Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune"

Transkript

1 Forslag til Klima- og energihandlingsplan for Faxe Kommune APRIL 2012

2 1 FORORD VISION OG MÅL ANDEN BØLGE KLIMA- OG ENERGIHANDLINGSPLANEN HELHEDEN UDVÆLGELSE AF INDSATSER KOMMER VI I MÅL? INDSATSOMRÅDER KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Energirenovering af kommunale ejendomme Energistyring på kommunale ejendomme Test af mikro- og minivindmøller Udarbejdelse af CO2-kortlægninger Print- og kopistrategi Energieffektive serverrum Interne klimakampagner Grønt flag Grøn Skole Det grønne spires flag energieffektiv gadebelysning Ressource- og miljøbevidsthed i kommunalt byggeri Kurser i brændstofbesparende kørsel Effektivisere interne kørselsforhold Oplysning om tilskudsmuligheder og grønne tiltag Partnerskabsaftale om grønne indkøb KOMMUNE- OG LOKALPLANER Retningslinjer for lokalisering af biogasanlæg Retningslinjer for opstilling af mikro- og minivindmøller BYER OG BYGNINGER Klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri Energiklynger Byøkologisk vejledning GRØNNE ERHVERV OG INDUSTRI Grøn Butik-mærkning TRANSPORT OG MOBILITET Fremme af cyklisme og cykelruter Cykelkort - oplysning om cykelmuligheder Projekt Test En El-bil Etablere ladeinfrastruktur til el-biler Alternative drivmidler i den offentlige transport NATUR I DET ÅBNE LAND Naturgenopretning LANDBRUG OG SKOV Etablere biogasanlæg Fleksibel skovrejsning ENERGI- OG RESSOURCEPLANLÆGNING Vindmølleplanlægning Strategisk energiplanlægning med fokus på kollektive solcelle- og solvarmeanlæg Udnytte biogas fra deponi Forbedre kildesortering og motivere til hjemmekompostering KLIMATILPASNING Klimatilpasningsplan og vurdering af oversvømmelses- og nedbørsrisikoen Biofaktor forgrønning af byen FYRTÅRNSPROJEKTER

3 EcoPark Rønnede Bæredygtigt skolebyggeri Vibeengskolen Projekt Multihuset bæredygtigt showroom SAMLET OVERBLIK OVER KLIMAPROJEKTER KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED KOMMUNE- OG LOKALPLANER BYER OG BYGNINGER GRØNNE ERHVERV OG INDUSTRI TRANSPORT OG MOBILITET NATUR I DET ÅBNE LAND LANDBRUG OG SKOV ENERGI- OG RESSOURCEPLANLÆGNING KLIMATILPASNING FYRTÅRNSPROJEKTER FRA ORD TIL HANDLING EFFEKTIV ORGANISATION

4 1 Forord Den globale opvarmning er ét af vor tids største problemer. Den har ikke blot store konsekvenser for naturen, som i forvejen er under pres fra mennesket, den påvirker også vores økonomi, vores levevis og vores samfund. Klimaproblemet vil om få år påvirke din by, din bolig, dit job, din bil, din elregning og din bankkonto, hvis det ikke allerede gør det. Faxe Kommunes klima- og energihandlingsplan handler ikke om klimaproblemet, men derimod om de klimaløsninger, der kan fremtidssikre vores samfund. Den globale opvarmning er menneskeskabt og det samme er de løsninger, der skal til for at nedbringe vores forurening og CO2-udslip. Det handler med andre ord om at afkoble vores CO2-udledning fra vores forbrug og produktion. Det kan gøres ved at benytte vores knappe ressourcer på en smartere måde, anvende sol, vind, vand og biomasse til erstatning for kul, olie og gas, udvikle grønne og innovative teknologier, skabe grønnere byer og omgivelser, udvikle grønne jobs, have sunde transportvaner og meget mere. Klima- og energihandlingsplan fastlægger mål og rammer for Faxe Kommunes indsats og giver konkrete bud på, hvordan kommunen som virksomhed og geografi kan nå målet om mindst 20 % reduktion af CO2-udledningen frem til 2020 til opfyldelse af de indgåede klimaaftaler. De indgåede klimaaftaler er indgået med Den Europæiske Union (Borgmesterpagten) og Danmarks Naturfredningsforening (Klimakommuneaftale). Desuden har handlingsplanen til formål at være retningsgivende for tilpasning til de klimaforandringer, som allerede opleves i form af ekstrem regn og havvandsstigninger. Klimaforandringerne må forventes, at blive hyppigere fremover og det kræver derfor en stor indsats at imødegå dem. Handlingsplanen er en forlængelse af klima- og energipolitikken, som blev vedtaget af byrådet den 13. oktober 2011 og sætter således ord på de prioriterede indsatser. Der omtales i handlingsplanen 38 nye og allerede igangværende klimaprojekter i Faxe Kommune, hvoraf flere relaterer sig til kommunens Lokal Agenda 21-arbejde, som er integreret i handlingsplanen. Det er disse 38 konkrete klimaprojekter, som der fokuseres på og som der arbejdes videre med frem til Handlingsplanen og de dertilhørende klimaprojekter vil dog løbende blive justeret og revideret på, næste gang inden udgangen af 2013 i lighed med klima- og energipolitikken. Klima- og energihandlingsplan er således den første sammenhængende plan, som sætter fokus på kommunens klimaarbejde og som udstikker rammerne for den fremtidige klimaindsats inden for 10 område, hvor en indsats er nødvendig. Nelle Søndermand Formand for Klimaudvalget 4

