Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK"

Transkript

1 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt lavt arbejdsudbud opgjort ved antal arbejdstimer pr. indbygger i den erhvervsaktive alder sammenlignet med andre -lande. Dette er til trods for, at danskerne har en relativ høj erhvervsdeltagelse, hvilket blandt andet skyldes en høj erhvervsdeltagelse blandt kvinder. Den høje erhvervsdeltagelse opvejer således ikke, at den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i. Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt andet lavere end den svenske, men er imidlertid højere end den norske, nederlandske og tyske, se figur 3.1. Erhvervsdeltagelse Erhvervsdeltagelsen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige personer, der enten er i arbejde, eller som søger arbejde. Den danske erhvervsdeltagelse ligger over gennemsnittet for den yngste aldersgruppe (15-24 år) samt personer i den primære erhvervsaktive alder (3-59 år). Omvendt er erhvervsdeltagelsen for ældre personer (65-69 år) relativ lav, se figur 3.2. Den lave erhvervsdeltagelse for ældre skyldes en relativ tidlig tilbagetrækningsalder i Danmark. Omvendt skyldes den høje erhvervsdeltagelse blandt unge, at mange danske unge vælger at kombinere deres uddannelse med et deltidsjob. Figur 3.2 Erhvervsfrekvens fordelt på aldersgrupper, Anm.: Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en standardiseret stikprøveundersøgelse. Kilde: og egne beregninger. Den samlede erhvervsdeltagelse (16-64 år) har været omtrent uændret i perioden , hvorefter der har været et fald som følge af den økonomiske krise, se figur 3.3. Den omtrent uændrede erhvervsdeltagelse i perioden frem til 27 dækker over en stigende beskæftigelse og faldende ledighed siden starten af 199 erne. Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 214 Figur 3.2 Arbejdsudbud pr årige, timer KOR MEX NZL ISR CHL JPN AUS 27 (26) Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Ved beregning af arbejdsudbuddet er det antaget, at arbejdsløse vil arbejde samme timetal som beskæftigede. Både arbejdstid og erhvervsfrekvens påvirkes af konjunkturerne i de enkelte lande. Data for og er for 213. Kilde: og egne beregninger = Erhvervsfrekvens, pct. x NZL 7 (7) AUS JPN ISR KOR CHL MEX år år 3-59 år 6-64 år år Nr. 5 Arbejdstimer pr. beskæftiget, timer MEX KOR CHL ISR NZL JPN AUS 3 (3)

2 Mens den samlede erhvervsdeltagelse har været uændret, har erhvervsdeltagelsen blandt unge (16-29 år) været faldende siden slutningen af 198 erne. Dette skal ses i lyset af en generel stigning i uddannelsestilbøjeligheden blandt unge, som er blevet forstærket af den økonomiske krise, hvor færre jobåbninger har fået flere unge til at søge ind på en uddannelse samt deltage mindre i deltidsbeskæftigelse ved siden af studierne. Den senere erhvervsdeltagelse blandt unge er omvendt blevet modsvaret af en øget erhvervsdeltagelse blandt ældre (6-64 år) siden slutningen af 199 erne. Dette skal ses i sammenhæng med en række reformer, der har haft til formål at øge tilbagetrækningsalderen Figur 3.3 Erhvervsfrekvens i Danmark, år 6-64 år år år Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), som pr. maj 215 opgøres på baggrund af det nye arbejdsmarkedsregnskab. Der er databrud i 22 og 28. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Timer Figur 3.4 Årlig arbejdstid pr. beskæftiget, Anm.: Antal årlige arbejdstimer pr. beskæftiget er beregnet som det samlede antal præsterede timer divideret med den samlede beskæftigelse. Kilde: og egne beregninger. Den lave danske arbejdstid pr. beskæftiget er især udtalt for de unge (15-24 år), som i gennemsnit arbejder 14 timer mindre om ugen end gennemsnittet for den tilsvarende aldersgruppe i, se figur 3.5. Dette hænger imidlertid sammen med en relativ høj erhvervsdeltagelse for danske unge, hvilket skyldes, at mange danske unge vælger at kombinere uddannelse med et deltidsjob. Timer 5 4 Nr Figur 3.5 Ugentlig arbejdstid pr. beskæftiget, Arbejdstid Den gennemsnitlige årlige arbejdstid pr. beskæftiget i Danmark er siden 198 erne faldet med 13 timer, hvilket svarer til godt tre uger for en fuldtidsbeskæftiget. Danmark følger dermed den generelle tendens i med faldende arbejdstid, se figur 3.4. Det samlede antal årlige præsterede timer pr. beskæftiget i Danmark er ca. 3 timer lavere end -gennemsnittet i 213, hvilket svarer til otte arbejdsuger for en fuldtidsbeskæftiget I alt Nr. 5 Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige arbejdstid pr. uge i hovedbeskæftigelsen på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Kilde: og egne beregninger Andel på fuldtid I forhold til -gennemsnittet arbejder en relativ høj andel af de beskæftigede (25-64 årige) i Danmark på fuldtid. I 213 er andelen af beskæftigede, der arbejder minimum 3 timer om ugen, knap 3 pct.- 35

3 point højere end -gennemsnittet. Til gengæld er andelen godt 5 pct.-point lavere end i de lande med den højeste andel, se figur Figur 3.6 Beskæftigede på fuldtid, Nr. 5 Nr Anm.: Opgørelsen er baseret på arbejdskraftundersøgelen (AKU). definerer fuldtidsbeskæftigelse som mindst 3 ugentlige arbejdstimer i hovedbeskæftigelse og omfatter årige. Kilde: og egne beregninger. Aftalt arbejdstid Den danske arbejdsmarkedsmodel er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter forhandler de overenskomstmæssige aftaler, herunder arbejdstid og ferie. Den forholdsvis lave danske årlige arbejdstid skal derfor ses i lyset af én af s laveste overenskomstaftalte arbejdstider samt flest ferie- og helligdage, se figur Personer på overførselsindkomst Arbejdsudbuddet kan blandt andet øges ved at reducere antallet af personer på offentlig forsørgelse, herunder personer med nedsat arbejdsevne. I 214 er godt 65. personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (ekskl. barselsdagpenge-, SU-modtagere, pensionister og personer i offentlig støttet beskæftigelse). Heraf vurderes ca. ⅔ til at have en nedsat arbejdsevne, se figur 3.8. Figur 3.8 Personer på indkomstoverførsler (ekskl. personer på barselsdagpenge, SU, folkepensionister og personer i offentlig støttet beskæftigelse), personer Førtidspension Sygedagpenge mv. Kontanthjælp Dagpenge Efterløn Anm.: Sygedagpenge mv. omfatter sygedagpengemodtagere, modtagere af ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse og fleksydelse. Figur 3.7 Kilde: Finansministeriet på baggrund af ADAM s befolkningsregnskab. Figur 3.7 Overenskomstaftalt arbejdstid og ferie samt nationale helligdage, 214 Figur 3.8 Overenskomstaftalt arbejdstid, timer pr. uge IRE 2 (2) Overenskomstaftalt ferie og nationale helligdage, dage IRE Overenskomstaftalt ferie Nationale helligdage 18 (19) Anm.: For nogle lande er antallet af feriedage det lovfastsatte minimum, og der kan derfor være dele af arbejdsmarkedet, hvor antallet af feriedage er højere end det viste. Nationale helligdage er ekskl. helligdage, der falder på en søndag, hvorfor også de kan variere fra år til år. Kilde: European Industrial Relations Observatory (EIRO)

4 Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig arbejdskraft for danske virksomheder og kan både tilføre danske virksomheder ny viden samt forhindre, at der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet. I 214 bidrog udenlandske statsborgere med arbejdskraft svarende til 13. fuldtidspersoner. Dette er en forøgelse på ca. 25. fuldtidspersoner siden 28. Her skal det blandt andet bemærkes, at den økonomiske krise kun betød et ganske lille og midlertidigt fald. Forøgelsen siden 28 skyldes især en øget tilgang af arbejdskraft fra øvrige EU-lande, se figur 3.9. Figur 3.9 Udenlandske statsborgere der arbejder i Danmark, personer Nordiske lande EU-15 uden Norden Øvrige EU-lande Øvrige lande Anm.: Antal er opgjort som fuldtidspersoner og omfatter alle udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark, heriblandt grænsependlere og udenlandske studerende i beskæftigelse. Udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen fra 1. januar 211. Det betyder, at man skal være varsom med at sammenligne niveauet før 211 med niveauet de følgende år. I 214 udgør personer i RUT-registeret personer. Kilde: Jobindsats.dk. Størstedelen af den udenlandske arbejdsstyrke, der både bor og arbejder i Danmark, udgøres af personer med en årlig indkomst på mindre end 1. kr. Denne gruppe, som omfatter blandt andet udenlandske studerende med deltidsjob, praktikanter samt personer der har opholdsgrundlag som au-pair, udgør ca. 65 pct. af de udenlandske statsborgere, som bor og arbejder i Danmark, se figur 3.1. Derudover udgør udenlandske statsborgere med en indkomst på kr. en væsentlig arbejdskraft for danske virksomheder. Særligt op til den økonomiske krise var der mange udenlandske statsborgere i denne indkomstgruppe, der dengang udgjorde op mod 23 pct. af de udenlandske statsborgere, som boede og arbejdede i Danmark Udenlandsk arbejdskraft er desuden en væsentlig kilde til specialiseret arbejdskraft. Defineret ved udenlandske arbejdstagere der årligt tjener mere end 4. kr., kan der siden starten af erne observeres en kontinuerlig stigning i antal specialiserede udenlandske arbejdstagere, der har bosat sig i Danmark. Denne gruppe udgør dog fortsat en relativ lille andel af den samlede udenlandske arbejdsstyrke. Figur 3.1 Udenlandske statsborgere der bor og arbejder i Danmark fordelt efter erhvervsindkomst, personer kr kr kr. Over 4. kr. Anm.: Erhvervsindkomst består af både løn og virksomhedsoverskud. Statistikken omfatter udenlandske personer (ikke fuldtidspersoner), der er fyldt 17 år, som har bopæl i Danmark. Grænsependlere er således ikke medtaget, hvormed figuren ikke er direkte sammenlignelig med figur 3.9. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, En måde at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft er ved at rekruttere udenlandske dimittender, som dimitterer fra danske uddannelser. Denne gruppe kan udgøre et stort potentiale for danske virksomheder, eftersom de allerede er bosat i Danmark og i nogen grad kender til både kultur og sprog. Ligeledes vil der for mange virksomheder være større viden om de udenlandske dimittenders kvalifikationer, fordi de er dimitteret fra danske uddannelser. Siden 28 er antallet af internationale dimittender, der er bosat i Danmark tre år efter endt uddannelse, mere end fordoblet, se figur Den store stigning i antal internationale dimittender, der er bosat i Danmark tre år efter endt uddannelse, skyldes dels, at der har været en kraftig stigning i antal internationale dimittender fra de danske uddannelser siden 28. Dels at de danske virksomheder i samme periode har aftaget en større andel af de internationale dimittender, se Factbook

5 Figur 3.11 Internationale dimittender i Danmark tre år efter endt uddannelse, Personer Anm.: Figuren opgør antal internationale dimittender, der på opgørelsestidspunktet er dimitteret fra en dansk uddannelse tre år tidligere. Andelen angiver, hvor stor en andel af en given udenlandsk dimittendårgang, der fortsat er i landet tre år efter. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sygefravær Det samlede arbejdsudbud påvirkes blandt andet af omfanget af sygedage. I 213 var danskerne fraværende på grund af sygdom i 1,8 uger, hvilket er relativt lavt sammenlignet med -gennemsnittet og i særdeleshed i sammenligning med andre nordiske lande, se figur GBR Figur 3.12 Gennemsnitlige sygefravær, Antal udenlandske dimmitender i Danmark tre år efter Andel af udenlandske dimmitender i alt (højre akse) 12 (13) Antal uger Anm.: Sygefraværet er opgjort som det årlige gennemsnitlige sygefravær for fuldtidspersoner. er opgjort for 212. Kilde: Going for growth 215, Til trods for et relativt lavt gennemsnitligt sygefravær i Danmark er der imidlertid store forskelle på antal sygefraværsdage på tværs af sektorer og mellem køn i Danmark. Sygefraværet er generelt højere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor, og generelt har kvinder mere sygefravær end deres mandlige kolleger, se figur Figur 3.13 Sygefravær fordelt på sektorer, 214 Antal dagsværk pr. fuldtidsansat Offentlig forvaltning og service Mænd Virksomheder og organisationer Kvinder Anm.: Sygefraværet er opgjort som gennemsnitlige antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat. Figuren medtager kun egen sygdom og ser således bort fra blandt andet fravær i forbindelse med børns sygdom, arbejdsulykker, samt barsels og adoptionsorlov. Statistikken er delvis registerbaseret (offentlige sektor) og stikprøvebaseret (private sektor). Kilde: Danmarks Statistik. Der synes således at være et væsentligt potentiale i at nedbringe sygefraværet i særligt den offentlige sektor til trods for, at det gennemsnitlige sygefravær i Danmark er relativt lavt i en international sammenhæng. Man skal dog være opmærksom, at fraværsstatistikken blandt andet ikke tager højde for forskelle i branchesammensætninger. Fx tager opgørelsen ikke højde for, hvis nogen brancher har en generelt højere eller lavere sygdomsrisiko

6 Boks 3.1 Relativt lavt dansk arbejdsudbud blandt -lande Følger man udviklingen i det danske arbejdsudbud relativt til siden Konkurrenceevneredegørelse 27, vil man observere, at Danmark er faldet 1 pladser fra en 16. til 26. plads. Danmarks fald ned ad -ranglisten skyldes dog udelukkende en række tekniske forhold. Tilbageskriver man således senest tilgængelige data, er Danmark gennem hele perioden placeret på mellem en 25. og 26. plads, se figur 3.a. Tekniske forklaringer: Nye -lande: I 21 bliver Chile, Estland, Israel og Slovenien optaget i, hvoraf de tre førstnævnte lande har et højere arbejdsudbud end Danmark. Dette betyder isoleret set, at Danmark falder tre pladser på ranglisten. Revision af arbejdstidsregnskab: Danmarks Statistik overgår i 212 til at opgøre arbejdstidsregnskabet på baggrund af e-indkomst. I samme ombæring nedjusterer Danmarks Statistik den gennemsnitlige årlige arbejdstid med ca. 1 timer pr. beskæftiget. Ovenstående forhold betyder tilsammen, at Danmark i perioden er faldet 1 pladser på ranglisten. Det danske arbejdsudbud er desuden reduceret relativt til og EU15 i perioden, se figur 3.b. Dette har dog alene haft betydning for Danmarks ranglisteplacering før 212-revisionen, hvor Danmark lå relativt tæt med andre lande. Efter 212- revisionen har det reducerede arbejdsudbud alene betydet, at Danmark i perioden har isoleret sig yderligere i bunden af ranglisten blandt 6-7 andre -lande. Man skal dog generelt være opmærksom på, at der er usikkerhed forbundet med den internationale sammenligning af erhvervsfrekvenser og arbejdstid. Den internationale statistik er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU), der er en standardiseret stikprøveundersøgelse. Denne er bedst egnet til sammenligninger over tid, dvs. sammenligning af trendudviklinger, hvorimod der er betydelig usikkerhed forbundet med sammenligninger af niveauforskelle i et givent år. Figur 3.a Danmarks placering blandt lande i forhold til arbejdsudbud pr årige, Figur 3.b Udvikling i arbejdsudbud pr årige, Plads 1 1 Timer EU Seneste data Tidligere redegørelser Kilde: og egne beregninger. Kilde: og egne beregninger. 39

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Pct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD

Pct. 100. = Erhvervsfrekvens, pct. x JPN OECD Et højt og effektivt arbejdsudbud er vigtig for at skabe vækst og velstand i Danmark. Det samlede præsterede arbejdsudbud afhænger af, hvor mange personer der er til rådighed på arbejdsmarkedet, og hvor

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017

Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv. Maj 2017 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 Arbejdsudbud i Danmark i et internationalt perspektiv Maj 217 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst

3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst 4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres

Læs mere

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark

Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 15, 13. april 2012 Oversigt over udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, side 1 Ny jobindikator: Antal beskæftigede lønmodtagere, side

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5

JUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5 JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune

Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune 12 Arbejdsmarkedet i Lemvig Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR LEMVIG... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I LEMVIG... 4 BESKÆFTIGELSEN I LEMVIG STABILISERES...

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 3 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 4 BESKÆFTIGELSEN I AARHUS STABILISERES...

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015

Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune 212 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 2 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SYDDJURS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SYDDJURS... 5 BESKÆFTIGELSEN I SYDDJURS STABILISERES...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Unge under 30 år Dec 2011 1.327 2 0-12 1 Guldborgsund Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune Ifølge Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 UIndhold:U HTUgens analyseth HTUgens temath HTFærre ledige og aktiverede i august TH Ny strategi skal sikre arbejdsmiljø HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Er den danske arbejdstid lav?

Er den danske arbejdstid lav? 29. november 2017 2017:17 Er den danske arbejdstid lav? Af Sofie Valentin Weiskopf, Michèle Naur, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal

Resultatrevision 2013. Jobcenter Egedal Resultatrevision 213 Jobcenter Egedal April 214 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Rettidighed i indsatsen... 8 5.

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s Layout:

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere