Didaktisk design i dansk. Oplæg ved Johannes Fibiger VIA-UC Silkeborg

Transkript

1 Didaktisk design i dansk Oplæg ved Johannes Fibiger VIA-UC Silkeborg

2 Disposition Den digitale Udfordring Vor tids tid Netværksidentitet Didaktisk design Dilemmaer Filmproduktion Eksempler Web 2.0 Eksempler Feedback

3 Mediehistorie 1945: Første programmerbare computer 1948: Transistorradioen opfindes 1951: Første tv-udsendelse fra Danmarks Radio 1958: Første danske computer 1969: Internettets start 1971: Mikroprocessoren opfindes 1971: Den første sendes 1975: Microsoft grundlægges 1975: IBM 5100 på gaden: PC-prototype 1976: Apple computer 1978: Telefaxen 1980: Bredbåndsteknologien 1983: Tekst-tv indføres i Danmark 1984: Apple McIntosh-computer 1985: Hybridnettet vedtages 1988: TV-2 sender: monopolet brydes 1991: World Wide Web 1992: Mobiltelefonen 1993: Den første browser opfindes 1998: MP3-afspilleren opfindes 1998: Robinson-ekspeditionen vises 2000: og sms udbredes 2000-tallet: Chat-fora og blogs udbredes 2001: Gratisaviser begynde at udkomme 2004: Web : pod-casting 2005: DAB-radio 2006: Tv-2-News 2007: iphone og andre smartphones 2010: ipad og Samsung Galaxy 2011: ipad2 + iphone 4S 2012: ipad3 + iphone5 + 4G-mobilnet 2013: ipad Air, iphone 5S og Galaxy S5 2014: iphone 6, iwatch og Galaxy Watch

4 Web 1.0 > < Web 2.0 Web 1.0 Informationssamfundet -kultur Informationsformidling Hjemmesider Statisk indhold Mål: At holde folk på siden Lav grad af interaktivitet Web 2.0 Netværkssamfundet Chatkultur, blogs Sociale medier Brugergenererede medier Dynamisk indhold At få folk til at komme igen Høj grad af interaktivitet

5 Tingenes internet

6 Tingenes internet

7 Cloud Computing

8 Experience roaming I dag taler forskere derfor om experience roaming. Udtrykket dækker over, at brugerne vælger den enhed, der er den rette i øjeblikket. Er man i metroen, i skole, på arbejde, i bilen, båden eller sengen, vælger man blot den teknologi og platform, der matcher behovet. I dag har den såkaldte mediekonvergens fået teknologier og platforme til at smelte sammen. Mobilen kan i dag både vise tv og YouTube-klip, afspille radio, mp3 og podcast, gå på nettet, opdatere facebook, spille spil, handle, date, oddse, betale regninger og sende beskeder af alle typer; tweets, mail, mms, sms osv. Disse ting spiller sammen om cross media, som betyder, at det samme indhold formidles på mange platforme. Fx har et tv-program en hjemmeside, hvor man kan gøre noget, fx blogge med journalisterne, og måske har programmet en facebookgruppe, hvor man trykke like ud for den seneste opdatering

9 7 timer og 45 min/dag Tv, internet, musik og computerspil fylder stadig mere i børns hverdag. Selv helt små børn er nu storforbrugere af medier, skriver Søndagsavisen årige bruger i gennemsnit syv timer og tre kvarter på medier om dagen. Det er 23 minutter mere end i 2007, viser TNS Gallups Børne Index De høje tal i undersøgelsen betyder ikke, at børn sidder to en halv time klistret til tv'et efterfulgt af lige så lang tid foran computeren. Børn og unge ser tv, samtidig med at de surfer og spiller computer. Den 1. december 2011 offentliggjorde Ekstra-Bladet en undersøgelse, der viser, at de ansatte på Hvidovre hospital i arbejdstiden bruger 4000 timer om måneden på facebook og andre sociale medier. Det svarer til 24 fulde stillinger, der anvendes til ikke-sundhedsfaglige aktiviteter.

10 Medieudviklingen 2014

11 Mofibo om læsernes adfærd

12 Nicholas Carr: The Shallows (2010) Ordet shallow henviser til noget overfladisk rodet eller fjollet. Nicholas Carr forklarer i bogen, hvordan den trykte bog tjente til at fokusere vores opmærksomhed, fremme dybe og kreative tanker. I stærk kontrast, opfordrer på internettet en hurtig, distraheret prøvetagning af små bidder af information fra mange kilder. Internettet handler om hastighed og effektivitet af optimeret produktion og forbrug. Vi bliver stadig bedre til scanning og skimming, men hvad vi er ved at miste, er vores evne til koncentration, fordybelse og refleksion Internettet former ikke alene vores tanker, det former også vores tankeprocesser, er Carr overbevist om. Nettet hakker vores evne til at koncentrere os i stumper og stykker. Hjernen forventer at modtage informationer på den måde, nettet distribuerer dem. Det vil sige i en urolig, hastig og evig strøm af løsrevne partikler.

13 ICILS 2013 International Computer and Information Literacy Study

14 ICILS 2013 International Computer and Information Literacy Study

15 ICILS 2013 International Computer and Information Literacy Study

16 ICILS 2013 International Computer and Information Literacy Study Niveau 1: kan anvende it på brugerniveau Niveau 2: Kan søge basale kilder og lave en digital produktion Niveau 3: Kan anvende relevant information og remediere Niveau 4: Kildekritiske og selektive, overvejer målgrupper, æstetik og programmer/ platforme

17 ICILS 2013 International Computer and Information Literacy Study

18 Fra velfærd til konkurrencestat Ove Kaj Pedersen: Konkurrencestaten Velfærdstaten socialstaten Staten tager sig af de svage Sørger for uddannelse, sygehuse, pasning, mv, Identitet bundet til arbejde Klarer man sig ikke så godt, er det samfundets skyld Konkurrencestaten - konkurrenceevne Individet er en omkostningsbyrde Der er ikke nok resurser til velfærd Brugerbetaling Enhver bliver sit eget projekt Klarer man sig dårligt, er det ens egen skyld

19 Morten Bay Industrisamfundets identitetsdannelse Familie Job Mig Venner Baggrund Interesser

20 Homo Conexus -netværksidentitet Skole Mor Job Fritidsjob Job Mig Far Interesse Job 1 Bank Interesse Ven 1 Medie 1 Ven 2 Job 3 Kollega 1 Fritidsjob Job 5 Interesse 2 Forsikring Medie 4 Morten Bay

21 Giddens selvidentitetsbegreb Jeget er refleksivt - vi ser hele/tænker hele tiden os selv Jeget tematiserer hele tiden sig selv Jeget er underlagt permanent udvikling Jegets refleksivitet er varig og altgennemtrængende: tvivl Identitet forudsætter sammenhængende selvbiografi Identitet forudsætter kontrol med tiden: styr på sig selv Jeget forlænges til kroppen: sundhed, kontrol Selvrealisering i balance mellem mulighed og risiko Selvrealisationen hviler på oprigtighed over for sig selv Selvidentitet handler om dannelsen af personlig integritet

22 Sværmen Den amerikanske computerfilosof Howard Rheingold drager i bogen 'Smart mobs' (2001) som den første paralleller mellem dyrerigets enorme sværme og de unges netværk gennem mobiltelefonen. Rheingold mener, at det karakteristiske ved den moderne måde at organisere det sociale liv, er, at du som individ tilhører en sværm, det vil sige en stor, flydende gruppe, som for eksempel kan være din skoleklasse, dit lokale miljø, sportklubben eller en klike. Der er fire karakteristika for sværme: Fraværet af en central styring De enkelte individer er autonome Høj grad af forbindelse mellem deltagerne i netværket De enkelte deltagere påvirker hinanden, men ikke lineært

23 Videnskonstruktion Ramme sætning Problem Vidensindsamling Vidensbehandling Vidensdeling

24 Samfund Industrisamfund Videnssamfund Kultur Bogkultur Interaktive medier, ibøger, cloud-computing Læringsmetafor Tilegnelse Videnskonstruktion Læringsteori Behaviorisme + kognitivisme Konstruktivisme Ejendomsmetafor Tilegnelse, originalitet, copyright Vidensdeling, open source Arbejdsform Klasseundervisning Færdighedstestning, Rammesætning+ produktion + præsentation + feedback

25 Samfund Industrisamfund Videnssamfund Evalueringsform Overhøring, prøver Præsentationer, produktioner og test Eksamen Mundtlige og skriftlige prøver Test og nye prøveformer Karakterskala 13-skalaen, der belønner originalitet 12-skalaen, der bygger på fejlfinding Kunnen Fastlagte færdigheder Omstillingsparate kompetencer Output Kvalifikationer Kompetencer Lærerens rolle Underviser, adfærdsregulator, formidler og bedømmer Underviser, facilitator, coach, forhandler, opdrager og bedømmer

26 Didaktisk design Didaktisk design er den overordnede tænkning, der begrunder og sammentænker undervisningens elementer: Mål, rammer, undervisnings- og arbejdsformer, produkter, evaluering etc. Eleverne er i web 2.0 medproducenter af indhold Eleverne anvender teknologier til at finde, bearbejde og præsentere viden Elverne lærer samtidig nogle kompetencer i håndteringen af it og undervisningsteknologi

27 Tre dimensioner ifølge Kress og Selander

28 Affordance man kan åbne en øl og champagne med mange ting Begrebet affordance er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed. Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi opfatter, at den er designet til.

29 link Skoletube

30 Blå bog i animoto - selvportræt link linkjf

31 Dilemmaer i anvendelse af digitale læremidler Cloudcomputing >< faste programmer Brugervenlighed >< didaktisk kvalitet Interaktivitet >< teknologisk behaviorisme Aktivitet i timerne >< læringsudbytte Teknologisk motivation >< faglig fordybelse Taksonomi over læringsniveauer >< faktiske output Undervisningsdifferentiering >< standarder. ensartethed Stilladsering af svage elever >< udfordringer til stærke

32 ipads til alle elever i Odder Er lærerne klar til det? Apps til undervisning? Hvad skal eleverne lære? Behaviorisme eller?

33 Læreren som facilisator I de fleste fremstillinger af web 2.0 slår man paradigmatisk fast, at eleven nu er sin egen didaktiske designer og den, som selv validerer sin viden. Intet kunne være mere forkert. Tværtimod er de fleste web 2.0-teknologier temmelig restriktive med hensyn til brugervalg, og samtidig tyder alle undersøgelser, bl.a. fra forsøgene med de nye webbaserede opgaver til folkeskolens afgangsprøver, på, at eleverne simpelthen ikke er kildekritiske nok til at kunne vurdere validiteten af information hverken på nettet eller deres egen. Der er derfor i høj grad brug af for en lærer, der rammesætter og målformulerer, og som sammen med eleven evaluerer læringen. Og så skal der gives gradueret støtte og vejledning undervejs. Differentieringen kommer derfor i høj grad til at ligge i graden af stilladsering, når man arbejder i web 2.0-mediet.

34 Ruben R. Puentedura it s not the tech, it s the teach!, Davis Muir, EdCompBlog

35 Fire temaer i faghæfte Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde

36 Digital literacy (og digital dannelse) Ved digital literacy forstås de kompetencer, som er nødvendige for at kunne bruge digitale medier i videnssamfundet. I internationale sammenhænge knyttes literacybegrebet til at kunne læse, forstå og fremstille multi. Når vi sætter digital foran, betyder det, at vi skal kunne håndtere digitale tekster i klasserummet. Det indebærer udover analytiske og produktive kompetencer også et kritisk aspekt, nemlig evnen til at reflektere kildekritisk Endelig skal man kunne forstå sin egen rolle og egne handlinger på nettet herunder webetik!

37 Digital taksonomi Diskussion/refleksion Videndeling PRODUKTION Fortolkning, perspektivering Bearbejdning, analyse Informationssøgning

38 Illustration: Jespersen & Eriksen (2012): Altid online s. 14 Modaliteter Gunther Kress definerer modalitet som en socialt og kulturelt formet ressource til repræsentation og kommunikation Theo van Leeuwen betegner modalitet som repræsentationsformer, i form af måden repræsentationen forholder sig til sit indhold Modaliteter betyder jf latin måder eller fremstillingsformer som fx faste og levende billeder, animation, lyd, tekst, grafik, tale mv. Modaliteter kan være redundante, funktionelt specialiserede eller ekspanderende

39 Multimodal literacy Marianne Wütz udvidede brug af Ehris læsemodel, så modaliteterne og inferensen mellem dem bliver en del af elevernes literacy. (Kilde Marianne Würtz: Multimodal literacy UCN. 2008)

40 Hvilke typer interaktivitet? Konsultativ interaktivitet, hvor systemet kan hjælpe dig, hvis du er i tvivl, hvilket fx findes på iphone, mange computerprogrammer, interaktive assistenter mv. Transmitativ interaktivitet er muligheden for at tænde, skifte kanal eller slukke Konversations-interaktivitet, hvor brugeren kan kommentere, blogge, diskutere med afsenderen eller bare trykke Like Registrerings-feedback, hvor mediet analyserer dine valg, fx på en kanalvælger eller internetsøgninger, og derefter tilpasser tilbud til dig Abonneringsdimensionen, hvor brugeren kan signe up, dvs. lade sig registrere og derved komme til at abonnere på indslag fra afsenderen

41 Hvilke typer interaktivitet? Hyperlinkstrukturer: her kan brugeren træffe valg, i et forud generet stisystem, fx en hjemmeside Handlingsdimensionen: Mulige handlinger i et program, fx træk/slip-funktion i spil og på interaktive tavle. Kinæstetisk interaktivitet: styring med touch, mus, stemme, krop (som i ipads, smartphones, smart-tv, iiwb, Wii og X-box kinect) Konstruerende interaktivitet, hvor brugeren selv generer indhold, fx på YouTube eller facebook Brugervalgsbaseret interaktivitet: her kan brugeren vælge mellem forskellige muligheder i egenproduktion, fx på Animoto, lionite og MyBook Flerbrugere af samme objekt: interaktivitet med flere spillere i samme produktion/spil Game-strukturer, som fx kendes fra computerspil, hvor gameplay, gamerules, game-mechanics, locations, aktører, scenarier er forudbestemt i forskellige grader, men hvor gameren træffer valg og udnytter spillets strategiske muligheder. Desuden indgår der i mange spil flere brugere.

42 Pia Marie Lies model over digital litteratur

43 Thomas Illums kriterier for godt interaktionsdesign

44 Loops i undervisningen

45 Didaktisk design i filmproduktion Filmteori Stilladsering Æstetiske lærerprocesser Ide-udvikling: MDQ Dramaturgi Storyboards Optagelser Redigering og klipning Filmproduktion Filmopgave Kortfilm Ideudvikling MDQ Storyboard Original dramaturgi Casting Optagelse Klipning Refleksion Filmfestival Respons fra publikum Respons fra læreren Opgaveskrivning

46 Didaktisk design i filmproduktion II Afprøvning af didaktisk design i folkeskolen Undervisning i 4. klasse Flipped classroom Skoletube ipads Stilladsering læringsloops Filmproduktion Filmopgave Kortfilm Ideudvikling: MDQ Storyboard Original dramaturgi Casting Optagelse Klipning Refleksion over undervisning Respons på film til elever Refleksion over egen praksis Praktikrapport Eksamen

47 Udvikling af storyboard link

48 Kajak - En film, der ikke følger berettermodellen, men spejler sig omkring midten som et Palindrom link link

49 Ross Mayfields model for Power Law of Participation, der illustrerer deltagernes adfærd i forhold til kollektiv og kollaborativ intelligens link

50 Directors cut: Virkemidler k På linket findes en version af samme længde, hvor de studerende gennemgår de filmtekniske virkemidler undervejs.

51 link Egenproduktion af gyserfilm

52 Filmkonkurrence

53 Gyserfilm i 4. klasse i Virklund link link2

54 Stilladsering af filmforløb link

55 Link Loop-video inspired by flipped classroom, flipped teacher, peer instruction

56 Storyboard før-efter

57 Den lille blå pedel link Lavet af Filippa, Nanna, Marco og Marcus 4.b. Virklund skole

58 Bogtrailer Nogle elever vil hellere se en film om en bog end læse bagsideteksten. Derfor er det blevet ret populært at have bogtrailers til nye bøger, der bliver udgivet. En bogtrailer er en kortfilm, der præsenterer en bog, helt analogt med filmtrailere, der præsenterer en film. Man skal præsentere, men ikke afsløre historien Målet er at skabe lyst til læsning

59 Alice hver anden uge link

60 link Bogtrailer Ægte brøker Jesper Wung-Sung

61 Linoit.com: Kanon på opslagstavlen

62 ibogen link

63 Læringsplatforme - Gyldendal

64 Læringsplatforme - ilitt

65 Mindmap over oplysningstiden på link

66 Lav en tidslinje over middelalderen i programmet link

67 Persongalleri i smartark

68 Personkarakteristik på

69 QR-koder i undervisningen QR-koder blev udviklet i 1994 til den japanske bilindustri, så robotter og arbejdere kunne scanne koden og se næste trin i samlingen af bilen. I dag er QR-koder anvendt til utallige formål i augmented reality, fx til at give adgang til huspræsentationer for ejendomsmæglere eller til undervisningsforlags digitale læremidler. Museumsdidaktisk er de todimensionelle stregkoder en gevinst for fx Nationalmuseet og Aros, hvor brugerne kan få yderligere information om de udstillede artefakter ved at scanne koden. I undervisningen anvendes QR-koder i lærebøger til at linke til små film, hvor læreren fx forklarer et matematisk problem eller naturfagslæreren viser et forsøg. I idræt kan man lave orienteringsløb, hvor deltagerne skal scanne en kode ved hver post og løse en opgave, men vi på hold brugte teknikken til at skrive tingseventyr i bedste H.C. Andersen-stil. Historierne blev skrevet på Her printer man så sin QRkode ud og sætter den på genstande, som eventyret omhandler. I mit tilfælde min Salomon-sko, som jeg tilfældigvis den dag havde på. Scan koden og læs historien.

70 Augmented reality

71 Lav din egen tv-avis

72 Digte i prezi link

73 TitanPad -Skriv flere i samme dokument

74 7.b s skoleblog: Supernova

75 Wiki i undervisningen

76 Lommefilm ABOD JFIB Link

77 Net-etikette

78 Plagieringseventyr - link realplayer Plagiering er: At copy/paste en tekst uden at kildeangive som citat At fordreje en tekst så den mister sin oprindelige mening Sætte teksten ind i en sammenhæng som er i modstrid med forfatterens intentioner. Du må godt parafrasere men du skal kreditere forfatteren citere og referere / henvise korrekt!

79 John Hatties Feedback-model

80 3 typer feedback i digital produktion Feed up: Didaktisk design Rammesætning Mål Organisering Arbejdsformer Opgavetyper Løsningsmuligheder produktkrav Feed Back: Elevens læringsdesign Research Selektion og databehandling Valg af programmer/apps Kollaborative priocesser Kritiske faser Vidensformidling Fremlægning Performance Feed Forward Lærerens feedback Stilladsering af eleverne Udpegning af kritiske faser Stilladsering Vejledningsloops Feedback på fremlægning Slutevaluering Hvad kan vi fremadrettet forbedre/lære? Ingen af de tre niveauer er objektive. De beror alle på hermeneutiske feedback-mekanismer

81