DeFacto. Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri. Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri. Frie arbejdsrammer, Iværksætteri i en krisetid
|
|
- Marcus Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri Danmark er opdelt, når det kommer til at starte egen virksomhed. Geografisk fører København og Sjælland an, og når man ser på uddannelse og branche, er de højtuddannede og kommunikation i front. s. 01 Iværksætteri i en krisetid Lysten til at starte virksomhed tog et dyk i 2008, da krisen for alvor meldte sig særligt blandt dimittender og ledige. Men siden knækkede kurven, og iværksætterlysten er så småt ved at melde sig. s. 04 Frie arbejdsrammer, tak Danskerne foretrækker en flad ledelsesstruktur, hvor der er frie rammer for udførelse af arbejdet. Men det stiller krav til både medarbejdere og ledere. s. 05 De ældre tør sige fra over for deres leder De fleste danskere mener, at de tør sige fra over for deres leder, hvis de er utilfredse med ledelsesstilen og især de ældre medarbejdere har tilsyneladende høj selvtillid i den sammenhæng.s. 06 Mænd ønsker ledere, der fokuserer på balance Mænd ønsker i højere grad end kvinder, at deres leder sikrer balance mellem arbejde og privatliv for deres medarbejdere. Overraskende, siger køns- og arbejdsmarkedsforsker. s. 07 Djøf mener s. 08 Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri Danmark er opdelt, når det kommer til at starte egen virksomhed. Geografisk fører København og Sjælland an, og når man ser på uddannelse og branche, er de højtuddannede og kommunikation i front. Af Peter Andersen Iværksættere er vigtige for Danmarks fremtid. For når målet er vækst og nye arbejdspladser, er iværksættere en essentiel del af opskriften på at nå målet. Uden iværksættere vil Danmark have svært ved at holde næsen i vækstsporet, siger Torben Bager, professor og direktør for IDEA Entrepreneurship Centre ved SDU. I 2011 valgte danskere at starte egen virksomhed. Den typiske iværksætter har en lang videregående uddannelse, bor i København og har startet virksomhed inden for information og kommunikation. Og det er et billede, der er blevet tydeligere i perioden Det viser en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på vegne af DeFacto. Højtuddannede danner fortrop Tendensen er klar, hvad angår uddannelsesniveau og iværksætteri. I 2011 var de højtuddannede overrepræsenteret blandt iværksættere med hele 49 procent i forhold til det samlede gennemsnit: Blandt højtuddannede er der 91 iværksættere for hver , og blandt hele arbejdsstyrken er der 61 iværksættere for hver De ufaglærte og personer med en mellemlang videregående uddannelse lå lavere end gennemsnittet med en underrepræsentation på henholdsvis 14 og 23 procent. Det svarer til, at der ville være flere iværksættere om året, hvis alle blev iværksættere i samme grad som højtuddannede og færre, hvis alle blev iværksættere i samme lave grad som ufaglærte. Analysen viser desuden, at personer med lang videregående uddannelse også havde den største chance for at overleve med virksomheden fra 2008 til 2011 med en overrepræsentation på 38 procent i forhold til gennemsnittet. artiklen og grafikken side 3 bygger på resultaterne af en analyse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Djøf.
2 Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri Verden i dag er blevet et sted, hvor du skal være bedre end de andre, hvis du vil drive en virksomhed. For at blive det har du behov for uddannelse og viden. Så derfor overrasker det mig heller ikke, at undersøgelsen viser dette. De tider, hvor man startede en virksomhed på sit glatte ansigt og uden uddannelse i bagagen, tror jeg, er ved at være forbi. Christian Walther, formand, Dansk Iværksætter Forening Overordnet set er sandsynligheden, for at en virksomhed overlever, faldet en smule i perioden fra 2005 til 2008, fra 60 procent til 57 procent. Kommunikationsbranchen udvider Der er stor forskel på udviklingen i iværksætterlysten i forskellige brancher. Der har været fremgang inden for både kommunikationsbranchen, hvor overrepræsentationen er gået fra 63 til 122 procent, og industrien, der har mindsket sin underrepræsentation fra 47 til 29 procent. Inden for begge brancher er det højtuddannede, der er iværksættere. Og der er brug for dem, mener Christian Walther: Vi lever i et konkurrencepræget samfund. Hvis du vil afsætte dine varer og budskaber, bliver du nødt til at ansætte nogle mennesker, der kan kommunikere dit budskab. Slaget et tabt for amatørerne. Iværksætteri flytter østpå København og Sjælland er længst fremme, når det kommer til iværksættertrang. Iværksætterne er overrepræsenterede i disse områder i forhold til deres andel af arbejdsstyrken: Der ville være flere iværksættere, hvis der var samme iværksættertrang i resten af landet som i København. Det er et billede, Christian Walther, formand for Dansk Iværksætter Forening, har set før: De virksomheder, som oftest bliver til vækstvirksomheder, er typisk dem, hvor der står højtuddannede bag, og som arbejder med et højt specialiseret produkt. De er typisk centreret omkring de store byer på Sjælland og København, så der vil væksten og iværksætteriet alt andet lige være størst, siger han. Desuden pointerer han, at folk med iværksætterdrømme typisk prøver lykken der, hvor der i forvejen er andre iværksættere. Det mønster genkender Torben Bager, professor og direktør for IDEA Entrepreneurship Centre ved SDU: De seneste år har der været et træk mod byerne, når det gælder iværksættere. De højtuddannede samler sig i de større byer, hvor de faglærte typisk spreder sig mere geografisk. Spørgsmål kan rettes til Rune Siglev, erhvervspolitisk chef i Djøf, på rus@djoef.dk. s. 2
3 Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri Uddannelse 36% 27% 28% 35% 39% 49% % 15% 7% -19% -23% -14% -12% -19% -23% Ufaglærte Faglærte KVU MVU LVU Iværksættere i fremgang Efter nedgang under krisen er iværksætteriet atter i fremgang. Sammenlignet med før krisen er det i endnu højere grad de højtuddannede i hovedstadsområdet, som tør satse på de gode idéer Iværksættere Arbejdsstyrken Iværksættere pr Graferne viser over- og underrepræsentation af iværksættere i forhold til det samlede gennemsnit i arbejdsstyrken % 43% 23% 19% 9% 9% 7% 2% 3% 10% Geografisk -2% -3% -4% -6% -9% -18% -14% Byen København Øst- og Nordsjælland + Kbh omegn Vest- og Sydsjælland Østjylland Fyn -26% Nord-, Syd- og Vestjylland /ritzau grafik/ s. 3
4 Iværksætteri i en krisetid Iværksætteri i en krisetid Lysten til at starte virksomhed tog et dyk i 2008, da krisen for alvor meldte sig særligt blandt dimittender og ledige. Men siden knækkede kurven, og iværksætterlysten er så småt ved at melde sig. I 2005 var økonomien god og optimismen stor. Så kom kriseårene, der for alvor tog fart fra 2008 og bed sig fast i årene frem. Samme mønster gør sig også gældende, når man ser på opstart af virksomheder i Danmark. Det viser en ny analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på vegne af DeFacto. Finansiering er svært i krisetid Ekspert i iværksætteri Torben Bager, som til daglig er professor og direktør for IDEA Entrepreneurship Centre ved SDU, kan godt genkende det generelle billede, hvor sandsynligheden for at starte en virksomhed generelt set faldt kraftigt, da krisen satte ind i 2008 og først i de senere år er steget igen uden helt at nå 2005-niveauet: Det afspejler det, vi ved fra andre undersøgelser. Der er modsatrettede faktorer på spil i en krisetid. Selvom mange bliver fritstillet og kan hoppe ud som iværksættere, er der alligevel forhindringer. Fx er finansiering svært i krisetider, siger han. Flere ledige starter op Undersøgelsen viser til gengæld, at sandsynligheden for at ledige starter egen virksomhed i 2011 faktisk er højere end i Forklaringen på dette, mener Torben Bager, kan muligvis findes i dagpengesystemet og en begyndende ændring i lønmodtagertankegangen: Stramningen af dagpengereglerne i kombination med færre lønmodtagerjobs har sikkert skubbet nogle ud i at starte egen virksomhed efter 2008, siger han med henvisning til, at den danske model har været under pres i kriseårene. Fx er reglerne for genoptjening af dagpenge blevet skærpet, og retten til supplerende dagpenge sat ned fra 52 til 30 uger. Dimittender har fået andre muligheder Også dimittenderne er kommet med på bølgen igen i Niveauet er ikke helt så højt som i 2005, men dog markant højere end i Vi har set en indsats på uddannelsesinstitutionerne i perioden, hvor der udbydes flere kurser i iværksætteri, konkurrencer osv., som har vakt interessen blandt de unge. I 2005 var der nærmest ingen, der tænkte over, at man kunne starte selv, sådan er det ikke længere. Torben Bager, professor og direktør for IDEA Entrepreneurship Centre, SDU Alligevel er noget af det, som særligt dimittender ofte mangler, en vis sikkerhed i de ofte turbulente første år med egen virksomhed. Derfor finder Torben Bager det positivt, at regeringen nu forsøger sig med gulerod frem for pisk i forbindelse med en pilotordning, hvor man beholder sin dimittendsats, imens man starter virksomheden op. Jeg tror ikke, at pisk og minimalstat er vejen frem i vores samfund, hvis man vil have flere succesfulde iværksættere, siger han. Figur. Udviklingen i andelen, der vælger at blive iværksættere (indekstal) Sandsynlighed for at starte en virksomhed Startsandsynlighed, hvis ledig Startsandsynlighed, hvis dimittend artiklen og grafikken side 3 bygger på resultaterne af en analyse gennemført af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med Djøf. Spørgsmål kan rettes til Rune Siglev, erhvervspolitisk chef i Djøf, på rus@djoef.dk. s. 4
5 Frie arbejdsrammer, tak Frie arbejdsrammer, tak Danskerne foretrækker en flad ledelsesstruktur, hvor der er frie rammer for udførelse af arbejdet. Men det stiller krav til både medarbejdere og ledere. Ledere, der giver frie rammer frem for klare retningslinjer og har fokus på overordnede og strategiske beslutninger. Det er kort fortalt, hvad befolkningen synes kendetegner en god leder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af DeFacto. Undersøgelsens resultat stemmer godt overens med, hvordan den moderne arbejdsplads fungerer i kontrast til tidligere tiders mere hierarkiske og ordrebaserede ledelsesstil. I mange år har vi haft en meget regelbundet arbejdsform, hvor lederen har haft en fremtrædende rolle. I dag har vi at gøre med arbejdspladser med mange vidensarbejdere, hvor der er et krav til, at de fungerer mere selvstændigt og formår at lede sig selv, siger professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet Steen Hildebrandt. Lederen får en servicerende rolle Desuden skal en god leder, ifølge befolkningen, motivere og støtte frem for at anerkende. Ydermere lægges der mere vægt på, at lederen er god til personaleledelse frem for at være fagligt dygtig. Chefkonsulent Simon Bach, Mercuri Urval, understreger, at den optimale ledelsesadfærd altid vil afhænge af den konkrete virksomhed og dens udfordringer. Som ansvarlig for at rekruttere fremtidens ledere, ser han alligevel en generel trend, hvor ledelsespyramiden bliver vendt på hovedet. Det skaber nye krav til lederen: Ledelsesrollen bliver mere management- og serviceorienteret, og det betyder, at lederen skal stille sig mere til rådighed for medarbejderen end omvendt. Rollerne bliver i et eller andet omfang byttet rundt især på videnstunge arbejdspladser. Derfor er den traditionelle ledelsesform også udfordret, og det er vigtigt, at fremtidens ledere indstiller sig på disse mekanismer. Simon Bach, chefkonsulent, Mercuri Urval Risiko for stressede medarbejdere Men det er ikke kun lederen, der bliver udfordret af nye krav til ledelsesstrukturen. Når medarbejderne ønsker frie rammer og selvledelse på arbejdspladsen, får de også en større del af ansvaret. Det er overordnet en positiv tendens, mener Steen Hildebrandt, da det skaber mere effektive og produktive arbejdsgange. Men der er også en bagside af medaljen, advarer han: Det skaber et større pres på medarbejderen, som selv skal finde ud af det hele. Pludselig skal medarbejderen også vide noget om ledelse, gå op i ledelse og forstå organisationens strategi og retning. Det er et dobbeltpres, som kan føre til stress. Figur. God ledelsesadfærd ifølge befolkningen. En god leder er en, der: Respondenterne er blevet bedt om at vælge dét af de parvise udsagn, de er mest enige i. 88 %: Giver frie rammer for, hvordan jeg udfører mit arbejde 73 %: Er god til at motivere og støtte 27 %: Er god til at anerkende 78 %: Er god til personaleledelse 73 %: Fokuserer på de overordnede beslutninger og den strategiske retning 12 %:* 22 %: Er fagligt dygtig 27 %: Fokuserer på mine konkrete arbejdsopgaver *Opstiller klare retningslinjer for, hvordan jeg udfører mit arbejde artiklen bygger på resultater fra en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i april De 1025 respondenter er repræsentative for alle ansatte lønmodtagere. Spørgsmål kan rettes til Christian Ahlefeldt-Laurvigen, chefkonsulent i Djøf, på cal@djoef.dk. s. 5
6 De ældre tør sige fra over for deres leder De ældre tør sige fra over for deres leder De fleste danskere mener, at de tør sige fra over for deres leder, hvis de er utilfredse med ledelsesstilen og især de ældre medarbejdere har tilsyneladende høj selvtillid i den sammenhæng. To ud af tre danskere mener, at de i nogen eller høj grad vil påpege over for deres leder, hvis de er utilfredse med ledelsesstilen. Men særligt aldersgruppen på 55+ har selvtilliden i orden, på trods af at de ældre ofte er mere fyringstruede. Tre ud af fire ældre svarer, at de vil sige fra over for deres leder. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af DeFacto. De ældre medarbejdere har viden og erfaring Årsagen til at de ældre svarer, som de gør, kan være, at de har en specialistposition. Det forklarer Jeppe Hansgaard fra Innovisor, der kortlægger kompetencenetværk i virksomheder: Gang på gang, når vi laver netværksundersøgelser, bliver vores kunder overraskede over, hvem der har specialistviden i virksomheden, og ofte er det de ældre. Figur. I hvilken grad ville du påpege over for din nærmeste leder, hvis du er utilfreds med hans/hendes ledelsesstil? år år 55 år+ 9% 6% 6% Slet ikke 32% 29% 21% I mindre grad 50% 47% 43% I nogen grad 15% 16% 26% I høj grad Specialistviden er vigtig for en organisation, fordi den bygger på erfaring og netværk, som binder organisationen sammen. Det er i de ældre medarbejderes favør, da begge dele er noget, der kræver, at man har været i virksomheden i længere tid, påpeger Jeppe Hansgaard og fortsætter: Det kan også være baggrunden for, at den ældre medarbejder har selvtillid nok til at sige en leder imod. Specialistviden kan dog ikke alene sikre 55+ medarbejderen. For det kræver, at lederen rent faktisk er klar over, at medarbejderen er en kapacitet og det gør lederen sjældent, fordi han ikke er tæt nok på virksomhedens medarbejdere, siger Jeppe Hansgaard. Forvrænget selvbillede En helt anden forklaring på undersøgelsens resultater kan slet og ret være, at danskernes selvbillede er forvrænget, mener Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori fra Aarhus Universitet: Når jeg sammenholder undersøgelsens resultater med alt, hvad jeg har læst og hørt, så er der en modsætning. De ønsker måske, at de ville sige lederen imod, men jeg tror, at der i et vist omfang er tale om selvbedrag. Mange fyringsrunder starter med, at det er de ældste medarbejdere, der ryger, og hvis du render rundt og kritiserer din leder, er du endnu mere udsat. Det betyder dog ikke, at kritik i form af dialog ikke skaber værdi for ledelsen, uddyber han: Ledelse er en tandem, og den fungerer kun, hvis der er en dialog om ledelsesstilen. Hvis man ser det på den måde, må man antage, at de ældres erfaringsgrundlag modsat yngre medarbejdere giver dem mere mandsmod til at gå i dialog med deres leder. Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet artiklen bygger på resultater fra en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i april De 1025 respondenter er repræsentative for alle ansatte lønmodtagere. Spørgsmål kan rettes til Christian Ahlefeldt-Laurvigen, chefkonsulent i Djøf, på cal@djoef.dk. s. 6
7 Mænd ønsker ledere, der fokuserer på balance Mænd ønsker ledere, der fokuserer på balance Mænd ønsker i højere grad end kvinder, at deres leder sikrer balance mellem arbejde og privatliv for deres medarbejdere. Overraskende, siger køns- og arbejdsmarkedsforsker. Når mænd og kvinder bliver bedt om at prioritere ønsket ledelsesadfærd hos deres nærmeste leder, prioriterer mænd en leder, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv, højere end kvinder. Hvis du synes, det lyder overraskende, er du ikke den eneste: Vi er vant til debatten om de pressede unge kvinder med børn, der har besvær med at finde den rette balance mellem job og privatliv på det moderne arbejdsmarked. Derfor synes jeg, det er overraskende, at mænd i højere grad end kvinder finder det vigtigt, at deres leder har sans for at skabe balance mellem arbejde og privatliv, siger Figur. Rangordning af god ledelsesadfærd opdelt efter køn. En god leder er en, der: Mand Kvinde Forskel Udviser tillid Uddelegerer ansvar Skaber resultater med andre Sikrer balance mellem arbejde og privatliv Er lydhør overfor medarbejderne Skaber positivt omdømme Kan begrunde beslutninger Formidler holdninger og værdier Går foran med et godt eksempel (fx i forhold til overholdelse af regler) Kan få andre til at samarbejde Respondenterne er blevet bedt om at vurdere vigtigheden af forskellig ledelsesadfærd på en skala fra 1 til 10. Herefter er dette rangordnet efter det højeste gennemsnit. Det betyder, at der ikke behøver at være den store forskel på gennemsnittet, men at kvinderne har vægtet andre ting højere end Lederen sikrer balance mellem arbejde og privatliv. køns- og arbejdsmarkedsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet. Udtryk for mangelvare Undersøgelsen om ledelseskvalitet og -adfærd er foretaget af Epinion på vegne af DeFacto. I undersøgelsen, som er repræsentativ for den danske befolkning, er respondenterne bl.a. blevet bedt om at angive, hvor vigtige en række forskellige ledelsesegenskaber er for dem. At en god leder er en, der sikrer balance mellem arbejde og privatliv, har mænd som den fjerde vigtigste adfærd, hvor den for kvinder er nede på en niende plads. Karen Sjørup mener, at resultatet kan være et udtryk for en mangelvare i mænds arbejdsliv: Vi får ofte påtvunget nogle arbejdslivsnormer på jobbet, hvor der er en forventning om, at kvinder tager sig af børn og familie, og mænd har penge- og karriereambitioner. Derfor tager ledere måske også mindre hensyn til mænds ønske om at have en fornuftig work-life balance. Karen Sjørup, køns- og arbejdsmarkedsforsker, Roskilde Universitet Hvis man ser på, hvordan offentligt og privatansatte svarer, er der flere privatansatte, som efterlyser en lederadfærd, hvor lederen forstår at balancere arbejde og privatliv. Noget, som kræver tydelige rammer og forventninger til medarbejderen, og en lederadfærd, der også afspejler en fornuftig work-life balance. I det offentlige har der været en større tradition for work-life balance, hvor det private måske halter lidt efter. Desuden er der ansat flere mænd end kvinder i det private, hvilket også kan være forklaringen på, hvorfor det er en ledelsesadfærd, der bliver efterspurgt mere i det private. artiklen bygger på resultater fra en undersøgelse gennemført for DeFacto af Epinion i april De 1025 respondenter er repræsentative for alle ansatte lønmodtagere. Spørgsmål kan rettes til Christian Ahlefeldt-Laurvigen, chefkonsulent i Djøf, på cal@djoef.dk. s. 7
8 Djøf mener: Vores analyse viser, at de højtuddannede iværksættere kan være med til at trække os ud af krisen. Desuden ser vi andelen af iværksættere med en lang videregående uddannelse stige, hvilket skyldes, at der i dag efterspørges avanceret viden og høj faglighed. Vi bør dog få endnu flere højtuddannede til at prøve kræfter med iværksætterlivet. Det kræver, at regeringen tager initiativ til en holistisk iværksætterstrategi, hvor opstartsrådgivning, skattelovgivning, støtteordninger og lånemuligheder sammentænkes. Allan Luplau, formand for Djøf Privat // Højtuddannede er lokomotiv for iværksætteri, s. 1-2 Det er glædeligt, at vi ser en stigende interesse for at prøve kræfter som iværksætter. Der er dog fortsat store udfordringer med at låne penge til at starte op for, og nem og overskuelig adgang til finansiering er en barriere for mange. Regeringen bør derfor samle alle de mange små støtteordninger, og etablere en stor fælles pulje. Vi har foreslået, at der etableres en simpel mulighed for månedlig opstartsydelse og et mindre statsligt opstartslåneprogram efter samme model, som gælder for SU-lån. Undersøgelsen viser med al tydelighed, at balancen mellem arbejde og privatliv betyder meget for medarbejderne. Det skal vi være opmærksomme på, idet vi ved, at medarbejdere med overskud og engagement giver sorte tal på bundlinjen. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening // Frie arbejdsrammer, tak, s. 5 Vi står i disse år i et stort generationsskifte på arbejdspladserne. Det er enormt positivt, at vi ser medarbejderne have engagement og vilje til at bidrage til udviklingen og ledelsen af deres arbejdsplads. Enhver arbejdsplads har brug for dette bidrag, og der er en risiko for et stort videnstab, hvis ikke arbejdsgiverne får øjnene op for de mange erfaringer og kvaliteter, som de erfarne medarbejdere har oparbejdet gennem lange karrierer. Lars Qvistgaard, formand for Djøf Overenskomstforening // De ældre tør sige fra over for deres leder, s. 6 Allan Luplau, formand for Djøf Privat // Iværksætteri i en krisetid, s. 4 DeFacto kvalificerer den politiske debat med afsæt i analyser af vækst, arbejdsmarked og uddannelse. DeFacto henvender sig til politikere, journalister, eksperter, embedsmænd og andre med interesse for indholdet af den politiske debat. Ansvarshavende redaktør: Allan Andreasen. Redaktionen: Peter Andersen (jour nalist), Kathrine Marie Skou Brandt (redaktør og analyse), Kirstine Nærvig Petersen (redaktør og analyse), Lisbeth Holm Knudsen (produktion). I redaktionen af dette nummer har derudover deltaget: Christian Ahlefeldt-Laurvigen og Rune Siglev. Alle artikler i dette nummer er skrevet af Peter Andersen. ISSN: Kontakt redaktionen: defacto@djoef.dk og djoef.dk/defacto. DeFacto udgives af Djøf. Layout: Operate A/S
Survey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereUdgifterne til bolig sluger SU en
Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereDer er altid arbejde til dem, der vil arbejde
En artikel fra KRITISK DEBAT Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 15. maj 2006 Den aktuelle arbejdsløshed Ledighedsprocenten er faldet fra 5,0 til 4,8 %.
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mere1: Stress. Februar 2013
1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer
Læs mereBudgettet balancerer men tandlægen må vente
Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereFaktaark: Iværksætternes fortrop
Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereVil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig
Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereDanskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse
Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBrøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMobning blandt djøferne
Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i
Læs mereAugust 2015. Velkommen
August 2015 Velkommen Mercuri Urval A/S Grundlagt i 1967 DK 1974 Kontorer i 25 lande 800 konsulenter Flere end 3.000 kunder I alle sektorer Små, mellemstore og store organisationer Over 10.000 opgaver
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereKom/It Rapport. Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews)
Kom/It Rapport Responsiv hjemmeside (Jakes Awesome Game Reviews) Indhold Resume... 2 Forord... 2 Jakes Awesome Game Reviews... 2 Den tidelige fase... 2 Efter jeg har lavet siden hvor mine reviews er:...
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereBilag 10. Side 1 af 8
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereAntallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning
3. maj 2016 Antallet af flytninger på højeste niveau i ti år - børn og parforhold er ofte baggrunden for en flytning I 2015 foretog danskerne godt 880.000 flytninger inden for landets grænser. Det er på
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereEUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.
EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereStort dyk i offentligt ansattes jobtryghed. Tæt på hver anden medarbejder
Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Halve uddannelser er en dyr blindgyde På et arbejdsliv giver en universitetsuddannelse med både bachelor- og kandidatgrad mere end dobbelt
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereRangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45
Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereTag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder.
Tag livet til dig fra hi til energi Netværksforløb for kvinder. Et feminint forvandlingsrum med genveje til mere nydelse, flere handlemuligheder og bedre balance i dit liv! Forestil dig at Du er fuld af
Læs mereASE ANALYSE November 2012
Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011 Sag 102/2010 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Holbæk Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) I tidligere instanser
Læs mereVIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00
VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereIVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00
IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereGenerelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.
DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereDe målrettede, de kritiske og de resignerende
De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereHVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?
HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog
Læs mereTalepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?
Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.
Læs mereNu vender beskæftigelsen
Marts 2010 Nu vender beskæftigelsen Mere end hver anden virksomhed forventer vækst i løbet af det næste år. Det får beskæftigelsen til at stige svagt i løbet af det næste halve år. Især byggeriet og små
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereEfteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereLØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER
Læs mereBeskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse
December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereRoskilde Kommune Trivselsundersøgelse 2011/12
Trivselsundersøgelse 2011/12 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 57 4862 84 % INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Info om undersøgelsen 1 Overblik 2 Temaoversigt Tema 1 - Din
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereVÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereTusindvis af danskere arbejder i udlandet
29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet
Læs mereLedighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)
Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mere