Lokalt miljøarbejde. en nødvendig del af den bæredygtige omstilling!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalt miljøarbejde. en nødvendig del af den bæredygtige omstilling!"

Transkript

1 Lokalt miljøarbejde en nødvendig del af den bæredygtige omstilling! Marts 2012

2 Netværket for Lokale Agenda 21 Centre Lokalt miljøarbejde Indledning en nødvendig del af den bæredygtige omstilling! I Danmark har vi en række lokale miljøcentre også kaldet Agenda Centre. Indledning 3 Forord af Martin Lidegaard, Klima- og energiminister 5 Byggeri 6 Vedvarende energi 8 Transport 10 Energi og klima 12 Integration 16 Vand 18 Affald / ressourcer 20 Foreningsliv og netværk 22 Erhverv 24 Fødevarer og madspild 26 Natur 28 Netværket 30 I Centrene laver vi lokalt miljøarbejde. Vi er udsprunget af hver vores lokale virkelighed, og er derfor i sagens natur også meget forskellige. Nogen af os arbejder meget med erhvervslivet, nogen med kommuner, nogen med pædagogik og andre med integration, men ens for os alle er, at vi har fokus på borgerne på borgernes adfærd, kompetencer og handlemuligheder! Vi tager udgangspunkt i lokale behov og muligheder og har som mål, at vores byer, vores liv og vores udvikling skal gøres bæredygtig. For bæredygtighed er en nødvendighed. Bæredygtighed er løsninger og nye muligheder. Mens ubæredygtighed er problemer og begrænsninger! I dette hæfte har vi samlet en række eksempler på, hvad vi lokale Agenda Centre laver, hvordan vi arbejder og hvilke resultater, vi opnår. Vi håber, du vil lade dig inspirere. Ikke for vores skyld, men for din egen! Med venlig hilsen Netværket for Lokale Agenda 21 Centre i Danmark Udgivet af: Netværket for Lokale Agenda 21 Centre, Ide, tekst og foto: Netværket for Lokale Agenda 21 Centre Grafisk tilrettelæggelse: Kirsten Sander, Det Grønne Hus Marts 2012 Kopiering ses gerne, men med kildeangivelse Tryk: PrinfoDenmark 3

3 Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Foto: Carsten Snejbjerg Forord Vi har kun én jordklode! Og den jordklode, skal også være hjemsted for alle kommende generationer. De materialer, kloden består af, skal derfor bruges igen og igen - vi har ikke andre! Derfor skal materialerne, hvad enten det er organiske eller uorganiske, bruges og genbruges, ikke nedbrydes og kasseres. Bruger vi kun materialerne en gang, slipper de ikke bare op, men de bliver også til affald og forurening! Samtidig skal vi hente vores energi fra solen enten direkte eller i form af vind, vand eller biomasse. For et samfund, der beror på forgængelige energiressourcer som olie, kul og gas, eksisterer på lånt tid og det skaber problemer for sig selv undervejs. Dels slipper brændslerne op, dels forurener de og dels skaber de klimaforandringer. Samlet set står vi således foran en helt nødvendig transformation af samfundet. En transformation til bæredygtighed, og det bliver en lang proces. For den omstilling kan ikke besluttes en gang for alle. Bæredygtighed kræver mange beslutninger, handlinger og tid til, at vi alle kan indstille os på det nye, se mulighederne i det nye og finde ud af, at bæredygtighed også er rigtig for mig. Vi lever i en tid, hvor der mere end nogen sinde før er brug for handling nedefra. Kriserne synes at tårne sig op omkring os, og selvom FN s topmøder heldigvis gør det samme, så kan de ikke alene sikre en bæredygtig udvikling af vores samfund. Der skal mere til, og det mere skal efter min bedste overbevisning komme fra lokale initiativer og engagement. Mange bække små gør som bekendt en stor å, og det gælder uanset om vi har lagt COP17 bag os eller fået Rio+20 i sigte. Derfor er det også befriende at se, at det lokale miljøarbejde i Danmark i dag er dybt professionelt uden at have mistet sin folkelige nerve. Det moderne lokale arbejde, der udføres af de lokale Agenda Centre, er ikke gammeldags græsrodsarbejde i små borgergrupper. Det er samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber, med skoler og universiteter, med den lille erhvervsdrivende og den store internationale virksomhed. Det er et samarbejde, der på fornemmeste vis er med til at adressere løsningerne på samfundets store udfordringer inden for energi og klima, nybyggeri og renovering, sundhed og integration, grønne områder og transport, ressourceeffektivisering og økonomisering. Det er et samarbejde, der forankrer udfordringerne blandt borgerne i bredeste forstand. Jeg kan derfor varmt anbefale alle at læse med i hæftet her. Eksemplerne viser hver i sær, hvad nutidens lokale miljøarbejde handler om, og tilsammen bliver de til et billede på, hvordan de lokale Agenda Centre er godt i gang med at finde veje til den helt nødvendige omstilling af samfundet til bæredygtighed. I mine øjne er det et smukt billede og intet mindre end godt gået! Martin Lidegaard Klima-, energi- og bygningsminister 5

4 Byggeri Energiudstilling i Vandel Fremtidens Parcelhuse. Svanemærkede lavenergihuse. Herfølge, % af energiforbruget går til opvarmning af boligerne. Det skal reduceres dramatisk. Bygherrer, huskøbere og kommuner skal motiveres til at træffe de rigtige valg og stille krav til nybyggeriet. Samtidig skal der udvikles nye energieffektive renoveringsløsninger for det eksisterende byggeri. Beskæftigelse og energi i nye alliancer Grønt Forum i Vejle gennemfører sammen med Københavns Universitet og tre landsbyer projektet Beskæftigelse og energi i nye alliancer. Projektet skaber interesse for energirenovering i landsbyerne gennem et samarbejde mellem de lokale håndværkere og lokale energiinteresserede borgere. Danmarks første 0-energi renoverings-projekt i den almene bebyggelse Hyldespjældet. Albertslund, 2009 Fremtidens Parcelhuse Formålet er, at landsbyerne på en gang nedsætter ressourceforbruget, udleder mindre CO2 og skaber lokale arbejdspladser. Det Grønne Hus i Køge påbegyndte i 2006 projektet Fremtidens Parcelhuse i samarbejde med Køge Kommune. Projektets mål var at vise, at man allerede med eksisterende teknologi kan bygge sunde Svanemærkede lavenergihuse til almindelige menneskers pengepung. Samtidig var det et krav, at jord ikke måtte køres væk fra området, og at al regnvand skulle bruges på egen grund eller ledes til det lokale vandløb. Foreløbig er det lykkedes at engagere håndværkere og borgere omkring fælles energigrupper og alle landsbyerne har afholdt deres eget lokale energimarked, hvor de lokale håndværkere er blevet meget mere synlige i lokalsamfundet. Renovering til CO2-neutral standard I 2007 blev de første 20 huse indviede i Herfølge, og i dag er 86 huse færdigbyggede i samarbejde med 50 tegnestuer og 20 byggefirmaer. Danmarks første gennemrenoverede CO2-neutrale almene bolig står i Albertslund. Her har Agenda Centeret arbejdet sammen med bl.a. Velux, Danfoss, Rockwool og Teknologisk Institut. Projektet var det første af sin art i Danmark. Det viste, at kommuner godt kan stille ambitiøse krav til byggeriet. Samtidig har projektet vist byggebranchen, at skrappe energikrav kan realiseres og hvordan det kan gøres. Branchen er derfor i dag meget mere åbne overfor ambitiøse energi- og miljømål. Samarbejdspartnere: Køge Kommune, byggefirmaerne, SBI, Realdania, Nykredit og Miljømærkning Danmark. Huset er efterisoleret udvendigt med præfabrikerede elementer, ventilationsvarmen genindvindes og en varmepumpe trækker varmen ud af spildevandskloakken. På taget producerer solfangere og solceller energien. Projektet udfordrer den gængse måde at tænke på, idet huset er afkoblet fjernvarmen og kun forbundet med ét energisystem el-nettet. For hvem ved, i fremtiden skal vi måske kun have ét energisystem ind i vores huse?! 6 7

5 Vedvarende Opsætning af solceller på ældre tag. Lokale Agenda Centre - god ide og god forretning! energi Kært barn har mange navne lige fra Miljøpunkt og Miljø- og Energicenter, over Grønt IDÈcenter og Grønt Forum, til Grønt Hus og bare Agenda Center. Solceller i Valby Fossile brændsler kan ikke være del af en bæredygtighedsstrategi. Fossile brændsler slipper op, de forurener og de ændrer klimaet. Skal samfundet udvikles og være bæredygtigt, skal det bero på vedvarende energi så enkelt er det. Vedvarende energi eller kaos! VE-tænketank Energi- og Miljøcenteret i Høje Taastrup har oprettet en VE-tænketank. Tænketanken har særlig fokus på solceller, fordi det er her, den enkelte borger kan gøre en forskel. Rundt om i landet er der ni egentlige Agenda Centre. Dertil kommer en række centerlignende organisationer. Det er mange, men der er plads til mange flere. For hver kommune bør have et lokalt Agenda Center. Hvor skal møllerne stå? Agendacentre tager initiativ til aktiv proces. Solceller i Valby Valby har en seriøs plan om, at % af elforbruget skal dækkes af energi fra solceller i Det svarer til, at halvdelen af energien kommer fra solceller de dage, hvor solen skinner fra en skyfri himmel. For at nå det ambitiøse mål, skal der opsættes m2 solceller i Valby svarende til fodboldbaner af Parkens størrelse. Der er allerede skudt solcelleanlæg op på sportshaller, kulturhuse, skoler og villaer, blandt andet med støtte fra EU-projektet Green Solar Cities, som Valby Lokaludvalg er partner i. Vindmøller i Køge bugt til lands og til vands! Agenda Centrene i Taastrup, Køge og Albertslund har samlet alle kommunerne i hele Køge bugt området fra Hvidovre til Stevns om at opsætte vindmøller til havs og til lands. Interessen for vindmøller i de enkelte kommuner er stor, men det er uoverskueligt for kommunerne at se, hvordan de selv skal kunne løfte opgaven. Derfor står de meget famlende overfor, hvordan de skal gribe det an. Nu har de tre lokale Agenda Centre så i fællesskab påtaget sig rollen som facilitator. De har samlet kommunerne og det lokale erhvervsliv, og fået opstartet et samarbejdet for i fællesskab at finde de bedste mølleplaceringer og løsninger med borgeraccept som et væsentligt kriterium! Arbejdet foregår i tre spor: 1. Eksperimenterende og selvbygger solceller. 2. Professionelle solcelleleverandører og myndigheder. 3. Solceller til fritidshuse, både og tilbygninger. Mere end 100 lokale har været engageret i Tænketanken og de sætter solceller op i virkeligheden! Solcelletasker til hjemløse Mobiltelefonen er uhyre vigtig for hjemløse. Den er ofte den hjemløses eneste kontakt til et i forvejen spinkelt netværk. Men hvordan lader man sin mobil op, når man er hjemløs og ikke har adgang til elektricitet? Godt spørgsmål! Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj-Husum løste det i et samarbejde med Hus forbi og designfirmaet Faktor 3. Nye Hus forbi tasker blev designet med solceller til opladning af mobiltelefoner. 8 9 Ingen kan klare omstillingen til bæredygtighed alene. Alle skal deltage. Både Staten, Kommunen, erhvervslivet, landbruget, boligorganisationerne, vidensinstitutionerne, foreningerne og borgerne. Alle skal deltage med det de kan og på hver deres måde. Omstillingen er ikke alene en myndighedsopgave. Der er brug for mange kasketter, hvis omstillingen skal lykkes og det skal den! Det Agenda Centrene kan er: At forbinde de store globale udfordringer med lokal handling - og omvendt. At være den kraft der får borgerne og de lokale aktører til at handle og tro på betydningen af egen handling. At samarbejde med høj som lav med borgere, kommuner og statslige styrelser med erhvervsliv, forsyningsselskaber og EU. At få sammenhæng i indsatsen ikke bare isolere el, vand, affald, varme, transport og natur i hver sin kasse, men arbejde på tværs og få helheden ind i omstilling. Dertil kommer at et lokalt Agenda Center er en god forretning - både økonomisk og miljømæssigt men også socialt og i et udviklingsperspektiv. Et Agenda Center tilfører lokalsamfundet en meget større værdi, end det koster at drive det, både i form af deciderede besparelser på vand, varme, el og affald, men også i form af innovation og social sammenhængskraft.

6 Transport KørSmart KørSmart KørSmart på Amager Transport vil snart bidrage mere til CO2 udslippet end opvarmning, og halvdelen skyldes personbilen. Som vi transporterer os i dag, har det meget store negative konsekvenser. Med initiativet KørSmart, giver Miljøpunkt Amager virksomheder vejledning om, hvordan de kan spare penge på transport og få sundere medarbejdere. Transport overses ofte som et område, der kan optimeres, fordi det ikke er en del af virksomhedens kerneydelse. Miljøpunkt Amager hjælper med at skabe overblik over mulighederne. Delebiler - Ingen kapitaludskrivning - Ingen uforudsete udgifter - minimale faste udgifter - valg af biltype der passer til opgaven - Ingen drift og vedligehold - Gratis parkering i Kbh og Frederiksberg - Fuldt overblik over brug af biler - Indmeldelsesgebyr - Intet firmalogo - medarbejdere skal gå op til XXX meter Firma El-Delebiler - Reducer bilflåden med bedre udnyttelse - Ikke relevant for fast kørende personel - Logo/ kommunikation på hele elbilen - Elbil kræver fast parkeringsplads - Fokus på værdiskabelse for - Elbiler har begrænset rækkevidde virksomheden (mindst 120 km.) - Styrker virksomhedens grønne profil - Evt. medarbejdergode - ordning for privat brug af bilen udenfor arbejdstiden - Bedre udnyttelse af virksomhedens parkeringspladser - Fuldt overblik over brug af biler - Gratis parkering i Kbh og Frederiksberg - Ingen biladministration Det handler om energi, om klima, om trængsel, om byrum, om sundhed og naturligvis om økonomi. Transport er i udgangspunktet et gode. Men i takt med, at vi transporterer mere og mere og transporterer længere og længere, bliver de negative konsekvenser voldsommere og voldsommere. De har udviklet en virksomhedspakke med en transportvaneundersøgelse, der giver målrettet vejledning om transportløsninger. Virksomhederne sættes herefter i kontakt med en række transporttekniske samarbejdspartnere, der kommer med helt konkrete løsninger på, hvordan medarbejdernes transport kan optimeres og gøres mere miljøvenlig. Delebiler - en vigtig del af løsningen De fleste lokale Agenda Centre arbejder med delebiler. For hver delebil der sættes på gaden, afskaffes fem private biler. Delebiler frigiver parkeringsarealer til andre formål. Alene i København er behovet for P-pladser nedsat med 800 svarende til m2. En P-plads i kælder eller P-hus koster kr.! Transportløsningerne spænder fra fælles samkørselordninger mellem flere virksomheder, etablering af ladestandere for deleelbiler til baderum for virksomhedens cyklister. Cykel til bager En gang om året belønner Høje Taastrup Miljø- og EnergiCenter cyklisterne ved den lokale bager i Hedehusene med rabatkuponner. Interessen for delebiler er stærkt stigende. Delebiler udnyttes langt mere effektivt end privatejede biler, der ofte holder stille i timer i døgnet. At køre delebil nedsætter CO2-forurening med næsten 60%, dels fordi man kun bruger bilen, når det er nødvendigt, og dels fordi delebilerne er brændstoføkonomiske biler. Delebilisme betyder også mindre støjforurening, mindre trafiktæthed på vejene og flere passagerer til den kollektive trafik. Folkesundheden bliver også bedre, fordi delebilister cykler og går mere end bilejere. Agenda Centrenes rolle er at støtte de lokale foreninger og bistå ved opstart af nye. Det prikker til bilisternes magelighed, og de kan godt se, at det er fjollet at starte bilen op for småture under 3 kilometer. Lån en ladcykel I Københavns Indre By udlåner Miljøpunkt Indre By- Christianshavn 14 ladcykler fra 8 forskellige steder i bydelen. Ordningen er så populær, at den udvides hele tiden og snart kan man booke en ladcykel online. Brugerne er en lang række af cafeejere, virksomheder, organisationer, beboere, studerende og medarbejdere. Tilbuddet er en vigtig del af at gøre det ikke bare muligt, men attraktivt at bo i byen uden egen bil. Målet er, at brugerne maks. skal have 5 min. gang til nærmeste udlånssted

7 Energi og klima Bundmøde Klimaet er under forandring. Alle ved det, men verdens regeringer kan ikke blive enige om, at gøre noget ved det - ikke nok i hvert fald. Derfor må vi lokalt tage handsken op. Det har Agenda Centrene gjort. Vi er i fuld gang, for vi kan ikke bare se til, at klimaet kommer ud af balance. At vejret bliver vildere, med oversvømmelser og storme, med tørke og ørkendannelse. Det fører til tab af landbrugsjord, sult, folkevandringer, konflikter og krige. Klima handler ikke bare om klima det handler om mennesker! Da Topmødet sluttede i Bella Centeret i december 2009, sluttede samtidig en sand invasion af aktivister, pressefolk og gæster fra hele verden hos Miljøpunkt Indre by-christianshavn. Miljøpunktet var nemlig medarrangør af Bundmødet for græsrødder. Det blev 14 dage med aktiviteter og debatter, som mødte klimabundmødets gæster i øjenhøjde. 14 dage med nye samarbejdsflader og kreative gnister til udviklingen af nye projekter. Jagten på det røde hjem Det røde hjem efterisoleres i Brønshøj-Husum Green Kids er børnenes stemme i klimadebatten. Klima 2100.nu på Østerbro i København Miljøpunkt Østerbro har taget initiativ til at bydelen med beboere og et stort antal virksomheder på et år nedsætter sit CO2 udslip med 10%. 250 boligforeninger og 50 butikker på Østerbro har fået en energigennemgang. En lang række borgernetværk med 1500 deltagere er opstået bl.a. Green Kids, der er blevet børnenes stemme i klimadebatten, Urban Greening netværket, der bygger midlertidige haver på Østerbro og Cradle to Cradle netværket, der vil lave et nyt miljøcenter i bydelen. Derudover har Østerbro fået el-delebiler, installeret fjernaflæsning af vand og varme, der er afholdt grønne temadage, uddelt innovationspriser og erhvervslivet deltager i innovationsforløb for at udvikle Østerbro som test-lab og tænke fremtiden mere bæredygtigt. Ikke mindre end 500 nye grønne ideer er udviklet gennem 2100.nu 2100.nu var planlagt til at vare fra maj 2010 til maj 2011, men i stedet for at lukke ned følges succesen op af et endnu større projekt, der omfatter hele København. Det rødeste hjem er det hus, der har det største varmetab. Miljøpunkt Brønshøj-Husum udskrev en konkurrence for at finde huset og præmien var en energioptimering af huset. Et fagpanel besigtigede de tilmeldte huse og fandt en vinder. Med vejledning fra dommerpanelet besluttede husejeren at efterisolere med papiruld, og resultaterne blev formidlet til inspiration i de lokale medier. Det skabte en del opmærksomhed at man fremhævede det dårlige hus, i stedet for som vanligt at sætte det gode eksempel op på en piedestal. Klimaudfordringen i Albertslund I gennem 3 år konkurrerede 17 boligområder med husstande i Albertslund om, hvem der kunne nedsætte deres CO2-udledning mest. Der blev stemt dørklokker, lavet energigennemgange, udnævnt energifamilier, uddelt sparepærer og skinner, arrangeret tegnekonkurrencer, skiftet julebelysning, tjekket opgangsbelysning, arrangeret energisparedage, termograferet, oplyst i beboerblade og meget meget mere. Boligafdelingerne nedsatte deres CO2-udledning med op til 20 % om året! Agenda Center Albertslund var tovholder på Klimaudfordringen Vinderne af Klimaudfordringen i Albertslund fik en solkoger

8 Samarbejde og netværksdannelse Samarbejde er en grundpille i Agenda Centrenes arbejde. Uden samarbejde skabes ikke den forankring, der sikre de vedblivende resultater, og uden samarbejde kommer løsningerne ikke til at bidrage til det medborgerskab, som skal sikre vores fælles bæredygtige fremtid. For at opnå det gode samarbejde, er det vigtigt, at Agenda Centrene har et bredt lokalt netværk. Det er gennem det netværk, at vi kan skabe samarbejder og opnå den anerkendelse, som sikrer de næste samarbejder. Netværksdannelse og udvidelse af eksisterende netværk er derfor en vigtig del af Agenda centrenes arbejde, og det er en god grund for andre til at samarbejde med centrene man får hurtig adgang til gode samarbejdspartnere. Undgå oversvømmelser Energiforsyningen i Køge får masser af henvendelser, hver gang det har været ekstreme regnskyl. Efterhånden sker det hvert år i sommer-månederne. Derfor har man sammen med Det Grønne Hus gennemført en kampagne med brug af Youtube, den lokale presse, foldere, udstillinger og en hjemmeside, hvor man fortæller borgeren, hvad man selv kan gøre for at undgå vand i kælderen og hvad Energiforsyningen gør. Pas på din kælder - de store regnmængder kan være ødelæggende. Folder udarbejdet af Det Grønne Hus. Klimapiloter i Gladsaxe Grønt IDÉcenter i Gladsaxe har hvert år i tre år uddannet 150 elever fra 8. klasser til Klimapiloter. Skoleeleverne lærer om CO2-udledningens konsekvenser for klimaet, om deres el-apparaters energiforbrug, og om hvad de selv kan gøre for at minimere udslippet. Herefter bliver eleverne sendt ud til mere end 1500 udvalgte boligejere med energibesparende råd og ideer til hverdagen. Inden eleverne tager ud til borgerne, bliver de bedt om at huske på, at det er deres fremtid, det handler om, og at de skal være ambassadører for klimaet. Det nye medborgerskab i fremtidens bæredygtige velfærdssamfund Velfærdssamfundet er under pres. Det kan og skal ikke længere opretholdes, som vi kender det. Det er for dyrt og det skal omstilles til bæredygtighed. Det er en stor udfordring hvor traditionelle styringsredskaber og metoder ikke længere slår til. Fremskridt skal ikke måles i økonomisk vækst alene, ressourcerne skal bruges mere effektivt og borgerne skal have en ny rolle. De skal være en del af løsningen. De skal påtage sig et større samfundsansvar både socialt, miljømæssigt, økonomisk og demokratisk. Når vi i fremtiden skal realisere os selv og skabe vores hverdagsliv, skal det ske på et bæredygtigt grundlag. Ikke på bekostning af naturgrundlaget. Ikke på bekostning af andre mennesker hverken nulevende eller kommende. I de Lokale Agenda Center arbejder vi på at involvere borgerne, - at få dem til at feje for egne dør, - at påtage sig et samfundsmæssigt ansvar, - at forholde sig til de globale udfordringer og omsætte det i lokale løsninger. Det vi gør, er at finde veje til det nye medborgerskab

9 Integration Young leaders of change i Vejle Integration og miljø er måske ikke de to ting man først kommer i tanke om at hægte sammen. Ikke desto mindre er de uløseligt forbundet, hvis man ønsker at styrke samfundets sammenhængskraft. Nydanskerne skal forstå og have handlekompetence i forhold til den bæredygtige omstilling, og de skal realisere deres eget potentiale for ressourcebesparelser. Uddannelse af Miljøambassadører I januar 2011 fik 22 kvinder fra Amager med tyrkisk, pakistansk, arabisk og somalisk baggrund overrakt diplomer på, at de nu kan kalde sig for Miljøambassadører. Diplomerne blev overrakt af Klima-og energiminister Lykke Friis. Miljøagenter Agenda Centrene er lokomotiver i det lokale agenda21 arbejde. Men mange års erfaringer helt tilbage fra de grønne guider, har også vist, at de professionelle ikke må gå ind og overtage det lokale frivillige arbejde. Daværende Energi- og klimaminister Connie Hedegaard overrækker diplomer til indvandrerkvinder i Albertslund Indvandrerkvinder på besøg på genbrugsstation i Høje- Taastrup Young leaders of change I Vejle inddrager Grønt Forum nydanskere og danske unge i frivilligt arbejde i to udsatte boligområder. Projekt Young leders of change udvikler metoder, der skal opkvalificere den frivillige indsats i boligområderne, skaber Young leaders of change for andre unge, og inspirerer til andre og nye måder at gribe uddannelsen og karrieremulighederne an på. Energibesparelser for indvandrere I Albertslund har Agenda Centeret gennem 4 år arbejdet på projektet energibesparelser for indvandrere. Indsatsen har omfattet flere hundrede hjemmebesøg med energigennemgang, køkkenkurser om energiforbrug i køkkenet, Energiambassadører, energiklubber, Byt en pære og undervisning på sprogskoler, i indvandrerforeninger og på beskæftigelsesprojekter. Projektet vurderes til årligt at realisere en energibesparelse på kwh. Indvandrerkvinder som affaldsambassadører Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup uddanner i samarbejde med Sprogcentret og Boligselskabet Taastrupgård 20 indvandrerkvinder i at håndtere affald. Kvinderne skal efterfølgende formidle deres opnåede viden videre til netværk og naboer. Det var det 7. kursus for indvandrerkvinder Miljøpunktet Amager gennemførte. Formålet med Miljøambassadørkurserne er, at skabe grundlag for ressourcebesparelser i bydelen samt styrke ansvarsfølelsen og ejerskabet i de lokale boligområder. Kurset omfatter faglige oplæg om miljø, diskussioner og udflugter til rensningsanlæg og affaldsforbrænding. I alt 11 undervisningsgange over emnerne: * Vandets kredsløb, vandforbrug og vandbesparelse * Elforbrug og elbesparelse i hjemmet * Varme og indeklima * Affald, sortering og genbrug * Kemikalier i rengøringsprodukter og hudpleje Kvinderne videreformidler efterfølgende deres miljøviden i deres boligforeninger og personlige netværk. De er klar med gode råd til andre om, hvad man selv kan gøre for at leve mere miljørigtigt i hverdagen. Miljøpunkt Amager har siden efteråret 2005 uddannet 160 kvindelige miljøambassadører fordelt på 18 nationaliteter. Supplerende aktiviteter omfatter hjemmebesøg, oplysningsarrangementer i samarbejde med miljøambassadørerne og udflugter for familier. Dette sker bl.a. i regi af en miljøambassadørforening, som kvinderne har dannet for at udveksle erfaringer samt sprede miljøbudskaberne. Sker det, kommer Agenda Centrene til at stå i vejen for de frivillige, som så vælger at bruge deres sparsomme tid andet steds. Samtidig er succesen ofte lettere at få i hus, når arbejdet udføres sammen med andre. Agenda Centrene arbejder derfor som professionelle lokale miljøagenter, der stimulerer, faciliterer, inspirerer og tilfører viden med udgangspunkt i eksisterende strukturer eller som støtte til opstart af nye. Miljøambassadører besøger rensningsanlæg 16 17

10 Vand Vand er et livsvilkår. Vand er ikke en uendelig ressource. Rent vand kan ikke bare tages for givet. Så vandet skal vi værne om, vi skal ikke forurene det, vi skal ikke bruge mere end højest nødvendigt og efter brug skal vi levere det tilbage til naturen i en tilstand, der ikke skader dyr og planter. Kampagnen tis-i-køge skulle få os til at tænke over, hvad vi kaster i toilettet. Toilettet er ikke en skraldespand! Ny og gammel perlator spareperlatorer blev delt ud i Albertslund i og igen i liter pr. person i døgnet I Albertslund brugte borgerne i 2009 i gennemsnit 106 liter vand i døgnet. Det er for meget, og kommunen har vedtaget en målsætning om, at forbruget højest skal være 100 liter i døgnet i Den målsætning tog Agenda Centeret til sig, fordi 100 liter vil være godt på vej mod et bæredygtigt vandforbrug. Derfor ringer Centeret årligt på dørklokker for at uddele spareperlatorer og målrettet informationsmateriale, de samarbejder med boligområder, hjemmehjælpen, ungdomsskolen, kollegier og børnehaver om vandspareaktiviteter både tekniske og adfærdsmæssige. En 6. klasse fra Køge Private Realskole dekorerede 18 toiletter fra genbrugsstationen, som blev stillet op rundt omkring i Køge kommune. På toiletterne var der en webadresse - hvor man kunne læse om kampagnens budskab. Kampagnen tiltrak sig hurtigt meget positiv opmærksomhed. Kampagnen var et samarbejde mellem Det Grønne Hus og Energiforsyningen i Køge, og skulle sætte fokus på, hvad vi ikke skal smide i toilettet. Vand på Jordens Dag På Jordens Dag d.22 april i 2011 satte Foreningen Agent 21 sammen med Valby Miljøambassadører fokus på grundvandet, for hvert år lukkes der 100 grundvandboringer i Danmark pga. forurening. Fokus på grundvand i Valby på Jordens Dag De holder oplæg i den Tyrkiske Kulturforening, underviser elever i Folkeskolen, laver Løber dit WC så stop det! kampagne og formidler de lokale erfaringer boligområderne imellem. Endvidere arbejder de med LAR / Lokal Afledning af Regnvand, så regnvandet ikke overbelaster kloakkerne. Der blev lavet en vandreudstilling, plakater og postkort om, hvorfor vi skal beskytte grundvandet, bl.a. ved at undgå brug af sprøjtemidler. Plakater og flyers blev hængt op på caféer, supermarkeder, Kulturhuse og biblioteker. Selve Jordens Dag blev fejret med musik, miljøinformation og en sjov konkurrence. Københavns Energi kom med fire medarbejdere fra deres vandsparekampagne Max 100 og lavede vandstafet med de 50 fremmødte børn. For Agenda Centeret handler det både om at nå frem til et bæredygtigt vandforbrug, hvor naturen uden problemer kan blive ved med at levere den mængde vand, borgerne skal bruge, men det handler også om økonomi. Hvis de albertslundere når målet på 100 liter, sparer de tilsammen over m3 vand og dermed 3 millioner kroner om året. Og der blev uddelt masser af vandsparegaver, f.eks. æggeure (det var jo påske). Æggeurene skulle opfordre til at bruge max. fem minutter i brusebadet

11 Affald / Reparation af elektronik i Høje Taastrup ressourcer I et bæredygtigt samfund findes affald ikke. Alt er en ressource, som bruges igen og igen. Et bæredygtigt samfund er et kredsløbssamfund. Det mål er vi stadig langt fra i Danmark. Derfor skal vi videreudvikle affaldssystemet, arbejde videre med sortering og genbrug og så skal virksomhederne udvikle produkter, der er lette at genbruge i en form så ressourcen ikke forringes. Reparationsværkstedet i Høje Taastrup I Høje Taastrup har Miljø- og EnergiCenteret et reparationsværksted, hvor elektronisk udstyr som TV, radio og computere repareres i stedet for, at borgerne skal kassere dem. Ved at forlænge et produkts levetid spares ressourcer. Medarbejderne på værkstedet er frivillige, arbejdsløse og pensionister. Værkstedet har således også en vigtig social dimension. Det biologiske og teknologiske Cradle to Cradle kredsløb Cradle to Cradle på Østerbro, i København, i Danmark. Vores økonomi halter, vores ressourcer slipper op, og vi døjer med forurening. Industrialiseringen er forbi, og vi er nødt til at ændre måden, vi tænker og laver ting på. Konceptet Cradle to Cradle handler om, at vi skaber produkter, som kan genbruges 100 % eller indgå i den naturlige livscyklus. Det er ikke hokus pokus - det er virkelighed, og vi skal i gang med at Cradle nu. Derfor er MiljøPunkt Østerbro i samarbejde med Cradlepeople gået i gang med det store arbejde at samle og udvikle Cradle to Cradle i Danmark og udviklingen af en plan, der skal gøre København til en Cradle to Cradle by. Smart Miljøstationen på Nørrebro Miljøpunkt Nørrebro er ved at udvikle en ny type miljøstation, der med innovativt design og teknologi skal motivere brugerne til at kildesortere meget mere og give et økonomisk incitament til at sortere. Smart Miljøstationen vil være flot at se på, så den er velkommen i gaderne, hvor den vil signalere, at affald er en ressource og ikke længere noget, der skal gemmes væk i gårdene. Samtidig bliver der frigjort plads til rekreative og grønne områder i gårdene. Haveaffald findes ikke! De fleste Centre laver kampagner om miljøvenlig drift af haven, for haveaffaldet skal blive i haven og ikke køres på genbrugspladsen. Mens andre affaldsfraktioner er stagnerende i mængde, er haveaffald på genbrugspladserne stigende, selvom der ikke er nogen anden fraktion, der er så let og naturlig at genbruge hjemme gennem kompostering og bunddække efter flisning. Smart design af fraktionscontainere på Nørrebro Køkkenaffald i toppen fin kompost i bunden Salg af kompostorm er en supplerende aktivitet, som hvert år tiltrækker mange borgere, og som giver mange gode snakke om affald og kredsløb

12 Foreningsliv Miljømarked i Gladsaxe og netværk Eventmagere Agenda Centrene arbejder hele tiden med nye former at inspirere og Vi skal gøre, hvad vi kan, der hvor vi er, men ingen kan selvsagt løse de nationale såvel som de globale udfordringer alene vi er nødt til at finde løsninger i fællesskab. formidle viden og løsninger på. Situationerne er altid forskellige, så der skal hele tiden ændres på koncepter eller tænkes nyt. Men Vi er nødt til at tale sammen, nødt til at hjælpes ad, nødt til at organisere os. De lokale Agenda Centre danner rammer og skaber mulighederne. Fra vegetarer til erhvervsforeninger Vanløse holdes Ren Agenda Centrene er erfarne eventmagere, med stor viden om at udvikle den event, der passer bedst til modtageren og til den konkrete situation. Undervisning og foreninger i Gladsaxe I Høje Taastrup organiserer Miljø- og Energi Centeret bl.a. Vegetarklubben, Reparér før du kasserer værkstedet, Fair Trade butikken, Positive Nyheder, Farmers Market, Andelsbigården, Masangas venner, VE-tænketanken og Hedehusene Erhvervsforening. Det gode samarbejde mellem Centrene og deres store netværk med andre parter gør, at Centrene hele tiden får ny inspiration. Events kan være alt fra markedsdage over konkurrencer mellem boligblokke til festivaler, fælles træplantningsaktiviteter og meget mere. Vigtigst er dog, at alle events udvikles eller tilpasses i dialog med lokale interessenter, som derfor tager ansvar. Resultatet er stort lokalt engagement. Grønt IDÉcenter i Gladsaxe tilbyder undervisning, udlåner undervisningsmateriale og igangsætter kampagner som Vi cykler til skole. Samtidig formidler medarbejderne miljøviden, afholder foredrag og kurser, ligesom de udlåner en række miljøting - eksempelvis infrarøde termometre og sparometre. De støtter op om borgernes projekter og ideer, og igangsætter aktiviteter, der gør det nemmere for borgerne at engagere sig i miljøspørgsmål. Grønt IDÉcenter er også rammen om et miljøforeningsliv med lokale grupper som f.eks.: Økohave og dyrehold, Biodiversitetsgruppen, Byttekæden Pilekvisten, Miljø i skolen, Bekæmpelse af invasive plantearter og Lejlighedsvis aktive. Hold Vanløse Ren I Vanløse har miljøpunktet og Vanløse Lokaludvalg arrangeret hold Hold Vanløse Ren de sidste tre år, hvor mere end 500 børn og unge deltager i affaldsindsamlingen i bydelen. Desuden arrangerer de fyraftenstur til forbrændingsanlægget for større børn og voksne, har opsat en skraldeskulptur på Vanløse Torv, og miljøpunktet har deltaget i Hold Danmark Rent affaldskortlægningen. Kulturøkologi Den 150 m 2 stor klodemosaik Globale aftaler eller flere kloder! i Albertslund Under Agenda Center Albertslund hører medlemsforeningen Kulturøkologisk Forening. Foreningen bekæmper bjørneklo uden gift, formidler kulturhistorien, skaber store vægmosaikker og malerier i det offentlige rum, arrangerer guidede cykelture og samler penge ind til solceller til afrikanske skoler

13 Erhverv Økonomi Alle Agenda Centre er baseret på et grundtilskud fra en eller flere kommuner. Men kommunerne betaler ikke hele gildet. Agenda Centrene er også gode til at geare pengene med betalt rådgivning, undervisning og andre indtægtsdækkede aktiviteter. Erhvervslivet har en essentiel rolle i omstillingen til bæredygtighed. Uanset anstrengelserne kan borgernes liv aldrig blive bæredygtigt, uden virksomheder der producerer effektive og genbrugelige produkter, uden miljøvenlige varer i butikkerne, uden håndværkere der leverer energirigtige løsninger, uden arbejdsgivere der sætter fokus på medarbejdernes transport osv. Erhvervslivet skal være medspiller, de skal kunne tjene penge på bæredygtige løsninger. De skal være en del af løsningen og ikke have interesse i at spænde ben for den. Virksomhedsundersøgelse i Indre By Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har gennemført en undersøgelse af de lokale virksomhedaers holdninger til og barrierer i en klimaindsats. Undersøgelsen klarlægger 1) hvordan virksomheder i det centrale København står i forhold til en klimaindsats, 2) i hvilket omfang de er interesseret i at gøre en indsats i virksomhederne, samt 3) på hvilken måde Miljøpunktet bedst kan indgå i et videre samarbejde om en styr ket klimaindsats i virksomhederne. I 2009 opgjorde Det Grønne Hus i Køge f.eks., at de fordoblede Køge Kommunes tilskud. Centrene skaber altså samarbejder mellem aktører, som hver især kan bidrage til et bedre projekt. Bidraget kan være økonomisk, arbejdstid eller andet. På den måde sikres en bedre udnyttelse af begrænsede midler. Fra virksomhedsundersøgelsen i Indre by, København Grønne Diplomer Små virksomheder, f.eks. en butik, har ikke tid og kræfter til at gennemføre en ISO eller EMAS certificering. Men et Grøn diplom er et light energi- og miljøledelsessystem, som de kan overkomme. Grønt diplom indebærer, at virksomheden får en miljøog energigennemgang, at den årligt vælger tre indsatsområder at arbejde med, og at den hvert år får et opfølgningsbesøg, hvor indsatsen vurderes og der vælges tre nye indsatser. Grøn diplomordningen sikrer at virksomheden fortsat har miljøfokus, og hele tiden arbejder med nye indsatsområder. Et vigtigt element i Grønt diplom er at synliggøre virksomhedernes indsats. Branding som grøn er vigtigt for virksomhederne. Det Grønne hus har i regi af Energitjenesten udviklet landsdækkende Grøn diplomordninger for butikker, frisørsaloner, kontorvirksomheder, autoværksteder, kirker og daginstitutioner. Rapportens resultater skal støtte de lokale virksomheder i at gribe deres klima- og miljøindsats an på en fremadrettet og helhedsorienteret måde. Climate Street ligger i Vanløse Det startede på Jernbane Allé, men har bredt sig til hele Vanløse. Næsten 80 virksomheder deltog i projektet ved at spare på energien og give borgerne mulighed for at handle miljø- og klimavenligt lokalt. Virksomhederne arbejdede efter konceptet KLIMA+ Frontløber, som skal resultere i en reduktion i virksomhedens energiforbrug. Efterfølgende har virksomhederne dannet en lokal grøn erhvervsforening Grønt Erhverv Vanløse fremtidens platform. De har taget teten for at fortsætte den grønne og bæredygtige udvikling af virksomheder i Vanløse. I regi af Climate Street satte trespisesteder også fokus på madspild med kampagnen Ta dine madrester med hjem og fokus på miljøvenlig emballage til take away. Agenda Centrene kender de mange fonde og tilskudsmuligheder, og styrker herigennem både egne og lokale foreningers projekter, så lokale drømmeprojekter bliver til realiteter. Men Centrenes økonomi er stram. Der mangler helt grundlæggende centrale midler målrettet det borgerrettede miljøarbejde. Det kunne også stimulere til oprettelse af flere lokale centre. Centrenes vigtige økonomiske samarbejdspartnere er forsyningsselskaber, lokale virksomheder og butikker samt Styrelser og fonde som Energisparefonden, Elforsk, Friluftsrådet og lokale Agenda 21 puljer

14 Fødevarer og madspild Farmers market i Høje Taastrup Befolkningstilvæksten, den øgede efterspørgsel på animalske produkter, spild af næringsstoffer og klimaforandringerne ændrer fødevareproduktionen og -situationen. Farmers Market i Høje Tåstrup Fødevarer skal produceres på mindst mulig plads, med mindst mulig energi og de skal være sunde, hverken dyrkes med syntetiske kemikalier eller smides væk. Fødevarer skal tænkes som genopladelige batterier. Når vi har brugt energien i dem, skal næringsstofferne tilbage til jorden for at blive ladet op til nye afgrøder ved hjælp af solens energi. 6 gange om året afholder Høje Tåstrup Miljø- og Energikontor Farmers Market i et samarbejde med Lions Club og Taastrup Bymidte - et marked med fokus på bæredygtigt producerede fødevarer primært leveret af lokale producenter og leverandører. Markedet er meget populært og der er planer om at udvide det. Udstillingen Hungry Planet i Rundetårn gjorde indtryk Hungry Planet mellem køkken og klode I Rundetaarn udstillede Miljøpunkt Indre By - Christianshavn Peter Menzels enestående billeder af familiers madvaner / ugentlige madforbrug rundt om på kloden. Udstillingen forbandt det, vi dagligt lægger i vores indkøbskurv og foretager os i køkkenet, med det globale klima og bæredygtighed. Udstillingen rejste spørgsmålet, hvordan vi finder veje, som er sunde både for os selv og for kloden? Til udstillingen var der knyttet en gratis skoletjeneste og en række foredrags- og debatarrangementer med oplæg fra ind- og udland samt debatter med lokale borgere og organisationer. Flere end besøgte udstillingen. Restesafari turen går mod mindre madspild Hver dansker smider 89 kilo mad ud om året. Det svarer til kroner. Kogebogen Restesafari giver borgerne nogle konkrete vejledninger til, hvordan man/du/vi kan undgå madspild. Kogebogen har fokus på, hvordan man kan transformere køleskabets rester til nye lækre retter. Bogen giver også konkrete råd omkring opbevaring, holdbarhed, og hvordan ingredienser kan kategoriseres i kasser og kan erstatte hinanden, så man ikke behøver at følge en opskrift til punkt og prikke. Restesafari er udgivet af Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj- Husum Få en Doggybag med hjem Restemarked i Bispebjerg, Brønshøj-Husum Doggybag så resterne kan komme med hjem i Albertslund I forbindelse med udstillingen har flere borgere efterspurgt mulighed for at lave skolehaver, urban farming og anden form for byforgrønnelse. Der er skabt nye muligheder og samarbejdsflader for etablering og pasning af grønne elementer i byen. I Albertslund indkøbte Agenda Centeret mad-æsker, som de uddelte til byens spisesteder. Æskerne skulle bruges som Doggybags. Over 80 % af spisestederne takkede ja, og tilbød deres gæster at få ikke spist mad med hjem

15 Natur Kursus i Vejle om større naturindhold i byen Mad over bål i ByOasen på Nørrebro Naturen er civilisationens fundament. Naturen skal vi ikke bare passe på for frøernes, fiskens og fuglenes skyld vi skal passe på den for vor egen. Jo mere robust naturen er, jo mere robust, stærkt og rigt et samfund kan vi udvikle. Naturen er ikke noget billigt skidt, den er et vilkår for samfundsudviklingen. ByOasen på Nørrebro ByOasen er startet af Miljøpunkt Nørrebro. ByOasen ligger i De Gamles By på Indre Nørrebro midt i København. Det er en m2 stor park, åben for offentligheden, ejet af kommunen. I ByOasen arbejdes i fire spor: Bybondegård naturpark sansehaver naturværksted. Folk der bruger ByOasen kommer fra hele Nørrebro og er meget forskellige. Det er ældre fra plejehjemmene i De Gamles By, det er ressourcestærke familier fra Sankt Hans kvarteret, og det er mere socialt udsatte grupper omkring Jagtvej og Nørrebrogade. ByOasen rummer de forskellige kulturer og den store aldersspredning. ByOasen er et eksempel på en bæredygtig byudvikling, med en økologisk bybondegård og biologisk mangfoldighed som omdrejningspunkt. ByOasen tilbyder borgerne et samlingssted til udvikling af netværk og kompetencer gennem meningsfulde aktiviteter med bybondegården som det centrale element. Senest er ByOasen blevet komplementeret med LandOasen i Kirke Hvalsø, et eksempel på samarbejde mellem land og by. Miljøpunkt Nørrebro samarbejder om ByOasen med Institutioner på indre Nørrebro, Nørrebro Lokaludvalg, Askovgården, Jagtvejsprojektet, Sundhedsforvaltningen i De Gamles By, projekt lommepenge, Friluftsrådet, Logik & Co, diverse fonde og lokal aktører. Natur i byen I Vejle har Grøn Forum fokus på naturen i kommunes byer sammen med visionære virksomheder, boligforeninger, parcelhusejere og andre, der har grønne arealer i byområdet. 20 kursister har været gennem et undervisningsforløb om at skabe større naturindhold i byens grønne arealer. Kurset mundede ud i at alle deltagere designede det areal, de selv skal arbejde videre med. Senest august 2012 skal områderne være etableret og klar til at blive vist frem offentligt. Stederne vil kunne findes via en hjemmeside, der etableres i løbet af Red Metrocity træerne Etableringen af Metrocity ringen, Nordhavns vejen m.fl. ville betyde, at træer skulle fældes, hvis det ikke var for de Københavnske Miljøpunkter, der genplanter de 25 år gamle træer. Hvert genplantet træ sparer 1-3 ton CO2 og kr I alt 20 millioner kroner. Træerne genplantes på andre steder i København, hvor der er behov for grønne omgivelser og et bedre miljø. Projektet involverer et stort netværk af frivillige og sker i samarbejde med firmaet Nordisk Træflyt, kommunen, planteskoler og energikonsulenter, samt de skoler, boligselskaber og institutioner hvor træerne genplantes. Miljø- og Naturværksted på Vesterbro Mellem 4 etagers huse på Vesterbro i København, hvor der kun er 2-3 m2 grønt pr. indbygger, har det lokale Miljøpunkt etableret et lokalt Miljø- og Naturværksted. Her får voksne og mere end børn årligt en forståelse for naturens kredsløb og en viden om, hvordan kredsløbet bevares ved at etablere regnvandsopsamling, grønt tag, solceller, affaldssortering, økologisk pleje og biologisk mangfoldighed. Stedet drives i et samarbejde med lokale beboere og institutioner. Miljø- og Naturværkstedet er etableret i en tidligere toiletbygning, der stod aflåst i 18 år - fordi der blev fixet i den! Borgmester Anne Vang planter et Metrocity-træ Nyt liv i gammel bygning Miljø- og Naturværkstedet på Vesterbro

16 Agenda 21 netværket København Miljøpunkt Nørrebro Miljøpunkt Amager Miljøpunkt Indre By/Christianshavn Miljøpunkt Østerbro Vester Gror Miljøkontrollen Københavns Kommune Ryvang Lokal Råd Christianshavns Agenda 21, Sundheds- og Badehus Bispebjerg Lokaludvalg Valby Lokaludvalg Brønshøj-Husum Lokaludvalg Vanløse Lokaludvalg Vesterbro Lokaludvalg Kongens Enghave Lokaludvalg Agent21 Sjælland Agenda Center Albertslund Det Grønne Hus, Køge Grønt IDÈcenter Miljø- og EnergiCenteret i Høje Taastrup EcoMap Grøn guide Gentofte Den Grønne Guide i Allerød Agenda 21-foreningen i Fredensborg Kommune Fyn Øko-Net - oplysning om bæredygtighed Jylland Byøkologisk Forum, Randers Grønt Forum Vejle Frederikshavn kommune - Grøn guide Herning kommune - Grøn guide Hjørring kommune - Grøn guide Kolding Økologiske Råd Økolariet 30

17

Lokalt miljøarbejde. en nødvendig del af den bæredygtige omstilling!

Lokalt miljøarbejde. en nødvendig del af den bæredygtige omstilling! Lokalt miljøarbejde en nødvendig del af den bæredygtige omstilling! Marts 2012 Netværket for Lokale Agenda 21 Centre Lokalt miljøarbejde Indledning en nødvendig del af den bæredygtige omstilling! I Danmark

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...

GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Om Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål og finansiering 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil En bæredygtig by! 6. Mål

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2013-14 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan / miljøhandleplan, der blev vedtaget af beboermødet i september 2013, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Om Agenda Center Albertslund

Om Agenda Center Albertslund Om Agenda Center Albertslund Indhold: 1. Lidt historisk om Agenda Centeret 2. ACA s formål 3. ACA - en lokal NGO 4. ACA s profil og principper 5. Den by vi vil en bæredygtig by med 100 % vedvarende energi!

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter

Projektskema Lokaludvalgets egne projekter Projektskema Lokaludvalgets egne projekter FØR PROJEKTET STARTES: Titel: Dato: Sted: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Formål: Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvordan hænger projektet sammen

Læs mere

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline

Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Årsplan for miljøarbejdet

Årsplan for miljøarbejdet Årsplan for miljøarbejdet 2015 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision og overordnede mål side 5 3. Sådan arbejder vi i Valby

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte

Læs mere

Lørdag den 24. marts 2018 kl SLUK LYSET. TÆND FOR LIVET #connect2earth #earthhour

Lørdag den 24. marts 2018 kl SLUK LYSET. TÆND FOR LIVET   #connect2earth #earthhour Lørdag den 24. marts 2018 kl. 20.30-21.30 På billedet ovenfor: Earth Hour 2010. Before the lights were switched off at Yas Hotel, Yas Island, Abu Dhabi, UAE. @WWF/EAAthe Earth Hour er den time, hvor mennesker

Læs mere

Alternative veje til mere genbrug - via reparation

Alternative veje til mere genbrug - via reparation Alternative veje til mere genbrug - via reparation Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Genbrugsaktiviteter med affald fra genbrugspladsen ; 21. juni 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013

Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 Grønt Regnskab Temarapport Borgere og erhverv 2013 BORGERNE OG ERHVERV SAMARBEJDE OG AKTIVITETER... 3 Samlet oversigt over iværksatte borgeraktiviteter 2013... 4 Grøn Herning Uge... 5 Anerkendelse for

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge

Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

FÆLLES OM ALBERTSLUND

FÆLLES OM ALBERTSLUND FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Miljøarbejdet i Amager Vest 2014

Miljøarbejdet i Amager Vest 2014 Miljøarbejdet i Amager Vest 2014 Amager Vest Lokaludvalg har indgået aftale med Miljøpunkt Amager om, at Miljøpunkt Amager varetager lokaludvalgets forpligtelser for det lokale miljøarbejde, som det er

Læs mere

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation

Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen Kolding Kommunes Strategi for Grøn Generation Øverst: Strategien sætter

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015

Klimatilpasning og klimaforebyggelse. Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Klimatilpasning og klimaforebyggelse Kathrine Stefansen Vand- og Klima Grundejerforeningsmøde, 4. maj 2015 Færre oversvømmelser hvordan? Indsatsområder Klimatilpasningsanlæg: Nordvand og kommunen Borgere

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket

Tiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale

Læs mere

Årsplan 2009. Indledning. Mål

Årsplan 2009. Indledning. Mål Årsplan 2009 Indledning Agenda 21 Østerbro er et nyoprettet center på Østerbro og er ét af i alt otte lokale Miljøcentre, der er beliggende i Københavns Kommune. Agenda 21 Østerbro er organiseret som en

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU)

Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Beretning 2014-15 Det Grønne Miljøudvalg (GMU) Med udgangspunkt i den Agendaplan (miljøhandleplan), der blev vedtaget af beboermødet i september 2014, følger her en gennemgang af GMU s aktiviteter i det

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser

Naturformidling i Fredericia. Agenda 21 bæredygtige indsatser Fremadrettet formidler vi de grønne projekter, tiltag og events i dette nyhedsbrev. Her fortæller vi den gode historie om, hvordan vi arbejder med bæredygtighedstanken i vores by og kommune. Nyhedsbrevet

Læs mere

Årsplan for miljøarbejdet

Årsplan for miljøarbejdet Årsplan for miljøarbejdet 2016 Udgivet af miljøgruppen i Valby Lokaludvalg Foto: Dorte Grastrup-Hansen, Katrine Clausager Rich, Kirsten Henriksen og Peter Juul Indholdsfortegnelse 1. Forord side 4 2. Vision

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2016

Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 - og miljøindsatsen i 2016 Bilag 1: Aktivitetsplan for CO 2 og miljøindsatsen i Aktivitet Mål og succeskriterier Tidsplan Budget Finansiering Borger og boliger Energirenovering af etageejendomme Mindst 5 private foreninger har fået

Læs mere

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy

Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Reparation og genbrug af elektronik skal være trendy Lone Mikkelsen, senior rådgiver Kemikalier Det Økologiske Råd 4. november 2014, DAKOFA-konference Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder

Læs mere

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Indledning. Side 2 af 6

Indledning. Side 2 af 6 Indledning Hver generation har et ansvar for at beskytte jorden og dens ressourcer for egen og kommende generationers skyld. Derfor er det væsentligt, at vi tilstræber vækst og fremskridt gennem bæredygtig

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine

Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine Kommunalvalg 2009 Den Konservative Kommune 2009 - fordi vi passer på dig og dine VI TÆNKER måske ikke så meget over det i hverdagen, men det er kommunen, der danner rammen om de danske familiers hverdag.

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse

Læs mere

Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends

Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends Arkitektvirksomheders rolle i forhold til globale trends Lene Espersen, adm. direktør 23. maj 2017 Megatrends Befolkningstilvækst Råvarerpriser Mangel på sjældne råstoffer Klimaforandringer Urbanisering

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager. 1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på

Læs mere

Vejbelysning 6,5 ton 139 ton CO 2 Stor synlighed Nogen videndeling Effekten forventes at være Meget stor synlighed.

Vejbelysning 6,5 ton 139 ton CO 2 Stor synlighed Nogen videndeling Effekten forventes at være Meget stor synlighed. Handling/tiltag Målbar effekt i 2011 Kommunen som virksomhed CO 2 -regnskab for Furesø Kommune som virksomhed. Forbedringer af kommunens bygningsmasse. Forbedringer af kommunens vejbelysning på energiområdet

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Rummelige fællesskaber og kreative frirum gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere