TEMADAG KLIMASMARTA ENERGISYSTEM

Transkript

1 Side1 TEMADAG KLIMASMARTA ENERGISYSTEM BARRIERER OCH INSPIRATION TIL HANDLING Dette er et resumé i notatformat af temadagen. Foruden dette vil man også kunne se præsentationerne fra dagen på hjemmesiden. TEMADAG 3. MARTS 2011 I GÖTEBORG Velkomst v Elin Eriksson Input velkomne Kom frem med interessemodsætninger/udfordringer dette er et forum til sådanne diskussioner. INTRODUKTION TIL PRINCIP V CHRISTINA RAMBERG OG LISA BOLIN C H R I S T I N A RAMBERG PR O J E K T E T Ikke kun løsninger for os i projektet men gerne få resultater der kan gavne andre/flere steder Løsninger: hvad kan vi gøre? Hvad er mulighederne? Er der noget vi ikke ahr tænkt på, men som er muligheder? Barrierer idéer til løsninger Scenarier: 2020 er med for det har man talt om længe. Men det er jo snart. Så derfor 2030 og 2050 visionerne med. Langtidsperspektivet. HA3 er fokus på dagens seminar. Der er en del barrierer en hel række som kommunerne kæmper med. Så hvad kan vi egentlig gøre for at skabe fremskridt. Hvilke løsninger kan der findes? Har gjort en oversigt over barrierer men den oversigt skal uddybes nu indenfor de frskellige sektorområder. Se på forskningsområder, praktik, etc. som bidrag til at finde løsninger. Projektet skal gerne være med til at skubbe på processen synliggøre barrierer og vise mulige løsninger. Se Christina Rambergs præsentation.

2 Side2 L I S A B O L I N HVI L K E R E S U L T A T E R E R D E R I N D T I L N U? HA1: kortlægning af energisystemet (Göteborg, Aalborg, Frederikshavn). Energisektoren fjernvarme el I hvilke sektorer er der muligheder for besparelser, hvor er der størst mulighed/størst potentiale. Basisår 2007 der fandtes data. Teknisk mulige potentialer så må vi se om der er ex økonomiske barrierer, sm gør at man alligevel ikke kan gennemføre forandringen. HA3 hvilke barrierer og hvordan kommer vi rundt om dem? Have 2050 perspektivet med ikke stirre sig blindt på kortsigtede barrierer. K O M M E N T A R E R Norge har kommunerne lavet klimastrategier/planer de skal nu til at føre dem ud i livet. GAS TIL FORDON V. T U L A E K E N G R E N Alle slags er affaldsbaseret mere miljøvenligt. Anvender eksisterende infrastruktur - 1 barriere: hvem skal begynde? Hvem vil købe en bil hvis ikke der er en tankstation? Hvem vil bygge tankstationer hvis ikke der er biler, etc. Løsning: samarbejde! Ex. med taxa, kommuner. Det offentlige Sverige (ex kommuner, kollektive trafik) har en stor mulighed/rolle i dette i denne proces. At være dem, der kick-starter processen. - 2 barriere: teknikudviklingen. Vi kan ikke vente på at der kommer en bedre løsning. Vi må arbejde med det som findes her og nu! Men må selvfølgelig arbejde videre med teknikken så den bliver bedre. Biogas er svær at flytte, svær at lagre. Transport af gas: løsning = flydende gas. Har én station nu. Åbnede 1. oktober Hvor der er vilje er der vej!! Men det tager tid. De har været undervejs i 15 år. Det er en lang proces. K O M M E N T A R E R Konkurrence med eksisterende system. Selv efter den tekniske løsning er klar, så går der stadig nogle år inden brugen tager fat. Styrmidlerne er afgørende for at der sker noget. Styrmidlerne er forskellige fra land til land. Ex er DONG medejer af fordonsgas men der sker jo ikke noget i DK.

3 Side3 Biogas: industri affald, slagteriaffald, etc. ENERGIEFFEKTIVISERING I STORMARKNADER OCH KÖPCENTER V PETTER AR N E S T A D (NO R G E) Green Retail AS Åbnet biogasanlæg i Oslo. Coop I Norge Miljøvenlige indkøb konkurrence fordel skal være det miljøvenlige indkøb Den gordiske knude. Byggeriet den der har udgiften til energibesparende tiltag er ikke dem der får fordel af det. Bygherre har udgift beboere får fortjenesten. Det er en fejl i markedet! Meget få tager ansvar der er heller ikke fokus på mål/opfølgning på energipræstationer. Mange anser at energi omkostningen er fast og betaler bare. De rådgiver de store bedrifter om at det ikke er en fast omkostning at det kan mindskes. Løsninger: ex grønne lejekontrakter. Regulering af huslejen i forhold til grønne tiltag. Pris for elektricitet nu oppe omkring ex 1 kr /kwh. Men når man regner med lønsomhed, er det 25 øre/kwh man regner på. Men dette kunne godt sættes op. Ofte problem: de der tager beslutninger på investerings niveauer er ikke er med i processen. De forstår derfor ikke nytten af forandringer. Beslutningstagerne skal kende konsekvenserne ved de forskellige beslutninger. Det at drifte et indkøbscenter er ikke så dyrt det dyre er energibrugen som lejerne står for/i lejernes arealer. (ex belysning og køling). Dilemma: meget belysning giver meget varme dvs. behov for øget køling. Dvs. dobbelt energiforbrug. Køpscentre kan udnytte overskudsvarme fra køling. Må derfor gå meget konkret til værks for at løse problemer/barrierer. Stille krav til energiforbrug pr kvadrat meter det er noget nyt som blev prøvet ved miljøcenteret Lambertseter. (se slide for uddybning) Krav i lejekontrakten om maks. energiforbrug. Er gået længere i kravsspek. end man normalt gør i forhold til krav til bygherrer. Det er ikke noget quick fix det er en lang proces, hvor man må stille krav. Hvis reducerer de faste omkostninger så ikke generere så meget omsætning for at få samme overskud/indtjening. Bedre lys mindre forbrug Mail: pa@greenretail.no

4 Side4 D I S K U S S I O N Er der set på transporten til indkøbscentret? Ofte kommer folk i bil, da det jo er storindkøb i et butikscenter. Forbereder p-hus/p-plads til elbiler. Afventer i øjeblikket eksempel på lejekontrakt hvordan man kan lave tillæg til eksisterende lejekontrakt. En skabelon ville være interessant at se. ENERGIEFFEKTIVT BYGGANDE V. J O A IVA R S S O N, VÄSTRA GÖTALANDSREGIO N E N 49 kommuner, Göteborg den største. Bestemte sig for at ville stimulere energieffektivt byggeri deltog i et projekt, over 3 år. Byggede flere demonstrationsbyggerier. Hindringer: - Incitament - Finansiering - Kundskab og kompetence (arkitekter, ingeniører,e tc) - Politisk vilje Derfor i 2010 forny projektperiode 3 år m 18 mio kr -ombygning og renovering Samarbejde/samverkan Kommunikation (skal være bedre til at kommunikere resultaterne) ***her kunne vi i PRINCIP arbejde sammen med dem. EU projekt: build with CaRe (Carbon Reduction) Påvirke byplanlængingsprcessen Krav til bygninger ex at begynde I det offentlige at sætte krav til eget byggeri (ex skoler, sygehuse, etc.) Muligheder: - Samarbejde! - Forankre politiske - Samarbejde nationalt national styring(?) Næste torsdag - seminar om energieffektivt byggeri. Der offentliggøres en stor nyhed! (være OBS på dette). Der er mange muligheder så meget handler om vilje! Og samarbejde mellem de der vil så kan man nå langt.

5 Side5 ENERGIEFFEKTIVISERING VED RENOVERING OCH NYBYGGNATION V. KA R L ER I K SLYNGE, T R I G O N (DK) arbejder med smarte energiløsninger Det er nyt at vi nu skal arbejde med energiløsninger i DK for vi har jo kunnet gøre det længe, men der har ikke været krav eller økonomi i det. Frem til midt 1970 erne for reelle krav til byggeri. Frem til 2006, stadig meget høje værdier. Først derefter at der er virkelige lav-energi krav. Mulige løsninger: - Klimaskærm (isolering og vinduer) - Installationer - Vedvarende energi (solceller, solvarme, etc) Kan gøre det men har altid målt det på lønsomheden. Har fjernvarme god løsning. De skal udbygges mere. Men ikke altid fjernvarme er økonomisk hvis nybyg, så bruger de næsten ikke fjernvarme, så er det ikke lønsomt. Synlighed signalværdi (integrerede løsninger) Vi har teknologier de skal bare benyttes. Ex: Gammelt nedslidt tagpap tag. Løsning: Ekstra isolering på tag tog slanger fra gulvvarme og lagde ind i isoleringen på loftet => jordvarme system på taget. Systemet kørt 1 år på politistationen i Frederikshavn. Diskussion: lønsomhed! Det vigtigste er at lære folk at bo i et nulenergi hus! Det er ikke som at bo i et gammelt hus! Derfor opsat system ti l overvågning. Viser at folk får nyt bad, nymalet, nye vinduer, etc. Kommunikere løsningerne til folk! Løsninger findes brug de kendte og enkle løsninger ingen grund til at finde nyt smarte uprøvede løsninger. (ex krone vinduer 0,7) RESVANEUNDERSÖKNINGAR POPULÄRT VERKTYG MEN VAD HÄNDER SEN? V. M A T S-OLA LARSS O N

6 Side6 Folk svarer ikke altid sandt svarer gerne som vi tror spørgeren vil have svar. Hvordan kan vi så stole på spørgeskemaundersøgelser? Hvordan ved man at man har spurgt korrekt? Man får altid et svar men måske ikke et svar man kan bruge til noget? Stil kun de spørgsmål som du ønsker svar på Pointe: gå direkte til forbrugerne /brugerne og spørg om barrierer. Skulle man gå direkte til borgerne? Have nogle gruppe interviews med borgere om deres oplevede barriere især ex i forhold til byggeri/renovering. Få spar Nord til at finde en gruppe kunder. (Lisa Bolin har talt om at lave interview undersøgelser i Göteborg måske bruge samme skema, så mere ensartet og sammenlignelige svar ) Hvad opfatter de som lønsomt? Er det kun økonomi? Kan det også være andre ting?? Er det noget andet der kan motivere? (noget andet praktisk) hvis nu de energirigtige løsninger kunne have andre added services/added value (dvs. give en ekstra oplevelse/bedre design til huset eller lign) Der er også en mental barriere. Lignende kan gøres med virksomheder. I stedet for at fundere/desk researche. SUMMERING - GRUPPEDISKUSSIONER H I N D R I N G E R - tradition vanens magt - kortsigtighed, lønsomhed (hvem regner lønsomhed på en bil, et køkken) - brist på gode eksempler - brist på langsigtighed - brist på samarbejde mellem politikere og tjenestemænd B A R R I E R E R - kortsigtet tankegang lønsomhed - mind-set / hvad der er smart at gøre L Ø S N I N G E R - payoff time, livssykel omkostninger - vis en økonomisk kalkyl på at det kan lade sig gøre - Smartgrid som skal adskille den rene el fra den smudsige el. nu betaler man lige meget/lidt for al el. Man kan som forbruger ikke se forskel. - I Sverige er Boverket er en hindring i byggebranchen der er der gode eksempler i DK - Tydelighed i politik langsigtede visioner