 3 Nøglen til en retfærdig klimaaftale... 4 Grøn skattereform er nødvendig... 4 CONCITO: Kritik af biobrændstoffer... 5 Associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika... 6 G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer Hvem skal trække læsset op til COP15 klimatopmødet i København? Alle snakker om Obama, men vi kan vel ikke lade det være op til amerikanerne at sætte niveauet for en ny klimaaftale? Connie Hedegaard sagde på klimatopmødet i Poznan: From now on we re not Denmark - not the EU.... Et klogt og klart signal: Det kommende værtsland vil se ud over egne snævre interesser og forsøge at tilgodese alles ønsker. Jeg synes, at det er et

2 rigtigt signal at sende, men jeg bekymrer mig samtidig: Hvis vi skal spille rollen som mæglende værter, hvem skal så spille rollen som ambitiøse indpiskere? Vil Connie Hedegaard og Anders Fogh Rasmussen være så forhippede på at få en aftale i hus, at de er parate til at gå på kompromis med indholdet? Tanken om at kunne stå der foran verdenspressen med et stykke aftalepapir, hvor der står klima og København på, må være besnærende. Hvis ikke vi kan være de ambitiøse indpiskere hvem kan så? Tysklands Angela Merkel er vist stort set lagt ned af industrien. Og polakkerne kan vi nok heller ikke vente os så meget af. Kigger vi uden for Europa, er der selvfølgelig amerikanerne. Med Obama som præsident er der kommet helt nye boller på suppen i USA. Jeg er som alle andre meget begejstret for hans klare klimameldinger, men har han overhovedet mulighed for at trække aftalen op på et tilstrækkeligt højt niveau? Hvem er der så? Ja, min opfordring til alle er: Lad os i fællesskab se mod nord. Vi har brug for ambitiøse indpiskere på COP15, og svenskerne og nordmændene er her oplagte aktører. Jeg håber, at alle der kan, vil bruge deres skandinaviske kontakter. Vores skandinaviske venner kan komme til at spille en afgørende rolle. De kan hjælpe os med at sikre, at den danske regering ikke forfalder til at lave en slatten klimaaftale i København til december. Den 28. januar kom EU-Kommissionen med sit udspil til EU s position i forbindelse med forhandlingerne om den nye internationale klimaaftale, som skal indgås i København til december. Desværre er udspillet langt fra ambitiøst nok, og det bringer dermed både klimaet og den nødvendige klimaaftale i fare. EU-Kommissionens målsætning er en reduktion på 30 procent af drivhusgasser fra de rige lande i 2020, herunder det samme mål for EU selv. Dette er med stor sandsynlighed ikke tilstrækkeligt til at nå målet om at holde den globale temperaturstigning under de kritiske 2 grader, som EU også selv stræber efter - blandt andet fordi det er usandsynligt, at andre rige lande vil forpligte sig til en reduktion på 30 procent ligesom EU. Samtidig er EU-Kommissionens udspil til den finansiering, som de rige lande skal hjælpe udviklingslandene med, for begrænset og ukonkret. I tidligere udkast fra Kommissionen var der sat konkrete - om end utilstrækkelige - tal på denne støtte, men det endelige udspil er støvsuget for sådanne konkrete forpligtelser. Flere af de store u-lande er i klimaforhandlingerne kommet med konkrete udspil til finansieringen af en global klimaaftale uden svar fra i-landene. Derfor var EU s udspil imødeset med store forhåbninger. Uden konstruktive og tilstrækkelige udspil i klimaforhandlingerne på nuværende tidspunkt, er der risiko for, at tillidskløften

3 mellem rige og fattige lande ikke kan overkommes i tide til at skabe den nødvendige klimaaftale i København. Udviklingslandene har med god grund forventet et mere konkret og ambitiøst udspil fra EU. Det nuværende udspil lever ikke op til dette og bringer dermed ikke alene klimaet, men også den nødvendige klimaaftale i fare. De ansvarlige ministre i EU skal nu over de næste uger behandle EU-Kommissionens udspil, inden Anders Fogh Rasmussen og hans EU-kolleger skal tage en endelig beslutning på EU-rådsmødet den marts. Det er således nu, de danske ministre skal handle, hvis et tilstrækkeligt EUindspil i klimaforhandlingerne skal sikres. Den 3. februar annoncerede Verdensbanken, at den ville give midler til klimatilpasningsprojekter i otte udviklingslande under de nyoprettede Climate Change Investment Funds (CIF). Omkring halvdelen af den annoncerede støtte gives dog i form af lån og ikke i form af reelle bidrag. 92-gruppen har over for den danske regering tidligere udtalt stor bekymring over Verdensbankens CIF-fonde, da disse er stærkt kontroversielle i klimaforhandlingerne, hvor mange udviklingslande ikke mener, at de har tilstrækkelig demokratisk legitimitet i forhold til at kanalisere penge til klimatilpasning. Udviklingslandene og 92-gruppen mener i stedet, at midlerne skal styres i FN-regi for eksempel under den Adaptation Fund, som er etableret under Klimakonventionen og har en demokratisk beslutningsstruktur, som er balanceret mellem donor- og modtagerlande Da det er de rige lande, som har stået for størstedelen af udledningen af drivhusgasser, er det de rige lande, som bærer hovedansvaret for de konsekvenser af klimaændringerne, som i særdeleshed mærkes i udviklingslandene. Kompensation skal derfor naturligvis ske på baggrund af det anerkendte princip om, at forureneren betaler. Kompensation skal ikke ske i form af lån, men i form af ekstra og nye midler. Det problematiske ved at tilbyde lån til udviklingslandene er, at landene reelt ikke har nogen mulighed for at takke nej til lånene. De rige landes långivninger er erfaringsmæssigt forbundet med forpligtigelser, som begrænser den udviklingsmæssige nytte af de givne lån. NGO-sammenslutningen "Stamp out Poverty" har med støtte fra ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af, udarbejdet en ny klimarapport, som fastsætter nogle retningslinjer for, hvordan kompensationsmidlerne skal gives og genereres. Det er afgørende, at midlerne står mål med de udfordringer, som klimaændringerne stiller verdens fattige overfor. Endvidere skal finansieringen ikke ske via den i forvejen alt for begrænsede udviklingsbistand, men genereres via alternative og nytænkende initiativer, som er forankret i et multilateralt og demokratisk organ. Læs rapporten på

4 Det er ulandene, som i dag betaler den store regning for klimaforandringerne. Det er landmændene i Malawi, som ikke ved, hvornår regnen kommer og derfor ikke kan planlægge deres høst, og det er øboerne ved Bangladesh kyst, som ser, hvordan deres øer stille forsvinder på grund af øget erosion og stigende vandstand. Men det er de rige landes udslip af drivhusgasser, som har bidraget til klimaforandringerne, og derfor er det også retfærdigt, at de rige lande skal betale en stor del af regningen for tilpasning og reducerede CO2-udslip. Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank Eco Equity har udviklet en retfærdighedsnøgle for fordelingen af ansvar i en klimaaftale. Nøglen tager udgangspunkt i to parametre: historisk ansvar og økonomisk kapacitet, og ved hjælp af disse kan man regne ud, hvor store CO2-udslip forskellige lande bør have, og hvor meget de skal betale. Nøglen kalder de for Greenhouse Development Rights Framework (GDR). retfærdig. Udvikling koster, ikke mindst i CO2-udslip. De fattigste har ikke bidraget til den globale opvarmning, og derfor bør de heller ikke betale. De bør dog stadig have ret til udvikling, selv om det også fører til udslip. De fattigste udviklingslande bør derfor ikke tælle med i en nøgle, som bygger på retfærdighed. Forfatterne til GDR har sat tærskelen for, hvem der er fattige ved godt 20 USD per dag. Det er betydeligt mere end de 2 USD per dag, som definerer en fattig ifølge FN, men det er også et niveau, som gør det muligt at få del af en samfundsudvikling, som respekterer de grundlæggende rettigheder til frihed fra sult og adgang til sundhed og uddannelse. Den 9. marts lancerer Folkekirkens Nødhjælp en rapport om Danmarks ansvar, hvis GDR bliver brugt som nøgle i en klimaaftale. Det er dog ikke nok at kigge på historisk ansvar og kapacitet, hvis en aftale skal blive Det er glædeligt, at der igen er politisk opbakning til at lave grøn skattereform efter, at VK-regeringen ved sin tiltræden totalt forkastede dette virkemiddel i miljøog energipolitikken. Prisreguleringen af de grønne afgifter blev stoppet, og deres værdi er i reale priser 12 mia. lavere end i Statsministeren har i sin tale på Venstres landsmøde i november og i sin nytårstale klart sagt, at der skal laves en grøn skattereform. Den 2. februar kom så Skattekommissionens forslag. Desværre er det langt fra den grønne revolution, som Anders Fogh har bebudet. Der foreslås forhøjede grønne afgifter med et ekstra provenu på 8 mia. kr. altså ikke engang nok til at opveje den

