Horsens Kommune. Trafik og Vej. Belysningsplan for Horsens Kommune. Vision: At styrke brand og forbindelser. 4727rap001, Rev.

Transkript

1 Horsens Kommune Trafik og Vej Belysningsplan for Horsens Kommune Vision: At styrke brand og forbindelser 4727rap001, Rev. 2, Udført: CAT, FRS Kontrolleret: CAT, FRS, THA, CKL, MEH Godkendt:

2 Horsens Kommune Trafik og Vej Belysningsplan for Horsens Kommune Vision: At styrke brand og forbindelser 4727rap001, Rev. 2, Udført: CAT, FRS Kontrolleret: CAT, FRS, THA, CKL, MEH Godkendt:

3 Side 1 Nærværende belysningsplan for Horsens Kommune er et konkret redskab, der skal bruges af kommunens beslutningstagere, planlæggere, og projekterende medarbejdere samt rådgivere og drifts og forsyningsselskaber hver gang der planlægges og projekteres ny belysning og når der foretages renovering af eksisterende anlæg. Planen omfatter en beskrivelse af kommunens belysningspolitik, grundlag og retningslinjer for god belysning samt en områdeanalyse og manual for belysningsmateriel. Belysningsplanen er udført af belysningsrådgiver ÅF Lighting i et samarbejde med Horsens Kommune. ÅF HANSEN & HENNEBERG\...\4727rap001 Rev2 Belysningsplan

4 Side 2 Struktur Introduktionen beskriver baggrunden for og formålet med at udfærdige en belysningsplan for Horsens Kommune. Her afgrænses, at planen omfatter vej og øvrig funktionsbelysning, karakterskabende belysning samt hvor grænsefladerne går til Handlingsplan for vejbelysning og Udbud af Drift og Vedligehold for den kommunale belysning. Kapitel 1 består af en belysningspolitik, der beskriver fundament, vision og målsætninger og dermed sætter rammerne for den fremtidige belysning i Horsens Kommune. Kapitel 2 er en gennemgang af principper for god belysning, introduktion til vejbelysningsreglerne, gennemgang af belysningsklasser, generelle og konkrete retningslinjer for udformning af belysningsanlæg samt anbefalinger til private udendørs belysningsanlæg. Kapitel 3 indeholder, udover en status over Horsens Kommunes eksisterende belysningsanlæg, en områdeanalyse med retningslinjer for belysningen i de enkelte områdetyper. Kapitel 4 er en manual der på baggrund af belysningsplanens politik, grundlag og analyser anviser konkret belysningsmateriel til brug i Horsens Kommune. Bilag A består af en analyse af LED teknologiens potentialer, udfordringer og opmærksomhedspunkter. Bilag B består af en begrebsafklaring i form af et lille opslagsværk, der kan hjælpe læseren til at blive klogere på en række af de mange lys termer der anvendes i planen. Bilag C oplister de hovedelementer, en belysningsprojektering som minimum skal indeholde. ÅF HANSEN & HENNEBERG\...\4727rap001 Rev2 Belysningsplan

5 0. Introduktion Side 3 Indhold diagram INTRODUKTION Indledning Formål Afgrænsning Grænseflader BELYSNINGSPOLITIK Nordisk lysholdning Horsens: Et midtjysk kraftcenter Vision Fundament Målsætninger Styrke brand Øge trafiksikkerhed Øge fremkommelighed Styrke forbindelser Øge tryghed Skabe visuel identitet Facilitere aktivitet og rekreation Skabe æstetiske oplevelser Øge energi og driftseffektivitet BELYS- NINGS- Holistisk planlægning Principper for fremtidig belysning Vejbelysningsreglerne Belysningsklasser Generelle retningslinjer for belysning Anbefalinger Belysningens principper Social funktion Veje Universel udformning Privat udendørsbelysning Tilpasning Kryds Visuel komfort Sammenhæng Differentiering Rundkørsler Stibroer og stitunneler Bedst tilgængelig teknologi Vejbelysning Fodgængerfelter Funktionsbelysning Karakter skabende belysning

6 0. Introduktion Side 4 OMRÅDEANALYSE Status for eksisterende belysningsanlæg Identitet via belysning Områdetyper Horsens by Brædstrup Mellem og landsbyer Erhvervs og industriområder Stier BELYSNINGSMANUAL Belysningsmateriel til områdetyper Horsens by generelt Horsens by boligområder anlagt efter 1960 Brædstrup Mellem og landsbyer Erhvervs og industriområder Stier BILAG BILAG A: Strategi for implementering af ny teknologi i vejbelysning BILAG B: Forklaring af begreber Bilag C: Projekteringsprocedurer

7 0. Introduktion Side 5 0. Introduktion 0.1 Indledning En accelererende urbanisering præger verden i disse år. Det aktualiserer behovet for innovative svar på de udfordringer som denne udvikling stiller. Særligt behovet for at skabe attraktive bymiljøer og effektive løsninger på det stigende energiforbrug er på dagsordenen. Udover at arbejde og bo benytter vi byens offentlige rum til ophold, aktivitet og rekreation. Dette er traditionelt foregået i dagtimerne, men i dag benytter vi i stigende omfang de offentlige uderum efter mørkets frembrud og stiller krav til muligheden for at udfolde et aktivt udeliv og derved udvide den mulige brug af byen i mørketiden. Denne udvikling stiller kvalitativt nye krav til belysningen, som i dag ikke blot kan iagttages som en teknikalitet men er en vigtig parameter i skabelsen af livskvalitet og bymiljøer der sætter menneskers liv og behov i centrum. Denne udvikling skaber et paradoks mellem ønsket om en udvidet brug af byens offentlige rum og de nødvendige krav til energibesparelser, som drives af de globale klimaudfordringer og det stigende energiforbrug. Det er i denne kontekst, at arbejdet med at planlægge fremtidens belysningsløsninger skal ses. Ydermere står vi midt i et paradigmeskift indenfor lysteknologi. Grundet politiske beslutninger samt ønsket om at lægge pres på udviklingen af effektive lyskilder udfases i disse år en række af de teknologier som har været standard i den offentlige belysning. I den forbindelse banker nye teknologier på og introduktionen af LED lyskilder i den offentlige belysning er i fuld gang og betyder ikke kun et skift af teknologi, men også et forestående paradigmeskift inden for drift og vedligehold. Danmark har en mangeårig tradition for veltilpassede og effektive belysningsanlæg. Den danske offentlige vejbelysning er sandsynligvis verdens mest effektive og er udtryk for en forskningsbaseret tilgang til at skabe et optimalt forhold mellem vejbelysningens nytteværdi, og anlæggenes forbrug og omkostninger. Med introduktionen af nye teknologier er det derfor vigtigt at bygge videre på de mange års optimering af lysfordeling og visuel kvalitet og dertil lægge de nye teknologiers muligheder, således at de fremtidige anlæg bliver mere effektive, har en bedre lyskvalitet og udnytter de nye teknologier på deres egne præmisser. Siden 2009 har Danmark og Europa været præget af en stor finansiel krise. På trods af denne krise, er det lykkedes Horsens Kommune at skabe en positiv udvikling, hvor en offensiv og strategisk indsats har båret frugt. I løbet af årene har Horsens udfærdiget Kommuneplan 2009, Horsens Byrumsplan af Gehl Architects, Byrumsanalyse Horsens af Bygningskultur Danmark samt udbudt diverse arkitektkonkurrencer blandt andet om Horsens Midtby. Det har resulteret i, at Horsens Kommune i dag er et attraktivt sted at bo og arbejde og kendt landet over for sit aktive kulturliv. For fortsat at understøtte den positive udvikling og imødegå de kommende års udfordringer har Horsens Kommune iværksat en samlet strategisk indsats for at sikre en helhedsorienteret planlægning af de kommunale belysningsanlæg. Dette i form af en Belysningsplan, der sætter rammerne for eksisterende og fremtidige

8 0. Introduktion Side 6 anlæg, en handlingsplan for udfasning af forældet vejbelysning samt et Udbud af Drift & Vedligehold for vejbelysning og signalanlæg. Tilsammen er målet med denne indsats at sikre en langsigtet planlægning, så der opnås de bedst mulige belysningsanlæg for de investerede midler og Horsens får en klart formuleret belysningspolitik. 0.2 Formål Belysningsplanens formål er at sætte rammerne for og give konkrete anvisninger til belysningen i Horsens Kommune. Udgangspunktet er en nordisk forståelse af lys og æstetik samt et stærkt fokus på energi og driftseffektivitet. Intentionen er, at alle kommunale belysningsanlæg fremover planlægges, projekteres og renoveres ud fra en helhedsorienteret tilgang med en afstemt vægtning mellem funktion, æstetik og miljøpåvirkning. Belysningsanlæg har traditionelt set været etableret hovedsageligt med et funktionelt formål. I de senere år er der kommet et øget fokus på hvilken betydning belysning har for, hvordan vi oplever vore omgivelser i døgnets mørke timer, og hvordan vore omgivelser påvirker os. Det er samtidig blevet mere og mere anerkendt, at æstetiske og karakterskabende belysninger i udvalgte byområder kan bidrage til at skabe indbydende og attraktive byrum, der inviterer til, at bruge byen på nye måder i de mørke timer. Belysningsplanen afspejler disse tendenser og er således en helhedsplan, der omfatter både vej og funktionsbelysning såvel som karakterskabende belysning med sociale formål. 0.3 Afgrænsning Belysningsplanen omfatter al kommunal belysning beliggende i Horsens Kommune. Planen er udført under hensyntagen til tidligere planlægning og eksisterende anlæg i de tidligere Gedved, Brædstrup og Horsens kommuner samt i Vejle Amt. Belysningsplanen omfatter den kommunale vejbelysning på offentlige veje og stier, private fællesveje, hvor kommunen er vejbestyrelse, funktionsbelysning ved offentlige ejendomme samt offentlig karakterskabende belysning.

9 0. Introduktion Side 7 Belysningsplanen giver principper og retningslinjer for følgende hovedområder i belysningen: VEJBELYSNING Primære og sekundære trafikveje ØVRIG FUNKTIONSBELYSNING Indgangspartier, passager, porte, trapper med videre KARAKTERSKABENDE BELYSNING Byrum, parker og pladser Fordelingsveje Lysreklamer og skilte Bygningsværker Lokal og biveje Stier Skulpturer og kunstværker Landskabelige elementer Pladser herunder P pladser Ganglinjer Endelig giver belysningsplanen anbefalinger til funktionsbelysning hos de private boligejere og erhvervsdrivende, så deres belysning kan være i overensstemmelse med kommunens belysningspolitik og retningslinjer for god belysning Grænseflader Samtidig med udarbejdelsen af belysningsplanen er der udfærdiget en Handlingsplan for vejbelysning samt Udbud af Drift & Vedligehold af vejbelysning og signalanlæg. Sammen vil planerne medvirke til, at både planlægning af nye belysningsanlæg og renovering af eksisterende anlæg kan ske ud fra en helhedsorienteret betragtning. Således kan der opnås balance mellem trafiksikkerhed, funktionalitet, æstetik, driftsøkonomi og reduktion af kommunens CO 2 udledning og dermed sikres de bedst mulige belysningsanlæg for de investerede midler. I tråd med kommunens målsætninger om en bæredygtig udvikling i Kommuneplan 2009, skal belysningsanlæggene være så energieffektive som muligt under hensyntagen til områdets særlige karakter og funktion. Belysningsplanens oplistning af vej og belysningsklasser, inddeling og analyser af områdetyper samt konkrete anvisninger og retningslinjer til belysningen lægger fundamentet til Handlingsplanen for vejbelysning samt Udbud af Drift & Vedligehold for Vejbelysning og Signalanlæg, herunder analyser af og retningslinjer for belysningsanlæggenes driftsøkonomi og energieffektivitet.

10 1. Belysningspolitik Side 8 1. Belysningspolitik Belysningspolitikken skal understøtte de overordnede målsætninger for udviklingen af Horsens Kommune og bidrage til at gøre Horsens til et attraktivt sted at leve og opleve. Belysningspolitikken tager afsæt i en nordisk forståelse af lyskultur og æstetik med henblik på at skabe løsninger der sætter menneskers liv og behov i centrum. 1.1 Nordisk lysholdning Lyset i de nordiske lande har en særlig karakter, som har dannet den måde vi opfatter og læser vores omverden på og har derigennem haft stor indflydelse på den generelle æstetiske forståelse og den skandinaviske arkitektur og designtradition. Det nordiske lys har en blød og varm karakter kendetegnet ved mange nuancer, diffuse skygger og store årstidsvariationer. Dagene om vinteren er korte, mens det i sommertiden næsten er lyst døgnet rundt. Til sammenligning er Sydeuropas lys stærkt, med skarpe skygger og hurtige skift mellem dag og nat. Nordisk æstetik ved Helsingborg Havnefront. Hvor den sydeuropæiske belysning ofte er dramatisk med hårde kontraster er den nordiske enkel, uden blænding og tro mod stedets eget udtryk.

11 1. Belysningspolitik Side 9 Det nordiske lys er karakteriseret ved en større variation i lysets karakter i løbet af døgnet, blandt andet ved lange solnedgange og solopgange med stærke farver og himmellys, og de heraf følgende langstrakte skygger fra den lavtstående sol. Ydermere har det relativt kolde klima medvirket til at vi i vores nordiske omgivelser har søgt varme og intimitet engang i kraft af ildstedet og i dag via en udpræget brug af lys i varme farvetoner. Dette skaber tilsammen fundamentet for vores nordiske lysforståelse. Hvor dramatiske kontraster mellem stærkt lys og skygge giver mening i sydligere lande, vil det ofte virke teateragtigt og forceret i de nordiske lande, hvis det ikke skabes med omhu. I Norden vil et blødere lys med mindre kontrast generelt falde mere naturligt ind i omgivelserne. Stærke kontraster mellem lys og skygge bør udelukkende bruges, hvor det har et særligt formål og bidrager til byens identitet. 1.2 Horsens: Et midtjysk kraftcenter Horsens har en meget smuk bykerne og en række udviklingsområder, der til trods for at de adskiller sig meget i karakter og funktion alle har store udviklingspotentialer. I resten af Horsens Kommune findes dels en række mellem og landsbyer, hvis identitet kan styrkes ved en ensartet vejbelysning samt enkelte karakterskabende belysninger af lokale kendetegn. Dels er der mange landskabelige områder, hvor respekten for mørket og det åbne land skal bevares. Horsens Kommune har som vision fortsat at styrke kommunens vækst og facilitere oplevelser, dynamik og kvalitet for såvel erhvervsliv, turister som nuværende og kommende borgere. Ligeledes er det fortsat ønsket at kunne tiltrække arbejdskraft og beboere fra de omgivende kommuner. Horsens Kommune understøtter disse overordnede visioner belysningsmæssigt ved at skabe en langsigtet strategisk plan for den nuværende og fremtidige belysning og prioritere vej og øvrig funktionsbelysning såvel som karakterskabende belysning. Velfungerende belysningsanlæg og unikke lysoplevelser vil bidrage til at styrke Horsens brand som kultur og oplevelsescentrum og som en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Dette styrkes af de gode infrastrukturelle forbindelser til en række hovedbyer såsom Århus og Silkeborg. Søndergade i Horsens Hovedgaden Bredgade i Brædstrup

12 1. Belysningspolitik Side Vision: Styrk brand og forbindelser > Øg vækst! Vision Visionen i belysningspolitikken er at styrke Horsens brand og kommunens forbindelser indadtil og udadtil. Veldesignede og grundigt projekterede vej, funktionsog karakterskabende belysninger vil styrke kommunens brand og forbindelser og tilføre Horsens en stærk visuel identitet. Ved at respektere den nordiske lystradition, lysprincipper, retningslinjer og anbefalinger for god belysning er det muligt at skabe et sammenhængende og æstetisk lysmiljø med god visuel komfort. God belysning øger trafiksikkerhed, skaber tryghed, øger fremkommelighed og skaber visuelle oplevelser. Derved kan belysning helt konkret styrke kommunens forbindelser det vil sige vej og stinettet indenfor og ud ad kommunen. Samtidig kan god belysning styrke kommunens brand ved at skabe attraktive miljøer og dermed bidrage til at øge kommunens vækst. Belysningsplanens områdeinddeling og belysningsmanual er skabt for at give nogle redskaber til at konkretisere disse visioner. Efterfølgende bliver det op til udmønterne af belysningspolitikken, nemlig planlæggere, rådgivere, arkitekter og lysdesignere at projektere forslag, der bygger videre på visionen, der er tænkt til at kunne inspirere på mange niveauer: Skabe harmoniske lys og mørkeforbindelser mellem by og land og dermed gøre naturen tilgængelig Styrke forbindelsen mellem byen og vandet mellem Midtbyen og Havnen Styrke 7 fingerplanen og gribe ud mod de omgivende kommuners byer (uden at skabe land og bykorridorer) Styrke kommunens visuelle identitet med belysningen Skabe forbindelse mellem Horsens forskellige kvarterer: Banegårdsområdet, Slagterigrunden, middelalderkvarteret med gågadeområdet og havnen Styrke Horsens langsgående ruter og knytte dem sammen via stræderne Styrke den visuelle orientering fx mellem boligmæssige og offentlige områder

13 1. Belysningspolitik Side Fundament At øge trafiksikkerheden og trygheden er udgangspunktet og fundamentet for enhver renovering af eksisterende belysningsanlæg eller projektering af nye. ØGE TRAFIKSIKKERHED OG TRYGHED: Trafiksikkerheden i Horsens Kommune skal forbedres med god belysning. Vejbelysningen tjener til at øge trafiksikkerheden, forbedre forholdene for bløde trafikanter samt give færre uheld og tryggere skoleveje. Trafiksikkerhed handler om at skabe tilstrækkeligt gode synsforhold for alle trafikantgrupper. Dette betyder at både de hårde og bløde trafikanter skal kunne overskue forløb af veje, cykelstier og fortove, og skal kunne vurdere genstande og forhindringer på trafikarealet i passende afstand. Desuden fremhæves de krydsende trafikanter, både bilister, cyklister og fodgængere, som skal have en særlig opmærksomhed. Ved at benytte armaturer af god kvalitet, lyskilder med en god farvegengivelse og et passende belysningsniveau, skal der i fremtiden sikres en tilstrækkelig belysning for alle trafikantgrupper i Horsens Kommune. Dårlig belysning kan bidrage til at nogle føler sig utrygge ved at færdes ude efter mørkets frembrud. En tilstrækkelig belysning af god kvalitet kan medvirke til at fjerne denne utryghed og sikre, at byens borgere og gæster kan overskue stedet, hvor de befinder sig eller bevæger sig igennem. En karakterskabende belysning af udvalgte elementer kan bidrage til at skabe stemning i byrummet og gadebilledet, så utrygheden afløses af oplevelser Målsætninger Horsens Kommune har en række målsætninger til kommunens fremtidige belysningsanlæg. Målsætningerne er Horsens Kommunes konkrete ønsker, der kan realisere såvel de fundamentale krav til trafiksikkerhed og tryghed som den overordnede vision om at styrke forbindelser i kommunen. Belysningsplanens retningslinjer skal følges hver gang der planlægges og projekteres belysning. Målsætningerne med den fremtidige belysning er at: Øge fremkommelighed og tryghed Skabe visuel identitet Facilitere aktivitet og rekreation Skabe æstetiske oplevelser Øge energi og driftseffektivitet

14 1. Belysningspolitik Side 12 ØGE FREMKOMMELIGHED OG TRYGHED Velplanlagt belysning af et område kan øge den visuelle komfort, idet belysningen giver overblik og gør forhindringer synlige og dermed reducerer risikoen for påkørsel og uheld. Desuden øger god belysning orienteringsevnen, så tilgængeligheden til området forbedres og fremkommeligheden øges. En god belysning vil øge de bløde trafikanters tryghedsfølelse i trafikken, fordi de bliver mere synlige for den motoriserede trafik. SKABE VISUEL IDENTITET Belysningsanlæg skal sammen med de øvrige elementer i gadebilledet medvirke til at styrke det visuelle udtryk, så byens identitet og særlige karaktertræk understreges. Via æstetiske og sammenhængende belysningsanlæg, tilpasset de udvalgte områdetyper, kan der skabes en rød tråd gennem Horsens Kommune en særlig Horsens identitet. Samtidig rummer det mulighed for, at særlige fokusområder såsom Midtbyen og Havnen i Horsens og Folkeparken i Brædstrup kan få sin egen unikke identitet. Endelig kan karakterskabende belysninger understrege og understøtte bymæssige nøgleområder såsom pladser, torve, parker, bygninger af særlig arkitektonisk kvalitet og landskabelige kendetegn såsom kirker. FACILITERE AKTIVITET OG REKREATION Mennesket og den sociale funktion er i centrum i Horsens Kommunes belysningsplan. God belysning af stinettet, også på de stier, der ikke ligger i tilslutning til trafikveje, gør det mere attraktivt at tage cyklen eller gå en tur. Karakterskabende belysninger af pladser og parker kan i tillæg til god vej og funktionsbelysning inspirere til ophold og leg også i de mørke timer og dermed udvide åbningstiden for det offentlige rum.

15 1. Belysningspolitik Side 13 SKABE ÆSTETISKE OPLEVELSER Spændende funktionelle og karakterskabende belysninger kan styrke Horsens brand som en kulturstærk, dynamisk og innovativ kommune, der går foran på alle fronter og få folk til at tage ophold eller tage et billede. Det tiltrækker såvel erhvervsliv, som private. Funktionelle og karakterskabende belysninger af eksempelvis parker, pladser og bygninger med høj arkitektonisk eller social værdi såsom kirker og klubber kan, udover at forskønne og understrege de arkitektoniske værdier, øge anvendelsesmulighederne, så borgere og besøgende får en god oplevelse af det udendørs rum, også når det er mørkt. Belysningen i Horsens Kommune skal fremhæve arkitektur og de rumlige kvaliteter i både byer og landsbyer, og bidrage til at gøre områderne tilgængelige i døgnets mørke timer. ØGE ENERGI OG DRIFTSEFFEKTIVITET Horsens Kommune ønsker en bæredygtig udvikling, og belysningsanlæggene i kommunen skal derfor være både drifts og energieffektive. Horsens Kommune har som mål at reducere energiforbruget til belysning og bidrage til at reducere miljøbelastningen og dermed CO 2 udledningen, både ved opsætning af nye belysningsanlæg samt ved den almindelige drift og vedligeholdelse. Horsens Kommune lægger, som det fremgår af næste kapitels principper, vægt på at anvende den teknologi der er bedst egnet til at løse de konkrete belysningsopgaver. Energieffektivitet vægtes højt, men skal altid afstemmes med belysningens funktion og udtryk. Hvor det er muligt og relevant benyttes styring af belysningsanlæggene for at reducere energiforbruget. Der anvendes belysningsmateriel, der understøtter reduktion af drifts og vedligeholdelsesomkostningerne. Ligeledes udføres serieudskiftning af lyskilder for at effektivisere driften og derved opnå en reduktion i fejlmeldinger.

16 2. Belysningsgrundlag Side Belysningsgrundlag Nærværende kapitel er en gennemgang af de principper, retningslinjer, og anbefalinger, der ligger til grund for projektering af vej og funktionsbelysning samt karakterskabende belysning. De generelle principper, retningslinjer og anbefalinger er sammen med de i kapitel 1 skitserede visioner og målsætninger essentielle aspekter der skal inddrages i renovering af eksisterende og projektering af fremtidige belysningsanlæg i kommunen. 2.1 Holistisk lysplanlægning Belysningsanlæggene i Horsens Kommune skal anlægges ud fra en helhedsorienteret vægtning mellem funktionelle, æstetiske og miljømæssige aspekter: De funktionelle aspekter dækker over hvilken opgave belysningen skal løse, samt de tekniske krav til udstyret der anvendes. Belysningsanlægget skal opfylde en række lystekniske krav herunder belysningsklasse og krav til udformning og funktion af master, armaturer, lyskilder samt forsynings og styringsforhold. De forskellige krav varierer afhængigt af hvilken type vej og område belysningsanlægget etableres i. De æstetiske aspekter gælder udover belysningsanlæggets eget design de kvalitative værdier af belysningens udtryk samt dens indvirkning på omgivelserne. Det vil sige, hvilke rumlige, strukturerende, scenografiske, sociale og stemningsmæssige funktioner belysningen skal understøtte. Det æstetiske aspekt giver et vigtigt bidrag til at skabe sammenhæng og identitet og dermed til at styrke forbindelser. De miljømæssige aspekter dækker over belysningsanlæggets driftsegnethed og livscyklusomkostninger. Gennem en løbende renovering og udskiftning vil fremtidens belysning i Horsens Kommune i langt højere grad end den nuværende være optimeret med hensyn til energiforbrug, drift, vedligehold og holdbarhed. I henhold til ovenstående helhedsorienterede planlægning skal belysningsanlæggene altid tilpasses den konkrete belysningsopgave og de konkrete omgivelser. FUNKTION ÆSTETIK MILJØ

17 2. Belysningsgrundlag Side Belysningens elementer Følgende elementer skal medtænkes og indgå i projekteringen af såvel vej, funktions, og karakterskabende belysningsanlæg: BELYSNINGENS ELEMENTER Funktionelle elementer Rumskabende elementer Karakterskabende elementer Strukturerende elementer Øge sikkerhed Skabe visuel dybde Skabe atmosfære og stemning Fremhæve landskabelige og arkitektoniske kendetegn Øge tryghed Fremhæve rumlige strukturer Skabe smukke tableauer Skabe identitet og hierarki Øge visuel orientering Definere rum og rammer Skabe visuelle fortællinger Definere funktion og betydning Synliggøre retning og rumlighed Understrege tredimensionalitet Skabe visuelle oplevelser Øge læsbarhed 2.2 Principper for fremtidig belysning For at understøtte visionen om at styrke kommunens forbindelser og brand og dermed bidrage til væksten i kommunen, tager Horsens Kommune afsæt i følgende principper ved udskiftning af forældede belysningsanlæg og etablering af nye: Social funktion Belysningsanlæg har, uanset om det er vej samt øvrig funktionsbelysning eller karakterskabende belysninger, indvirkning på de mennesker, der bruger stedet, hvilken type aktiviteter de kan udfolde og hvilken stemning der skabes. Særligt i karakterskabende belysninger prioriteres de sociale aspekter højt. En flot fremhævelse af en betydningsfuld bygning, en poetisk belysning af et springvand eller en lysinstallation på det centrale torv kan give stedet identitet og gøre stedet til en attraktion, der giver borgerne et tilhørsforhold til deres by. Samtidig kan karakterskabende belysningsanlæg give alternative løsninger på traditionelle funktionelle lysproblematikker, som for eksempel at give borgeren orienteringslys eller små lommer til ophold.

18 2. Belysningsgrundlag Side Tilpasning Belysningsanlæggenes udtryk og dimensioner skal være i harmoni med omgivelsernes karakter og skala. Armaturerne skal kun belyse det, de er opsat for. Belysning der utilsigtet spildes til omgivelserne (private grunde, bygninger med videre) skal minimeres, ligesom der skal tages hensyn til nattehimmelen. Anlægsudformning, master, armaturer, lyskilder og lysfarve skal tilpasses det enkelte områdes karakter og anvendelse således, at belysningsanlæggene fremtræder smukke og tilpassede også i dagtimerne. Fælledvej i Horsens. Tilpassede og driftsvenlige belysningsanlæg Sammenhæng I områder der visuelt, arkitektonisk og funktionsmæssigt hører sammen vælges et indbyrdes sammenhængende udtryk til anlæg og materiel i den almene vejbelysning. Det kan for eksempel være en gennemgående armaturserie og masteserie fra hvilke der anvendes forskellige udgaver og størrelser efter det lokale behov Differentiering Belysnings og udstyrsniveau differentieres i forhold til områdets betydning, så både belysningsniveauet og udstyrsniveauet anvendes til at signalere stedets betydning og hierarkiske status i kommunen. For eksempel vælges der en anden type armatur til hovedvejene gennem byerne end til boligområder eller husrækker. 2.3 Vejbelysningsreglerne Vejregler for vejbelysning (Vejdirektoratet, marts 1999), i daglig tale kaldet vejbelysningsreglerne, vedrører belysning af alle trafik og færdselsarealer i bymæssige områder og åbent land.

19 2. Belysningsgrundlag Side 17 Vejbelysningsreglerne bør altid konsulteres og følges med mindre der er væsentlige forhold som taler imod dette. Herunder fremdrages de vigtigste krav fra Vejbelysningsreglerne: Der skal altid etableres vejbelysning indenfor bymæssige arealer Veje i åbent land belyses generelt ikke. Kun i særlige tilfælde, eksempelvis hvis der forekommer mange mørkeuheld, etableres belysning på strækninger i åbent land Rundkørsler og signalregulerede kryds samt vejstrækninger op til disse belyses altid Fodgængerfelter og hastighedsregulerende foranstaltninger (vejbump) belyses altid Kravet til belysningsniveauet fastlægges ud fra vejklassen, som er defineret af kommunen, af hastighedsbegrænsningen samt trafikanttypen. 2.4 Belysningsklasser Belysningsklassen rummer krav til belysningsniveau, afskærmning, blændingsbegrænsning samt regelmæssighed i belysningen. Belysningsklassen vælges efter vejens eller byrummets type, anvendelse, beliggenhed, betydning, trafiktæthed og trafikforhold. Eksempelvis er der belysningsklasser for trafikveje/lokalveje, gang og cykelstier, kryds, rundkørsler, pladser, stier med videre. Belysningsklasserne er fastsat i vejbelysningsreglerne og er et sammenhængende sæt af lystekniske kvalitetskrav, vejledninger og kommentarer. Ved projektering af belysningsanlæg sikres det gennem lysberegninger, at belysningsklassens kvalitetskrav bliver opfyldt Veje Med udgangspunkt i Vejregler for vejbelysning arbejdes der med følgende belysningsklasser for veje i byområder i Horsens Kommune. Belysningsklasserne er vejledende og det er muligt at gå en klasse op svarende til en forøgelse af belysningsniveauet såfremt det i projekteringen af et belysningsanlæg vurderes aktuelt. For yderligere information henvises der til Vejbelysningsreglerne. Belysningsklasse Trafikveje (primære og sekundære herunder fordelingsveje) Høj hastighed (60 70 km/t) Fodgængere på kørebanen Cyklister på kørebanen 2 3 spor 4 spor Nej Nej L7a* L6** Middel ha Nej Nej L7b L7a

20 2. Belysningsgrundlag Side 18 stighed (50 km/t) Lav hastighed (30 40 km/t)*** Nej Ja L7a L7a Ja L6 L6 Ja Ja LE4 Lokalveje (herunder biveje) Stier Primære lokalveje Sekundære lokalveje Stier i egentligt trafiksystem Rekreative stier Minimum E1 E1 E2 E2 Ingen krav Fodgængerområder, herunder fortove, pladser, gågader og andre gangarealer Parkeringspladser Minimum E2 E2 E4 afhængigt af placering og behov * Ved midterrabat > 3 meter anvendes belysningsklasse L7b. ** Ved midterrabat > 3 meter anvendes belysningsklasse L7a. *** For eksempel trafikeret gade med blandet trafik, typisk i bykerne ved skole, bibliotek eller lignende Kryds Signalregulerede kryds belyses altid til belysningsklasse mindst LE5 uanset om det er i åbent land eller bymæssigt område. Belysningen er en hjælp til afstandsbedømmelsen og til at erkende vognbaner, stoplinjer og krydsets indretning. I åbent land med prioriterede kryds (det vil sige uden signalregulering) er der normalt ikke behov for belysning med mindre trafiksikkerhedsmæssige grunde taler herfor. I kryds vælges belysningsklassen, så den svarer til den bedst belyste af de tilstødende veje. For kryds på trafikveje findes særlige belysningsklasser: Kryds på trafikveje Belysningsklasse på tilstødende vej L7a eller L6 L7b Belysningsklasse i kryds LE4 LE5 Kryds på lokalveje Belyses med den samme belysningsklasse som den bedst belyste af de tilstødende veje På belyste hovedlandeveje med almindelige kryds hvor en lokalvej støder til eller krydser en hovedlandevej, har trafikken på lokalvejen vigepligt og der er normalt ikke behov for anden belysning end den som findes på hovedlandevejstrækningen. Busstoppesteder i nærheden af kryds skal indpasses i belysningen.

21 2. Belysningsgrundlag Side Rundkørsler Alle rundkørsler såvel i åbent land som i byer skal i henhold til Vejbelysningsreglerne indrettes med belysning. Belysningen giver dels synlighed af rundkørslen på passende lang afstand og giver dels gode synsbetingelser i rundkørslen og dens tilog frakørsler. I rundkørsler vælges belysningsklassen så den svarer til den bedst belyste af de tilstødende veje. Belysningsklasse i rundkørsel Rundkørsler uden cyklister eller fodgængere Som kryds* Rundkørsler med cyklister og/eller fodgængere Som ovenfor dog minimum LE4* * Det belyste areal omfatter cirkulationsareal, til og frakørsler samt eventuelt overkørselsarealer og cykelsti eller bane. De yderste 3,5 meter af midterøen belyses altid svarende til klasse E1. Rundkørsler udformes forskelligt efter behovet. Specielt er der forskellige måder at føre cykelstier igennem eller forbi rundkørsler. Belysningen skal medvirke til at sikre cyklisters og gåendes sikkerhed og tryghed. Belysningen udstrækkes til de steder, hvor cyklister eller gående føres over kørebanen uanset om det sker i selve rundkørslen eller det sker i til / frafarterne. Hvis cyklisterne føres fra cykelsti ud på kørebanen i en vis afstand fra rundkørslen, så skal også disse steder belyses. Busstoppesteder i nærheden af rundkørslen skal indpasses i belysningen. I rundkørsler er der gode erfaringer med brug af supplerende belysning, som eksempelvis fiberlys, til at markere rundkørslen for at synliggøre midterøen i mørket og dermed øge trafiksikkerheden Stibroer og stitunneler For at afgøre om en stitunnel skal belyses, henvises til afsnit 6.8 i vejdirektoratets Belysningsplan for statens veje "På stibroer benyttes samme belysningsklasse som på den tilstødende sti. For stitunneler i byer skal belysningen om natten som minimum opfylde belysningsklasse E2, hvis den tilstødende sti er ubelyst eller har lavere belysningsklasse end E2. Hvor den tilstødende sti opfylder belysningsklasse E1 eller derover skal belysningen i stitunnelen mindst opfylde belysningsklasse E1 og gerne med højere regelmæssighed end belysningsklassen foreskriver.

22 2. Belysningsgrundlag Side 20 For stitunneler i byer skal der i dagstid som minimum være 25 lx (målt som gennemsnitlig vandret belysningsstyrke) og en regelmæssighed på 0,15, hvis der er behov for lys. I åbent land skal belysningen i stitunneler om natten opfylde belysningsklasse E2, hvis der er behov for lys. I dagstid skal der som minimum være 25 lx (målt som gennemsnitlig vandret belysningsstyrke) og en regelmæssighed på 0, Fodgængerfelter Fodgængerfelter belyses altid enten vha. vejbelysningen på stedet eller vha. separat belysning. Dette er et lovkrav. Det anbefales at belyse fodgængerfelter særskilt til belysningsklasse F2 i henhold til Vejbelysningsreglerne såfremt vejen er ubelyst eller belyst med en belysningsklasse lavere end L7b, LE5 eller E1. Kun i særlige tilfælde bør veje som er belyst til samme eller højere belysningsklasse end ovenstående forsynes med særskilt belysning af fodgængerfelterne. I disse tilfælde anvendes normalt belysningsklasse F2. I særligt vanskelige tilfælde og når vejen er belyst med en højere belysningsklasse end L7b, LE5 eller E1 anvendes belysningsklasse F1. Signalregulerede fodgængerfelter samt fodgængerfelter beliggende i forbindelse med rundkørsler belyses normalt ikke særskilt. 2.5 Generelle retningslinjer for belysning Universel udformning Belysningsanlæggene i Horsens Kommune skal give egnede forhold for orienteringshæmmede. I første instans tænkes der på hensynet til svagtseende, som er direkte berørt af belysningens styrke og kvalitet. Herudover tænkes der også på andre bevægelseshæmmedes forhold, der berøres af masteplacering og andre fysiske forhold. Der er en række forhold der har betydning for at svagtseende kan tilgodeses i belysningen, herunder belysningsstyrken, lysets farve, retning, skyggevirkning, blændingsfrihed med videre. For at tilgodese de svagtseendes behov skal særligt fortove og ganglinjer have en god og jævn belysning ligesom en god farvegengivelse skaber genkendelighed. En af de vigtigste faktorer i forhold til svagtseende er at blænding fra både armatur og refleksioner undgås, at der skabes klare overgange mellem lys og skygge og at retninger i byrummet understreges ved hjælp af belysningen. For at svagtseendes synsrest udnyttes optimalt kræves en jævn almen belysning og ekstra lys (punktbelysning) på specielle steder. Ved eksempelvis belysning af indgangspartier, skaber belysningen et orienteringspunkt, ikke kun for synshæmmede men for folk generelt.

23 2. Belysningsgrundlag Side 21 Almindeligvis vil en fornuftig placering af belysningsmaster i forhold til gangarealer og en omhyggelig planlægning af belysningen i henhold til de retningslinjer, der er angivet i nærværende belysningsplan, i sig selv medvirke til gode forhold Visuel komfort balance mellem lys og mørke Det er vigtigt at skabe en komfortabel, velafblændet belysning af god kvalitet som giver gode visuelle forhold, sikrer let orientering og som respekterer et givet områdes kvaliteter. Dette blandt andet ved at skabe balance mellem lys og mørke og sikre afstemte belysningsniveauer og tilpassede lysretninger. Det er vigtigt at øjet ikke stresses af høje luminanser og stærke kontraster. Både i offentlig vej, funktions og karakterskabende belysning skal man undgå: Negativ fjernvirkning: Lyspunkter, der uintentionelt kan ses på lang afstand og forstyrrer helhedsoplevelsen af aftenomgivelserne. Fjernvirkning opstår eksempelvis fra dårligt afskærmede eller for højt placerede armaturer. Barrierevirkning: Lyspunkter bremser blikket og forstyrrer oplevelsen af de bagvedliggende områder. Blænding: Blænding opstår som oftest når kontrasten mellem lys og mørke er for stor, typisk når lyskilden eller stærkt lysende armaturdele er synlige indenfor normale synsretninger. Det slører synligheden af gaden (synsnedsættende blænding) eller er stærkt generende (ubehagsblænding). Lysforurening: Lysforurening er spildlys fra eksempelvis dårligt afskærmede armaturer. Lysforurening har en lang række negative konsekvenser for blandt andet oplevelsen af nattehimmelen og det åbne land. Endelig bør der fokuseres på overgangen mellem det belyste bymiljø og det åbne land og mellem belyste og ikke belyste elementer i det enkelte byrum. Dette såvel i vejbelysning som funktionsbelysning ved bygninger for eksempel idrætsanlæg og skolegårde samt belysning inde i bygninger. Tages ovenstående principper sammen med belysningsplanens retningslinjer i betragtning, når der projekteres og opsættes udendørs lys, kan de nævnte gene fra belysning, undgås eller minimeres Bedst tilgængelige teknologi For hver belysning i Horsens Kommune vælges den teknologi der bedst og mest effektivt løser den konkrete belysningsopgave i en afstemt vægtning mellem funktion, æstetik og energieffektivitet. I den forbindelse er en opfyldelse af belysningens funktion hovedelementet. De æstetiske og energimæssige aspekter skal altid optimeres mest muligt under hensyntagen til belysningens funktion og kan have meget forskellig vægtning afhængig af anlæggets omfang og det omgivende miljøs status og karakter. For eksempel vil vægtningen være meget forskellig for henholdsvis en vej i et industrikvarter og en pladsdannelse i en ældre bydel.

24 2. Belysningsgrundlag Side Vejbelysning Følgende er en beskrivelse af de grundlæggende krav til det vejbelysningsmateriel som fremover skal anvendes i Horsens Kommune. Anlæggene skal udskiftes med vægt på bedre lysteknisk kvalitet og moderne tilpasset belysningsmateriel der opfylder de danske vejbelysningsregler. Det er samtidig vigtigt, at anlæggene bidrager til at indfri Horsens visioner og målsætninger det vil sige styrker kommunens forbindelser og brand, øger trafiksikkerhed og tryghed, skaber visuel identitet og æstetiske oplevelser samt øger energi og driftseffektivitet. For den almene vejbelysning retter behovet sig mod færdsel, sikkerhed og almen orientering. Afhængigt af hvilken type vej eller gade, beliggenhed, trafik eller omgivelser der er tale om, skal der individuelt tages stilling til: Belysningsklasse Anlægstype og belysningsprincip mast, vægmonteret, enkeltsidet, tosidet eller kombinationer Skala på belysningsmateriel i forhold til omgivelser og arkitektur Armaturtyper vejbelysningsarmatur eller lygte Lyskilder Styring/ tænd sluk Udformning af kabelanlæg og tændskab Samspil med karakterskabende belysning Den fremtidige vejbelysning i kommunen skal etableres så hele færdselsarealet belyses tilstrækkeligt, så både bløde og hårde trafikanter tilgodeses. Belysningsanlæggene skal følge de retningslinjer og krav, der er angivet i nærværende belysningsplan samt leve op til de danske vejbelysningsregler.

25 2. Belysningsgrundlag Side 23 Ældre eller dårligt udførte belysningsanlæg er ofte kendetegnet ved armaturer med manglende eller dårlig optik samt glas, der ikke er plant. Det betyder at armaturerne blænder og skaber andre negative fjernvirkninger. Den fremtidige belysning i Horsens Kommune skal tilgodese alle trafikanter og være uden gener som blænding og lysforurening. Retningslinjer for materiel Master Type Der skal i Horsens Kommune som udgangspunkt anvendes rundkoniske rørmaster. Hvor der er lovmæssige krav om brug af eftergivelige master, bør der vælges et formsprog, der mimer en rundkonisk rørmast, for eksempel kantede master. Se i øvrigt AAB for Vejbelysningsmateriel. Hvor master er del af en særlig designløsning, kan der undtagelsesvist benyttes lige eller alternative masteformer. I Horsens havneområde kunne der for eksempel skabes en særlig identitet ved at benytte en mast med et maritimt udtryk eller en maritim detalje. Træmast ved Helsingborg Strandpromenade Status vedrørende eftergivelige master, primo maj 2012 Kravsætning til eftergivelige master er i dag en gråzone, da der ikke pt. eksisterer en CE mærkning fra alle masteproducenterne og dermed ikke findes en samlet

26 2. Belysningsgrundlag Side 24 "positivliste" over godkendte eftergivelige master. Enkelte producenter som Danintra har eftergivelige master med CE mærkning, hvilket sammen med rådgivere har øget presset på de øvrige producenter. Der bør indenfor få år være en aftale på plads i forhold til Vejdirektoratet således, at kommunernes navigationsmuligheder øges, når de eksempelvis overtager anlæg, der hidtil har været driftet eksternt. Vigtigste krav til eftergivelige master: At masten er CE mærket, eller den tidligere er accepteret til anvendelse af Vejdirektoratet efter januar 2011 At der kan vælges HE, LE og NE typer ved de typiske hastigheder 70 km/t og 100 km/t. Se i øvrigt Vejdirektoratets Håndbog for Eftergivelige Master. Højde Mastehøjden skal generelt være så lav som mulig under hensyntagen til skalaen i omgivelserne og opfyldelsen af den relevante belysningsklasse. Minimumshøjden for vejbelysningsmaster i Horsens Kommune er 3,5 meter på stier og 4 meter på veje. For lygter vil en passende højde typisk være 4 meter. Mastehøjden skal i sammenhængende vejforløb danne en linje som understreger vejens forløb visuelt. Placering Masteplaceringen skal være ordnet så den opfattes naturlig og logisk i forhold til de arealer som belyses. Der anvendes primært enkeltsidet masteplacering. På større veje vil der dog ofte være et behov for at anvende tosidet masteplacering eller master med dobbelt armatur placeret i midterrabat Når der er flere masterækker skal masterne stå overfor hinanden En sammenhængende strækning skal have ensartet belysningsanlæg med hensyn til anlægs, maste og armaturtype samt lyspunktshøjde(r). Disse kan tilpasses den aktuelle vejgeometri, eksempelvis når kørebaneforløb eller vejbredde ændrer sig, eller ved vejkryds og lignende. Mastearmen og armaturet skal stå vinkelret på den vej eller det areal masten står ved Mastearmens længde skal tilpasses områdets karakter samt mastens og armaturets samlede visuelle udtryk. Meget lange mastearme skal så vidt muligt undgås med mindre der er tale om et helt særligt design af mast, arm og armatur. På veje med vejtræer placeres master så vidt muligt mellem to træer. På veje hvor master placeres tæt på kørebanen og ikke er beskyttet af autoværn eller lignende, skal der afhængigt af hastigheden anvendes eftergivelige master eller opsættes autoværn, jævnfør vejregel om faste genstande. Fodflangen skal af æstetiske grunde placeres under jordoverfladen.

27 2. Belysningsgrundlag Side 25 Enkeltsidet masteplacering. Masterne er placeret vinkelret på vejen og understreger vejens forløb. Her i Østerhåb ses det imidlertid også at boligområdet på dette tidspunkt er helt nyanlagt og at belysningsanlægget med fordel kan suppleres af beplantning for at virke ordentligt tilpasset. Enkeltsidet masteanlæg. I tilfælde hvor der både er cykelsti og fortov er det ofte optimalt at placere masten mellem cykelstien og fortovet. For strækninger uden cykelstier kan en placering ved fortov, ved P plads eller i landlige omgivelser ved rabatten være mere hensigtsmæssig. Masten placeres som udgangspunkt ved bagkant af fortov. Hvis der er cykelsti, placeres masten som udgangspunkt mellem cykelsti og fortov for at udnytte armaturets baglys. Såfremt det ikke er muligt at placere masten mellem fortov og cykelsti, placeres masterne også her ved fortovets bagkant. Hvor der er beboelsesejendomme ud til vejen skal sørges for bagafskærmning af armaturet, der hindrer lysspild ind af vinduer.

28 2. Belysningsgrundlag Side 26 Overflade og indfarvning En effektiv måde at variere udtrykket og højne den æstetiske kvalitet i kommunen på, er at indfarve belysningsmateriellet på udvalgte pladser, strækninger eller områder. Ved indfarvning bør man vælge Horsens farven: Antracitgrå, RAL Farven vælges for at sikre sammenhæng med det øvrige byinventar og for at skabe en sammenhængende identitet i udvalgte områder. Andre farver kan vælges, hvis der for eksempel skal skabes et særligt udtryk på en plads eller i forbindelse med landskabelige og arkitektoniske kendetegn. Alle stålmaster skal være varmgalvaniserede. Aluminiumsmaster skal være eloxerede eller have tilsvarende behandling der øger driftsegnetheden. Hvor der ønskes et særligt udtryk kan der anvendes master udført i andre materialer som eksempelvis cortenstål og træ. Der findes i dag en række produkter som lever op til kravene for professionel udendørs belysningsmateriel. Indfarvede master skal være pulverlakerede eller undtagelsesvist sprøjtemalede. Masten skal altid være varmgalvaniseret/eloxeret under indfarvningen i henhold til AAB for Vejbelysningsmateriel og AAB Fælles for Vejudstyr. Områdeopdelingen og kort i kapitel 3 giver retningslinjer for, hvor der benyttes indfarvet materiel i Horsens Kommune. Eksempler på indfarvet belysningsmateriel, til venstre på Holmen i København, til højre på Frederiksberg i København. Begge er eksempler på armaturer, der lever op til vejbelysningsreglerne og sammen med masterne har et tilpasset og æstetisk udtryk.

29 2. Belysningsgrundlag Side 27 Armaturer Når der skal træffes valg vedrørende armaturtype, er det vigtigt, at der vælges et armatur, der opfylder de lystekniske krav, der stilles til belysningen. Godt lys er ikke alene et spørgsmål om tilstrækkeligt lys, men i høj grad også et spørgsmål om armaturernes fordeling af lyset og lyskildernes kvalitet. Man ser ofte armaturtyper, der alene er valgt ud fra armaturets fremtoning i dagslys, uden særligt hensyn til hvordan belysningen fra armaturet fungerer og påvirker omgivelserne i mørke. Dette sker på trods af, at valg af lyskilde og armatur er udslagsgivende for, hvordan vi oplever vore omgivelser i mørke. Klassiske opale kuppelskærme uden optik anbefales ikke, fordi de blænder, giver lysforurening og lyset ikke er rettet. Ved brug af armaturer med vandret lysåbning og plan skærm undgås blænding og lysforurening, der tilsammen bidrager til at skabe frit udsyn til nattehimlen og omgivelserne. En god belysning med formindskelse af blænding kan desuden bidrage til at omgivelserne føles mere trygge samt øge trafiksikkerheden, fordi man kan se omgivelsernes detaljer. Valg af armatur skal altså ske ud fra både dets lysvirkning i mørke, dets lystekniske effektivitet, evnen til at opfylde de lystekniske krav og dets fremtræden i dagslys. Armaturer skal generelt have vandret eller næsten vandret lysåbning og plan eller let buet klar skærm. Armaturerne skal være velafskærmede og må ikke forårsage generende lysvirkninger, herunder utilsigtet lys på områder der ikke ønskes belyst. Dette kan blandt andet opnås ved, at forhindre direkte indkig til lyskilden eller til stærkt lysende dele af armaturet indenfor normale synsretninger. De krav til blændingsklasse og afskærmningsklasse, der angives i Vejbelysningsreglerne skal følges. Ønskes det at armaturerne skal være synlige på afstand, eksempelvis for at skabe visuel guidning, kan der anvendes armaturer med diskret lysende armaturhuse. I belysningsmanualen i kapitel 4 er der givet anbefalinger til armaturer, der opfylder Vejbelysningsreglerne og samtidigt understøtter Horsens Kommunes forskellige identiteter.

30 2. Belysningsgrundlag Side 28 Belysningsmanualen opdateres når udviklingen af belysningsmateriel giver anledning dertil. Der må påregnes en forøget udgift til drift og vedligehold ved valg af indfarvede master og armaturer på lige fod med øvrigt indfarvet byinventar. Det klassiske kuffertarmatur, der har et kedeligt og umoderne udtryk, ses mange steder i Horsens Kommune, her Birkevej. I fremtiden udfases disse til fordel for mere tilpassede og moderne armaturtyper, der desuden lever op til de nærværende retningslinjer. Lyskilder Valg af lyskilder skal altid ske efter en afvejning af deres virkning på det visuelle miljø, behov for begrænsning af blænding og fjernvirkning, driftsomkostninger, energiforbrug og efter en samlet planlægning af det område, der skal belyses. Ved planlægning og projektering af belysningsanlæg er det vigtigt, at lyskildevalget er tilpasset formålet og der vælges korrekt wattage for at opnå så høj energieffektivitet som muligt uden at gå på kompromis med farvegengivelse og områdets karakter og funktion. I Horsens kommune prioriteres energieffektivitet højere i rene erhvervs og industriområder end kravene til farvegengivelsen. I alle øvrige områder er det væsentligt, at der benyttes kvalitetslyskilder med varmt hvidt lys og god farvegengivelse for at omgivelserne gengives naturligt, og det er behageligt at opholde sig her. Det kan eksempelvis være metalhalogen, kompaktlysrør eller LED. Som udgangspunkt skal lyskildens farvegengivelse (Ra værdi) være minimum 80 og farvetemperaturen ligge mellem 2.800K 3.100K.

31 2. Belysningsgrundlag Side 29 Fremtidigt kan primært følgende lyskilder benyttes i Horsens Kommune: Metalhalogenlyskilder med klar kolbe giver hvidt lys og en effektivitet (et lysudbytte) på ca. 90 lm/w. Metalhalogenlamper med klar kolbe anvendes til større og trafikerede gader, hvor de monteres i mindst syv meters højde. Denne begrænsning gælder dog ikke i armaturer med dobbelt reflektorsystem eller med mat skærm. Metalhalogen kan benyttes i alle områdetyper. Metalhalogenlyskilder med mat kolbe anvendes, hvor lyskilden er synlig i armaturet, eksempelvis vejbelysningsarmaturer monteret i lavere højde end fem meter. Metalhalogen kan benyttes i alle områdetyper. Kompaktlysrør giver hvidt lys og har et lysudbytte på ca. 75 lm/w. Kompaktlysrør anvendes, hvor lyskilden er synlig i armaturet og det monteres hvor lyspunkthøjden er seks meter eller lavere (når belysningsklassens krav giver mulighed herfor). Kan benyttes i boligområder. Højtryksnatriumlyskilder giver gulorange lys og har ringe farvegengivelse. De anvendes i udgaver med klar kolbe. Højtryksnatrium må udelukkende benyttes til erhvervsog industriområder og undtagelsesvist på trafikveje, der ikke er i bolignære områder, hvor der er ønske om højtryksnatriumlyskildens lange lyskildelevetid og høje effektivitet. Lysudbyttet ligger på lm/w. White SON er en speciel højtryksnatriumlampe, der har god farvegengivelse. Lysets har en varm hvid farve, tonet mod det gyldne. White SON er god til at fremhæve røde og gule nuancer, for eksempel murstensfacaders og gulkalkede bygninger. Dens lysudbytte (40 50 lm/w) er ikke så højt som metalhalogen, men den kan anvendes, hvor metalhalogen ikke giver en tilfredsstillende farve. White Son er god til karakterskabende belysninger, hvor ovennævnte egenskaber er eftertragtede. LED, Light Emitting Diode, kan leveres enten med hvid farve, en enkelt farve eller med fuldfarvet lysudsendelse (RGB) og i versioner med flere kombinationer for eksempel (RGBAW) Til vejbelysning anvendes en hvid LED og den leveres i et bredt spektrum af farvetemperaturer fra 2.700K til K. Til vejbelysning anvendes i Horsens Kommune kun 3.000K. Se i øvrigt Bilag A. Armaturer med LED består af mange LED er. LED har en lang levetid ca timer og effektiviteten er op til 90 lm/w ved 3.000K. Ved 3.000K virker LED varmere end 3.000K metalhalogen hvorfor den derfor er velegnet til boligveje. Regulering af lysstrømmen fra LED kan foretages trinløst, hvilket giver mulighed for dæmpning i trafiksvage perioder eller udvalgte tidsintervaller. Der skal altid anvendes samme type lyskilde inden for en sammenhængende vejstrækning. Wattagen varieres i forhold til lokale forhold og krav til belysningsklasse. I forbindelse med udfasning af de eksisterende kviksølvlyskilder skal der i henhold til retningslinjen om at anvende bedst tilgængelige teknologi fortrinsvist benyttes metalhalogenlyskilder i boligområder og bymidter. Derimod kan der vælges højtryksnatriumlyskilder i rene erhvervs og industriområder, såfremt ønsket til energi og driftseffektivitet vejer tungere end god farvegengivelse og lyskvalitet. Valg af LED baserede anlæg medfører i dag typisk en forøgelse af livscyklusomkostningerne sammenlignet med de konventionelle. For en vurdering af konse