pluk fra forskningen i Sønderjylland Maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "pluk fra forskningen i Sønderjylland Maj 2012"

Transkript

1 pluk fra forskningen i Sønderjylland Maj 2012

2 PLUK fra forskningen i Sønderjylland Tidsskriftet præsenterer i kort form resultater fra den forskning, der foregår i Sønderjylland eller handler om Sønderjylland samt nye forskningsprojekter. Det bliver udgivet af Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet. Institut for Grænseregionsforskning (IFG) har sine rødder i den enestående historie, som findes i den dansk-tyske grænseregion. I dag ligger det på Alsion i Sønderborg og hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. IFG har både samfundsvidenskabelige og humanistiske forskere og undervisere, og de beskæftiger sig med erhvervsstudier, europæiske studier, regionsudvikling samt mennesker og samfund i grænseregioner. Indhold Jytte Thorndal Solvogn Danmark I-III 1 Kasper M. Paasch Solenergi aktiviteter inden for forskning og udvikling på Mads Clausen Instituttet 6 Andreas P. Cornett og Nils Karl Sørensen Vindenergi og regional udvikling i forandring 10 Susanne Gretzinger og Susanne Royer Social kapital i regionale netværk skaber værdi den sønderjyske mekatronikklynge 15 For- og bagsidebillede: Solvogn Danmark IIIA Institut for Grænseregionsforskning PLUK kan frit citeres med angivelse af kilde. Redaktionsudvalg: Dorte Jagetic Andersen, Gerd Battrup, Karen Margrethe Pedersen og Elisabeth Vestergaard. Redaktører: Gerd Battrup og Karen Margrethe Pedersen Ansvarshavende redaktør: Elisabeth Vestergaard. Layout og tryk: Narayana Press. ISSN: Syddansk Universitet, Alsion 2, DK Sønderborg Telefon: Fax: E-post:

3 Solvogn Danmark I-III Jytte Thorndal Energimuseet i Bjerringbro fik i 2005 overdraget Solvogn Danmark IIIA. Den var prototypen til racerbilen Solvogn IIIB, der kørte tre gange tværs over Australien. Solvogn IIIA var udstillet udendørs under tag og blev beundret af alle museets besøgende, ikke mindst skolebørnene. De fik fortalt historien om solbilerne, der blev bygget af ingeniørstuderende og medarbejdere ved Sønderborg Teknikum. Siden hentede museet et arkiv omkring solbilerne. I blev Solvogn Danmark IIIA sat i stand, fordi både stel og glasfiber trængte til en større overhaling. Den kan dog ikke køre, for museet fik den uden batteri og motor. Solvogn Danmark IIIB, der står på Egeskov Slot, kan derimod køre. De to første solvogne, Solvogn Danmark I og Grundfos Solvogn Danmark II, står i dag på et loft uden for Sønderborg og trænger til en kærlig hånd, hvis de skal bevares for eftertiden. Artiklen er baseret på et interview med Lars Nielsen, Syddansk Universitet i Sønderborg, der har været med til at bygge samtlige solvogne og også har deltaget i en lang række løb. Desuden er brugt materiale fra Energimuseets arkiv. Solvogn Danmark I midten af 1980 erne spurgte dansk-australieren Hans Tolstrup, om nogen universiteter og læreanstalter i Danmark ville deltage i et væddeløb for soldrevne biler tværs over Australien. Han havde selv bygget en solbil sponsoreret af ESSO og var kørt fra Perth til Sydney. Forespørgslen nåede også til Sønderborg Teknikum, hvor studerende og lærere syntes, at det kunne være en spændende opgave. Sønderborg Teknikum havde tidligere bygget alternative ting som et luftpudefartøj, og her var en ny udfordring med en solbil. Omkring 50 studerende deltog i projektet, som blev en del af deres studier. Og på Energimuseet er bevaret en del af de studerendes opgaver. Kapløbet skulle finde sted i 1987, og deltagerne i projektet gik i gang med at konstruere solbilen. Den blev temmelig tung med stel af aluminium og en glasfiberskal, og de tre solpaneler, hvoraf to kunne vippes, var noget af en udfordring med hensyn til elektronikken. Bilen blev døbt Solvogn Danmark ved en stor højtidelighed foran Nationalmuseet i sommeren Solvognlogo. Pluk maj

4 Figur 1. Solvogn , og et billede af museets gamle solvogn fra 1400 før Kristi fødsel blev dens logo. Efter navngivningen blev der bygget videre på bilen dag og nat, og den var knap færdig da den skulle pakkes i en container og sejles til Australien. Derfor rejste mandskabet derned to uger før løbet for at bygge solvognen færdig. Kapløbet i Australien i 1987 gik fra Darwin i nord til Adelaide i syd og var inddelt i forskellige kategorier efter type og økonomisk formåen. Flere ingeniørskoler fra hele verden deltog, men også store firmaer som General Motors og Ford. Der blev kørt hver dag fra 9 til 17 med følgebiler foran og bagved solvognen, så der hurtigt kunne skiftes chauffør og foretages reparationer. Når dagens løb sluttede, kørte solvognen op ved siden af vejen, hvor den sidste sol blev udnyttet, og mandskabet reparerede på bilen. Solvogn Danmark og holdet gennemførte løbet tværs over Australien og kom efter 17 dage i mål med en gennemsnitsfart på 15 km i timen. Bilen blev nummer otte ud af 24 fra i alt otte lande. Den var næstbedste europæiske bil, men blev slået af de australske ingeniørskolers biler og af General Motors bil. Der var skaffet sponsorer både til bygning og transport af bil og mandskab og til turen tværs over Australien, men ikke til hjemtransporten. Derfor kom Solvogn Danmark hjem i mindre dele efterhånden, som der var mulighed for det. Solvogn II Næste kapløb tværs over Australien var i 1990, så deltagerne fra Sønderborg Teknikum gik hurtigt i gang med planlægning af solvogn nummer to. De mange erfaringer med Solvogn Danmark skulle bruges til et nyt design. Bilen skulle være lettere og kun have et solpanel. Pumpekoncernen Grundfos blev hovedsponsor, og derfor kom bilen til at hedde Grundfos Solvogn Danmark, i artiklen dog omtalt som Solvogn II. 2 Pluk maj 2012

5 Solvogn II fik et stort solpanel på otte kvadratmeter, der kunne vippes til hver sin side. Derved kunne det udnytte solens stråler hele dagen på en tur fra nord til syd. Det var så stort, at chaufføren lå i skygge af panelet. Hele skroget var af kulfiber, som er meget lettere og stærkere end glasfiber, og stellet var af aluminium. Mens solcellerne var danske, var de 35 batterier og elmotoren fremstillet af et amerikansk firma, og specielle dæk uden knopper og mønstre, som på free style cykler, blev skaffet fra Tyskland og senere fra et fransk firma. Ved et meget højt dæktryk havde de en minimal rullemodstand. Alle disse forbedringer resulterede i, at bilen kunne køre med en gennemsnitsfart på over 60 km i timen. Flere gange i 1989 blev Solvogn II testet, og den var klar til løbet, World Solar Challenge, i Australien i november 1990, hvor 34 solbiler var tilmeldt. Startdagen blev udsat, fordi det øsregnede, men endelig kom holdet på 13 mand fra Sønderborg Teknikum af sted. Foran solvognen kørte en følgevogn, som skulle holde øje med hvirvelvinde og dyr og ikke mindst de mange kreaturriste af runde jernstænger tværs over vejen. De skulle dækkes med plader, så solvognen ikke fik uheldige rystelser. Bagefter kørte en følgebil godt udstyret med værktøj og materialer til reparationer, især rigelige mængder af araldit og kulfibertråde, som blev brugt til bandager på knækkede aluminiumsstænger under og efter dagens løb. Og heldigvis kunne mandskabet arbejde under det store solpanel, så alle solstråler blev udnyttet, men undgå at få fingrene godt indsmurt i araldit, kunne de ikke. Det viste sig, at hele konstruktionen med den store overflade af solceller var meget vindfølsom. Solvognen kunne sjældent køre med panelet vippet til den ene af siderne, fordi vinden kunne få rigtig godt tag i panelet og dermed den lille lette bil. Dette blev Solvogn II s endeligt. En hvirvelstorm på langs med vejen, som observatørerne ikke kunne se, fangede bilen på femte kørselsdag. Solvognen blev løftet op fra vejbanen og landede på hovedet ti meter væk. Heldigvis slap chaufføren uskadt ud af den smadrede vogn. På dette tidspunkt havde Solvogn II tilbagelagt af de i alt km og havde holdt en gennemsnitsfart på 45 km i timen. Den lå på en samlet tiende plads, og et filmhold fra TV2 havde filmet hele turen. Noget slukørede måtte holdet nu sende bud efter en lastvogn, der kunne transportere bilen til Adeleide. Dette uheld gav en masse omtale, men for sponsoren Grundfos var al omtale god omtale. Det danske hold var i Adelaide før alle andre og kunne modtage de konkurrerende biler, når de kørte over målstregen. Ja, faktisk kørte holdet fra Danmark over målstregen før alle andre med en fjernstyret model af Solvogn II. Samme modelbil blev brugt i happenings i lufthavne og andre steder, hvor hele holdet optrådte i hvide kedeldragter med logo og navnet Grundfos Solvogn Danmark. Billederne af de ingeniørstuderende og medarbejderne fra Sønderborg Teknikum gik verden rundt. Solvogn III Allerede i 1991 startede de studerende på Sønderborg Teknikum atter på at designe en ny solbil under projektet Udvikling af mobilt solcelleanlæg. De fik kr. i støtte fra Energistyrelsen og havde en lang række lokale sponsorer, som alle fik deres firmalogo limet på vognen, eller rettere vognene, for der blev bygget to køreklare vogne, prototypen Solvogn IIIA og den egentlig racerbil Solvogn IIIB. Denne gang skulle solvognen kun have én krop, så vogn og solpanel var en samlet enhed, når den kørte. Og den skulle være elipseformet for at give så lidt luftmodstand som muligt. Solpanelet blev så til gengæld udstyret med et sammenklappeligt stativ, så man kunne hæve solpanelet op over vognen, når den stod stille. Det gav mulighed for at udnytte solens stråler, mens reparatørerne arbejdede nede i selve vognen. Pluk maj

6 Figur 2. Grundfos Solvogn Danmark - Solvogn II - i Australien. Først blev støbeformen bygget efter de tegninger, der var enighed om. Det var et stort arbejde, for det hele skulle opbygges med spanter af træ og træplader. Ingeniørskolen fik heldigvis anvist nogle langtidsledige snedkere og tømrere, der byggede op til formene, og der blev faktisk bygget en hel vogn op, som blev brugt til at fremstille forme fra. Prototypen Solvogn IIIA, som i dag står på Energimuseet, blev bygget op i vandrør og med en krop støbt af glasfiber. Racerbilen, Solvogn IIIB, blev derimod opbygget i rustfri stålrør og en krop af kulfiber, der blev forstærket med Kevlar omkring førersædet ligesom Formel 1 racerbiler. Begge bilers gear var et cykelgear med fem gear og en kæde, som var nem at håndtere, og erfaringen var nu så stor, at de kunne regne ud, hvad dagens hastighed ville blive og så vælge de gear, hvor der var mindst udveksling. Solvogn IIIA var testbilen, som blev brugt til at videreudvikle IIIB efter, men IIIA skulle primært køre i Danmark, hvor der var krav om lygter på bilen. For at få plads til dem blev IIIA butsnudet, mens IIIB fik en spids snude, der ikke ydede så stor luftmodstand. I Danmark kørte man især med i Solar Cup, et løb fra Løgstør til København, og Solvogn Danmark IIIA vandt næsten altid, fordi den havde det største solpanel på i alt 8 kvadratmeter, den størrelse som var tilladt i de australske løb. De færreste danske ingeniørskoler og tekniske skoler havde råd til så stort et solpanel og kom til kort. Flere gange deltog Solvogn IIIA også i tyske løb sammen med elbiler. Den var eftertragtet, men ind imellem kunne det blive lidt for morsomt, når bilerne fx skulle konkurrere om, hvor mange kasser øl de kunne have med. I solvognens lille snævre chaufførkabine var der således kun plads til en ikke alt for høj person og en enkelt håndbajer. Hvert eneste løb med Solvogn IIIA og IIIB blev evalueret, dog ikke for ølrekorder, og de indsamlede tek- 4 Pluk maj 2012

7 niske data som fx solcellernes effektivitet og omdrejningstal blev analyseret af holdet og i undervisningen. Solvogn IIIB deltog i de australske Solar World Challenger løb i 1993, 1996 og Holdet havde fået gode rutiner og kunne fx skifte dæk på 45 sekunder, stort set det eneste der skulle tages højde for. I 1993 var Solvognen blevet så god, at holdet blev placeret som nr. 23 ud af 53 startende biler, men den blev den næstbedste europæiske bil. I 1996 blev solvognen og holdet også inviteret til Japan for at deltage i et løb, der blev afholdt af en japansk rigmand på hans kunstige ø midt i en sø. Han betalte for, at bilen blev fragtet med fly til Japan. Her stod Danfoss i Japan klar til at hjælpe holdet yderligere frem. Det var en meget spændende tur, hvor især mødet med traditionel japansk kultur og forplejning gjorde indtryk. I Japan nåede holdet i øvrigt også at deltage i et cykelløb med en sol-cykel. Man måtte godt hjælpe til med pedalerne, men cyklen skulle drives af et solpanel, batteri og en motor. Ribe Cykellager havde sponsoreret en racercykel, og holdet havde kun monteret det minimale af det nødvendige udstyr. Herefter havde tre personer trænet helt vildt meget på cyklen, og det endte med en tredjeplads i det japanske sol-cykelløb. Cyklen fik navnet Ray-bike. Japanturen passede lige med, at holdet efterfølgende kunne tage til kapløbet i Australien, så bil og mandskab blev fragtet videre fra Tokyo. Da holdet for sidste gang deltog i det australske kapløb i 1999, måtte man stoppe midtvejs i Alice Springs. Bilen var blevet for gammel og slidt til at gennemføre hele løbet. Det var efterhånden slut med Solvogn IIIA og IIIB, og der er ikke blevet bygget flere solvogne af de ingeniørstuderende i Sønderborg efter Sønderborg Teknikum fusionerede med Handelshøjskole Syd i 1996 og siden med Syddansk Universitet. En tid beholdt man det store værksted og garagen med svejseværk og effektiv udsugning, hvor de forskellige solvogne var blevet skabt. Også nye studerende interesserede sig for solvognsprojektet og tegnede skitser til nye solvogne, men da det gik op for dem, at de selv skulle bygge støbeforme og de andre dele til bilen, gik arbejdet lige så stille i stå. Der var planer om at bygge en garage eller en slags glasbur til solbilerne på det nye domicil, men det blev ikke til noget. Efter den sidste tur til Australien blev der kørt nogle løb i Tyskland. Herefter overdrog Foreningen Solvogn Danmark Solvogn Danmark IIIA til Energimuseet, som dengang hed Elmuseet, og Solvogn Danmark IIIB blev skænket til Industrihistorisk Selskab, som lånte den ud til bilsamlingen på Egeskov Slot. Solvogn Danmark (I) og Grundfos Solvogn Danmark (II) står endnu på et loft uden for Sønderborg og trænger til en kærlig hånd, hvis de skal bevares for eftertiden. Det er i dag Syddansk Universitet som ejer dem, og det er manges håb, at hverken de fantastiske solvogne, der blev bygget af ihærdige ingeniørstuderende og deres lærere på Sønderborg Teknikum eller historien om dem, skal blive glemt. Jytte Thorndal er mag. art. i etnografi fra Aarhus Universitet og har været museumsinspektør og souschef på Energimuseet i Bjerringbro siden Forfatterens er: Pluk maj

8 Solenergi aktiviteter inden for forskning og udvikling på Mads Clausen Instituttet Kasper M. Paasch I de senere år er sket en kraftig vækst i den kommercielle anvendelse af solenergi på verdensplan. Den er primært drevet frem af nationale støtteordninger for at fremme grøn teknologi og den nationale industri. Solenergi er gået fra at være et idealistisk projekt til at være et element, som indgår i de enkelte landes politik for energiforsyning. I denne artikel beskriver forfatteren den forskning og udvikling, der foregår inden for området solenergi på Mads Clausen Instituttet (MCI) på Syddansk Universitet campus Sønderborg. Da Mads Clausen Instituttet (MCI) flyttede ind på det nybyggede Alsion, kom der fokus på solenergi. Det skete i forbindelse med forskningen inden for nanoteknologi. Derved er ingeniøruddannelsen i Sønderborg igen kommet på landkortet med solenergi, som den var med solvognene i 1980 erne og 1990 erne. Nu er samarbejdet med industrien tillige blevet styrket. I 2009 startede et stort projekt for at styrke aktiviteterne inden for solarteknologi generelt. Projektet hedder SunRise PV, hvor PV står for photovoltaic, dvs. at lave strøm ved hjælp af lys. MCI leder projektet, der har deltagere fra Danfoss Solar Inverters A/S, Linak A/S, SydEnergi Holding A/S, Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S samt ProjectZero A/S. Det bliver gennemført med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Syddansk Vækstforum. SunRise PV- projektet blev startet for at styrke Region Syddanmarks indsats inden for solcelle-relaterede aktiviteter og dermed skabe nye højteknologiske arbejdspladser i området. Projektet yder økonomisk støtte til opførelse af to store solcelleanlæg til forsøg to steder i Sønderborg. Et anlæg på 28 kilowatt på EUCSyd er allerede installeret, og et anlæg på ca. 80 kilowatt på den nye produktionshøjskole på Grundtvigs Allé er klar i juni Disse anlæg vil blive benyttet til bl.a. afprøvning af nye teknologier, som både MCI og Danfoss Solar Inverters A/S forsker i. Linak A/S har selv opført et stort anlæg på ca. 80 kilowatt, som MCI har adgang til. Dette anlæg er tracker-baseret, dvs. at det følger solens gang. Solcellens udvikling Solceller genererer strøm direkte fra sollys, og fænomenet har været kendt siden 1839, hvor den franske fysiker Alexander Becquerel opdagede, at kobberoxid kunne frembringe en elektrisk strøm, når det blev belyst. I 1880 erne blev den første solcelle af grundstoffet selen fremstillet. Solceller har været kommercielt tilgængelige siden slutningen af 1950 erne, men prisen var i starten så høj, at de stort set kun fandt anvendelse på satellitter mv. Prisen dengang var omkring 1800 $ pr. watt, dvs. elektrisk effekt. Nu er prisen til sammenligning nede i størrelsesordenen 1 $ pr. watt og stadig aftagende! En solcelle er normalt kendetegnet ved dens effektivitet, dvs. evne til at omsætte lys til elektrisk energi. De bedste kommercielle sol- 6 Pluk maj 2012

9 Figur 1. Udsnit af solcelleanlægget på EUCSyd i Sønderborg. Anlægget består af såvel fleksible solcellebaner som store moduler. Såvel baner som moduler er limet på taget uden gennemføringer. celler har en virkningsgrad på omkring 22 %. Lysstyrken på vore breddegrader er om sommeren op til ca watt pr. kvadratmeter, og et solpanel på en kvadratmeter med typisk 15 % virkningsgrad vil således optimalt set kunne producere 150 watt. Et sådan panel hedder så et 150 watt panel. Lovgivning Udbredelsen af solenergi er stærkt afhængig af de nationale lovgivninger, da prisen per watt endnu ikke kan konkurrere med de konventionelle kraftværkers pris, når man ser bort fra afgifter mv. I Danmark har vi en såkaldt nettomålerordning, hvor man kan producere el, når solen skinner og lagre det i elnettet. Man udnytter således det eksisterende elnet som batteri, og man må ifølge den danske lovgivning tilslutte op til seks kilowatt på sin ejendom. I Danmark er solindstrålingen som bekendt meget varierende, og forventningen er, at man per 1000 watt installerede paneler kan producere ca. 900 kilowatttimer (kwh) energi. Dette svarer det til, at en familie kan producere op til 5400 kwh per år, hvilket ofte er over en normal families årlige forbrug af elektricitet. Dette gælder også for institutioner mm., hvor man kan opstille proportionelt større anlæg. Men reglen gælder indtil videre ikke for industrien, som ellers har store tagflader, som ville kunne udnyttes. I lande som Tyskland, Spanien og Italien har de andre ordninger, hvor man som producent sælger sin el til elnettet, baseret på mangeårige kontrakter. Disse ordninger er dog p.t. under et stærkt politisk pres. SunRise PV I SunRise PV-projektet fokuserer vi på fire industrielle indsatsområder inden for solteknologi i tæt samarbejde med industrien. Disse er inverter-teknologi, mekatroniske systemer til at følge solens bane hen over himlen, bygningsintegration (BIPV) samt nye innovative anvendelser. Invertere er det udstyr, som anvendes til at koble solcelleanlæg på elnettet. Og forskning i netop forskellige inverter-teknologier er en af hovedopgaverne for SunRise-projektet. I tæt samarbejde med Danfoss undersøger vi muligheden for at udvikle mere effektive invertere til meget store solcelleparker i megawatt-klassen. Pluk maj

10 Figur 2. Udsnit af solcelleanlægget hos Linak A/S i Guderup. Panelerne følger solens retning hen over himlen og opnår derved et højere udbyttet end, hvis de stod monteret i en fast vinkel. Det sker på basis af bl.a. nye typer transistorer og optimerede kredsløb. Verdens p.t. største solcellepark er under opførsel i USA og bliver på ca. 550 megawatt, og ved Eggebeck lige syd for den dansk-tyske grænse er der opført et meget stort anlæg på ca. 80 megawatt. Moderne invertere har allerede nu en effektivitet på omkring 98,5 %, men det er nødvendigt at komme endnu højere op for at minimere såvel den fysiske størrelse som prisen. Derfor er et ph.d.-projekt netop med fokus på en ny generation af store invertere under opstart på MCI. Sideløbende med aktiviteterne inden for forskningen er der etableret et nyt laboratorium for power-elektronik på Alsion, hvor man har mulighed for at arbejde med højere spændinger og strømme end i et normalt elektronik-laboratorium. Og solcelleteknologi er inddraget i undervisningen af de studerende på MCI. I Sydeuropa og andre steder med meget sol kan det betale sig at lade solpaneler følge solens bane hen over himlen. Dertil kræves mekaniske systemer, og motorerne til disse leveres bl.a. af Linak A/S. Ved at flytte et panel i det horisontale plan kan man på årsbasis producere ca. 20 % mere energi, og hvis man samtidig flytter panelet vertikalt, kan man samlet nå op i størrelsesordenen 30 % mere energi. Dette skal ses i forhold til at have dem stående i en fast position. For at fungere kræver nye typer solceller med koncentratorer (hulspejle eller linser), at man følger solen meget præcist. Afvigelsen må kun være på langt under én grad i både sidevinkel og højdevinkel. Med sådanne systemer og specielle små celler kan man opnå virkningsgrader på over 30 %, men kun ved direkte solindstråling fra en skyfri himmel. MCI arbejder sammen med Linak om at udvikle en ny mekatronisk platform til sådanne tracking -systemer. Solceller og arkitektur Når man laver en stor solcellepark, er udseendet ikke så vigtigt. Men det kan være en afgørende faktor, når man vil montere solceller på eksisterende bygninger eller ønsker dem integreret i det arkitektoniske rum. Integration af solpaneler i bygningsfacader mv. er kendt fra udlandet, men endnu ret ny i Danmark. Et af MCI s interesseområder er derfor også interaktionen mellem brugere og arkitekter samt de bruger- 8 Pluk maj 2012

11 drevne processer, som fører til valg af solcelleanlæg. Vi har således i samarbejde med vores projektpartnere gennemført interview med arkitekter for at høre deres holdning til solceller. Og vi har udviklet et interaktivt værktøj til undersøgelse af brugernes holdninger til solceller. Projektet støtter imidlertid ikke kun kendte anvendelsesområder. MCI har som udløbere af projektet i 2011 indleveret to patentanmeldelser, som begge har med solceller at gøre. Den første anmeldelse er vedrørende et mobilt lyspanel. Det kan teste, om solpaneler overholder deres specifikationer, selv år efter at de er blevet monteret, uden at man behøver at afmontere dem. En anden opfindelse drejer sig om en slags selvpositionerende bøje til for eksempel havovervågning, som forsynes med energi via solceller. Selve bøjen udvikles via det såkaldte Cybersailing-projekt på MCI, som har til formål at udvikle autonome selvstyrende enheder til skibsfart mv. Solcelletyper Der findes en lang række forskellige solcelleteknologier på markedet, men de mest udbredte er baseret på grundstoffet silicium. Alt efter fremstillingsproces fås de i forskellige prislejer og dermed ydelse. Historisk set er graden af virkning ikke steget voldsomt. Den ligger stadig under 25 %, men der er i de senere år sket drastiske prisfald pga. indførsel af industrielle tekniker i produktionen. Alene i det sidste år er priserne på paneler ved store anlæg faldet i størrelsesordenen 40 %, og selvom dette prisfald ikke helt er slået igennem på kommercielle anlæg til private, er interessen steget markant. På verdensplan er der nu installeret ca. 40 gigawatt, hvilket langt overgår tidligere forventninger. I Tyskland er der installeret ca. 18 gigawatt, og de leverede i 2011 ca. 3 % af elektricitetsforsyningen. Dette skyldes de meget lukrative tyske tilskudsregler, som dog for tiden er ved at blive ændret. I Danmark er der p.t. kun installeret samlet omkring 5 megawatt, men antallet af installationer af solceller er i løbet af det seneste år dog steget med ca. 700 %. Ca. 85 % af verdensmarkedet for solceller er dækket af celler baseret på enten monokrystallinsk eller multi-krystallinsk silicium. De resterende ca. 15 % består af en række forskellige tyndfilm-teknologier som CIS, a-si og CdTe. Disse typer er billigere per watt, men da de har en lavere virkningsgrad, typisk omkring 8 10 %, fylder de mere per watt. Der arbejdes dog fortsat på nye og endnu billigere typer af solceller, og på MCI forsker vi intenst i såkaldte organiske solceller, baseret på nanoteknologiske overflader. Det er en familie af solceller, som er baseret på potentielt meget billige organiske materialer. Her kan materialet kombineret med nanostruktureringen af dets overflade frembringe helt specielle egenskaber, som ikke kan opnås ved de krystallinske typer. For eksempel kan man tænke sig en type solcelle-film, som man kan dampe på et vindue. Det er helt gennemsigtig for synligt lys, men konverterer energien i den infrarøde del af sollysets spektrum. Derved opnås et gennemsigtigt vindue, som producerer energi. Levetiden og virkningsgraden er dog endnu ikke på niveau med konventionelle celler. Kasper M. Paasch er projektleder for SunRise PVprojektet på Mads Clausen Instituttet (MCI) på Syddansk Universitet campus Sønderborg. Han er uddannet civilingeniør, cand.polyt., samt BA i religionsvidenskab og har ca. 18 års erfaring inden for industriel forskning og udvikling. I sin netop påbegyndte ph.d.- afhandling Optimization of Multi-PV Power Plants beskæftiger han sig med udvikling af et nyt inverter-koncept til optimering af energiudbyttet fra meget store solcelleanlæg. Forfatterens er: Pluk maj

