BÆREDYGTIGE BYER - en social og grøn bæredygtig bypolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE BYER - en social og grøn bæredygtig bypolitik"

Transkript

1 - en social og grøn bæredygtig bypolitik Rapporten er udarbejdet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter I samarbejde med: Miljøministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Klima-, Energi og Bygningsministeriet Transportministeriet ISBN: Februar 2015 Publikationen kan rekvireres hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt København K Telefon

2 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 Om bypolitikken... 5 Bæredygtige byer... 6 En ny bæredygtig bypolitik... 7 Social bæredygtighed... 8 Grøn bæredygtighed... 9 Det økonomiske hensyn i bæredygtighed Helhedstænkning og bystrategisk ledelse TEMASPOR OG INITIATIVER Fortætning og omdannelse af byer CASE: Roskildebydelen Musicon Regeringens initiativer Involverende byer med plads til alle CASE: samskabelse om studiemiljø i Sønderborg Regeringens initiativer Bygninger og boliger for mennesker og miljø CASE: et pilotprojekt i Vejle klimatilpasning af en almen bydel Regeringens initiativer Data og teknologi i den smarte by CASE: Smart Aarhus en skandinavisk tredje vej Regeringens initiativer Levende og fleksible byrum CASE: Godsbanearealet i Aalborg Regeringens initiativer Tilgængelighed og bæredygtig mobilitet CASE: fra gade til by omdannelse af Odense bymidte Regeringens initiativer... 45

3 2.7. Byerne som omdrejningspunkt for grøn omstilling og klimatilpasning CASE: Skt. Kjelds Kvarter - Danmarks første klimakvarter Regeringens initiativer ANNEKS Kommissorium for en social og grøn bæredygtig bypolitik... 57

4 1. INDLEDNING Byer er vigtige for mennesker. For de der bor, arbejder eller besøger dem, og for de der er afhængige af den vækst, byerne genererer til både by og opland. Vi ser aktuelt en markant urbanisering, der trækker befolkningen og væksten til byerne. Omkring halvdelen af alle danskere lever i dag i København eller en af de store provinsbyer. Danmark har i international sammenhæng mangfoldige og tilgængelige byer, som både er grønne og arkitektonisk veludførte. Danske byer er dog først og fremmest kendt for at være menneskelige, men der er flere globale tendenser, der udfordrer og forandrer vores byer og livet i dem. Den stigende befolkningstilvækst lægger pres på bl.a. byernes arealer, ressourcer, boligpriser og offentlige services. Derudover resulterer den øgede trafikmængde i dårligere luftkvalitet og trængselsrelaterede problemer. Samtidig opleves der også en stigende tendens til social opdeling mellem befolkningsgrupper i de større byer. Regeringen har, som det vil fremgå af denne rapport, gennemført en række initiativer, der på forskellig vis har betydning for fremtidens byudvikling. Med denne samlende bypolitik vil regeringen vise, den retning de forskellige initiativer giver for en bæredygtig byudvikling samt hvilke potentialer der ligger i at tænke på tværs af sektorer og aktører. Vi er vant til at tænke sektororienteret. Det er den traditionelle tilgang for mange både lokale og nationale initiativer, men i fremtiden er vi nødt til at samtænke traditionelt opdelte sektorer. Med det øgede pres på byerne og stadig færre ressourcer til rådighed vil det være helt nødvendigt, at fremtidens bypolitik udvikles i et stadigt tættere samspil mellem områder såsom transport-, erhvervs-, social-, integrations-, miljø- og kulturpolitik. Borgerinvolvering er et centralt element i fremtidens byudvikling og er med til at fastholde visionen for menneskelige og mangfoldige byer, fordi det giver levende og holdbare byer, hvor alle har en plads og kan komme til orde. Det stiller anderledes og nye krav til både den enkelte, byplanlæggere og virksomhederne, men det giver også en lang række muligheder for nye samarbejder på tværs af traditionelle strukturer. For regeringen er det vigtigt, at landets byer har plads til mennesker med alle slags indkomster og forudsætninger. For byen er noget forskelligt for os alle. For de fleste af os gælder, at vi bevæger os i byen, vi transporterer os fra sted til sted. For nogle er byens steder en ramme om møder, events og sport, for børnene kan byrummet være et læringssted, for de ældre kan byens parker og bænke være et sted, hvorfra byens liv betragtes, for virksom- 3

5 hederne handler det om at placere sig i byrummet afhængig af hvilke målgrupper, de skal nå eller hvilke medarbejdere, de skal tiltrække, for nogle er byens rum steder at engagere sig i byhaver og midlertidige byomdannelser, for borgene er det nære bymiljø rammen om deres bolig og hverdag, for de hjemløse er byens offentlige rum måske for en periode deres hjem. Vores byer skal have plads til alle og inddrage flest, hvor det er muligt. Det er essentielt for vores sociale sammenhængskraft og for et Danmark, der også i fremtiden hænger sammen, at alle er med. Konferencen om Byer for og med mennesker d. 24. november 2014 Ministeren for by, bolig og landdistrikter afholdte d. 24. november 2014 konferencen Byer for og med mennesker som led i arbejdet med regeringens bæredygtige bypolitik. Borgere, politikere, fagfolk og andre interesserede deltog i tre workshops om social, grøn og økonomisk bæredygtighed ledet af hhv. Martin Frandsen (Roskilde Universitet), Gertrud Jørgensen (Københavns Universitet) og Bo Jellesmark Thorsen (Københavns Universitet). Hovedtaleren Jan Gehls budskab var, at vi kun kan få bæredygtig byudvikling, hvis vi starter med de mennesker, der bor i byerne. Man kan godt bygge højhuse med grønne tage, grønne vægge og høj energieffektivitet, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de byer er rare at bo i. Det grønne i sig selv giver ikke gode byer at leve i. Grøn bæredygtighed skal have et stærkt socialt element. Derudover påpegede Gehl, at hvis der er mange børn i en storby og man ser dem i byrummet er der ofte tale om en god by at leve i; en liveable city. Arbejdet i de tre workshops resulterede blandt andet i følgende opfordringer: 1. Social bæredygtig skal være en tydeligere del i byudvikling. - Det kan fx ske gennem tidligere borgerinddragelse, borgerinddragelsen tilpasset konteksten, hvor borgernes lokale viden og ressourcer bruges aktivt i byudviklingen, generelt bedre kommunikation i forbindelse med byudvikling og nye former for borgerinddragelse 2. Højere grad af midlertidige aktiviteter i byudviklingen. - Særligt workshoppen om grøn bæredygtighed var optaget af, at man i højere grad tænker over midlertidige anvendelsesmuligheder, når et område omdannes til nye formål. Det skaber medejerskab for den fremtidige udvikling, også for naboerne. 3. Gøre det bæredygtige valg lettere for borgerne 4

6 - Der er behov for, at planlægningen opsætte rammer, der gør det nemt for borgerne at træffe de mest bæredygtige valg, samtidig er der brug for plads til at borgeren kan involvere sig i projekterne. - Der er behov for redskaber, der kan understøtte at den sociale og grønne bæredygtighed bliver tænkt bedre ind, også i private udviklingsprojekter fx instrumenter der kan understøtte offentlig-privat udviklingssamarbejde eller understøttelse af kollektive initiativer. 4. Tydeliggøre økonomien i borgerinddragelse - Der kan godt være økonomi for bygherrer i, at inddrage borgerne, når man udvikler. Så får man det borgere efterspørger. Men der mangler eksempler på dette og på effekten af det. Om bypolitikken Bypolitikken er blevet til i samarbejde mellem de involverede ministerier. Arbejdet blev organiseret ved nedsættelse af den tværministerielle arbejdsgruppe. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har varetaget formandskab samt sekretariatsfunktion. I arbejdet deltog desuden Miljøministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Klima-, Energi og Bygningsministeriet samt Transportministeriet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af kommissoriet, som findes i rapportens anneks. Udvalgets medlemmer består af følgende personer, som er udpeget i de respektive ministerier: Christian Lützen, afdelingschef, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, formand Søren Tegen Pedersen, afdelingschef, Miljøministeriet Tine Lund Jensen, kontorchef, Erhvervs- og Analysekontoret, Transportministeriet Per Nylykke, kontorchef, Kulturministeriet Bjørn West, chefkonsulent, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Morten Pedersen, kontorchef, Energistyrelsen for Klima-, Energi og Bygningsministeriet Udvalgets arbejde blev nedsat som et embedsmandsudvalg med deltagelse af ovenstående ministerier. Embedsmandsudvalget består af følgende personer: Camilla Hjortkjær, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Daniel Zilmer Theisen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Susanne Roslev Bukh, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 5

7 Marianne Moth, Miljøministeriet Helle Witt, Miljøministeriet Lars Olsen, Transportministeriet Astrid Toudal Jessen, Transportministeriet Jakob Pors Nielsen, Kulturministeriet Hanne Holdt Madsen, Kulturministeriet Bjørn West, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Lars Olsen Hasselager, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet I løbet af skriveprocessen har en række andre aktører også været inddraget, herunder Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Byplanlaboratorium og Dansk Arkitektur Center (DAC). Endelig er rapporten blevet til efter dialog med borgere og aktører i forbindelse med konferencen Byer for og med mennesker afholdt den 24. november I arbejdet med denne bypolitik har der været overvejelser om, hvorvidt der skulle tages udgangspunkt i byer med mere end indbyggere ud fra en betragtning om, at udfordringer så som øget befolkningstæthed, mangel på boliger og pres på infrastruktur samt klimatilpasning er mest presserende for byer af en vis størrelse. Denne afgrænsning virker dog uhensigtsmæssig og benyttes derfor ikke i rapporten. I denne rapport refereres der til begrebet bæredygtighed, som det er defineret i rapporten Vores fælles fremtid (1987) også kendt som Brundtlandrapporten; en rapport, der blev udarbejdet under FN s Verdenskommission for Miljø og Udvikling med daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand. Bæredygtighedsbegrebet er i den henseende et holistisk begreb, der udelukker muligheden for alene at fokusere på fx miljøbelastning. Hensigten er, at samtænke hensyn til miljø, sociale forhold og økonomi for derigennem at udvikle en bæredygtig politik, der både er helhedsorienteret og langsigtet. Bæredygtige byer Verdens byer optager kun 4 pct. af jordens landareal, men de er alligevel hjemsted for mere end halvdelen af verdens befolkning - i 2030 forventes procentandelen at udgøre 60 pct. Danmark har 33 byer med mere end indbyggere (Danmarks Statistik, byopgørelsen 1. januar 2014), hvis samlede indbyggertal svarer til lidt over halvdelen af den danske befolkning. Siden 2009 er antallet af indbyggere i disse byer steget med 7, 6 pct. Udviklingen af bæredygtige byer er en af de største globale udfordringer lige nu. Byerne står over for en lang række sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der kræver omstilling. I takt med at befolkningstilstrømningen stiller nye krav til de fysiske strukturer, til beboere og til forvaltningen af byer, opstår behovet for at tænke på tværs af fagligheder og sektorer. Denne omstilling kan med fordel ske gennem offentlige-private partnerskaber, hvor forvaltninger og virksomheder drager nytte af hinandens ekspertiser og erfaringer. 6

8 Det er samtidig i byområderne, de fleste arbejdspladser i øjeblikket etableres, og byerne genererer vækst til oplandet. Befolkningsforskydningen fra land til by, en ændret erhvervsstruktur samt byernes stigende attraktivitet medfører samlet set voksende byer i Danmark. Det betyder øget behov for at udvikle byer, der er bæredygtige i en social, grøn og økonomisk kontekst. Udfordringerne og løsningerne er ikke ens - det, der virker i Odense, virker ikke nødvendigvis i fx Randers. Byernes størrelser, beliggenhed, historie og muligheder er forskellige, og det samme er planlægningstraditioner og holdninger. Derfor er det afgørende, at løsninger tilpasses lokale forhold og ikke mindst lokale beboere. En ny bæredygtig bypolitik Kompleksiteten af udfordringerne taget i betragtning, er der behov for en overordnet bypolitisk ramme for, hvordan de imødegås, og potentialerne udnyttes. Ved at tænke sociale forhold, miljø og økonomi sammen forbedres sandsynligheden for at kunne gennemføre sammenhængende løsninger. Bæredygtige bebyggelser skal være økonomisk rentable, samtidig med at der indtænkes klimatilpasning, energi- og ressourceeffektivitet, miljø, arkitektonisk kvalitet og social tryghed. Økonomi og miljø kan på den måde generere merværdi, når de tænkes sammen i helhedsbetragtninger. Urbaniseringen kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund bl.a. ved at forskellige byfunktioner kobles sammen i byudviklingsstrategier. Fx kan nærhed til offentlig transport reducere ressource- og energiforbruget, når bolig, arbejdspladser og indkøbsmuligheders placering planlægges smart, så bus, tog, gang og cykel foretrækkes. Her spiller kommuneog lokalplanerne en vigtig rolle, da de udstikker overordnede mål og retningslinjer for, hvordan danske byer og landskaber skal udvikles. En bæredygtig ramme for bypolitikken bør ikke udelukkende fokusere på fremtiden, men også have et stærkt nutidsfokus, da det ellers hurtigt bliver uhåndgribeligt i hverdagen. Visionen for en ny ramme for bæredygtig bypolitik kan derfor handle om metoder, hvorpå bæredygtige løsninger gøres til et attraktivt og fordelagtigt alternativ for alle. Det er hensigten, at bæredygtige løsninger skal tage udgangspunkt i danskerens daglige behov. Fx cykler vi ikke nødvendigvis udelukkende, fordi det er miljøvenligt og sundt, men måske snarere fordi det er nemt, hurtigt, billigt og tilgængeligt. Dette princip kan med fordel overføres til den bæredygtige byudvikling. Hverdagen må ikke blive mere besværlig ved en bæredygtig omstilling, så risikerer man, at den brede folkelige forankring udebliver. Omstillingen til bæredygtige byer er derfor både et individuelt og kollektivt projekt, som kan understøtte vores stærke danske fællesskab. Det kræver medejerskab for alle, og i til- 7

9 blivelsesprocessen er det væsentligt, at byens brugere bliver involveret i udtænkningen af løsningerne. Regeringens bæredygtige bypolitik handler primært om social og grøn bæredygtighed. Vel at mærke social og grøn bæredygtighed, der også kan have en positiv effekt på vækst og beskæftigelse samt rammerne for det gode liv. Social bæredygtighed Social bæredygtighed kredser om den menneskelige faktor som afgørende forudsætning for en bæredygtig by og et bæredygtigt samfund. Regeringens bæredygtighedsstrategi betegner således begrebet som det, at alle skal med i samfundsudviklingen og have reelt lige muligheder, uanset baggrund. Et fokuseret og vedholdende arbejde med social bæredygtighed er med til at sikre diversitet, demokrati og lighed i vores byer. En bæredygtig by hænger socialt sammen ved, at der er demokratiske rum, hvor mennesker kan mødes uanset sociale, økonomiske og kulturelle baggrunde, og hvor der gives mulighed for udfoldelse og tilgængelighed for alle byens borgere. Når en by har mange tilbud til både hverdagslivet og når der sker noget specielt, bliver den mere levende og attraktiv - dette kan også være med til at øge livskvaliteten for byernes borgere. En social bæredygtig by åbner desuden mulighed for, at borgernes sundhed understøttes i form af byrum indrettet til fysisk aktivitet og samvær. Dette kan for beboerne være med til at forbedre sundheden, men også sammenhængskraften mellem mennesker, der måske ellers ikke ville møde hinanden. Et by- og boligområde skal samtidig opleves trygt og attraktivt nok til, at der er en sund og naturlig udveksling med omgivelserne, og at forskellige mennesker har lyst til både at besøge, opholde og bosætte sig der. Tænketanken BYEN 2025 gjorde i rapporten Fællesskaber i forandring (2014) opmærksom på, at der er en tendens til, at byerne generelt bliver mere opdelte, og at de største byområder i Danmark efterhånden oplever de samme segregeringstendenser som hovedstadsområdet. Samtidig ser vi også på landsplan en opdelingstendens, hvor befolkningen forskyder sig fra land til by. Denne befolkningskoncentration er også ulige fordelt, da det primært er det østjyske bybånd med Aalborg i nord og Kolding i syd samt København, der tiltrækker befolkning og erhverv. Den bysociale udvikling har afgørende betydning for fællesskaber både det store fællesskab på bymæssigt niveau og de mere nære fællesskaber rundt omkring i boligområderne. Et væsentligt element i den sociale bæredygtighed er, at der er et varieret udbud af boliger typer af boliger, størrelser, beliggenhed og til forskellige priser, herunder boliger der giver alle uanset økonomisk formåen mulighed for at få en fornuftig ramme for hverdagen. Den socialt bæredygtige by sikrer også, at mennesker med sociale problemer får den nødvendige støtte til at fastholde boligen. Den almene sektor er med til at sikre socialt bære- 8

10 dygtige byer, der skal være med til at understøtte en social og økonomisk balance. I bred forstand kan det lovfæstede beboerdemokrati indgå i et bæredygtighedsbegreb. Det er vigtigt, at der sikres en social mangfoldighed i de almene boliger, sådan at borgere med økonomiske, sociale eller integrationsmæssige udfordringer, ikke i stort omfang koncentreres i bestemte områder eller kvarterer. Der er derfor i en årrække blevet arbejdet på at sikre en bedre balance i de såkaldt udsatte boligområder, hvor sådan skævhed er en realitet. Udover sociale indsatser stræbes der efter en social bæredygtig by ved at bygge nye attraktive almene boliger i mindre skala og i kvarterer med blandede ejer- og boligformer, som er fysisk integreret i den omkringliggende by. Dette skal være med til at sikre en bedre social balance i boligområderne og dermed undgå yderligere segregation og opdeling. Byrummet fungerer ofte som samlingssted for hjemløse, misbrugere og mennesker med psykiske vanskeligheder. Social bæredygtighed betyder, at der skabes de nødvendige rammer i byen til udsatte grupper. Både i selve byrummet eller i form af væresteder og boliger til udsatte grupper. Den socialt bæredygtige by forebygger eksklusion af byens fællesskaber og sikrer, at grundlaget for den sociale indsats til udsatte borgere er til stede. Sammenhænge mellem det fysiske og sociale miljø er centralt inden for social bæredygtighed. Ved bl.a. at fokusere på den arkitektur, der omgiver os som fremhævet i regeringens Arkitekturpolitik Mennesker i centrum (2014) - understøttes også muligheden for fællesskaber og byliv. Borgerinddragelse i forbindelse med udvikling af byer er væsentligt for den sociale bæredygtighed, hvor byens borgere og beboere inddrages for at fremme medejerskab og ansvarsfølelse, hvilket kommunerne arbejder indgående med i forbindelse med områdefornyelse. Der udøves også borgerinddragelse i mange andre sammenhænge, fx midtbyplaner, havneplaner eller andet, hvor der eksperimenteres med forskellige metoder. Det er derfor nødvendigt med en fortsat udvikling af inddragelsesmetoder, bl.a. i forhold til at aktivere og engagere borgere, der måske ellers ikke ville involvere sig herunder ved brug af digitale inddragelsesplatforme. Borgerinddragelse bør altid ske på borgerens præmisser uanset kulturelle, økonomiske og sociale forhold. Grøn bæredygtighed For byerne er grøn bæredygtighed at opretholde et rent miljø, adgang til natur og håndtering af klimaforandringer, ressourceknaphed og forurening, hvilket kræver omstilling af vores byer og boliger. Det gælder fx fremme af bæredygtige transportformer, reduktion af energiforbruget i bygninger, etablering af nye energiforsyningsformer samt andre måder at håndtere ressourcestrømmene på. En lang række miljøproblemer og -udfordringer er koncentreret i byerne, og det er samtidig her løsningerne skal findes. Byudviklingen, boligre- 9

11 noveringen og byggeriet skal sigte mod en bred vifte af løsninger, der tilsammen bliver til den grønne og blå by, hvor forurening og effekter deraf minimeres og hvor natur og vand inkorporeres i byløsningerne og bliver mere synlige i bybilledet end i dag. Byerne har et stort potentiale for at udvikle og implementere innovative løsninger og for at mindske energi- og ressourceforbruget. Energiforbrug og trængsel kan eksempelvis reduceres ved at planlægge en kompakt byudvikling med god kollektiv trafikforsyning, der gør det mere attraktivt at vælge kollektiv transport, cykel og gang. Konsekvenserne af klimaforandringer vil i fremtiden kunne mærkes endnu tydeligere oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er til dels resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer, der forhindrer regnvand i at sive ned i jorden. Der er behov for at tænke på tværs, med henblik på at høste fordelene ved at inkorporere sociale elementer og økonomi i fx klimatilpasningsinitiativer. Tænkes klimatilpasning sammen med byens rum og liv, åbnes helt nye muligheder for at inkorporere miljøløsninger i byen. Det økonomiske hensyn i bæredygtighed Byerne er vigtige for dansk økonomi. De er vækstcentre i en globaliseret økonomi, og bringer økonomisk udvikling til oplandet. Byernes potentiale for tiltrækning af udenlandske turister kan desuden bidrage til at skabe økonomisk bæredygtighed. Den langsigtede udvikling af byerne skal derfor også tage højde for turismen, som bidrager betydeligt til vækst og beskæftigelse. Det er nyttigt i arbejdet med bæredygtighedsbegrebet at forstå og arbejde med økonomi i et bredere perspektiv, der går på tværs af social og grøn bæredygtighed, da udgifter til social og grøn bæredygtighed spiller en rolle. Ved at anlægge en livscyklusperspektiv ser man på omkostninger til både etablering, drift og afvikling. Det handler fx om, hvordan et bedre miljø spiller ind på de udgifter, der er til oprensning eller vedligehold, eller hvordan socialt velfungerende byområder giver anledning til færre udgifter til reparation, opsyn og så videre. Hvis kommunalpolitikerne hele tiden har fokus på at tænke offentlige og private investeringer sammen, kan de understøtte hinanden og skabe merværdi i investeringerne. På den måde kan der leveres service af høj kvalitet og på den mest omkostningseffektive måde. I et langsigtet økonomisk fokus, der indtænker sociale og miljømæssige elementer, er der ofte meget større gevinster at hente til gavn for både virksomhed og samfundet generelt. Med andre ord kan der være vækst og arbejdspladser i social og grøn bæredygtighed samt et eksportpotentiale i bæredygtige byløsninger. 10

12 Helhedstænkning og bystrategisk ledelse Herværende bypolitik og arkitekturpolitik har betydning for, at vi har velfungerende byer. Det er en del af baggrunden for, at vi i dag har byer, der i vid udstrækning er gode for mennesker at leve og bo i. Byudviklingsprojekter rummer mange flere dimensioner og er meget mere komplekse end for få årtier siden, da flere forskellige elementer end tidligere i højere grad tænkes ind. Hvis byudvikling skal være bæredygtig i både økonomisk, social og miljømæssig forstand, kræver det bystrategisk ledelse. Byudvikling er et multidisciplinært felt, hvor mange forvaltninger og politikområder er i spil på samme tid, fx boligpolitik, transportpolitik, kulturpolitik, integrationspolitik, erhvervspolitik og turismepolitik. Det er ikke sikkert, at vi kan understøtte alle målene samtidig. Det er fx ikke altid at klimatilpasning og fortætning spiller sammen. Klimatilpasning kræver mere areal og mere grønt, mens fortætning kan give en mere kompakt og befæstet by. Boligejere er fx ikke altid glade for støjende turister, og virksomheder kan ikke få både byliv og parkeringspladser uden at det koster mange penge. I takt med, at flere elementer og dimensioner lægges ind under feltet byudvikling, får den overordnede strategiske ledelse større betydning for sammenhængen mellem de forskellige områder og samspillet mellem de forskellige kompetencer. Ledelsen har med andre ord i højere grad brug for at bevare et tværgående overblik. Det er ikke kun politiske forventninger og forvaltningernes faglighed, der skal kombineres, det er også borgernes idéer, input, bekymringer og kompetencer, som ledelsen skal tage med, når vores byer udvikles. Byledelsen er dermed et centralt element i byernes helhedstænkning og den samlede bæredygtige byudvikling. 11

13 2. TEMASPOR OG INITIATIVER Bypolitik er et komplekst politikområde, hvilket fordrer udvikling af en tværgående politisk tænkning, der kan imødegå og håndtere kompleksiteten - en tænkning politikere og myndigheder ikke helt er kommet i mål med endnu. Byen udvikles ofte i forskellige administrative enheder, hvor der helt naturligt primært fokuseres på det pågældende forvaltningsområde. En opblødning af sektoropdelingen kan give anledning til bedre ressourceudnyttelse og større bæredygtighed i byerne. I det følgende er der valgt syv bæredygtighedsspor, der alle indeholder tværgående potentialer. Grundlaget for udvælgelsen finder inspiration i bæredygtighedsbegrebets meget brede definition samt i relevante ressortområder, der indeholder oplagte muligheder for at tænke på tværs af fagligheder og sektorer. Det handler om udvikling og omdannelse af vores byer, vores bolig, måden vi transporterer os på, teknologiens betydning for vores hverdag, byfællesskaber på tværs af sociale grupper og grønne løsninger indtænkt i byens rum, der samtidig kan forøge byernes attraktivitet og specialitet. De syv bæredygtighedsspor er: 2.1 Fortætning og omdannelse af byer 2.2 Involverende byer med plads til alle 2.3 Bygninger og boliger for mennesker og miljø 2.4 Data og teknologi i den smarte by 2.5 Levende og fleksible byrum 2.6 Tilgængelighed og bæredygtig mobilitet 2.7. Byerne som omdrejningspunkt for grøn omstilling og klimatilpasning 12

14 2.1 Fortætning og omdannelse af byer Introduktion Bæredygtig byudvikling finder i mange byer sted som fortætning og omdannelse. Det handler om, at byen først og fremmest udvikles inden for de eksisterende grænser, så der ikke inddrages større nye arealer. Mange kommuner arbejder strategisk med at fortætte bymidter og omdanne funktionstømte erhvervs- og havnearealer ved bl.a. at renovere eller udbygge allerede byggede strukturer og områder samt genanvende nedlagte erhvervsejendomme, havneområder og andre funktionstømte bygninger/arealer til nye formål. Multifunktionelle byer og byrum Mange virksomheder ønsker at være en del af byens liv, og miljømæssigt kan en lang række virksomheder i dag fint indpasses i bymiljøet. Til at understøtte dette, er der brug for metoder og værktøjer til, hvordan kommuner og andre kan blive inspireret ift. planlægning for eksisterende og kommende erhvervsliv i samspil med byen. Dette sætter Miljøministeriets projekt Byernes Erhverv fokus på. Erhverv i byerne skaber en yderligere fortætning af byens funktioner og betyder bl.a. en optimering af udnyttelsen af eksisterende infrastruktur, forsyningsanlæg og servicetilbud. Statens, regionernes og kommunerens ejendomme kan også bidrage til en bæredygtig byudvikling ved bl.a. at arbejde med lokaliseringsstrategier, der samler forskellige institutioner i eksempelvis flerbrugerhuse, så driftsforbruget kan sænkes, fleksibilitet af bygningen øges, og nærhed til infrastruktur kan sikres. Kongstanken i arbejdet med fortætning er, at man hele tiden forsøger at tænke flere behov sammen ift. planlægning og udvikling af gode byer. Midlertidighed og det permanente Flere kommuner arbejder med det udviklingspotentiale, som omdannelse af tidligere erhvervs- og havneområder rummer for at etablere levende og attraktive bydele. I kraft af mulighederne for at bygge videre på eksisterende kulturmiljøværdier, kan byomdannelse være med til at tiltrække nye indbyggere og virksomheder samt sikre sammenhænge og synergier mellem by og forstad fsva. de områder, der ligger længere fra centrum. Med ændring af loven om byfornyelse og udvikling af byer er det bl.a. blevet muligt at opnå støtte til indretning af midlertidige anlæg, hvilket kan skabe en bedre udnyttelse af de ellers funktionstømte erhvervsområder. Der kan dog være udfordringer med midlertidig byudvikling mht. støj, trafik, brandsikkerhed mv. som bl.a. håndteres i kommunens planlægning, miljølovgivning og bygningslovgivning. Midlertidige aktiviteter er en måde, hvorpå byliv og medejerskab kan opstå, også før man bygger. Derfor er der i dag mange steder også en langsigtet strategi i byudviklingen. I byer 13

15 som London, Berlin og Amsterdam har man haft midlertidige aktiviteter på mange niveauer gennem årtier i Danmark begyndte det for alvor i 1990 erne, da iværksættere begyndte at oprette barer, caféer og lounges i nogle af de gamle industribygninger i Københavns Havn. Det skabte synergieffekter og viste, at det midlertidige kan påvirke det permanente. Bl.a. publikationen Mental byomdannelse (2009) fra Indenrigs- og Socialministeriet præsenterer en værktøjskasse, der giver redskaber og idéer til, hvordan man kan igangsætte en mental byomdannelse i byens rum. Der tages i publikationen udgangspunkt i to cases fra Aalborg. Kultur- og bygningsarv er et aktiv Det er vigtigt at huske byens og områdets historiske rødder og kulturarv. Denne identitet kan bruges som et aktiv og videreudvikles, da stedets kvalitet kan være vigtigt for at tiltrække både nye borgere og erhverv. Levende og attraktive byer og byrum sikres bl.a. ved at gøre dem trygge, indbyde til ophold, inspirere, overraske og appellere til sanserne samt fortælle historier. Det er ikke nok, at byer blot fungerer - de skal få mennesker til at føle sig hjemme og stolte over at høre til. Til dette formål er der bl.a. udarbejdet vejlednings- og inspirationsmateriale til kommunerne med henblik på håndtering og sikring af bevaringsværdige bygninger, byrum og strukturer; ligesom Bygningskultur 2015 er rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Initiativet skal styrke og fremtidssikre håndtering af bygningsarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner CASE: Roskildebydelen Musicon Udfordring At skabe en helt ny bydel på en nedlagt industrigrund og samtidig aflede regnvand på forurenet jord. Roskilde Kommune købte i 2003 den nedlagte betonvarefabrik Unicon, bl.a. på baggrund af projektet Musicon Valley, som havde fokus på, hvordan oplevelser kan blive til vækst og arbejdspladser med udgangspunkt i det musiske. Visionen er at skabe en kreativ bydel, hvor brug af strategisk midlertidighed og gradvis omdannelse er ledetråde. Løsning 14

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR

REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR RKITEKTUREN REDSKABER TIL KOMMUNAL ARKITEKTURPOLITIK VISIONER FOR 2 FORORD FORORD 3 AF KULTUR- MINISTER Carina Christensen FOR- ORD VI SKAL TURDE TÆNKE VISIONÆRT Siden udgivelsen af den nationale arkitekturpolitik

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Målsætningsprogram 2005-2007

Målsætningsprogram 2005-2007 Målsætningsprogram 2005-2007 KAB bygger på fællesskab Forord 3 KAB s mission 5 KAB s vision 6 Grundlaget for indsatsen 7 Profil 1: Samfundsmæssige og politiske målsætninger 9 Profil 2: Byggemålsætninger

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

KONFERENCE 24-25/1-2013

KONFERENCE 24-25/1-2013 KONFERENCE 24-25/1-2013 IN BETWEEN? CITY Fra konkurrence til investering Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, Det Obelske Familiefond og Himmerland Boligforening inviterer til konference om realisering

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere