BÆREDYGTIGE BYER - en social og grøn bæredygtig bypolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE BYER - en social og grøn bæredygtig bypolitik"

Transkript

1 - en social og grøn bæredygtig bypolitik Rapporten er udarbejdet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter I samarbejde med: Miljøministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Klima-, Energi og Bygningsministeriet Transportministeriet ISBN: Februar 2015 Publikationen kan rekvireres hos: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt København K Telefon

2 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 Om bypolitikken... 5 Bæredygtige byer... 6 En ny bæredygtig bypolitik... 7 Social bæredygtighed... 8 Grøn bæredygtighed... 9 Det økonomiske hensyn i bæredygtighed Helhedstænkning og bystrategisk ledelse TEMASPOR OG INITIATIVER Fortætning og omdannelse af byer CASE: Roskildebydelen Musicon Regeringens initiativer Involverende byer med plads til alle CASE: samskabelse om studiemiljø i Sønderborg Regeringens initiativer Bygninger og boliger for mennesker og miljø CASE: et pilotprojekt i Vejle klimatilpasning af en almen bydel Regeringens initiativer Data og teknologi i den smarte by CASE: Smart Aarhus en skandinavisk tredje vej Regeringens initiativer Levende og fleksible byrum CASE: Godsbanearealet i Aalborg Regeringens initiativer Tilgængelighed og bæredygtig mobilitet CASE: fra gade til by omdannelse af Odense bymidte Regeringens initiativer... 45

3 2.7. Byerne som omdrejningspunkt for grøn omstilling og klimatilpasning CASE: Skt. Kjelds Kvarter - Danmarks første klimakvarter Regeringens initiativer ANNEKS Kommissorium for en social og grøn bæredygtig bypolitik... 57

4 1. INDLEDNING Byer er vigtige for mennesker. For de der bor, arbejder eller besøger dem, og for de der er afhængige af den vækst, byerne genererer til både by og opland. Vi ser aktuelt en markant urbanisering, der trækker befolkningen og væksten til byerne. Omkring halvdelen af alle danskere lever i dag i København eller en af de store provinsbyer. Danmark har i international sammenhæng mangfoldige og tilgængelige byer, som både er grønne og arkitektonisk veludførte. Danske byer er dog først og fremmest kendt for at være menneskelige, men der er flere globale tendenser, der udfordrer og forandrer vores byer og livet i dem. Den stigende befolkningstilvækst lægger pres på bl.a. byernes arealer, ressourcer, boligpriser og offentlige services. Derudover resulterer den øgede trafikmængde i dårligere luftkvalitet og trængselsrelaterede problemer. Samtidig opleves der også en stigende tendens til social opdeling mellem befolkningsgrupper i de større byer. Regeringen har, som det vil fremgå af denne rapport, gennemført en række initiativer, der på forskellig vis har betydning for fremtidens byudvikling. Med denne samlende bypolitik vil regeringen vise, den retning de forskellige initiativer giver for en bæredygtig byudvikling samt hvilke potentialer der ligger i at tænke på tværs af sektorer og aktører. Vi er vant til at tænke sektororienteret. Det er den traditionelle tilgang for mange både lokale og nationale initiativer, men i fremtiden er vi nødt til at samtænke traditionelt opdelte sektorer. Med det øgede pres på byerne og stadig færre ressourcer til rådighed vil det være helt nødvendigt, at fremtidens bypolitik udvikles i et stadigt tættere samspil mellem områder såsom transport-, erhvervs-, social-, integrations-, miljø- og kulturpolitik. Borgerinvolvering er et centralt element i fremtidens byudvikling og er med til at fastholde visionen for menneskelige og mangfoldige byer, fordi det giver levende og holdbare byer, hvor alle har en plads og kan komme til orde. Det stiller anderledes og nye krav til både den enkelte, byplanlæggere og virksomhederne, men det giver også en lang række muligheder for nye samarbejder på tværs af traditionelle strukturer. For regeringen er det vigtigt, at landets byer har plads til mennesker med alle slags indkomster og forudsætninger. For byen er noget forskelligt for os alle. For de fleste af os gælder, at vi bevæger os i byen, vi transporterer os fra sted til sted. For nogle er byens steder en ramme om møder, events og sport, for børnene kan byrummet være et læringssted, for de ældre kan byens parker og bænke være et sted, hvorfra byens liv betragtes, for virksom- 3

5 hederne handler det om at placere sig i byrummet afhængig af hvilke målgrupper, de skal nå eller hvilke medarbejdere, de skal tiltrække, for nogle er byens rum steder at engagere sig i byhaver og midlertidige byomdannelser, for borgene er det nære bymiljø rammen om deres bolig og hverdag, for de hjemløse er byens offentlige rum måske for en periode deres hjem. Vores byer skal have plads til alle og inddrage flest, hvor det er muligt. Det er essentielt for vores sociale sammenhængskraft og for et Danmark, der også i fremtiden hænger sammen, at alle er med. Konferencen om Byer for og med mennesker d. 24. november 2014 Ministeren for by, bolig og landdistrikter afholdte d. 24. november 2014 konferencen Byer for og med mennesker som led i arbejdet med regeringens bæredygtige bypolitik. Borgere, politikere, fagfolk og andre interesserede deltog i tre workshops om social, grøn og økonomisk bæredygtighed ledet af hhv. Martin Frandsen (Roskilde Universitet), Gertrud Jørgensen (Københavns Universitet) og Bo Jellesmark Thorsen (Københavns Universitet). Hovedtaleren Jan Gehls budskab var, at vi kun kan få bæredygtig byudvikling, hvis vi starter med de mennesker, der bor i byerne. Man kan godt bygge højhuse med grønne tage, grønne vægge og høj energieffektivitet, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de byer er rare at bo i. Det grønne i sig selv giver ikke gode byer at leve i. Grøn bæredygtighed skal have et stærkt socialt element. Derudover påpegede Gehl, at hvis der er mange børn i en storby og man ser dem i byrummet er der ofte tale om en god by at leve i; en liveable city. Arbejdet i de tre workshops resulterede blandt andet i følgende opfordringer: 1. Social bæredygtig skal være en tydeligere del i byudvikling. - Det kan fx ske gennem tidligere borgerinddragelse, borgerinddragelsen tilpasset konteksten, hvor borgernes lokale viden og ressourcer bruges aktivt i byudviklingen, generelt bedre kommunikation i forbindelse med byudvikling og nye former for borgerinddragelse 2. Højere grad af midlertidige aktiviteter i byudviklingen. - Særligt workshoppen om grøn bæredygtighed var optaget af, at man i højere grad tænker over midlertidige anvendelsesmuligheder, når et område omdannes til nye formål. Det skaber medejerskab for den fremtidige udvikling, også for naboerne. 3. Gøre det bæredygtige valg lettere for borgerne 4

6 - Der er behov for, at planlægningen opsætte rammer, der gør det nemt for borgerne at træffe de mest bæredygtige valg, samtidig er der brug for plads til at borgeren kan involvere sig i projekterne. - Der er behov for redskaber, der kan understøtte at den sociale og grønne bæredygtighed bliver tænkt bedre ind, også i private udviklingsprojekter fx instrumenter der kan understøtte offentlig-privat udviklingssamarbejde eller understøttelse af kollektive initiativer. 4. Tydeliggøre økonomien i borgerinddragelse - Der kan godt være økonomi for bygherrer i, at inddrage borgerne, når man udvikler. Så får man det borgere efterspørger. Men der mangler eksempler på dette og på effekten af det. Om bypolitikken Bypolitikken er blevet til i samarbejde mellem de involverede ministerier. Arbejdet blev organiseret ved nedsættelse af den tværministerielle arbejdsgruppe. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har varetaget formandskab samt sekretariatsfunktion. I arbejdet deltog desuden Miljøministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Klima-, Energi og Bygningsministeriet samt Transportministeriet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af kommissoriet, som findes i rapportens anneks. Udvalgets medlemmer består af følgende personer, som er udpeget i de respektive ministerier: Christian Lützen, afdelingschef, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, formand Søren Tegen Pedersen, afdelingschef, Miljøministeriet Tine Lund Jensen, kontorchef, Erhvervs- og Analysekontoret, Transportministeriet Per Nylykke, kontorchef, Kulturministeriet Bjørn West, chefkonsulent, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Morten Pedersen, kontorchef, Energistyrelsen for Klima-, Energi og Bygningsministeriet Udvalgets arbejde blev nedsat som et embedsmandsudvalg med deltagelse af ovenstående ministerier. Embedsmandsudvalget består af følgende personer: Camilla Hjortkjær, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Daniel Zilmer Theisen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Susanne Roslev Bukh, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 5

7 Marianne Moth, Miljøministeriet Helle Witt, Miljøministeriet Lars Olsen, Transportministeriet Astrid Toudal Jessen, Transportministeriet Jakob Pors Nielsen, Kulturministeriet Hanne Holdt Madsen, Kulturministeriet Bjørn West, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Lars Olsen Hasselager, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet I løbet af skriveprocessen har en række andre aktører også været inddraget, herunder Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Byplanlaboratorium og Dansk Arkitektur Center (DAC). Endelig er rapporten blevet til efter dialog med borgere og aktører i forbindelse med konferencen Byer for og med mennesker afholdt den 24. november I arbejdet med denne bypolitik har der været overvejelser om, hvorvidt der skulle tages udgangspunkt i byer med mere end indbyggere ud fra en betragtning om, at udfordringer så som øget befolkningstæthed, mangel på boliger og pres på infrastruktur samt klimatilpasning er mest presserende for byer af en vis størrelse. Denne afgrænsning virker dog uhensigtsmæssig og benyttes derfor ikke i rapporten. I denne rapport refereres der til begrebet bæredygtighed, som det er defineret i rapporten Vores fælles fremtid (1987) også kendt som Brundtlandrapporten; en rapport, der blev udarbejdet under FN s Verdenskommission for Miljø og Udvikling med daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand. Bæredygtighedsbegrebet er i den henseende et holistisk begreb, der udelukker muligheden for alene at fokusere på fx miljøbelastning. Hensigten er, at samtænke hensyn til miljø, sociale forhold og økonomi for derigennem at udvikle en bæredygtig politik, der både er helhedsorienteret og langsigtet. Bæredygtige byer Verdens byer optager kun 4 pct. af jordens landareal, men de er alligevel hjemsted for mere end halvdelen af verdens befolkning - i 2030 forventes procentandelen at udgøre 60 pct. Danmark har 33 byer med mere end indbyggere (Danmarks Statistik, byopgørelsen 1. januar 2014), hvis samlede indbyggertal svarer til lidt over halvdelen af den danske befolkning. Siden 2009 er antallet af indbyggere i disse byer steget med 7, 6 pct. Udviklingen af bæredygtige byer er en af de største globale udfordringer lige nu. Byerne står over for en lang række sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer, der kræver omstilling. I takt med at befolkningstilstrømningen stiller nye krav til de fysiske strukturer, til beboere og til forvaltningen af byer, opstår behovet for at tænke på tværs af fagligheder og sektorer. Denne omstilling kan med fordel ske gennem offentlige-private partnerskaber, hvor forvaltninger og virksomheder drager nytte af hinandens ekspertiser og erfaringer. 6