5 udhuling, der er sket i regeringens levetid. Og så kommer 2 af de 8 mia. endda fra salg af CO2-kvoter fra 2013 en fælles EUordning, som Danmark ikke har speciel indflydelse på. Det skal ses i forhold til, at de nuværende grønne afgifter giver 80 mia. i årligt provenu. - Øgede afgifter på erhvervenes energiforbrug på et betydeligt højere niveau end Skattekommissionens - En simpel kørselsafgift, som kan virke, indtil vi får den satellitbaserede road pricing, tidligst fra En afgift på gylle, som ikke bioforgasses som vil virke mere motiverende end metanafgiften. Retningen i Skattekommissionens forslag er i det store og hele god de går bare slet ikke langt nok. De foreslår bl.a.: - Øgede afgifter på især erhvervenes energiforbrug, som er meget lavt beskattet i dag. - Øgede og mere målrettede afgifter på taxaer og firmabiler - Afgift på metan fra landbruget. Over for kommissionens forslag har Det Økologiske Råd fremsat sit eget forslag, som blev fremlagt på en konference på Christiansborg d. 29. januar. Vi foreslår afgifter med et merprovenu på 19 mia. kr., herunder: Vores forslag vil give en større positiv klimaeffekt og kunne finansiere en langt større del af reduktionerne i indkomstskat. Dermed kunne man f.eks. undgå de meget ubehagelige forslag fra Skattekommissionen om at skære i SU og øge beskatningen af pensioner. Læs forslaget på Danmarks grønne tænketank, CONCITO, konkluderer i en ny rapport, at biobrændstoffer ikke vil føre til de CO2- reduktioner, som regeringen har beregnet i Danmarks Kyoto-strategi. Ifølge rapporten er biobrændstoffer stærkt overvurderede i kampen mod den globale opvarmning og i Danmarks egen klimastrategi. Danmarks målsætning om 5,75 % biobrændstoffer i 2010 vil ikke give de tons CO2 om året fra 2010, som Energistyrelsen har medregnet i sine beregninger for opfyldelsen af Danmarks Kyotoforpligtelser. Rapporten bygger på de nyeste videnskabelige rapporter om biobrændstoffer og Danmarks indberetning til EU-Kommissionen. Den dokumenterer, at især anvendelsen af første generation af biobrændstoffer reelt risikerer at medføre et større CO2-udslip i stedet for det modsatte. Samtidig slår den fast, at biomasse allerede er en begrænset ressource, som man bør bruge så effektivt som overhovedet muligt. Derfor er det også tvivlsomt, hvor meget andengeneration af biobrændstoffer kan bidrage i klimakampen.

6 Det ville være langt bedre at benytte biomassen til afbrænding, biogas og termisk forgasning på kraftværkerne, hvor man kan få en langt større CO2-reduktion for den samme biomasse. Denne betragtning understøttes af, at både elhybridbiler og elbiler vurderes at være i hastig fremmarch og på markedet i kommerciel drift inden for få år, hvilket vil give et vægtigt bidrag til at løse CO2-problemet i transportsektoren. Rapporten udelukker ikke, at anden eller tredje generation biobrændstoffer kan komme til at spille en specifik rolle i forhold til flytransport, hvor det lige nu er svært at se nogle alternativer, men anfører at EU s målsætning om 10 % biobrændstoffer i al motorbrændstof i 2020 næppe vil gavne klimaet ifølge den nyeste forskning på området, herunder fra EU s eget forskningsinstitut JRC. Rapporten kan downloades på Sjette runde i associeringsforhandlingerne mellem EU og Mellemamerika løb af stablen den sidste uge i januar, og hermed rykkede frihandelsaftalen nærmere. Der er nu bare to runder tilbage, før aftalen kan træde i kraft i arbejder med emnet at blive holdt ude fra deltagelse med den begrundelse, at civilsamfundet allerede er konsulteret. Kravet er derfor at åbne op for de organisationer, der måtte ønske at deltage og i øvrigt at give mulighed for dialog på tværs af Atlanterhavet. I forbindelse med forhandlingerne udtrykte civilsamfundene i begge regioner deres bekymringer og ønsker for både forhandlingsforløbet og aftalens udfald. Det er blandt andet bekymrende, at det konsekvens-studie, der skal vurdere og analysere konsekvenserne af aftalen for befolkningerne i de berørte mellemamerikanske lande, ikke bliver færdigt, før aftalen skal skrives under. Resultatet af undersøgelsen vil ellers være gavnligt at tage i betragtning, skulle man mene. Men det bliver altså ikke muligt at benytte dette i udformningen af aftalerne. Ligeledes er der bekymring for civilsamfundets rolle. Fra start har det været besluttet at inddrage civilsamfundet, men desværre har der ikke været plads til det brede civilsamfund, men kun en enkelt gruppe på hver side. Således oplever de NGOer, som Bekymringerne for selve aftalen er ikke ulig de, der gælder for de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene (EPAerne). De er centreret omkring de forhandlingsemner, der rækker ud over WTO-forhandlingerne nemlig de såkaldte Singapore-emner, altså offentlige indkøb, konkurrence og investeringer. Man undrer sig også i Mellemamerika over, hvorfor EU inddrager disse emner, som netop, af hensyn til udviklingslandenes ønsker, er holdt ude af WTO. Med tanke på de førnævnte EPA er er det svært ikke at blive bekymret over den linje, EU fører i sine bilaterale aftaler. De går langt udover WTO-forhandlingerne og styrker ikke incitamentet til at afslutte Doha-runden foreløbig.

7 Torsdag den 2. april mødes G20-gruppen af lande i London til deres andet topmøde om den finansielle og økonomiske krise. På gruppens sidste topmøde i Washington sidste år indgik landene en "forpligtelse til de frie markedsprincipper, inklusiv retssikkerheden, respekt for den private ejendomsret, åben handel og investering og konkurrencedygtige markeder". Som sådan er der altså stadig tale om et forsøg på at bevare den eksisterende finansielle arkitektur. To uger efter topmødet i Washington blev det klart, at målet om "genopretning af den globale vækst" i virkeligheden kun gjaldt for G20-gruppen selv, idet landene på FNtopmødet Financing for Developement om finansiering til udviklingslandene allerhøjst formåede at svinge sig selv op til en gentagelse af Monterrey-løfterne fra Doha-udviklingsrunden kom også igen på dagsordenen, idet G20-gruppen lovede at levere en global handelsaftale inden udgang af Alligevel måtte WTO s generaldirektør, Pascal Lamy, den 11. december meddele, at runden ikke ville blive afsluttet. Den manglende vilje til at levere et udviklingsvenligt resultat i 2008, er det første konkrete bevis på G20-gruppens ineffektivitet samt en alvorlig brist for landenes selvudråbte rolle som driving-force i reguleringen af den globale økonomi. G20-gruppen er ikke et legitimt organ for global regulering. Meget lidt af gruppens hidtidige arbejde peger mod et finansielt system, der kan blive til gavn for de fattigste lande. Men det er en forbedring af G8, og gruppen kan tjene som et vigtigt og uformelt forum for koordineret og øjeblikkelig handling mellem de største økonomier. Det kræver dog, at det kommende topmøde i London ikke underminerer men snarere supplerer reformer og styrkelsen af FN s Generalforsamling, som er det eneste legale forum for global regulering; samt at den Afrikanske Union på samme måde som EU tildeles fuldgyldigt medlemskab som repræsentant for de fattigste lande i Afrika. Trafikforliget omfatter mange investeringer i jernbaner og veje. Samlet set er forliget på ca. 90 mia. kr. frem til 2020 fraregnet Fehmernbro og metro. De største poster i den kollektive trafik er nye signaler, som vil gøre togrejser hurtigere og mere præcise. Desuden investeres i strækningen København-Ringsted samt dobbeltspor flere steder. Det vil betyde bedre kapacitet i hele jernbanesystemet. Der gives en mindre medfinansiering til letbaner i København og Århus og pujler til at forbedre kollektiv trafik og cykeltrafik.

8 Den kollektive trafik styrkes derfor ganske betydeligt i planen, men der investeres også i en lang række motorvejsstrækninger. Kapaciteten forbedres for biltrafikken omkring København, i Trekantområdet og på Fyn, og det betyder generelt flere kørte km på vejene. Regeringen sætter lighedstegn mellem investeringer i kollektiv trafik og bedre miljø, men det er for simpelt. Investeringerne vil betyde, at vilkårene forbedres både for biler og kollektiv trafik, og det øger generelt mobiliteten. Men det vil ikke i sig selv få mange bilister til at tage den kollektive trafik. Investeringerne skal suppleres med indførelse af kørselsafgifter (road pricing), og det er udformningen heraf, der bliver afgørende for, om trafikforliget vil gøre transportsektoren mindre energiforbrugende. Man får kun en radikal reduktion af transportsektorens energiforbrug og miljøbelastning, hvis man gør det markant dyrere at køre bil og hurtigere at køre kollektivt. Regeringen lægger op til, at det samlede provenu fra bilskatter ikke må øges. Det er vi ikke enige i det er i mange år blevet billigere at køre i bil sammenlignet med at køre kollektivt. Alligevel kan man godt inden for den ramme sænke trafikkens CO2-udslip, men kun hvis man gør de mest energiforbrugende biler dyrere at køre i og de miljøvenlige væsentligt billigere. Så om man kan kalde trafikforliget grønt eller ej, kommer helt an på, hvordan kørselsafgifterne udformes. Men positivt er det, at der kommer længe ventede forbedringer for særligt tog- og cykeltrafik. På niende år blev World Social Forum (WSF) afviklet parallelt med World Economic Forum i Davos. I 2009 var WSF tilbage i Brasilien, nemlig i Amazonregionen i Belem i provinsen Para, der i størrelse matcher Frankrig to gange. Men hvor 2500 ledere mødtes i Davos, var det græsrødder, der mødtes i Belem. WSF indledtes med en demonstration på over mennesker. På andendagens aften indbød fem latinamerikanske præsidenter til møde i byen. Bolivias præsident Evo Morales henviste eksplicit til betydningen af et godt resultat ved FN s klimakonference i København, da han omtalte sårbarheden i Amazon-regionen. Morales fandt heller ikke, at de fattige i Amazon-regionen skal betale for en klimakrise, som andre har skabt. På de mange tusinde workshops og seminarer, der var sat op til dette års WSF, var det et gennemgående træk også at sætte fokus på den multidimensionale krise, verden står overfor. Mange ville have svar på, hvad der er det specielle ved denne krise. På en workshop organiseret af det akademiske netværk Transform blev der givet tre særlige og sammenhængende træk for krisen: For det første, at den periode hvor nylibera-

9 lismen har kunnet virke som et virkemiddel, nu definitivt er slut. For det andet, at den periode hvor vinderne fra 2. Verdenskrig har kunnet bestemme en arkitektur med internationale institutioner (Verdensbanken, IMF og handelssystem), og hvor USA havde det absolutte hegemoni, nu også definitivt er afsluttet. Og for det tredje, at planeten nu er belastet ud over sin kapacitet. Klimaet havde sine egne workshops, og på sidstedagen kunne et af 22 netværk samles om en udtalelse om kampen mod klimaændringerne. Et netværk med base i København og allerede omfattende 25 lande kaldte til international koordinering med henblik på aktiviteter i forbindelse med COP 15 klimatopmødet i København.

10 Den 2. marts Kl Fælledvej 12, København N opgang B, Auditoriet 1. Sal Den 12. marts Kl Fælledvej 12, København N opgang B, Auditoriet 1. Sal Den 19. marts Kl Fælledvej 12, København N opgang B, Auditoriet 1. Sal 2. tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Debatmøde: Zimbabwe - hvad nu? Hvad er situationen i Zimbabwe? Hvordan er perspektiverne for demokrati og udvikling i landet? Debatmødet arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er gratis og åbent for alle interesserede. Tilmelding er ikke nødvendig. Se det fulde program på Debatmøde: Kvinders kamp for jord Kvinder har i hele verden ikke samme rettigheder til jord som mænd. Hør hvordan kvindernes situation ser ud i blandt andet Nepal og Tanzania, og hvad der kan gøres for at ændre på denne situation. Debatmødet arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke. Læs mere på Debatmøde: Konflikt og fred i DR Congo Hvad er baggrunden for den langvarige og blodige konflikt i DR Congo? Debatmødet arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er gratis og åbent for alle interesserede. Tilmelding er ikke nødvendig. Se det fulde program påwww.ms.dk/arrangementer I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

11

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

92-gruppen. Den 29. maj 2009

92-gruppen. Den 29. maj 2009 Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Jeg har fire vigtige konklusioner fra klimamødet i Polen:

Jeg har fire vigtige konklusioner fra klimamødet i Polen: Klimamøde i Poznan nødvendig tomgang eller bare markeringer før stormen?... 2 EU fejler i klimaforhandlinger... 2 Skærpet konflikt om klimastøtte mellem i- og ulande... 3 Menneskerettighederne slettet

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Tema 2 Miljø COP15 1

Tema 2 Miljø COP15 1 Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL

foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL foto: Ane Gerken DANMARK : KLIMADUKSEN LØBER FRA REGNINGEN FOR A FAIR CLIMATE DEAL 1 Danmark: Klimaduksen løber fra regningen Folkekirkens Nødhjælp og Roskilde Festival 2009 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat Europaudvalget Info-note - I 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 1. november 2007 Europaudvalgets sekretariat Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Referat af åbent samråd

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere