Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)
|
|
- Augusta Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1
2 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. opdelt i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser. Målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer. Målgruppen for de ordinære danskuddannelser er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til andre. Efter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som består af fem forløb á 50 timer, kan en kursist fortsætte med at lære dansk på de ordinære danskuddannelser De ordinære danskuddannelser er opdelt i tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Danskuddannelse 1 (DU1) tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, samt kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 (DU2) tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelse 3 (DU3) tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og som forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog. Danskuddannelserne bliver udbudt af kommunale eller private sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner. De tre danskuddannelser er inddelt i moduler og kan afsluttes med en danskprøve. Der afholdes fire danskprøver to gange årligt: Prøve i Dansk 1 (PD1), Prøve i Dansk 2 (PD2), Prøve i Dansk 3 (PD3) og Studieprøven (SP). Danskprøverne afholdes efter bestemmelserne i prøvebekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen og finder sted hos prøveafholdende udbydere af danskuddannelse til voksne udlændinge, jf. bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Spørgsmål vedr. danskprøverne kan rettes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration: Gitte Østergaard Nielsen gon@siri.dk. Spørgsmål om danskuddannelsesloven og uddannelsesretten kan rettes til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet: Charlotte Hamburger chham@uibm.dk. 2
3 Kort om de nyeste statistikker på danskuddannelsesområdet Statistikkerne præsenteret i det følgende er baseret på oplysninger fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase, som bygger på kvartalsvise statistikindberetninger fra udbyderne af danskuddannelser til voksne udlændinge m.fl. De nyeste tal på danskuddannelsesområdet for 2015 indbefatter tal til og med 4. kvartal Flere tabeller/figurer indeholder desuden tal for 2012, 2013 og 2014, således at det er muligt at følge udviklingen over tid. Tallene fra danskundervisningsdatabasen for 4. kvartal 2015 er trukket fra danskundervisningsdatabasen i april Det bemærkes, at der kan være sket mindre ændringer i tallene i forhold til de tidligere udgivne kvartalsstatistikker. Dette skyldes, at indberetning af data sker løbende. Fra 2015 udgiver Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet kvartalsstatistikken hvert halve år. Foruden kvartalsstatistikken udarbejder Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet en årlig rapport, som indeholder kommenterede statistikker for kursistsammensætningen, undervisningsaktiviteten, de afsluttende prøver på danskuddannelserne samt nogle hovedtal for udviklingen over tid. Den seneste udgave Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 er offentliggjort på Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets samt Integrationsbarometrets hjemmeside. Spørgsmål til statistikkerne på danskuddannelsesområdet kan rettes til Integrationsanalyse i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet: Jeevitha Yogachandiran Qvist, jeyo@uibm.dk 3
4 Kursister på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser, 1. kvartal kvartal Antal. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning De ordinære danskuddannelser Kursister i alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal
5 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 5
6 1. Kursistsammensætning Figur 1.1: Kursister 1 på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note 1: Der er kun medtaget kursister, som har modtaget undervisning i det pågældende kvartal. 6
7 Tabel 1.1: Kursister 1 på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fordelt på de 10 største nationaliteter, 1. kvartal kvartal Pct Top kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1 Polen Polen Polen Rumænien Rumænien Rumænien Polen Rumænien 8,8 % 8,5 % 9,1 % 10,0 % 10,2 % 9,5 % 9 % 10,1 % 2 Tyskland Rumænien (8,1%) Rumænien Polen Polen Polen Rumænien Polen 7,5 % 8,2 % 8,9 % 9,1 % 9,4 % 9,3 % 8,6 % 9,1 % 3 Rumænien Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland Tyskland 6,8 % 6,6 % 8,2 % 8,3 % 7,2 % 6,7 % 7,6 % 8 % 4 Italien Spanien Spanien Spanien Litauen Ukraine Filippinerne Bulgarien 4,5 % (4 4,3 % 4 % 3,9 % 3,8 % 4 % 4,1 % 3,9 % 5 Spanien Italien Italien Litauen Spanien Filippinerne Ukraine Spanien 4,2 % 4,3 % 3,8 % 3,7 % 3,8 % 3,8 % 3,9 % 3,7 % 6 Kina Filippinerne Filippinerne Italien Filippinerne Italien Spanien Italien 3,5 % 3,9 % 3,8 % 3,5 % 3,7 % 3,7 % 3,8 % 3,5 % 7 Filippinerne Kina Litauen Bulgarien Italien Litauen Litauen Storbritannien 3,5 % 3,4 % 3,5 % 3,4 % 3,5 % 3,6 % 3,4 % 3,5 % 8 Litauen Indien Kina Filippinerne Bulgarien Bulgarien Italien Litauen 3,3 % 3,4 % 3,5 % 3,4 % 3,5 % 3,5 % 3,4 % 3,3 % 9 Ukraine Litauen Ukraine Ukraine Ukraine Indien Storbritannien Ukraine 3,3 % 3,3 % 3,2 % 3,2 % 3,5 % 3,5 % 3,4 % 3,3 % 10 Frankrig Ukraine Bulgarien Kina Indien Spanien Indien Ungarn 3,2 % 3,2 % 3,1 % 3,2 % 3,1 % 3,4 % 3,4 % 3,3 % Øvrige 51,4 % 51,0 % 48,9 % 48,3 % 48,3 % 49,0 % 49,4 % 48,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note 1: Der er kun medtaget kursister, som har modtaget undervisning i det pågældende kvartal. 7
8 Tabel 1.2: Kursister 1 på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fordelt på udbydere, kvartal Antal. (Fortsættes på næste side) Ukode Sprogskole 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Sprogcenter IA Studieskolen CBSI Sprogcenter Københavns Sprogcenter Københavns Universitets Center for Internationalisering og Parallelsproglighed Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Ballerup Sprogcenter UCplus A/S Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Sprogcenter Hellerup Høje-Taastrup Sprogcenter Sprogcenter Furesø Sprogcenter Nordsjælland CLAVIS sprog & kompetence Center for dansk og integration Køge CLAVIS Roskilde AOF Midt Lærdansk Ringkøbing-Skjern A2B A/S Lærdansk Syddjurs A2B Sprog, Rebild EUC Nord, sprogcentret A2B sprog Hjørring A2B Sprog, Mors
9 CLAVIS sprog & kompetence, København A2B Sprog, Solrød LærDansk Vordingborg A2B Jammerbugt A2B Fredericia LærDansk Nyborg AOF Center Midtjylland, Favrskov AOF Midt Grenaa AOF Sprogcenter Nordvest SIK - Sprogcentret i Kalundborg Lærdansk Ringsted Slagelse Sprogcenter Sprog- og Integrationscenter (Nykøbing F.) Næstved Sprog- og Integrationscenter VUC Bornholm Lærdansk Odense - Dansk Flygtningehjælp UngNord AOF Center Fyn Sprogskole Lærdansk Sydfyn Sprogcentret Haderslev Lærdansk Sønderborg AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder Lærdansk Sydvest Give - Grindsted Uddannelsescenter Sprogcenter Midt Sprogskolen Kolding Tørring Daghøjskole Sprogcentret Vejle
10 Lærdansk Herning Sprogcentret Holstebro AOF MIDT Favrskov Sprogcenter Randers Lærdansk Århus Sprogcenter Skive Sprogcenter Thisted AOF Dronninglund Daghøjskole AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter Sprogcenter Aalborg VUC&hf Nordjylland Note 1: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. 10
11 Figur 1.2: Nye kursister 1 på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note 1: Angivet i figuren er kursister, som har deres 1. startdato i det pågældende kvartal, og som er blevet tilbudt undervisning på det modul, som er knyttet til 1. startdato. 11
12 Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3 12
13 1. Kursistsammensætning Figur 1.1: Kursister 1 på danskuddannelserne, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note 1: Der er kun medtaget kursister, som har modtaget undervisning i det pågældende kvartal. Mange kursister vil have modtaget undervisning i mere end ét kvartal, hvorfor summen af kursister for samtlige kvartaler er større end det samlede kursistantal. Det unikke antal af kursister var i 2012: , 2013: , 2014: og 2015:
14 Figur 1.2: Kursister på hver danskuddannelse 1, 1. kvartal kvartal Antal DU 1 DU 2 DU 3-1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note 1: Benævnes også danskuddannelsesforløb. I 2012, 2013, 2014 o 2015 var der i alt hhv , , og danskuddannelsesforløb på de tre danskuddannelser. Enkelte kursister har gået på mere end én danskuddannelse, hvorfor det samlede antal danskuddannelsesforløb i et kvartal/år er større end kursistantallet i et kvartal/år som vist i figur
15 Tabel 1.1: Kursister på danskuddannelserne fordelt på de 10 største nationaliteter 1, 1. kvartal kvartal Pct Top kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt 4. kvt Polen Polen Polen Polen Polen Polen Polen Polen Polen Polen Syrien Syrien Syrien Syrien Syrien Syrien 10 % 9,6 % 9,5 % 9,2 % 9,2 % 9,1 % 9,3 % 9,1 % 9,2 % 8,8 % 10,1 % 13,3 % 17,8 % 20,8 % 24,4 % 25,1 % Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Syrien Polen Polen Polen Polen Polen Eritrea 6,5 % 6,3 % 6,5 % 6,7 % 7,3 % 7 % 7,1 % 7,1 % 7,2 % 7 % 8,1 % 7,6 % 7,0 % 6.3 % 5,6 % 5,9 % Litauen Litauen Litauen Tyskland Litauen Litauen Syrien Tyskland Syrien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Rumænien Eritrea Polen 4,7 % 4,6 % 4,4 % 4,7 % 4,5 % 4,2 % 4 % 4,2 % 5,3 % 6,6 % 6,2 % 5,8 % 5,9 % 5,3 % 5,3 % 5,5 % Tyskland Tyskland Tyskland Litauen Tyskland Tyskland Litauen Syrien Tyskland Iran Iran Iran Iran Eritrea Rumænien Rumænien 4,4 % 4,3 % 4,2 % 4,3 % 4,2 % 3,9 % 3,8 % 4 % 3,6 % 3,5 % 3,7 % 3,6 % 3,5 % 3,4 % 4,8 % 4,8 % Filippinerne Filippinerne Kina Kina Kina Syrien Tyskland Litauen Litauen Litauen Ukraine Ukraine Somalia Iran Iran Iran 3,6 % 3,6 % 3,4 % 3,5 % 3,4 % 3,5 % 3,5 % 3,7 % 3,5 % 3,4 % 3,1 % 3,1 % 3 % 3,3 % 3,1 % 3,1 % Thailand Thailand Filippinerne Filippinerne Bulgarien Filippinerne Filippinerne Kina Iran Ukraine Thailand Thailand Ukraine Ukraine Ukraine Ukraine 3,5 % 3,5 % 3,4 % 3,3 % 3,2 % 3,5 % 3,4 % 3,3 % 3,3 % 3,1 % 3,1 % 3,1 % 2,9 % 2,8 % 2,8 % 2,8 % Kina Kina Ukraine Ukraine Syrien Kina Kina Filippinerne Bulgarien Tyskland Afghanistan Kina Afghanistan Somalia Somalia Somalia 3,3 % 3,3 % 3,4 % 3,2 % 3,2 % 3,3 % 3,3 % 3,2 % 3,2 % 3,1 % 3 % 3 % 2,7 % 2,7 % 2,6 % 2,5 % Ukraine Ukraine Pakistan Pakistan Filippinerne Bulgarien Ukraine Bulgarien Filippinerne Bulgarien Pakistan Somalia Kina Thailand Thailand Thailand 3,1 % 3,2 % 3,2 % 3,1 % 3,1 % 3,1 % 3,3 % 3,2 % 3,2 % 3,0 % 3 % 3 % 2,7 % 2,6 % 2,5 % 2,5 % Tyrkiet Pakistan Thailand Thailand Ukraine Iran Iran Iran Kina Pakistan Kina Afghanistan Pakistan Pakistan Afghanistan Pakistan 3,1 % 3 % 3,1 % 3 % 3 % 3,1 % 3,3 % 3,1 % 3,2 % 3 % 3 % 2,9 % 2,7 % 2,5 % 2,4 % 2,3 % Bulgarien Tyrkiet Afghanistan Bulgarien Pakistan Ukraine Pakistan Ukraine Ukraine Kina Somalia Litauen Thailand Afghanistan Pakistan Filippinerne 3 % 3 % 2,9 % 3 % 2,9 % 3 % 3,2 % 3 % 3,1 % 3 % 3 % 2,8 % 2,7 % 2,5 % 2,4 % 2,3 % Øvrige 54,7 % 55,5 % 56,1 % 56 % 55,9 % 56,5 % 56 % 56 % 55,3 % 55,5 % 53, 8 % 52 % 49,3 % 47,8 % 44,1 % 43,4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Antal Note 1: For hvert kvartal er oplistet de ti største nationaliteter på danskuddannelserne. Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. Mange kursister vil have modtaget undervisning i mere end ét kvartal. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 15
16 Tabel 1.2: Kursister 1 fordelt på henvisningskategorier, 1. kvartal kvartal Antal kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I1- kursister I2- kursister S- kursister A-kursister Ø-kursister Total Note 1: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. Se faktaboks 1 (bagerst i oversigten) for en beskrivelse af henvisningskategorierne. I de tilfælde, en kursist har mere end én henvisning, er der valgt den henvisningskategori for den henvisning, som er den seneste før sidste modulstartdato inden udgangen af et kvartal. 16
17 Tabel 1.3: Kursister 1 fordelt på udbydere, 1. kvartal kvartal Antal. (Fortsættes på de to næste sider) Ukode Sprogskole 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3.kvt. 4.kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Sprogcenter IA Studieskolen CBSI Sprogcenter Københavns Sprogcenter Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Ballerup Sprogcenter UCplus A/S Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter Sprogcenter Hellerup Høje-Taastrup Sprogcenter Sprogcenter Furesø Sprogcenter Nordsjælland Center for dansk og integration Køge CLAVIS Roskilde AOF Midt Lærdansk Ringkøbing-Skjern A2B A/S Lærdansk Syddjurs A2B Sprog, Rebild EUC Nord, sprogcentret A2B sprog Hjørring A2B Sprog, Mors
18 A2B Sprog, Solrød A2B, Jammerbugt A2B Fredericia LærDansk Nyborg AOF Center Midtjylland, Favrskov AOF Midt Grenaa AOF Sprogcenter Nordvest SIK - Sprogcentret i Kalundborg Lærdansk Ringsted Slagelse Sprogcenter Sprog- og Integrationscenter (Nykøbing F.) Næstved Sprog- og Integrationscenter VUC Bornholm Lærdansk Odense - Dansk Flygtningehjælp UngNord AOF Center Fyn Sprogskole Lærdansk Sydfyn Sprogcentret Haderslev Lærdansk Sønderborg AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder Lærdansk Sydvest Esbjerg Ungdomsskole Give - Grindsted Uddannelsescenter Sprogcenter Midt Sprogskolen Kolding
19 Tørring Daghøjskole Sprogcentret Vejle Lærdansk Herning Sprogcentret Holstebro AOF MIDT Favrskov Sprogcenter Randers Lærdansk Århus Sprogcenter Skive Sprogcenter Thisted Sprogcenter Viborg AOF Dronninglund Daghøjskole AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter Sprogcenter Aalborg Aalborg Ungdomsskole, UngAalborg Uddannelsescenter VUC&hf Nordjylland Note 1: Der er kun medtaget kursister, som har fået tilbudt undervisning i det pågældende kvartal. 19
20 Figur 1.3: Nye kursister på danskuddannelserne 1, 1. kvartal kvartal Antal kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Note 1: Angivet i figuren er kursister, som har deres 1. startdato i et af de pågældende kvartaler, og som er blevet tilbudt undervisning på det modul, som er knyttet til 1. startdato. 20
21 2. De afsluttende prøver Tabel 2.1: Oversigt - antal gennemførte ikke-selvstuderende og selvstuderende prøvedeltagere, 2. prøvetermin Ikke-selvstuderende Selvstuderende I alt PD PD PD SP I alt Note: Gennemførte kursister er udregnet som kursister, der gik op til samtlige delprøver. 21
22 Tabel 2.2: Antal tilmeldte, gennemførte og beståede ikke-selvstuderende prøvedeltagere, beståelsesprocent og karaktergennemsnit, fordelt på prøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1.prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelses-procent 3 95 % 96 % 96 % 76 % 97 % 98 % 97 % 83 % 97 % 97 % 96 % 91 % 95 % 98 % 96 % 89 % 97 % 97 % 97 % 89 % 94 % 97 % 97 % 87 % Karakter-gennemsnit 3 6,5 6,7 7,0 6,6 7,3 7,0 6,8 6,8 6,3 6,9 7,0 7,3 6,7 6,9 6,8 7,1 6,5 6,5 7,1 6,9 6,3 6,5 6,6 6, prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelses-procent 3 95 % 99 % 97 % 84 % 95 % 99 % 95 % 81 % Karakter-gennemsnit 3 6,2 7,1 7,0 6,7 6,4 7,0 6,7 6,4 Note 1: Tilmeldte omfatter alle kursister, som har været tilmeldt en eller flere delprøver. Note 2: I rækken Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. Note 3: Beståelsesprocent og karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 og PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 02, når der er taget højde for, at karakteren i mundtlig kommunikation tæller dobbelt. Der udstedes prøvebevis, også selvom gennemsnittet ligger under karakteren 02. Ved SP skal hver af de fire deldiscipliner (læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation) bestås med minimum karakteren 02, før der udstedes et prøvebevis.. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. 22
23 Tabel 2.3: Oversigt - karaktergennemsnit, ikke-selvstuderende prøvedeltagere, fordelt på prøver, 2. prøvetermin Prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP ,5 6,7 7 6,6 2. 7,3 7 6,8 6,8 1. 6,3 6,9 7 7,3 2. 6,7 6,9 6,8 7,1 1. 6,5 6,5 7,1 6,9 2. 6,3 6,5 6,6 6,9 1. 6,2 7,1 7 6,7 2. 6,4 7 6,7 6,4 Note: karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 og PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 02, når der er taget højde for, at karakteren i mundtlig kommunikation tæller dobbelt. Ved SP skal hver af de fire deldiscipliner (læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation) bestås med minimum karakteren
24 Tabel 2.4: Antal tilmeldte, gennemførte og beståede selvstuderende 4 prøvedeltagere, beståelsesprocent og karaktergennemsnit, fordelt på prøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelses-procent 3 100% 92 % 81 % 73 % 97 % 96 % 79 % 69 % 97 % 94 % 76 % 77 % 99 % 93 % 87 % 77 % 97 % 91 % 82 % 84 % 97 % 91 % 90 % 89 % Karakter-gennemsnit 3 7,0 6,4 5,1 6,4 9,2 6,8 4,8 5,6 8,5 7,0 4,5 6,5 8,7 6,7 5,5 6,8 8,5 6,2 5,7 6,3 8,0 6,7 6,5 6, prøvetermin 2. prøvetermin PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelses-procent 3 96 % 95 % 85 % 75 % 95 % 95 % 80 % 74 % Karakter-gennemsnit 3 8,0 7,5 6,3 6,4 8,0 7,4 6,2 6,5 Note 1: Tilmeldte omfatter alle kursister, som har været tilmeldt en eller flere delprøver. Note 2: I rækken Gennemført er kun medtaget kursister, som gik op til samtlige delprøver. Note 3: Beståelsesprocent og Karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 og PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 02, når der er taget højde for, at karakteren i mundtlig kommunikation tæller dobbelt. vægtningen af de enkelte prøvedele. Ved SP skal hver af de fire deldiscipliner(læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation) bestås med minimum karakteren 02. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. Note 4: I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende har tilmeldt sig prøve uden forudgående at have modtaget undervisning på det modul, der fører frem mod prøven, 24
25 Tabel 2.5: Karakterfordelingen 1 for ikke-selvstuderende prøvedeltagere, 1. prøvetermin prøvetermin Pct prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP [-3-2[ 2 5 % 4 % 4 % 4 % 3 % 2 % 3 % 2 % 3 % 3 % 4 % 0 5 % 2 % 4 % 1 % 3 % 3 % 3 % 2 % 6 % 3 % 3 % 2 % [2-4[ 14 % 13 % 12 % 9 % 10 % 12 % 14 % 9 % 16 % 12 % 13 % 6 % 10 % 13 % 15 % 9 % 14 % 14 % 13 % 10 % 16 % 16 % 17 % 12 % [4-10[ 68 % 70 % 63 % 78 % 60 % 71 % 64 % 77 % 65 % 69 % 60 % 83 % 66 % 68 % 62 % 75 % 67 % 70 % 61 % 75 % 66 % 67 % 63 % 74 % [10-12] 13 % 13 % 20 % 9 % 27 % 16 % 18 % 12 % 15 % 16 % 23 % 11 % 19 % 17 % 19 % 15 % 15 % 12 % 23 % 13 % 12 % 14 % 17 % 11 % Antal prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP [-3-2[ 2 5 % 1 % 3 % 1 % 5 % 1 % 5 % 1 % [2-4[ 17 % 12 % 13 % 15 % 18 % 12 % 16 % 19 % [4-10[ 66 % 69 % 65 % 73 % 59 % 69 % 61 % 72 % [10-12] 12 % 18 % 19 % 11 % 18 % 18 % 19 % 8 % Antal Note 1: Karakterfordelingen er opgjort på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven i prøveterminen. Note 2: [-3 2[ betyder, at der i opgørelsen er medtaget kursister, som har fået et karaktergennemsnit på -3 eller mere, men mindre end 02. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 og PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 02, når der er taget højde for, at mundtlig kommunikation tæller dobbelt Ved SP skal hver af de fire deldiscipliner(læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation) bestås med minimum karakteren 02. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 25
26 Tabel 2.6: Karakterfordelingen 1 for selvstuderende 3 prøvedeltagere, 1. prøvetermin prøvetermin Pct prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP [-3-2[ 2 0 % 8 % 19 % 2 % 3 % 4 % 21 % 3 % 3 % 6 % 24 % 2 % 1 % 7 % 13 % 3 % 3 % 9 % 18 %. 3 % 9 % 10 % 7 % [2-4[ 23 % 16 % 21 % 22 % 4 % 17 % 25 % 13 % 7 % 10 % 23 % 21 % 6 % 15 % 23 % 17 % 8 % 17 % 18 % 16 % 13 % 15 % 12 % 15 % [4-10[ 53 % 59 % 49 % 66 % 36 % 58 % 44 % 84 % 42 % 61 % 43 % 65 % 46 % 58 % 49 % 60 % 42 % 58 % 48 % 72 % 44 % 53 % 57 % 67 % [10-12] 23 % 17 % 12 % 10 % 58 % 22 % 11 % 0 % 48 % 23 % 10 % 12 % 47 % 21 % 15 % 20 % 47 % 16 % 16 % 12 % 40 % 24 % 21 % 11 % Antal prøvetermin 2. prøvetermin Karaktergennemsnit PD1 PD2 PD3 SP PD1 PD2 PD3 SP [-3-2[ 2 4 % 5 % 15 % 1 % 5 % 5 % 20 % 2 % [2-4[ 9 % 9 % 13 % 17 % 9 % 12 % 14 % 17 % [4-10[ 47 % 55 % 52 % 65 % 44 % 54 % 37 % 67 % [10-12] 40 % 31 % 20 % 16 % 43 % 30 % 29 % 13 % Antal Note 1: Karakterfordelingen er opgjort på baggrund af alle kursister, der har gennemført alle prøvedele ved prøven i prøveterminen. Note 2:[-3 2[ betyder, at der i opgørelsen er medtaget kursister, som har fået et karaktergennemsnit på -3 eller mere, men mindre end 2. Beståelseskrav: Ved PD1, PD2 og PD3 kræves et karaktergennemsnit på mindst 02, når der er taget højde for, at mundtlig kommunikation tæller dobbelt. Ved SP skal hver af de fire deldiscipliner (læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation) bestås med minimum karakteren 02. SP er medtaget, men det skal bemærkes, at prøvens skriftlige og mundtlige dele ikke nødvendigvis er aflagt i samme prøvetermin eller i samme år. Note 3: I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende. har tilmeldt sig prøve uden forudgående at have modtaget undervisning på det modul, der fører frem mod prøven, Afrundinger kan bevirke, at tallene ikke summerer til 100 pct. 26
27 3. Delprøver Tabel 3.1: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 1, fordelt på delprøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig 1 Skriftlig 2 Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 97 % 89 % 99 % 90 % 96 % 89 % 97 % 90 % 98 % 87 % 98 % 82 % 97 % 86 % 98 % 85 % Karaktergennemsnit, gennemført 6,9 5,7 7,6 6,8 6,4 6,2 6,8 6,4 6,6 6,1 6,6 5,5 6,5 5,5 6,7 5,9 Karaktergennemsnit, beståede 7,1 6,4 7,7 7,6 6,6 7,0 7,1 7,2 6,7 7,0 6,7 6,8 6,7 6,4 6,8 7,0 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Skriftlig anvendes som en forkortelse for læseforståelse og skriftlig fremstilling. Tabel 3.2: Karaktergennemsnit, beståede for ikke-selvstuderende ved Prøve i Dansk 1, fordelt på delprøver, 2. prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig 1 7,1 7,7 6,6 7,1 6,7 6,7 6,7 6,8 Skriftlig 2 6,4 7,6 7,0 7,2 7,0 6,8 6,4 7,0 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Skriftlig anvendes som en forkortelse for læseforståelse og skriftlig fremstilling. 27
28 Figur 3.1: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1 2. prøvetermin Pct. 35% 33% 30% 25% 20% 26% 27% 24% 20% 24% 15% 10% 13% 13% 11% 10% 5% 0% Mundtlig Skriftlig Tabel 3.3: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1, fordelt på køn 2. prøvetermin Pct. 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Skriftlig Mænd Kvinder Mænd Kvinder [-3-2[ 2 % 3 % 18 % 13 % [2-4[ 18 % 9 % 13 % 9 % [4-10[ 44 % 56 % 48 % 43 % [10-12] 36 % 32 % 20 % 36 % Gennemsnit 6,6 6,7 5,2 6,5 28
29 Tabel 3.4: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1, fordelt på alder 2. prøvetermin Pct. 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Skriftlig [-3-2[ 3 % 2 % 2 % 5 % 14 % 15 % 18 % 12 % [2-4[ 10 % 11 % 18 % 17 % 10 % 9 % 11 % 19 % [4-10[ 44 % 55 % 51 % 54 % 45 % 47 % 41 % 49 % [10-12] 43 % 33 % 29 % 24 % 32 % 29 % 30 % 21 % Gennemsnit 7,3 6,8 6,3 5,7 6,1 6,0 5,6 5,5 Note: Danskuddannelse er almindeligvis for herboende, voksne udlændinge, der er fyldt 18 år. Alle udlændinge, der er fyldt 18 år, har ret til uanset bopælsadresse - at aflægge danskprøve. En kommunalbestyrelse kan beslutte, at unge herboende udlændinge under 18 år skal tilbydes danskuddannelse, hvis der ikke lokalt er et mere relevant danskundervisningstilbud for dem. Disse unge udlændinge har også ret til at aflægge prøve. Tabel 3.5: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 1, fordelt på herkomst 2. prøvetermin Pct. 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Skriftlig Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig [-3-2[ 0 % 3 % 10 % 16 % [2-4[ 14 % 12 % 3 % 11 % [4-10[ 54 % 52 % 28 % 46 % [10-12] 32 % 33 % 59 % 27 % Gennemsnit 6,5 6,7 7,8 5,7 Note: Ikke-vestlige lande omfatter personer der kommer fra alle øvrige lande end EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. (Danmarks Statistik). 29
30 Tabel 3.6: Antal selvstuderende 3 prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 1, fordelt på delprøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent Karaktergennemsnit, gennemført Karaktergennemsnit, beståede prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig 1 Skriftlig 2 Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig Mundtlig Skriftlig % 83 % 98 % 96 % 96 % 96 % 97 % 97 % 96 % 98 % 94 % 93 % 94 % 95 % 91 % 94 % 7,5 6,2 9,0 9,5 8,2 9,1 8,1 9,7 8,2 9,2 7,6 8,9 7,5 9,1 7,6 8,9 7,5 7,5 9,2 9,9 8,5 9,6 8,4 10,0 8,6 9,4 8,0 9,6 7,9 9,5 8,3 9,6 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Skriftlig anvendes som en forkortelse for læseforståelse og skriftlig fremstilling. Note 3: I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende. har tilmeldt sig prøve uden forudgående at have modtaget undervisning på det modul, der fører frem mod prøven, 30
31 Tabel 3.7: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 2, fordelt på delprøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin Mundtlig 1 Læse 2 Skriftlig 3 Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent Karaktergennemsnit, gennemført Karaktergennemsnit, beståede % 88 % 93 % 100 % 88 % 94 % 99 % 83 % 96 % 99 % 88 % 95 % 99 % 75 % 95 % 99 % 81 % 92 % 99 % 89 % 95 % 7,5 5,7 5,8 7,5 6,8 5,9 7,5 6,4 6,1 7,6 6,1 6,2 7,7 4,4 6,2 7,3 5,3 6,0 7,7 6,7 6,2 7,6 6,6 6,3 7,6 7,8 6,3 7,6 7,8 6,4 7,7 7,0 6,6 7,8 6,0 6,5 7,3 6,5 6,5 7,8 7,5 6, prøvetermin Mundtlig 1 Læse 2 Skriftlig 3 Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 99 % 91 % 96 % Karaktergennemsnit, gennemført 7,8 6,2 6,1 Karaktergennemsnit, beståede 7,8 6,8 6,4 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Læse anvendes som en forkortelse for læseforståelse. Note 3: Skriftlig anvendes som en forkortelse for skriftlig fremstilling. 31
32 Tabel 3.8: Karaktergennemsnit, beståede for ikke-selvstuderende ved Prøve i Dansk 2, fordelt på delprøver, 2. prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig 1 7,6 7,6 7,6 7,7 7,8 7,3 7,8 7,8 Læse 2 6,6 7,8 7, ,5 7,5 6,8 Skriftlig 3 6,3 6,3 6,4 6,6 6,5 6,5 6,5 6,4 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Læse anvendes som en forkortelse for læseforståelse. Note 3: Skriftlig anvendes som en forkortelse for skriftlig fremstilling. Figur 3.2: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 2 2. prøvetermin Pct. 35% 30% 33% 29% 30% 31% 29% 25% 20% 15% 19% 15% 16% 21% 20% 13% 14% 19% 10% 5% 4% 8% 0% Mundtlig Læse Skriftlig
33 Tabel 3.9: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 2, fordelt på køn 2. prøvetermin Pct. 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Læse Skriftlig Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder [-3-2[ 0 % 1 % 10 % 8 % 6 % 2 % [2-4[ 4 % 5 % 16 % 13 % 16 % 11 % [4-10[ 54 % 50 % 47 % 46 % 56 % 58 % [10-12] 42 % 45 % 27 % 33 % 21 % 29 % Gennemsnit 7,7 7,8 5,9 6,5 5,5 6,6 Tabel 3.10: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 2, fordelt på alder 2. prøvetermin Pct. [-3-2[ [2-4[ [4-10[ [10-12] 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Læse Skriftlig % 1 % 0 % 5 % 7 % 10 % 14 % 6 % 3 % 5 % 5 % 6 % 3 % 5 % 6 % 10 % 13 % 13 % 20 % 22 % 12 % 14 % 13 % 14 % 49 % 53 % 57 % 51 % 45 % 50 % 41 % 44 % 59 % 56 % 55 % 46 % 48 % 41 % 37 % 34 % 35 % 27 % 26 % 27 % 26 % 25 % 26 % 33 % Gennemsnit 8,2 7,5 7,2 7,1 6,6 6,0 5,5 5,9 6,3 6,0 6,0 6,2 Note: Danskuddannelse er almindeligvis for herboende, voksne udlændinge, der er fyldt 18 år. Alle udlændinge, der er fyldt 18 år, har ret til - uanset bopælsadresse - at aflægge danskprøve. En kommunalbestyrelse kan beslutte, at unge herboende udlændinge under 18 år skal tilbydes danskuddannelse, hvis der ikke lokalt er et mere relevant danskundervisningstilbud for dem. Disse unge udlændinge har også ret til at aflægge prøve. 33
34 Tabel 3.11: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 2, fordelt på herkomst 2. prøvetermin Pct. 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Læse Skriftlig Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig [-3-2[ 1 % 1 % 2 % 12 % 3 % 5 % [2-4[ 4 % 4 % 9 % 17 % 7 % 16 % [4-10[ 42 % 55 % 41 % 48 % 53 % 59 % [10-12] 53 % 40 % 49 % 23 % 38 % 21 % Gennemsnit 8,4 7,5 7,9 5,6 7,2 5,7 Note: Ikke-vestlige lande omfatter personer der kommer fra alle øvrige lande end EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. (Danmarks Statistik). 34
35 Tabel 3.12: Antal selvstuderende 4 prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 2, fordelt på delprøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin Mundtlig 1 Læse 2 Skriftlig 3 Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent Karaktergennemsnit, gennemført Karaktergennemsnit, beståede % 79 % 84 % 98 % 80 % 85 % 97 % 80 % 93 % 96 % 77 % 85 % 97 % 65 % 81 % 96 % 76 % 82 % 99 % 80 % 86 % 7,6 5,1 5,1 7,8 6,4 5,1 7,8 6,7 5,9 8,0 5,6 5,2 7,9 3,8 5,0 7,9 5,5 5,4 8,9 6,6 5,9 7,8 6,8 6,2 8,0 8,1 6,1 8,0 8,5 6,3 8,3 7,5 6,2 9,2 6,5 6,3 8,3 7,5 6,9 9,0 8,4 7, prøvetermin Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 98 % 83 % 86 % Karaktergennemsnit, gennemført 8,6 6,3 5,9 Karaktergennemsnit, beståede 8,8 7,7 7,0 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Læse anvendes som en forkortelse for læseforståelse. Note 3: Skriftlig anvendes som en forkortelse for skriftlig fremstilling. Note 4: I opgørelsen er en kursist registreret som selvstuderende, hvis vedkommende har tilmeldt sig prøve uden forudgående at have modtaget undervisning på det modul, der fører frem mod prøven, 35
36 Tabel 3.13: Antal ikke-selvstuderende prøvetilmeldte, prøvedeltagere, beståede og karaktergennemsnit ved Prøve i Dansk 3, fordelt på delprøver og prøveterminer, 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin Mundtlig 1 Læse 2 Skriftlig 3 Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent Karaktergennemsnit, gennemført Karaktergennemsnit, beståede % 87 % 88 % 99 % 87 % 93 % 97 % 89 % 92 % 98 % 88 % 91 % 99 % 90 % 92 % 98 % 89 % 92 % 98 % 86 % 93 % 7,7 6,7 5,6 7,5 6,2 5,9 7,3 7,1 6,0 7,4 6,3 5,8 7,8 6,9 6,0 7,2 6,0 5,7 7,6 6,7 5,9 7,8 7,7 6,3 7,5 7,1 6,3 7,4 8,1 6,6 7,5 7,2 6,4 7,9 7,7 6,5 7,3 6,8 6,1 7,7 7,8 6, prøvetermin Mundtlig Læse Skriftlig Tilmeldt Gennemført Bestået Beståelsesprocent 98 % 88 % 91 % Karaktergennemsnit, gennemført 7,0 6,7 5,7 Karaktergennemsnit, beståede 7,2 7,6 6,2 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Læse anvendes som en forkortelse for læseforståelse. Note 3: Skriftlig anvendes som en forkortelse for skriftlig fremstilling. 36
37 Tabel 3.14: Karaktergennemsnit, beståede for ikke-selvstuderende ved Prøve i Dansk 3, fordelt på delprøver, 2. prøvetermin prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin 1. prøvetermin 2. prøvetermin Mundtlig 1 7,8 7,5 7,4 7,5 7,9 7,3 7,7 7,2 Læse 2 7,7 7,1 8,1 7,2 7,7 6,8 7,8 7,6 Skriftlig 3 6,3 6,3 6,6 6,4 6,5 6,1 6,4 6,2 Note 1: Mundtlig anvendes som en forkortelse for mundtlig kommunikation, hvori lytteforståelse indgår. Note 2: Læse anvendes som en forkortelse for læseforståelse. Note 3: Skriftlig anvendes som en forkortelse for skriftlig fremstilling. Figur 3.3: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 3 2. prøvetermin Pct. 35% 32% 30% 25% 20% 15% 28% 26% 23% 15% 19% 21% 19% 29% 28% 17% 17% 10% 9% 8% 8% 5% 0% Mundtlig Læse Skriftlig
38 Tabel 3.15: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 3, fordelt på køn 2. prøvetermin Pct. 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Læse Skriftlig Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder [-3-2[ [2-4[ 5 % 1 % 14 % 11 % 13 % 7 % 11 % 7 % 9 % 6 % 20 % 14 % [4-10[ 55 % 51 % 44 % 46 % 50 % 53 % [10-12] 29 % 40 % 33 % 37 % 18 % 26 % Gennemsnit 6,4 7,3 6,3 6,9 5,0 6,0 Tabel 3.16: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 3, fordelt på alder 2. prøvetermin Pct. [-3-2[ [2-4[ [4-10[ [10-12] 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Læse Skriftlig % 2 % 3 % 0 % 9 % 15 % 23 % 10 % 9 % 8 % 14 % 0 % 7 % 10 % 13 % 15 % 7 % 7 % 11 % 10 % 14 % 19 % 16 % 14 % 51 % 55 % 57 % 45 % 46 % 44 % 43 % 48 % 52 % 51 % 55 % 62 % 39 % 32 % 27 % 40 % 38 % 33 % 24 % 33 % 25 % 22 % 15 % 24 % Gennemsnit 7,3 6,7 6,2 7,1 7,0 6,3 5,2 6,4 5,8 5,5 5,0 6,6 Note: Danskuddannelse er almindeligvis for herboende, voksne udlændinge, der er fyldt 18 år. Alle udlændinge, der er fyldt 18 år, har ret til - uanset bopælsadresse - at aflægge danskprøve. En kommunalbestyrelse kan beslutte, at unge herboende udlændinge under 18 år skal tilbydes danskuddannelse, hvis der ikke lokalt er et mere relevant danskundervisningstilbud for dem. Disse unge udlændinge har også ret til at aflægge prøve. 38
39 Tabel 3.17: Karakterfordeling for ikke-selvstuderende prøvedeltagere ved Prøve i Dansk 3, fordelt på herkomst 2. prøvetermin Pct. [-3-2[ [2-4[ [4-10[ [10-12] 2. prøvetermin 2015 Mundtlig Læse Skriftlig Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig Vestlig Ikke-vestlig 1 % 4 % 5 % 21 % 5 % 14 % 6 % 13 % 4 % 12 % 12 % 22 % 48 % 59 % 45 % 46 % 52 % 52 % 44 % 24 % 46 % 20 % 30 % 13 % Gennemsnit 7,7 6,0 7,6 4,9 6,5 4,5 Note: Ikke-vestlige lande omfatter personer der kommer fra alle øvrige lande end EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. (Danmarks Statistik). 39
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereTal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012)
Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012
Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater
Læs mereTAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge
TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013
Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport August 2017 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2016 Årsrapport Årsrapport
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2010
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereResultatcenter Sprogcenter Aalborg
Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse
Læs mereSigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og oprindelsesland
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED OKTOBER 2005 Sigtelser 2004 fordelt efter indvandrerbaggrund og sland Materiale oplysninger, der er anvendt i de følgende tabeller, stammer fra Danmarks Statistik. Tabellerne
Læs mereAKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13
AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende
Læs merePrøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter. AOF Nord Frederikshavn Sprogcenter
Prøveafholdende udbydere af danskuddannelse (oktober 2015) Udbydere markeret med (SP) afholder Studieprøven. AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Årsrapport 2018
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2018 Årsrapport 2018 Juli 2019 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2018 Årsrapport 2018 ISBN
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereAktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017 Årsrapport 2017
Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017 Årsrapport 2017 Juli 2018 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2017 Årsrapport 2017 Årsrapport
Læs mereNotat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer
Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne
Læs mereBefolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008
Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald
Læs mereUdbydere af danskuddannelse
NOTAT Dato: 12. september 2011 Kontor: Integrationskontoret Sagsbeh.: YKT Udbydere af danskuddannelse AOF Center Fyn Sprogskole Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post:
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereBefolkningens bevægelser Årsafslutning 2009
Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereStatusrapport 1.7.2013 31.12.2013
Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport 1.7.2013 31.12.2013 Side 1/11 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af 22.01.2014).
Læs mereMånedlig opgørelse af antal ledige boliger
Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 469 1. juni 2009 Dato: 27. maj 2009 Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse om ledige lejligheder
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereI 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne
Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs merePrisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Læs mereHer er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:
15.05.2018 Til menighedsråd og præster Opfordring til at drøfte folkekirkens møde med indvandrere I dag udgør indvandrere og efterkommere 13 % af Danmarks befolkning (276.929 personer fra vestlige lande
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereSygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).
Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene
Læs mereDanskuddannelse for voksne udlændinge. Tabelrapport
Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Tabelrapport Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Tabelrapport 2015 Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. 2015Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereUndersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereNøgletal for asyl 2. kvartal 2018
Nøgletal for asyl 2. kvartal 2018 Tabel 1: Asylansøgninger i perioden Nationalitet Januar Februar Marts April Maj Juni Eritrea 56 56 45 38 37 48 Syrien 56 41 36 43 59 40 Georgien 15 15 49 25 24 32 Marokko
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereEksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen
Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereStatsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015)
Statsborgerskabsprøven afholdende institutioner (august 2015) AOF Center Fyn Sprogcenter Leder: Marianne Krammer Vestergade 23 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 73 73 E-post: info@aofcenterfyn.dk AOF Nord Frederikshavn
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereHer er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:
15.05.2018 Til menighedsråd og præster Opfordring til at drøfte folkekirkens møde med indvandrere I dag udgør indvandrere og efterkommere 13 % af Danmarks befolkning (276.929 personer fra vestlige lande
Læs mereNøgletal for asyl 3. kvartal 2018
Nøgletal for asyl 3. kvartal 2018 Tabel 1: Asylansøgninger i perioden Nationalitet Januar Februar Marts April Maj Juni Syrien 53 41 36 43 59 41 Eritrea 56 59 45 38 46 67 Georgien 15 14 49 25 24 32 Iran
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereIndvandrere og efterkommere i FOA 2010
Indvandrere og efterkommere i FOA 2010 Kampagne og Analyse 11. august 2010 I dette notat præsenteres nye oplysninger om de medlemmer af FOA, der er indvandrere og efterkommere 1. Oplysninger stammer fra
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereHer er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:
15.05.2018 Til menighedsråd og præster Opfordring til at drøfte folkekirkens møde med indvandrere I dag udgør indvandrere og efterkommere 13 % af Danmarks befolkning (276.929 personer fra vestlige lande
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereHer er et par eksempler på, hvordan opgaven med at inkludere og involvere indvandrere i kirkens liv gribes an forskellige steder i landet:
15.05.2018 Til menighedsråd og præster Opfordring til at drøfte folkekirkens møde med indvandrere I dag udgør indvandrere og efterkommere 13 % af Danmarks befolkning (276.929 personer fra vestlige lande
Læs mereAntal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2007-2018... 2 Befolkningsudvikling i 2017... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereSe yderligere bemærkninger nederst i dokumentet. Der tages forbehold for fejl. Antal. LO-Storkøbenhavn 1305 2 0,2 % 207 18,9 %
Den 20. maj 2009 3UDNWLNSODGVV JHQGHHOHYHUPDUWVIRUGHOWSn/2 VHNWLRQHU Denne opgørelse baserer sig på praktikpladstal for marts måned 2009. Tallene er offentliggjort af Undervisningsministeriet, og beregningerne
Læs mere9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger
1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mere