8 Det er samtidig i byområderne, de fleste arbejdspladser i øjeblikket etableres, og byerne genererer vækst til oplandet. Befolkningsforskydningen fra land til by, en ændret erhvervsstruktur samt byernes stigende attraktivitet medfører samlet set voksende byer i Danmark. Det betyder øget behov for at udvikle byer, der er bæredygtige i en social, grøn og økonomisk kontekst. Udfordringerne og løsningerne er ikke ens - det, der virker i Odense, virker ikke nødvendigvis i fx Randers. Byernes størrelser, beliggenhed, historie og muligheder er forskellige, og det samme er planlægningstraditioner og holdninger. Derfor er det afgørende, at løsninger tilpasses lokale forhold og ikke mindst lokale beboere. En ny bæredygtig bypolitik Kompleksiteten af udfordringerne taget i betragtning, er der behov for en overordnet bypolitisk ramme for, hvordan de imødegås, og potentialerne udnyttes. Ved at tænke sociale forhold, miljø og økonomi sammen forbedres sandsynligheden for at kunne gennemføre sammenhængende løsninger. Bæredygtige bebyggelser skal være økonomisk rentable, samtidig med at der indtænkes klimatilpasning, energi- og ressourceeffektivitet, miljø, arkitektonisk kvalitet og social tryghed. Økonomi og miljø kan på den måde generere merværdi, når de tænkes sammen i helhedsbetragtninger. Urbaniseringen kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund bl.a. ved at forskellige byfunktioner kobles sammen i byudviklingsstrategier. Fx kan nærhed til offentlig transport reducere ressource- og energiforbruget, når bolig, arbejdspladser og indkøbsmuligheders placering planlægges smart, så bus, tog, gang og cykel foretrækkes. Her spiller kommuneog lokalplanerne en vigtig rolle, da de udstikker overordnede mål og retningslinjer for, hvordan danske byer og landskaber skal udvikles. En bæredygtig ramme for bypolitikken bør ikke udelukkende fokusere på fremtiden, men også have et stærkt nutidsfokus, da det ellers hurtigt bliver uhåndgribeligt i hverdagen. Visionen for en ny ramme for bæredygtig bypolitik kan derfor handle om metoder, hvorpå bæredygtige løsninger gøres til et attraktivt og fordelagtigt alternativ for alle. Det er hensigten, at bæredygtige løsninger skal tage udgangspunkt i danskerens daglige behov. Fx cykler vi ikke nødvendigvis udelukkende, fordi det er miljøvenligt og sundt, men måske snarere fordi det er nemt, hurtigt, billigt og tilgængeligt. Dette princip kan med fordel overføres til den bæredygtige byudvikling. Hverdagen må ikke blive mere besværlig ved en bæredygtig omstilling, så risikerer man, at den brede folkelige forankring udebliver. Omstillingen til bæredygtige byer er derfor både et individuelt og kollektivt projekt, som kan understøtte vores stærke danske fællesskab. Det kræver medejerskab for alle, og i til- 7

9 blivelsesprocessen er det væsentligt, at byens brugere bliver involveret i udtænkningen af løsningerne. Regeringens bæredygtige bypolitik handler primært om social og grøn bæredygtighed. Vel at mærke social og grøn bæredygtighed, der også kan have en positiv effekt på vækst og beskæftigelse samt rammerne for det gode liv. Social bæredygtighed Social bæredygtighed kredser om den menneskelige faktor som afgørende forudsætning for en bæredygtig by og et bæredygtigt samfund. Regeringens bæredygtighedsstrategi betegner således begrebet som det, at alle skal med i samfundsudviklingen og have reelt lige muligheder, uanset baggrund. Et fokuseret og vedholdende arbejde med social bæredygtighed er med til at sikre diversitet, demokrati og lighed i vores byer. En bæredygtig by hænger socialt sammen ved, at der er demokratiske rum, hvor mennesker kan mødes uanset sociale, økonomiske og kulturelle baggrunde, og hvor der gives mulighed for udfoldelse og tilgængelighed for alle byens borgere. Når en by har mange tilbud til både hverdagslivet og når der sker noget specielt, bliver den mere levende og attraktiv - dette kan også være med til at øge livskvaliteten for byernes borgere. En social bæredygtig by åbner desuden mulighed for, at borgernes sundhed understøttes i form af byrum indrettet til fysisk aktivitet og samvær. Dette kan for beboerne være med til at forbedre sundheden, men også sammenhængskraften mellem mennesker, der måske ellers ikke ville møde hinanden. Et by- og boligområde skal samtidig opleves trygt og attraktivt nok til, at der er en sund og naturlig udveksling med omgivelserne, og at forskellige mennesker har lyst til både at besøge, opholde og bosætte sig der. Tænketanken BYEN 2025 gjorde i rapporten Fællesskaber i forandring (2014) opmærksom på, at der er en tendens til, at byerne generelt bliver mere opdelte, og at de største byområder i Danmark efterhånden oplever de samme segregeringstendenser som hovedstadsområdet. Samtidig ser vi også på landsplan en opdelingstendens, hvor befolkningen forskyder sig fra land til by. Denne befolkningskoncentration er også ulige fordelt, da det primært er det østjyske bybånd med Aalborg i nord og Kolding i syd samt København, der tiltrækker befolkning og erhverv. Den bysociale udvikling har afgørende betydning for fællesskaber både det store fællesskab på bymæssigt niveau og de mere nære fællesskaber rundt omkring i boligområderne. Et væsentligt element i den sociale bæredygtighed er, at der er et varieret udbud af boliger typer af boliger, størrelser, beliggenhed og til forskellige priser, herunder boliger der giver alle uanset økonomisk formåen mulighed for at få en fornuftig ramme for hverdagen. Den socialt bæredygtige by sikrer også, at mennesker med sociale problemer får den nødvendige støtte til at fastholde boligen. Den almene sektor er med til at sikre socialt bære- 8

10 dygtige byer, der skal være med til at understøtte en social og økonomisk balance. I bred forstand kan det lovfæstede beboerdemokrati indgå i et bæredygtighedsbegreb. Det er vigtigt, at der sikres en social mangfoldighed i de almene boliger, sådan at borgere med økonomiske, sociale eller integrationsmæssige udfordringer, ikke i stort omfang koncentreres i bestemte områder eller kvarterer. Der er derfor i en årrække blevet arbejdet på at sikre en bedre balance i de såkaldt udsatte boligområder, hvor sådan skævhed er en realitet. Udover sociale indsatser stræbes der efter en social bæredygtig by ved at bygge nye attraktive almene boliger i mindre skala og i kvarterer med blandede ejer- og boligformer, som er fysisk integreret i den omkringliggende by. Dette skal være med til at sikre en bedre social balance i boligområderne og dermed undgå yderligere segregation og opdeling. Byrummet fungerer ofte som samlingssted for hjemløse, misbrugere og mennesker med psykiske vanskeligheder. Social bæredygtighed betyder, at der skabes de nødvendige rammer i byen til udsatte grupper. Både i selve byrummet eller i form af væresteder og boliger til udsatte grupper. Den socialt bæredygtige by forebygger eksklusion af byens fællesskaber og sikrer, at grundlaget for den sociale indsats til udsatte borgere er til stede. Sammenhænge mellem det fysiske og sociale miljø er centralt inden for social bæredygtighed. Ved bl.a. at fokusere på den arkitektur, der omgiver os som fremhævet i regeringens Arkitekturpolitik Mennesker i centrum (2014) - understøttes også muligheden for fællesskaber og byliv. Borgerinddragelse i forbindelse med udvikling af byer er væsentligt for den sociale bæredygtighed, hvor byens borgere og beboere inddrages for at fremme medejerskab og ansvarsfølelse, hvilket kommunerne arbejder indgående med i forbindelse med områdefornyelse. Der udøves også borgerinddragelse i mange andre sammenhænge, fx midtbyplaner, havneplaner eller andet, hvor der eksperimenteres med forskellige metoder. Det er derfor nødvendigt med en fortsat udvikling af inddragelsesmetoder, bl.a. i forhold til at aktivere og engagere borgere, der måske ellers ikke ville involvere sig herunder ved brug af digitale inddragelsesplatforme. Borgerinddragelse bør altid ske på borgerens præmisser uanset kulturelle, økonomiske og sociale forhold. Grøn bæredygtighed For byerne er grøn bæredygtighed at opretholde et rent miljø, adgang til natur og håndtering af klimaforandringer, ressourceknaphed og forurening, hvilket kræver omstilling af vores byer og boliger. Det gælder fx fremme af bæredygtige transportformer, reduktion af energiforbruget i bygninger, etablering af nye energiforsyningsformer samt andre måder at håndtere ressourcestrømmene på. En lang række miljøproblemer og -udfordringer er koncentreret i byerne, og det er samtidig her løsningerne skal findes. Byudviklingen, boligre- 9

11 noveringen og byggeriet skal sigte mod en bred vifte af løsninger, der tilsammen bliver til den grønne og blå by, hvor forurening og effekter deraf minimeres og hvor natur og vand inkorporeres i byløsningerne og bliver mere synlige i bybilledet end i dag. Byerne har et stort potentiale for at udvikle og implementere innovative løsninger og for at mindske energi- og ressourceforbruget. Energiforbrug og trængsel kan eksempelvis reduceres ved at planlægge en kompakt byudvikling med god kollektiv trafikforsyning, der gør det mere attraktivt at vælge kollektiv transport, cykel og gang. Konsekvenserne af klimaforandringer vil i fremtiden kunne mærkes endnu tydeligere oversvømmede kældre og overbelastede kloakker er til dels resultater af klimaforandringerne i kombination med de store befæstede arealer, der forhindrer regnvand i at sive ned i jorden. Der er behov for at tænke på tværs, med henblik på at høste fordelene ved at inkorporere sociale elementer og økonomi i fx klimatilpasningsinitiativer. Tænkes klimatilpasning sammen med byens rum og liv, åbnes helt nye muligheder for at inkorporere miljøløsninger i byen. Det økonomiske hensyn i bæredygtighed Byerne er vigtige for dansk økonomi. De er vækstcentre i en globaliseret økonomi, og bringer økonomisk udvikling til oplandet. Byernes potentiale for tiltrækning af udenlandske turister kan desuden bidrage til at skabe økonomisk bæredygtighed. Den langsigtede udvikling af byerne skal derfor også tage højde for turismen, som bidrager betydeligt til vækst og beskæftigelse. Det er nyttigt i arbejdet med bæredygtighedsbegrebet at forstå og arbejde med økonomi i et bredere perspektiv, der går på tværs af social og grøn bæredygtighed, da udgifter til social og grøn bæredygtighed spiller en rolle. Ved at anlægge en livscyklusperspektiv ser man på omkostninger til både etablering, drift og afvikling. Det handler fx om, hvordan et bedre miljø spiller ind på de udgifter, der er til oprensning eller vedligehold, eller hvordan socialt velfungerende byområder giver anledning til færre udgifter til reparation, opsyn og så videre. Hvis kommunalpolitikerne hele tiden har fokus på at tænke offentlige og private investeringer sammen, kan de understøtte hinanden og skabe merværdi i investeringerne. På den måde kan der leveres service af høj kvalitet og på den mest omkostningseffektive måde. I et langsigtet økonomisk fokus, der indtænker sociale og miljømæssige elementer, er der ofte meget større gevinster at hente til gavn for både virksomhed og samfundet generelt. Med andre ord kan der være vækst og arbejdspladser i social og grøn bæredygtighed samt et eksportpotentiale i bæredygtige byløsninger. 10

12 Helhedstænkning og bystrategisk ledelse Herværende bypolitik og arkitekturpolitik har betydning for, at vi har velfungerende byer. Det er en del af baggrunden for, at vi i dag har byer, der i vid udstrækning er gode for mennesker at leve og bo i. Byudviklingsprojekter rummer mange flere dimensioner og er meget mere komplekse end for få årtier siden, da flere forskellige elementer end tidligere i højere grad tænkes ind. Hvis byudvikling skal være bæredygtig i både økonomisk, social og miljømæssig forstand, kræver det bystrategisk ledelse. Byudvikling er et multidisciplinært felt, hvor mange forvaltninger og politikområder er i spil på samme tid, fx boligpolitik, transportpolitik, kulturpolitik, integrationspolitik, erhvervspolitik og turismepolitik. Det er ikke sikkert, at vi kan understøtte alle målene samtidig. Det er fx ikke altid at klimatilpasning og fortætning spiller sammen. Klimatilpasning kræver mere areal og mere grønt, mens fortætning kan give en mere kompakt og befæstet by. Boligejere er fx ikke altid glade for støjende turister, og virksomheder kan ikke få både byliv og parkeringspladser uden at det koster mange penge. I takt med, at flere elementer og dimensioner lægges ind under feltet byudvikling, får den overordnede strategiske ledelse større betydning for sammenhængen mellem de forskellige områder og samspillet mellem de forskellige kompetencer. Ledelsen har med andre ord i højere grad brug for at bevare et tværgående overblik. Det er ikke kun politiske forventninger og forvaltningernes faglighed, der skal kombineres, det er også borgernes idéer, input, bekymringer og kompetencer, som ledelsen skal tage med, når vores byer udvikles. Byledelsen er dermed et centralt element i byernes helhedstænkning og den samlede bæredygtige byudvikling. 11

13 2. TEMASPOR OG INITIATIVER Bypolitik er et komplekst politikområde, hvilket fordrer udvikling af en tværgående politisk tænkning, der kan imødegå og håndtere kompleksiteten - en tænkning politikere og myndigheder ikke helt er kommet i mål med endnu. Byen udvikles ofte i forskellige administrative enheder, hvor der helt naturligt primært fokuseres på det pågældende forvaltningsområde. En opblødning af sektoropdelingen kan give anledning til bedre ressourceudnyttelse og større bæredygtighed i byerne. I det følgende er der valgt syv bæredygtighedsspor, der alle indeholder tværgående potentialer. Grundlaget for udvælgelsen finder inspiration i bæredygtighedsbegrebets meget brede definition samt i relevante ressortområder, der indeholder oplagte muligheder for at tænke på tværs af fagligheder og sektorer. Det handler om udvikling og omdannelse af vores byer, vores bolig, måden vi transporterer os på, teknologiens betydning for vores hverdag, byfællesskaber på tværs af sociale grupper og grønne løsninger indtænkt i byens rum, der samtidig kan forøge byernes attraktivitet og specialitet. De syv bæredygtighedsspor er: 2.1 Fortætning og omdannelse af byer 2.2 Involverende byer med plads til alle 2.3 Bygninger og boliger for mennesker og miljø 2.4 Data og teknologi i den smarte by 2.5 Levende og fleksible byrum 2.6 Tilgængelighed og bæredygtig mobilitet 2.7. Byerne som omdrejningspunkt for grøn omstilling og klimatilpasning 12

14 2.1 Fortætning og omdannelse af byer Introduktion Bæredygtig byudvikling finder i mange byer sted som fortætning og omdannelse. Det handler om, at byen først og fremmest udvikles inden for de eksisterende grænser, så der ikke inddrages større nye arealer. Mange kommuner arbejder strategisk med at fortætte bymidter og omdanne funktionstømte erhvervs- og havnearealer ved bl.a. at renovere eller udbygge allerede byggede strukturer og områder samt genanvende nedlagte erhvervsejendomme, havneområder og andre funktionstømte bygninger/arealer til nye formål. Multifunktionelle byer og byrum Mange virksomheder ønsker at være en del af byens liv, og miljømæssigt kan en lang række virksomheder i dag fint indpasses i bymiljøet. Til at understøtte dette, er der brug for metoder og værktøjer til, hvordan kommuner og andre kan blive inspireret ift. planlægning for eksisterende og kommende erhvervsliv i samspil med byen. Dette sætter Miljøministeriets projekt Byernes Erhverv fokus på. Erhverv i byerne skaber en yderligere fortætning af byens funktioner og betyder bl.a. en optimering af udnyttelsen af eksisterende infrastruktur, forsyningsanlæg og servicetilbud. Statens, regionernes og kommunerens ejendomme kan også bidrage til en bæredygtig byudvikling ved bl.a. at arbejde med lokaliseringsstrategier, der samler forskellige institutioner i eksempelvis flerbrugerhuse, så driftsforbruget kan sænkes, fleksibilitet af bygningen øges, og nærhed til infrastruktur kan sikres. Kongstanken i arbejdet med fortætning er, at man hele tiden forsøger at tænke flere behov sammen ift. planlægning og udvikling af gode byer. Midlertidighed og det permanente Flere kommuner arbejder med det udviklingspotentiale, som omdannelse af tidligere erhvervs- og havneområder rummer for at etablere levende og attraktive bydele. I kraft af mulighederne for at bygge videre på eksisterende kulturmiljøværdier, kan byomdannelse være med til at tiltrække nye indbyggere og virksomheder samt sikre sammenhænge og synergier mellem by og forstad fsva. de områder, der ligger længere fra centrum. Med ændring af loven om byfornyelse og udvikling af byer er det bl.a. blevet muligt at opnå støtte til indretning af midlertidige anlæg, hvilket kan skabe en bedre udnyttelse af de ellers funktionstømte erhvervsområder. Der kan dog være udfordringer med midlertidig byudvikling mht. støj, trafik, brandsikkerhed mv. som bl.a. håndteres i kommunens planlægning, miljølovgivning og bygningslovgivning. Midlertidige aktiviteter er en måde, hvorpå byliv og medejerskab kan opstå, også før man bygger. Derfor er der i dag mange steder også en langsigtet strategi i byudviklingen. I byer 13

15 som London, Berlin og Amsterdam har man haft midlertidige aktiviteter på mange niveauer gennem årtier i Danmark begyndte det for alvor i 1990 erne, da iværksættere begyndte at oprette barer, caféer og lounges i nogle af de gamle industribygninger i Københavns Havn. Det skabte synergieffekter og viste, at det midlertidige kan påvirke det permanente. Bl.a. publikationen Mental byomdannelse (2009) fra Indenrigs- og Socialministeriet præsenterer en værktøjskasse, der giver redskaber og idéer til, hvordan man kan igangsætte en mental byomdannelse i byens rum. Der tages i publikationen udgangspunkt i to cases fra Aalborg. Kultur- og bygningsarv er et aktiv Det er vigtigt at huske byens og områdets historiske rødder og kulturarv. Denne identitet kan bruges som et aktiv og videreudvikles, da stedets kvalitet kan være vigtigt for at tiltrække både nye borgere og erhverv. Levende og attraktive byer og byrum sikres bl.a. ved at gøre dem trygge, indbyde til ophold, inspirere, overraske og appellere til sanserne samt fortælle historier. Det er ikke nok, at byer blot fungerer - de skal få mennesker til at føle sig hjemme og stolte over at høre til. Til dette formål er der bl.a. udarbejdet vejlednings- og inspirationsmateriale til kommunerne med henblik på håndtering og sikring af bevaringsværdige bygninger, byrum og strukturer; ligesom Bygningskultur 2015 er rettet mod Danmarks fredede og bevaringsværdige bygninger. Initiativet skal styrke og fremtidssikre håndtering af bygningsarven og skabe ny viden, nye netværk, brugbare værktøjer og helt ny formidling til ejere og kommuner CASE: Roskildebydelen Musicon Udfordring At skabe en helt ny bydel på en nedlagt industrigrund og samtidig aflede regnvand på forurenet jord. Roskilde Kommune købte i 2003 den nedlagte betonvarefabrik Unicon, bl.a. på baggrund af projektet Musicon Valley, som havde fokus på, hvordan oplevelser kan blive til vækst og arbejdspladser med udgangspunkt i det musiske. Visionen er at skabe en kreativ bydel, hvor brug af strategisk midlertidighed og gradvis omdannelse er ledetråde. Løsning 14

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15

Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Konferenceoplæg til Byer for og med mennesker Docken, mandag den 20. november kl. 09.30-12.15 Hvordan skaber vi byer for og med mennesker? Spørgsmålet er ikke let at besvare og svaret kræver både tankevirksomhed

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere