Bilagssamling til prækvalifikationsansøgningen for bacheloruddannelsen i pædagogik, Aarhus Universitet
|
|
- Michael Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilagssamling til prækvalifikationsansøgningen for bacheloruddannelsen i pædagogik, Aarhus Universitet Indhold Bilag 1: Adgangskrav til bacheloruddannelsen i pædagogik... 2 Bilag 2: Studiediagram over bacheloruddannelsen i pædagogik... 2 Bilag 3: Arbejdsmarkedsefterspørgslen efter bachelorer i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, ARTS, Aarhus Universitet... 3 Bilag 4: Sammensætning af aftagerpanelet for Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet...31 Bilag 5: Mailhøring af aftagerpanelet på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet 31 Bilag 6: Hvordan bacheloruddannelsen i pædagogik matcher aftagers konkrete behov
2 Bilag 1: Adgangskrav til bacheloruddannelsen i pædagogik For at blive optaget på bacheloruddannelsen i pædagogik skal du opfylde følgende adgangskrav: - Adgangsgivende eksamen - Dansk A - Engelsk B - Yderligere et fremmedsprog: begyndersprog A eller fortsættersprog B - Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B Adgang til kandidatuddannelser, herunder retskrav Bacheloruddannelsen i pædagogik er direkte adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser ved Aarhus Universitet: - Generel pædagogik (retskrav) - Pædagogisk psykologi - Pædagogisk filosofi - Pædagogisk antropologi - Pædagogisk antropologi og globalisering - Pædagogisk sociologi - Master in Lifelong Learning Bachelorer i pædagogik forventes at være direkte adgangsgivende bl.a. til følgende kandidatuddannelser fra andre universiteter: - Pædagogik, Syddansk Universitet Bilag 2: Studiediagram over bacheloruddannelsen i pædagogik 1. semester 2. semester 3 semester 4 semester 5 semester 6. semester Modul 1: Pædagogikkens Modul 3: Barndom, ungdom og Modul 5: Pædagogiske Modul 8: Undervisnings- Modul 11: Bachelorprojekt Modul 13: Tilvalgsfag teorier og begreber voksendom professioner og institutioner teorier 15 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 10/ 15 ECTS Modul 2: Modul 4: Modul: 6 Modul 9: Modul 12: Modul 14: Dannelse og Læring og nye Pædagogikkens Pædagogisk Tilvalgsfag Tilvalgsfag teknologiforståelse teknologier erkendelser og forskning teori vidensformer og praksis 15 ECTS 15 ECTS 10 ECTS 10 ECTS 15 ECTS 10/ 15 ECTS Modul 7: HUMfag Modul 10: Studium Generale Tilvalgsfag 10 ECTS 10 ECTS 10/15 ECTS 2
3 Bilag 3: Arbejdsmarkedsefterspørgslen efter bachelorer i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, ARTS, Aarhus Universitet Notat Arbejdsmarkedsefterspørgslen efter bachelorer i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, ARTS, Aarhus Universitet Udført af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med AU Studier, ARTS Version 13. januar 2013 Internt notat: Må kun citeres efter henvendelse til AU Studier, ARTS. 3
4 Indhold Indledning Aftagerlandskab og respondenter Aftagerlandskabet for bachelorer i pædagogik Respondentbeskrivelse Arbejdsgivers efterspørgselsvurdering Arbejdsgivers egen efterspørgsel Arbejdsgivers vurdering af den generelle efterspørgsel Merværdi i forhold til beslægtede danske uddannelser Opsamling og vurdering af efterspørgslen for bachelorer i pædagogik Bilag 1 Respondenter Bilag 2 Kort præsentation af bacheloruddannelsen i pædagogik Bilag 3 Sammenligning med beslægtede uddannelser Bilag 4 Spørgeskema
5 Indledning Dette notat er en del af et større undersøgelsesarbejde om holdningen til og efterspørgslen efter bacheloruddannelsen i pædagogik ved Arts, Aarhus Universitet. Dette notat kortlægger, hvorvidt der er et arbejdsmarked for dimittender i pædagogik ved hjælp af en kvantitativ undersøgelse af arbejdsmarkedsefterspørgslen for dimittender i pædagogik i Danmark. Ved at opsøge og kortlægge mulige arbejdspladser for dimittender i pædagogik er formålet med denne undersøgelse at afdække den konkrete efterspørgsel efter dimittenderne på kort og mellemlangt sigt. Spørgeskemaundersøgelsen, udarbejdet i samarbejde mellem CFA og Arts, er sendt til et udsnit af potentielle aftagere og interessenter, som fagmiljøet ved Arts har udvalgt. Et elektronisk spørgeskema er sendt til de udvalgte potentielle aftagere og interessenter via , som de har haft en uge til at besvare via et personligt link. Spørgeskemaet, som de har svaret på, er vedlagt som bilag 4. Notatet består af tre dele Første del giver et overblik over aftagerlandskabet for dimittender i pædagogik, samt en beskrivelse af de respondenter, som har deltaget i undersøgelsen. Anden del indeholder en beskrivelse af respondenternes opfattelse af uddannelsens relevans på virksomheds- og brancheniveau samt på det danske arbejdsmarked. Sidste del opsummerer og giver et kort overblik af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. 5
6 1. Aftagerlandskab og respondenter Dette afsnit belyser, hvilke ansættelsesområder dimittender i pædagogik kunne tænkes at finde beskæftigelse indenfor, hvilke aftagere og interessenter, der blev udvalgt samt giver en beskrivelse af de respondenter, som valgte at svare på spørgeskemaet. 1.1 Aftagerlandskabet for bachelorer i pædagogik Bachelorer i pædagogik forventes af fagmiljøet ved Arts primært at finde beskæftigelse efter en supplerende overbyggende kandidatuddannelse. Aftagerne er således dem, som vil ansætte én, som har en bacheloruddannelse i pædagogik og/eller én, som har kombineret en relevant kandidatuddannelse med en bacheloruddannelse i pædagogik. Fagmiljøet ved Arts beskriver de job- og karrieremuligheder, en bachelor i pædagogik vil have, således: Bacheloruddannelsen i Pædagogik vil kvalificere til en række beskæftigelsesområder med følgende jobfunktioner: Bidrage til at vurdere, analysere og evaluere projekter og tiltag inden for det kommunale forvaltningsniveau, fx inden for børn- og ungeområdet, det social- og specialpædagogiske område samt ældreområdet. Indgå i undervisning, formidling og oplysning inden for oplysningsforbundet, museums- og kulturinstitutioner samt biblioteker, herunder danne overblik over relevante forskningsundersøgelser og kildemateriale. Indgå i undervisning og formidling inden for folkekirkens pædagogiske opgaver og funktioner. Indgå i udvikling af tiltag inden for oplevelses- og kulturøkonomi (kunst, turisme, underholdning). I kombination med en relevant kandidatuddannelse vil det være muligt at uddanne kandidater, som på et kritisk grundlag kan: Styre og varetage udviklingsarbejde vedrørende læring og udvikling, fx udviklingsprojekter, konsulentopgaver og supervision inden for den offentlige og private sektor. Administrere, udvikle og evaluere tiltag og projekter inden for det kommunale forvaltningsniveau, der retter sig mod børn- og ungeområdet, det social- og specialpædagogiske område samt ældreområdet. Gennemføre målrettede undersøgelser af problemer og løsninger inden for det pædagogiske genstandsfelt generelt. Indgå selvstændigt i tværfagligt samarbejde, herunder fx at kommunikere og mediere mellem forskellige perspektiver, professioner og interesser, fx børneperspektiver, brugerperspektiver. 6
7 Påtage sig undervisnings- og formidlingsopgaver inden for professionshøjskolerne (især inden for pædagoguddannelse, læreruddannelsen og en række sundhedsuddannelser) samt inden for erhvervsskoler, samt de frie skoler så som højskolen, efterskolen, friskoler, fritidsklubber etc. Skabe overblik og kritisk reflektere over national og international forskningslitteratur og kildemateriale, eksempelvis som forlagsredaktør inden for pædagogisk faglitteratur. Indgå selvstændigt i forskningsarbejde. 1.2 Respondentbeskrivelse De potentielle aftagere og interessenter udvalgt af fagmiljøet ud fra de ovennævnte forventede beskæftigelsesområder og jobfunktioner. Spørgeskemaundersøgelsen er derfor udsendt til: Kommunale direktører og afdelingsledere i kommunale, som har ansvarsområder inden for børn og unge, kultur, ældre- og socialområdet. Bibliotekschefer, formidlingsinspektører og leder i hhv. biblioteker og museer. Uddannelsesschefer, rektorer og lignende i uddannelsesinstitutioner Samt øvrige ledere i interesseorganisationer og private virksomheder De udvalgte aftagerne er ledere, som har ansættelsesansvar og/eller, som må forventes at have et generelt strategisk ansvar i deres institution eller virksomhed. Netop disse aftagere kan give kvalificerede vurderinger af behovet på deres arbejdsplads, og givet deres erhvervserfaring og ekspertise kan de ligeledes give kvalificerede bud på det specifikke behov i deres egne brancher og på det danske arbejdsmarked generelt. Spørgeskemaundersøgelsen blev sendt til 253 potentielle aftagere og interessenter, hvoraf 98 besvarede spørgeskemaet. Tabel 1.1 viser fordelingen af respondenterne i deres respektive institutioner. Hovedparten af respondenterne er direktører og afdelingsledere i kommunale. Ledere i museer, biblioteker og formidling udgør 17 % af respondenterne, ledere i uddannelsesinstitutioner udgør 13 % og ledere i interesseorganisationer samt øvrige private udgør 11 %. Se bilag 1 for et overblik over de respondenter, som svarede på spørgeskemaet, samt hvordan de er inddelt i institutionstype. Tabel 1.1 Respondenter fordelt på institutionstype Institutionstype Antal Procent Interesseorganisationer samt øvrige private 11 11, ,5 Kommune - øvrige ,6 Museer, biblioteker og formidling 17 17,3 Uddannelsesinstitutioner 13 13,3 Total Øvrige indeholder respondenter, som er direktører og ledere af kommunale inden for, Ældre- social- og Sundhedsområdet, samt andre områder. 7
8 2. Arbejdsgivers efterspørgselsvurdering I denne delundersøgelse er respondenterne blevet bedt om at læse en beskrivelse af uddannelsen (se bilag 2) og derefter tage stilling til behovet for dimittender i pædagogik. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere behovet for både bachelorer i pædagogik og bachelorer i pædagogik med en relevant kandidatoverbygning. På baggrund heraf har en betydelig del af respondenterne peget på et aktuelt behov for dimittender i pædagogik på deres arbejdsplads og i deres brancher. Endvidere har de udtrykt et stigende behov for dimittenderne inden for deres felt i fremtiden. Respondenterne tilkendegiver det største behov, når der er tale om bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatoverbygning. Der tilkendegives dog stadig et betydeligt behov for bachelorer i pædagogik alene. Svarene på spørgeskemaet gennemgås i afsnit 2, fordelt efter hvilken type institution respondenten arbejder i. 2.1 Arbejdsgivers egen efterspørgsel Tabel 2.1 og 2.1.a viser respondenternes vurdering af, hvorvidt der er et behov på deres arbejdsplads hhv. for bachelorer alene og bachelorer med en relevant kandidatoverbygning. Tabel 2.1 Behov for bachelorer i pædagogik på egen arbejdsplads 2 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private afd Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 8,6 28,0 32,3 28,0 3,2 100 Slet ikke Ved ikke 37 % af respondenterne vurderer, at der på deres arbejdsplads i høj eller i nogen er et behov for bachelorer i pædagogik, samt vurderer 32 %, at der i mindre er et behov på deres arbejdsplads. 59 % af respondenterne vurderer, at der i høj eller nogen er et behov for bachelorer, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på deres arbejdsplads. Samtidig vurderer 31 %, at der i mindre er et behov. 2 Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender på din arbejdsplads? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet 8
9 Behovet er størst for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse, dog er der en betydelig andel, som vurderer at der er behov for bachelorer på deres arbejdsplads. Tabel 2.1.a Behov for bachelorer i pædagogik, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på egen arbejdsplads 3 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private afd Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 16,0 42,6 30,9 7,4 3,2 100 Slet ikke Ved ikke Tabel 2.2 viser det samlede antal dimittender i pædagogik, som respondenterne vurderer, de vil kunne bruge på deres arbejdsplads i dag og om 3-5 år. Tabel 2.2 Estimeret behov for bachelorer med og uden relevant kandidatoverbygning Estimeret behov i dag Estimeret behov om 3-5 år Uden relevant overbygning 4 Med relevant overbygning 5 Uden relevant overbygning 6 Med relevant overbygning 7 Interesseorganisationer samt øvrige private Kommune børn, unge og kultur afd Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender på din arbejdsplads? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse 4 Hvor mange dimittender i pædagogik, vurderer du, at din arbejdsplads ville kunne bruge lige nu? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet? antal? 5 Hvor mange dimittender i pædagogik, vurderer du, at din arbejdsplads ville kunne bruge lige nu? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse? antal? 6 Hvor mange dimittender i pædagogik, vurderer du, at din arbejdsplads ville kunne bruge om 3-5 år? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet? antal? 7 Hvor mange dimittender i pædagogik, vurderer du, at din arbejdsplads ville kunne bruge om 3-5 år? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse? antal? 9
10 Respondenterne er blevet spurgt, hvor mange bachelorer samt bachelorer med en relevant kandidatoverbygning de vil kunne bruge på deres arbejdsplads. Samlet efterspørgsel I alt vurderer respondenterne, at der er behov for 132 bachelorer i pædagogik og 170 bachelorer med relevant overbygning i dag. Om 3-5 år vurderes behovet at være 222 bachelorer i pædagogik og 314 bachelorer i pædagogik med en relevant kandidatoverbygning. Det er især direktører og afdelingsledere i kommunerne samt ledere i uddannelsesinstitutioner som angiver det største behov for dimittender i pædagogik. 2.2 Arbejdsgivers vurdering af den generelle efterspørgsel Respondenterne er blevet bedt om at vurdere behovet for dimittender i pædagogik i deres brancher. Respondenternes vurdering af behovet fremgår af tabel 2.3 og 2.3.a. Tabel 2.3 Behov for bachelorer i pædagogik i egen branche 8 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private afd Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 10,9 35,9 27,2 23,9 2,2 100 Slet ikke Ved ikke 47 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er et behov for bachelorer i pædagogik i deres branche. 64 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er et behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse. 8 Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender i din branche? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet 10
11 Tabel 2.3.a Behov bachelorer i pædagogik, der har suppleret med en relevant kandidatoverbygning i egen branche 9 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private afd Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 22,8 41,3 27,2 6,5 2,2 100 Slet ikke Ved ikke Tabel 2.4 og 2.4.a viser respondenternes vurdering af behovet for dimittender i pædagogik på det danske arbejdsmarked. Tabel 2.4 Behov for bachelorer i pædagogik på det danske arbejdsmarked 10 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 16,3 35,9 27,2 12,0 8,7 100 Slet ikke Ved ikke 52 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik på det danske arbejdsmarked. 72 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er et behov for bachelorer, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på det danske arbejdsmarked. 9 Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender i din branche? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse 10 Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender på det danske arbejdsmarked? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet 11
12 Tabel 2.4.a Behov for bachelorer i pædagogik med relevant kandidatoverbygning på det danske arbejdsmarked 11 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 25,0 46,7 18,5 3,3 6,5 100 Slet ikke Ved ikke 2.3 Merværdi i forhold til beslægtede danske uddannelser Tabel 2.5 giver et overblik over respondenternes vurdering af, hvorvidt bacheloruddannelsen opfylder et uddannelsesbehov, som ikke allerede er dækket af eksisterende danske uddannelser. For at sikre, at respondenterne har nok information til at kunne svare på spørgsmålet, blev de præsenteret for en kort sammenligning og beskrivelse af beslægtede uddannelser. Se bilag 3 for beskrivelsen. 40 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj, at bacheloruddannelsen i pædagogik vil kunne dække et behov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser. Derudover vurderer 40 %, at uddannelsen i mindre vil dække et behov, som ikke allerede er dækket af beslægtede uddannelser. Tabel 2.5 Vil uddannelsen kunne dække et behov, som ikke allerede er dækket af beslægtede uddannelser 12 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 4,7 35,3 40,0 9,4 10,6 100 Slet ikke Ved ikke 11 Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender på det danske arbejdsmarked? - Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse 12 Vurderer du, efter at have læst om beslægtede uddannelser, at bacheloruddannelsen i pædagogik ved Aarhus Universitet vil kunne dække et behov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser? 12
13 Tabel 2.6 viser respondenternes vurdering af, hvorvidt bacheloruddannelsen i pædagogik vil kunne dække bestemte behov bedre end eksisterende uddannelser. 43 % af respondenterne vurderer, at uddannelsen i nogen eller høj vil kunne dække bestemte behov bedre end andre eksisterende uddannelser. 33 % vurderer, at uddannelsen i mindre vil dække bestemte behov bedre end andre uddannelser. Tabel 2.6 Dækker uddannelsen bestemte behov bedre end beslægtede uddannelser? 13 I høj I nogen I mindre Total Interesseorganisationer samt øvrige private Kommune - øvrige afd Museer, biblioteker og formidling Uddannelsesinstitutioner Total Procent 1,2 41,7 33,3 7,1 16,7 100 Slet ikke Ved ikke Sidst i spørgeskemaet har respondenterne haft mulighed for at uddybe, hvilke andre uddannelser end dem, som er nævnt i bilaget, som kunne være beslægtede med bacheloruddannelsen i pædagogik. De har derudover yderligere haft mulighed for at uddybe, hvordan de vurderer relevansen af bacheloruddannelsen ift. De beslægtede uddannelser. Sidst har de haft mulighed for at komme med generelle kommentarer. Nedenfor er de tre spørgsmål og respondenternes svar på disse listede. Hvis du kender andre beslægtede uddannelser end de nævnte, må du meget gerne nævne dem herunder Professionsbachelor som pædagog. PAU, VUC Antropologi KU Cand pæd. pæd. Cand pæd. pæd. psyk. Cand. mag. i pædagogik, Cand.psych, Cand.merc (HR), Andre uddannelse fra DPU 13 Vurderer du, efter at have læst om beslægtede uddannelser, at bacheloruddannelsen i pædagogik ved Aarhus Universitet vil kunne dække bestemte behov bedre end de eksisterende uddannelser? 13
14 DPU Grund- og videreuddannelser på professionshøjskolerne Lærerudd. Læring og forandring - Ålborg Uni Uddyb gerne, hvordan du mener, at uddannelsen dækker behov bedre end eksisterende uddannelser og/eller hvilke behov, som uddannelsen vil kunne dække, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser Den virker mere forsknings, analytisk og dybde baseret. Læringsbegrebs forståelsen tager aktiv fat i børnenes ressourcer, og stiller nye krav til pædagogen om at skabe udviklings/læringsmiljøer i forhold til fremtidens samfund og med afsæt i den forskningbaserede viden. Virker til at den vil klargøre for pædagoger at de løbende skal følge, interesere sig for, samt indgå aktivt i forksningsbaserede projekter Der er et "åbent" fagligt felt mellem professionsbachelorerne og den akademiske bahceloruddannelse. Aktuelt er det pædagogiske faglie felt typisk søgt dækket af proff.bachelorer. Det "rene" pædagogiske fokus kunne måske sætte mere spot på det småbørnspædagogiske område, hvor de eksisterende uddannelser er meget rettet mod "uddannelse",og har dette perspektiv som primære optik. Fagdidaktikken skal gerne dækkes af dette, så det ligestilles med et pædagogikumforløb, hvor det kun er den praktiske del som mangler. Generelt et højere vidensniveau til inspiration og styrkelse af pædagoger uddannet på UC'erne. Hvis uddannelsen suppleres - f.eks. gennem valgmuligheder - med et undervisningsfag til folkeskolen (f.eks. dansk eller mat) - kunne der "eksperimenteres" med andre lærerprofiler i folkeskolen. i forhold til RUC er der flere mouler. I forhold til KU er der et brede fokus Med den empiriske profilering, lyder det som om bachelorerne får en praktisk forankring, som ikke er tilfældet ved de andre uddannelser. Samtidig kan oplægget også forstås som at bachelorerne kan tone deres uddannelse mod bestemte målgrupper og på den måde få en målrettet profil. Svært at gennemskue forskellen til professionsbachelor i pædagogik. Tænker at BA stud i pædagogik ville kunne være rigtig gavnlig at ansætte i SOSUregi - PAU uddannelse og andet Uddannelsen lader til at have et mere dybtgående fokus på pædagogik alen som felt, hvilket kan være både en styrke og en svaghed. I lyset af folkeskolereformen og udviklingen i biblioteksverdenen mener jeg det er tiltagende relevant at nogen besidder en dybtgående, akademisk funderet pædagogisk viden, som kan knytte felter sammen omkring arbejdet med børn og unge i et dannelsesperspektiv, fremfor et læringsperspektiv. Virker en anelse mere praksisorienteret, og er bredere formuleret 14
15 Hvis du har kommentarer, forslag eller tilføjelser til uddannelsen ved Aarhus Universitet, så vil vi være meget glade for, at du noterer dem herunder Der skal også være fokus på hvordan pædagoger fremadrettet fagligt skal dokumentere både deres nuværende arbejde, men ogsåå hvorfor de fremadrettet tænker at iværksætte og anvende bestemte pædagogiske metoder. Fokus i uddannelsen på: - måling af resultaterne af den pædagogiske indsats - Recovery / rehabiliteringstilgang til arbejdet - vi hjælper borgeren med at klare sig selv - specialisering af uddannelsen ift. specifikke målgrupper - voksenområdet (hhv. udsatte, handicappede og sindslidende skal have selvstændigt fokus) Fra gymnasieskolens vinkel: Det er afgørende, at en kandidat har uddannelse i gymnasiefag. Derudover vurderer jeg, at en bachelor i pædagogik eller uddannelsesvidenskab vil kunne bringe en ansøger foran sine konkurrenter, ikke kun mhp. vedkommendes egen undervisning men også mhp. mulighederne for skoleudvikling på det pædagogiske eller uddannelsesmæssige område. Helt generelt er der ikke behov for teoretiske kandidater på bachelorniveau på hele det arbejdsmarked som jeg beskæftiger mig med. Husk at få det knyttet an til praksisfelter Jeg ser uddannelsen, som meget offentlig profileret og mener ikke den vil betyde så stor forskel i forhold til det private arbejdsmarkeds behov generelt. Jobmulighederne lægger sig op af professionsuddannelser på undervisningsområdet uden at indeholde en praktisk metodisk tilgang til læring og undervisning. Dette stiller bachelor- og kandidatuddannelsen svagt i forhold til professionsudd. Muligvis dette retter sig mere mod kandidatuddannelserne, men glem ikke Voksenpædagogik og Læring På dagtilbudsområdet generelt, er der et stort behov for, at tilføre en større videnskabsteoretisk og metodisk tilgang til udvikling af området Småbørnsområdet (0-6 år) har uddannelses- og forskningsmæssigt ikke haft nær så stort fokus som fx skoleområdet og det socialpædagogiske felt. Min anbefaling ville være at indtænke dette i en evt. ny bacheloruddannelse. I kommuner er der mange småbørnstilbud og brug for viden, udvikling og fokus på det pædagogiske i dette område. 15
16 3. Opsamling og vurdering af efterspørgslen for bachelorer i pædagogik Denne aftagerundersøgelse er udformet således, at en række potentielle arbejdsgivere og interessenter er blevet spurgt til deres nuværende og kommende efterspørgsel efter dimittender fra bacheloruddannelsen i Pædagogik. De bedes i spørgeskemaet vurdere behovet for både bachelorer i pædagogik samt bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse. I alt har 253 potentielle aftagere fået tilsendt et spørgeskema, hvoraf 98 respondenter har svaret. Generelt tilkendegives blandt respondenterne i undersøgelsen en efterspørgsel efter dimittender i pædagogik. Der udtrykkes størst behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse, men der tilkendegives dog samtidig et betydeligt behov for bachelorer i pædagogik alene. Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse indikerer derfor, at der er et betydeligt arbejdsmarkedsbehov for bacheloruddannelsen i pædagogik ved Arts, Aarhus Universitet. 37 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik på deres arbejdsplads. 59 % vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på deres arbejdsplads. 47 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik i deres branche. 64 % vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse i deres branche. 52 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik på det danske arbejdsmarked. 72 % vurderer, at der i nogen eller høj er behov for bachelorer i pædagogik, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på det danske arbejdsmarked. 40 % af respondenterne vurderer i høj eller nogen, at uddannelsen dækker behov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser. Ligeledes vurderer 43 % i høj eller nogen at uddannelsen vil kunne dække behov bedre end beslægtede uddannelser. Respondenterne vurderer samlet, at de vil kunne bruge 132 bachelorer i pædagogik på deres arbejdsplads i dag og 222 om 3-5 år. Samlet vil de kunne bruge 170 bachelorer i pædagogik med en relevant kandidatuddannelse i dag og 314 om 3-5 år. Det angivne antal er en indikation på en betydelig arbejdsmarkedsefterspørgsel efter dimittender i pædagogik, hvor det især er i de kommunale og uddannelsesinstitutioner, at der tilkendegives et stort behov. 16
17 Bilag 1 Respondenter Tabellen indeholder stillingskategorier samt branche for de respondenter, som har svaret på spørgeskemaet. Tabellen lister respondenterne ift. Stilling, Institution og Institutionstype Stillingsbetegnelse Institution Institutionstype Afdelingschef Danmarks Lærerforening Interesseorganisationer samt øvrige private Head of Training Denmark, Mellemfolkeligt Samvirke Interesseorganisationer samt øvrige private Fondsdirektør Universefonden Interesseorganisationer samt øvrige private Uddannelseskonsulent LO Interesseorganisationer samt øvrige private Næstformand Dansk Sygeplejeråd Interesseorganisationer samt øvrige private Næstformand Skolelederforeningen Interesseorganisationer samt øvrige private Ledelseskonsulent Dansk Industri Interesseorganisationer samt øvrige private Forretningsudvalgsmedlem BUPL Interesseorganisationer samt øvrige private Uddannelseskonsulent BUPL Interesseorganisationer samt øvrige private Adm. Direktør Rambøll Management Consulting A/S Interesseorganisationer samt øvrige private Områdechef EVA Interesseorganisationer samt øvrige private Direktør Gribskov Kommune - børn og kultur afd. Direktør med ansvar for Undervisning og Tværgående Ungeindsats, Kultur og Fritid, Dagog Fritidstilbud, Familie, HR Løn & Personale, Ledelsessekretariatet og Borgerservice Frederikshavn Kommune - børn og kultur afd. Direktør for børn og kultur Fredericia Kommune - børn og kultur afd. Direktør for Skoler, Dagtilbud børn, Familier & Sundhed og Kultur & Fritid Hillerød Kommune - børn og kultur afd. Direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen København Kommune - børn og kultur afd. Social- og Sundhedsdirektør Middelfart Kommune - børn og kultur afd. Direktør Børn- og Ungeforvaltningen Odense Kommune - børn og kultur afd. Direktør for Børn og Kultur Nordfyns Kommune - børn og kultur afd. 17
18 Børn og unge chef Ærø Kommune - børn og kultur afd. Direktør for Kultur- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Børn- & ungechef Direktør for Borgerservice og Kultur, Uddannelse, Dagtilbud, Børn og familier Direktør Familie og Kultur Social & Tilbudschef Direktør Børn og Skole Direktør Børne- og familieforvaltningen Direktør Børne- og Undervisningsområdet Undervisning & Kulturchef samt konstitueret Dagtilbudschef Direktør for Børne- og Familieservice Direktør for Børn & Kultur Konst. Børne- og Kulturdirektør HR- og Kommunikationschef Direktør Børn & Skole Direktør for børn, unge og familier samt lokaldemokrati Direktør - Økonomi, Borgerservice, Børne- og Ungeområdet Børne- og skoledirektør Hvidovre Skanderborg Struer Lemvig Esbjerg Tønder Thisted Ikast-Brande Hedensted Haderslev Esbjerg Billund Aarhus kommune - børn og unge Aabenraa Kommune Holbæk Høje Tåstrup Favrskov Direktør arbejdsmarkedet, ældreområdet, social og sundhed Lolland Kommune - øvrige afd. Socialdirektør Svendborg Kommune - øvrige afd. Vicekommunaldirektør Halsnæs Kommune - øvrige afd. Direktør for Ældre- og Sundhedsudvalget, Vej- og Trafikudvalget, Plan- Miljø- og Klimaudvalget samt Beredskabskommissionen Silkeborg Kommune - øvrige afd. 18
19 Sundheds- og Handicapchef Faaborg Kommune - øvrige afd. Beskæftigelse Social og Økonomi Roskilde Kommune - øvrige afd. Kommunaldirektør og handicap social området Slagelse Kommune - øvrige afd. Administrerende direktør for socialforvaltningen København Kommune - øvrige afd. Vicekommunaldirektør Sorø Kommune - øvrige afd. Direktør for voksne, ældre og sundhed Holbæk Kommune - øvrige afd. Dagtilbudschef Syddjurs Kommune - øvrige afd. Børne- og uddannelsesdirektør Kolding Kommune - øvrige afd. Direktør for pleje, sundhed og arbejdsmarked Fredericia Kommune - øvrige afd. Social og sundhedsdirektør Billund Kommune - øvrige afd. Velfærdsdirektør Furesø Kommune - øvrige afd. Direktør (ingen oplyste ansvarsområder) Glostrup Kommune - øvrige afd. Direktør Helsingør Kommune - øvrige afd. Direktør Ballerup Kommune - øvrige afd. Socialchef Norddjurs Kommune - øvrige afd. Velfærdsdirektør Morsø Kommune - øvrige afd. Direktør for Sundheds-, Ældre-, og handicapområdet Hjørring Kommune - øvrige afd. Direktør for Borgerservice, Social & Ældre, Teknik & Miljø Vejen Kommune - øvrige afd. Direktør for Social og Sundhed Varde Kommune - øvrige afd. Direktør social- og arbejdsmarked Randers Kommune - øvrige afd. Ældrechef & Handicapchef Skanderborg Kommune - øvrige afd. Social- og Arbejdsmarkedsdirektør Vordingborg Kommune - øvrige afd. Direktør for Social og Sundhed Herlev Kommune - øvrige afd. Forvaltningschef Aarhus kommune - sundhed og omsorg Kommune - øvrige afd. Direktør Job og velfærd Viborg Kommune - øvrige afd. Direktør for kommunal service Mariagerfjord Kommune - øvrige afd. Lokalbibliotekerne, Kultur- og Udviklingskonsulent Borgerservice, Aarhus Kommune Museer, biblioteker og formidling Bibliotekschef Lyngby Taarbæk Bibliotekerne Museer, biblioteker og formidling Bibliotekschef Silkeborg Biblioteker Museer, biblioteker og formidling Bibliotekschef Odense Centralbibliotek Museer, biblioteker og formidling Bibliotekschef Roskilde Bibliotekerne Museer, biblioteker og formidling Bibliotekschef Skanderborg Kommunes Biblioteker Museer, biblioteker og formidling Leder af Arken Undervisning Arken Museer, biblioteker og formidling 19
20 Museumsdirektør Kunsten Museer, biblioteker og formidling Formidlingsinspektør Heart Museer, biblioteker og formidling Partner, Arkitekt MAA Arkitema Architects Museer, biblioteker og formidling Publikumschef Brandts Klædefabrik Museer, biblioteker og formidling Overinspektør Aros Museer, biblioteker og formidling Leder af Børnehuset Louisiana Museer, biblioteker og formidling Chef for Afdeling for Medier og Læring Experimentarium Museer, biblioteker og formidling Museumsinspektør, afdeling for formiling og markedsføring Roskilde Museum Museer, biblioteker og formidling Centerleder Center for e-læring Region Midtjylland Museer, biblioteker og formidling Forlagschef Forlaget munksgaard Museer, biblioteker og formidling Vicedirektør, profil og udvikling VUC Syd Uddannelsesinstitutioner Rektor Professionshøjskolen UCC Uddannelsesinstitutioner Uddannelseschef for Pædagog-, Pædagogisk Assistent- og 3Kuddannelsen VIA Uddannelsesinstitutioner Lektor UC Sjælland Uddannelsesinstitutioner Rektor UC Syddanmark Uddannelsesinstitutioner Rektor Køge Gymnasium Uddannelsesinstitutioner Uddannelseschef for Læreruddannelsen VIA Uddannelsesinstitutioner Uddannelsesdirektør University College Lillebælt Uddannelsesinstitutioner Uddannelseschef HF-klasser VUC Aarhus Uddannelsesinstitutioner Direktør Læringsbureauet IMS Assima A/S Uddannelsesinstitutioner Institutchef Professionshøjskolen Metropol Uddannelsesinstitutioner 20
21 Bilag 2 Kort præsentation af bacheloruddannelsen i pædagogik Bacheloruddannelse i pædagogik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet, Campus Århus Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen i Pædagogik handler om, hvad som får mennesker til at lære og udvikle sig. Uddannelsen har fokus på samspillet mellem på den ene side det lærende menneske og på den anden side verden, i dens kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige udtryk (i relation til blandt andet etik, politik og religion), sådan som det fx kommer til udtryk i nye vilkår for opvækst, socialisering, undervisning, uddannelse og livslang læring. I lyset af nye sociale og digitale kommunikationsteknologier, en voksende kulturel og social heterogenitet, et stigende fokus på livslang læring samt en voksende videns- og kompetenceorientering inden for erhverv og velfærd er den pædagogiske udvikling og kvalitet på en række centrale områder blevet væsentligt udfordret. Det har skabet et stigende behov for en pædagogisk faglighed, som på et akademisk niveau kan kvalificere og sikre en innovativ pædagogisk produktivitet og kvalitet (fx inden for forskellige institutioner som skole, organisationer og familier samt andre former for organiseringer og sociale netværk). Bacheloruddannelsen i Pædagogik har til formål at give de studerende unikke færdigheder i forhold til at kunne undersøge, reflektere og analysere de nye udfordringer og vilkår ud fra en faglig fordybelse og indsigt i den pædagogiske forsknings centrale teorier, metoder og begreber. Uddannelsen har en empirisk (i) og fagspecifik profilering (ii), og knytter dermed an til en særlig dansk og nordisk pædagogisk forskningstradition med et godt blik for at kombinere det normative med det empiriske. i) Den empiriske profilering betyder, at de studerende, gennem deres studie, ikke blot introduceres til væsentlige teorier, metoder og begreber inden for pædagogikken, men løbende gennem uddannelsens moduler vil få mulighed for at eksperimentere, afprøve samt anvende disse perspektiver i fx projektarbejde og case baseret undervisning, så de herigennem opnår en teoretisk og praktisk indsigt i væsentlige pædagogiske udfordringer og empiriske problemstillinger. Derved giver uddannelsen de studerende indsigt i at kunne beskrive, forstå og forklare pædagogiske problemstillinger og fænomener samt kompetence i at bruge pædagogisk forskning og teori til at vurdere og komme tættere på det empiriske grundlag for fx opdragelsesog læringsprocesser, uddannelses- og dannelsesprocesser. ii) Den fagspecifikke profilering betyder, at uddannelsen vil fastholde det særlige pædagogiske blik på menneskers livslange lærings- og dannelsesprocesser i barndommen, ungdommen, arbejdslivet og alderdommen i samspil med de forskellige institutionelle og ikke institutionelle rammer, de indgår i. Pædagogik er en normativ refleksions- og handlingsdisciplin, der ikke kun vil iagttage pædagogiske kontekster i samfundet, men også kvalitativ udvikle og forandre dem. Den fagspecifikke profilering handler således om at fastholde en forskningsbaseret viden om pædagogiske forhold i samfundet, som også må indebære en særlig normativitet og pædagogisk erkendelse. Den pædagogiske profilering udvikles dog kun 21
22 med en tværdisciplinær kobling til andre pædagogiske specialiseringer som fx psykologi, antropologi, filosofi og sociologi. Derfor er det helt afgørende, at uddannelsen konkret kombinerer den faglige pædagogiske fordybelse med andre pædagogiske fagdiscipliner og dermed også formidler en tværdisciplinær forskningskompetence. Uddannelsens faglige og teoretiske ramme vil favne det pædagogiske felt bredt set med fokus på såvel de historiske, samfundsmæssige som kulturelle perspektiver. De følgende fire bullets, som ikke skal ses isoleret men i deres samspil, vil i forlængelse heraf udgøre uddannelsens centrale hovedområder: Læring, opvækst og socialisering Dannelse, uddannelse og deres processer Kontekstuelle, institutionelle og professionelle rammer og betingelser Pædagogikkens erkendelser, vidensformer og metoder International profilering og samarbejde Pædagogik er en international anerkendt forskningsdisciplin, som er veletableret på en række nordiske og internationale universiteter. Flere universiteter udbyder således undervisningsforløb på både på bachelor- og kandidatniveau i pædagogik, som denne bacheloruddannelse vil kunne knytte an til. Med uddannelsens faglige profilering vil man især kunne udbygge et tæt samarbejde med Finland, Norge og Tyskland, hvor der findes stærke pædagogiske forsknings- og uddannelsestraditioner på linje med den, som danner grundlaget for denne bacheloruddannelse. Især har Aabo-akademi (Vasa Universitet) i Finland samt universitetet i Hamborg en tilsvarende pædagogisk tilgang. Videreuddannelsesmuligheder Bacheloruddannelsen i Pædagogik vil desuden kunne kvalificere til en række kandidatuddannelser, som allerede udbydes ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), og dermed give de studerende mulighed for efterfølgende at fordybe sig yderligere inden for forskellige tværdisciplinære retninger inden for det pædagogiske felt. Studerende vil få retskrav til at læse kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik, men vil også være kvalificerede til at læse videre på en af instituttets øvrige kandidatuddannelser, fx kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi, pædagogisk antropologi, pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi eller uddannelsesvidenskab. Dermed tilbyder Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) et generelt, innovativt samt faglig stærkt pædagogisk uddannelsesforløb på højeste akademiske niveau, som vil være til gavn for studerende og samfundet. Uddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som en uddannelse, der både kvalificerer til optagelse på en relevant videregående kandidatuddannelse og til at varetage akademiske jobfunktioner i den offentlige og private sektor. Viden: 22
23 De studerende har en grundlæggende teoretisk og forskningsbaseret viden indenfor: - Grundlæggende begreber og teorier inden for pædagogik. - Klassiske og aktuelle problemstillinger knyttet til opdragelses-, dannelses- og institutionsteorier i deres historiske og aktuelle transformation. - Pædagogiske kvantitative og kvalitative forskningsmetoder og erkendelsesformer, herunder kritisk forståelser af og refleksioner over metodernes generelle anvendelighed i praksis, inden for udvalgte dele af feltet samt refleksioner over denne praksis. Færdigheder: De studerende har grundlæggende færdigheder i at kunne: - Identificere og (re)formulere teoretiske og praktiske problemstillinger i det pædagogiske felt. - Analysere, vurdere og kritisk reflektere over teorier og begreber på et forskningsbaseret grundlag i forhold til konkrete pædagogiske problemstillinger. - Anvende pædagogiske teorier og metoder i en pædagogisk kontekst. - Formidle grundlæggende viden om pædagogisk teori og empiri. - Indgå i tværdisciplinær forskningsdiskurs omkring konkrete pædagogiske problemstillinger, herunder at vælge mellem flere videnskabelige og teoretiske tilgange til en given problemstilling eller opgave og kombinere med flere perspektiver, når det er nødvendigt. Kompetencer: De studerende er kompetente til at kunne: - Bidrage til at udvikle og formidle den pædagogiske videnskab og forskning. - Indgå i professionelle og offentlige diskurser omkring pædagogiske udfordringer. - Bidrage til at udvikle nye innovative pædagogiske løsninger inden for den private og offentlige sektor. - Vurdere, analysere og reflektere kritisk over forskningsundersøgelser og kildemateriale. - Reflektere kritisk over egen læringskompetence og være i stand til på kvalificeret vis at formulere alternative løsninger og strategier. - Indgå i tværfagligt professionelt samarbejde vedrørende pædagogiske problemstillinger. Jobfunktioner Bacheloruddannelsen i Pædagogik vil kvalificere til en række beskæftigelsesområder med følgende jobfunktioner: Bidrage til at vurdere, analysere og evaluere projekter og tiltag inden for det kommunale forvaltningsniveau, fx inden for børn- og ungeområdet, det social- og specialpædagogiske område samt ældreområdet. 23
24 Indgå i undervisning, formidling og oplysning inden for oplysningsforbundet, museums- og kulturinstitutioner samt biblioteker, herunder danne overblik over relevante forskningsundersøgelser og kildemateriale. Indgå i undervisning og formidling inden for folkekirkens pædagogiske opgaver og funktioner. Indgå i udvikling af tiltag inden for oplevelses- og kulturøkonomi (kunst, turisme, underholdning). I kombination med en relevant kandidatuddannelse vil det være muligt at uddanne kandidater som på et kritisk grundlag kan: Styre og varetage udviklingsarbejde vedrørende læring og udvikling, fx udviklingsprojekter, konsulentopgaver og supervision indenfor den offentlige og private sektor. Administrere, udvikle og evaluere tiltag og projekter inden for det kommunale forvaltningsniveau, der retter sig mod børn- og ungeområdet, det social- og specialpædagogiske område samt ældreområdet. Gennemføre målrettede undersøgelser af problemer og løsninger indenfor det pædagogiske genstandsfelt generelt. Indgå selvstændigt i tværfagligt samarbejde, herunder fx at kommunikere og mediere mellem forskellige perspektiver, professioner og interesser, fx børneperspektiver, brugerperspektiver. Påtage sig undervisnings- og formidlingsopgaver inden for professionshøjskolerne (især inden for pædagoguddannelse, læreruddannelsen og en række sundhedsuddannelser) samt inden for erhvervsskoler, samt de frie skoler så som højskolen, efterskolen, friskoler, fritidsklubber etc. Skabe overblik og kritisk reflektere over national og international forskningslitteratur og kildemateriale, fx som forlagsredaktør inden for pædagogisk faglitteratur Indgå selvstændigt i forskningsarbejde. 24
25 Bilag 3 Sammenligning med beslægtede uddannelser Beslægtede uddannelser i forhold til Bacheloruddannelsen i pædagogik Aarhus Universitet Bacheloruddannelsen i pædagogik ved Københavns Universitet Bacheloruddannelsen i pædagogik på Aarhus Universitet er særlig ved dens empiriske og faglige profilering, hvor det pædagogiske udgør et selvstændigt perspektiv. Derved adskiller uddannelsen sig fra fx Bacheloruddannelsen i pædagogik ved Københavns Universitet, som har en mere uddannelsessociologisk profilering med fokus på it og globalisering. Læs mere om Bacheloruddannelsen i pædagogik ved Københavns Universitet her: Bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet På Institut for Uddannelses og Pædagogik udbydes i forvejen en bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab. Med sit pædagogiske fokus på (livslang)læring, opvækst, dannelse i samspil med institutioner som fx skole, organisationer og familier, men også andre former for organiseringer og sociale netværk, adskiller bacheloruddannelsen i pædagogik sig fra bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, som i højere har sit fokus på uddannelse, læring og kompetencer med afsæt i tværfaglige og uddannelsessociologiske perspektiver. Bacheloruddannelse i pædagogik vil dog på en række faglige områder kunne supplere bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, fordi den ud fra en pædagogik refleksion og forskning udvider de mere videns- og uddannelsessociologiske perspektiver indenfor uddannelsesvidenskab. De to bacheloruddannelser vil derfor ikke stå i konkurrence, men vil kunne profilere sig yderligere og blive styrket gennem et tæt uddannelses- og forskningssamarbejde Læs mere om Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet her: Pædagogik og Uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet På Roskilde Universitet udbydes et fag i Pædagogik og Uddannelsesstudier, som kan indgå som et ud af to valgte fag på en bacheloruddannelse. Roskilde Universitet opererer med en særlig uddannelsesstruktur, som gør, at man kun har ét modul (= et semester) på bacheloruddannelsen inden for hvert af de to valgte fag. Resten er centrale fag inden for det valgte hovedområde. Hvis man vælger at kombinere pædagogik og uddannelsesstudier med fx Pædagogik & Psykologi eller Pædagogik & Filosofi-Videnskabsteori, har man således to fag, som kan være beslægtede med Bacheloruddannelsen i pædagogik. Dog er det på Roskilde Universitet kun 2 moduler (2 semestre), der er tale om på en hel bacheloruddannelse. Læs mere om Pædagogik og Uddannelsesstudier ved Roskilde Universitet her: struktur/ 25
26 Bilag 4 Spørgeskema Spørgeskema vedr. bacheloruddannelse i pædagogik Aarhus Universitet er ved at undersøge, om der er behov for en bacheloruddannelse i pædagogik, som hvis den oprettes, vil blive udbudt på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Campus Århus. Vi har i den forbindelse brug for din hjælp til at besvare spørgsmål vedr. aftageres og interessenters vurdering af behovet. I spørgeskemaet beder vi dig vurdere dit specifikke behov for disse dimittender. Inden du besvarer spørgsmålene, bedes du læse følgende uddannelsesbeskrivelse link (1). Behovet for en bacheloruddannelse i pædagogik En bachelor i pædagogik kan komme ud på arbejdsmarkedet som bachelor, eller som kandidat - efter at have suppleret med en relevant kandidatuddannelse. Du bedes i det følgende vurdere behovet for hhv. en bachelor i pædagogik med og uden en relevant kandidatuddannelse. Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender på din arbejdsplads? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Bachelorer i pædagogik fra Aarhus (1) (2) (3) (4) (5) Universitet Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret (1) (2) (3) (4) (5) med en relevant kandidatuddannelse 26
27 Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender i din branche? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Bachelorer i pædagogik fra Aarhus (1) (2) (3) (4) (5) Universitet Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret (1) (2) (3) (4) (5) med en relevant kandidatuddannelse Vurderer du på baggrund af uddannelsesbeskrivelsen, at der er behov for følgende dimittender på det danske arbejdsmarked? I høj I nogen I mindre Slet ikke Ved ikke Bachelorer i pædagogik fra Aarhus (1) (2) (3) (4) (5) Universitet Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret (1) (2) (3) (4) (5) med en relevant kandidatuddannelse 27
28 Hvor mange dimittender i pædagogik, vurderer du, at din arbejdsplads ville kunne bruge lige nu? Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet antal? Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse antal? Hvor mange dimittender i pædagogik, vurderer du, at din arbejdsplads ville kunne bruge om 3-5 år? Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet antal? Bachelorer i pædagogik fra Aarhus Universitet, der har suppleret med en relevant kandidatuddannelse antal? Beslægtede uddannelser De følgende spørgsmål handler om den planlagte bacheloruddannelse i pædagogik ved Aarhus Universitet ift. beslægtede uddannelser. Før du besvarer spørgsmålet, beder vi dig læse en beskrivelse af beslægtede uddannelser via dette link (2). 28
29 Vurderer du, efter at have læst om beslægtede uddannelser, at bacheloruddannelsen i pædagogik ved Aarhus Universitet vil kunne dække et behov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser? (1) I høj (2) I nogen (3) I mindre (4) Slet ikke (5) Ved ikke Vurderer du, efter at have læst om beslægtede uddannelser, at bacheloruddannelsen i pædagogik ved Aarhus Universitet vil kunne dække bestemte behov bedre end de eksisterende uddannelser? (1) I høj (2) I nogen (3) I mindre (4) Slet ikke (5) Ved ikke Uddyb gerne, hvordan du mener, at uddannelsen dækker behov bedre end eksisterende uddannelser og/eller hvilke behov, som uddannelsen vil kunne dække, som ikke allerede er dækket af eksisternde uddannelser Hvis du kender andre beslægtede uddannelser end de nævnte, må du meget gerne nævne dem herunder 29
Udkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs merePuljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt
08-0584 - BORA - 09.03.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Puljen til Fleksibel master i offentlig ledelse er udmeldt Puljen for 2009 til finansiering af fleksibel master i offentlig
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereDIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereJura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser
Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereEvalueringsrapport, Fagpakken Masterprojekt, linjen i Organisation, efterår 2012
Evalueringsrapport Fagpakken Masterprojekt Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation Skolen for Erkendelses- og Forandringsprocesser & Master i it-sekretariatet, Aalborg Universitet Efterår 2012 1
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereDimittendundersøgelse for XXXe. XXXuddannelsen i xxx
Dimittendundersøgelse for XXXe Kære XXX XXXuddannelsen i xxx Du dimitterede fra UCL XXXuddannelsen i mm.åååå, og vi henvender os til dig, fordi vi som et vigtigt led i fortsat udvikling af uddannelsen
Læs mereEngelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereD. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige
J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mere2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK
Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereE F T E R U D D A N N E L S E
2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 186 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereDansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereKortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat
BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov
Læs mereVALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser
VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc
Læs mereKonsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser
Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereledelse Diplomuddannelsen i
Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereLØNNINGER. pr. 1. april 2013. Danske Regioner
LØNNINGER pr. 1. april 2013 Danske Regioner Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 Lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter pr. 1.04.2013 på Danske Regioners
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereVejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån
7. juli 2014 Vejledning til indberetning af loan-to-value for realkreditudlån Denne vejledning finder anvendelse for realkreditinstitutter. Indberetninger Realkreditinstitutter skal elektronisk indberette
Læs mereUniversity College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs merePaedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereVi skal understrege, at din besvarelse vil blive behandlet fortroligt, og at svarene kun vil blive offentliggjort som generelle oversigter.
Dit Studievalg 2014 Velkommen til spørgeskemaundersøgelsen Dit studievalg 2014. Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelse. Aarhus Universitet ønsker at give den bedst mulige uddannelsesinformation
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014
47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereAarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk
ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs mere