12 Vindenergi og regional udvikling i forandring Andreas P. Cornett og Nils Karl Sørensen Traditionelt forbinder vi vindenergi i Danmark med de landlige områder. Det gælder både placeringen af vindmøller, fremstillingen af dem og beskæftigelsen inden for branchen. I de første år var vindenergibranchen præget af små og mellemstore virksomheder, der drev udviklingen. Gennem de seneste år har branchen imidlertid været præget af en omfattende internationalisering og koncentration. Dette har skabt grundlag for, at branchen har kunnet udvikle sig til en stærk klynge på linje med klassiske industriklynger i bl.a. Norditalien og Baden- Württemberg i Tyskland. Men internationaliseringen har også ført til ændringer af arbejdsstyrkens sammensætning og dens kompetencer samt ændringer i fordelingen af beskæftigelsen i Danmark. Begge dele har væsentlige regionale følger. Artiklen bygger på resultater fra undersøgelsen Energi på havet, der har været støttet af Vækstforum Syddanmark. De belyser bl.a. rammerne for vindenergibranchen og dens regionale og lokale betydning. Vindenergibranchen og den regionale beskæftigelse Den samlede beskæftigelse inden for vindenergibranchen kan være svær at identificere. En stor del af beskæftigelsen og skabelsen af værdi ligger hos underleverandører og virksom heder, der normalt ikke henregnes til branchen. Statistikken for vindmølleindustrien giver dog et første bud på såvel beskæftigelse som den regionale fordeling af beskæftigelsen. Den fremgår af figur 1. Områderne med den største beskæftigelse lå i 2009 i Midt- og Vestjylland, i Aarhus, Ran ders og Aalborg kommuner samt i dele af Syd sjælland og på Vestlolland, men en betydelig del af beskæftigelsen var også i de større byområder, herunder i Københavnsområdet. Set i forhold til den samlede beskæftigelse i den private sektor var den relative betydning dog størst i Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Langeland kommuner. I kølvandet på finans krisen og den generelle økonomiske afmatning er især Langeland og Lolland blevet hårdt ramt af lukninger og afskedigelser. Dette er blevet yderligere forstærket af den tiltagende internationalisering og af ændringerne i værdiskabelsens globale lokalisering. Herudover er en tiltagende del af de indenlandske aktiviteter er således kommet til at ligge inden for viden, organisation og markedsføring samt i drift og vedligehold af eksisterende faciliteter. Hertil kommer, at udviklingen for de største aktører i de seneste år har bevæget sig i retning af totalentrepriser og leverandørentrepriser, fx i forbindelse med havvindmølleparker. Dette stiller ikke alene store krav til virksomhedernes tekniske kompetencer, men også til deres finansielle kapacitet og evne til at planlægge og gennemføre meget store projekter. Derfor er to af de største multinationale industrielle konglomerater, Generel Electrics og Siemens, i dag blandt de førende aktører på markedet. Alt dette peger på, at de dele af produktionen, der typisk ligger i udkantsområderne, vil få 10 Pluk maj 2012

13 Figur 1. Geografisk fordeling af beskæftigelsen i den danske vindenergiindustri 2009 A: Antal beskæftigede i kommunen B: Andel af beskæftigede i den private sektor Kilde: Vindmølleindustrien ( ): Branchestatistik 2008 ff. en relativt mindre betydning. I stedet bliver den fysiske produktion af vindmøllerne lagt tættere på de markeder, hvor de bliver stillet op (se figur 2), eller hvor omkostningerne for produktionen er lavere. Hertil kommer, at køberne ofte har et stærkt ønske om lokal produktion. Dette kender vi også fra andre områder, hvor offentlige eller halvoffentlige interesser er indblandet. På grund af konkurrencen er en omstrukturering af den danske vindenergibranche uomgængelig. Den bliver tillige fremskyndet af to andre forhold. Den hjemlige efterspørgsel har således i de senere år været aftagende, og tyngdepunkterne i nyetablering af vindenergianlæg kommer til at ligge i Amerika og især Sydøstasien. Som det fremgår af estimaterne i figur 2, er vi formentlig kun ved begyndelsen af denne udvikling, men det fremgår tydeligt af figur 3, at den danske vindenergibranche har taget bestik af udviklingen. Selvom omsætningen i den danske vindenergibranche i perioden blev mere end fordoblet, faldt den danske andel i den samlede omsætning fra ca. 66,7 % til ca. 50 %. Efter oplysninger fra branchen har den indenlandske beskæftigelse været forholdsvis stabil svingende mellem ca i 2005 og i I 2010 anslog branchen beskæftigelsen til ca Strukturændringer og skift af funktioner Som antydet ovenfor foregår der store ændringer i den globale vindenergisektor. De bunder i vidt omfang i forandringer og forskydninger på de traditionelle energimarkeder, hvor der er en voksende interesse for vedvarende energi. Denne vil på længere sigt føre til, at markedet for vindenergi vokser. Selvom den danske vindenergibranche har været i vækst, er dens relative betydning i et globalt perspektiv aftagende. Af størst betydning for den danske Pluk maj

14 Figur 2. Installeret FIGUR kapacitet 3 i PLUK af vindenergi i gigawatt fordelt på regioner og forventet global udvikling frem til ,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, DK Global Kilde: GWEC Her oversat og citeret efter Andreas P. Cornett & N. K. Sørensen (2011a): Regional economic aspects of the Danish Windmill Cluster: The case of the emerging off shore wind energy cluster on the West coast of Jutland Paper presented at the special session Cluster development and regional transformation in an economic perspective,14 th Uddevalla Symposium June 16 18, 2011 in Bergamo, Italy. (Published in electronic proceedings, University West, Trollhättan, Sweden, June 2011). Turnover Danish Wind power industry DK and Global in Bill. Figur 3. Omsætningen i vindenergibranchen i Danmark og globalt i mia. euro Kilde: Vindmølleindustrien ( ): Branchestatistik 2008 ff. vindarbejdspladser.html udvikling og den regionale udvikling i Danmark er imidlertid, at den fysiske produktion i Danmark er kommet under pres. Dette er især gået ud over produktionen af vinger og andre store komponenter. Tendensen hen imod store vindmølleparker på land og på havet samt levering af nøglefærdige helhedsløsninger har imidlertid medført vækst i andre funktioner. Det gælder både de traditionelle mølleproducerende virksomheder og i den tilknyttede og afledte service jf. oversigten i figur 4 næste side. Som vi kan se i figur 4, aftegner forskydningerne i beskæftigelsen sig allerede i 2008 og Dette er før de seneste års markante reduktioner i branchens store produktionsvirk Pluk maj

15 Figur 4: Job i den danske PLUK vindmølleindustri vindenergi 4 i 2008 og 2009 (procent af samlet beskæftigelse). Grøn søjle er 2008 og blå søjle Produktion Testning og F&U Proces - og kvalitetskontrol Salg og marketing Service og vedligehold Andet Note: 2008 Andet omfatter Service og vedligehold. F&U er forkortelse for forskning og udvikling. Kilde: Vindmølleindustrien 2009 & Her citeret efter Cornett & Sørensen (2011): Regional impacts of economic transition: From manufacturing to service and knowledge based development: Long term trends and recent Danish experiences in the Wind Energy industry. Paper for the special session Regional development, structural changes and services, 51th Congress of the European Regional Science Association, New Challenges for European Regions and Urban Areas in a Globalised World Barcelona, Spain August 30 September 3, somheder. Her medfører ændringerne bort fra fysisk produktion især tab af beskæftigelse i udkantsregionerne. Og disse regioner får kun sjældent del i de nye videnstunge job. Derimod kan etableringen af nye vindmølleparker og især havvindmøllerne give nye muligheder for beskæftigelse i kystnære områder. Mulighederne ligger i job knyttet til selve etableringen af vindmølleparkerne og den efterfølgende vedligeholdelse og service. Det fornylig indgående energiforlig i Danmark med to nye havmølleparker bekræfter dette perspektiv. Her kan der være tale om en udvikling lig den, der startede med udviklingen af olie i Nordsøen i 1970 erne. Som eksempel kan nævnes planerne for udbygningen af Havneby på Rømø. Her ønsker man at kunne servicere havvindmøller både i den danske og den tyske del af Nordsøen og dermed aflaste Esbjerg og også konkurrere med den. Især er der store forventninger til et øget behov for servicering af det tyske område efter den tyske regerings beslutning om at udfase atomkraften frem mod 2022 og erstatte den med vedvarende energi. Udbygningen af havnefaciliteterne i Havneby og de nødvendige trafikomlægninger på Rømø er imidlertid problematiske. De kommer til at finde sted inden for Nationalpark Vadehavet og kolliderer derfor til en vis grad med markedsføringen af Nationalparken og øens dominerede erhverv, turismen. Konklusion Set i et europæisk eller globalt perspektiv er den samlede danske branche inden for vindenergi på mange måder en veletableret klynge. Den Pluk maj

16 har fået voksende betydning for den danske eksport de senere år, idet andelen i den samlede eksport er vokset fra ca. 5 % til knap 9 % i femårsperioden frem til Klyngen gennemgår i disse år en på mange måder afgørende forandring. Den går fra at være en national klynge domineret af produktion til at være en klynge, som er integreret i international produktion, og baseret på viden og kompetencer. Dette resulterer i to perspektiver for den regionale erhvervsudvikling. Der må forventes en fortsættelse af omlægningerne i den geografiske lokalisering af produktionen, især i et internationalt perspektiv. Tidligere kernekompetencer inden for produktion vil blive mindre efterspurgt. Dette vil have negative konsekvenser for beskæftigelsen i udkantsområderne. Samtidig vil skiftet i branchen fra produktion hen imod flere videnstunge job forstærke beskæftigelsen i centerregionerne, især i Aarhus- Randers samt Midtjylland. Det andet perspektiv er, at mulighederne for udvikling inden for vindenergibrancen i udkantsområderne kommer til at ligge i opgaver inden for service og vedligehold. Det kan på sigt måske resultere i en serviceklynge relateret til vindenergi, ganske som det skete i relation til olie- og gassektoren i Esbjergområdet. Dette vil skabe nye muligheder for små og mellemstore virksomheder og iværksættere. Denne artikel er en forkortet version af forfatternes originalartikel Vindenergisektoren i et regionalt erhvervsudviklingsperspektiv: klyngeudvikling og branchetransformation i Per Vagn Freytag, Kent Wickstrøm Jensen og Kim Klyver (red.) Årsrapport 2011 Center for Entreprenørskab og Småvirksomhedsforskning, CESFO. Syddansk Universitet, Kolding, 2011, s Nils Karl Sørensen og Andreas P. Cornett er lektorer ved Institut for Grænseregionsforskning og er tilknyttet forskergruppen for regionaløkonomi og udvikling. Begge har i mange år arbejdet med regionaløkonomiske analyser, herunder regional konvergens og di vergens i Europe, integrations- og handelsanalyser i Østersøregionen samt undersøgelser af regionale innovationssystemer og klyngedannelse. Andreas P. Cornetts er: Nils Karl Sørensens er: 14 Pluk maj 2012

17 Social kapital i regionale netværk skaber værdi den sønderjyske mekatronikklynge Susanne Gretzinger og Susanne Royer Sociale relationer og den sociale struktur spiller er rolle for økonomiske tiltag så som initiativer til innovation eller andre strategiske aktiviteter. Derfor er de grupper, som skaber værdi, sædvanligvis netværk og klynger af firmaer og ikke den enkelte, enestående virksomhed. Først redegør vi for, hvorledes klynger af virksomheder skaber værdi. Dernæst diskuterer vi, hvilke former for ledelse, der kan understøtte processer, som skaber værdier i klynger. Denne diskussion bygger på syv interview med eksperter fra den sønderjyske mekatronikklynge. Social kapital og værdiskabelse Alle virksomheder inden for de europæiske økonomier har de samme muligheder på markedet for at få tilført materielle resurser. Men det, som er kilden til forskellen i evnen til at skabe værdi, er muligheden for at få tilført bløde resurser som viden og social kapital. Disse værdier adskiller den ene virksomhed fra den anden. I stigende grad er det således den enkelte virksomheds bundt af bløde resurser, der bestemmer dens muligheder for at erobre en position på markedet. Alle former for bløde resurser er på en eller anden måde forbundet med sociale relationer og derfor også med social kapital. Vi kan således beskrive social kapital som resurser, der er baseret på netværk. Det kan være resurser som forretningsforbindelser og adgang til resurser fra disse forbindelser. I regionale virksomhedsklynger vil det typisk være forhold som den tillid og viden, der eksisterer i de sociale relationer, som er af særlig betydning. Hertil kommer alle de normer og værdier, der skaber det fælles grundlag for samarbejde. En særlig kategori af social kapital er således symbolsk kapital. Den fungerer som et medie, der kan signalere tillid og omdømme. For at knytte an til analysen af værdiskabelsen, beskriver vi en virksomhedsklynge som netværk, der overlapper hinanden. Den enkelte virksomhed har således et netværk med nogle virksomheder, som så også indgår i netværk med andre. Relationerne mellem de enkelte klyngevirksomheder er præget af en vis gensidig afhængighed, der typisk vil være af forskellig styrke og kvalitet. Det er denne gensidige afhængighed, der definerer afgrænsningen af en klynge. Denne underliggende forståelse af en virksomhedsklynge tager bevidst udgangspunkt i den enkelte virksomhed i det værdiskabende netværk. Det muliggør en vurdering af, hvilke værdifulde resurser, der er tilgængelige på forskellige niveauer. Og det understreger, at det er netværket af virksomheder og andre aktører og ikke den enkelte virksomhed, der er den relevante enhed for analysen af værdiskabelse. Vi tager som udgangspunkt, at der altid vil udvikle sig social kapital i virksomhedsklynger uanset om, der er eller ikke er en central organisation, der understøtter eller leder den. Pluk maj

18 Men en ledelse kan påvirke den sociale kapitals kvalitet og dermed dens potentiale for at understøtte skabelse af værdi. Figur1. Mekatronikklyngen (Megatronics Cluster) og de to underklynger, lean energiklyngen (Lean Energy Cluster) og køleklyngen (Cooling Cluster). MH = Medlem Horisontal. ML= Medlem Lateral. MV = Medlem Vertikal. Lean Energiklynge Mekatronikklynge MV 1 MH MH 1 MH 2 3 MH 4 ML 2 MH 5 ML 4 ML 1 ML 3 MH 6 K øleklynge Mekatronikklyngen i Syddanmark I 2005 tog Bitten og Mads Clausens Fond og Center for Business Development i Sønderborg initiativ til gennemførelse af en omfattende analyse af den økonomiske situation i regionen. Det førte til etablering af klyngeorganisationen Mekatronikklyngen (Mechatronic Cluster), der skulle styrke den syddanske mekatronikindustri og den regionale konkurrenceevne i Region Syddanmark. Arbejdsgruppen bag den nyetablerede klynge forsøgte at identificere og samle de netværk, der kunne tjene som løftestang for udvikling og innovation. I den forbindelse gennemførte den en række interview. De førte til to konklusioner: (1) Udfordringen og mulighederne for den syddanske mekatronikindustri er at gennemføre et skift fra isoleret enkeltvirksomhed til integrerede klynger og efterfølgende forbedre klyngens vilkår for udvikling. (2) Den væsentligste trussel mod den syddanske mekatronikindustri er manglen på kvalificeret arbejdskraft i regionen. Siden 2010 er mekatronikklyngen organiseret som en forening, som Sønderborg Erhvervs- og Turistkontor (SET) er sekretariat for. Der er i dag ca. 70 medlemmer af mekatronikklyngen, hvoraf de fleste er lokaliseret i Sønderborgområdet. I meget tæt forbindelse med mekatronikklyngen er der etableret to andre klynger eller under-klynger. Det drejer sig dels om en køleklynge (Cooling Cluster), der fokuserer på køleteknologier, og dels om en lean energiklynge (Lean Energy Cluster), der fokuserer på at skabe energieffektive løsninger og teknologier i et langt bredere felt end kun køleområdet. De tre klynger overlapper hinanden med hensyn til deltagende virksomheder, og køleklyngen og lean energiklyngen kan derfor ikke alene ses som spin-off af mekatronikklyngen, men som elementer i denne klynge. Analyse af den sønderjyske mekatronikklynge Analysen af mekatronikklyngen som et værdiskabende netværk har resulteret i fire forskellige kategorier af relationer og tre forskellige niveauer (figur 2). På grundlag af vore interview kan vi karakterisere relationerne som sammenbragte, periodiske, gensidige eller team-orienterede. Mekatronikklyngen er præget af sammenbragte relationer. Virksomhederne er ikke indbyrdes afhængige af hinanden, men konkurrerer om input-faktorer som arbejdskraft og omdømme. Herudover kan der også observeres periodiske relationer, der er karakteriseret ved en udtalt asymmetrisk struktur. Tilstedeværelsen af gensidige relationer er mindre udtalt, men kan dog især findes mellem mindre og mellemstore medlemmer og vil kunne skabe adfærd begrundet i fælles interesser, fx udtaler et medlem (MH 1 ): Små og mellemstore virksomheder er rygraden i enhver klynge. De har ikke noget større internt bureaukrati og kan træffe direkte beslutninger. De er heller ikke bange for at dele viden. Det er de simpelthen nødt til for at overleve. De er derfor også meget MH = Medlem Horisontal; ML = Medlem Lateral, MV = Medlem Vertikal 16 Pluk maj 2012

19 Figur 2. Det værdiskabende net omkring MH1 som er medlem af mekatronikklyngen. Omgivelserne Netværksniveau V 1 ML 1 MH 2 Virksomhedsniveau ML 2 MH 1 MH 3 ML 3 MH 4 MH 5 MH 6 ML 4 Medlemmer Horisontal Medlemmer Vertikal Medlemmer Lateral Sammenbragte relationer Periodiske relationer Gensidige relationer Team-orienterede relationer gode til uformelle aktiviteter og til hurtigt at få dem formaliseret. Figur 2 giver et billede af de undersøgte afhængighedsforhold på henholdsvis virksomhedsniveau og netværksniveau samt af omgivelserne. Hovedaktørerne i klyngen er de horisontale medlemmer, MH. De bidrager til det værdiskabende netværk med produkter eller tjenester, og det er fx produktionsvirksomheder. De vertikale medlemmer, V, er købere af de horisontale medlemmers ydelser, mens de tværgående eller laterale medlemmer, ML bidrager med resurser som infrastruktur, træning og uddannelse fx kommuner og universiteter. Næsten alle virksomhederne i klyngen er relateret til en eller flere af de øvrige klyngevirksomheder som kilder til halvfabrikata, komponenter eller serviceydelser. Herudover er praktisk talt alle virksomheder relateret til MH 1. Det placerer MH 1 i kernen af netværket med hensyn til udveksling af halvfabrikata, komponenter og serviceydelser. Men MH 1 nyder også fordele af de mange andre mekatronikvirksomheder i klyngen. Fx leverer nogle af de små og mellemstore klyngevirksomheder tjenesteydelser til MH 1 i form af forskning og udvikling. De konkurrencemæssige aspekter anser flere af de interviewede for at være af begrænset betydning. Det gælder bl.a. MH 1 : Det er også karakteristisk for dette område, at der er meget begrænset direkte konkurrence, altså hårdt kæmpende konkurrence, mellem virksomhederne. ML 3 sammenfatter situationen ved at fastslå, at der inden for klyngen er vertikale relationer langs med kæderne af værdiskabelse, mens de horisontale relationer går på tværs af kæderne af værdiskabelse, dvs. at virksomhederne, der på nogle områder befinder sig i en indbyrdes hård konkurrence [ ] på andre områder arbejder sammen [ ] og at det er derfor, at vi kan skabe værdi [ ] fordi vi kan bringe konkurrenter sammen uden at de slås. Pluk maj

