G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer..."

Transkript

1 Hvem skal trække læsset?... 1 For svagt klimaudspil fra EU bringer klimaaftale i fare... 2 Klima: Forureneren skal betale ikke blot give lån... 3 Nøglen til en retfærdig klimaaftale... 4 Grøn skattereform er nødvendig... 4 CONCITO: Kritik af biobrændstoffer... 5 Associeringsaftale mellem EU og Mellemamerika... 6 G20 topmøde i London... 7 Trafikforliget er ikke så grønt... 7 Status på krisen ved World Social Forum i Belem... 8 Arrangementer Hvem skal trække læsset op til COP15 klimatopmødet i København? Alle snakker om Obama, men vi kan vel ikke lade det være op til amerikanerne at sætte niveauet for en ny klimaaftale? Connie Hedegaard sagde på klimatopmødet i Poznan: From now on we re not Denmark - not the EU.... Et klogt og klart signal: Det kommende værtsland vil se ud over egne snævre interesser og forsøge at tilgodese alles ønsker. Jeg synes, at det er et

2 rigtigt signal at sende, men jeg bekymrer mig samtidig: Hvis vi skal spille rollen som mæglende værter, hvem skal så spille rollen som ambitiøse indpiskere? Vil Connie Hedegaard og Anders Fogh Rasmussen være så forhippede på at få en aftale i hus, at de er parate til at gå på kompromis med indholdet? Tanken om at kunne stå der foran verdenspressen med et stykke aftalepapir, hvor der står klima og København på, må være besnærende. Hvis ikke vi kan være de ambitiøse indpiskere hvem kan så? Tysklands Angela Merkel er vist stort set lagt ned af industrien. Og polakkerne kan vi nok heller ikke vente os så meget af. Kigger vi uden for Europa, er der selvfølgelig amerikanerne. Med Obama som præsident er der kommet helt nye boller på suppen i USA. Jeg er som alle andre meget begejstret for hans klare klimameldinger, men har han overhovedet mulighed for at trække aftalen op på et tilstrækkeligt højt niveau? Hvem er der så? Ja, min opfordring til alle er: Lad os i fællesskab se mod nord. Vi har brug for ambitiøse indpiskere på COP15, og svenskerne og nordmændene er her oplagte aktører. Jeg håber, at alle der kan, vil bruge deres skandinaviske kontakter. Vores skandinaviske venner kan komme til at spille en afgørende rolle. De kan hjælpe os med at sikre, at den danske regering ikke forfalder til at lave en slatten klimaaftale i København til december. Den 28. januar kom EU-Kommissionen med sit udspil til EU s position i forbindelse med forhandlingerne om den nye internationale klimaaftale, som skal indgås i København til december. Desværre er udspillet langt fra ambitiøst nok, og det bringer dermed både klimaet og den nødvendige klimaaftale i fare. EU-Kommissionens målsætning er en reduktion på 30 procent af drivhusgasser fra de rige lande i 2020, herunder det samme mål for EU selv. Dette er med stor sandsynlighed ikke tilstrækkeligt til at nå målet om at holde den globale temperaturstigning under de kritiske 2 grader, som EU også selv stræber efter - blandt andet fordi det er usandsynligt, at andre rige lande vil forpligte sig til en reduktion på 30 procent ligesom EU. Samtidig er EU-Kommissionens udspil til den finansiering, som de rige lande skal hjælpe udviklingslandene med, for begrænset og ukonkret. I tidligere udkast fra Kommissionen var der sat konkrete - om end utilstrækkelige - tal på denne støtte, men det endelige udspil er støvsuget for sådanne konkrete forpligtelser. Flere af de store u-lande er i klimaforhandlingerne kommet med konkrete udspil til finansieringen af en global klimaaftale uden svar fra i-landene. Derfor var EU s udspil imødeset med store forhåbninger. Uden konstruktive og tilstrækkelige udspil i klimaforhandlingerne på nuværende tidspunkt, er der risiko for, at tillidskløften

3 mellem rige og fattige lande ikke kan overkommes i tide til at skabe den nødvendige klimaaftale i København. Udviklingslandene har med god grund forventet et mere konkret og ambitiøst udspil fra EU. Det nuværende udspil lever ikke op til dette og bringer dermed ikke alene klimaet, men også den nødvendige klimaaftale i fare. De ansvarlige ministre i EU skal nu over de næste uger behandle EU-Kommissionens udspil, inden Anders Fogh Rasmussen og hans EU-kolleger skal tage en endelig beslutning på EU-rådsmødet den marts. Det er således nu, de danske ministre skal handle, hvis et tilstrækkeligt EUindspil i klimaforhandlingerne skal sikres. Den 3. februar annoncerede Verdensbanken, at den ville give midler til klimatilpasningsprojekter i otte udviklingslande under de nyoprettede Climate Change Investment Funds (CIF). Omkring halvdelen af den annoncerede støtte gives dog i form af lån og ikke i form af reelle bidrag. 92-gruppen har over for den danske regering tidligere udtalt stor bekymring over Verdensbankens CIF-fonde, da disse er stærkt kontroversielle i klimaforhandlingerne, hvor mange udviklingslande ikke mener, at de har tilstrækkelig demokratisk legitimitet i forhold til at kanalisere penge til klimatilpasning. Udviklingslandene og 92-gruppen mener i stedet, at midlerne skal styres i FN-regi for eksempel under den Adaptation Fund, som er etableret under Klimakonventionen og har en demokratisk beslutningsstruktur, som er balanceret mellem donor- og modtagerlande Da det er de rige lande, som har stået for størstedelen af udledningen af drivhusgasser, er det de rige lande, som bærer hovedansvaret for de konsekvenser af klimaændringerne, som i særdeleshed mærkes i udviklingslandene. Kompensation skal derfor naturligvis ske på baggrund af det anerkendte princip om, at forureneren betaler. Kompensation skal ikke ske i form af lån, men i form af ekstra og nye midler. Det problematiske ved at tilbyde lån til udviklingslandene er, at landene reelt ikke har nogen mulighed for at takke nej til lånene. De rige landes långivninger er erfaringsmæssigt forbundet med forpligtigelser, som begrænser den udviklingsmæssige nytte af de givne lån. NGO-sammenslutningen "Stamp out Poverty" har med støtte fra ActionAid, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af, udarbejdet en ny klimarapport, som fastsætter nogle retningslinjer for, hvordan kompensationsmidlerne skal gives og genereres. Det er afgørende, at midlerne står mål med de udfordringer, som klimaændringerne stiller verdens fattige overfor. Endvidere skal finansieringen ikke ske via den i forvejen alt for begrænsede udviklingsbistand, men genereres via alternative og nytænkende initiativer, som er forankret i et multilateralt og demokratisk organ. Læs rapporten på

4 Det er ulandene, som i dag betaler den store regning for klimaforandringerne. Det er landmændene i Malawi, som ikke ved, hvornår regnen kommer og derfor ikke kan planlægge deres høst, og det er øboerne ved Bangladesh kyst, som ser, hvordan deres øer stille forsvinder på grund af øget erosion og stigende vandstand. Men det er de rige landes udslip af drivhusgasser, som har bidraget til klimaforandringerne, og derfor er det også retfærdigt, at de rige lande skal betale en stor del af regningen for tilpasning og reducerede CO2-udslip. Stockholm Environmental Institute og den amerikanske tænketank Eco Equity har udviklet en retfærdighedsnøgle for fordelingen af ansvar i en klimaaftale. Nøglen tager udgangspunkt i to parametre: historisk ansvar og økonomisk kapacitet, og ved hjælp af disse kan man regne ud, hvor store CO2-udslip forskellige lande bør have, og hvor meget de skal betale. Nøglen kalder de for Greenhouse Development Rights Framework (GDR). retfærdig. Udvikling koster, ikke mindst i CO2-udslip. De fattigste har ikke bidraget til den globale opvarmning, og derfor bør de heller ikke betale. De bør dog stadig have ret til udvikling, selv om det også fører til udslip. De fattigste udviklingslande bør derfor ikke tælle med i en nøgle, som bygger på retfærdighed. Forfatterne til GDR har sat tærskelen for, hvem der er fattige ved godt 20 USD per dag. Det er betydeligt mere end de 2 USD per dag, som definerer en fattig ifølge FN, men det er også et niveau, som gør det muligt at få del af en samfundsudvikling, som respekterer de grundlæggende rettigheder til frihed fra sult og adgang til sundhed og uddannelse. Den 9. marts lancerer Folkekirkens Nødhjælp en rapport om Danmarks ansvar, hvis GDR bliver brugt som nøgle i en klimaaftale. Det er dog ikke nok at kigge på historisk ansvar og kapacitet, hvis en aftale skal blive Det er glædeligt, at der igen er politisk opbakning til at lave grøn skattereform efter, at VK-regeringen ved sin tiltræden totalt forkastede dette virkemiddel i miljøog energipolitikken. Prisreguleringen af de grønne afgifter blev stoppet, og deres værdi er i reale priser 12 mia. lavere end i Statsministeren har i sin tale på Venstres landsmøde i november og i sin nytårstale klart sagt, at der skal laves en grøn skattereform. Den 2. februar kom så Skattekommissionens forslag. Desværre er det langt fra den grønne revolution, som Anders Fogh har bebudet. Der foreslås forhøjede grønne afgifter med et ekstra provenu på 8 mia. kr. altså ikke engang nok til at opveje den

5 udhuling, der er sket i regeringens levetid. Og så kommer 2 af de 8 mia. endda fra salg af CO2-kvoter fra 2013 en fælles EUordning, som Danmark ikke har speciel indflydelse på. Det skal ses i forhold til, at de nuværende grønne afgifter giver 80 mia. i årligt provenu. - Øgede afgifter på erhvervenes energiforbrug på et betydeligt højere niveau end Skattekommissionens - En simpel kørselsafgift, som kan virke, indtil vi får den satellitbaserede road pricing, tidligst fra En afgift på gylle, som ikke bioforgasses som vil virke mere motiverende end metanafgiften. Retningen i Skattekommissionens forslag er i det store og hele god de går bare slet ikke langt nok. De foreslår bl.a.: - Øgede afgifter på især erhvervenes energiforbrug, som er meget lavt beskattet i dag. - Øgede og mere målrettede afgifter på taxaer og firmabiler - Afgift på metan fra landbruget. Over for kommissionens forslag har Det Økologiske Råd fremsat sit eget forslag, som blev fremlagt på en konference på Christiansborg d. 29. januar. Vi foreslår afgifter med et merprovenu på 19 mia. kr., herunder: Vores forslag vil give en større positiv klimaeffekt og kunne finansiere en langt større del af reduktionerne i indkomstskat. Dermed kunne man f.eks. undgå de meget ubehagelige forslag fra Skattekommissionen om at skære i SU og øge beskatningen af pensioner. Læs forslaget på Danmarks grønne tænketank, CONCITO, konkluderer i en ny rapport, at biobrændstoffer ikke vil føre til de CO2- reduktioner, som regeringen har beregnet i Danmarks Kyoto-strategi. Ifølge rapporten er biobrændstoffer stærkt overvurderede i kampen mod den globale opvarmning og i Danmarks egen klimastrategi. Danmarks målsætning om 5,75 % biobrændstoffer i 2010 vil ikke give de tons CO2 om året fra 2010, som Energistyrelsen har medregnet i sine beregninger for opfyldelsen af Danmarks Kyotoforpligtelser. Rapporten bygger på de nyeste videnskabelige rapporter om biobrændstoffer og Danmarks indberetning til EU-Kommissionen. Den dokumenterer, at især anvendelsen af første generation af biobrændstoffer reelt risikerer at medføre et større CO2-udslip i stedet for det modsatte. Samtidig slår den fast, at biomasse allerede er en begrænset ressource, som man bør bruge så effektivt som overhovedet muligt. Derfor er det også tvivlsomt, hvor meget andengeneration af biobrændstoffer kan bidrage i klimakampen.

6 Det ville være langt bedre at benytte biomassen til afbrænding, biogas og termisk forgasning på kraftværkerne, hvor man kan få en langt større CO2-reduktion for den samme biomasse. Denne betragtning understøttes af, at både elhybridbiler og elbiler vurderes at være i hastig fremmarch og på markedet i kommerciel drift inden for få år, hvilket vil give et vægtigt bidrag til at løse CO2-problemet i transportsektoren. Rapporten udelukker ikke, at anden eller tredje generation biobrændstoffer kan komme til at spille en specifik rolle i forhold til flytransport, hvor det lige nu er svært at se nogle alternativer, men anfører at EU s målsætning om 10 % biobrændstoffer i al motorbrændstof i 2020 næppe vil gavne klimaet ifølge den nyeste forskning på området, herunder fra EU s eget forskningsinstitut JRC. Rapporten kan downloades på Sjette runde i associeringsforhandlingerne mellem EU og Mellemamerika løb af stablen den sidste uge i januar, og hermed rykkede frihandelsaftalen nærmere. Der er nu bare to runder tilbage, før aftalen kan træde i kraft i arbejder med emnet at blive holdt ude fra deltagelse med den begrundelse, at civilsamfundet allerede er konsulteret. Kravet er derfor at åbne op for de organisationer, der måtte ønske at deltage og i øvrigt at give mulighed for dialog på tværs af Atlanterhavet. I forbindelse med forhandlingerne udtrykte civilsamfundene i begge regioner deres bekymringer og ønsker for både forhandlingsforløbet og aftalens udfald. Det er blandt andet bekymrende, at det konsekvens-studie, der skal vurdere og analysere konsekvenserne af aftalen for befolkningerne i de berørte mellemamerikanske lande, ikke bliver færdigt, før aftalen skal skrives under. Resultatet af undersøgelsen vil ellers være gavnligt at tage i betragtning, skulle man mene. Men det bliver altså ikke muligt at benytte dette i udformningen af aftalerne. Ligeledes er der bekymring for civilsamfundets rolle. Fra start har det været besluttet at inddrage civilsamfundet, men desværre har der ikke været plads til det brede civilsamfund, men kun en enkelt gruppe på hver side. Således oplever de NGOer, som Bekymringerne for selve aftalen er ikke ulig de, der gælder for de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene (EPAerne). De er centreret omkring de forhandlingsemner, der rækker ud over WTO-forhandlingerne nemlig de såkaldte Singapore-emner, altså offentlige indkøb, konkurrence og investeringer. Man undrer sig også i Mellemamerika over, hvorfor EU inddrager disse emner, som netop, af hensyn til udviklingslandenes ønsker, er holdt ude af WTO. Med tanke på de førnævnte EPA er er det svært ikke at blive bekymret over den linje, EU fører i sine bilaterale aftaler. De går langt udover WTO-forhandlingerne og styrker ikke incitamentet til at afslutte Doha-runden foreløbig.

7 Torsdag den 2. april mødes G20-gruppen af lande i London til deres andet topmøde om den finansielle og økonomiske krise. På gruppens sidste topmøde i Washington sidste år indgik landene en "forpligtelse til de frie markedsprincipper, inklusiv retssikkerheden, respekt for den private ejendomsret, åben handel og investering og konkurrencedygtige markeder". Som sådan er der altså stadig tale om et forsøg på at bevare den eksisterende finansielle arkitektur. To uger efter topmødet i Washington blev det klart, at målet om "genopretning af den globale vækst" i virkeligheden kun gjaldt for G20-gruppen selv, idet landene på FNtopmødet Financing for Developement om finansiering til udviklingslandene allerhøjst formåede at svinge sig selv op til en gentagelse af Monterrey-løfterne fra Doha-udviklingsrunden kom også igen på dagsordenen, idet G20-gruppen lovede at levere en global handelsaftale inden udgang af Alligevel måtte WTO s generaldirektør, Pascal Lamy, den 11. december meddele, at runden ikke ville blive afsluttet. Den manglende vilje til at levere et udviklingsvenligt resultat i 2008, er det første konkrete bevis på G20-gruppens ineffektivitet samt en alvorlig brist for landenes selvudråbte rolle som driving-force i reguleringen af den globale økonomi. G20-gruppen er ikke et legitimt organ for global regulering. Meget lidt af gruppens hidtidige arbejde peger mod et finansielt system, der kan blive til gavn for de fattigste lande. Men det er en forbedring af G8, og gruppen kan tjene som et vigtigt og uformelt forum for koordineret og øjeblikkelig handling mellem de største økonomier. Det kræver dog, at det kommende topmøde i London ikke underminerer men snarere supplerer reformer og styrkelsen af FN s Generalforsamling, som er det eneste legale forum for global regulering; samt at den Afrikanske Union på samme måde som EU tildeles fuldgyldigt medlemskab som repræsentant for de fattigste lande i Afrika. Trafikforliget omfatter mange investeringer i jernbaner og veje. Samlet set er forliget på ca. 90 mia. kr. frem til 2020 fraregnet Fehmernbro og metro. De største poster i den kollektive trafik er nye signaler, som vil gøre togrejser hurtigere og mere præcise. Desuden investeres i strækningen København-Ringsted samt dobbeltspor flere steder. Det vil betyde bedre kapacitet i hele jernbanesystemet. Der gives en mindre medfinansiering til letbaner i København og Århus og pujler til at forbedre kollektiv trafik og cykeltrafik.

8 Den kollektive trafik styrkes derfor ganske betydeligt i planen, men der investeres også i en lang række motorvejsstrækninger. Kapaciteten forbedres for biltrafikken omkring København, i Trekantområdet og på Fyn, og det betyder generelt flere kørte km på vejene. Regeringen sætter lighedstegn mellem investeringer i kollektiv trafik og bedre miljø, men det er for simpelt. Investeringerne vil betyde, at vilkårene forbedres både for biler og kollektiv trafik, og det øger generelt mobiliteten. Men det vil ikke i sig selv få mange bilister til at tage den kollektive trafik. Investeringerne skal suppleres med indførelse af kørselsafgifter (road pricing), og det er udformningen heraf, der bliver afgørende for, om trafikforliget vil gøre transportsektoren mindre energiforbrugende. Man får kun en radikal reduktion af transportsektorens energiforbrug og miljøbelastning, hvis man gør det markant dyrere at køre bil og hurtigere at køre kollektivt. Regeringen lægger op til, at det samlede provenu fra bilskatter ikke må øges. Det er vi ikke enige i det er i mange år blevet billigere at køre i bil sammenlignet med at køre kollektivt. Alligevel kan man godt inden for den ramme sænke trafikkens CO2-udslip, men kun hvis man gør de mest energiforbrugende biler dyrere at køre i og de miljøvenlige væsentligt billigere. Så om man kan kalde trafikforliget grønt eller ej, kommer helt an på, hvordan kørselsafgifterne udformes. Men positivt er det, at der kommer længe ventede forbedringer for særligt tog- og cykeltrafik. På niende år blev World Social Forum (WSF) afviklet parallelt med World Economic Forum i Davos. I 2009 var WSF tilbage i Brasilien, nemlig i Amazonregionen i Belem i provinsen Para, der i størrelse matcher Frankrig to gange. Men hvor 2500 ledere mødtes i Davos, var det græsrødder, der mødtes i Belem. WSF indledtes med en demonstration på over mennesker. På andendagens aften indbød fem latinamerikanske præsidenter til møde i byen. Bolivias præsident Evo Morales henviste eksplicit til betydningen af et godt resultat ved FN s klimakonference i København, da han omtalte sårbarheden i Amazon-regionen. Morales fandt heller ikke, at de fattige i Amazon-regionen skal betale for en klimakrise, som andre har skabt. På de mange tusinde workshops og seminarer, der var sat op til dette års WSF, var det et gennemgående træk også at sætte fokus på den multidimensionale krise, verden står overfor. Mange ville have svar på, hvad der er det specielle ved denne krise. På en workshop organiseret af det akademiske netværk Transform blev der givet tre særlige og sammenhængende træk for krisen: For det første, at den periode hvor nylibera-

9 lismen har kunnet virke som et virkemiddel, nu definitivt er slut. For det andet, at den periode hvor vinderne fra 2. Verdenskrig har kunnet bestemme en arkitektur med internationale institutioner (Verdensbanken, IMF og handelssystem), og hvor USA havde det absolutte hegemoni, nu også definitivt er afsluttet. Og for det tredje, at planeten nu er belastet ud over sin kapacitet. Klimaet havde sine egne workshops, og på sidstedagen kunne et af 22 netværk samles om en udtalelse om kampen mod klimaændringerne. Et netværk med base i København og allerede omfattende 25 lande kaldte til international koordinering med henblik på aktiviteter i forbindelse med COP 15 klimatopmødet i København.

10 Den 2. marts Kl Fælledvej 12, København N opgang B, Auditoriet 1. Sal Den 12. marts Kl Fælledvej 12, København N opgang B, Auditoriet 1. Sal Den 19. marts Kl Fælledvej 12, København N opgang B, Auditoriet 1. Sal 2. tirsdag i måneden kl Hvor: En cafe i København (Se: Debatmøde: Zimbabwe - hvad nu? Hvad er situationen i Zimbabwe? Hvordan er perspektiverne for demokrati og udvikling i landet? Debatmødet arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er gratis og åbent for alle interesserede. Tilmelding er ikke nødvendig. Se det fulde program på Debatmøde: Kvinders kamp for jord Kvinder har i hele verden ikke samme rettigheder til jord som mænd. Hør hvordan kvindernes situation ser ud i blandt andet Nepal og Tanzania, og hvad der kan gøres for at ændre på denne situation. Debatmødet arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke. Læs mere på Debatmøde: Konflikt og fred i DR Congo Hvad er baggrunden for den langvarige og blodige konflikt i DR Congo? Debatmødet arrangeres af Mellemfolkeligt Samvirke. Det er gratis og åbent for alle interesserede. Tilmelding er ikke nødvendig. Se det fulde program påwww.ms.dk/arrangementer I over 300 byer verden over mødes folk med interesse for miljø til en månedlig uformel komsammen kaldet Green Drinks. Hensigten er at skabe netværk på tværs af NGO'er, industri, universiteter og andre med interesse for miljø, bæredygtighed og CSR. Mange mennesker har på denne måde udvekslet erfaringer, fundet jobs, skabt netværk, m.v. Pris: Gratis, men tilmelding modtages gerne: Yderligere oplysninger: Kontakt Anders Knudsen: Nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet på:

11

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige

Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Borgere ønsker klimaaftale nu

Borgere ønsker klimaaftale nu Nr. 264 oktober 2009 Borgere ønsker klimaaftale nu Borgere fra Danmark og hele verden er enige: Det er vigtigt at få en bindende aftale på COP15 Forpligtende aftale > Moderate danskere > Et redskab for

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Klima Hvad skal der til?

Klima Hvad skal der til? Klima Hvad skal der til? - Synspunkter og forslag fra 92-gruppen i forbindelse med klimakonventionsmødet på Bali, december 2007 Verden står overfor en global klimakrise. De seneste rapporter fra FN s klimapanel

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3

Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2. MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 WWF: Danmark skal gå foran i klimapolitikken... 2 Biologisk mangfoldighed - opgaver står i kø for den nye regering... 2 MS: Ny regering har historisk mulighed... 3 Større krav til virksomhedernes samfundsansvar...

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01

World Bank. 10,0 mio. kr. 2012-2016. Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41 6512601-01 MEK 46.B.117.b.8. Opfølgning af Rio+20: Verdensbanken: WAVES (Wealth Accounting and the Valuation of Ecosystem Services) World Bank 10,0 mio. kr. 2012-2016 N/A Den Udviklingspolitiske Strategi 06.34.01.80.41

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen...

Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2. Klima: Verden må videre uden USA... 3. Kom nu EU grib Kyoto-chancen... Verden må ikke gemme sig bag klapsalverne fra Cancun... 2 Klima: Verden må videre uden USA... 3 Kom nu EU grib Kyoto-chancen... 4 Hvor er pengene til klima?... 4 Biobrændstof: Mens vi venter på EU Kommissionen...

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer.

andet bruger jorden til at dyrke deres fødevarer. Mad skal mætte maver ikke motorer.... 2 Øget brug af biobrændstoffer bidrager til højere fødevarepriser og sult... 2 En skattepolitik med fokus på de fattigste tak... 3 Tag fra de rige - og husk at give

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING Juni 2009 Nr. 60 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

NYT OM MILJØ & UDVIKLING

NYT OM MILJØ & UDVIKLING 92 GRUPPENS NYHEDSBREV NYT OM MILJØ & UDVIKLING April 2009 Nr. 59 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppen arbejder for

Læs mere

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene

www.nødhjælp.dk/klima Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? Kampen om klima pengene Hvem skal forvalte Danmarks bidrag til klimatilpasning i u-lande? www.nødhjælp.dk/klima Kampen om klima pengene Forord Finansiering er en af de vigtigste og mest kontroversielle dele af de igangværende

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvem er CONCITO? Hvem er CONCITO? Aalborg Universitet: Dekan Frede Blaabjerg Seniorforsker Lars Engberg Seniorforsker Rob Marsh Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Adjunkt Claus Lassen Aarhus Universitet:

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk

Miljørejsen. Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Miljørejsen Grønnere reiser for privatreisen Travellink AB Bredgade 36B 1260 København K Telefon: 7080 8470 privatrejser@travellink.dk www.travellink.dk Travellink er repræsenteret både i Danmark, Norge,

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM OM NETVÆRKET + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER BÆREDYGTIG KAFFE + Danmarks største festival for global retfærdighed PRODUKTER 21. maj 2011 NYHEDER tel 2487 3836 mail info@kaffetekakao.dk ARRANGEMENTER åbningstider

Læs mere