Der bør ikke holdes pelsbærende dyr indendørs i daginstitutioner af hensyn til børn og voksne med dyrehårsallergi.

Transkript

1 DYREHOLD I DAGTILBUD ANBEFALING Der er mange hensyn at tage, og en hel del praktiske udfordringer at løse, hvis man holder dyr. Forældre og personale bør derfor sammen drøfte de spørgsmål, der opstår i forbindelse med dyrehold i dagtilbud, ikke kun de sundhedsmæssige/hygiejniske men også de pædagogiske udfordringer, der ligger i forholdet mellem børn og dyr. Dyrehold Der bør ikke holdes pelsbærende dyr indendørs i daginstitutioner af hensyn til børn og voksne med dyrehårsallergi. Kommunerne, 1) fastsætter de nærmere betingelser for dyrehold i dagtilbud. Kommuner og institutioner bør udarbejde politik / retningslinjer for udendørs dyrehold. Det gælder såvel forholdene omkring dyrene udenfor, som for rengøringen i det hele taget. Det er nødvendigt med en særlig grundig rengøring indendørs, fordi forskellige efterladenskaber fra dyrene, herunder allergener, erfaringsmæssigt transporteres ind udefra. Kommuner og institutioner bør udarbejde en politik / retningslinjer for dyrehold i den kommunale dagpleje. Kommunerne bør i den forbindelse også sikre sig, at de af hensyn til børn med dyrehårsallergi råder over dagtilbud uden dyrehold med pels. Hygiejne Børn og voksne bør vaske hænder efter direkte kontakt med dyr og disses omgivelser for at undgå smitte og spredning af smitstoffer fra dyrene. Bid-, stik- og kradsningslæsioner, der gennembryder huden og bløder og er forårsaget af dyr, skal behandles på skadestue. Er der tale om et nap eller lignende, er det tilstrækkeligt at vaske huden grundigt med sæbe og vand. Hvis der i forbindelse med dyreholdet produceres fx mælk og æg til eget forbrug, skal der tages højde for fødevarelovgivningen, herunder en række krav og anbefalinger vedrørende opbevaring og tilberedning af fødevarer efter aftale med Fødevareregionen. Bestemmelser vedrørende dyrehold, herunder forebyggelse af flueplager og lugtgener fra ekskrementer og affald, samt håndtering af døde dyr, der er omfattet af miljølovgivningen, bør drøftes med kommunen. 1

2 1. Der er regler for, hvilke dyr det er tilladt at holde i hhv. landzone og i byzone, så de ikke medfører væsentlige ulemper for omgivelserne. BAGGRUND Anledning Sundhedsstyrelsen frarådede allerede i 1974 den daværende Socialstyrelse, at der blev holdt dyr indendørs i dagtilbud på grund af hygiejniske problemer og af hensyn til børn med allergisk sygdom. Dyrehold medfører desuden erfaringsmæssigt en række udfordringer, som læger og sundhedsplejersker i de kommunale sundhedstjenester bliver stillet over for både når tanken om dyrehold melder sig, og når dyrene allerede er anskaffet. Sundhedsstyrelsen har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde nærværende rådgivningsnotat, der gør rede for de vigtigste udfordringer og muligheder, som de kommunale sundhedstjenester og personalet i dagtilbud står overfor i denne forbindelse. For uddybning henvises til Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed. 4. Udgave. Sundhedsstyrelsen, Problemstilling Det offentlige har et særligt hensyn at tage over for børn og voksne, fordi det i offentlige dagtilbud ikke er muligt at fravælge ulemper og sygdomsrisici på samme måde, som det er (under det) i de private. Som det fremgår nedenfor, kan der ske overførsel af smitsomme sygdomme fra dyr til mennesker, og ikke mindst allergi overfor pelsbærende dyr er almindeligt forekommende både blandt børn og voksne. Desuden skal der tages miljømæssige hensyn til omgivelserne. Der er daginstitutioner, som holder dyr, selvom omsorg for og pasning af dyr tager tid, også udenfor den normale åbningstid. Et dyrehold giver børn mulighed for at opleve dyr som en del af deres hverdag, og indebærer nye muligheder i det pædagogiske arbejde. Der er derimod en risiko for både børn og personale for udvikling af allergi, smitsomme sygdomme, bid- og kradsningslæsioner, og man skal sætte sig ind i regler omkring fødevarehygiejne, miljøforhold og dyreetik. Forældre og personale må i fællesskab og i samarbejde med kommunen finde ud af, hvordan de skal håndtere disse udfordringer, der ikke alle kan løses med anbefalinger. Der findes forskellige dyr i dagtilbud, især i dagpleje og på byggelegepladser. Det kan være høns, kaniner, katte, hunde, geder, grise, får, ponyer, fugle, skildpadder, akvariefisk og mange andre. En del steder fodrer børnene dyrene med madrester, samler æg, og gødningen indgår i driften af køkkenhaver. De sundhedsmæssige risici, der knytter sig til dyrehold, omfatter hovedsagelig Personlig hygiejne og smitsom sygdom 2

3 Symptomer hos børn og voksne med allergi overfor pelsdyr og evt. udvikling af allergi over for pelsdyr Bid-, stik- og kradsningslæsioner Risiko for sygdom og forgiftning via fødevarer fra dyrene Miljøforhold Smitsomme sygdomme og personlig hygiejne De fleste smitsomme sygdomme, der kendes i dag, stammer oprindeligt fra dyr, såkaldte zoonoser. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer overføres let fra dyr til mennesker især ved tæt kontakt. Det er derfor vigtigt at beskytte børn mod smitstoffer fra dyr. Små børn putter ofte fingrene i munden, og hvis de ikke kan se, at deres hænder er snavsede, springer de ofte håndvasken over. Derfor bør personalet sørge for, at børnene og de selv vasker hænder efter dyre kontakt, efter indsamling af æg, efter udskiftning af strøelse i stald og bure og efter tømning af kattebakken også selvom børnene ikke direkte medvirker, og før børnene spiser for at undgå, at de indtager smitstoffer fra dyrene. Nedenfor ses eksempler på smitte fra dyr til menneske DYRE-ART SMITSTOF SYGDOM DIAGNOSE Mus, rotter Salmonella Leptospira Musetyfus Weils syge Salmonellosis Leptospirosis Kat, katte-killinger Svampe Toxoplasma cyster Toxocara (larver) Bartonella Ringorm Toxoplasmose Kattekrads-sygdom Tinea (mykose) Toxoplasmo-sis Cat scratch disease Hund, hunde-hvalp Svampe Toxocara (larver) Ringorm Tinea (mykose) Krybdyr, skild-padde Salmonella Tyfus Salmonellosis Andre gnavere Vaccinia virus Kokopper Cowpox Grise Stafylokokker (MRSA) Æg fra Ascaris Spolorm Stafylokok-kose Ascariasis Fugle Chlamydophila Papegøjesyge Ornithose Mange dyr Cryptosporidia Diarré Cryptospori-diosis Dyr kan smitte børn og voksne med bakterier fx Salmonella, Campylobakter, VTEC (verotoxin-producerende E. coli), MRSA (Methicillinresistente Stafylococcus aureus), Q-feber og Leptospira, fra køer, svin, skildpadder, mus, rotter og andre dyr 3

4 virus, fx ornitose (papegøjesyge) fra burfugle andre mikroorganismer, fx Bartonella fra katte (kattekradsknuder) svampe (især Trichophyton, Microsporum, Epidermophyton og Candida) fra fx katte kan give infektioner i hår, negle og hud, herunder neglesvamp, kerion Celsi i hovedbunden og ringorm i huden ormesygdomme kan også overføres fra dyr til mennesker, fx bændelorm fra ko og svin, spolorm fra hund og kat Toxocarae og Anisakis fra fisk én-cellede organismer fx Giardia intestinalis og Toxoplasma insekter, fx lus, mider, lopper og fnatmider, fra fugle, hunde og katte. Smittevejene omfatter både direkte kontaktsmitte og indirekte kontaktsmitte. Hvis børn får kontakt med vilde dyr og deres urin og ekskrementer kan der være risiko for fx harepest (tularæmi, fra harer og vildkaniner), og også hundegalskab (rabies) kan i sjældne tilfælde smitte gennem bid fra ræve og flagermus. Allergi Allergi overfor pelsbærende dyr er ligesom allergi overfor husstøvmider og pollen almindelig hos børn og voksne. Det drejer sig ofte om kat, hund, kanin, marsvin, og hamster, men man kan også udvikle allergi overfor hest, ko, mus og rotter. Allergenerne findes i hår, skæl, urin, ekskrementer og ekskreter. Dyre allergener er meget bestandige og er aktive i årevis (> 10 år) og mange kan holde sig svævende i luften i flere timer. Der kan derfor ofte påvises allergener fra dyr i dagtilbud også selvom der ikke har været dyr indendørs, og det er derfor ikke muligt at forhindre dyreallergener i dagtilbud. Børn og voksne, der har dyr hjemme, har allergenerne siddende i deres tøj og bringer dem med sig, og børn og voksne med allergi overfor pelsbærende dyr kan derfor reagere med allergiske symptomer (astma og høfeber), uden at de har været i direkte kontakt med dyrene. Det er disse erfaringer, der begrunder, at kommunerne bør råde over dyrefrie dagtilbud. Fisk i akvarier og padder i terrarier, samt deres foder, giver kun sjældent anledning til allergi. Der kan ikke angives nogen grænse for, hvor lang tid man skal udsættes for allergener fra dyr, eller hvor stor en mængde, der skal til, før man udvikler allergi, men børn og voksne, der allerede er allergiske overfor andet, vil være mere tilbøjelige til at reagere på et nyt allergen. Bid- stik og kradningslæsioner Børns bid fremtræder som regel som overfladiske hudafskrabninger, der ikke bløder. Det kan ses i børnehavealderen og skyldes ofte frustration over en manglende sproglig udtryksevne. Nap, der ikke 4

5 gennembryder huden eller bløder, kan behandles med omhyggelig vask af huden med vand og sæbe, mens bid, stik og krads fra dyr, der gennembryder huden og som bløder, altid skal behandles på skadestue eller hos lægen, hvor der tages stilling til, hvordan sårene skal renses, om desinfektion er nødvendig, og om der skal iværksættes vaccination og evt. behandling. Menneske bid kan være farlige for børn og voksne, og kan i over halvdelen af tilfældene kompliceres af alvorlige betændelsestilstande. Fødevarehygiejne Indsamlede æg fra hønsereder må ikke anvendes til fælles ægge retter og må kun spises som hårdkogte æg eller spejlæg under forudsætning af, at de har været opvarmet til mindst 70 o C, dvs. at æggeblommen skal være koaguleret. Æg, der findes fritliggende, må ikke spises. Hvis der sker slagtning af dyr i dagtilbud, bør spørgsmålet om aflivningsmetode og risiko for overførsel af smitstoffer fra dyr til børn samt relevant personlig hygiejne drøftes med Fødevareregionen ( og forældrene bør inddrages. Foder til dyrene skal opbevares forsvarligt og sikret for at undgå forurening fx med Salmonella fra rotter og mus og dermed en risiko for spredning til børnene. Vil man fodre dyrene med madrester, bør det drøftes med Fødevare regionen. Miljøforhold Kommunen har ofte regler for, hvilke dyr det er tilladt at holde i hhv. land- og byzone. I byzone er det ikke tilladt at holde grise, får, geder og heste, men kun høns, kaniner, hunde og katte. Kommunen fastsætter de nærmere betingelser for dyrehold i dagtilbud, idet dyrehold ikke må medføre væsentlige ulemper for omgivelserne. Gødning bør fx opbevares i lukkede containere, og der skal foretages effektiv fluebekæmpelse. Dyreholdet må ikke give anledning til væsentlige lugtgener. Affald skal opbevares og beskyttes forsvarligt, så hverken børn eller mus og rotter kan skaffe sig adgang dertil. Døde dyr skal borttransporteres snarest muligt og på forsvarlig måde efter kommunens angivelser. Dyreetik Dyreetiske overvejelser foranlediget af dyreværnslovens særlige bestemmelser er ikke medtaget i dette rådgivningsnotat. 5

6 Vejledninger, anbefalinger, rapporter notater mv. Astmaallergiskolen ( Love og bekendtgørelser om husdyrhold. Legepladsen 1/2008 (Dansk Legepladsselskab). Overfølsomme børn - i daginstitution og dagpleje. 2. Udgave. Sundhedsstyrelsen Frost B: Pasningsmæssige og etiske forhold ved dyrehold i daginstitutioner, skoler og legepladser mv. Direktoratet for Folkeskolen og Seminarierne mv., Dyrehold på legepladser og i institutioner. Dansk Legeplads Selskab, august Sundhedsstyrelsens skrivelse til kredslæge E. lund af 23. juni 1981 (jr. nr ) om slagtning af tamkaniner i børneinstitutioner. Hjemmesider Sundhedsstyrelsen Fødevarestyrelsen Miljøstyrelsen Skadedyrlaboratoriet Dansk Legeplads Selskab Dyreetisk Råd Gruppen for dyrevelfærd Dyrenes Beskyttelse Frie børnehaver Astma-Allergi Forbundet

7 Henvisninger Videnskabelige nøgleartikler mv. Rabinowitz, PM, Gordon Z & Odofin L: Pet-related infections. The American Family Physician 2007; 76(9): Linneberg A, Simonsen JB, Petersen J, Stensballe LG & Ben CS: Differential effects of risk factors on infant wheeze and atopic dermatitis emphasize a different etiology. The Journal of Allergy and Clinical Immunology 2006;117(1): Law M, Morris JK, Wald N, Luczynska C & Burney P: Changes in atopy over a quarter of a century, based on cross sectional data at three time periods. Britisk Medical Journal 2005;330: Compendium of Measures to Prevent Disease Associated with Animals in Public Settings. Recommendations and Reports, MMWR march 25, 2005/voil 54/No. RR-4. Linneberg AR: Forekomsten af allergisk luftvejssygdom I Danmark. Ugeskrift for Læger 2004;166(14): Linneberg A, Nielsen NH, Madsen F, Frølund L, Dirksen A, Jørgensen T: Increasing prevalence of specific IgE to allergens in an adult population: Two cross-sectional surveys 8 years apart: The Copenhagen allergy study. Journal of Allergy and Clinical Immunology 2000; 106: Griego RD, Rosen T, Orengo IF & Wolf JE: Dog, cat, and human bites: A Review. Journal of The American Academy of Dermatology 1995;33: Udvalgt lovgivning Regelsæt og bestemmelser Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr.1343 af 4. december 2007 (Dyreværnsloven). Fødevarestyrelsens retningslinier af 21. november 2007 for besøgslandbrug og zoologiske haver med hensyn til Q-feber. Sundhedsstyrelsen Dato