20 For så vidt angår effektiv ledelse af klyngen fandt vi, at mekanismerne til ledelse kun i begrænset omfang manifesterer sig i formelle institutioner. Klyngen har imidlertid gennem årene udviklet sig løbende. Vi har ikke skrevet ti bud ned, men det er klart, at det er nødvendigt, at vi følger et etisk kodeks for god virksomhedsskik, eller hvad du vil kalde det. Ellers vil du ikke blive inviteret til at deltage. Så der er selvfølgelig etiske regler, men de er ikke formaliserede (MH 1 ). Dette fremstår også åbenlyst i følgende udsagn af MH 2 : Jeg mener, at der faktisk er en god mentalitet i klyngen. Der er et åbent sind. Der er få direkte konkurrenter, og det er formentlig en stor hjælp. Der er en meget høj grad af åbenhed. Folk er villige til at fortælle om såvel successer som katastrofer. Det er formentlig ikke baseret på nogen skriftlig regel, men det fungerer fint. Opsamling og afsluttende bemærkninger Det indbyrdes forhold mellem de tre klynger fremstår klart i et formelt perspektiv, men der er ikke nogen koordination af formål og initiativer. Gennem interviewene blev det åbenlyst, at organisationsstrukturen kan give problemer for den fremtidige udvikling. Alle klyngeledere beskriver deres organisation som en samling af kompetencer, men der er ingen fælles forståelse af, hvordan de tre klynger forbindes. På det uformelle plan fungerer samarbejdet i klyngen godt, og det er, som vist ovenfor, relateret til mange værdifulde resurser på netværksniveau. Udviklingen af klyngen drives imidlertid overvejende af en lille gruppe af topledere. En højere grad af formalisering vil derfor indebære, at klyngen for fremtiden vil være mindre afhængig af enkeltpersoner. Et andet problem er, at ledelsen af klyngen tilsyneladende ikke altid er i tilstrækkelig kontakt med medlemmerne af klyngen. Problemet vil formentlig kunne afhjælpes gennem et bedre kommunikationssystem, der sætter ledelsen af klyngen i stand til løbende at blive informeret om behov blandt medlemmerne. Der er derfor grund til at revurdere og udvikle den formelle ramme, mekatronikklyngen og klyngens relationer til medlemmerne. Strukturelle forandringer skal altid nøje overvejes, idet de kan påvirke de indbyrdes relationer, fx udviklingen af underklynger. Klyngeledelsen bør være mere opmærksom på sin rolle som forhandler og formidler i klyngen. Etablering af et intranet, der sigter mod at styrke udviklingen af medlemmernes forretning, vil kunne have en positiv effekt på værdiskabelsen i klyngen. Endelig kunne ledelsen af klyngen styrke markedsføringen og brandingen af klyngen, fx gennem brug af det fælles logo MC (Mechatronics Cluster) som et kvalitetsstempel. Det vigtigste er imidlertid, at der er aktiv opbakning omkring de fælles mål, at klyngen får mere faste retningsgivende strukturer, og at dens ledelse kommer tættere på brugerne. Styrkelse af den sociale kapital og den symbolske kapital bør også sættes højt på dagsordenen. Et øget engagement, en mere fast struktur og øget nærhed til brugerne vil føre til styrkelse af den sociale kapital og dermed de processer, der skaber værdier. 18 Pluk maj 2012

Vindenergi og regional udvikling i forandring

Vindenergi og regional udvikling i forandring Energi på havet Andreas P. Cornett & Nils Karl Sørensen Vindenergi og regional udvikling i forandring Reference: Andreas P. Cornett & Nils Karl Sørensen: Vindenergi og regional udvikling i forandring pp.10-14

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT

Baggrund. European Energy ønsker at bygge flere solkraftværker på Bornholm. Side 2. Solprojekt Bornholm FORTROLIGT Baggrund Bornholms Regionskommune (BRK) har vedtaget en ambitiøs plan med det mål, at Bornholm bliver en grøn Ø, med en høj andel af vedvarende energi, forberedt til fremtidens intelligente el-system.

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering

Solcelle selvbyg. Solcelle placering Effektivitet Solcelle montering Solcelle selvbyg Solens energi Solindstråling Solcelleanlæg Nettoafregning Solcelletyper Inverter Solceller på FC PV design PV kabler og stik Tilbagebetalingstid Standalone anlæg PV i danmark Solcelle

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT

SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT SOLEN ER DEN STØRSTE VEDVARENDE ENERGIKILDE VI KENDER. PÅ BLOT EN TIME MODTAGER JORDEN MERE ENERGI END DER BRUGES AF ALLE LANDE I VERDEN PÅ ET HELT ÅR. Kilde iea Trods det at Danmark er placeret rimelig

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com

Maj 2012. Themosquitocompany.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Hvordan E-Intelligence Opnåede Top Søgemaskine Resultater For Themosquitocompany.com Maj 2012 Themosquitocompany.com Case Studie Endnu en E-Intelligence Kunde Succes Historie Ophavsret eintelligenceweb.com

Læs mere

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0

PR062015 08. april 2015 Øknomi Side 1 af 5. PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Øknomi Side 1 af 5 PC-baseret styreteknik garanterer markedsvækst og danner grundlag for Industri 4.0 Beckhoff øger sin omsætning med 17 procent og passerer 500 mio. Euro Stigning i omsætningen på 17 %

Læs mere

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.

Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013. Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu. Innovative Strategier - muligheder for udvikling af havne. Frederica den 25.02.2013 Adjunkt Tove Brink, Ph.D. tbr@sam.sdu.dk 6550 4226 1 Agenda Præsentation. Innovation hvad er det? Hvorfor innovation?

Læs mere

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008

Solceller. Byens Netværk, d. 17. september 2008 Solceller DONG Energy og solceller, Byens Netværk, d. 17. september 2008 - Hvorfor solceller - Nøgletal, forskning/udvikling m.m. - Politisk opbakning - Eksempler på anlæg - DONG Energy's ydelser - Spørgsmål?

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Ekspertliste Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab

Ekspertliste Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Ekspertliste Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab Campus Kolding Anne Bjerre Arbejde: 6550 1318 bjerre@sitkom.sdu.dk Sprogbeskrivelse og udvikling af sproglige resurser til sprogteknologiske

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere

Ny opfindelse skal hjælpe danske håndværkere Article summary Data: 20.04.2013 Country: Denmark Language: Danish Media: Byggeteknik (Construction Technology) English title: New invention to help Danish craftsmen English abstract: Award-winning building

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at

HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at Solcelleselvbyg HVORFOR SOLCELLESELVBYG? Fordi det er en fantastisk fornemmelse at producere sin egen energi. Fordi vi nu har en lov der gør det rentabelt at producere strøm til selvforsyning. Fordi priserne

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division

SOLCELLER i lavenergibygninger. Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division SOLCELLER i lavenergibygninger Ivan Katic, Seniorkonsulent Energi & Klima Division Hvorfor? Solceller kan levere el uden røg, støj og møg Solceller er enkle at integrere i klimaskærmen Solceller holder

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Tyskland nøglen til eksportsucces

Tyskland nøglen til eksportsucces Tyskland nøglen til eksportsucces deltagelse fra 2195 kr. HUSK 5. marts 2015 lær vejen ind på det tyske marked af virksomheder, der allerede er der. Hør kravene til danske underleverandører fra to af de

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud!

Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Optimering af virksomheders forretningsmodeller Forandring af virksomhedens forretningsmodel gennem samspil med kunder og leverandører i en branche under opbrud! Professor Per V. Freytag Institut for Entreprenørskab

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere