Waauh... min bog er allerede kommet! Er det sliddet værd at tage en master?.. Læs side 16. Gode tips til lønforhandlingen..

Transkript

1 9. årgang - Nr. 2 - december 2008 Waauh... min bog er allerede kommet! Om sms-tjenester.. Læs side 14 Er det sliddet værd at tage en master?.. Læs side 16 Gode tips til lønforhandlingen.. Læs side 20

2 Uddannelsesbibliotekaren udgives af faggruppen Bibliotek & Uddannelse under Bibliotekarforbundet Redaktion: Marianne Lund (ansv.) IBC Kolding, Louise Thostrup Metropol Else Marie Andersen Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Bente Thorup Andersen Nordjyllands Erhvervsakademi, Birgit Brink Lund Tietgen Business College, Uddannelsesbibliotekaren udkommer to gange om året, i juni og december. Bladet tilsendes gratis medlemmer af faggruppen. Abonnement på Uddannelsesbibliotekaren i øvrigt koster kr. 150,- og kan tegnes ved henvendelse til Bente Thorup Andersen, bta@noea.dk Deadline for næste nummer af Uddannelsesbibliotekaren er 1. maj Indlæg sendes til: Marianne Lund IBC Kolding, Tvedvej 7, 6000 Kolding, mlu@ibc.dk Bestyrelsen for faggruppen Bibliotek & Uddannelse Anne Marie Busch-Petersen, kontaktperson til BF UCC. Læreruddannelsen Blaagaard, amp@cvustork.dk Bente Thorup Andersen, kasserer Nordjyllands Erhvervsakademi, bta@noea.dk Birgit Brink Lund,, sekretær Tietgen Business College, bibnon@tietgen.dk Dina Lemming Pedersen, medlemsregistrering Aurehøj Gymnasium og Gentofte Hovedbibliotek dlp@aurehoej.dk Erik Ove Hansen webredaktør SOSU Fyn, Svendborg, erha@sosufyn.dk Louise Thomsen, suppleant Nordjyllands Erhvervsakademi, loth@noea.dk Henvendelse vedrørende medlemskab af faggruppen Bibliotek & Uddannelse: Dina Lemming Pedersen Aurehøj Gymnasium, Studiecentret Skolevej 7, 2820 Gentofte Tlf.: , dlp@aurehoej.dk Eventuelt citat fra Uddannelsesbibliotekaren er kun tilladt med tydelig kildehenvisning Grafisk: X-tension ApS, Sdr. Bjert Tryk: InPrint, Kolding Oplag: 450 ISSN: Forside: Studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen Roskilde. Foto: Anders Munck Jensen Indhold Indhold Synsfeltet Fagligt Forum ved en skillevej? Fagligt Forum er ved at nedlægge sig selv. Formand Claus Bjerg fortæller hvorfor og gør status over, hvad Fagligt Forum har betydet i de 4-5 år, netværket har eksisteret....side 3 De nye i DEFF En ny DEFF-programgruppe så i 2007 dagens lys og blev døbt Nye Institutioner. Formålet er at tilgodese mvu-, kvu- og nu også ungdomsuddannelsernes interesser. Gruppen præsenterer selv en håndfuld af mange projekter, de har gang i....side 5 Et øjebliksbillede af UC-bibliotekerne Bibliotekslandskabet ændrer sig. De mange cvu-biblioteker er fusioneret sammen i otte store enheder. Her er de ved at finde deres ben at stå på med ny biblioteksorganisation og udnævnelse af en fælles leder. Uddannelsesbibliotekaren tegner et portræt.... side 10 Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før om sms-tjenester Det er jo simpelthen fantastisk. Sådan reagerede en sygeplejerskestuderende i Roskilde på en sms-besked om hjemkommet materiale. Bibliotekar Anders Munck Jensen opfordrer uddannelsesbibliotekerne til at bruge sms det giver bonus.... side 14 Med masteruddannelsen i bagagen Hvad får man som uddannelsesbibliotekar ud af at efteruddanne sig? Det giver Helen Grundtvig Kristensen og Ester Hørmann nogle svar på i dette interview.... side 16 SkoDa og uddannelsesbibliotekerne Det er lykkedes en gruppe uddannelsesbibliotekarer at få SkoDa i tale. Mette Hansen fortæller, hvordan det er sket, og hvad der kom ud af det.... side 19 Gode tips om løn og lønudvikling Hvad har jeg af muligheder for at få mere i løn? Hvordan er det nu lige med funktions- og kvalifikationstillæg? Ulla Thorborg fra BF ser på uddannelsesbibliotekarernes muligheder.... side 20 Petit Konference i samarbejde med GL-E. Ny i redaktionen.... side 22 Nyt fra bestyrelsen... side 24 2 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

3 Synsfeltet Fagligt Forum ved en skillevej Claus Bjerg Formand for Faglig Forum VIA University College. Bibliotekerne Alting har en tid En tid til at fødes, en tid til at... Det gælder også biblioteksorganisationer. Fagligt Forum blev dannet i 2004 for at varetage cvu-bibliotekernes interesser. Men med cvu ernes overgang til professionshøjskoler ændres også det biblioteksfaglige landskab. Det har Fagligt Forum taget konsekvensen af og nedlægger formodentlig sig selv i foråret Formand Claus Bjerg gør status. Nyt biblioteksledernetværk Med etablering af professionshøjskoler (phs) er der dannet nye større biblioteksorganisationer. Mange steder er der udpeget bibliotekschefer og biblioteksledere. Et biblioteksledernetværk for phs er under dannelse og har holdt de første møder. Hensigten er, at et sådant forum drøfter fælles biblioteksanliggender på landsplan på vegne af phs, blandt andet i forhold til Rektorkollegiet, Undervisningsministeriet, Danmarks Evalueringsinstitut, Styrelsen for Bibliotek og Medier, DEFF og andre interessenter. Dette biblioteksledernetværk var senest samlet 28. oktober i Slagelse. Netværket er indtil videre helt uformelt, og enkelte steder er der ikke ansat ledere, men på mødet var alle phs-biblioteker repræsenteret ved enten leder eller kontaktperson. Ingeniørhøjskolerne - der også var inviteret - havde meldt afbud, men de er generelt interesserede i at deltage i netværket. Mødet viste mange samarbejdsflader, herunder muligheder for erfaringsudveksling og deling af viden, ideer, manualer mv. En kortlægning af UC-bibliotekslandskabet mhp. personale, bibliotekssystem, licensforhold, videncentersupportering, kompetenceudviklingsprogrammer, budgetter er så småt startet. Tove Schmidt, UC-Vest og projektleder på PURE, kom direkte fra møde i Rektorkollegiet, hvor hun om formiddagen havde fremlagt status på PURE. Rektorerne havde været meget interesserede og positive. Der forventes afholdt endnu et møde i ledernetværket inden jul, hvor emnet vil være samarbejde om kompetenceudvikling, herunder kurser, copydan, e-bøger m.m. Et farvel til Fagligt Forum Styregruppen i Fagligt Forum har erkendt, at nye samarbejdsflader er under udvikling, og vi har konkluderet, at Fagligt Forums rolle er udspillet i det nye organisatoriske landskab. Fagligt Forum har derfor i sidste halvår 2008 nedtonet sine aktiviteter, og forretningsudvalget har håndteret det mest presserende. Der er udsendt et enkelt nyhedsbrev, og styregruppen har forberedt temadag 25. marts 2009 i Odense om Professionshøjskolernes videnproduktion og om videnregistreringssystemet PURE. I styregruppen har der været enighed om, at et biblioteksledernetværk for phs kan sikre den nødvendige synlighed i forhold til skolerne, til det samarbejdende biblioteksvæsen og de øvrige interessenter, samt medvirke til at sikre biblioteksfaglig udvikling og videndeling for området - og derved erstatte Fagligt Forum i denne opgave. Vi satser på en overdragelsesforretning, når Fagligt Forum nedlægger sig selv formodentlig i foråret Fagligt Forum har siden 2004 været et biblioteksfagligt netværk, som den enkelte biblioteksmedarbejder gratis har kunnet tilslutte sig. Vi har ikke været organiseret i en formel struktur med medlemskab og kontingenter, idet kræfterne ikke har skullet bruges på disse organisatoriske tiltag. Fagligt Forums arbejde har været ledet af en bredt sammensat styregruppe og har været finansieret først og 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

4 fremmest af overskuddet fra de årlige Odense-konferencer. Rekruttering til styregruppen har været konsensuspræget og er sket i forbindelse med konferencerne og gennem styregruppens opfordringer til enkeltpersoner om at indgå i arbejdet. Styregruppen har haft intention om at sikre en alsidig faglig og geografisk sammensætning, således at flest mulige vinkler på biblioteksfaglig udvikling har kunnet inddrages. Fagligt Forum har dog af hensyn til mere formelle samarbejdsflader haft et forretningsudvalg, formand og en kasserer. Hvad har Fagligt Forum betydet? Fagligt Forum har siden dannelsen i 2004 ønsket at sætte fokus på biblioteksudvikling i de 22 cvu er, som senere blev til 8 phs er. Fagligt Forum har organisatorisk og kvalitetsmæssigt arbejdet for at sikre, at uddannelsesbibliotekerne og deres medarbejdere har kunnet være aktive medspillere i denne proces. Vi har samarbejdet og haft møder med Rektorkollegiet og Undervisningsministeriet for at fremme et fokus på bibliotekernes og bibliotekspersonalets vigtige medansvar i sikring af kvalitet i uddannelsesog udviklingsarbejdet indenfor mellemuddannelserne. Fagligt Forum har haft den glæde, at Undervisningsministeriet i maj 2006 i sit oplæg til Fremtidssikring af de professionsbaserede videregående uddannelser 1 eksplicit understregede, at der skulle ske en styrkelse og samordning af phs-bibliotekerne i forbindelse med dannelse af phs. Odense-konferencerne Samarbejdet med bibliotekskonsulent Peter Rubeck har været et omdrejningspunkt og sikret et fremadrettet biblioteksfagligt perspektiv, bl.a. i Fagligt Forums arbejde med de velbesøgte konferencer i Odense, som uden tvivl har medvirket til at flytte mange biblioteksmedarbejderes fokus til de nye fremtidige faglige udfordringer. Temaerne for disse konferencer har været: Det virtuelle bibliotek (2003) Videnscenter - uden bibliotek - nej (2004) DEFF og mig (2005) Akkreditering hvordan? (2006) Viden i spil (2007) Bibliotekarrolle i spil (2008) Viden i spil Udover konferencerne og relationerne til Undervisningsministeriet, DEFF, Rektorforsamlingen, Danmarks Evalueringsinstitut mm. har forarbejdet med at sikre en bibliotekskonsulent-funktion i Undervisningsministeriet, PURE samt arbejdet med rapporten Viden i spil som inspirationskatalog til phs ernes biblioteksudvikling været særdeles centralt. Udsendelse af regelmæssige nyhedsbreve har været et forsøg på at medvirke til biblioteksfaglig videndeling. Fagligt Forum har på denne måde arbejdet for en større bevidsthed på bibliotekernes betydning for phs s videnformidlende og -genererende processer. Viden i spil 2 præsenterer mange af de udfordringer, som phs-bibliotekerne står overfor og som fordrer gennemtænkte, kreative og robuste løsninger. Den udkom ultimo 2006 og blev udarbejdet i regi af Rektorkollegiet og Undervisningsministeriet. Den har givetvis inspireret i dannelsen af nye phs-biblioteksorganisationer og har haft stor betydning for bibliotekernes mulighed for at manifestere sig i den organisatoriske udvikling. Den påpeger, at bibliotekerne og deres personale har en vigtig opgave i at sætte viden i spil, dvs. indsamle, registrere og formidle viden, og en vigtig mission i at sikre forudsætninger for generering af professionsfaglig viden. Andre står klar Med dannelsen af et landsdækkende BF-tillidsmandskollegium for phs tror jeg, at biblioteksmedarbejdernes interesser vil blive varetaget i forhold til phs og i forhold til Biblioteksledernetværk for professionshøjskolerne. Jeg tror også, at biblioteksmedarbejdernes interesser i biblioteksfaglig udvikling og i kompetenceudvikling - fremover kan varetages af nedennævnte fora, hvori en del phs-ansatte allerede i forvejen er aktive: - Bibliotek og Uddannelse - Brugergruppen for biblioteksundervisning i Danmarks Forskningsbiblioteksforening - Faggruppen for Biblioteksbrugerundervisning - Nye Institutioner - Licensgruppen for Uddannelsesbiblioteker (LUB). Biblioteksledernetværket vil naturligvis også fortløbende varetage den biblioteksfaglige udvikling. På mange måder har Fagligt Forum haft en rolle i forhold til Undervisningsministeriet, Rektorkollegiet og de fritstående institutioner. Nu er der så skabt et nyt organisatorisk landskab for phs-bibliotekerne og deres personale. Afslutningsvis skal siges en meget stor tak til skiftende styregruppemedlemmer og til personer som i forskellige sammenhænge har repræsenteret Fagligt Forum. Uden deres vedholdende og konstruktive indsats havde Fagligt Forum ikke kunnet arbejde til gavn for den biblioteksfaglige udvikling. n 1 Fremtidssikring af de professionsbaserede videregående uddannelser. Undervisningsministeriet, 2.maj (hentet ) 2 Viden i spil. Undervisningsministeriet, (hentet ) 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

5 Nye Institutioner - Nye Institu De nye i En ny DEFF-programgruppe så i 2007 dagens lys og fik navnet Nye Institutioner. Det blev etableret for at tilgodese uvm-institutionernes ønsker til udviklingen inden for DEFF. Gruppens navn var i øvrigt til at begynde med Mindre Institutioner, men med dannelsen af professionshøjskolerne var institutionerne ikke just små længere, og navnet blev da Nye Institutioner. Spørgsmålet er så, hvor længe man betragtes som ny men med gymnasiernes indtræden i januar 2009 kan navnet vel gå an lidt endnu? Her fortæller gruppen om nogle af de mange projekter, de har gang i. Nye Institutioner - en programgruppe under DEFF, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Medlemmer: Mai Aggerbeck, VIA University College (formand) Gitte Gjøde, Ingeniørhøjskolen, Århus Thomas Kjær, University College Nordjylland lars Kofod-Jensen, Metropol lis Faurholt, University College Syd Niels Hasselgaard Jensenius, Det Administrative Bibliotek Bente Thorup Andersen, Nordjyllands Erhvervsakademi Jakob Nedergaard Mortensen, DEFF-sekretariatet Kirsten Due, DEFF-sekretariatet Læs mere om Nye Institutioners indsatsområder, aktuelle projekter, arrangementer mm. på gruppens wiki Har du hørt at fra 1. januar 2009 er de almene gymnasier, VUC og SoSu-skolerne med i DEFF. I Uddannelsesbibliotekaren nr. 1, 2008 kan du læse mere om baggrunden og forventningerne. Hvem er Nye Institutioner til for? Nye Institutioner (NI) blev etableret for at tilgodese uvm-institutionernes ønsker til udviklingen inden for DEFF. Dette er programgruppens primære opgave. NI repræsenterer tre uddannelsesmæssige søjler inden for undervisningsministeriets område: de mellemlange videregående uddannelser (MVU) repræsenteret ved professionshøjskolerne de korte videregående uddannelser (KVU) omfattende erhvervsakademierne ungdomsuddannelserne, fortrinsvis repræsenteret ved handelsskoler og tekniske skoler. Fra 1. januar 2009 er de almene gymnasier, VUC erne og social- og sundhedsskolerne også med i DEFF og hermed i NI. Hvad skal Nye Institutioner? På det overordnede plan arbejder NI med synlighed, forankring og driftsmæssige løsninger for biblioteksfunktionen på uddannelsesinstitutionerne, som skal imødekomme et væld af såvel eksterne som interne udfordringer og omstillinger. Dette betoner behovet for nye samarbejdsrelationer mellem bibliotek og uddannelse. Vi har i programgruppen i etableringsfasen gjort os mange overvejelser om betydningen af såvel den bibliotekspolitiske som den samfundsmæssige ramme, vi har skullet og fortsat skal arbejde indenfor; en ramme, der kan beskrives som et kontinuum mellem på den ene side de nye tendenser i samfundet, herunder de politiske krav til uddannelserne, og på den anden side den enkelte interessents behov i en lokal kontekst. Formuleringen af vore indsatsområder og konkrete projekter udspringer af disse refleksioner, der rummer spørgsmålene om, hvilke udfordringer biblioteksfunktionen står 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

6 ioner - Nye Institutioner - Nye overfor i fremtiden, og hvorledes de politiske krav opleves af den enkelte. En central forudsætning for programgruppens arbejde har på denne baggrund været at se på sammenhængen mellem NI/DEFF og virkelighedens praksis. Hvordan er institutionernes kendskab til DEFF? Hvordan med DEFF s kendskab til uddanneltsesinstitutionerne? Hvordan kan NI/DEFF være med til at kvalificere udviklingen af biblioteksfunktionen i relation til de nye krav og tendenser, som nævnt ovenfor? VidendelingsWiki Ebogsprojekt Nye Institutioner Projekt Lib-Guide Projekt Databrønd KIC Interviewundersøgelse En kvalitativ interviewundersøgelse i foråret 2008 har leveret svarene på blandt andre disse spørgsmål. Nogle af pointerne fra denne undersøgelse skal nævnes her. For det første er det væsentligt at fremhæve parternes manglende kendskab til hinanden. Interviewundersøgelsen blotlægger således netop behovet for en bedre kommunikation mellem NI/DEFF og interessenterne. For det andet understreger flere af informanterne fra praksis, at fremtidens driftsmæssige løsninger i højere grad end det er tilfældet i dag, bør udvikles med tanke på mennesket det vil sige bibliotekarer, undervisere og studerende i den lokale kontekst. Interviewundersøgelsen blev her i efteråret fulgt op af en workshop for særligt indbudte uddannelsesledere, biblioteksledere, undervisere og bibliotekarer. Disse tiltag skal på længere sigt danne udgangspunkt for udviklingen af en kommunikationsstrategi i DEFF-regi og skal bidrage til en sikring af, at brugernes behov afspejles i de projekter, der udvikles. I det følgende vil vi præsentere nogle projekter i NI-regi, både små og større. Samtidig vil vi opfordre alle, der har gode idéer til kommende projekter inden for NI s område om at henvende sig til programgruppens medlemmer. Vi bistår også gerne med gode råd, når projektansøgningen skal skrives. Nye Institutioner n 4 Wiki-projektet - projekt Videndeling om informationskompetence Af Lis Faurholt & Gitte Gjøde Projektets vision er at skabe et fælles forum på tværs af sektorer og faggrænser, som kan være med til at skabe sammenhængskraft i udviklingen af de studerendes informationskompetence. Vi ønsker at udvikle en videndelingsmodel for bibliotekarer, undervisere og studerende på tværs af uddannelser i NI, en model, der også vil kunne anvendes på andre vidensområder. Formelle uddannelser har traditionelt vanskeligt ved at etablere uformelle læringsnetværk. Det er derfor også en af projektets centrale opgaver at udvikle arbejdsformer, der opmuntrer og befordrer formelle og uformelle læringsnetværk. Hovedprojektet har som målsætning at etablere en VidendelingsWiki. Det er dog ikke målet blot at etablere en velfungerende teknologi med et interessant indhold en wiki om informationskompetence, men at adressere den langt vanskeligere problematik, der ligger i at etablere en aktiv, engagerende videndeling og udveksling mellem undervisere, bibliotekarer og studerende med informationskompetence som det faglige omdrejningspunkt. Videndelingen skal være med til at sikre udviklingen indenfor begrebet informationskompetence. Vores vision er at opnå følgende: 1. En udvikling fra undervisning i informationskompetence til undervisning med anvendelse af informationskompetence. 2. Tæt samarbejde mellem uddannelserne og biblioteket, således at biblioteket ikke kun fungerer som en service, men som en integreret del af uddannelserne. 3. Informationskompetence indskrives som en almen kompetence i studieordningerne, såvel nationalt som lokalt. Foreløbige resultater Projektet har afholdt en velbesøgt temadag i foråret 2008 som introduktion og optakt til videndelingen. Der ligger allerede nu en del materialer i wikien på Alle, der har materiale, de ønsker at dele under CC licensen, kan kontakte Gitte Gjøde gg@atb.dk, Thomas Kjær thk@ucn.dk eller Lis Faurholt lfa@ucsyd.dk n 4 6 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

7 Institutioner - Nye Institutione KIC - Knowledge and Information Community VidendelingsWiki Projekt Lib-Guide Af Niels Hasselgaard Jensenius Ebogsprojekt Nye Institutioner Projekt Databrønd KIC NI har i samarbejde med Knowledge Communication Lab ved Handelshøjskolen i Århus, søgt om midler til et forprojekt, der skal afdække de udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med opbygning af et repositorie [=opbevaringssted /red.] for digitale læringsobjekter i form af tekst-, lyd- og billedfiler. Ebogsprojektet Af Thomas Kjær I starten af sommeren 2008 ansøgte Metropol sammen med UC Nordjylland og UC Vest DEFF om støtte til et projekt, hvor man ønskede at evaluere et forsøg med digitaliseret dansk materiale på de tre professionshøjskoler. I slutningen af sommeren fik man tilsagn om støtte til projektet. Projektansøgningen blev skrevet i samarbejde med NI. Baggrunden for forsøget og projektansøgningen er, at man fra professionshøjskolernes side er meget usikre på økonomien i, brugervenligheden og håndterbarheden af Ebib.dk-konceptet, et koncept der pt. lægger op til bl.a. betaling pr. lån og med variable priser for hvert lån. Derfor indgik de tre professionshøjskoler i foråret 2008 en forsøgsaftale med Ebog.dk om udlån af e-bøger (via Ebib.dk) for bl.a. at få afprøvet, om økonomien er til at styre, og for at få lavet en evaluering af forsøget. Forsøget skal gerne kunne danne grundlag for, at studerende og undervisere ved uddannelsesinstitutioner kan få adgang til digitaliseret dansk materiale på fornuftige vilkår og økonomi. To faser Forsøget løber fra august 2008 til juli Det er opdelt i to faser, hvor man i første fase giver den enkelte låner mulighed for et ubegrænset antal lån på alle titler. I anden fase sættes der én eller flere begrænsninger op for den enkelte låner, f.eks. at låneren kun må låne 10 bøger i perioden, eller en begrænsning i det antal titler, der tilbydes. Grunden til, at forsøget er faseopdelt, er, at man ønsker at se på brugeradfærden sammenholdt med bl.a. økonomien under forskellige løsningsmodeller, og at det gerne skulle give en afklaring af, om Ebib.dk-konceptet er skruet så fornuftigt sammen, at økonomien i det er brugbar for et uddannelsesbibliotek. Ebog.dk/Ebib.dk leverer en del af det statistiske materiale, mens de tre professionshøjskoler selv står for resten, bl.a. i form af spørgeskemaer til lånerne og et fokusinterview med udvalgte bibliotekarer. Forsøget skal afrapporteres til DEFF sommeren 2009 og vil efterfølgende blive offentliggjort. Arbejdsgruppen består af Lars Kofod-Jensen, Metropol, Tove Schmidt, UC Vest, Peter Rubeck og Thomas Kjær, begge UC Nordjylland. n 4 Projektet har til hensigt at afdække de teknologiske og organisatoriske aspekter i opbygningen af et sådant læringsrepositorie. Noget som kan medvirke til at integrere og konsolidere biblioteksfunktionen i fx professionshøjskolerne og give biblioteket en ny og central rolle i samspillet mellem faglige miljøer, teknologi og organisering. Arbejdet med at udvikle digitale læringsobjekter er ofte meget ressourcekrævende, og der er derfor stort behov for at kunne genbruge materialer på tværs af uddannelsesforløb og uddannelser. Der er endvidere brug for tættere integration af praksis- og forskningsmiljøernes videns- og læringsressourcer. Underviserne er i dette system både producenter og rekvirenter af læringsobjekter, som kan anvendes i forbindelse med et coursewaresite, fx institutionens eget Learning Management System. Bibliotekets rolle er bl.a. at organisere, klassificere og kvalitetssikre læringsobjekterne, men kan også indbefatte rettighedshåndtering samt rekvirering af nye læringsobjekter fra og vejledning af underviserne. Biblioteksfunktionen bliver dermed en central aktør i institutionens videnproduktion, videndistribution og itinfrastruktur. Dette forprojekt er den første af tre faser i udviklingen af et egentligt generisk læringsrepositorie, der kan anvendes af alle. Kommer bevillingen, som vi håber, vil forprojektet løbe i perioden november 2008 til maj De to andre faser regner vi med kan løbe af stabelen i n 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

8 ioner - Nye Institutioner - Nye VidendelingsWiki Projekt Lib-Guide Projekt Databrønd Ebogsprojekt Nye Institutioner Projekt Databrønd KIC Af Lars Kofod-Jensen Databrøndens formål er at opsamle metadata for relevante nationale og internationale elektroniske publiceringer, som forskellige bibliotekssøgeportaler kan høste data fra. For brugerne vil en søgning i et bibliotekssøgesystem vise poster fra såvel den lokale (fysiske) samling som fra de elektroniske ressourcer, der er tilgængelige på det pågældende bibliotek. Brugeren vil opleve, at der ikke skal foretages opslag i flere forskellige søgesystemer, men at ét system henter data fra mange leverandører. Denne funktionalitet benævnes Integrated Search og kendes fra KB s Primo og SB s Summa. Det konkrete projekt, der er forankret i programområdet Informationsforsyning, arbejder med at afklare mulighederne for at lave nationale databrønde for e-tidsskrifter og e-bøger, der kan anvendes som datagrundlag i forbindelse med integreret søgning. Forundersøgelsen skal for det første afklare, hvilke tekniske forudsætninger, der skal være til stede, før brønden/brøndene kan etableres, og for det andet, om der hos såvel leverandører som hos aftagere af data eksisterer den fornødne interesse for projektet. Databrøndsprojektet har national karakter og skal favne såvel de store forskningsbibliotekers behov for adgang til metadata som de små uddannelsesbibliotekers. Hvor en række af forskningsbibliotekerne selv kan løfte store udviklingsopgaver, er de mindre afhængige af, at leverandøren af bibliotekssystemet finder det kommercielt interessant at skabe kobling mellem det etablerede system og databrøndens data. Afklaringsprojektet skal give bud på generiske spørgsmål om mulige datastrømme, potentielle leverandører af data og mulige fuldtekstleverancer, internationale erfaringer, licensproblematikker, bearbejdning af data og forskellige aftageres behov for dataleverancer eller høstning af data. Projektet udmundede i en afsluttende workshop ultimo september 2008, og den endelige afrapportering skrives aktuelt. NI indgik i forundersøgelsen med henblik på at varetage uvm-institutionernes specifikke behov og ønsker i projektet. På baggrund af afklaringsprojektet tages efterfølgende stilling til udbudsrunde og den egentlige udvikling af databrønden. n 4 Projekt Lib-guide et samarbejdsprojekt mellem bibliotekarer og undervisere Af Susanne Nielsen, Holstebro Tekniske Skole & Bente Thorup Andersen Lib-guide er et introprogram til brug på de tre gymnasiale uddannelser, stx, hhx og htx med det formål at udvikle gymnasieelevernes informationskompetence. Denne opgave kan efter vores mening ikke løses af bibliotekaren alene, men skal bredes ud og integreres i såvel den faglige undervisning som i udviklingen af elevernes studiekompetence generelt. Biblioteksfunktionen skal med andre ord ind i uddannelserne, i dette tilfælde ved at skubbe læringsforløbet ud i undervisningen ved hjælp af et frit tilgængeligt e-læringsprogram. Lib-guide skal desuden, i bedste web 2.0-ånd, fungere som en platform for videndeling for gymnasiebibliotekarer og undervisere ved at give adgang til det materiale, som andre lægger ind, og give mulighed for at bruge, redigere og videreudvikle dette. Projektet er forankret i NI, og DEFF har bevilliget støtte til et afklaringsprojekt på én af de gymnasiale uddannelser, nemlig htx på Holstebro Tekniske Gymnasium. Afklaringsprojektet løb i perioden fra maj til november 2008 og har både afprøvet og evalueret selve idéen og har desuden testet relevant eksisterende software. I afklaringsprojektet medvirkede fire undervisere og to bibliotekarer. 4 8 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

9 Institutioner - Nye Institutione VidendelingsWiki Projekt Lib-Guide Ebogsprojekt Nye Institutioner KIC Projekt Databrønd Der er foreløbig udviklet en e-læringsplatform på adressen Der er på nuværende tidspunkt tre forløb og to tests. Adgangskoder tildeles automatisk, så man kan arrangere undervisning for fx 30 elever med hver deres adgangskode og give dem adgang til tre forskellige forløb. En undervisningsseance kan bestå af et forløb om emnesøgning, efterfulgt af en test med et antal spørgsmål med fem svarmuligheder, hvoraf ét svar er korrekt. Hvordan fungerer Lib-guide så i klasseværelset? Det har en underviser og en bibliotekar på Holstebro Tekniske Gymnasium afprøvet på fem 1-års htx-klasser. Undervisningen blev indledt af et oplæg fra bibliotekaren på 20 min. Derefter et e-læringsforløb på ca. 30 min. og de sidste 10 min. opsamling på både spørgsmål til forløbet, opsummering af oplægget og elevernes evaluering af Lib-guide. Alle 5 klasser blev undervist i løbet af en uge, og både selve programmet, oplæg og forløb blev løbende tilrettet. De første to klasser havde tre forskellige forløb, hvorefter vi ved den tredje klasse prøvede med samme forløb til alle. Det fortsatte vi med efterfølgende, da det gav mulighed for konkurrence med sidemanden om at løse testen og diskussion om, hvorfor svarene var rigtige eller forkerte. Elevernes reaktion Nogle af elevernes evalueringer kom bag på os. Lib-guide er endnu en betaversion og meget mangler, fx high-score funktionen. Det skyldes både manglende tid, penge og viden om, hvordan vi laver et fancy design og features. Men eleverne ønskede faktisk ikke det fancy. De synes, det var rart, at designet var minimalistisk, da det virkede nemt at bruge og mere reelt og seriøst. I vores projektbeskrivelse var vi overbevist om, at Lib-guide skulle kunne konkurrere med computerspil i design og funktioner, men på baggrund af vores lille empiriske grundlag er vi kommet i tvivl om, hvor meget vi skal inddrage features fra computerspil i Lib-guide. Eleverne ville gerne have at vide, hvorfor de svarede forkert på spørgsmålene, og hvorfor et andet svar var korrekt. De ville også gerne have en high-score, så de på den måde bedre kunne konkurrere med hinanden. Deres overordnede vurdering var, at de fik noget ud af programmet, og at det var en anderledes måde at lære på. Brug det Den anden del af programmet - at fungere som en platform for videndeling - ser allerede på nuværende tidspunkt ud til at styrke integrationen mellem bibliotekar og underviser. Man får indblik i hinandens fagområder og bliver bedre til at formidle på tværs af faggrænser, og det kommer eleverne til gode, fx i vejledningen. Vi tror på, at den videndeling, der sker ved at lærere og bibliotekarer tilføjer forløb og genbruger disse på tværs af uddannelser og institutioner, er essensen i Lib-guide og noget, der skal udbygges. Vi vil opfordre til at gå ind på dk og bruge den i undervisningen. Opret jer som lærere og brug andres forløb og tilret dem, lav selv nye forløb og tests. Jo flere der kommer med input, jo bedre. n Nye institutioner holder møde. Det er fra venstre Thomas Kjær, Gitte Gjøde, Niels Hasselgaard Jensenius (med ryggen til) Bente Thorup Andersen, Jakob Nedergaard Mortensen og Mai Aggerbeck for bordenden. Uddannelsesbibliotekaren - Nr

10 Et øjebliksbillede af UC-bibliotekerne Af Louise Thostrup, Metropol & Birgit Brink Lund, Tietgen Business College University College Nordjylland VIA University College Ord som professionshøjskole, CVU, University College og erhvervsakademi svirrer i luften, og det er svært at følge med i, hvilke uddannelser, der bliver fusioneret med hvem, hvorfor og under hvilket navn. Vi har her valgt at fokusere på de nye University Colleges, da dannelsen af disse også har betydet, at flere uddannelsesbiblioteker er blevet samlet i en større organisation med en formel biblioteksleder. UCerne er etableret med rektor, vedtægter, udviklingsplaner mv. i løbet af Vi har kontaktet bibliotekslederne og bedt dem give en kort præsentation af deres bibliotek, velvidende at de er meget nyansatte og at det langt fra er alt, der er faldet endeligt på plads. Derfor kalder vi det et øjebliksbillede. University College Vest University College Syd University College Lillebælt Uddannelseslandskabet 2008 I en omfattende reform blev alle CVUer og enkeltstående MVU-institutioner og professionsbacheloruddannelser pr 1. januar 2008 samlet i otte store flerfaglige professionshøjskoler. Nu også kaldet University College (UC) både som et internationalt varemærke og som en kvalitetsbetegnelse med akkreditering ud fra europæiske kvalitetsstandarder. De mellemlange uddannelser dækker bl.a. lærer, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver og jordemoder. Disse bacheloruddannelser er kendetegnet ved at være professions- og erhvervsrettede og ved at kombinere teori og praksis i et sammenhængende uddannelsesforløb. Den overordnede uddannelsespolitiske vision for professionshøjskolerne er at skabe uddannelsesinstitutioner, der kan give et ligeværdigt uddannelsestilbud med universiteterne, imødekomme et foranderligt arbejdsmarkeds Metropol UCC University College Sjælland behov og skabe nye uddannelser foruden at udvikle de eksisterende uddannelser. 1) Hver region i Danmark har herefter et UC, dog får Region Hovedstaden to, og i Region Syddanmark bliver der i en overgangsperiode frem til 2012 tre og herefter to. De to ingeniørhøjskoler har fået en overgangsordning og skal inden 2015 indgå i et UC. Endelig er erhvervsskolernes afdelinger for Korte videregående uddannelser (KVU) og Videregående voksenuddannelse (VVU) i gang med at fusionere og etablere op til 10 erhvervsakademier pr Disse kan allerede nu gennem partnerskabsaftaler med professionshøjskolerne uddanne professionsbachelorer på de tekniske og merkantile områder Besøgt Besøgt Uddannelsesbibliotekaren - Nr

11 Bibliotekslederne for UC er blevet spurgt om flg. oplysninger: Biblioteksleder navn og uddannelsesmæssig baggrund Bibliotekets organisatoriske placering Samlet antal medarbejdere fordelt på bibliotekarer og andet personale Antal betjeningssteder Hvad er det for en profil, der skal tegne jeres biblioteksfunktion i fremtiden er der udarbejdet en vision/handlingsplan? Hvad er din/bibliotekets største udfordring i 2009? - se svarene i de enkelte UC-præsentationer Præsentation af UC-bibliotekerne Består af CVU Nordjylland og SundhedsCVU Nordjylland 9 uddannelser Biblioteksleder: Peter Rubeck, bibliotekar DB Organisatorisk placering: Biblioteket er placeret under Udvikling & Innovation, som er en stabsfunktion under rektor. Bibliotekets leder refererer til chefen for Udvikling & Innovation. Personale og betjeningssteder: 15 bibliotekarer, 5 biblioteksassistenter og 1 biblioteksleder. Pt. 6 betjeningssteder. Pr er der 5 steder, da pædagoguddannelsen i Aalborg samles på én adresse. I slutningen af 2009 vil der kun være 4 steder, da alle aktiviteter i Hjørring samles på én adresse. Fremtidig profil/vision: Vi er i øjeblikket i en proces med at skabe en fælles biblioteksfunktion. Igennem denne proces skal vi have udarbejdet en fælles vision, men så langt er vi ikke nået endnu. I øjeblikket er det budgetlægning og tilrettelæggelse af samarbejdsrelationer internt i afdelingen og i forhold til den øvrige organisation, der fylder. Største udfordring i 2009: Den største udfordring er koblingen til uddannelserne. Skal den nye samlede biblioteksfunktion blive en succes, må man ikke tabe kontakten til uddannelserne. Det er helt centralt for, om biblioteksprojektet i professionshøjskolerne skal lykkes. Består af CVU Midt-Vest, CVU Vitus Bering, CVU Vita, CVUalpha, JCVU mere end 25 uddannelser samt HF og HTX Biblioteksleder: Vibeke Galsbo, bibliotekar DB (pr vicestadsbibliotekar i Skive) Organisatorisk placering: VIA UC er organiseret ud fra 2 principper. Uddannelserne er samlet i faglige højskoler: Den Sundhedsfaglige, Den Pædagogiske og Socialfaglige, Den tekniske og merkantile samt den Kreative Højskole. På tværs af disse højskoler fungerer: Efter- og Videreuddannelsesdivisionen og Udviklingsdivisionen (UD) samt en række stabsfunktioner. Bibliotekerne er placeret i UD med egen bibliotekschef, som er en del af UDs ledelse. Under bibliotekschefen er der 5 biblioteksledere. Bibliotekslederne har månedlige møder med bibliotekschefen og holder mindst 2 møder om året med personalet inden for hver deres faglige område. Desuden holdes der et årligt internat for samtlige biblioteksansatte. Bibliotekschefen deltager i UDs ledermøder, biblioteksledere og bibliotekschef deltager i kvartalsvise møder i UD sammen med sekretariat og videncenterledere. Personale og betjeningssteder: 40 bibliotekarer, 10 biblioteksassistenter og 8 HK ere samt 4 bibliotekarer på betjeningsoverenskomst samt bogopsættere. VIAbibliotekerne har 21 egne betjeningssteder samt 3, der drives i samarbejde med institutioner uden for VIA. Fremtidig profil/vision: Bibliotekerne bidrager til VIAs udviklingsstrategi frem til udgangen af 2009 med bl.a. flg. indsatsområder: Der skal være biblioteker alle de steder, hvor VIA har udannelser. Fortsat udvikling af de studerendes informationskompetencer skal indarbejdes i alle studieordninger som et progressivt tilrettelagt undervisningsforløb med vægten lagt på professionerne. Implementering af nyeste forskningsresultater i uddannelserne ved at tegne licenser til internationale forskningsressourcer, sikre nem adgang fra virtuelle platforme på intra- og internet samt tilrettelægge undervisningstilbud og vejledning i brugen af disse. Indføre referenceværktøjet RefWorks som standard for undervisere og studerende. Samarbejde med VIAs videncentre om centrenes videngrundlag, systematisk overvågning af ny litteratur og forskningsresultater samt dokumentation og formidling af centrenes videnproduktion. Implementering af PURE. Største udfordring i 2009: Bibliotekernes største udfordring bliver efter min mening at finde en balance mellem det tværgående arbejde, som bl.a. udgøres af samarbejdet med videncentrene og implementeringen af PURE og det tætte samarbejde med uddannelserne, som skal fortsættes og udvikles. Dette skal ske samtidig med, at biblioteksorganisationen internt skal forsøge at finde fælles fodslag omkring bibliotekssystemer, indkøbsrutiner, uddannelse mv. www2.viauc.dk/bibliotekerne 4 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

12 Præsentation af UC-bibliotekerne Består af CVU Vest - 8 uddannelser Biblioteksleder: Tove Schmidt, bibliotekar DB Organisatorisk placering: Biblioteket er organisatorisk placeret under Fællesområdet og refererer direkte til administrationschefen. Personale og betjeningssteder: 5 bibliotekarer, 2 biblioteksassistenter og 2 bogopsættere. Nu 2 betjeningssteder, efter sommerferien samlet på 1 campus. Fremtidig profil/vision: Se vision og handleplan på dk/page419.aspx. Største udfordring i 2009: Bibliotekets udfordring bliver at arbejde med implementeringen af PURE samtidig med, at vi flytter og integrerer læreruddannelsens bibliotek. UC Vest Biblioteket har helt siden 2001 været tænkt som en central fælles funktion i den nye organisering af de mellemlange videregående uddannelser. Vi har fra start haft en biblioteksleder, fik relativt hurtigt fælles bibliotekssystem (Integra), fælles bogvalg, bogbestand, politikker, økonomi, fælles personale og fælles lånere. Institutionen har en 1-campus-strategi, som har medført, at alle uddannelser efterhånden samles på én adresse, og biblioteket har derfor løbende i de sidste 4 år indfusioneret biblioteker i takt med, at uddannelserne flyttede ind på campus. Biblioteket er således løsrevet fra de oprindelige uddannelser og placeret i fællesområdet. Kontakten til uddannelserne er formaliseret gennem en kontaktbibliotekarordning og biblioteksudvalg og ikke mindst gennem det store daglige samarbejde med alle vore brugere, herunder selvfølgelig også underviserne. - Biblioteket Består af CVU Lillebælt og Den sociale Højskole, Odense 8 uddannelser Biblioteksleder: Tom K. Poulsen, cand. pæd. og MPA Organisatorisk placering: Biblioteket er organisatorisk placeret under prorektor. Personale og betjeningssteder: 12 bibliotekarer og 7 andet personale på 9 betjeningssteder. Fremtidig profil/vision: Den profil, der skal tegnes i fremtiden, tager udgangspunkt i en øget digitaliseret verden. Biblioteket skal desuden indgå som et væsentligt element i et nyt Learning Support Center. Største udfordring i 2009: Den største udfordring er omstilling til øget brug af digitale medier og medvirken til udvikling af informationskompetence i organisationen. - Biblioteket University College Vest University College Syd University College Nordjylland VIA University College University College Lillebælt Består af CVU Sønderjylland og Kolding Pædagogseminarium 10 uddannelser Biblioteksleder: Birgitte Burgwald, bibliotekar DB Organisatorisk placering: Bibliotekerne er en del af fællesadministrationen, der hører under UC rektoren. Der er en stor grad af selvstændighed på de 4 campusbiblioteker mht. driften af bibliotekerne. Personale og betjeningssteder: Der er 5 bibliotekarer og 6 assistenter på 4 betjeningssteder. Største udfordring i 2009: Bibliotekernes udfordringer i 2009 bliver bl.a. overgang til nyt bibliotekssystem og indførelse af PURE-systemet. Metropol UCC University College Sjælland 12 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

13 Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden hedder: Metropol, Metropolitan University College Består af CVU Øresund, DEL, Danmarks Forvaltningshøjskole, Den Sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium, SUHR S 11 uddannelser Biblioteksleder: Uafklaret Organisatorisk placering: Pt. er organisation ikke på plads, den organisatoriske placering af bibliotekerne forventes afklaret i vinteren Personale og betjeningssteder: 17 bibliotekarer og 18 andet personale på 8 betjeningssteder. Fremtidig profil/vision: Bibliotekerne understøtter professionshøjskolens strategi Viden der virker og viden der udfordrer. Bibliotekerne skal være centrum for udvikling af et læringsmiljø, der understøtter brugernes informationsbehov og udvikling af deres informationskompetence. Største udfordring i 2009: Fusion af biblioteksområdet og synlighed i den nye organisation. At bevare den tætte kontakt til uddannelserne. At samarbejde om etablering af fælles licenser og fælles reglement. Bibliotekerne som en ressource for praksis og klinik. (oplyst af bibliotekar Charlotte Løvenhardt Sørensen, Campusbiblioteket Rådmandsmarken) Den pædagogiske professionshøjskole i Region Består af CVU Syd og SVU Sjælland 9 Hovedstaden hedder: uddannelser UCC, University College Capital Biblioteksleder: Det er netværket, der gør det muligt for mig Søren at være Hansen, med bibliotekar i mange DB ting. Alle Består moderne af CVU Storkøbenhavn, teorier om, hvor CVU København vigtigt det er at have sit netværk i orden og jeg Nordsjælland, tror, det er Frøbelsseminariet rigtigt. Biblioteksverdenen 7 er Organisatorisk ikke ret stor. placering: Derfor er det ikke uddannelser så mange, du skal have kontakt til for at Bibliotekslederen vide, hvad refererer rør sig. til rektor og administrationschefen. Biblioteksleder: Ikke besat Organisatorisk placering: Uafklaret Personale og betjeningssteder: Der er nu 16 betjeningssteder, der skal reduceres til 9 i løbet af et par år. Største udfordring i 2009: Det at vi skal så meget på en gang, i en tid hvor alle er nervøse. Her tænker jeg ikke kun på bibliotekarer og biblioteksassistenter. Vi skal få de fysiske sammenflytninger til at glide internt samtidig med, at vi skal forholde os til fællesskabet i den samlede biblioteksorganisation og til de grunduddannelser, vi hver især arbejder på - i en tid hvor vores STÅ-tal går ned, og hvor vi bliver nødt til at nyudvikle vores faglige profil. (oplyst af bibliotekar Anne Marie Busch- Petersen, Blaagaard Seminarium) Personale og betjeningssteder: 18 bibliotekarer, 5 kontorassistenter og 2 bogopsættere. Fremtidig profil/vision: Der er nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på et udkast til en vision/handlingsplan. Største udfordring i 2009: Den største udfordring i 2009 bliver at tilrette biblioteksstrukturen efter den strukturproces, der lige nu er i gang. Her træffer bestyrelsen beslutning om hvilke steder, der skal være campus, og hvor mange campus der bliver. Det bliver en udfordring at få biblioteksfunktionen tilpasset til en campus-model. - Bibliotek n Klik ind - og læs mere: www2.viauc.dk/bibliotekerne - Biblioteket - Biblioteket Bibliotek Uddannelsesbibliotekaren - Nr

14 Hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? - om sms-tjenester Af Anders Munck Jensen Sygeplejerskeuddannelsen Roskilde University College Sjælland Bliver de studerende holdt for meget i hånden? Er det ikke voksne mennesker, der selv kan tage ansvar for at aflevere deres materiale til tiden? Skal vi virkelig have udgifter på det? Spørgsmålene fløj i flæng, da man på University College Sjælland diskuterede, om bibliotekerne skulle begynde at sende smsbeskeder til lånerne. Tab af bødepenge Mange folkebiblioteker har haft diskussioner om sms-beskeder og om tabet af bødeindtægter. Selvom det er en væsentlig indtægt, blev det for nylig fastslået fra Kulturministeriet, det var forkert at kalkulere med glemsomme lånere. Jeg har dog hørt, at Århus kommune tilbyder smstjeneste mod betaling. Er det så for at afskrække brugerne fra at tilmelde sig? Eller er det for at tjene nogle af pengene ind igen? Odense bibliotek har meldt ud, at de ikke ville tilbyde sms netop pga. af tab af bødeindtægter. Argumenter for bøder Ikke alle biblioteker i UC Sjælland havde kørt med bøder, hvilket betød at vi på Sygeplejerskeuddannelsen Roskilde efter sammenlægningen gik væk fra bøder i de måneder, vi prøvede at nå til enighed om de fælles låneregler. Jeg havde indført bøder, fordi jeg ville sikre en større cirkulation, og vi rykkede først for bøgerne, når der var en reservation. Jeg må tilstå, at jeg var godt træt af, at når man endelig rykkede for en bog, så kunne man sende den ene rykker efter den anden og blot blive ignoreret. For hvorfor skulle man dog aflevere bogen igen, når der ikke var nogen konsekvens? Jeg var noget nervøs, da jeg skulle fortælle de studerende, at de nu skulle betale bøder, men her var reaktionen nærmest begejstring, da de længe havde været utilfredse med, at de aldrig kunne få de bøger, de reserverede. Vi bruger bøder ikke som straf eller indtægtskilde, men udelukkende for at sikre en bedre cirkulation og for at højne serviceniveauet. Så argumentet med tab af bødeindtægter har aldrig været aktuelt for os. Hvor mange sms er sender vi? Jeg har desværre intet tal på, hvor stor udgiften har været på sms-tjenesten, for vi har kun kørt med det siden januar Men beløbet vil helt sikkert stige, da vi har mange studerende, der ikke benytter tjenesten endnu. For mit vedkommende - og jeg befinder mig på det mindste bibliotek i UC Sjælland - sender jeg nok i snit 3 beskeder om hjemkommet materiale om dagen. Desværre har jeg ikke noget bud på antallet af beskeder om snarlig aflevering, da det ikke går gennem mig, nu hvor vi har centraliseret hjemkaldelserne. Hurtigere afhentning af reserverede bøger Et af argumenterne for at bruge sms er, at der er større chance for, at de rent faktisk opdager, der er besked til dem, da mange aldrig eller sjældent åbner deres mailbox. Det er tydeligt, at efter at vi har indført sms-beskeder, har de været meget flinkere til at afhente de reserverede materialer. Før sendte vi meget mere retur. Når de studerende kommer til mig og reserverer materialer, undersøger jeg altid, om de har fået rettet deres mail og tilføjet mobilnummer. Det kan de også selv via vores opac, men mit indtryk er, at de studerende forventer, at alle ændringer sker på magisk vis. Trods mange opfordringer på fællesmøder og intranet er de ikke flinke til at give besked. Skaber vi dovne lånere? Når jeg får besked fra bibliotekssystemet om reserveret materiale, kan jeg ikke se, om det er fra egne studerende eller udefra, og jeg vil derfor hente bogen på hylden og lægge den på reservationshylden. De studerende kan altså sidde i klasseværelset og reservere materialer, vi har stående på vores hylder. Der er en fare for, at man skaber dovne brugere, der ikke selv gider kigge på hylderne men forventer, at tingene serveres for dem. En overgang havde vi et par stykker, der - selv om de befandt sig på skolen - bestilte store mængder, hvoraf hovedparten aldrig blev afhentet. Jeg får altså besked med det samme, når materiale, vi har stående på hylden, bliver reserveret. Når jeg har scannet stregkoden, 14 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

15 SMS-service Vi tilbyder en SMS-service, der kan sende besked om reserveret materialer. Det sker via en server, der kan oversætte fra til SMS. Funktionen er for alle biblioteker, uafhængigt af bibliotekssystem. Funktionen forudsætter, at bibliotekssystemet kan formatere s til lånerne på en måde, så de kan konverteres til en meningsfyldt besked til en mobiltelefon. Dette indebærer i praksis, at budskabet skal fremgå af ens emnefelt og de første tegn i tekstfeltet. Jeg morer mig tit over studerende, der tror, jeg sidder med mobiltelefonen og sender dem besked om snarlig aflevering eller hjemkommet materiale. Når de kommer og spørger, hvad det var for noget, de snart skulle aflevere, kan de ikke forstå, at jeg ikke kan huske det! Så må jeg forklare, at det hele kører automatisk. Pris: Årsabonnement kr ,- ex moms + kr. 0,22 pr sms Kilde: bliver der umiddelbart sendt besked til låner via mail og/eller sms, afhængig af hvad der er markeret i deres opsætning. Selve sms-beskeden Tekst i mail og sms er ens, da programmet fungerer således, at den korte , låner kan få i stedet for eller samtidig med en sms, vil blive sendt til en server, der oversætter mailen til en sms. Man kan frit tilpasse teksten, men man skal huske på, at der skal være et absolut minimum af tegn i en sms. Hos os lyder teksten på snarlig aflevering: Husk aflevering til biblioteket. Du har <antallån> materialer, der skal afleveres om <antaldage> dage. Venlig hilsen <Skranke> I fremtiden vil beskederne komme til at indeholde flere oplysninger og funktioner. Vore lånere kan godt blive lidt irriterede over, at der ikke står hvilke bøger, der snart skal afleveres. Der skulle også komme en funktion, hvor man besvarer sms en og fornyer materialerne med det samme. Jeg morer mig tit over studerende, der tror, jeg sidder med mobiltelefonen og sender dem besked om snarlig aflevering eller hjemkommet materiale. Når de kommer og spørger, hvad det var for noget, de snart skulle aflevere, kan de ikke forstå, at jeg ikke kan huske det! Så må jeg forklare, at det hele kører automatisk. Manuel indtastning af mobilnumre Telefonnumre kan udtrækkes af vores SISsystem, men systemet er ikke i stand til at skelne mellem fastnet- eller mobilnumre. Derfor har vi fravalgt den automatiserede del og opfordrer i stedet de studerende til at gå ind på bibliotekssiden på opac en for at opdatere de oplysninger, der står om dem. Som tidligere nævnt er det ikke noget, de er flinke til. Prøv det det giver bonus Er man ikke enige om at bruge sms, kan man vælge at køre med det i en filial, uden at det påvirker de andre biblioteker. Bruger man Integra, er det bare et spørgsmål om, at man under låneroplysningerne markerer, at der skal sendes sms og/eller . Det tager altså kun to sekunder at sætte det op. Jeg synes, det er en stor tilfredsstillelse, når vi uden de voldsomme udgifter eller væsentlig øget arbejdsbyrde kan højne serviceniveauet. Jeg synes, det er en flot service, når man har en fælles base og en kørselsordning, der gør, at bøger leveres samme dag eller dagen efter, de er bestilt, at man så kan sende en sms-besked umiddelbart efter, at bogen er ankommet til ens bibliotek! Et godt eksempel på det var, at en af vores studerende en dag kunne hente en bog tre timer efter, hun havde bestilt den. Da var jeg tilbøjelig til at give hende ret i hendes udbrud: Det er jo simpelthen fantastisk. Hører I til de biblioteker, der endnu ikke bruger sms-tjeneste, kan jeg kun sige: Hop med på vognen! n Bødetakster: - 4 dage før aflevering sendes en sms uden omkostning - Første rykker: gratis. - Anden rykker: 15 kr. - Tredje rykker: 25 kr. - Herefter sendes en regning på bogens pris + bøden. Afleveres bogen, efter at regningen er sendt, skal man stadig betale 25 kr. University College Sjælland Uddannelsesbibliotekaren - Nr

16 Med masteruddannelsen i bagagen I det daglige er Helen Grundtvig Kristensen bibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsens bibliotek i Herlev, hvor hun har arbejdet i 12 år. Hun er oprindelig uddannet folkebibliotekar i Ester Hørmann er uddannet som folkebibliotekar i 1972 og arbejder som bibliotekar på Sygeplejerskeuddannelsens bibliotek (Sygeplejefagligt bibliotek) i København, hvor hun har været siden Begge sygeplejerskeuddannelser hører under Metropol. Interviewet af Louise Thostrup, Metropol Nye vinkler på dagligdagen, udfordringer, aha-oplevelser samt faglig sparring og erfaringsudveksling fagfæller imellem. Uddannelsesbibliotekaren har talt med Helen Grundtvig Kristensen og Ester Hørmann, bibliotekarer ved Metropol, om deres erfaringer med at tage en masteruddannelse. Relevant i forhold til arbejde Helen og Ester blev begge færdige med deres masteruddannelse fra Biblioteksskolen i København i Under uddannelsen fulgte de hver to moduler/fag af to semestres varighed. Hvert modul blev afsluttet med en skriftlig opgave. Et af de moduler, de begge fulgte, var modulet Informationsformidling. Derudover tog Helen modulet Organisation og Ledelse, mens Ester havde modulet Bibliotek og læring 1. Helen fortæller, at Informationsformidling var det modul, hun synes var mest interessant, fordi det handlede om søgeadfærd og brugeradfærd og om, hvordan man fx kunne lave undersøgelser af skærmdesigns, hvilket hun både fandt spændende men også brugbart i forhold til sit job. Ester var derimod mest begejstret for Bibliotek og læring, som havde fokus på pædagogiske teorier og læringsstile. - Jeg underviser meget i min dagligdag og Bibliotek og læring gav mig dels en teoretisk ramme og dels nogle redskaber i forhold til at forbedre undervisningen, men også et indblik i, hvad det er, der sker, når folk skal lære. Så modulet gav mig mange spændende ting i forhold til mit arbejde, synes jeg. Det var også dét modul, der gjorde, at jeg gik i gang med masteruddannelsen. Da jeg startede på uddannelsen, tænkte jeg, at jeg bare ville tage det modul, fordi det så spændende ud, og så måtte vi se, hvordan det gik. Men så synes jeg i det hele taget, at det var spændende at læse, at få en viden og noget teori fyldt på, siger Ester. Helen valgte mest hendes andet modul Organisation og Ledelse for at undgå at have et andet fag, men undervejs viste det sig at blive relevant for hende i forhold til at forstå forandringer i sin egen organisation. - På det tidspunkt var vores institution inde i nogle ændringsprocesser og fusioner, og teorien fra modulet gjorde, at jeg lettere forstod, hvad det egentlig var for ting, der skete. Når der fx var konflikter i forbindelse med organisationsændringen, så kunne jeg sætte det ind i nogle organisatoriske rammer og forhold, udtaler Helen. Mødet med fagfæller Udover at den teoretiske viden påpeger både Helen og Ester mødet med fagfæller fra andre uddannelsesbiblioteker som en anden væsentlig gevinst ved at tage masteruddannelsen. Helen forklarer: - Det er jo også interessant, når man møder op på sådan en uddannelse, så møder man en masse fagfæller, og det viste sig faktisk, at en stor del af dem var fra andre uddannelsesbiblioteker. Der var mange, der var fra små biblioteker, og det giver forskellige vinkler på tingene. Det er meget inspirerende at møde andre, der har mange års praktisk erfaring som bibliotekarer, og så pludselig skal man have en teoretisk overbygning på. For mig var det - og det tror jeg også, at det var for mange andre - en ahaoplevelse. - Man får mulighed for dels at høre på de andre, men også for at fortælle om, hvad man selv går og laver i det daglige. Masteruddannelsen er 16 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

17 Det var forskellige omstændigheder, der i sin tid fik Helen Grundtvig Kristensen (tv.) og Ester Hørmann (th.) i gang med en masteruddannelse, men begge havde de et ønske om at få bygget mere teoretisk viden på deres mangeårige erfaring som uddannelsesbibliotekarer. Begge afsluttede deres masteruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole i virkelig gearet til, at den praktiske erfaring også inddrages. Jeg synes, det var spændende, at få lov til at dele med de andre, hvad man gik og lavede, tilføjer Ester. Mange uddannelsesbibliotekarer på master Helen og Ester peger på, at Bibliotek og Læring 2 samt Informationsformidling 3 særligt appellerer til uddannelsesbibliotekarer. Men valget af moduler er i høj grad også er et interessespørgsmål. - Jeg ved, at der var nogle uddannelsesbibliotekarer, der havde et modul, der hed Vidensorganisation. Det er sådan et mere teknisk fag, der handler om, hvordan man organiserer bibliografiske data og design af databaser og vidensdatabaser, og det er der nogen, der synes er spændende! Det er meget et temperamentsspørgsmål, siger Helen. Ester mener, at masteruddannelsen i bred forstand er interessant for uddannelsesbibliotekarer. - Jeg tror egentlig, at masteruddannelsen som sådan appellerer meget til uddannelsesbibliotekarer, eller også er det bare den fornemmelse, man får, fordi der går mange uddannelsesbibliotekarer på uddannelsen. Der var dog også nogle fra andre typer biblioteker, fx fra mindre biblioteker, hvor man sidder meget med sig selv. Hvis man ikke er cand.scient.bibl., og man sidder med en halvgammel Bibliotekar DB-uddannelse, så har man brug for en overbygning for at få mere viden, men også for at kunne klare sig i sin organisation, uanset om det er et uddannelsesbibliotek eller et mindre fagbibliotek, siger Ester. Derfor kom vi i gang - Jeg blev faktisk på et tidspunkt spurgt, om jeg ikke kunne tænke mig at læse videre, men da var mit yngste barn ikke så gammelt, så da ville jeg godt lige vente. Så gik der et årstid, og så tænkte jeg: Nu skal det være. Vi skulle vist til at indgå i CVU et, og så vidste jeg, at hvis jeg skulle have en chance for at bibeholde mit job og udvikle mig videre, så var det nu! Så jeg sagde til den førstkommende mus-samtale, at jeg meget gerne ville tage en masteruddannelse. Jeg havde papirer med om uddannelsen, og så fik jeg et ja, fortæller Helen. - Der er ikke nogen, der har spurgt mig, og jeg måtte også kæmpe for at få fri til det og få det betalt. Min motivation var en kombination af flere ting. Jeg boede i USA fra 1989 til 1991, og der tog jeg en del af en amerikansk master. Da jeg så kom hjem, gik jeg til Tirsdagsuniversitet på Biblioteksskolen i København. Det var nogle tirsdag eftermiddage efter arbejdstid, hvor de havde forelæsninger med nogle af dem, som forsker på Biblioteksskolen, og det syntes jeg var vældig spændende. Lige da cand.scient en startede var der mulighed for at tage uddannelsen på deltidsbasis. Det havde jeg overvejet, men så var jeg arbejdsløs en overgang, og så måtte man ikke tage en kompetencegivende uddannelse. Da jeg så fik arbejde, syntes jeg, at det var lidt uoverskueligt! Ordningen med at man kunne tage cand.scient.bibl en på deltid 4 Fakta om masteruddannelsen på Danmarks Biblioteksskole Masteruddannelsen er en forskningsbaseret overbygningsuddannelse på kandidatniveau for personer i biblioteks-og informationssektoren med mindst to års relevant erhvervserfaring. Uddannelsen har til formål at udvikle de studerendes kompetencer, analytiske evner og kreativitet. Det sker, når de studerendes praktiske erfaringer på jobbet mødes med de nyeste teorier og metoder inden for biblioteksudvikling, dokumentation og informationsog kulturformidling. Masteruddannelsen svarer til ét års fuldtidsstudium og er på kandidatniveau. Uddannelsen tilrettelægges som en deltidsuddannelse, der kan gennemføres inden for en ramme på 2½ år. Undervisningen foregår på fredage og lørdage, og undervisningsformerne vil variere mellem seminarer, foredrag, workshops, gruppearbejde samt forskellige former for skriftlige opgaver og projektarbejde. (Kilde: Uddannelsesbibliotekaren - Nr

18 Vidste du: at man efter at have taget en masteruddannelse har mulighed for at læse videre på kandidatuddannelsen med merit. Det betyder, at man kan blive cand.scient.bibl. ved at følge et obligatorisk modul på 20 etcs point samt et valgfrit modul på 10 etcs point. Herefter følger et speciale på 75 sider. Meritten betyder, at man kan tage kandidatuddannelsen på 1 år i stedet for de 2 år, som uddannelsen er normeret til. (Kilde: Danmarks Biblioteksskole). hørte iøvrigt også ret hurtigt op. - Da så masteruddannelsen kom, var jeg bare klar. Måske især fordi jeg synes, at modulet Bibliotek og Læring passede lige til mig, siger Ester. Balancen mellem arbejde, studie og privatliv Ester fortæller, at uddannelsen er tilrettelagt sådan, at der er 8 seminarer i løbet af et modul 4, og de foregår fredage og lørdage. Et modul starter i september og slutter i april. Det vil sige, at man én gang om måneden er af sted i to hele dage. Både Ester og Helen giver udtryk for, at det til tider har været lidt af en udfordring at balancere arbejdsliv, studieliv og privatliv. Studiet har blandt andet krævet en del selvdisciplin fx i forhold til den læsning, der er forbundet med uddannelsen. For at få tid til studiet har de begge haft forskellige ordninger på deres arbejdspladser. - Jeg har haft 6 ugers orlov per modul, og deri indgik de fredage, der var seminarer. Lørdagene, det var så mine egne, fordi jeg arbejder et sted, hvor man ikke har lørdagsvagter. Det gjorde, at jeg havde mulighed for at tage nogle læsedage ind i mellem, og så tage lidt længere fri, når jeg skulle lave opgave i slutningen af modulet. Men der gik jo meget tid udover det, forklarer Ester. - Jeg har været privilegeret på den måde, at jeg fik betalt et års frihed til at læse et årsværk hedder det, og det kunne jeg fordele på de to år. Jeg arrangerede det sådan, at jeg havde fri hver mandag til at læse, og så havde jeg fri i tre uger til den afsluttende modulopgave. Desuden havde jeg fri fire måneder til masteropgaven. Men selvom jeg havde fri en dag om ugen til at læse i, så brugte jeg altså også mine weekender på det, siger Helen. Hverdagen med en masteruddannelse i bagagen På spørgsmålet, hvad det konkret har tilført deres arbejdsliv, at de har taget en masteruddannelse, svarer Helen: - Jeg synes, jeg bruger noget af den teoretiske viden, jeg har fået på masteruddannelsen, når jeg skal hjælpe de studerende med at finde litteratur. Når de studerende skal skrive bachelorprojekt, er det er en stor fordel, at jeg kender til processen og selv har været i gang med nogle af de metode- og teoribøger, som de studerende har brug for om fx kvalitative og kvantitative metoder. Derudover, så synes jeg faktisk, at jeg prøver at holde mig mere ajour rent biblioteksteoretisk. Jeg går fx ind på Biblioteksskolens hjemmeside og orienterer mig på Informationsportalen for at se, hvad der er af nyheder osv. Desuden tænker jeg mange gange på, at jeg skal til at lave en lille brugerundersøgelse af fx vores bibliotekshjemmeside. Jeg tænker også mere på markedsføring, og der har jeg nogle redskaber, som jeg har lært mig via masteruddannelsen. Hvordan kan man brande sig selv og gøre opmærksom på alt det, biblioteket gør? Jeg tror, det er fornuftigt at markere sig overfor ledelsen, så de er klar over, hvad man går og foretager sig, svarer Helen. - For mig er det noget af det samme. Det er jo svært at sige sådan helt konkret: Nu bruger jeg min masteruddannelse, men det er helt klart, at man får nogle redskaber med sig dels i undervisningen, men også ved det at man kender noget af den litteratur, som de studerende her på stedet bruger. Fx ved jeg noget om videnskabsteori på en anden måde, end jeg gjorde før, og jeg kender fornemmelsen af at skrive opgave, og hvornår man er frustreret osv. Jeg synes også, at det har givet mig noget ballast overfor lærerne. De ved jo alle sammen, at jeg har taget en master, og på en eller anden måde betyder det noget at sende et signal om, at: Nå, de uddanner sig også nede på biblioteket. De er også med. Så uden at jeg kan sætte en finger på noget helt konkret, så tror jeg, at det betyder noget for brandingen af biblioteket, siger Ester. n 1) Siden Ester og Helen tog masteruddannelsen, er der sket en række ændringer i forhold til de fag/moduler, der nu bliver udbudt, ligesom strukturen i masteruddannelsen også er blevet revideret. 2) Modulet kan sammenlignes med det nuværende modul: Informationskompetence og Læring. 3) Modulet kan sammenlignes med det nuværende modul: Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling. 4) Et modul svarer til 2 semestre. Helens masterspeciale: Forskeres søgeadfærd og dens betydning for professionshøjskolens bibliotek? Specialet bestod af en interviewundersøgelse med fire ph.d. studerende, tre fra Sygeplejerskeuddannelsen og en fra Radiografuddannelsen i Herlev. Den teoretiske ramme for specialet var Carol Kuhlthau og Pertti Vakkaris teorier om søgeadfærd. Specialet pegede blandt andet på, at forskeres søgeadfærd afhænger af, om deres fag er et snævert afgrænset fag, eller om det er mere bredt. Desuden rummede specialet forslag til, hvordan bibliotekerne kunne være mere opsøgende i forhold til forskerne og opfylde deres ønsker ved fx at tilbyde dem kurser. Esters masterspeciale: Udvikling af informationskompetence - hvordan motiveres de studerende? Specialet bestod af en interviewundersøgelse med to studerende og to undervisere fra Sygeplejerskeuddannelsen i København. Den teoretiske ramme for specialet var Knud Illeris og Mads Hermansens pædagogiske teorier. Specialet pegede blandt andet på vigtigheden af, at uddannelsen støtter op omkring bibliotekets undervisning i informationskompetence, og at undervisningen i informationskompetence bør integreres bedre i uddannelsen. 18 Uddannelsesbibliotekaren - Nr

19 SkoDa og uddannelsesbibliotekerne Af Mette Hansen, Erhvervsakademi Århus, Sønderhøj Stort set alle uddannelsesbiblioteker benytter SkoDas databaser i større eller mindre grad. Alle har nok også oplevet, at SkoDa ikke altid fungerer optimalt, og at UNI-C ikke er særlig lydhør. Mange mener ligefrem, at begreber som kommunikation og brugerindflydelse er ukendt land, når vi taler SkoDa. Men nu er der sket noget... Et møde med UNI-C En gruppe af uddannelsesbibliotekarer har gennem længere tid mailet sammen med det mål, at få UNI-C i tale, og det skete 12. nov. i Odense. Der var tre repræsentanter for UNI-C og fire for uddannelsesbibliotekerne. Fra B&U kom Lotte Larsen-Ledet (UCSjælland, Holbæk), Gymnasiebibliotekarnetværket var repræsenteret ved Bo Rasmussen (Hjørring Gymnasium) og fra Erhvervsskolernes Biblioteksforening kom Connie Kjærgaard (Odense Tekniske Skole) samt Simon Aakjær Johannesen (Aalborg Handelsskole). UNI-C havde fået tilsendt uddannelsesbibliotekernes debatliste inden mødet, sådan at mødet kunne handle om løsninger og fremadrettede strategier. Mødet forløb i en meget positiv og konstruktiv atmosfære, og vi følte, at vores punkter blev taget meget alvorligt. Problem: statistik Hvert år bliver vi bedt om at aflevere biblioteksstatistik. Mange ser dette som en unødvendig ekstraopgave, mens andre bruger statistikken kvalitativt til at vurdere markedsføring og accession, samt som ledelsesværktøj. UNI-C er noget nær den eneste leverandør, der ikke kan levere brugsstatistik. UNI-C tager statistik på databaseniveau med i deres prioritering for Der vil dog blive tale om statistik på antal login, ikke på antal download. Problem: licensbetingelser Det er svært at finde information om, hvad en uddannelseslicens giver adgang til i forhold til en kommerciel licens. Specielt Infomedia er et problem. UNI-C kunne godt se problemet de vil ikke love at udarbejde en licensoversigt til Infomedia, men måske! Problem: Infomedia Vi oplever langt flere problemer med Infomedia end med alle de andre databaser tilsammen. Og ofte føles det som om vores supporthenvendelser forsvinder ud i det blå. Hvor ligger fejlene, og kan vi få dem rettet? UNI-C kunne ikke genskabe de fejleksempler, vi havde sendt dem. Til gengæld kunne de se, at der var en uhensigtsmæssig belastning på Infomedia det vil blive undersøgt og forsøgt rettet. Fejlmeldinger skal gives til SkoDas direkte support tlf eller på SkoDas supportside. Problem: adgang & sikkerhed Der er et par nationale forsøg i gang pt., som undersøger muligheden for fælles ip og singlesign-on. Vil UNI-C give adgang gennem andet end fælles eller individuelt UNI-C-login? Det personlige login er én af hjørnestenene i UNI-Cs adgangsfilosofi, og dette vil de ikke fravige. Til gengæld er muligt at oprette login gennem elevadministrationssystemerne EASY og SIS, således at det er den studerendes skolelogin, der bruges i SKODA. Har dette interesse, så kan man få mere at vide hos UNI-C: www. admsys.uni-c.dk. Problem: brugerindflydelse Vi er den brugergruppe, som nok har mest overblik over, hvad vores elever, studerende og undervisere har brug for. Men vi bliver ikke taget med på råd, hverken hvad angår databaser eller licensforhold. Det kom som en overraskelse for os alle, at UNI-C indtil nu ikke anede, at uddannelsesbibliotekarer i høj grad står for formidling af databaser på vores uddannelsesniveau. De var oprigtig glade for, at vi havde henvendt os, idet der nu er mulighed for en dialog, der ikke kun går på it. På mødet blev der derfor snakket om hvilke databaser, man kunne ønske sig i fremtiden - Ordbogen.com, Gyldendals røde, DBCs webindekser og Altinget.dk og om de skulle tilbydes med en generel prisstigning som følge eller som tilkøbsmulighed. Derudover var UNI-C positive overfor idéen om at levere link til Infomedia og Faktalink i bibliotek.dk. Desværre eksisterer der ikke en SkoDabrugergruppe pt., så valg af databaser sker i dag ud fra ret tilfældige principper. For fremtiden vil vi blive hørt og spurgt. Et meget tilfredsstillende udkomme, og måske det vigtigste af alle. n Uddannelsesbibliotekaren - Nr

20 Gode tips om løn og lønudvikling Af Ulla Thorborg, konsulent i Bibliotekarforbundet Hvordan er lønnen skruet sammen? På det offentlige område ansættes alle i dag på AC-overenskomsten. Hvis man er ansat før 1995 kan man imidlertid også være tjenestemandseller tjenestemandslignende ansat. Der findes for begge ansættelsesformer to lønsystemer: et gammel og et nyt. Fra 1997 er stor set alle nyansatte automatisk ansat på nyt lønsystem, men hvis man er omfattet af de gamle regler og gammelt lønsystem, kan man selv vælge, om man vil overgå til det nye lønsystem. Ved overgang til nyt lønsystem vil man få del i forbedringer og tillæg, mens man ikke kan gå ned i løn. Dog skal man være opmærksom på lønforholdene ved stillingsskift. Hvis du fortsat er på gammel løn, kan du evt. kontakte BF s forhandlingsafdeling mhp. rådgivning om, hvilke fordele eller ulemper der er for dig, hvis du går på ny løn. Det nye lønsystem består af en lønskala med et relativt kort basislønforløb. Ved overenskomstforhandlingerne sker der en forhøjelse af de fleste løntrin. Udover basislønnen er der mulighed for lokalt at forhandle funktions- og/ eller kvalifikationstillæg, ligesom der også kan forhandles resultatløn og engangstillæg. Hvem forhandler? Som udgangspunkt indgås aftaler om tillæg mellem institutionens ledelse og BF s tillidsrepræsentant. Mange uddannelsesbibliotekarer har ingen BF-tillidsrepræsentant, da det kræver, at der er mindst 5 bibliotekarer ansat på institutionen. I stedet kan man lade sig repræsentere af en repræsentant fra en anden AC-organisation, en såkaldt AC-tillidsrepræsentant. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, skal lønnen forhandles af BF centralt. Man skal ofte selv gøre TR eller ledelse opmærksom på, at man ønsker en lønforhandling. Det er i princippet ikke muligt selv at forhandle sin løn, men der er selvfølgelig ikke noget til hinder for, at man overfor sin chef lufter sine forventninger til en lønforhandling. I sidste ende skal tillidsrepræsentant eller organisation underskrive en lønaftale sammen med den leder, der har kompetence hertil. Årlige lønforhandlinger Der skal ske lønforhandling ved nyansættelse og ved væsentlige stillingsændringer. Herudover er der efter overenskomsten mulighed for at forhandle løn mindst én gang årligt. Og det er en god idé at genfremsætte et forslag, hvis man tidligere har fået afvist et lønforslag med begrundelsen, at der ikke er flere penge i år. Hvad kan man så få tillæg for? Der skelnes mellem funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn: Funktionstillæg gives for varetagelse af særlige funktioner, dvs. arbejds-/ansvarsområder. Funktionstillæg kan aftales som varige eller midlertidige og er altid pensionsgivende. Hvis de er varige, kan de opsiges, hvis man ikke længere varetager funktionen. Opsigelse skal ske med den enkeltes særlige opsigelsesvarsel. Kvalifikationstillæg gives på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvalitet i opgavevaretagelse, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked samt af hensyn til rekruttering og fastholdelse. Kvalifikationstillæg er også pensionsgivende og kan aftales som varige eller midlertidige. Det er dog BF s holdning, at kvalifikationer bevares, hvorfor kvalifikationstillæg ikke kan opsiges. Resultatløn er resultatbaserede lønordninger, der udbetales i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået. Dvs., at det, man får tillæg for, kan opstilles som et mål, man efterfølgende kan evaluere på. Resultatløn gives som et engangstillæg og er kun pensionsgivende, hvis det aftales. Da resultatløn skal aftales årligt, og man ikke kan regne med det ud i fremtiden, er det ikke en god ide, at man har for stor en løndel, som er aftalt som resultatløn. Lønpolitik Kriterier for løntillæg vil oftest være fastsat i den aftalte lønpolitik på arbejdsstedet. Lønpolitikken aftales i samarbejde mellem ledelse og TR ere på institutionen, og formålet med den er at fastlægge og synliggøre de forhold, som institutionen lægger vægt på, og som derfor kan belønnes gennem lønfastsættelsen. Herudover indeholder den ofte procedureregler, tidsterminer mv.. BF anbefaler, at man lokalt drøfter kriterierne i BF-klubben eller i ACklubben forud for indgåelse af aftaler. Det en god ide at tage udgangspunkt i lønpolitikken, når man skal komme med gode argumenter. Fra BF s samling af lønaftaler kan nævnes eksempler på kriterier for kvalifikationstillæg som f.eks: erfaring i nuværende stilling eller fra tilsvarende eller sammenligneligt arbejde, specialviden lokalkendskab fleksibilitet udvist selvstændigt initiativ engagement /selvstændighed og ansvarlighed ved løsning af arbejdsopgaver. Eksempler på kriterier for funktionstillæg kan være: daglig ledelse budgetansvar undervisning (herunder medvirken i forbindelse med informationskompetenceprojekter) WEB-/systemansvar projektledelse Uddannelsesbibliotekarers løn ved fusion I BF har vi haft gode erfaringer med at forhandle funktionstillæg til uddannelsesbibliotekarer, der som eneste ansatte bibliotekar på institutionen har haft ansvar for udvikling og drift af biblioteket det såkaldte enebibliotekartillæg et tillæg, der blevet forhandlet på alle typer uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med etablering af CVU er og senest med fusionen af disse i professionshøjskoler er der blevet færre enebibliotekarer. Mange har været nervøse for, at deres funktionstillæg som enebibliotekar ville blive opsagt i forbindelse med fusioner, og at det fremover ville være vanskeligere at få forhandlet tillæg. Det er ikke en tendens, som vi i BF har set tværtimod. Fusioner, hvor flere enebiblioteker er blevet samlet til et campusbibliotek med flere bibliotekarer har ikke medført opsigelse af tillæg i enkelte tilfælde har man dog genforhandlet tillægsbegrundelsen. Det er en god ide, at man får aftalt nogle ansvarsområder, så alle har mulighed for at få tillæg. Fusion 20 Uddannelsesbibliotekaren - Nr