5 2 Vision og mål Overordnet målsætning Faxe Kommune vil arbejde målrettet for at den samlede udledning af CO2 reduceres med mere end 20 % inden 2020, for både kommunen som virksomhed og som geografisk område målt i forhold til basisåret Mål for klimaindsatsen Faxe Kommune vil arbejde ud fra en række konkrete målsætninger, som skal sikre en effektiv klimaindsats. Vi vil gå foran med reduktionen af CO2- udledninger gennem en målrettet og tværgående indsats i egen virksomhed, således at CO₂-udledningen fra kommunen som virksomhed reduceres med mere end 20 % inden 2020 målt i forhold til basisåret Vi vil inspirere til, og muliggøre, at alle sektorer i kommunen som geografisk område bidrager positivt til reduktionen i CO2-udledningerne med mere end 20 % inden 2020 målt i forhold til basisåret Vi vil basere kommunens fjernvarmeforsyning på vedvarende energikilder, således at 100 % af den samlede energimængde kommer fra vedvarende energikilder inden 2020 målt i forhold til basisåret Vision for klimaarbejdet Klima- og energiarbejdet skal være en naturlig del af opgaveløsningen i organisationen og opgaverne skal løses sammen og med høj kvalitet på tværs i organisationen ved at tænke i helheder og have fokus på grønne innovations- og vækstmuligheder. CO2-udledning Citat fra klima- og energipolitik Faxe Kommune udledte som geografisk område i basisåret 2008 ca tons CO2. Et CO2-reduktionsmål på 20 % i forhold til 2008 vil betyde, at der Ifølge Borgmesterpagten med Den Europæiske Union skal findes ca tons CO2 inden De væsentligste enkeltkilder til CO2-udledning er transport, el i private husholdninger, individuel opvarmning og landbruget. Kommunen som virksomhed udledte i 2008 ca tons CO2, hvilket svarer til ca. 1,7 % af den geografiske udledning af drivhusgasser. Der skal ifølge klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening reduceres ca tons CO2 inden 2020 i forhold til basisåret De væsentligste CO2-kilder er forbruget af el, varme og transport. Vi vil aktivt invitere lokale aktører og interessenter i klimaindsatsen, herunder borgere og erhvervsliv, med henblik på effektivt at realisere, forankre, fastholde og i sidste ende indfri målsætningen om en mindre CO2-udledning. Vi vil være en grøn testkommune for at fremme lokal erhvervsudvikling gennem fremme af nye grønne arbejdspladser, der skal udvikle omkostningseffektive, kreative og sjove klimainnovative produkter, services og energiløsninger. Vi vil fremme synergier ved at inddrage klima-agendaen i andre kommunale og politiske anliggender, herunder særligt i forbindelse med kommunens Lokal Agenda 21-arbejde. 5

6 Klima- og energiområdet forventes at gennemgå en stærk samfundsmæssig udvikling i de kommende år, der omfatter alt fra energibesparelser og vedvarende energi til ændringer i adfærd ud fra ny viden om klimaforandringernes konsekvenser. Klima- og energihandlingsplanen revideres derfor inden udgangen af 2013 med henblik indarbejdelse af nye idéer, overholdelsen af målsætningerne og for at undersøge muligheder for skærpede CO2-målsætninger. 6

7 3 Anden bølge klima- og energihandlingsplanen 3.1 Helheden Klima- og energihandlingsplanen skal ses som en del af en større helhed, der bedst kan beskrives i forhold til tre fremadrettede bølger. Første bølge Klima- og energipolitikken blev vedtaget af Faxe Kommunes Byråd den 13. oktober Den første bølge har ud over selve klima- og energipolitikken indeholdt udarbejdelse af CO2- kortlægninger, et virkemiddelkatalog med beskrivelser af 71 indsatsmuligheder nævnt i politikken, inddragelse af borgere og erhverv gennem afholdelse af klimaværksteder samt klimainspirationsture for Faxe Kommunes Klimaudvalg. Anden bølge I forlængelse af klima- og energipolitikken kommer klima- og energihandlingsplanen, som er den anden bølge. Med udgangspunkt i klima- og energipolitikkens 71 indsatsmuligheder fungerer handlingsplanen som en detaljeret plan for, hvordan Faxe Kommune kan opfylde sine klimamålsætninger. Der er således i klimaog energihandlingsplanen sket en nærmere udvælgelse af hvilke konkrete indsatsmuligheder fra klima- og energipolitikken, som forventeligt kan gennemføres over en kortere eller længere tidsperiode. Desuden er de udvalgte indsatser blevet effektvurderet for deres CO2- reduktionspotentiale, hvor det giver mening. Hermed er det teoretisk set muligt, at vurdere om Faxe Kommune kan overholde de fastsatte mål for klimaarbejdet. Tredje bølge Den tredje bølge består af arbejdet med at realisere de udvalgte indsatser i en række klimaprojekter. Der vil for hvert enkelt klimaprojekt løbende blive udarbejdet detaljerede projektplaner, som skal redegøre for projektets formål, projektets proces og indhold, projektorganisation, succeskriterier, tidsplan, økonomi m.v. 7

8 3.2 Udvælgelse af indsatser Faxe Kommune har for udvælgelsen af indsatser til klima- og energihandlingsplanen lagt en række kriterier til grund: Der skal udvælges indsatser, som enten reducerer CO2-udledningen og/eller fungerer som tilpasning til klimaforandringerne. erne skal dække hele energisystemet fra brug af energikilde over energioptimering til forbrugsadfærd. Det er ikke én enkelt grøn teknologi, der kan løse klimaudfordringen og behovet for energi. Klimaudfordringen skal løses med en kombination af vedvarende energiteknologier, såsom solenergi, vindenergi, jordvarme, bioenergi m.v. Perspektiv på klimaarbejdet Andre politikker, strategier og planer, som ligeledes har eller kan få en væsentlig betydning for klimaarbejdet i Faxe Kommune: Kommuneplan Lokalplaner Trafikhandlingsplan Vandmiljøplaner Spildevandplan Affaldsplan Uddannelsespolitik Sundhedspolitik Naturpolitik Haslev Bystrategi Lokal Agenda 21-strategi Erhvervspolitik Indkøbspolitik Borgerinddragelsespolitik Der skelnes mellem indsatser med deciderede CO2-reduktioner og indsatser med stor demonstrations- og synlighedsværdi, som kan virke som inspiration for andre. erne skal som udgangspunkt koncentreres mod de sektorer i kommunen, som har den største CO2-udledning og den største miljøeffekt. Faxe Kommune skal som myndighed have konkrete handlemuligheder i forhold til den enkelte indsats. For de udvalgte indsatser skal der være både teknologiske og økonomiske muligheder for en fremtidig realisering. erne skal også have potentiale som Lokal Agenda 21-arbejde, hvor der udover CO2- reduktioner også kigges på miljømæssige og sociale sider. Der er i klima- og energihandlingsplanen udvalgt 38 klimaprojekter indenfor 10 indsatsområder. Flere af klimaprojekterne er allerede igangsat. Projekterne dækker over energirenoveringer, opsætning af vedvarende energianlæg (jordvarme, solceller, solvarme m.v.), energistyring, energieffektiv gadebelysning, miljøundervisning i skoler og institutioner, kampagner, vindmølleplanlægning, udbygning af fjernvarmeforsyningen, grønne lokalplaner, anvendelse af biomasse til produktion af varme og el, planlagt erhvervsområde for grønne virksomheder i Rønnede, naturgenopretning, energirenoveringer for private husstande og almennyttige boligforeninger (energiklynger), fremme af bæredygtige transportløsninger, klimatilpasningsplan med vurdering af oversvømmelses- og nedbørsrisikoen, bæredygtigt skolebyggeri i Haslev m.fl. 8

9 3.3 Kommer vi i mål? Der er foretaget CO2 effektvurderinger af de indsatser, som det giver mening at beregne på. Analyser af de beregningsegnede indsatser viser, at det vil være muligt, at overholde de fastsatte klimamålsætninger for både kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område, hvis de nævnte indsatser gennemføres. Af Tabel 1 ses det, at baseline forventes at give en CO2 reduktion på 3,3 % i forhold til basisåret 2008, hvilket svarer til en CO2 reduktion på ca tons om året i Benævnelsen baseline skal forstås som den naturlige CO2-udvikling baseret på allerede vedtagne nationale og lokale klimatiltag uden yderligere tiltag fra Faxe Kommune Tabel 1: Forventede CO2-reduktioner i forhold til 2008 udledningen for kommunen som geografi og den procentvise reduktion i Udover CO2-reduktioner vil der oftest også være økonomiske, miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale sidegevinster. Lysegrå felter = kommunen som virksomhed Mørkegrå felter = kommunen som geografisk område Klimaprojekter Reduktioner ift niveau Beregnede CO2-reduktioner i 2020 (ton CO2) Baseline ,3 % Energirenoveringer + energieffektivt serverrum 643 0,14 % Energistyring* 20 - Print- og kopistrategi 10 - Interne klimakampagner 215 0,05 % Energieffektiv 170 0,04 % gadebelysning Test af mikro- og minivindmøller* Ressource- og miljøbevidsthed i kommunalt nybyggeri* Kurser i brændstofbesparende kørsel* Effektivisere interne kørselsforhold* 50 0,01 % 200 0,04 % 80 0,02 % 300 0,07 % Grønne indkøb* 150 0,03 % Vibeengskolen 175 0,04 % Energiklynger ,60 % Klima- og miljøvenligt lavenergibyggeri Fremme af cyklisme og cykelruter 173 0,04 % 22 - Naturgenopretning ,25 % Biogasanlæg ,50 % Fleksibel skovrejsning ,50 % Vindmølleplan ,23 % Strategisk energiplanlægning med fokus på solcelle- og solvarmeanlæg* Udnytte biogas fra deponi ,50 % ,78 % Alle klimaprojekter ,14 % Procentvis reduktion ift inkl. baseline * Skønnet CO2-effekt 9

10 eller statens side. Der er med andre ord tale om en gratis CO2-reduktion, som f.eks. stammer fra stadig mere vedvarende energi fra vindmøller i det landsdækkende el-net. Den teoretiske reduktion af udledningen af indsatserne for kommunen som geografisk område ses i alt at udgøre ca. 21,1 % i forhold til 2008-niveauet. Dertil kan lægges de mange andre indsatser, som der ikke er foretaget CO2-beregning på. En reduktion på ca. 21,1 % svarer til ca tons CO2 om året, hvilket er over 20 % reduktionsmålsætningen på tons CO2 om året for kommunen som geografisk område. For kommunen som virksomhed er den teoretiske reduktion gennem skøn og beregninger opgjort til at udgøre ca. 26 % i forhold til 2008-niveauet. Reduktionen svarer til ca tons CO2 om året. Den beregnede reduktion er således i overensstemmelse med 20 % reduktionsmålsætningen om tons CO2 om året for kommunen som virksomhed. Det skal fremhæves, at efterhånden som detaljeringsgraden for de eksisterende klimaprojekter bliver bedre vil CO2 effektvurderingerne også blive mere retvisende i forhold til CO2- målopfyldelsen. Derudover vil klimaprojekterne sandsynligvis gennemgå større eller mindre justeringer undervejs ligesom der sandsynligvis vil komme flere klimaprojekter til på vejen frem mod 2020, som vil ændre det samlede billede

11 4 områder Klima- og energihandlingsplanen er opdelt i 10 indsatsområder og under hvert indsatområde følger et eller flere klimaprojekter, som planlægges gennemført inden Beskrivelsen af hvert klimaprojekt indledes med de målsætninger og indsatser udvalgt fra klimaog energipolitikken. Herefter følger en kort beskrivelse af klimaprojektet. Handlingsplanens indsatsområder er følgende: Kommunen som virksomhed Kommune- og lokalplaner Byer og bygninger Grønne erhverv og industri Landbrug og skov Transport og mobilitet Natur i det åbne land Energi- og ressourceplanlægning Klimatilpasning Fyrtårnsprojekter Klima- og energipolitik (71 indsatsmuligheder) Klima- og energihandlingsplan (38 indsatser) På Figur 1 er det for overblikkets skyld vist, at klima- og energihandlingsplanen bygger på målsætninger og indsatsmuligheder udvalgt fra klima- og energipolitikken, som nu endeligt bliver til egentlige klimaprojekter. Mange af klimaprojekterne handler i den nuværende form om egentlige afklaringsprojekter. Det gælder f.eks. i forhold til udarbejdelsen af den strategiske energiplan, som kræver en forudgående kortlægning af energisystemet i kommunen, før der kan igangsættes mere konkrete tiltag. mulighed mulighed mulighed Klimaprojekt Klimaprojekt Klimaprojekt Klimamålsætning (20 % CO2-reduktion inden 2020 ) Figur 1: Illustrativ figur der viser vejen til opfyldelse af klimamålsætningen. Både politik og handleplan revideres inden udgangen af Der forefindes et samlet overblik over alle klimaprojekter på side 42 med oplysninger om beregnet eller skønnet CO2-reduktionspotentiale, inddragelse af relevante aktører, tidsperiode for gennemførsel og behovet for økonomiske ressourcer. For de klimaprojekter, som forventes opstartet inden udgangen af 2013, hvor handlingsplanen skal revideres, vil der blive udarbejdet projektplaner, således at handlingsplanen kan anvendes som et decideret styringsredskab med CO2-reduktioner og klimatilpasning for øje. 11

12 4.1 Kommunen som virksomhed Energirenovering af kommunale ejendomme Faxe Kommune vil fremme vedvarende energianvendelse, energirigtigt nybyggeri og energirenovering for kommunens ejendomme At udarbejde en handleplan for energitiltag i kommunale ejendomme for at energioptimere eksisterende bygnings- og anlægsdele gennem kommunens klimapulje. EU-midler til energirenovering Faxe Kommune deltager i EU-projektet REEEZ (Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand), som forløber over en 3-årig periode med projektstart den 1. marts Med projektet følger der økonomiske midler fra Den Europæiske Investeringsbank til forberedelse af en række energirenoveringsprojekter for udvalgte kommunale ejendomme. Projektmidlerne vil bidrage til en øget indsats på energiområdet i Faxe Kommune. Faxe Kommune gennemførte i via klimapuljen energirenoveringsprojekter i kommunens ejendomme for 10 mio. kr. De gennemførte energirenoveringsprojekter omfatter udskiftning af varmeanlæg, belysningsanlæg, ventilationsanlæg, isoleringsarbejder, indregulering af varmanlæg mv. Der er desuden investeret i vedvarende energianlæg, herunder 2 jordvarmeanlæg og 5 solcelleanlæg. Energibesparelserne er gennemført på 8 skoler og 24 institutioner samt enkelte andre bygninger. De arbejder, der er udført i 2011 har tilbagebetalingstider - varierende fra ca. 4,9-7 år. Det er beregnet, at de gennemførte projekter vil give årlige energibesparelser på ca. 1,6 mio. kwh eller hvad der svarer til det gennemsnitlige årlige el-forbrug for 320 husstande. Som en kombination af statslige lånemidler og EU-projektet REEEZ, er der i 2012 afsat 16,15 mio. kr. til energirenovering og 10 mio. kr. i 2013 og Der skal fremadrettet udarbejdes en flerårig handleplan for energitiltag i kommunale ejendomme, som udstikker mål for den overordnede investeringsramme. Klimaprojektet beskrevet på side 12, om etablering af energistyring på kommunale ejendomme, kan indarbejdes i forbindelse med handleplanen for energitiltag i kommunale ejendomme Energistyring på kommunale ejendomme Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme for at sikre et godt grundlag for CO2-reduktioner. At kommunen indfører energistyring (decentral forbrugskontrol) på kommunale ejendomme, så energiforbruget løbende overvåges. 12

13 Faxe Kommune har i dag etableret CTS-anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) på ca. 20 kommunale ejendomme. Gennem anlæggende fjernaflæses energiforbruget i form af el-, vandog varme for den enkelte ejendom. Udover nødvendige data om energiforbrug til opdatering af kommunens årlige CO2-regnskab bidrager systemet også til energistyring af de kommunale ejendomme. Energistyringen giver de tekniske serviceledere eller andre et værktøj, hvormed de lynhurtigt kan få et overblik til at handle på energiforbrugende varme- og ventilationsanlæg eller andet, der kører, når der ikke er behov for det. Installation af CTS-anlæg på flere kommunale ejendomme indarbejdes i forbindelse med udarbejdelsen af handleplan for energitiltag i kommunale ejendomme beskrevet på side 12 i forbindelse med projekt energirenovering af kommunale ejendomme Test af mikro- og minivindmøller Faxe Kommune vil gå foran og teste nye energiteknologier til at fremme muligheden for brug af alternative fossilfrie energikilder. At kommunen opstiller vertikal-akslede mikro- og minivindmøller for at udvikle og fremme erfaringerne med denne vindmølleteknologi. De hidtidige og meget sparsomme erfaringer med lokalisering af mikro- og minivindmøller i byområder viser, at den faktiske energiproduktion ofte er betydeligt lavere end den forventede produktion. Dette hænger sammen med, at forventningerne til middelvinden ikke har været realistiske, hvilket har betydet høje omkostninger til el-produktion fra mikro- og minivindmøller på 3 5 kr. per kwh. Den høje produktionspris kan sammenlignes med omkostninger for landmøller og store havmøller på ca. 50 øre per kwh. Hvad er en mikro- og minivindmølle? Mikro- og minivindmøller er såkaldte småmøller, som enten er placeret i umiddelbar tilknytning til et eksisterende bygningsanlæg eller integreres direkte på bygningsanlægget. De fleste mikroog minivindmøller er udviklet til lokalisering i mere eller mindre tætbebyggede områder. Ved mikrovindmøller forstås normalt møller med et rotorareal på 1 m2 og med en nominel effekt på op til 1 kw (1000 watt), mens en minivindmølle har et rotorareal på mellem 1-5 m2 og en nominel effekt på 1-10 kw. Gennem de seneste år er der kommet en række nye vindmølleteknologier på markedet for mikro- og minimøller. Der skelnes derfor overordnet mellem de mest udbredte horisontal-akslede (HAWT) og de nyere vertikal-akslede vindmøller (VAWT). Udfordringen med mikro- og minivindmøller er derfor, at øge effektiviteten og mindske elproduktions-omkostningerne samtidig med, at der i planlægnings-processen tages hensyn til det omkringliggende bymiljø, æstetik, vibrationer, støj samt skyggevirkninger. Det kan måske løses ved at udvikle et værktøj, som har til formål at forbedre grundlaget for lokalisering af mikro- og minivindmøller i mere eller mindre tætbebyggede områder på samme måde som man i dag har værktøjer til lokalisering af større møller i det åbne land. Lokaliseringsværktøjet søges udviklet til 13

14 møller af typen VAWT, som typisk er udviklet til at virke i byområder og producenterne hævder, at de er mindre sensitive overfor turbulent vind og skiftende vindretning. Møllen behøver ikke placeres i vindretningen. Visse typer af VAWT vindmøllerne er støjsvage på grund af en lavere rotorhastighed. Den lave rotorhastighed nedsætter ligeledes risikoen for løbskkørsel. Omdrejningspunktet for projektet er således hvordan en mere klimavenlig el-forsyning af boligen, virksomheden eller den kommunale ejendom kan realiseres gennem decentrale vedvarende energianlæg, som mikro- og minivindmøller. Projektet skal samtidig bidrage til at kvalificere grundlaget for fremtidige vejledende retningslinjer i kommuneplanen for hvor denne mølletype kan lokaliseres i Faxe Kommune Udarbejdelse af CO2-kortlægninger Faxe Kommune vil forbedre energiovervågningen på de kommunale ejendomme for at sikre et godt grundlag for CO2-reduktioner At kommunen årligt udarbejder en CO2-kortlægning for kommunen som virksomhed og geografisk område CO2-kortlægninger er grundlægende for at kunne planlægge en indsats på klimaområdet, da de viser hvor meget CO2, der udledes fra kommunen som virksomhed og som geografisk område. Opgørelserne giver et godt overblik over hvor langt Faxe Kommune er i forhold til at opfylde sine CO2-målsætninger. Der gennemføres årlige CO2-kortlægninger for kommunen som virksomhed, mens der hver andet år gennemføres CO2-kortlægninger for kommunen som geografi. Årsagen til forskellen i CO2-opdateringer er, at de klimaprojekter som er målrettet kommunen som geografisk område, normalt har en længere tidshorisont, før deres virkning kan ses i en CO2-kortlægning. Faxe Kommune er ligeledes forpligtiget til at udarbejde CO2-kortlægninger af kommunen som geografisk område i forbindelse med deltagelsen i klimaaftalen med Den Europæiske Union kaldet for Borgmesterpagt Print- og kopistrategi Faxe Kommune vil fremme tidssvarende print-, kopi-, og IT-udstyr, hvor der lægges vægt på energieffektive og miljørigtige løsninger At kommunen med en grøn print- og kopistrategi optimerer de nuværende print- og kopienheder og sikrer gode udskrivningsvaner 14

15 Der blev i efteråret 2011 gennemført en kortlægning af Faxe Kommunes print- og kopimaskiner. Kortlægningen viste, at der er omkring 272 printere med stor alders-, kvalitets- og kapacitetsspredning i kommunens administrations-, skole- og institutionsbygninger. Gennem udarbejdelsen af en grøn print- og kopistrategi kan der iværksættes en række tiltag med fokus på: Reduktion i antallet af print- og kopimaskiner Nedbringelse i antallet af print- og papirforbrug Standardisering af print- og kopikvalitet til forskellige formål Nedbringelse af energiforbrug Adfærdsregulering, evt. ved brug af signatur med påmindelse om at påtænke klima og miljø ved udskrivning Energieffektive serverrum Faxe Kommune vil fremme tidssvarende print-, kopi-, og IT-udstyr, hvor der lægges vægt på energieffektive og miljørigtige løsninger At kommunen arbejder for etablering af energieffektive serverrum, hvor der tages hensyn til køle- og indretningsprincipper uden at miste funktioner, drifts- eller it-sikkerhed Driftsøkonomien i et serverrum er stærkt afhængig af, om der vælges en fornuftig strategi for køling. Den rigtige løsning afhænger dog af mange andre faktorer end energieffektiviteten alene, og det er derfor vigtigt at tænke følgende ind i forbindelse med etablering af energieffektive serverrum: Har elmålere til særskilt registrering af elforbrug til it-udstyr og køleanlæg. Overvej placering af serverrum. Mulighed for at anvende indirekte eller direkte frikøling. Opdel luften i kolde og varme zoner. Hold temperaturen til serverne på 24 C. Indkøb af nyt energieffektivt IT-udstyr. Har outsourcet relevante it-ydelser til serverhoteller og cloudleverandører. Projektet omkring energieffektive serverrum vil blive afviklet i forbindelse med energirenovering af kommunale ejendomme beskrevet på side 12 og omhandler primært serverrummet på Rådhuset, Frederiksgade 9 i Haslev. 15

16 4.1.7 Interne klimakampagner Faxe Kommune ønsker at oplyse ansatte om energirigtige tiltag, der bidrager til en reduktion af klimapåvirkningen. At kommunen gennemfører interne klimakampagner for at oplyse om energirigtig adfærd. For at holde fokus på energi i en travl hverdag afholdes der hvert andet år i Faxe Kommune klimakampagner for hele eller dele af kommunens ansatte. Kampagnerne sætter fokus på, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at mindske vores udledning af CO2. Kampagnerne iværksættes med henblik på at opnå konkrete klimagevinster i form af energiforbedringer og at øge kendskabet til klimaarbejdet blandt medarbejderne i Faxe Kommune gennem positiv opmærksomhed. KLIMAX på medarbejderportalen Der blev i forbindelse med den første afholdte interne klimakampagne, bl.a. oprettet et virtuelt rum kaldet KLIMAX på Faxe Kommunes medarbejderportal. På KLIMAX er det muligt, at få svar på hvorfor klimaet er blevet så hot, hvordan man opnår konkrete energigevinster på arbejdspladsen, hvordan man kan søge om støtte til konkrete klimaaktiviteter ved at benytte Klima- og Agenda 21- puljen og læse gode historier om hvilke erfaringer Faxe Kommune og andre kommuner har med energiarbejdet Grønt flag Grøn Skole Faxe Kommune vil fremme en klima- og miljøvenlig adfærd på alle kommunens skoler og institutioner At kommunen udbreder Grønt Flag Grøn Skole ordningen til alle skoler i kommunen Grønt Flag Grøn Skole er et internationalt miljøundervisningsprogram. I alt deltager op mod skoler i 50 lande fra det meste i Europa, men der deltager også skoler i Asien, Afrika og Sydamerika. I Danmark deltager over 300 skoler i netværket og ca. 150 skoler får hvert år det grønne flag som synligt tegn på, at de har gennemført et miljøundervisningsprojekt for hele skolen af høj kvalitet. Grønt flag Grøn Skole Grønt flag Grøn Skole tilbyder et samlet undervisningsprogram for bæredygtig udvikling, der kan indgå i skolernes eksisterende fag, f.eks. naturfag, dansk, matematik, sprog osv. Undervisningsprogrammet er sammensat af 10 temaer, der kan tages særskilt eller kombineres efter behov: Vand Energi Affald Natur Økologisk produktion Klimaforandringer Hverdagens kemi Transport Bæredygtigt forbrug Friluftsliv 16

17 Grønt Flag Grøn Skole tilbyder en ramme - et koncept med relevant undervisningsmateriale, der gør det lettere for danske skoler, at leve op til trinmål og slutmål i den danske folkeskolelov. Når projektet er gennemført og godkendt erhverver skolen det grønne flag som et symbol på miljøundervisning af høj kvalitet. I Faxe kommune er 4 skoler en del af Grønt Flag Grøn Skole. På sigt ønskes konceptet udbredt til alle skolerne i Faxe Kommune, da Grønt Flag Grøn Skole konceptet potentielt kan bidrage til: Synliggørelse af kommunens skolepolitiske engagement på klima- og miljøområdet. Tiltag til besparelser på vand, el og varme, herunder nedsættelse af CO2-udledningen på skoler i hjemmene m.m. Styrkelse af naturfagsundervisningen. Til at fremme Grønt Flag Grøn Skole i Faxe kommune kan der indledes et samarbejde med Friluftsrådet, som varetager sekretariatsfunktionen for undervisningsprogrammet. Sekretariatet kan være med til at starte Grønt Flag Grøn Skole på flere af kommunens skoler, uddanne en kommunal ressourceperson m.m Det grønne spires flag Faxe Kommune vil fremme en klima- og miljøvenlig adfærd på alle kommunens skoler og institutioner At kommunen udbreder Grønne Spirers Flag til alle daginstitutioner i kommunen og til flest mulige dagplejere. At gå i vandpytter, lege med mudder, tage en mariehøne på fingeren og holde sin bedste ven i hånden er alle sanselige erfaringer, der bidrager til selvoplevelse, læring og dannelse. Fra Grønne Spirers baggrundshæfte af Lasse Edlev Grønne Spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Med ordningen synliggøres daginstitutioner og dagplejeres arbejde for en grønnere hverdag. Det Grønne Spirers Flag er en synlig anerkendelse af de institutioner, hvor børn og voksne er tættere på naturen og miljøet. 160 børneinstitutioner og 200 dagplejere har indtil nu modtaget Grønne Spirers flag i Danmark. Hertil kommer en medlemsskare af Grønne Spires flag på sammenlagt 500 børneinstitutioner og dagplejegrupper. I Faxe Kommune er der 6 børneinstitutioner og dagplejegrupper, som har modtaget det grønne spires flag eller er medlemmer. Alle kan være med i Grønne Spirer og få del i kurser og materiale. For at modtage Det Grønne Flag skal institutionen dog opfylde nogle særlige krav. Grønne Spirer samarbejder med kommuner, som ønsker en hverdagskultur i institutionerne. Samarbejdet kan forgå på mange måder: 17

18 Friluftsrådet kan sende materialer, som kommunen distribuerer blandt institutionerne. Friluftsrådet kan sammen med kommunen arrangere et kursus om naturaktiviteter, miljøforståelse og udeliv for kommunens pædagoger. Friluftsrådet kan deltage i et ledermøde og holde oplæg om naturpædagogik og Grønne Spirer. Friluftsrådet kan inddrages i samarbejdet med Faxe Kommune og hjælpe med at få alle daginstitutioner med i Grønne Spirer og flest mulige dagplejere ved at iværksætte initiativer såsom en grøn handleplan, kurser og gode udeaktiviteter energieffektiv gadebelysning Faxe Kommune vil anvende energieffektiv gadebelysning de steder, hvor det er muligt i kommunen. At udskifte gadebelysningen til energieffektiv LED-belysning, når anlæggene fornyes. I 2015 betyder et EU-direktiv, at landets kommuner skal udfase deres brug af gløde- og kviksølvpærer. EU-direktivet er vedtaget for at sikre en højere energieffektivitet og et mere miljøvenligt Europa, og det kommer samtidig i forlængelse af udfasningen af glødepærer til private tilbage i september Faxe Kommune har på den baggrund allerede nu valgt at igangsætte udskiftning af eksisterende luftledninger, master og armaturer med LED-gadebelysning i alle områder. Der er i alt lyskilder, hvoraf udskiftningen omfatter i alt lyskilder. De første lyskilder udskiftes i , mens de øvrige lyskilder forventes udskiftet senest i Derudover er der tale om energibesparelser i forhold til natslukning i udvalgte områder, som dog primært er iværksat som en økonomisk besparelse. LED-gadebelysning har den fordel, udover at være energibesparende, at lyskilderne har en længere levetid, hvilket medfører et mindre vedligeholdelsesarbejde i form af udskiftning og ligeledes er bortskaffelsesproblematikken med tungmetaller i belysningen fraværende. 18

19 Ressource- og miljøbevidsthed i kommunalt byggeri Faxe Kommune vil fremme vedvarende energianvendelse, energi- og miljørigtigt byggeri og energirenovering for kommunens ejendomme. At kommunen indarbejder retningslinjer for miljømæssig bæredygtighed og undersøger potentialet for skærpet lavenergiklassebyggeri i forbindelse med kommunens bygge-, anlægs- og renoveringsopgaver. Ved at indarbejde ressource-, energi- og miljøbevidsthed i byggeri og anlæg kan Faxe Kommune gå forrest, når det gælder om at skabe sunde og gode omgivelser, som er vigtige parametre i udviklingen af bæredygtige bygninger. Klimaprojektet omhandler udarbejdelse af flere konkrete retningslinjer for miljø- og energirigtigt byggeri og anlæg i Faxe Kommune med forpligtende krav for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Faxe Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der støttes af kommunen via reglerne om støttet byggeri eller via kommunale puljer. Publikationen skal henvende sig til byggesagkyndige i Center for Ejendomme, projektledere beskæftiget med kommunale byggeog anlægsopgaver samt eksterne rådgivere. Nye lavenergiklasser Faxe Kommune besluttede i 2009 på baggrund af bygningsreglementet (BR08)et krav til lavenergiklasse 1 for alt kommunalt nybyggeri. Lavenergiklassekravet er i dag forældet, da der fra den 1. januar 2011 kom et nyt bygningsreglement (BR10), som indførte en ny lavenergiklasse benævnt lavenergiklasse 2015 (41 kwh/m² pr. år), som er skærpet i forhold til lavenergiklasse 1. Derudover blev der med BR10 også indført en bygningsklasse 2020 (25 kwh/m 2 pr. år). Energikravene til nye bygninger er således blevet skærpet med 25 % i forhold til BR08. Anvendelsen af de nye lavenergiklasser er i første omgang frivillig, men fra 2015 forventes lavenergiklasse 2015, at danne baggrund for skærpede energibestemmelser i bygningsreglementet. Muligheden for nye skærpede lavenergiklasser skal i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjer for miljø - og energirigtigt byggeri og anlæg i Faxe Kommune undersøges nærmere, så det nuværende grundlag opdateres. De allerede eksisterende retningslinjer for udbud ved bygge- og anlægsvirksomhed og for byggestyring ved nybygnings- og renoveringsprojekter tilføjes og tilpasses publikationen, så det sikres at ressource-, energi- og miljøbevidsthed indgår som betingelse indenfor følgende områder: Miljørigtig projektering bygningens energiforbrug materialevalg og forbrug Regnvandshåndtering Grønne omgivelser 19

20 Kurser i brændstofbesparende kørsel Faxe Kommune ønsker at blive Grøn Transportkommune ved at minimere CO2-forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport for samtidig at øge den generelle sundhedstilstand At Kommunen tilbyder kurser til medarbejderne i brændstofbesparende kørsel Med stigende benzin- og dieselpriser er det økonomiske incitament til at køre brændstofbesparende større end nogensinde. Faxe Kommune har internt et stort kørselsforbrug og for at minimere CO2-belastningen og omkostningerne til brændstof er kørestil, acceleration og hastighed af afgørende betydning, hvor der umiddelbart kan spares % af brændstofforbruget. Projektet omhandler derfor afholdelse af en række kurser i brændstofbesparende kørsel for kommunes medarbejdere Effektivisere interne kørselsforhold Faxe Kommune ønsker at blive Grøn Transportkommune ved at minimere CO2-forbruget og miljøomkostningerne for medarbejdernes og kommunens egen transport for samtidig at øge den generelle sundhedstilstand At kommunen undersøger mulige klima- og miljøfordele ved at effektivisere de interne kørselsforhold for kommunens ansatte. Effektiviseringen kan samtidig give en række afledte økonomiske fordele Formålet med klimaprojektet er, at få et bedre overblik over, hvor meget kommunens biler kører, hvor meget brændstof de bruger, og om de bliver brugt hensigtsmæssigt. Kortlægningen vil give anledning til en samlet intern kørselspolitik, som bidrager til, at der kan ske en tilpasning og effektivisering af kommunens vognpark til fordel for klima, miljø og økonomi. Der kan i den interne kørselspolitik tages udgangspunkt i følgende retningslinjer: Harmonisering af brændstofsindkøb Indkøb/leje/leasing af køretøjer og servicehåndtering Køreteknik Kørselsgodtgørelse Kørebog Monitorering af vognpark 20

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune

Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune Forslag til Virkemiddelkatalog for Faxe Kommune Baggrundsrapport til klima- og energipolitik 2010-2020 Maj 2011 1 BAGGRUND OG FORMÅL...4 OMFANG...4 LÆSEVEJLEDNING...4 VIRKEMIDDELBESKRIVELSER...4 2 VIRKEMIDLER

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT PLANLÆGNING & PRIVAT BYGGERI GRØNT 1. PLANLÆGNING OG BYGGERI... 3 1.1 Mål...3 2. OPGØRELSER... 5 2.1 Bæredygtighed i planlægningen...5 2.2 Borgerinddragelse...5 2.3 Planlægning for vindmøller...6 2.4 Husstandsvindmøller...6 2.5 Biogas...7

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010

Byudvikling med omtanke 2003. Byggeri af lavenergi i. Egedal Kommune. Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Byggeri af lavenergi i Egedal Kommune Oplæg for Norges Bygg- og Eiendomsforening 24. november 2010 Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Kommune jan.poulsen@egekom.dk Byudvikling med omtanke 2003 Vækstområde

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013

Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus

Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus Energipolitik for Haderslev Kommune Godkendt af byrådet den 27.08.2013 Indhold Formål... 3 Status for det hidtidige energiarbejde... 3 Fremadrettet fokus... 3 Indsatsområder... 5 Indsatsområde 1: Energioptimering

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug

Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Peter Bolwig Klodens solindfald på 1 time svarer til et års energiforbrug Solindfald kwh/m2 pr. år Solvarme = varmt vand Solceller = miljørigtig el Solvarme Konventionel solfanger Vakuumrørsolfanger Fra

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere