1. Godkendelse af dagsordenen /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger - Økonomiudvalget...2

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 20. april kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Bemærkning Leif Wilson Laustsen forlod mødet kl og deltog således ikke i pkt. 7 samt pkt Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger - Økonomiudvalget /32720 Omprioriteringskatalog til budget Økonomiudvalget / status på Assens Kommunes mål samlet /6634 Finansrapport pr. 1. april /19633 Nedsættelse takster for godstransport - Assens-Bågø færgen /16823 Assens Kommunes ejerstrategi for Assens Havn /7837 Kontrol af arbejdsklausuler /5284 Godkendelse af regulativ for Skallebølle Vandværk Orientering Eventuelt /9234 Status camping (Lukket sag) /27099 Jobcenteret (Lukket sag) /9450 Salg af ejendom (Lukket sag) /9292 Kommunal grundkapital (Lukket sag) /8813 Boligplacering af flygtninge (Lukket sag)...14 Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 1 af 15

2 17. 15/8281 Kyststi - Etablering af kystnær sti langs Helnæsbugten (Lukket sag) /29732 Salg af ejendom (Lukket sag) Godkendelse af dagsordenen Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Dagsordenen godkendt /32720 Budget Opstart af politiske visioner og pejlinger - Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller, at materialet Kend din Kommune anvendes som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget i fagudvalgene. Beslutningstema: Det medsendte materiale Kend din Kommune kan danne udgangspunkt for de kommende politiske drøftelser om budget De politiske drøftelser kan frit suppleres med andre temaer og emner. Sagsfremstilling: I forbindelse med fagudvalgenes evaluering af budgetprocessen i 2014 blev der fremsat ønske om, at have en mere politisk rettet drøftelse af budgettet i forbindelse med opstarten af budgetprocessen i De enkelte fagudvalg gav udtryk for, at det kunne være en forbedring af processen, hvis der blev lagt tid ind til at drøfte visioner, pejlinger og eventuelle indsatsområder. Disse drøftelser kan så danne ramme og baggrund for, at første budgetseminar i juni måned, bliver et seminar der tager afsæt i en politisk ramme i stedet for at gennemgå dele af totaløkonomien, som der på dette tidspunkt stadig vil være stor usikkerhed omkring. Dette ønske er efterkommet i den proces, som vi nu tager fat på til budgetlægningen for budget Inspireret af KLs materiale Kend din kommune, som blev udleveret på Kommunal Økonomisk forum (KØF) i januar måned, og som findes digitalt på KLs hjemmeside, har vi udarbejdet med et inspirationskatalog med udgangspunkt i Assens Kommune. I inspirationskataloget Kend din kommune har de enkelte fagområder udvalgt centrale overskrifter med tilhørende grafer og nøgletal som er sammenlignet med kommunerne: Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Skive, som er sammenlignelige med Assens Kommue samt regions- og landsgennemsnit. Sammenligningskommunerne er udvalgt med afsæt i ECO nøgletallene samt FLIS rapporterne. Det har ikke været muligt, at skabe et fuldstændigt ensartet materiale, så der er områder, der er belyst med egne udtræk og sammenligninger, nødvendigvis ikke med andre kommuner, men f.eks. udvikling over en årrække. De nøgletal som skiller sig ud fra KØF materialet, vil være beskrevet i forbindelse med illustrationerne. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 2 af 15

3 Materialet Kend din kommune indeholder også information om opmærksomhedspunkter som eksempelvis kan være gentagne over-/underskud samt opfølgning på tidligere besluttede effektiviseringsblokke. Slutteligt er der i materialet inspiration til emner som kan drøftes, eksempelvis i forhold til en ønsket omprioritering mellem områder. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for fagudvalgene og de politiske grupper og organisationer, derfor får alle sendt hele materialet. Det er ikke et udtømmende materiale, hvorfor nye emner eller idéer som ikke indgår, frit kan medtages i de politiske drøftelser, som skal foregå de kommende måneder. På fagudvalgsmøderne i april påbegyndes de politiske drøftelse om visioner, pejlinger og indsatsområder. Efter fagudvalgsmøderne i april, kan de politiske drøftelser fortsætte i grupperne. På fagudvalgsmøderne i maj måned, skal udvalgene beslutte hvilke emner de måtte ønske at der skal arbejdes videre med til budgetlægning for budget Efter fagudvalgsmøderne i maj måned, påbegyndes en administrativ databearbejdning af udvalgenes besluttede prioriteringer, således at konsekvensberegninger kan foreligge til Byrådets budgetseminar den 18. juni. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Bilag: Kend din kommune - Bilag. Ajourført 8/4-15 Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget tager materialet Kend din kommune som inspirationsmateriale til de kommende politiske drøftelser om budget til efterretning /32720 Omprioriteringskatalog til budget Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller, at der drøftes emner til udarbejdelse af et omprioriteringskatalog til budgetprocessen for Beslutningstema: Til den kommende budgetproces for budget skal der udarbejdes et omprioriteringskatalog på 30 mio. kr. Ifølge den vedtagne budgetproces er der lagt op til, at fagudvalgene på deres møder i april og maj drøfter og beslutter politiske visioner og pejlinger samt emner til et omprioriteringskatalog. Fagudvalgene skal senest i maj møderne beslutte, hvilke emner der skal lægges til grund for udarbejdelsen af omprioriteringsblokke svarende til fagudvalgets andel af beløbet. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 3 af 15

4 Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 16. marts 2015, at der skal udarbejdes et omprioriteringskatalog som opstart til budgetlægningen vedrørende budgettet for Der skal beskrives omprioriteringsblokke for 30 mio. kr. Fordelingen mellem de enkelte udvalg er følgende: mio. kr. Økonomiudvalget 3,6 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 0,3 Innovations- og 0,6 Medborgerskabsudvalget Miljø- og Teknikudvalget 2,1 Børne- og Uddannelsesudvalget 12,9 Kultur- og Fritidsudvalget 0,9 Social- og Sundhedsudvalget 9,6 Beredskabskommissionen 0,0 I alt 30,0 Formålet med omprioriteringskataloget er at have et redskab, der kan tages i anvendelse ved budgetlægningen i det omfang, som de økonomiske rammer og totaløkonomien måtte kræve det. Omprioriteringskataloget giver samtidig mulighed for politisk omprioritering hvis det ønskes. Inden for hvert udvalgsområde lægges der op til en drøftelse i fagudvalgene i april måned og endelig behandling i maj møderne. På møderne drøftes og besluttes emner, politiske visioner, pejlinger og eventuelt specielle indsatsområder. Udvalgenes opgave er at beskrive omprioriteringsmuligheder, som minimum, svarer til de fordelte beløbsrammer. Økonomiudvalget har ligeledes besluttet at den foreløbige anlægsramme fastsættes til 280 mio. kr. set over årene På budgetseminaret den 18. juni vil omprioriteringskataloget blive fremlagt. Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget. Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget ønskede følgende emner beskrevet frem til udvalgets møde i maj; Mulige tværkommunale samarbejder Sygefravær, herunder om sammenhæng mellem fravær centralt og decentralt Risikostyring/forsikring Undersøge muligheder for gevinst ved investering i forebyggelse bl.a. i form af færre sager pr. medarbejder. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 4 af 15

5 Til Økonomiudvalgets møde i maj udsendes oversigt over udvalgets udgiftsområder / status på Assens Kommunes mål samlet Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager 1. status mål 2015 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning. Innovations- og Medborgerskabsudvalget tager 1. status mål 2015 inden for udvalgets område til efterretning. Miljø- og Teknikudvalget tager 1. status mål 2015 inden for Miljø- og Teknikudvalget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget tager 1. status for mål 2015 inden for Kultur- og Fritidsudvalgets område til efterretning. Børne- og Uddannelsesudvalget tager 1. status mål 2015 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget tager 1. status mål 2015 inden for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af den samlede 1. status på Assens Kommunes mål 2015 Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelsen af budget blev der ligeledes formuleret og godkendt 13 politiske mål for I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2015 udarbejdes 1. status på målene 2015 medio marts. Status er opdelt i to en status på indsatsdelen og en status på effektvurderingen. Det generelle billede af 1. status er, at stort set alle indsatser er i gang. På få områder er enkelte indsatser dog udskudt til senere på året. En del af målene i 2015 er fortsat fra Gennem 2014 var målarbejdet præget af at få frembragt nogle valide måleredskaber, der kan anvendes til at vurdere på, hvorvidt indsatserne bidrager til opnåelse af effektmålene. 1. status på målene for 2015 viser en vis fremdrift på de enkelte områder i arbejdet med at få grundlagt nogle egnede måleredskaber og målbare indikatorer. Men hvis de politiske mål skal kunne anvendes som et aktivt styringsværktøj både politisk og administrativt er det nødvendigt at der stilles endnu skarpere på effektvurderingen. I forbindelse med udvalgsmøderne i maj og juni drøftes og formuleres mål for Målformuleringen for 2016 vil blive startskuddet til en ny ramme for arbejdet med mål i Assens Kommune, hvor målarbejdet i højere grad vil blive forankret i Direktion og i de politiske udvalg. Den ny ramme og proces har til formål at styrke målene til at blive et aktivt styringsinstrument mod Vision Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 5 af 15

6 Målbeskrivelse og status for Assens Kommunes mål i 2015 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den Kommunale Styrelseslov Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: 1. status mål samlede statusbeskrivelser i pdf Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget anbefaler indstillingerne /6634 Finansrapport pr. 1. april 2015 Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at finansrapporten pr. 1. april 2015 tages til efterretning Beslutningstema: Orientering om finansiel status pr. 1. april 2015 Sagsfremstilling: Assens Kommune havde ultimo 2014 en gennemsnitlig kassebeholdning på 419 mio. kr. Dette svarer til kr. pr. indbygger, og dermed havde kommunen den femte største gennemsnitlige kassebeholdning pr. indbygger i regnskabsåret Kassebeholdningens størrelse bevirker, at kommunen har placeret likvide aktiver i obligationer og aktier. Der var ultimo 2014 placeret 371 mio. kr. Afkastudviklingen for 2014 indenfor samtlige porteføljer har været omkring de 5 %. Det største afkast kom fra aktier og kreditobligationer. Afkastrapporterne for 1. kvartal 2015 viser samme tendens som i I forhold til passivsiden forventes afdrag på lån at udgøre 29 mio. kr., og der er ikke budgetteret med lånoptagelse i indeværende år. Økonomiudvalget orienteres i øvrigt om fremadrettede tiltag indenfor den finansielle strategi. Lovgrundlag: Lov om kommunernes styrelse Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: Finansrapport pr. 01. april 2015.docx Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget tager finansrapport pr. 1. april 2015 til efterretning. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 6 af 15

7 6. 11/19633 Nedsættelse takster for godstransport - Assens-Bågø færgen Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at Assens Kommune afgiver høringssvar med fokus på følgende elementer: Assens Kommune er positiv over for at takster på godstransport til og fra de små øer mindskes Øget omkostninger til administration til udarbejdelse af opfølgningsredegørelse Udgifter til anskaffelse af tilstrækkeligt materiel til registrering og dokumentation til opfølgningsredegørelsen. Beslutningstema: Økonomi- og indenrigsministeriet har fremsendt Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af takster for godstransport til og fra øer til høring. Assens kommune er høringsberettiget i forbindelse med sejlruten Assens Bågø, og har derfor mulighed for at fremsende udtalelse. Sagsfremstilling: Med virkning for 2014 blev tilskuddet til kommuner med mindre øer, 20-tilskuddet, omlagt og forøget med i alt 15 mio. kr. heraf udgør Assens kommunes andel kr. Forøgelsen af tilskuddet på 15 mio. kr. indgik i aftalen om justering af udligningssystemet, hvoraf det fremgår, at: Det forudsættes ligeledes, at forhøjelsen kan bruges til finansiering af f. eks. gratis godstransport, gratis persontransport i turistydersæsonen (april til september) samt etablering af et færgesekretariat. Tilskuddet for 2014 har færgeoperatøren anvendt til Klippekort med rabat. Vinter Rabat: Private kunder som bruger klippekort kan i vintermånederne få deres bil t/r for et klip. Grupperabat: Der er indført en ny billet for grupper med minimum 15 voksne. I udkast til ny bekendtgørelse forhøjes tilskuddet og øremærkes til nedsættelse af tilskud til godstransport til og fra øer. Udkast til bekendtgørelse er sendt i høring ved blandt andre ø-kommunerne, herunder Assens Kommune. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer. Private færgeoperatører kan modtage tilskuddet fra kommunen. Bekendtgørelsen pålægger kommunen at tilrettelægge en ordning, som giver færgeoperatøren mulighed for at nedsætte færgetakster for godstransport. Nedsættelsen af færgetaksterne skal iflg udkastet ske med en ligelig procentvis nedsættelse for de enkelte billettyper og rabatordninger. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 7 af 15

8 Endvidere pålægges kommunen at indsende en opfølgningsredegørelse indeholdende 9 punkter, som skal ledsages af en erklæring fra kommunens revisor, om de anførte punkter er korrekte. Såfremt redegørelse ikke på tilfredsstillende vis godtgør at tilskuddet er anvendt til initiativer på færgeområdet vil der ske modregning. Den ny bekendtgørelse vil for færgeoperatøren betyde en yderligere differentiering af taksterne for private og erhverv og dermed en ændring i takstfastsættelsen samt anskaffelse af udstyr som løbende kan registrere og dokumentere de stillede krav i opfølgningsredegørelsen, som Assens kommune skal indsende For Assens kommune vil det betyde at man fremadrettet er forpligtet til at udarbejde opfølgningsredegørelse Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: Udtalelse fra færgeselskab Bågø færgen Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget godkender, at Assens Kommune afgiver høringssvar med fokus på følgende elementer: Assens Kommune er positiv over for at takster på godstransport til og fra de små øer mindskes Øget omkostninger til administration til udarbejdelse af opfølgningsredegørelse Udgifter til anskaffelse af tilstrækkeligt materiel til registrering og dokumentation til opfølgningsredegørelsen /16823 Assens Kommunes ejerstrategi for Assens Havn Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at nedenstående punkter drøftes som ændringsforslag til oplæg til ejerstrategi sendt i høring ved Assens Havn; Forslag om, at bemærkning om udfasning af flishugning på Assens Havn udgår Forslag om, at tilknytning af erhvervs- og turismechefen til havnens bestyrelse udgår Øvrige redaktionelle forslag til ændringer i Assens Havns høringssvar Kommunaldirektøren indstiller endvidere, at forslag fra Assens Havns bestyrelse om ændret sammensætning af bestyrelsen, således at borgmesteren bliver født medlem af bestyrelsen samt at Assens Kommune fremadrettet alene udpeger 2 af 5 bestyrelsesmedlemmer drøftes. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 8 af 15

9 Beslutningstema: Sagen forelægges til politisk stillingtagen til den endelige udformning af Assens Kommunes ejerstrategi for Assens Havn, herunder i hvilket omfang ændringer som følge af Assens Havns høringssvar skal indarbejdes Sagsfremstilling: Assens Havn har anmodet Assens Byråd om en ejerstrategi som grundlag for havnens aktiviteter. Oplæg til ejerstrategi har været drøftet i Økonomiudvalget på såvel temamøde, dialogmøde med bestyrelsen for Assens Havn og senest på udvalges møde i marts 2015, hvor Økonomiudvalget besluttede at sende oplæg til ejerstrategi i høring ved bestyrelsen for Assens Havn. Oplæg til ejerstrategi for Assens Havn er udarbejdet således, der er sammenhæng til Visionen for Assens Havn vedtaget af Byrådet den 25. februar Havnens bestyrelse har afgivet høringssvar til oplæg til ejerstrategi for Assens Havn Bestyrelsen anbefaler, at henvisning i ejerstrategien til Byrådets beslutning om udfasning af flishugning på havnen udgår, idet påbud om ophør med flishugning pr. 31. maj 2015 er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen har ikke opsættende virkning og påbuddet er derfor gældende indtil Natur- og Miljøklagenævnet eventuel måtte nå til andet resultat. Udkast til ejerstrategi har taget udgangspunkt i det styringssignal, som Byrådet har givet med beslutning om udfasning af flishugning på havnen. I bestyrelsens følgebrev til høringssvaret anføres, at bestyrelsen anbefaler en ændret sammensætning af bestyrelsen ved at kommunen fremadrettet skal udpege 2 i stedet for 3 medlemmer af bestyrelsen, som består af 5 medlemmer. Hertil anbefaler bestyrelsen, at borgmesteren bliver født medlem af bestyrelsen. Ændret sammensætning af bestyrelsen for Assens Havn, herunder Byrådets udpegning til bestyrelsen, indgår ikke som en del af ejerstrategien for havnen. Overvejelser om bestyrelsens sammensætning kan i stedet indgå i en konstitueringsovervejelse ved næste valgperiodes start. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Følgebrev til Assens Havns forslag til justering af oplæg til ejerstrategi Assens Havns forslag til justeringer af oplæg til ejerstrategi 5. udkast til ejerstrategi marts 2015 Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Ole Knudsen blev erklæret inhabil og forlod mødet under sagens behandling. Økonomiudvalget anbefaler Assens Kommunes ejerstrategi for Assens Havn med bemærkning om, at Byrådets beslutning af september 2014 om ophør af flishugning pr. 31. maj 2015 samt at grænser fast af Byrådet for så vidt angår støj og støv fastholdes. Øvrige ændringsforslag fra Assens Havn indarbejdes i ejerstrategien. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 9 af 15

10 Økonomiudvalget anbefaler i øvrigt at indstilling vedrørende sammensætning at havnens bestyrelse indgår i Byrådets konstituering. Leif Wilson Laustsen forlod mødet kl og deltog således ikke i pkt. 7 samt pkt /7837 Kontrol af arbejdsklausuler Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, At kontrolydelser i 2015 tilkøbes ved kontrolenheden i Odense Kommune ved konkret behov efter Økonomiudvalgets beslutning, At eventuelle udgifter til kontrolydelser i 2015 afholdes af de fagområder de undersøgte kontrakter tilhører, samt At en nærmere model for kontrol med overholdelse af arbejdsklausulen henskydes til budgetlægning for budget Beslutningstema: Sagen forelægges til stillingtagen til kontrol af Assens Kommunes arbejdsklausul, herunder eventuel køb af ydelser ved kontrolenheden i Odense Kommune Sagsfremstilling: Assens Kommune har anvendt arbejdsklausuler på alle bygge- og anlægsopgaver samt ved indgåelse af service- og tjenesteydelses-aftaler siden 1. maj 2013, uanset kontraktens værdi. Den 27. august 2014 vedtog Byrådet at ændre formuleringen af kommunens arbejdsklausul til en fællesfynsk klausul som anbefalet af Borgmesterforum. Arbejdsklausulen er indarbejdet i kommunens indkøbspolitik. Assens Kommune har mulighed for at kontrollere kontraktsparters overholdelse af arbejdsklausulen. Kontrollen udøves i dag gennem den sædvanlige opfølgning på kommunale kontrakter samt ved henvendelse fra f.eks. faglige organisationer eller lign. Assens Kommune har til dato fået én henvendelse om eventuel overtrædelse af arbejdsklausulen. Sagen blev afsluttet uden færdiggørelse af kontrollen, idet kontraktsparten valgte at opsige aftalen med Assens Kommune. Odense Kommune besluttede den 19. november 2014 besluttet, at tilbyde de fynske kommuner at tilkøbe ydelser i Odense Kommunes kontrolenhed. Ydelserne vil blandt andet kunne bestå i (opregning fra Odense K0mmune): Drive en hotline (telefonisk og via mail) for anmeldelser af social dumping Identificere højrisikokontrakter og -brancher med henblik på tilrettelæggelse og prioritering af kontrolindsatsen Generel indsats rettet mod leverandører/brancher med henblik på afmystificeringen af arbejdsklausulen Indhentning samt gennemgang af dokumentation fra leverandørerne ved kontrol af den fælles fynske arbejdsklausul Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 10 af 15

11 Kontrolbesøg hos leverandører, deltagelse ved byggemøder samt eventuel kontrol af andre klausuler såsom lærlinge/praktik Vejleder og sparringspartner i forbindelse med potentielle og konstaterede overtrædelser, iværksættelse af sanktioner mm. Varetage kontakten til relevante myndigheder, eksempelvis SKAT, politi og Arbejdstilsynet Anden juridisk bistand i form af udarbejdelse af udkast til orientering af politiske udvalg, kommunalbestyrelse mm. Økonomiudvalget tog den 8. december 2014 orientering om mulighed for køb af ydelser ved kontrolenheden i Odense Kommune til efterretning med bemærkning om, at Assens Kommune ville kunne være interesseret i muligheden for køb af kontrolydelser på konkrete arbejder. Det er efterfølgende afklaret med Odense Kommune, at Assens Kommune kan købe kontrolydelser enten i en nærmere beskrevet pakke eller alternativt ved køb af bistand i konkrete sager. Økonomi: Der er ikke afsat midler i budget til enten egen udførelse eller køb af kontrol af arbejdsklausulen. Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Fælles Fynsk Kontrolenhed Odense Kommune Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget anbefaler, At kontrolydelser i 2015 tilkøbes ved kontrolenheden i Odense Kommune ved konkret behov efter Økonomiudvalgets beslutning, At eventuelle udgifter til kontrolydelser i 2015 afholdes af de fagområder de undersøgte kontrakter tilhører, samt At en nærmere model for kontrol med overholdelse af arbejdsklausulen henskydes til budgetlægning for budget /5284 Godkendelse af regulativ for Skallebølle Vandværk Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Regulativet for Skallebølle Vandværk godkendes. Beslutningstema: Udvalget skal tage stilling til om man kan anbefale Byrådet at godkende regulativet. Sagsfremstilling: Skallebølle Vandværk anmoder om Assens Byråds godkendelse af et nyt regulativ. Det nye regulativ er udarbejdet ud fra Standardregulativ fra Foreningen af Vandværker i Danmark(FVD) med følgende ændringer: Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 11 af 15

12 -Punkt 2.5 om forbrugerrepræsentation i vandselskaber er udeladt. -Punkt 9.3. Placering af måler i brønd er krævet. -Punkt 9.16 er tilpasset digital aflæsning. -Punkt er udeladt på grund af ovenstående. Regulativet er udfærdiget efter 55 Vandforsyningsloven. Bemærkninger: I Vandforsyningslovens 55 står blandt andet: For et alment vandværk skal der udfærdiges at regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles med vandmålere, og om grundejerens forpligtelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af almindelig betydning for vandforsyningen. Det foreslåede regulativ er i overensstemmelse med Vandforsyningsloven. Efter Vandforsyningsloven skal regulativet udarbejdes af vandværket og godkendes af Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag: Lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 med senere ændringer(vandforsyningsloven). Økonomi: Ingen. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Regulativ 2015.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den 14. april 2015 Miljø- og Teknikudvalget indstiller at Regulativet for Skallebølle Vandværk godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling om, at Regulativet for Skallebølle Vandværk godkendes. 10. Orientering Sagsfremstilling: 1. Svar fra finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen ang. integrationsindsatsen i kommunerne 2. Ejendomssalg I forbindelse med udbud af hhv. Barløsevej 47, 5610 Assens og Skolevej 44, 5690 Tommerup er der alene modtaget ét tilbud inden tilbudsfristens udløb mandag den 13. april 2015, kl. 12 på ejendommen Barløsevej 47, hvortil der er udarbejdet særskilt sag til behandling i Økonomiudvalget. Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 12 af 15

13 På Skolevej 44 indkom der ingen tilbud og der orienteres om, at denne ejendom fortsat vil være til salg på kommunens hjemmeside. 3. Ledelsesinformation til Økonomiudvalget april Bilag: 1. Svar fra finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen 3. Ledelsesinfomation ØK april 2015 Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Orientering taget til efterretning, herunder: Orientering om konkret henvendelse fra borger Orientering fra minikonference om Udligningsordningen Henvendelse fra Københavns Kommune om henvendelse til skatteministeren vedrørende el- og brintbiler. 11. Eventuelt Beslutning Økonomiudvalget den 20. april 2015 Forslag fra Ole Knudsen om temadrøftelse af Assens bys rolle i kommunen /9234 Status camping (Lukket sag) /27099 Jobcenteret (Lukket sag) /9450 Salg af ejendom (Lukket sag) /9292 Kommunal grundkapital (Lukket sag) Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 13 af 15

14 16. 15/8813 Boligplacering af flygtninge (Lukket sag) /8281 Kyststi - Etablering af kystnær sti langs Helnæsbugten (Lukket sag) /29732 Salg af ejendom (Lukket sag) Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 14 af 15

15 Underskriftsside Søren Steen Andersen Charlotte Vincent Petersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Leif Wilson Laustsen Ole Knudsen Finn Viberg Brunse Mogens Mulle Johansen Møde i Økonomiudvalget den 20. april Kl. 13:00 Assens Kommune, 15 af 15

16 Bilag: 2.1. Kend din kommune - Bilag. Ajourført 8/4-15 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81813/15

17 Kend din kommune Assens

18 Kend din kommune Assens I forbindelse med fagudvalgenes evaluering af budgetprocessen i 2014 blev der fremsat ønske om, at have en mere politisk rettet drøftelse af budgettet i forbindelse med opstarten af budgetprocessen i De enkelte fagudvalg gav udtryk for, at det kunne være en forbedring af processen, hvis der blev lagt tid ind til at drøfte visioner, pejlinger og eventuelle indsatsområder. Disse drøftelser kan så danne ramme og baggrund for, at første budgetseminar i juni måned, bliver et seminar der tager afsæt i en politisk ramme i stedet for at gennemgå dele af totaløkonomien, som der på dette tidspunkt stadig vil være stor usikkerhed omkring. Dette ønske er efterkommet i den proces, som vi nu tager fat på til budgetlægningen for budget Inspireret af KL s materiale Kend din kommune, som blev udleveret på Kommunal Økonomisk forum (KØF) i januar måned, og som findes digitalt på KL s hjemmeside, har vi udarbejdet med et inspirationskatalog med udgangspunkt i Assens Kommune. I inspirationskataloget Kend din kommune har de enkelte fagområder udvalgt centrale overskrifter med tilhørende grafer og nøgletal som er sammenlignet med kommunerne: Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Skive samt regions- og landsgennemsnit. Sammenligningskommunerne er udvalgt med afsæt i ECO nøgletallene samt FLIS rapporterne. Det har ikke været muligt, at skabe et fuldstændigt ensartet materiale, så der er områder, der er belyst med egne udtræk og sammenligninger, nødvendigvis ikke med andre kommuner, men f.eks. udvikling over en årrække. De nøgletal som skiller sig ud fra KØF materialet, vil være beskrevet i forbindelse med illustrationerne. Materialet Kend din kommune indeholder også information om opmærksomhedspunkter som eksempelvis kan være gentagne over-/underskud samt opfølgning på tidligere besluttede effektiviseringsblokke. Slutteligt er der i materialet inspiration til emner som kan drøftes, eksempelvis i forhold til en ønsket omprioritering mellem områder. Det skal understreges, at dette materiale er til inspiration for fagudvalgene og de politiske grupper, derfor får alle sendt hele materialet. Det er ikke et udtømmende materiale, hvorfor nye emner eller idéer som ikke indgår, frit kan medtages i de politiske drøftelser, som skal foregå de kommende måneder.

19 Kend din kommune Assens Indholdsfortegnelse Økonomiudvalget 1 Innovations- og Medborgskabsudvalget 3 Miljø- og Teknikudvalget 7 Børne- og uddannelsesudvalget 10 Kultur- og Fritidsudvalget 28 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 31 Social- og Sundhedsudvalget 37 Opmærksomhedspunkter 49 Emner til drøftelse 57

20 Kend din kommune - Økonomiudvalget Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, 2013 Årsværk _ * 18,0 * 16,0 * 14,0 * 12,0 * 10,0 * 8,0 * 6,0 * 4,0 * 2,0 * -??_ Kilde: KØF nøgletal Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Hvor meget administrativt personale har vi? Assens kommune har 13,6 årsværk pr indbyggere til ledelse og adm. og ligger som nr. 9 af landets kommuner i Data Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk), baseret på særudtræk fra Kommunernes Løndatakontor, og er afgrænset til Overenskomstansatte tjenestemænd og ansatte i fleksjob (½vægt). Opgørelsen er baseret på 2013 tal, hvor det er første gang at sammenligningen omfatter alt administrativt personale - d.v.s. inkl. Administrations- og ledelsestid på det decentrale område. I 2013 blev reglerne omkring kontering ændret således at administrativ-ledelsestid konteres særskilt på hele det decentrale område. Tidligere anvendt nøgletal 2012 fra KORA og som blev fremlagt i økonomiudvalget d. 21. august 2013 placerede Assens kommune som nr. 6 af landets Kommuner med 12,94 årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere. 1

21 Kend din kommune - Økonomiudvalget Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) (pct.) Pct. _ * 27,0 * 26,0 * 25,0 * 24,0 * 23,0 * 22,0 * 21,0_ Assens Kilde: KØF nøgletal 2013 Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Hvor meget konkurrenceudsætter vi? Assens kommune ligger som nr. 67 af landets kommuner Hvorfor er det interessant? Konkurrence og udbud er redskaber i den kommunale værktøjskasse til at sikre udvikling og fornyelse. Det kan hjælpe kommunerne til at højne kvaliteten samt sikre effektiv ressourceanvendelse. Konkurrenceudsættelse er derfor en stadig mere etableret samarbejdsform på flere kommunale opgaveområder. Specielt på det kommunalt tekniske område har kommunerne gennem flere år udbudt opgaver og har herigennem opbygget værdifulde samarbejder med eksterne leverandører. En erfaring, som kommunen kan benytte sig af, når kommunernes velfærdsopgaver i stigende grad konkurrenceudsættes. Assens byråd har den 20. marts 2013 vedtaget en indkøbspolitik. Der er ikke i indkøbspolitikken formuleret en strategi for konkurrenceudsættelse. Sygefravær: Der henvises til Assens kommunes opgørelse vedr. sygefravær 2014 som blev behandlet den 25. februar 2015 i byrådet. 2

22 Kend din kommune - Økonomiudvalget / Innovations- og Medborgerskabsudvalget Borgere i Assens Kommune, der har fået en Digital Post-fritagelse (%) Assens Kommune Region Syddanmark Landsgennemsnit Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 7 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Antal borgere, som automatisk er tilmeldt Digital Post d og som endnu ikke har logget sig på deres digitale postkasse. Borgere der ikke har læst Digital Post i alt 752 Heraf : Førtidspensionister 3 Kontanthjælpemodtager 37 Ikke vestlig baggrund 18 Under uddannelse: 568 Folkeskole/grundskole Gymnasiale og erhvervsuddannelser 47 Videregående uddannelser 7 Andre borgergrupper 72 Kilde: opgørelse fra Digitaliseringsstyrelse Som det fremgår af ovenstående tabeller er 11,7 procent af borgerne i Assens Kommune fritaget for Digital Post. Det fremgår endvidere, at der er 752 borgere, der er tilmeldt Digital Post, som endnu ikke har læst deres post. Det kan give anledning til at undersøge, hvordan gruppen af borgere, der ikke læser den digitale post kan minimeres. Det er værd at bemærke, at det især er de unge borgere, der ikke har læst deres digitale post. 3

23 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget Aktivt medborgerskab: Innovations- og Medborgerskabsudvalget Benchmarking over puljer/midler til understøttelse af nærdemokrati, lokalsamfundsarbejde, aktivt medborgerskab, landdistriktsudvikling, borgerbudgetter, økonomisk støtte til lokalråd, frivillighed (ej 18) m.v. Det skal pointeres, at en fuldstændig sammenlignelig benchmarking af et sådant område kan være vanskelig, da kommunerne benytter forskellige betegnelser/forståelser af området. I denne benchmarkingen er hhv. Vordingborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Hedensted Kommune benyttet som sammenligningsgrundlag med Assens Kommune. Beløb pr. indbygger Faaborg-Midtfyn Kommune Assens Kommune Vordingborg Kommune Hedensted Kommune Beløb pr. indbygger 4

24 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget IT og benchmark Innovations- og Medborgerskabsudvalget Udgifterne til IT er ikke umiddelbart sammenlignelige i statistikudtræk, idet der er stor forskellighed på budgettering. Nogle kommuner budgetterer IT-udgifter centralt, mens andre kommuner budgetterer decentralt. Assens Kommune har indgået i en afgrænset benchmark-undersøgelse på IT-området sammen med 11 andre kommuner. Resultaterne af undersøgelsen forventes færdig i juni I stedet for indgår følgende baggrundsvidne. Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi indeholder 32 projekter fordelt på det kommunale område. De økonomiske forventninger til strategien er på nationalt plan 2 mia. kr. og Assens Kommunes andel er ca. 15 mio. kr. Stigende IT-udgifter Årlige IT driftsudgifter i kr Regnskab2012 Regnskab2013 Regnskab2014 Budget 2015 Som følge af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og Assens Kommunes egne initiativer, har udgifterne til indkøb og drift af IT-området været stigende i perioden Effekterne af IT-investeringerne realiseres på de enkelte fagområder. Forventningerne til digitaliseringsinitiativerne stiller endvidere nye krav til hardware som fx servere, pc er og tablets. 5

25 Kend din kommune Innovations- og medborgerskabsudvalget Innovations- og Medborgerskabsudvalget Det fremtidige På nuværende tidspunkt arbejder KL og Digitaliseringsstyrelsen på henholdsvis en ny fælleskommunal og en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Hvis forventningerne er tilsvarende de nuværende strategier, vil det stadigt kræve investeringer på IT-området som følge af den øgede digitalisering. KOMBIT er kommunernes fælles IT-selskab, som i øjeblikket hjælper kommunerne gennem monopolbrud på en række IT-systemer. Medio 2015 forventer KOMBIT at kunne melde ud, hvor meget de økonomiske besparelser vil være på. Monopolbruddet skal frigøre kommunerne fra det monopol, der hidtil har været på en række IT-systemer. KOMBIT, kommunernes fælles IT-selskab, har kørt udbuddet på systemerne i monopolbruddet, som er kontanthjælpssystemet, sygedagpengesystemet og personoverblik (SAPA). Der er nu udvalgt forskellige leverandører, som skal udvikle systemerne. Gevinsterne ved monopolbruddet skal fremkomme af øget digitalisering på områderne samt lavere samlede IT-udgifter. Medio 2015 forventer KOMBIT at kunne melde ud, hvor meget de økonomiske besparelser vil være på. 6

26 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Vedligeholdelse af kommunale bygninger kr. pr. indb Drift Assens 57 Faaborg-Midtfyn 111 Svendborg 42 Skive 201 Hele landet 144 Region Syddanmark 82 Benchmark tager ikke højde for udgiften pr. m2 til bygningsvedligeholdelse. Assens Kommune ligger på 48 kr. pr. m2 (bruttoetageareal), som er under landsgennemsnittet (110 kr. pr. m2) ifølge V & S Prisdatas standard beregning. Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage, 2014 Gennemsnitlig byggesagsbehandlingstid, dage, 2014 Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Sagsbehandlingstiderne viser den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er truffet en endelig afgørelse i sagen dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling i kommunen af byggesagen. Opgørelsen stammer fra Energistyrelsens hjemmeside Vedligeholdelse af kommunale bygninger pr. indb Assens Assens Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Svendborg Svendborg Skive Hele landet Skive Region Syddarmark Hele landet 7

27 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Assens Kommunes reelle byggesagsbehandlingstid er dog langt mindre end Energistyrelsens tal. En typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. enfamiliehuse er på omkring 5 hverdage, og en typisk byggesagsbehandlingstid for f.eks. erhvervsbyggeri er på omkring 10 hverdage fra kommunen har modtaget fyldestgørende materiale til der gives en byggetilladelse. Vejvedligeholdelse kr. pr. indb Assens 710 Faaborg-Midtfyn 570 Svendborg 522 Skive 692 Hele landet 555 Region Syddanmark 648 Dette er de disponible nøgletal; hvad der er afsat til vejvedligeholdelse pr. indbygger. Tallet siger ikke om den gennerelle tilstand af vejkapitalen eller udstrækning og belastning af strækningerne Assens Vejvedligeholdelse pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Længden af offentlige veje - km pr Region Syddarmark Længden af offentlige veje - km pr. 1. januar 2014 Assens 964 Faaborg-Midtfyn Svendborg 840 Skive 953 Hele landet Region Syddanmark Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive 8

28 Kend din kommune Miljø- og Teknikudvalget Kollektiv trafik inkl. teletaxa kr. pr. indb Assens 734 Faaborg-Midtfyn 673 Svendborg 618 Skive 653 Hele landet 572 Region Syddanmark Assens Kollektiv trafik pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Region Syddarmark Miljø og natur Der er ikke i denne første version af kend din kommune indarbejdet tal fra Miljø og Naturområdet, idet de tilgængelige nøgletal opgjort per indbygger ikke giver mening i denne sammenhæng. Evt. nøgletal bør relaterer sig til f.eks. km vandløb, kommunens samlede areal, antal virksomheder etc. 9

29 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Udsatte børn og unge Udgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til udsatte børn og unge pr årig for Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til udsatte børn og unge omfatter anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Grafen viser, at Assens Kommune ligger med et højere udgifts niveau pr årig end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 10

30 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Andel af samlede udgifter til udsatte børn og unge 0-22 årige, som blev anvendt til forebyggende foranstaltninger i 2013 Pct. Assens 26,0 Faaborg-Midtfyn 37,3 Skive 30,9 Svendborg 31,9 Region Syddanmark 30,2 Hele landet 32,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel af udgifter til forebyggende foranstlatninger 37,3 30,9 31,9 32,0 30,2 26,0 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Forebyggende foranstaltninger omfatter aflastning, kontaktpersoner, støtteperson til forældremyndighedens indehaver, børnehuse, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, anden hjælp og økonomisk støtte. Grafen viser, at Assens Kommune anvender en lavere andel af de samlede udgifter til udsatte børn og unge til forebyggende foranstaltninger end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. De to næste grafer viser den beløbsmæssige fordeling mellem anbringelser og forbyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge pr årig. 11

31 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Anbringelsesudgifter til udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Assens Anbringelsesudgifter pr årig Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Udgifter til forebyggelse for udsatte børn og unge pr årig i 2014 Kr./0-22 år Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Assens Udgifter til forebyggelse pr årig Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet

32 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge 0-22 årige i 2014 Pct. Assens 75,8 Faaborg-Midtfyn 58,3 Svendborg 61,9 Skive 64,2 Region Syddanmark 46,1 Hele landet 48,3 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Andel af anbragte børn i plejefamilier 75,8 61,9 64,2 58,3 46,1 48,3 Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter til plejefamilier er gennemsnitligt lavere end udgifter til opholdssteder og døgninstitutioner. Grafen viser, at Assens Kommune oftere anvender plejefamilier som anbringelse fremfor opholdssteder og døgninstitutioner end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 13

33 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Udgifter pr. anbringelse af udsatte børn og unge 0-22 årig i 2014 Kr. pr. anbringelse Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter pr. anbringelse Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syddanmark Hele landet Udgifter til anbringelser omfatter plejefamilier, opholdssteder, eget værelse og døgninstitutioner. Grafen viser, at Assens Kommune oftere anvender plejefamilier som anbringelse fremfor opholdssteder og døgninstitutioner end sammenlignings kommunerne, Region Syddanmark og hele landet. 14

34 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Ungeenheden Nedenstående grafer er udregnet som index-tal, hvilket vil sige at den procentvise udvikling i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere med udgangspunkt i januar Der sammenlignes her med klyngen, som omfatter følgende kommuner: Billund, Frederikssund, Furesø, Greve, Hillerød, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Middelfart, Nordfyn, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Silkeborg, Stevns, Syddjurs og Vallensbæk Åbenlyst uddannelsesparate 40 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af åbenlyst uddannelsesparate på månedsbasis for Åbenlyse uddannelsesparate vurderes at kunne påbegynde en uddannelse med det samme og gennemføre den på ordinære vilkår, uden at have behov for støtte eller en indsats. 15

35 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Uddannelsesparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af uddannelsesparate på månedsbasis for Uddannelsesparate vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår, hvis den rette indsats gives af kommunen. 16

36 Kend din kommune Børne- og uddannelsesudvalget Aktivitetsparate jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 Assens Klyngen Syddanmark Hele landet dec-14 Grafen viser den procentvise udvikling i antallet af aktivitetsparate på månedsbasis for Aktivitetsparate vurderes til ikke at kunne påbegynde en uddannelse inden for 1 år og gennemføre den på ordinære vilkår. Der vil være behov for støtte og indsatser i længere tid end 1 år inden at borgen kan blive uddannelsesparat. 17

37 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Fordeling af elever Diagrammet viser fordelingen af elever i Assens kommune, med udgangspunkt i hvilken type skole eleverne går i. Kilde: FLIS, 2014 data 18

38 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Beløb pr. elev Diagrammet viser samlede udgifter på folkeskoleområdet fordelt pr. elev i klasse. Beløbet pr. elev indeholder: - Ledelse og administration af skolen - Lærerlønninger - Materialer, bøger, inventar - El, vand, varme, drift og vedligehold af skolen Kilde: FLIS, 2014 data 19

39 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Inklusionsprocent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Inklusionsprocent 96% 94% 93% 96% 95% Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Inklusionsprocent - Der er en målsætning om, at 96% af eleverne i 2015 skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Kilde: FLIS, 2014 data 20

40 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole Karaktergennemsnit i 9. klasse 8,0 7,0 6,0 6,7 7,0 6,6 6,6 6,3 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Gennemsnitlige afgangskarakterer for 9. klasse i kommunernes folkeskoler, for skoleåret 2013/14. Karaktererne er et øjebliksbillede af den enkelte årgang og derfor ikke et statisk udtryk for niveauet Kilde: KØF, Kend din kommune

41 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole kompetencedækning. % Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Skive Landsgennemsnit Kompetence dækning for skoleåret 2013/14. I 2016 er målet at 85 % af eleverne bliver undervist af pædagogisk personale der har dokumenterede undervisningskompetencer. I 2018 er målet 90 %. Assens kommune har valgt at alle lærere skal opfylde de centrale kompetencekrav i Kilde: KØF Kend din kommune. Kompetence dækning 2013/14 22

42 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Skole SFO-beløb pr. barn Heldagsplads. kr/år Assens Faaborg-midtfyn Svendborg Diagrammet viser samlede beløb pr. barn i SFO en for en heldagsplads. Beløbet dækker over Ledelse og administration Pædagog/medhjælper lønninger Materialer, legetøj inventar Kilde: Oplyst af de enkelte kommuner, for

43 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Fordeling af børn. Privat vuggestue 116 Dagpleje 411 Andet privat pasning børnehave 1 Privat børnehave 340 Andet privat pasning vuggestue 74 Børnehave Diagrammet viser fordelingen af børn i 0-6 års alderen i Assens kommune, med udgangspunkt i hvilke dagtilbud børnene er indskrevet i. Privat pasning dækker over privatpersoner, der har nedsat sig i private pasningstilbud. Vuggestue 154 Kilde: Budget

44 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Pris pr. barn. Bruttodriftsudgifter pr. barn indeholder: Ledelse og administration Pædagog/medhj ælper lønninger Inklusionsmidler Materialer, legetøj inventar Uddannelse El, vand, varme, drift og vedligehold af institutioner Kilde: Budget

45 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Størrelse på integrerede institutioner. Antal børn Antal indskrevne 0-5 årige pr. Institution Assens Fåborg Midtfyn Svendborg Skive Gennemsnitlig størrelse på de integrerede institutioner. En integreret institution, er en institution der både har vuggestue og børnehave Kilde: KØF 2015 Kend din kommune 26

46 Kend din kommune Dagtilbud og Skole Dagtilbud Andel af uddannet pædagogisk personale. 80% 60% 40% 20% 68% Andel af pædagoguddannet personale 60% 63% 67% Personalet i dagtilbud består af: Pædagoger Medhjælpere PAU- og pædagogstuderende Fleksjobbere og jobtilskud 0% Assens Fåborg Midtfyn Svendborg Skive Kilde: KØF 2015 Kend din kommune 27

47 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Udgifter til folkebiblioteker kr. pr. indb Assens 373 Faaborg-Midtfyn 391 Svendborg 445 Skive 362 Hele landet Assens Udgifter til folkebiblioteker pr. indb Faaborg-Midtf... Svendborg Skive Hele landet Assens Biblioteker har 6 filialer og er åbne, selvbetjente biblioteker, hvor borgere over 14 år hver dag selv kan lukke sig ind uden for betjent åbningstid i tidsrummet kl Oversigt over antal timer med/uden betjening: Bibliotek/timer Antal afd. Timer med betjening Timer uden betjening - åbent bibliotek Timer i alt Assens Fåborg-Midtfyn Skive 1 + bogbus (variabel) + bogbus 33, dage 12, ,95 uspecificeret med Mobillen Svendborg

48 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Biblioteksudlån antal pr. indb Assens 8,4 Faaborg-Midtfyn 10,7 Svendborg 14,4 Skive 9,2 Hele landet 11,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Assens Biblioteksudlån pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Biblioteksudlån omfatter bøger, film, spil, og musik og andre typer materialer. Udgifter til kultur kr. pr. indb Assens 448 Faaborg-Midtfyn 400 Svendborg 634 Skive 705 Hele landet Assens Udgifter til kultur pr. indb Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Bruttoudgifter pr. indbygger til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver. 29

49 Kend din kommune Kultur og Fritidsudvalget Udgifter til sport og fritid kr. pr. indb Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Hele landet Udgifter til sport og fritid pr. indb Assens Faaborg-M... Svendborg Skive Hele landet Bruttodriftsudgifter pr. indbygger til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed. 30

50 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Den politiske aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet som blev indgået 2. februar betyder, at kommunerne via medfinansiering gøres økonomisk medansvarlige for udgifterne på beskæftigelsesområdet. Udgiftsdelingen mellem kommuner og staten giver på den måde kommunerne et økonomisk incitament til at løse kerneopgaven nemlig at sørge for, at flest muligt kommer i job eller uddannelse. Gode resultater af beskæftigelsesindsatsen er derfor den bedste vej til at sikre en god økonomi på området. Fra 1. januar 2016 gøres refusionen uafhængig af indsatsen, og refusionen vil i stedet afhænge af, hvor lang tid borgeren har modtaget offentlig forsørgelse. Jo længere tid borgeren samlet set har modtaget offentlig forsørgelse, jo mindre betaler staten af kommunens udgifter til overførselsindkomsterne og jo stærkere er kommunens tilskyndelse til at få borgeren i arbejde. I oplægget til de nye refusionsregler arbejdes der med en 4-trins refusionstrappe, hvor staten dækker mellem 80 og 20 pct. af kommunens udgifter til forsørgelse afhængigt af borgerens varighed på offentlig forsørgelse. Refusionssatsen er høj på 1. refusionstrappetrin, fordi det ikke er let at forhindre, at en borger bliver ledig. Til gengæld kan kommunerne bedre påvirke, hvor lang tid en borger står uden for arbejdsmarkedet. Derfor lægges der med de faldende refusionssatser og afgrænsningen af de enkelte trappetrin et større økonomisk ansvar over på kommunerne. I det følgende har vi med udgangspunkt i refusionsreformen valgt at se på sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse. For sygedagpenge har vi valgt at se på, hvordan forløbene fordeler sig på varighed i forhold til den nye refusionstrappe, samt hvor stor en del af sygedagpengemodtagerne, der er i beskæftigelse et år efter afsluttet sygedagpengeforløb. For kontanthjælp og ledighedsydelse har vi ligeledes valgt at se på, hvordan forløbene fordeler sig på varighed ift. refusionstrappen, samt hvor stor en del kontanthjælpsmodtagerne udgør af den samlede arbejdsstyrke. Vi har lavet en oversigt over hvor stor en del ressourceforløbene udgør af den samlede arbejdsstyrke. Det er ikke relevant at se på deres varighed i forhold til refusionsreformen, da forløbene har en varighed på mellem 1 og 5 år. Dvs. at refusionssatsen vil være på 20%. Til sidst har vi valgt at se på, hvor stor en del af de arbejdsløse, der udgøres af langtidsledige. Samtlige data i det følgende er trukket via jobindsats.dk 31

51 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Man kan få sygedagpenge, når man er uarbejdsdygtig på grund af ens egen sygdom, hvis man har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed på ydelsen 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Hvor mange er i beskæftigelse 12 mdr. efter afsluttet sygedagpengeforløb Assens i pct. 53,0 Faaborg-Midtfyn 50,6 Skive 50,6 Svendborg 49,9 Region Syddanmark 51,2 Hele landet 52,4 Figuren med den relative fordeling af sygedagpengeforløb viser, at der ikke er stor spredning mellem sammenligningskommunerne. Hvis man ser på, hvor mange der er i beskæftigelse 12 mdr. efter afsluttet sygedagpengeforløb, ligger Assens Kommune lidt bedre end landsgennemsnittet og noget bedre end sammenligningskommunerne. 32

52 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Kontanthjælp Procentfordeling af kontanthjælpsforløb i nov 2014 Kontanthjælpsmodtagere i 2014 (bruttoledighed) Antal fuldtidspersoner Assens 667 Faaborg-Midtfyn 680 Skive 496 Svendborg 993 Region Syddanmark Hele landet % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0,10 5% 6% 7% 3% 5% 26% 24% 0,25 25% 20% 20% 18% 0,19 18% 14% 14% 15% 63% 60% 57% 50% 50% 0,46 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet 0% 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger I forhold til Faaborg-Midtfyn og Skive kommuner har Assens Kommune en lidt højere andel af kontanthjælpsmodtagere i pct. af den samlede arbejdsstyrke, men ligger samtidig under landsgennemsnittet. 33

53 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ledighedsydelse Ledighedsydelse gives til de personer, som er visiteret til et fleksjob og er ledige Ledighedsydelse antal fuldtidspersoner i 2014 Procentfordeling af ledighedsydelse i nov 2014 Antal fuldtidspersoner i 2014 Assens 155 Faaborg-Midtfyn 102 Skive 213 Svendborg 184 Region Syddanmark Hele landet % 50% 40% 30% 20% 10% 14% 11% 12% 11% 9% 5% 48% 33% 34% 33% 31% 27% 43% 41% 38% 34% 32% 28% 23% 18% 20% 17% 19% 19% Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet 0% 0-4 uger 5-26 uger uger +52 uger Antallet af personer på ledighedsydelse er, målt på fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken højere i Assens Kommune end i Region Syddanmark og ift. Faaborg-Midtfyn er procentdelen dobbelt så høj. En relativt stor andel af Assens Kommunes borgere på ledighedsydelse har en varighed på uger. 34

54 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Ressourceforløb Ressourceforløb - antal fuldtidspersoner i 2014 Assens Faaborg-Midtfyn Skive Svendborg Region Syddanmark Hele landet Antal fuldtidspersoner Ressourceforløbene varer mellem 1 og 5 år, og det er derfor ikke relevant at se på deres varighed i forhold til refusionsreformen. 35

55 Kend din kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Langtidsledige Antal langtidsledige personer Assens Gns Faaborg-Midtfyn 312 Skive 134 Svendborg 436 Region Syddanmark Hele landet Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens Skive har et markant lavere antal langtidsledige end de øvrige kommuner. 36

56 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. pr årige Det specialiserede socialområde. Samlede udgifter til det specialiserede socialområde pr årig, regnskab 2014 (kr.) 2015-niveau. Kr./18-64 år Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS Samlede udgifter til det specialiserede socialområde pr årig, regnskab 2014 (2015-prisniveau) Det specialiserede socialområde omfatter tilbud til bl.a. voksenhandicappede, sindslidende, og socialt udsatte. Tilbuddene omfatter botilbud, aktivitetstilbud, anden støtte og hjælpemidler m.v. Grafen viser, at Assens Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet, og ligger under både Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Skive og regionsgennemsnittet. 37

57 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling pr årige R2014 (kr.) 2015-niveau Kr./18-64 år Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgifter til botilbud og socialpædagogisk bistand og behandling pr årig R2014 i 2015-niveau 6.000, , , ,0 Kilde: FLIS-tal 2014 Udgifter til botilbud, socialpædagogisk bistand og behandling udgør en stor del af det specialiserede socialområde. Grafen viser, at Assens Kommune ligger på et højere udgiftsniveau end sammenligningskommunerne og både regions- og landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Anvendelse af 85-støtte som alternativ til botilbud - Serviceniveau på bosteder 38

58 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig R2014 (2015-niveau) Kr. Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgifter til hjælpemidler og rådgivning pr årig R2014 i 2015-niveau) Kilde: FLIS-tal 2014 Udgifter til hjælpemidler og rådgivning udgør en anden stor del af det specialiserede socialområde. Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end to af sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet, men højere end Skive og landsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Brugen af velfærdsteknologi og opfølgning på effekt - Forebyggelse via APV-hjælpemidler - Rådgivningsydelser som alternativ til engangshjælpemidler, fx inkontinenstræning 39

59 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. pr. 65+ årig Ældre og omsorg. Samlede udgifter ældrepleje pr. 65+ årig R2014 (i 2015-niveau) Kr./65+ årig Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Samlede udgifter til ældrepleje pr. 65+ årig i 2014 (2015-niveau) Antallet af ældre stiger i de kommende år, og der sker store ændringer på ældreområdet de ældre bliver sundere og lever længere. Samtidig kan udviklingen i antallet af demensramte ældre også være en betydelig faktor for udgiftsudviklingen. Tabellen viser, at Assens samlet løser opgaverne vedr. ældrepleje billigere end Skive og landsgennemsnittet, men udgiften ligger over såvel regionsgennemsnittet som Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Følgende kan drøftes: - Brugen af velfærdsteknologi - Antallet af plejecenterpladser - Hvilket niveau for personlig pleje og praktisk hjælp indgår i kommunens kvalitetsstandard? - Har behovet for hjælp ændret sig blandt de ældre? (herunder udvikling på sundhedsområdet, tidl. udskrivninger osv.) 40

60 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Pct. Modtagere af hjemmehjælp 65+årige (pct.) R2014 Pct. Assens 12,4 Faaborg-Midtfyn 11,9 Svendborg 12,0 Skive 10,8 Region Syd 11,6 Hele landet 12,0 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 Modtagere af hjemmehjælp 65+årige (pct.) Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år. Samtidig falder antallet af hjemmehjælpsmodtagere bl.a. fordi sundhedstilstanden blandt de ældre generelt er stigende. Samtidig må der også forventes en stigning i antallet af ældre med omfattende og komplekse plejebehov. Det har betydning for, hvor stort behovet er for hjemmehjælp. Grafen viser, at Assens Kommune ligger i top blandt de sammenlignelige kommuner og over lands- og regionsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Hvordan er visitationsmønsteret i forhold til alder og antallet af timer pr. uge? - Er der borgere, som med fordel kunne tilbydes plejecenterplads? Er der ventelister? - Arbejdes der med rehabilitering? Og følges der op på effekten? 41

61 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Timer/uge Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp 65+årige R2014 Timer/uge Assens 4,4 Faaborg-Midtfyn 3,0 Svendborg 4,5 Skive 4,3 Region Syd 3,6 Hele landet 3,8 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Gennemsnitlig visiteret tid hjemmehjælp, 65+årige Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. Grafen viser, at det visiterede timetal i Assens ligger højt i forhold til Faaborg-Midtfyn og lands- og regionsgennemsnit. Svendborg og Skive ligger over. En opgørelse af udgifter til hjemmehjælp pr. 65+årig viser, at Assens ligger i top med en udgift der er 26 % over landsgennemsnittet. Nedenstående figur viser, hvordan antallet af modtagere og sum af visiterede timer fordeler sig på 5-års-aldersgruppering. 42

62 Alder 5-års gruppering Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Alderspyramide - hjemmehjælpsmodtagere og antal timer pr. uge Kilde: Avaleo-tal for uge I venstre side ses antallet af personer, som modtager hjemmehjælp, fordelt på 5-års-aldersgruppering. Fx er der knap 300 personer mellem 80 og 85, der modtager hjemmehjælp. I højre side af figuren ses det samlede antal visiterede timer for alle hjemmehjælpsmodtagere i hver aldersgruppe. De knap 300 modtagere i aldersgruppen år er samlet visiteret til omkring timers hjemmehjælp pr. uge. Pyramiden viser, at de visiterede timer stiger endnu kraftigere med alderen end antallet af modtagere dvs. der kommer både flere modtagere, og de får i gennemsnit flere timer. En anden måde at se på området er at se på intensiteten af pleje. En opgørelse viser, at 55 borgere - svarende til 4,4 % af alle modtagere - i uge 6 var visiteret til 17+ timer, og tilsammen modtog 29 % af alle visiterede timer. 17 timer pr. uge koster lidt mere end en plejecenterplads. Omvendt var 973 borgere - eller 78 % - visiteret til 0-5 timer per uge, og modtog tilsammen blot 25 % af de visiterede timer. Følgende kan drøftes: - For modtagere med få timer: Adgangen til hjemmehjælp? Trænende hjemmepleje? Hjælpemidler? - For modtagere med mange timer: Venteliste til plejecenterplads? Motivation for at fraflytte egen bolig? 43

63 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr. Udgift til plejebolig 65+årige R2014 i 2015-niveau Kr. Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgift til plejebolig pr. 65+årig R2014 (2015-niveau) Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra FLIS. 44

64 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Grafen viser, at udgifterne til plejeboliger pr. 65+årige til plejeboliger er meget lave i Assens Kommune i forhold til sammenligningskommunerne og regions- og landsgennemsnit. Udgiften i Assens ligger 26 % under landsgennemsnittet. Antallet af almene ældreboliger pr årige er følgende: - Assens Kommune: 35,9 - Region Syd: 28,4 - Landsgennemsnit: 33,9 Der er venteliste til plejeboliger i Assens Kommune: Venteliste Dec Februar 2015 Marts 2015 Somatisk plejebolig Demens plejebolig Garantiventeliste I alt Følgende kan drøftes: - Ventelister? Er kapaciteten stor nok? - Borgere på venteliste til plejecenter som henvises til midlertidigt ophold på center for rehabilitering? 45

65 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Kr.. Udgift til hjemmesygepleje pr. 65+årige R2014 i niveau Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Skive Region Syd Hele landet Udgift til hjemmesygepleje pr. 65+årige R2014 i niveau) Kilde: FLIS-tal for 2014 Grafen viser, at Assens Kommune ligger på lavt udgiftsniveau i forhold til både sammenligningskommuner og regions- og landsgennemsnittet. Forskellen er dog ikke voldsom. Skive ligger meget højt. 46

66 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Antal Sundhed. Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 Antal Assens 64 Faaborg-Midtfyn 57 Svendborg 60 Skive 49 Region Syd 61 Hele landet 64 Kilde: Tabel fra KØF opdateret med 2014-tal fra KØS Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige i 2014 De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Medfinansieringsudgifterne til sundhedsvæsenet kan formentlig ikke ændres meget, men der kan være afledte effekter for hjemme- og sygeplejen i Assens Kommune.. Grafen viser, at Assens Kommune har flere forebyggelige indlæggelser end sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Følgende kan drøftes: - Er medarbejderne i ældreplejen rustet til at opspore forebyggelige indlæggelser? - Er der behov for at oprette aflastningspladser med henblik på at undgå indlæggelser? 47

67 Kend din kommune Social- og Sundhedsudvalget Antal Genindlæggelser pr udskrivninger i 2014 Antal Assens 110,0 Faaborg-Midtfyn 114,0 Svendborg 122,0 Skive 49,0 Region Syd 101,0 Hele landet 88,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Genindlæggelser pr udskrivninger i 2014 Kilde: Tabel fra KØF opgjort af Statens Seruminstitut Genindlæggelser er indlæggelser, hvor borgeren inden for 30 dage har fornyet kontakt til sygehuset. Den fornyede kontakt omhandler ikke nødvendigvis samme diagnose. Grafen viser, at Assens Kommune ligger lavere end de andre to fynske kommuner, men højere end regions- og landsgennemsnit. Følgende kan drøftes: - Følger kommunen systematisk op på udviklingen i genindlæggelser primært med fokus på de 65+årige? - Gennemføres der opfølgende hjemmebesøg, hvor den ældre borger får besøg kort efter udskrivning fra sygehuset? - Hvilke erfaringer er der med opfølgende hjemmebesøg både i forhold til forbrug af hjemmepleje og genindlæggelser? 48

68 Opmærksomhedspunkter Økonomiudvalget: Gentagne årlige overskud - Centrale Uddannelsesmidler: Der er både i 2013 og 2014 overført beløb til Beløbet udgør kr. Overførslerne skyldes, at der i dele af 2013 og i 2014 ikke er afviklet store kompetenceudviklingsaktiviteter, men midlerne er opsparet med henblik på, at kunne understøtte forandringsprocessen Prof på Tværs med kompetenceudvikling, hvilket er i gangsat. Inden for det afsatte budget, som er på afvikles der lederudvikling, masteruddannelse, projektlederuddannelse og MED-uddannelse. Innovationspuljen er også en del af uddannelsesbudgettet. Gentagne årlige overskud - Risikostyring Der har gennem flere år været genereret store overskud vedr. Risikostyring. En del af overskuddene har været anvendt til investering af brandalarmeringsanlæg, overfaldsalarmer, tyverialarmer m.m. For budget 2015 og frem er budgettet reduceret med kr. således at det i 2015 er på i alt 6 mio. kr. Udgifter under risikostyring består af løn (2 medarbejdere), bidrag til arbejdsskadestyrelsen og udbetaling af tings og arbejdsskadeerstatninger, samt forsikrings og skadeadministration. Der opkræves præmier for bygninger, løsøre samt ansvar ved alle institutioner således at der genereres et mindre overskud. Af de 6 mio. er der afsat 3,8 mio. kr. til arbejdsskadeerstatninger. Der har ikke tidligere været udbetalt mere end 2 mio. kr. i erstatninger. Der er i likvide midler reserveret 16,4 mio. kr. i til at imødegå særlige store erstatninger. Gentagne årlige overskud - Statens Arkiver: Udgiften til Statens arkiver på er gennem 2 år overført til Beløbet er afsat til udvikling af afleveringsplatforme på vores it-systemer, så de kan levere arkivdata til Statens arkiver. Det har ikke været muligt for vores IT-leverandører at overholde denne tidsplan. Staten arkiver har udmeldt arkivtilsyn i løbet af Tidsplanen for aflevering revideres efterfølgende. 49

69 Opmærksomhedspunkter Gentagne årlige overskud - Sundhedsordning: Til 2015 er der overført kr. til sundhedsordningen. Først fra 2013 er der bl.a. investeret i en sundhedsbus, med deraf følgende driftsudgifter. Der er desuden ansat massør og fysioterapeut så der fremadrettet ikke vil være overførsler af betydning. De opsparede midler skal anvendes til sundhedsprojekter de kommende år. Opfølgning på effektiviseringsblokke: Administrative besparelser på konto 06: Udmøntning af tidligere vedtagne besparelser vedr. digitalisering Samlet besparelse Yderligere reduktion budget I alt Antal stillinger - yderligere 2,8 2,8 4,1 5, og 2015: Er udmøntet 2016: 1 stilling i By, Land og Kultur (selvbetjening)+ 3 stillinger grundet talegenkendelse 2017: 1 stilling i Borgerservice (selvbetjening) + 2 stillinger i Velfærd (selvbetjening) 2018: I alt 3 stillinger fordelt forholdsmæssigt på de administrative budgetter (øvrige egne digitaliseringstiltag) 50

70 Opmærksomhedspunkter Endnu ikke udmøntede indkøbsbesparelser: Endnu ikke udmøntet indkøbsbesparelse Udmøntet besparelse Budgetlagt indkøbsbesparelse Overført fra året før Der er vedrørende udbudsplan 2012, 2013 og 2014 udmøntet i alt kr. i indkøbsbesparelser. Udbudsplan 2014 og har givet det mindste udbytte, idet det har været vanskeligt at opnå besparelser på udbud det har det snarere handlet om at fastholde det niveau der var opnået. 51

71 Opmærksomhedspunkter Miljø- og Teknikudvalget Gentagne årlige overskud Miljø Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Miljø Der er på miljøområdet en række puljer og projekter der finansieres af statslige midler, EU midler etc. Anvendelsen af disse midler kan falde ujævnt over årene. F.eks. er indsatsplanerne finansieret af statslige DUT midler, som der skal aflægges særskilt regnskab for. Men i perioden fra 2012 til 2015 har der været sparet op på dette område, idet udarbejdelsen af planerne har ventet på den statslige kortlægning. Gentagne årlige overskud Entreprenørgården Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Entreprenørgården Entreprenørgården er et område som er styret efter hvile i sig selv princippet hvilket betyder, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Entreprenørgården har i de senere år haft et overskud som videreføres til næste regnskabsår, men midlerne anvendes ikke. 52

72 Opmærksomhedspunkter Entreprenørgården burde drives som en nulsums løsning, men dette er ikke tilfældet. Der er i 2015 et oprindeligt budget på kr. Bør timeprisen justeres eller skal budgettet tilrettes? Gentagne årlige overskud Rengøringsteamet: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Rengøringsteamet Rengøringsteamet er et område som er styret efter hvile i sig selv princippet hvilket betyder, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Rengøringsteamet har siden opstart i 2011 genereret overskud og der blev i 2014 budgetteret med en indtægt på kr. Bør timeprisen justeres eller skal budgettet tilrettes?. 53

73 Opmærksomhedspunkter Børne- og Uddannelsesudvalget Gentagne årlige overskud Tandplejen Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Tandplejen Tandplejen har haft et stort overskud de seneste tre regnskaber. Budgettet er blevet reguleret til budget 2015, men det kunne være relevant at se på, om budgettet er skåret nok til. Gentagne årlige underskud - Dagplejen: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Dagplejen Dagplejens underskud er nulstillet i regnskab 2013, og det fremgår af tallene, at der genereres et underskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Budgettet er justeret lidt til budget Underskud gennem de sidste par år, skyldes primært faldende børnetal. Hvilket medfører opsigelse af dagplejere og således: - Udbetaling fratrædelsesgodtgørelse - Udbetaling af feriepenge - Mange langtidssygemeldinger - Udfordringer med belægning ingen ønsker sit barn indskrevet hos en opsagt dagplejer 54

74 Opmærksomhedspunkter Social- og Sundhedsudvalget Gentagne årlige underskud - Assens Misbrugscenter: Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Restbudget Restbudget Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt Over- / Overført i alt (i kr.) underskud underskud underskud Assens Misbrugscenter Misbrugscentrets underskud er nulstillet i regnskab 2013, og det fremgår af tallene, at der genereres et underskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Gentagne årlige underskud - Skovvangen, Lindebjerg, Duedalen: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Skovvangen Lindebjerg Duedalen

75 Opmærksomhedspunkter Institutionernes underskud er nulstillet over flere år (Lindebjerg og Duedalen har fået tillægsbevillinger i 2013). Der er ændret på tildelingsmodellen til budget Gentagne årlige overskud - 85 Korps Handicap: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt 85 Korps Handicap Korps Handicap s underskud er nulstillet i regnskab 2012, og det fremgår af tallene, at der herefter genereres store overskud år efter år. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. Ældreområdet: (i kr.) Overførsler fra 2014 til 2015 Overførsler fra 2013 til 2014 Overførsler fra 2012 til 2013 Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Overført i alt Restbudget Over- / underskud Ældreområdet Overført i alt Sygeplejen og aflastningens underskud er delvis nulstillet i Det samlede ændreområde genererer overskud. Man bør derfor se på hvad årsagen er og om budgetterne eller serviceniveauet skal justeres. 56

76 Emner til drøftelse Økonomiudvalget: En indgang: Effektivisering på det administrative område sager pr. medarbejder, jfr. byrådets beslutning den 17. december Opgaven er under udarbejdelse og vil foreligge til 1. budgetseminar. Børne- og Uddannelsesudvalget: Sundhedsplejen: Hvor mange sundhedsplejersker er der pr. barn i AK sammenlignet med øvrige kommuner. Falder antallet af nødvendige besøg i takt med børnetallet, eller er der i gennemsnit brug for flere besøg pr. barn nu end tidligere? Demografisk udvikling: Der kan blive udfordringer med vedtagne tildelingsmodeller afhængig af demografisk udvikling. Alle børn i kommunal tandpleje 46 % af børnene benytter privatklinikker. Generel vurdering af indsatsområderne udsatte børn og unge 57

77 Emner til drøftelse Innovations- og Medborgerskabsudvalget: Digital infrastruktur En god digital infrastruktur er blevet et krav for både borgere og virksomheder, som er afhængige af at bruge internet og mobiltelefoni i deres hverdag. På mange måder kan det sammenlignes med kravet om el og vand, som i dag er en selvfølge for enhver dansker. Ligeledes er den digitale infrastruktur essentiel for både borgernes, virksomhedernes og det offentliges brug af digitale løsninger og nye digitale muligheder, som f.eks. selvbetjening, Digital Post og velfærdsteknologi. Strategier på området I december 2014 kom Regeringen med en Vækstplan for digitalisering i Danmark, hvor et af indsatsområderne er God mobilog bredbåndsdækning i hele landet. Et af initiativerne har fokus på forbedring af mobil- og bredbåndsdækningen i særligt yderområderne. Samtidig arbejdes der i Byregion Fyn med bedre mobil- og bredbåndsdækning på Fyn frem mod I Assens Kommune er Strategi for digital infrastruktur vedtaget i Byrådet i februar Strategiens vision er, at bredbånd og mobildækning skal tilbydes til gavn for både borgere, lokalsamfund og erhvervsliv og at det skal være muligt at få en tilstrækkelig dækning over alt i kommunen. Fokusområder i Assens Kommune Assens Kommunes strategi for digital infrastruktur er inddelt i tre spor med en række indsatsområder, som er beskrevet i strategiens handleplan. De tre spor og eksempler på indsatsområder er: Mobildækning, herunder udarbejdelse af en lokal mastepolitik. Hotspots, herunder udbredelse af hotspots på relevante offentlige arealer i samarbejde med eksterne udbydere. Bredbånd, herunder kortlægning af tomrør i kommunen. Arbejdet med digital infrastruktur i Assens Kommune bygger på et tværorganisatorisk samarbejde og er desuden afhængigt af samarbejdet med både borgere og virksomheder i kommunen samt leverandørerne på markedet. I 2015 er der afsat 2 mio. på anlægsbudgettet til at støtte indsatserne til forbedring af mobil- og bredbåndsdækning. 58

78 Emner til drøftelse Velfærdsteknologi Assens Kommune arbejder med velfærdsteknologi på baggrund af kommunens strategi for velfærdsteknologi Vi fornyer velfærden og Fællesoffentlige strategi for digital velfærd I den fællesoffentlige strategi er der udpeget fire initiativer, som kommunerne skal arbejde med frem mod 2017 og hvor forventningen er landsdækkende udbredelse. I strategien forpligter vi os til sammen med landets andre kommune under ét at frigøre nettogevinster for 500 mio. kr. ved indsatsens udløb ultimo De gevinster, der opnås, forbliver i den enkelte kommune. Center for velfærdsteknologi i KL indsamler data fra kommunerne hvert år for at dokumentere udbredelsen af teknologierne. KL s baselinemåling på fokusområde 3 i Fællesoffentlig strategi for digital velfærd (januar 2014) Initiativer Hjælp til løft: Antal taget i brug i Assens Kommune Antal taget i brug samlet for 85 kommuner - loftlift 177 (fuldt implementeret for mere end 10 år siden) - Bade- og bækkenstol 7 (pr. januar stk.) Vasketoilet 1 (pr. januar stk.) Spiserobot til botilbud 0 (startes op i 2015) 64 Bedre brug af Ikke målt på i 2014 hjælpemidler Kilde: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne, Baselinemåling 1. kvartal 2014 Ud over initiativerne i den fællesoffentlige strategi så har Assens Kommune fokus på: - Implementering af bade- og bækkenstol i alle plejeboliger og bosteder 59

79 Emner til drøftelse - Afprøvning af en ny ble til plejekrævende voksne med inkontinens - Lægemiddelhåndtering arbejdsgange, når der gives medicin til borgere, og teknologi, der kan hjælpe borgerne med at huske at tage medicin og tage den korrekt I 2015 vil der også blive arbejdet med at identificere tunge arbejdsgange på de enkelte fagområder. Dette sker med henblik på, at undersøge, hvor teknologi med fordel kan hjælpe medarbejderne til at håndtere arbejdsopgaverne. Samtidig bliver der bl.a. arbejdet videre med implementering af vasketoiletter og afdækning af brugen af spiserobotter. Erhvervs- og B Kultur og Fritidsudvalget: Evaluering af haltilskudsmodellen i Assens Kommune: Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 3. april 2014 at igangsætte en evaluering af Assens Kommunes haltilskudsmodel. Kultur- og Fritidsudvalget drøftede på møde den 5. marts 2015 evaluering af haltilskudsmodellen og godkendte, at forslag til revision af tilskudsmodellen udsendes til dialog med hallerne. På baggrund af to udvalgsdrøftelser og et dialogmøde med hallerne, samt deres høringsbidrag, udarbejdes oplæg til revideret tilskudsmodel på mødet i maj. Kultur og fritidsinitiativer til indfrielse af Vision 2018: Hvordan skal Assens Kommune prioritere og finansiere kulturelle aktiviteter? Der er mange behov og forslag om flere initiativer, der kan understøtte retningen og ambitionen i Vision 2018 og i Kultur- og Fritidspolitikken. Events flere større events 60

80 Emner til drøftelse Kulturelle tilbud Fritids- og idrætstilbud på vej mod flere aktive Kulturinstitutioner i udvikling Idrætsanlæg Synergi, netværk, kreativitet, koordination Flere udvalgsområder: Demografiudviklingen samt Socioøkonomiske parametre Anlæg: Solgte byggegrunde samt ledige grunde. Med afsæt i byggemodning (bilag 1) Vejbelysning Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet Energioptimering Bygningsvedligeholdelse Vejvedligeholdelse + broer Trafiksikkerhed Byudvikling og byfornyelsesmidler Implementering af Visionsplan for Assens Havn Nedrivningspulje Den blå Boldpark ved Arena Assens Tobaksgaarden Kulturarkaden Industrien udvidelse 61

81 Emner til drøftelse Museum Vestfyn investeringer i ny udstilling Biblioteker Videreudvikling af de fysiske rammer (Assens, Glamsbjerg og Aarup) Udendørs sports- og fritidsanlæg, som i dag ikke kan rummes indenfor budget Havnebad 62

82 Bilag: status mål samlede statusbeskrivelser i pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85737/15

83 Oversigt over endelig mål 2015 Miljø- og Teknikudvalget: 1. Assens Kommunes by og naturværdier 2. Infrastruktur veje, ejendomme og energi Kultur- og Fritidsudvalget: 1. Kultur som drivkraft 2. Flere kultur- og fritidsbrugere Børne- og Uddannelsesudvalget: 1. Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager 2. Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Social- og Sundhedsudvalget: 1. Rehabilitering i socialpsykiatrien 2. Effekt af trænende hjemmepleje Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: 1. Vækst med nye perspektiver 2. Langtidsledigheden skal nedbringes Innovations- og Medborgerskabsudvalget: 1. Styrkelse af det aktive medborgerskabsudvalg 2. Innovation i den kommunale opgaveløsning 3. Helhed i den kommunale opgaveløsning

84 Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for at se og opleve den fantastiske natur og de flotte landskaber. Effektmål: Langt sigt: Bidrage til at flere skal flytte til en kommune med flotte landskaber og attraktiv natur ligesom flere turister skal besøge vores naturområder. Sikre en rig og varieret natur også af hensyn til biodiversitet og et godt miljø Mellemlangt sigt: Naturen i Assens er udviklet, så der er flere sammenhængende naturområder af høj kvalitet og mulighederne for friluftsliv er øget væsentligt. Kort sigt: Naturen i Assens udvikles med baggrund i en sammenhængende strategi og i samarbejde med de der ønsker at forbedre natur og friluftsliv. Faciliteterne for lystfiskeri fremmes til gavn for borgere, naturelskere og turister. Fokusområder: De udvalgte fokusområder er: Natur og Friluftsliv Indsatser: Der blev udarbejdet en Natur og Friluftsstrategi i De første skridt i strategien gennemføres i i samarbejde med alle, der ønsker at forbedre natur og friluftsliv i kommunen. Særlige indsatsområder vil være områderne ved Brende Å, Lillebælt, Helnæs Bugt, Haarby Å samt at udvikle de bolignære friluftsaktiviteter. Der er særlige indsatser efter dialog med interessenter for at fremme lystfiskeri ved Helnæs Bugten.

85 Metode til effektvurdering: Befolkningstal og besøgstal målt som overnattende turister Konstatering af om de planlagte strategier og projekter afsluttes 1. status 2015: Status på indsatser: I forhold til Natur og Friluftsstrategien er der bl.a. Etableret et stort vådområde Etableret nye vandrestier og mountainbikeruter Gennemført to forundersøgelse vedr. skovrejsning Lavet kort over friluftsaktiviteter i områder med nyudstykninger (Aarup og Tommerup) Igangsat et lystfiskerprojekt ved Helnæsbugten. I 2015 arbejdes fortsat med stier og kort-materiale ligesom der arbejdes videre med skovrejsningsprojekter, vådområder og lystfiskerprojektet. Effektvurdering: Der har perioden fra 2013 til 2014 været en stigning i antallet af overnattende på hoteller og campingpladser fra i 2013 til i 2014, svarende til en stigning på 1,9 %. Antal overnatninger i Assens Kommune i 2013, 2014 og 2015 Hoteller Camping Samlet Hoteller Camping Samlet 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Udvikling i pct. -1,1 0,0-1,1 Udvikling i pct. -3,9 0,0 0,5 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Udvikling i pct. 2,6 0,0 4,7 Udvikling i pct. -8,0 0,0-8,0 I alt Hoteller Camping Samlet jan-dec jan-dec jan-dec 2015 Udvikling i pct. -2,5 0,0 1,1

86 Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Infrastruktur veje, ejendomme og energi Sammenhæng til vision 2018: Vi vil arbejde for fremkommelighed, bæredygtige energiløsninger og investeringer i kommunens ejendoms- og vejkapital med henblik på at gavne såvel vækst som bosætning. Effektmål: Langt sigt: At nedbringe transporttiden og samtidig øge trafiksikkerheden. At alle kommunale bygninger er optimeret energimæssigt. At kommunens kapital i veje og bygninger ikke forringes, men fremstår med god vedligeholdelse Mellemlangt sigt: Nye bygninger er enten energineutrale eller energiproducerende. Kort sigt: Vi vil arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet ved aktivt at minimere vores bygningers energiforbrug samt indtænke energirigtige løsninger i udbygningen af infrastrukturen. Fokusområder: De udvalgte fokusområder er: Nedbringe de kommunale bygningers CO2-udledning. Øge egenproduktion af energi. Fokus på fremkommelighed og trafiksikkerhed kombineret med energirigtige trafikløsninger, fx ved intelligent trafikinformation og belægninger med lav rullemodstand. Indsatser: Energirenovering af kommunale bygninger Etablering af cykelstier Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej. Nærværende mål for 2015 er i store træk videreført fra Status pr. maj 2014 på indsatserne er følgende: Energirenovering: CO2-regnskabet for egne bygninger følges løbende og indberettes 1 gang årligt. CO2-regnskabet for 2013 er under

87 udarbejdelse. De sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2013 er tilgængelige den 20. maj Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Resultatet af det endelige CO2-regnskab forventes at være tilgængeligt primo juni. Cykelstier: Der er i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere for at afdække borgernes transportvaner og deres tilfredshed med forholdene for cyklister. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres senere i 2014 og vil danne grundlag for udarbejdelse af en stiplan som en del af Assens Kommunes trafiksikkerhedsplan. Forbedring af fremkommelighed: Assens Kommune har fået udarbejdet en strækningsanalyse for udvalgte overordnede strækninger i Assens Kommune. Strækningsanalysen beskriver mulige tiltag, der kan forbedre fremkommeligheden på vejnettet. Analysen peger på flere tiltag, bl.a. omlægning/forbedring af Odense Assensvejen vest for Glamsbjerg. I budget 2014 og overslagsårene er der afsat 25 mio. kr. til forbedring af fremkommeligheden på netop denne strækning. Miljø- og Teknikudvalget besluttede på møde den 5. november 2013 at iværksætte en forundersøgelse, der skal afdække mulighederne for ud- og/eller ombygning. Resultatet af denne forundersøgelse forelægges udvalget i august 2014 og skal danne grundlag for valg af løsning. Assens Kommune har også indgået aftale med et rådgivningsfirma, som opsætter 6 målestationer på strækningen Assens- Odense. På den del af strækningen, som er beliggende i Odense Kommune, Har Oddense Kommune allerede opsat målestationer. Med målestationerne kan registreres rejsetider for alle målte delstrækninger mellem Assens by og Odense centrum for alle tider over døgnet. Aftalen vil blive over en 3 årig periode. Metode til effektvurdering: Udarbejdelse af co2-regnskab Måling af trafikuheld og transporttid Nærværende mål for 2015 er videreført fra Status pr. maj 2014 på effekten er følgende: CO2-regnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men i næste status i efteråret 2014 vil de seneste 3 års CO2-regnskaber foreligge. Udviklingen følges med udgangspunkt heri. Der foretages en årlig optælling af trafikuheld resultatet ligger klar i august måned. Resultatet kan holdes op imod statistikken for de seneste år.

88 Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Det vil nu være muligt at lave en før- og eftermålinger, som kan vise resultatet af gennemførte tiltag til forbedring af fremkommeligheden. 1. status 2015: Status på indsatser: Energirenovering af kommunale bygninger: Bevilling til energibesparende foranstaltninger er ikke forlænget i De sidste energiprojekter der pågår er projekter, som var igangsat i 2014, som er under færdiggørelse, herunder et stort vindues- og dørudskiftningsprojekt på ca. 25 kommunale bygninger. Energirenovering af kommunale bygninger vil således fremadrettet skulle indeholdes af den løbende bevilling til ordinær bygningsvedligeholdelse. Såfremt det er økonomisk muligt vil der i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri indarbejdes energibesparende tiltag, dog vurderes dette at begrænse sig til lovpligtige tiltag i forbindelse med udskiftning af klimaskærm, eller mindre foranstaltninger i forbindelse med reparationer. Etablering af cykelstier: Assens Kommune har igangsat etablering af cykelstien mellem Tommerup og Brylle, som kommunen får medfinansiering til via statens stipulje. Derudover ansøges der om puljemidler til videreførelse af det igangværende stiprojekt i Glamsbjerg, hvor cykelsti og kantbaner skal videreføres til Haarby. Udarbejdelse af stiplan er på nuværende tidspunkt på standby, indtil der bliver ansat en medarbejder til området. Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej: Kommunen har igangsat projekt åbent land kryds, som skal forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem Odense og Assens. I krydsene Assensvej/Fuglekildevej samt Assensvej/Hanken i Verninge forventes der at blive etableret åbent land kryds, hvor hastigheden på hovedstrækningen variere alt efter om der er sidevejstrafik. Effektvurdering: Energirenovering af kommunale bygninger: Udarbejdelse af CO2-regnskab for kommunale bygninger udarbejdes løbende og indberettes 1 gang årlig Danmarks Naturfredningsforening som led i kommunens forpligtelse som Klimakommune. CO2 regnskabet for 2014 udarbejdes i løbet af 1. halvår 2015 og færdiggøres ca. august/september Forskydningen imellem årene skyldes at de sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2014 først er tilgængelige medio Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Det forventes at der vil være et fald på 2014 regnskabet, idet 2014 er det sidste år hvor der har afsat midler til større energirenoveringsprojekter på særskilt bevilling.

89 CO2-udledning År antal ton Etablering af cykelstier: Når cykelstierne er etableret kan der foretages en cykeltælling på de respektive strækninger, som holdes op mod, hvad cykeltrafikken var på strækningen før etablering af cykelstien. Evt. uheld på strækningen kan indgå i en samlet vurdering. Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej: Måling af transporttiden på den udvalgte vejstrækning mellem Assens og Odense er nu mulig, da der opsættes målestationer. Det vil nu være muligt at lave en før- og eftermålinger, som kan vise resultatet af gennemførte tiltag til forbedring af fremkommeligheden.

90 Udvalg: Måloverskrift: Kultur og fritidsudvalget Kultur som drivkraft Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bor her via udvikling af kulturinstitutionerne: Museum Vestfyn, AssensBibliotekerne, Assens Musikskole, ungdomskulturhus og Tobaksgaarden. Effektmål: Langt sigt: For at sikre attraktive og dynamiske lokalsamfund skal flere borgere og gæster opleve og engageres i de mange kulturtilbud der kendetegnes ved både kvalitet og nytænkning. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune, som følge af såvel kvalitet som udbuddet af kulturtilbud. Kulturen sætter Assens Kommune på landkortet Mellemlangt sigt: Museum Vestfyn udvikles som et statsanerkendt selvejende museum, der muliggør realiseringen af museets vision om at Museum Vestfyn i 2020 spiller en central rolle i kommunen som videncenter, attraktion og læringsmiljø, og at museet får flere besøgende. Assens Bibliotekerne videreudvikles med et bedre og mere kvalificeret kulturtilbud: et bedre materialeudbud og realiseringen af Danskernes digitale bibliotek Etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, der giver adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder; Understøtter unges initiativer og kreativitet og er omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. Tobaksgaarden videreudvikles som regionalt betydende spillested, og såvel Tobaksgaarden som Industrien skal understøttes som kulturhus og ramme for en bred palet af kulturel virksomhed. Kort sigt: I perioden 2014 og 2015 gennemfører Museum Vestfyns forandringsbestyrelse den godkendte handlingsplan og implementerer nyt arbejdsgrundlag, som indeholder de konkrete mål for udviklingen af museet. AssensBibliotekerne etablerer et bedre og større udbud af fysiske materialer for at understøtte materialeudbuddet i de åbne biblioteker. Desuden etableres en bedre og et større udbud af digitale materialer og netydelser bl.a. gennem tilslutningen til Danskernes Digitale Bibliotek..

91 Der etableres et ungdomskulturhus i Glamsbjerg på de unges præmisser, og med mulighed for etablering af såvel musik- som ungdomsskoleaktiviteter. At få beskrevet en samlet handleprogram for videreudvikling af Tobaksgaarden, herunder vurdering af rammer, økonomi, aktiviteter og fremtidige anlægsinvesteringer. Samt udarbejde et udviklingsprojekt for industriens rolle som kulturhus. Fokusområder: Udvikling af Museum Vestfyn Materialeudbud og Danskernes digitale bibliotek - AssensBibliotekerne, Ungdomskulturhus i Glamsbjerg Tobaksgaarden som regionalt spillested og kulturelt fyrtårn, og Industrien som kulturhus. Indsatser: Museum Vestfyn: Der etableres en ny forandringsbestyrelse for Museum Vestfyn, på baggrund af nye vedtægter. Opgaven er at realisere det nye museum senest inden udgangen af Assens Kommune varetager - med den nye konstruktion samt en øget direkte dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Museum Vestfyns bestyrelse - et skærpet tilsyn med museet. AssensBibliotekerne Fysiske materialer: AssensBibliotekernes driftsbudget udvides fra 2014 med ekstra midler til indkøb af fysiske materialer. Digitale materialer og Danskernes Digitale Bibliotek: AssensBibliotekerne tilslutter sig indkøbssamarbejdet for centralt forhandlede elektroniske licenser og netydelser i Danskernes digitale Bibliotek. Driftsbudget udvides fra 2014 med ekstra midler til indkøb af digitale materialer, så der sikres et minimumsudbud (basispakke) af netydelser for borgerne i Assens Kommune. AssensBibliotekerne tilslutter sig Danskernes digitale Bibliotek i 2013 og idriftsætter Danskernes digitale Bibliotek fra Ungdomskulturhus Ungdomskulturhusets etablering afklares i 2013, og etableres efter endelig afklaring, gennem dialog med især de unge i Assens Kommune.

92 Tobaksgaarden og Industrien Udviklingsplan for Tobaksgaarden: Der igangsættes et arbejde med at undersøge mulighederne for at styrke Tobaksgaardens rolle som regionalt spillested og som kulturhus, og i den forbindelse vurderes rammerne for Tobaksgaardens virke og tilskud. I forbindelse hermed skal Musikskolens aktiviteter på Tobaksgaarden styrkes ved at indgå en aftale om yderligere brug af lokaler, samt etablering af øvelokaler for rytmisk musik. Endelig indgår det i udviklingsplanen, at det skal vurderes hvordan de næste to faser i projekt Kulturarkaden kan gennemføres. Kulturarkaden indebærer bl.a. etablering af øvefaciliteter, værkstedsfaciliteter for billedskole, medieundervisning mv. målrettet børn og unge, samt en udvidelse af faciliteterne i og omkring Jacob Gade salen. Industrien: I dialog med aktørerne omkring Industrien udarbejdes et udviklingsprojekt for industriens rolle som kulturhus. Metode til effektvurdering: Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. 1. status 2015: Status på indsatser: Udvikling af Museum Vestfyn Opgaven med at omdanne museet forløber fornuftigt og i god gænge. Museet sigter mod at de til sommeren 2015 åbner en ny udstilling i Toldboden og bidrager aktivt til fx planlægning og gennemførelsen af den historiske markedsdag i Assens by, som gennemføres som en del af "Assens for fulde sejl d. 22. juli Materialeudbud og Danskernes digitale bibliotek - AssensBibliotekerne, AssensBibliotekerne tilbyder et stort antal kulturelle arrangementer samt brugerundervisning i e-ressourcer, digitale medier og digitale selvbetjeningsløsninger. AssensBibliotekerne anvender merbevilling ( kr. pr. år) til øget indkøb af fysiske materialer for at understøtte materialeudbuddet i de åbne, selvbetjente biblioteker, som nu er etableret i alle 6 biblioteker. Udlånet af fysiske materialer er stigende. Biblioteket er tilsluttet Danskernes digitale Bibliotek (DDB) med basispakke og indkøbssamarbejde på licensbaserede e- ressourcer. Merbevilling ( kr. pr. år.) anvendes til øget licenskøb og betaling af forbrug på licenser. Bibliotekerne

93 har ny hjemmeside (præsentationsplatform), som understøtter formidlingen af såvel fysiske materialer som digitale materialer gennem DDB. Der er stigende besøgstal på hjemmesiden. Ungdomskulturhus i Glamsbjerg KFU og BUU har på møderne i marts 2015 besluttet at ungdomskulturhuset i Glamsbjerg skal placeres på og ved Ungdomsskolens nuværende bygning på Søndergade 57. Projektet indeholder anlæg af en yderligere bygning, som kræver lokalplan for at kunne realiseres. Processen startes i foråret og koordineres med IMU s ønske om etablering af et kommunalt Ungdomsråd. Udvalgene godkendte en tidsplan der muliggør opstart af processen nu. Tobaksgaarden som regionalt spillested og kulturelt fyrtårn, og Industrien som kulturhus. Tobaksgaarden: Som følge af realiseringen af budgetvedtagelsen for budget 2015, flytter Musikskolen sin administration til Tobaksgaarden så snart ombygningerne i Tobaksgaarden er tilendebragt omkring 1. april. Det sker sammen med en række aktiviteter, som muliggøres af at musikskolen fået afgang til en øget anvendelse af fx Stub Salen til flere samspils- og koncertarrangementer. I Tobaksgaarden kommer der desuden turistinformation fra maj, hvor Udvikling Assens medarbejdere flytter ind. I den sammenhæng rykker Tobaksgaardens administration over i den tidligere Minibys bygninger. Det betyder yderligere anvendelse af denne bygning, på vej mod realiseringen af målet om at få flere kulturaktiviteter ind i Tobaksgaardens samlede bygningsmasse også kaldet kulturarkade-projektet. Ud over Tobaksgaardens administration, holder Assens Billedskole, værksted for foto/medie og et kommende øvelokale til i denne bygning. Industrien: Industrien havde møde med KFU primo marts 2015, hvor status for aktiviteterne og fremtidsønskerne blev drøftet. Industriens koncertdel (kulturelt samråd) er i god gænge med mange koncerter og en nu bæredygtig økonomi, og ser gerne, at Industrien i Aarup indrettes til yderligere at kunne understøtte de mange borgerdrevne initiativer, som organiseres i og omkring industrien. Ombygningsprojektet har tidligere være delvist prioriteret på det kommunale anlægsbudget. Effektvurdering: Ovenstående status på indsatser viser at der er fremdrift i indsatserne. I forhold til biblioteksområdet er udarbejdet nedenstående måltal for effekt. Indikator/antal pr år Lånere

94 Udlån (fysiske) E-lån og søgninger Ikke opgjort ** ** *** *** pt. e-licencer Besøg på website Arrangementer Uoplyst Udstillinger Uoplyst Brugerundervisning, lektioner ** tidligere opgørelsesmetode *** ny opgørelsesmetode

95 Udvalg: Måloverskrift: Kultur og fritidsudvalget Flere kultur- og fritidsbrugere Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her fordi vi har fokus på et rigt og dynamisk kultur- og fritidsliv Effektmål: Langt sigt: Flere borgere og gæster skal opleve, deltage og engageres i fritids- og kulturlivet, herunder i forhold motions- og sundhedsfremmende aktiviteter med kvalitet. Kultur- og fritid er et væsentligt element for attraktive og dynamiske lokalsamfund. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune som følge bedre kvalitet og større udbud af aktiviteter og faciliteter i haller og svømmehaller, der evner at sætte Assens Kommune på landkortet Mellemlangt sigt: Svømmehalsfaciliteterne udvikles og nytænkes, og der investeres heri Der gennemføres om- og tilbygningsprojekter i 2-3 idrætshaller Kort sigt: Der udarbejdes en helhedsplan for udvikling af svømmehallerne i Assens Kommune, samt en ny strategi for udviklingen af idrætshallerne Strategien omsættes til handlinger gennem en implementeringsplan. Fokusområder: Implementering af revideret udviklingsstrategi for haller og svømmehaller Indsatser: Der udarbejdes en implementeringsplan for det videre arbejde med udvikling af haller og svømmehaller. Som følge af Strategi for udvikling af svømmefaciliteter i Assens Kommune skal der arbejdes med realiseringen af dele af Bastionerne, herunder især renovering af Haarby Svømmehal.

96 Som følge af Strategi for udvikling af de selvejende haller i Assens Kommune 2013 prioriteres investeringer i nye faciliteter i Haarby og Glamsbjerg, samt i Aarup. Endelig etableres dialog med hallerne om udvikling af samarbejde på en række fronter, for at flere borgere bliver aktive. Metode til effektvurdering: Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. 1. status 2015: Status på indsatser: Anlægsprojekter i de tre haller: I Haarby er Haarby Hallerne langt i planlægningen af ombygningen af hallerne, hvor der planlægges med etablering af en ny multihal, fællesarealer/fitness som fase 1 ( ) og i fase to en renovering af svømmehallen (2016). Oveni ombygningen af hallen er der igangsat et stort Skole Plus-projekt til 10 mio. kr. som skal samtænke anvendelsen af hal og skole ved at få hallen ind i skolen og skolen ind i hallen. Projektet forløber samtidig med hallens ombygning, og inddrager udearealer mellem skole og hal samt indearealer på Haarby Skole. I Aarup Fritidscenter forventes ligeledes igangsat en tilbygning til hal 3, der giver plads til mere gymnastik og en springgrav, samt indretning af lokaler til fitness. Projektet forelægges KFU i april Glamsbjerg Fritidscenter afventer stadig udarbejdelse af skitseprojekt for om/tilbygningen af et aktivitetsareal til hallen. Samarbejde mellem hallerne: Hallerne har etableret en formel netværksstruktur med fire årlige møder, hvor emner af fælles interesse tages op til drøftelse. Senest har der d. 11. marts været afholdt møde mellem hallerne og KFU med temadrøftelse af haltilskudsmodellen, som er til serviceeftersyn og hvor eventuelle justeringer skal besluttes i Byrådet senest i juni Effektvurdering: De igangsatte og planlagte aktiviteter er blevet påbegyndt og forventes gennemført som beskrevet. De færdige haller forventes at øge antallet af bruger. Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet løbende at vurdere effekten af halbyggerier på hallernes aktivitetstal. Aktivitetstallene indrapporteres til Assens kommune og kan opgøres ved årets første statusopfølgning på mål. Aktivitetstimer i selvejende og fondsdrevne haller:

97 Hal Arena Assens *) Brylle Fritidscenter Ebberuphallerne Glamsbjerg Fritidscenter Haarbyhallerne - Idræt Svømning Salbrovadhallen Fyrtårn Tommerup Idræt Svømning Vissenbjerg Idræts og Kulturcenter Aarup Fritidscenter I alt *) Opstart midt på året i 2011 I 2007 og 2013 er der lavet måling på hvor stor kapacitet, der udnyttes. De to målinger er sammenlignelige. Samme måling kan gennemføres i 2017 ved evaluering af de seneste halanlægsprojekter.

98 Udvalg: Måloverskrift: Børn og uddannelsesudvalget Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager i hverdagens aktiviteter Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her Uddannelse til alle Vilje til vækst Effektmål: Lang sigt: Igennem projekt I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med at børnene motiveres til læring og udvikling. Inddragelse af familierne er en vigtig hjørnesten for at børnene kan tilegne sig kundskaber og færdigheder Mellemlangt sigt: Gennem kost og motion sikres barnet det grundlæggende fundament til at kunne trives og deltage i hverdagens aktiviteter og få lyst til at lære i dagtilbud og skole. Kort sigt: Der skal skabes betingelser for at de voksne omkring børnene i dagtilbud og skoler har de fornødne ressourcer til at indgå i relationer med børnene og børnegruppen Fokusområder: Der skal fokus på området ved at der arbejdes for reelle og kostrelevante frokostordninger i de enkelte institutioner og skoler. Implementering af skolesundhedsprofiler Indsatser sammen med familier i vanskelige situationer Indsatser: Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for familier i vanskelige situationer. Der implementeres nye bestemmelser fra Serviceloven, som fastlægger krav til hurtigere afdækning af underretninger, opfølgninger på indsatser og rådgivning til familier i vanskelige situationer Metode til effektvurdering: Udviklingen i mængder og ressourceforbrug for specialiserede pædagogiske indsatser og undervisning, følges. Der indarbejdes evalueringsmetodik, som pt. er under udvikling.

99 Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger følges via konkrete registreringer. Børn og unges sundhedstilstand følges via skolesundhedsprofiler 1. status 2015: Status på indsatser: I forhold til underretninger har Børn og Familie lavet en omorganisering og oprettet et team Modtagelsen, hvor fagpersoner og borgere kan henvende sig i rådhusets åbningstid omkring kendskab til børn/unge, der er bekymring for. Modtagelsens formål er at lave tilsyn og at yde råd og vejledning i forhold til henvendelser og underretninger. Med iværksættelse af råd og vejledning og evt. mere konkret hjælpeforanstaltning i hjemmet kan barnets/familiens problemer måske løses tidligere og inden problemerne udvikles, og der bliver behov for underretning/indgribende indsats. Bedre planlægning af tværfagligt arbejde, tidlig inddragelse af samarbejdspartnere og familien samt Modtagelsens indsats kan være en årsag til det fald i antallet af underretninger, der ses. Proces i forhold til skolesundhedsprofiler er igangsat, og forventes udrullet i pilotforsøg på udvalgte skoler i efteråret Reelle og kostrelevante frokostordninger er udskudt til efteråret Effektvurdering: Antal underretninger i nye sager: År Antal Underretninger i nye sager er faldende i forhold til tidligere år Der er kommet i alt 366 underretninger, hvilket er 20 færre underretninger i Der foreligger lovgivning, hvor der eksistere en ubetinget pligt for landets borgere og for personer, der udøver offentlig tjeneste til at underrette, når man får kendskab til, at et barn ikke trives.

100 Elever som Assens er betalingskommune for: Forår 2014 Efterår 2014 Forår 2015 Specialklasser i Assens inkl. AKT Kommunale/regionale specialskoler Private specialskoler Specialklasser og støtte udenfor Assens Segregerede skoleelever i alt Særlige dagtilbud og specialenheder

101 Udvalg: Måloverskrift: Børn og uddannelsesudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation, så de er sultne efter viden Sammenhæng til vision 2018: Alle får en uddannelse Effektmål: Lang sigt: Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 60 % af en årgang gennemfører en videregående uddannelse Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger ved at øge antallet af praktikpladser. Kort sigt: Fastholdelse af inklusion Understøtte inklusionsprocesser i alle sammenhænge Fokusområder: Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Indsatser: Kompetenceudvikling af personale Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Implementering af tidlig opsporing - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre forvaltningsområder, ungdomsuddannelser og erhvervslivet (Ungekoordineringsgruppen) Metode til effektvurdering: Nationale tests Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse Gennemførelse af en brugerundersøgelse med fokus på personlig og faglig udvikling blandt forældrene til elever i klasse 1. status 2015:

102 Status på indsatser: Der er igangsat et tværgående udviklingsforløb med henblik på at udarbejde en sammenhængende vejledningsstrategi fra folkeskoleniveau til unge op til 29 år. Der er planlagt 1. behandling i Børne - og Undervisningsudvalget på udvalgsmødet i maj Der er igangsat et tværgående netværksforløb med fokus på at forebygge, at unge i aldersgruppen årige kan fremstå, som uddannelsesforskrækkede ved deres møde med Ungeenheden. Der er fokus på det forebyggende sigte. Der er foretaget evaluering på implementering af folkeskolereformen samt Lov 409 om lærernes arbejdstid. Evalueringen har været drøftet i FællesMed børn og undervisning og Børne- og Uddannelsesudvalget. Evalueringen er taget til efterretning. Tidlig opsporing er en metode, som er i drift på hele området. Effektvurdering: Ungeenheden har i løbet af 2. halvår 2014 analyseret ungegruppen, som er tilknyttet enheden. Analysen har haft som formål at sikre en tydeligere profilafklaring, og, i forlængelse heraf, at udvikle og etablere indsatser i forhold til de respektive profiler, som retter sig specifikt i forhold til uddannelsesmålet for ungegruppen i Ungeenheden. Analysen har identificeret foreløbigt 9 profiler, som spænder over åbenlyst uddannelsesklare unge til unge, som er udfordret i forhold til uddannelsesmålet pga. misbrug, psykisk sårbarhed og diagnoser og sociale forhold m.v. Der er nu igangsat en udviklingsproces med henblik på at sætte indsatserne rigtigt sammen, således de på bedst mulig måde understøtter de unges vej til uddannelse. Der er i 2015 skærpet fokus på tidlig indsats i forbindelse med de unges henvendelse i Ungeenheden. Kategori jan-14 dec-14 Fuldtids- Pct. Fuldtids- Pct. personer personer Åbentlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Unge i alt i målgruppen Tallene stammer fra Jobindsats.dk (antal fuldtidspersoner). Tallene viser antal unge omregnet til helårs modtagere af uddannelseshjælp. Januar tallene er endnu ikke modtaget fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

103 I forhold til omregnede antal helårs modtagere af uddannelseshjælp, er der i januar 2014 optalt 314 unge og i december 312 unge. Der har henover 2014 været en udvikling i de enkelte måneder i antallet af personer, der modtager hjælp. Resultaterne fra de nationale tests samt andre måleresultater på skoleområdet er samlet op i skolernes kvalitetsrapport 2.0, som godkendes i Byrådet i marts Spørgeskemaundersøgelsen er igangsat og de første resultater af undersøgelsen forventes præsenteret for Byrådet i juni 2015.

104 Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret) arbejder vi med metoden rehabilitering. Socialpsykiatrien skal derfor udvikle attraktive rehabiliterende tilbud med fokus på job- og uddannelse, sociale færdigheder og kompetencer samt fritidsliv og bolig. Effektmål: Langt sigt: At psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende At flere borgere afslutter deres forløb i Psykiatricenteret og kommer videre i job eller uddannelse. Og at flere bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende indsatser. At flest mulig med en psykisk lidelse kan klare sig i egen bolig. Mellemlangt sigt: Introducere og kvalificere medarbejderne til at tage afsæt i den rehabiliterende tanke og arbejdsmetode herunder skabe et tillidsfuldt miljø, hvor samarbejdet mellem borger og fagperson bliver en pågående proces i udvikling. Kort sigt: For alle borgere tilknyttet Psykiatricenteret skal der formuleres mål og delmål, som er operationelle og tydelige for både borger og fagperson herunder skal borgeren introduceres til konceptet dynamisk samarbejdsproces samt kompetencen mestring. Fokusområder: Konkrete og målbare beskrivelser (samarbejdsaftale) af rehabiliteringsforløbet for den enkelte indenfor: Job og uddannelse Udvikling af sociale færdigheder og kompetencer Egen bolig Fritidsliv

105 Indsatser: Der arbejdes målrettet med rehabilitering i medarbejdergruppen og i brugergruppen i Psykiatricenteret. Da der er tale om et rehabiliterende forløb med fokus på større selvhjulpethed, uddannelse og arbejde, er det en forudsætning for indfrielse af målene, at den enkelte borger møder i sit tilbud i Psykiatricenteret som aftalt. For kontanthjælpsmodtagere vil der derfor samarbejdes med Jobcenter og Myndighed ved manglende fremmøde. Der følges op på mål og delmål for den enkelte minimim hver 3. måned. Her vurderes og tilrettes eksisterende mål og delmål og på det enkelte mål og delmål oprettes et notat i Bostedsystemet. Der følges op på samarbejdsaftalen min. 1 gang om året. Her føres justeringer af aftalen ligeledes til notat. Metode til effektvurdering: 1 gang årligt følges der op på, hvad den enkelte, som har afsluttet et forløb i Psykiatricenteret, er udvisiteret til. Effekten af den rehabiliterende indsats skal kunne måles ved, at flere borgere med en psykisk lidelse har udviklet deres kompetencer og evner indenfor et eller flere af ovenstående fokusområder. 1. status 2015: Status på indsatser: Fra at Psykiatricenteret tidligere havde karakter af et samværstilbud i café-regi arbejdes der nu struktureret og ud fra en rehabiliterende tilgang. Der er primo marts udviklet følgende indsatser: Kost, livsstil og motion Kommunikation Praktik-bro Transporttræning Café som samværstræning Personlig styrke og trivsel: 1. Det er mig 2. At træne opmærksomheden elementer af mindfulness Øvrige tilbud: Unge-gruppe, musikgruppe, træværksted og NADA. Effektvurdering: Der er i primo 2015 endnu ikke sket nogle udvisiteringer. Ved hjælp af skalering, der knyttes til udviklingsområde i indsatsplanen, følges borgerens udvikling og effekt af indsatsen. Det vægtes højt, at der tages udgangspunkt i borgerens

106 egne ønsker og behov for udvikling. I effektvurderingen indgår borgerens parathed og mestring i forhold til brugen af de generelle tilbud, der er i nærområdet og samfundet eksempelvis brugen af motionstilbud i nærmiljø, at kunne benytte offentlig transport fra hjemmet samt at kunne mestre almene sociale sammenhænge. Den enkelte borger har efter omlægningen af Psykiatricentererts indsatser nu et tydeligt fokus og klart definerede mål. Den enkelte medarbejder har ligeledes mulighed for at udvikle og fastholde borgeren i den indsats, som medarbejderen er ansvarlig for. Effekten er, at borgeren arbejder aktivt med og kan se et formål med sin tilknytning til Psykiatricenteret herunder får borgeren en fornemmelse af, at der er muligheder udenfor Psykiatricenteret, som borgeren på sigt skal være en aktiv del af med de kompetencer og ressourcer den enkelte borger har mulighed for at tilegne sig.

107 Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af Trænende Hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed for at genvinde tabt formåen og derved højne deres livskvalitet. Trænende Hjemmepleje er med til at forebygge yderligere nedsat funktionsevne og de helbredsmæssige konsekvenser, det kan give. Effektmål: Lang sigt: At der trods den demografiske udvikling ikke vil ske stigning i visiterede indsatser efter servicelovens 83. Mellemlangt sigt: Kort sigt: Nye borgere til hjemmeplejen eller første henvendelse til personlig pleje: At alle borgere vedrørende nyhenvendelse til hjemmepleje visiteres til Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 80 % visiteres til Trænende Hjemmepleje) At borgere visiteret til Trænende Hjemmepleje opnår størst mulig selvhjulpenhed uden eller med hjælpemidler. (Servicemål: 30 % af nye borgere, som visiteret til Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne) Borgere, der allerede modtager hjælp fra hjemmeplejen: At borgere, der vurderes med et træningspotentiale modtager Trænende Hjemmepleje (Servicemål: 10 % af kendte borgere modtager Trænende Hjemmepleje) At kendte borgere, der modtager Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp end tidligere. (Servicemål: 70 % af de kendte borgere, som modtager Trænende Hjemmepleje, bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp) Fokusområder: Der skal tværfagligt være en fælles tilgang til Trænende Hjemmepleje, så alle faggrupper har samme mål med indsatsen. Der skal fra visitation, sygepleje, træning, hjemmepleje, private leverandører og andre samarbejdspartnere være samme fokus.

108 Indsatser: Trænende Hjemmepleje er allerede en indsats, borgerne visiteres til. Måling på effekt er en metode til at synliggøre indsatsen og virkningen af denne. Metode til effektvurdering: Alle nyhenvendelser vedrørende hjemmepleje registreres. Alle borgere, der visiteres til Trænende Hjemmepleje eller får tilbudt en særlig rehabiliterende indsats registreres. Alle borgere, der har været igennem et Trænende Hjemmeplejeforløb og bliver selvhjulpne uden eller med hjælpemidler registreres. Alle kendte borgere, der efter en særlig rehabiliterende indsats bliver selvhjulpen, får mindre, uændret eller mere hjælp registreres. Registreringen vil foregå i omsorgssystemet AvaleoOmsorg 1. status 2015: Status på indsatser: Trænende Hjemmepleje er i fuld drift og fortsat under udvikling. Effektvurdering: Nedenstående tabel viser, at der i årets første to måneder har været flere kendte borgere gennem trænende hjemmeplejeforløb end forventet i måltallet. Den forventede andel af borgere, som er blevet selvhjulpne eller modtager mindre hjælp, er mindre end måltallet, men da der er flere, der har været igennem, er antallet af borgere, der er blevet selvhjulpne eller modtager mindre hjælp næsten opnået. Tal for Den kommunale Hjemmepleje: Antal borgere Opnået mål i perioden Forventet mål i perioden Måltallet for hele 2015 Januar-februar 2015: Nye borgere Nye borger i alt % Henvist til Trænende Hjemmepleje 69 84,1 % 80 % 80 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 25 46,3 % 30 % 30 % Selvhjulpen med hjælpemidler 0

109 Kendte borgere Kendte borgere i alt til 83 i februar % Henvises til Trænende Hjemmepleje 42 3,4 % 1,7 % 10 % Afsluttede forløb i alt % Selvhjulpen uden hjælpemidler 1 40,7 % 70 % 70 % Selvhjulpen med hjælpemidler 2 Mindre hjælp 8

110 Udvalg: Måloverskrift: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Vækst med nye perspektiver Sammenhæng til vision 2018: Vækst og Udvikling understøttes via målrettede indsatser i den kommunale sagsbehandling, rammesætning i den fysiske planlægning og forbedring af rammevilkår for erhvervslivet. Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne bidrager til, at forbedre virksomhedernes rekrutteringsgrundlag, idet Jobcentret er en aktiv medspiller i at opkvalificere de ledige efter virksomhedernes behov og matche ledig med virksomhed. Effektmål: Langt sigt: Virksomhederne i Assens Kommune tør investere og bygge ud Assens Kommune er anerkendt som en af de mest erhvervsvenlige kommuner Mellemlangt sigt: Assens Kommune er anerkendt som en erhvervsvenlig kommune i såvel ranglister, omverdensforståelse som sektorspecifikke undersøgelser Nødvendige organisatoriske tiltag er iværksat og i drift Kort sigt: DI-målinger giver Assens Kommune en væsentligt forbedret placering år for år Virksomhedsstrategien er politisk forankret og igangsat Fokusområder: De 5 strategiske fokuspunkter i virksomhedsstrategien på arbejdsmarkedsområdet er: 1. Vi vil synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne 2. Tilgængelighed til en hurtig og professionel service for virksomhederne skal øges 3. Jobcentrets services understøttes på kommunens hjemmeside mhp. større synlighed og kontaktmulighed via IT 4. Samarbejdet med private virksomheder skal øges 5. Indsatsen overfor virksomhederne differentieres; herunder både med fokus på virksomheder, der gerne vil samarbejde mere, samt opdyrke øvrige virksomheder, der er et stort potentiale i et samarbejde

111 Kommunens erhvervsservice er tilrettelagt med det mål at sikre tilgængelighed til kommunen, hurtighed i sagsbehandlingen og medtænkende sagsbehandling. Fysisk planlægning anskues som et redskab til udvikling, herunder i forhold til erhvervsliv og detailhandel. Indsatser: Implementering af virksomhedsstrategien Et stærkt partnerskab skaber fordele for alle parter samt de identificerede indsatser i strategien. Assens Kommune er involveret i fællesfynske initiativer, herunder udviklingsrådet 2.0 og Fyns Fremtid. Metode til effektvurdering: Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2015 være begrænset til status 2015: Status på indsatser: Virksomhedsstrategien: Jobcentrets virksomhedsstrategi blev vedtaget i maj 2014 og trådte i kraft 1. september Efterfølgende har der været fokus på at implementere og forankre strategien både indadtil og udadtil. Indadtil har der været behov for en omstrukturering af den virksomhedsvendte indsats og en ny opgavefordeling. Udadtil er der blevet udarbejdet informationsmaterialer, ny hjemmeside kun for virksomheder og der er blevet oprettet et direkte tlf.nr., hvor virksomhederne altid kan få kontakt til Jobcentret i almindelig arbejdstid og virksomhedsambassadørerne har haft stor fokus på, at informere virksomhederne om, hvad Jobcentret kan hjælpe dem med. Erhvervskontakt: Erhvervskontakten blev etableret i 2013, og tager sig af henvendelser fra iværksættere og virksomheder. I 2015 skal synligheden af erhvervskontakten forbedres. Fysisk planlægning: Der arbejdes løbende på at udvikle attraktive fysiske rammer som muliggør både by- og erhvervsudvikling som følge af Vision Primo 2015 er status følgende: Kommuneplanlægning: Der arbejdes med Planstrategi 2015 og 7 større tillæg til kommuneplan (byudvikling, OSD, landskab, kulturmiljø og skovrejsning) Lokalplanlægning: Der arbejdes pt. på 12 lokalplanopgaver, der blandt andet fordeler sig inden for erhverv og turisme, boligudvikling og fritidsanlæg. Fysiske og strategiske udviklingsprojekter: der arbejdes pt. med 13 projekter af meget forskellig karakter. Af eksempler på

112 variationen kan fremdrages: Visionsplan for Assens Havn, de fysiske udviklingsprojekter Molehoved 360 Grader og Skole+ i Haarby, Både & (bådoplag ved Assens Marina), samarbejde om den fælles fynske planlægning, og administrationsgrundlag for Thorø huse. Udvikling Assens og den lokale erhvervsfremmeindsats: Udvikling Assens blev dannet i november 2014, efter at Udvikling Fyn sommeren 2014 blev omdannet og sendte de lokale erhvervs- og turismefremmeopgaver retur til de fynske kommuner. I perioden frem til 1. marts 2015 er der ansat en ny erhvervs- og turistchef og medarbejderne er fra 1. marts overdraget fra Assens Kommune til Udvikling Assens. Den nye organisation står overfor at skulle beskrive ny strategi for indsatsen, hvori også en koordineret indsats med både jobcenter og erhvervskontakt indgår Effektvurdering: Målbeskrivelsens effektvurderingsredskab - begrænsning af antallet af langtidsledige - vurderes ikke at være relevant i forhold til de opstillede effektmål. I stedet vil det være mere relevant at følge udviklingen i målingerne i Dansk Industris Erhvervsklima. Næste måling offentliggøres i efteråret 2015 og kan sættes i relation til placeringerne i DI-måling: 2014-placering 2015-placering Beskæftigelse: - Virksomhedernes tilfredshed med Jobcenterets service 30 Erhvervskontakt: - Kommunal sagsbehandling 47 - Kommunal sagsbehandling byggesagsområdet 20 - Kommunal sagsbehandling miljøområdet 44 Fysisk planlægning: - Samlet indsats 58 - Erhvervsgrunde med plads til udvikling 52 - Den lokale planlægning giver både plads til By- og erhvervsudv. 65 Det er en fortløbende opgave at forankre og implementere en ny strategi, men alle de tiltag der har været nødvendige for at sikre, at virksomhedsstrategien kan omsættes i praksis er blevet gennemført (omstrukturering, hjemmeside mm.). hvorefter det er muligt at vurdere om virksomhedsstrategien har bidraget til at Assens får en bedre placering ift. virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service. Indikatorer for Udvikling Assens indsats på erhvervs- og turismeområdet skal aftales i forlængelse af den driftsaftale som Assens Kommune skal have med Udvikling Assens.

113 Udvalg: Måloverskrift: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Langtidsledigheden skal nedbringes Sammenhæng til vision 2018: Vækst og Udvikling: Vi har en aktiv og fleksibel beskæftigelsesindsats, hvor vi nedbringer ledigheden og medvirker til at skaffe kvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv. Når langtidsledigheden nedbringes, stiger arbejdsudbuddet og dette bidrager til at sikre et bredt og kvalificeret rekrutteringsgrundlag for de lokale virksomheder. Effektmål: Langt sigt: Langtidsledigheden skal være nedbragt Mellemlangt sigt: Nyledige i risiko for langtidsledighed skal modtage en skærpet indsats, så de undgår at blive langtidsledige. Allerede langtidsledige skal bringes i arbejde Kort sigt: Der skal udarbejdes et screeningsværktøj til at identificere nyledige i risiko for langtidsledighed. Allerede langtidsledige skal have indsatser og tilbud, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet Fokusområder: Fokusområdet for at nedbringe langtidsledigheden er to-delt: Der er fokus på, at forebygge at nyledige bliver langtidsledige Der er endvidere fokus på, at afhjælpe langtidsledighed allerede langtidsledige skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Indsatser: Forebyggelse af langtidsledighed: Der skal udarbejdes et screeningsværktøj, som, sammen med sagsbehandlers faglige vurdering, kan identificere nyledige der er i fare for at blive langtidsledige. Ledige i risikogruppen skal herefter have en skærpet indsats i form af: Hyppige målrettede samtaler (1 samtale om måneden) Et målrettet jobfokus, hvor den lediges faglige og geografiske mobilitet udfordres. En motiverende og coachende tilgang i samtalerne med den ledige. Hurtig afklaring af, om der er behov for andre beskæftigelsesrettede aktiviteter Deltagelse i tilbud på Job- og Kompetencecentret

114 Afhjælpe langtidsledighed: Ledige der allerede er langtidsledige skal modtage en indsats der primært består af virksomhedsrettede forløb, for eksempel løntilskud, virksomhedspraktik og jobrotation, for at genoptræne deres arbejdsmarkedsrettede kompetencer og skabe et netværk. Den virksomhedsrettede indsats kan kombineres med uddannelse/opkvalificering, hvis den lediges uddannelse eksempelvis er blevet forældet eller ikke længere efterspørges. Det er afgørende at uddannelsesindsatsen er kortvarig og målrettet, så den ikke bliver fastholdende. Den langtidsledige kan endvidere henvises til forløb på Job- og Kompetencecentret hvor arbejdsrettede kompetencer genoptrænes. Metode til effektvurdering: Antallet af langtidsledige skal med udgangen af 2015 være begrænset til status 2015: Status på indsatser: Forebyggelse af langtidsledighed Jobcenter Assens har i perioden 1. sept feb haft et samarbejdsprojekt med 3f Vestfyn om forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige medlemmer af 3f Vestfyn. I projektet blev der udarbejdet et screeningsværktøj, som blev brugt ved den nylediges 1. samtale hos 3f, hvor sagsbehandler fra Jobcentret også deltog. Pba. screeningen samt sagsbehandlerens faglige vurdering blev det vurderet om borgeren var i risiko for langtidsledighed. I så fald modtog borgeren en skærpet indsats i form af hyppigere samtaler, hurtig afklaring af behov for andre beskæftigelsesrettede aktiviteter og et målrettet jobfokus. Samarbejdsprojektet bliver evalueret i april Afhjælpe langtidsledighed Jobcenter Assens deltager i perioden 1. jan dec i et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Virksomhedscenter generation 2. Målgruppen er ledige borgere på kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse med min. 2 års ledighed. Formålet med projektet er, at udsatte ledige skal have en aktiv indsats med virksomhedspraktik som omdrejningspunktet og en tæt opfølgning og fokus på progression. Målet er, at indsatsen skal bringe de ledige tættere på job eller uddannelse. Pr. marts 2015 har 81 borgere deltaget i projektet. Effektvurdering: Langtidsledigheden har været faldende i Assens siden 2. kvt Faktisk er den faldet så meget, at målet om at

115 begrænse antallet til 300 med udgangen af 2015 allerede blev nået i juni Udvikling i langtidsledigheden Kilde: Jobindsats.dk

116 Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles ansvar at skabe den vækst der skal komme borgere og virksomheder til gavn. Eller sagt på en anden måde - levende fællesskaber skaber vækst. Derfor skal der arbejdes aktivt med at understøtte det aktive medborgerskab i Assens Kommune Effektmål: Langt sigt: At borgerene i Assens Kommune deltager aktivt i lokaldemokratiet, og tager et medansvar for de kommunale velfærdsydelser samt for udvikling af lokalsamfund og hele Assens Kommune. Mellemlangt sigt: At igangsætte initiativer der styrker deltagelse og medansvar hos borgerne med udgangspunkt i deres forskellige ressourcer, interesser og behov. Kort sigt: At gennemføre en analyse af potentialer i forhold til det aktive medborgerskab og i forlængelse heraf udforme en handleplan for de kommende års arbejde med udviklingen af det aktive medborgerskab. Fokusområder: Der vil være tre fokusområder: Skabelse af den kommunale velfærd sammen med borgerne for at få så meget velfærd som muligt for pengene og for at sikre at velfærden målrettes borgernes behov. Understøttelse af borgernes egen udvikling af lokalsamfundene for at skabe gode og attraktive landsbyer og mellembyer, der kan fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldre. Styrkelse af den løbende demokratiske dialog med borgerne for at styrke borgernes deltagelse i de politiske beslutningsprocesser, sikre at beslutningerne løbende kvalificeres, og at borgerne engageres og tager ejerskab overfor kommunens udvikling. Indsatser: Der skal udvikles, afprøves, evalueres og iværksættes nye metoder til øget inddragelse, borgernes medbestemmelse og dialog mellem borgere og politikere i Assens kommune.

117 Eksisterende formelle strukturer for dialog mellem politikerne og landsbyerne skal analyseres og revitaliseres med inddragelse af også mellembyerne i Assens kommune. Metode til effektvurdering: Der skal ske en kortlægning af borgernes deltagelsesniveau og holdning til deltagelse og medbestemmelse i Assens kommune (Forventet før-måling ultimo 2014 og efter-måling ultimo 2017/primo 2018). 1. status 2015: Status på indsatser: I forhold til styrkelsen af det aktive medborgerskab blandt borgerne i Assens Kommune arbejdes der med en række forskellige initiativer og projekter: En ny bredt favnende politik Det er netop vedtaget, at der formuleres en ny bredt favnende politik, der søger at inkludere alle aktive borgere i Assens Kommune, og som vil erstatte den nuværende frivilligpolitik og politik for borgerinddragelse. Man ønsker fra Assens Kommunes side en ny politik for det aktive medborgerskab, der skal favne og understøtte borgernes egne initiativer og udvikling af lokalsamfundene og det frivillige arbejde i en bred forståelse. Ny struktur for lokalsamfundsarbejdet I forbindelse med ny struktur for lokalsamfundsarbejdet i Assens Kommune spiller det aktive medborgerskab en central rolle. Der er her fokus på, hvordan der kan ske en løbende demokratisk dialog med alle kommunens lokalsamfund og hvordan borgerne kan øve indflydelse på udviklingen af netop deres lokalområde. Procesplan for etablering af ny struktur for lokalsamfundsarbejdet er under udarbejdelse. Ungdomsråd, Ungdomskulturhus og Ungebudgetter Det er netop blevet vedtaget, at Assens Kommune vil indgå i projektet Udbredelse af Ungdomsråd Et ungdomsråd kan være en stor ressource i arbejdet med demokratisk dannelse og udvikling blandt kommunens unge og kan være medvirkende til at øge det aktive medborgerskab hos kommunens unge borgere. Dette projekt har stor relevans for arbejdet med oprettelsen af et Ungdomskulturhus, da et ungdomsråd tænkes at kunne medvirkende til at skabe ejerskab og forankring af et sådant hus. Forsøget med ungebudgetter tænkes også koblet til disse forløb. Effektvurdering: Administrationen er på nuværende tidspunkt i dialog med tre analyseinstitutter i forbindelse med en måling af borgernes deltagelsesniveau, herunder holdning til og måling af det aktive medborgerskab. Før-målingen forventes gennemført medio Målingen vil ligeledes være medvirkende til at give et indblik i, hvad der hvad der kan være medvirkende til at understøtte borgernes deltagelse; gøre borgerne interesseret i at tage aktiv del i udviklingen af deres lokalområde/være en aktiv medborger, eller hvad der omvendt fraholder dem fra at være aktive medborgere. Dette vil være yderst værdifuld

118 viden i det videre arbejde med at styrke det aktive medborgerskab i Assens Kommune.

119 Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Helhed og innovation i den kommunale opgaveløsning Sammenhæng til vision 2018: Vision 2018 er kendetegnet ved vækst, udvikling og medborgerskab. Med begrænsede ressourcer kræver det dels større helhed og tværfaglighed i den kommunale administration og sagsbehandling dels nytænkning af den klassiske opgaveløsning i kommunen. Medarbejderne skal finde på nye og bedre indsatser med borgeren i centrum for opgaveløsningen og som led heri inddrage ressourcer fra borgere, virksomheder og foreninger samt ny teknologi/velfærdsteknologi. Effektmål: Langt sigt: Borgerens behov bliver imødekommet med bedre og evt. billigere velfærdsløsninger. Mellemlangt sigt: Organisationen arbejder tværfagligt fremfor i opdelte sektorer. Der arbejdes systematisk med tværfaglig udvikling og innovation, dels på udvalgte velfærdsområder, som udpeges af direktionen. Dels i de enkelte afdelinger og på de enkelte institutioner med afsæt i konkrete, lokale udfordringer. Nye løsninger implementeres i alle relevante dele af den kommunale organisation. Kort sigt: Der arbejdes bevidst med at ændre organisationskulturen, således at de centrale udfordringer i fht. vækst og udvikling, bosætning og uddannelse sætter dagsordenen for det tværfaglige og innovative arbejde. Det tværfaglige samarbejde samt innovationsmetoder og - kultur blandt ledere og medarbejdere udvikles og understøttes gennem handleplanen for Prof på Tværs. Fokusområder:

120 Der sættes fokus på at tænke såvel velfærdsteknologiske og digitale løsninger som ressourcer fra borgere, virksomheder og foreninger med i alle tværfaglige og innovative løsninger. Indsatser: Der udarbejdes en strategi for udbredelsen af det tværfaglige og innovative samarbejde. Strategien skal afstikke den nødvendige retning og lægge op til et kulturskifte. I forlængelse af strategien udarbejdes en handleplan for Prof på Tværs, herunder nedsættelse, drift og afvikling af helheds- og innovationsnetværk. Handleplanen omfatter relevant kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere, procesbistand til udvalgte netværk, nye motivations- og styringssystemer samt målrettet videndeling og kommunikation. Metode til effektvurdering: På kort sigt er der fokus på den interne kulturforandring. Der gennemføres en baseline måling af barrierer for det tværfaglige samarbejde og en årlig måling af innovationskulturen i Assens Kommune. Derudover gennemføres systematiske halvårlige kvalitative målinger af de nedsatte netværks resultater. På langt sigt er der fokus på effekterne for borgerne. Disse effekter måles på relevante og udvalgte områder indenfor operationelle mål i fht. f.eks. vækst og udvikling, bosætning og uddannelse. 1. status 2015: Indledningsvist bemærkes, at det politiske mål Helhed i den kommunale opgaveløsning, som IMU har arvet fra ØKU, er sammenskrevet med målet om innovation i opgaveløsningen, da indhold og indsatser i de to mål hænger tæt sammen. Status på indsatser: Der er udarbejdet en strategi og handleplan for Prof på Tværs, og som del heraf retningslinier for nedsættelse, drift og afvikling af helheds- og innovationsnetværk. Som led i nedsættelse af et netværk udarbejdes der en netværksaftale, og oplysninger om alle netværkene samles i en netværksbank, som løbende afrapporteres til IMU. Første gang forventes af være medio 2015.

121 Direktionen har nedsat 5 netværk i dagligt tale kaldet flagskibene - 3 innovationsnetværk og 2 helhedsnetværk, som faciliteres af HR. Desuden er der ved at blive etableret andre netværk lokalt. I marts 2015 begynder et omfattende kompetenceudviklingsprogram, der indeholder kompetenceudvikling for ledere, facilitatorer og medarbejdere. På baggrund af Assens Kommunes strategi for velfærdsteknologi Vi fornyer velfærden er der arbejdet med velfærdsteknologi på tværs af hele kommunen. Det gøres i form af strategiens fem spor: Kommunikation; Rehabilitering og behandling; Læring; Arbejdsgange; Pleje og hjælpemidler. Inden for sporerne er der bl.a. arbejdet med: - en bade- og bækkenstol bliver taget i brug i alle kommunes plejeboliger og bosteder - test af en ble under udvikling, som kan hjælpe voksne med inkontinens - brug af tablets i dagtilbud og skole til tidligere opsporing af børn med læsevanskeligheder - Virtuel Genoptræning er afprøvet af borgere med KOL, som træner i eget hjem Effektvurdering: Der er generelt i både netværksaftalerne og i kompetenceudviklingsforløbene fokus på, at effektrealisering bliver en integreret del af det tværfaglige og innovative samarbejde. Der er gennemført en undersøgelse af innovationskulturen primo 2014 gennem Innovationsbarometret. Innovationsbarometret er besvaret af ledere, TR og innovatører. Næste måling gennemføres i foråret Resultatet af målingerne i 2013 og 2014 på hovedområder fremgår nedenfor: Innovationsbarometeret: Hovedområder/år Ledelse 7,4 7,7 Organisation 6,9 7,2 Kvalifikationer og kompetencer 6,4 6,4 Kultur og holdninger 7,5 7,7

122 Ydelser 6,7 7,1 Teknologi 6,7 7,4 Innovationsbarometeret består af 18 spørgsmål inden for de 6 områder. Spørgsmålene er basvaret på en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst. Tabellen viser gennemsnit for Assens Kommune. Måling af barriere for tværfagligt samarbejde: Som oplæg til lederforum 2015 udfyldte hver leder en test, der på 5 forskellige parametre viser, hvor godt rustet den enkelte afdeling/institution er til at arbejde tværfagligt, og hvilke samarbejdsbarrierer der skal arbejdes med for at blive endnu bedre. De fem barrierer for samarbejde på tværs er: FindeBarrieren (Når vi har svært at finde den viden, information eller de personer vi søger) SelvtilstrækkelighedsBarrieren (Når vi ikke er villige til at søge udenfor egen enhed efter input fra andre) HomogenitetsBarrieren (Når vi primært søger input fra homogene andre) Viden-Er-Magt-Barrieren (Når vi ikke er så villige til at dele vores viden eller hjælpe andre enheder på tværs) VidendelingsBarrieren (Når vi oplever det vanskeligt at dele vores viden og samarbejde med andre på tværs) Nedenfor ses en score på Assens Kommune samlet set. GRØN BARRIERE indikerer at denne barriere ikke udgør noget problem i den pågældende enhed (score = 1,0) GUL BARRIERE giver anledning til visse problemer og har derfor brug for opmærksomhed (score = 2,0) RØD BARRIERE indikerer store problemer, som det vil være vigtigt at få gjort noget (score = 3,0) Barrieretype Score FindeBarrieren 1,8 SelvtilstrækkelighedsBarrieren 1,9 HomogenitetsBarrieren 2,2

123 Viden-Er-Magt-Barrieren 1,4 VidendelingsBarrieren 1,9 Ovenstående viser, at den største udfordring i Assens Kommune er homogenitetsbarrieren. Barriere for samarbejdet arbejdes der aktivt med i kompetenceudviklingsforløbet for lederne som led i Prof på Tværs, og direktionen skal på et senere tidspunkt tage stilling til hvordan opfølgningen s Når afprøvninger eller implementeringer af ny teknologi gennemføres, bliver effekterne målt ved før-, midtvejs- og slutmålinger. Afhængig af teknologiens formål så måles der på effekterne hos borgerne, medarbejderne og økonomien.

124 Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Helhed i den kommunale opgaveløsning Sammenhæng til vision 2018: Vision 2018 står for vækst og effektivitet. For at borgeren kan føle sig i centrum i opgaveløsningen arbejdes der med større helhed og tværfaglighed i den kommunale administration og sagsbehandling. Effektmål: Langt sigt: At borgeren kun har en indgang til den kommunale sagsbehandling, uanset hvad der drejer sig om. Mellemlangt sigt: Organisationen tilrettes således, at den tilgodeser tværfagligt samarbejde frem for sektorisering og bevillingsbarrierer. Direktionens sammensætning evalueres, kompetenceudvikling i forhold til tværfaglighed som indsatsområde. Kort sigt: Der arbejdes bevidst med ændring af den nuværende organisationskultur hen mod at det er opgaveløsningen der sættes dagsordenen. Det tværfaglige samarbejde skal indtænkes i alle former for samarbejde i den kommunale organisation. Fokusområder: Der sættes fokus på inddragelse i forbindelse med nedsættelse af nye arbejdsgrupper samt på anderledes tænkning. Netværksorganisering i forhold til tværgående projekter/innovationsprojekter vil blive fremmet. Organisationsstruktur og politikområder må ikke blive en barriere for opgaveløsningen. Indsatser: Der udarbejdes en strategi for udbredelsen af tværfagligt samarbejde. Strategien skal afstikke den nødvendige retning og lægge op til et kulturskift. Metode til effektvurdering: På kort sigt er der fokus internt. På ledelsesniveau vil der løbende blive fulgt op på hvordan det tværgående arbejde lykkes og fungerer. Der afrapporteres til direktionen hvert halve år om eksempler på tværgående samarbejde. På langt sigt er fokus rettet mod antallet af indgange til Assens Kommune 1. status 2015 Status på indsatser:

125 Effektvurdering:

126 Bilag: 5.1. Finansrapport pr. 01. april 2015.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81804/15

127 Finansrapport pr. 1. april 2015

128 Assens Kommune - Finansrapport 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler. Slutteligt redegøres for passivsiden, der vedrører kommunens låneportefølje. Renteudviklingen Resultatet af kommunens investeringer afhænger blandt andet af renteudviklingen. Der tales om udviklingen indenfor de korte og lange renter, og for Assens Kommune er de korte renter interessante i forhold til Sale- og leaseback ordningerne. Kommunens leasingafgift er afhængig af den variable 3 måneders rente omtalt CIBOR. Herudover forrentes kommunens likvide aktiver efter Nationalbankens Indskudsbevisrente omtalt NIBS. Udviklingen i renterne skitseres i nedenstående tabel Procent Dag til dag 3 mdr. 12 mdr. 5 år 10 år NIBS 7. august ,07 0,38 0,77 0,94 1,68 0,05 1.april ,33-0,16 0,25 0,97 2,18-0,75 Data: Udtræk fra database fra Finansrådet samt Nationalbanken Aktivsiden Aktivsiden henviser til de likvide midler som kommunen har stående, men som ikke umiddelbart anvendes i den daglige drift. Der er således tale om overskudslikviditet. Nedenfor beskrives udviklingen i kommunens kassebeholdning og dernæst afkast samt Sale- og leaseback. Udviklingen i kassebeholdningen Udviklingen i likviditeten er vist i nedenstående graf, som viser den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage for perioden I henhold til måltallet i den økonomiske politik skal den gennemsnitlige kassebeholdning i forhold til kassekreditreglen være på minimum 100 mio. kr. Dette måltal er opfyldt med undtagelse af regnskabsårene 2007, 2009 samt Den aktuelle værdi for regnskabsåret 2014 er på 419 mio. kr. Assens 15. april 2015

129 Assens Kommune - Finansrapport 2 Gennemsnitlig kassebeholdning Millioner kr Såfremt den gennemsnitlige kassebeholdning deles ud på antal indbyggere viser nedenstående opgørelse, at landsgennemsnittet er kr. pr. indbygger mod kr. i Assens Kommune for Gennemsnitlig kassebeholdning pr indbygger Hele landet Assens Der er 4 kommuner som har en større gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger end Assens, og disse kommuner er Tårnby, Brøndby, København og Stevns. Tårnby er den kommune, der har det højeste beløb pr. indbygger, og dette er på kr. i Til sammenligning er Fredensborg den kommune der har den laveste likviditet på 553 kr. pr. indbygger i Den høje likviditet pr. indbygger i Assens Kommune har haft en medvirkende årsag til afslaget på puljeansøgningen for tilskud til vanskeligt stillede kommune for budgetårene 2014 og Assens 15. april 2015

130 Assens Kommune - Finansrapport 3 Afkast Kassebeholdningens størrelse bevirker, at kommunen har placeret likvide aktiver i obligationer og aktier. Der var ultimo 2014 placeret 371 mio. kr. Renten på den løbende konto er afhængig af Nationalbankens rente på indskudsbeviser, og denne er på nuværende tidspunkt -0,75 %. Hertil kommer et tillæg på 0,45 % i henhold til aftalen med Sydbank. Dette medfører, at kontantindestående forrentes med -0,30 %. Ovenstående betyder, at kommunen på nuværende tidspunkt betaler renteudgifter for indestående saldi på hovedkontoen. Tendensen vil formentlig forsætte i resten af 2015 i henhold til udmeldingerne fra de finansielle markeder, idet disse forventer et renteniveau på 0,75 % for resten af året. Renteudgiften kan til dels modsvares ved at placere flere likvide midler i obligationer, men inden dette gøres skal der foretages en nærmere analyse af den daglige beholdning samt forfald af regninger på igangværende anlægsarbejde. Analysen skal sikre, at likviditeten ikke kommer under trækningsretten på 150 mio. kr. som er aftalt med kommunens bankforbindelser. Gennemsnitlig beholdning 2014 efter kassekreditreglen Millions Gennemsnitlig kassebeholdning Ekstra deponering Likviditet i alt Ovenstående figur viser, at den gennemsnitlige beholdning er stabil og over 400 mio. kr., men det er ikke et udtryk for et muligt forbrug. Den reale købekraft er mindre, da der blandt andet skal fratrækkes kortfristet gæld, deponering og risikofond samt overførsler. Den daglige beholdning består af en obligationsbeholdning, aktier samt en kontantbeholdning. Kontantbeholdningen er variabel og har i regnskabsåret 2014 svinget mellem 150 mio. kr. og minus 88 mio. kr. Se nedenstående Assens 15. april 2015

131 Assens Kommune - Finansrapport 4 Millioner kr Daglig beholdning Beholdning i alt Obligationer Kontant Trækningsret Afkastudviklingen for 2014 indenfor samtlige porteføljer har været omkring de 5 %. Der er investeret i henhold til den finansielle strategi. I strategien er besluttet, at investeringerne foretages ud fra en moderat konservativ profil, og fordeles med 70 % i obligationer og 30 % i investeringsbeviser. Det største afkast kom fra aktier og kreditobligationer. Afkastrapporterne for 1. kvartal 2015 viser samme tendens, som de der afsluttede Det er især aktierne som har forsat den positive udvikling, mens afkastet på obligationerne er lavt. Der forekommer lige nu store udtræk på obligationsserierne via den generelle låneomlægning i privatøkonomien, og disse midler genplaceres i henhold til den finansielle strategi. Sale- og leaseback De bevægelser, der har været i første kvartal viser at regnskabsresultat forventeligt vil stemme overens med det afsatte budget. De mekanismer som påvirker regnskabet er den korte rente samt swapaftalerne. Den korte rente er lav, og dette medfører en lav leasingafgift, men også et mindre afkast på investeringerne. Modposten hertil er betalingerne på de swaps, som er tilknyttet en del af kontrakterne for at sikre, at renten ikke overstiger 3,25 %. Det betyder, at jo lavere rente des mere skal kommunen betale på de indgåede swaps. Der er 3 swaps tilknyttet Sale- og leaseback ordningen, og 2 af disse er tilknyttet den variable 3 måneders rente, mens den sidste er tilknyttet dag til dag renten. Assens 15. april 2015

132 Assens Kommune - Finansrapport 5 Kroner Forbrug ult. marts 2015 Forventet Regnskab 2015 Korr. budget 2015 Samlet resultat Swap/optioner vedrørende Sale leaseback 0727 Sydbank Leje/leasing af grunde og bygninger, tj Passivsiden Passivsiden viser til kommunens låneportefølje eksklusiv ældreboliger. Der redegøres for sammensætningen af gælden i forhold til den finansielle strategi samt den nuværende afdragsprofil. Låneportefølje Assens Kommunes låneportefølje, eksklusiv ældreboliger, udgør pr. 1. april 488,2 mio. kr. med følgende fordeling: Strategi Aktuel andel Lån med fast rente pct. 87 pct. Lån med variabel rente 0-40 pct. 13 pct. Det skal bemærkes, at fordelingen er et her og nu niveau, idet der er iværksat 3 låneomlægninger frem til december Disse omlægger fastforrentede lån til variable lån. Den første omlægning sker i september mens de to sidste sker ultimo december. Efter endt omlægning er fordelingen mellem fastforrentede og variable lån henholdsvis 55 % og 45 %. Kommunen kan låne i DKK og EUR. Den aktuelle renteforskel angives nedenstående: Valuta Aktuel KK 3 mdr. rente Forskel DKK -0,16 pct. EUR 0,51 pct. -0,67 pct. Data: Værdier fra afrapporteringsrapport pr 19 marts 2015 fra Kommune Kredit Ovenstående viser, at renten i DKK i øjeblikket er lavere end i EUR, og dette betyder, at en omlægning til lånoptagning i EUR ikke er gunstig. Assens 15. april 2015

133 Assens Kommune - Finansrapport 6 Afdrag på den langfristede gæld Afdrag på lån er budgetteret til 29,1 mio. kr. i indeværende år, og der er ikke budgetlagt med lånoptagelse i Nedenstående grafer viser fremtidig ydelses - samt afdragsprofil. Graferne angiver, at de nuværende lån har en tilnærmelsesvis ens udgift pr. år indtil Herefter falder ydelserne, og de eksisterende lån vil stort set være indfriet i Ydelsesprofil Afdrag AFDRAG Samlede Afdragsprofil AFDRAG RENTE RESTGÆLD Restgæld Det lave afdrag I 2015 for ovenstående figur skyldes, at denne kun viser de kommende afdrag, og ikke de afdrag som er forfaldet i indeværende år. Assens 15. april 2015

134 Assens Kommune - Finansrapport 7 Forventninger til 2015 Markedets udmelding er på nuværende tidspunkt, at der forventes en rentestigning i USA på grund af udviklingen i ledighedstallene og inflationen. Rentestigningen forventes at komme i 2. halvår I Danmark er den korte rente steget gradvist efter presset på kronen er aftaget, men markedet forventer ikke, at Nationalbanken ændrer indskudsbevisrenten fra de nuværende 0,75 %. Aktiemarkedet har forsat dets optur, og afkastet for 1. kvartal 2015 er det største kvartalsafkast siden 1999, hvor IT feberen rasede. Forventningerne til resten af året er positive. Derimod udfordrer de negative renter afkastmulighederne på obligationer med kort og mellemlang varighed. Aktuelle ændringer i porteføljen Det lave renteniveau medfører, at der er mulighed for at optage fastforrentede lån til en lav ydelse. Såfremt kommunen omlægger de variable lån til fastforrentede lån kan dette gøres til en fast rent på 0,8 procent i hele lånets løbetid. Der er tale om en omlægning af 210 mio. kr. med udløb i februar Såfremt omlægningen foretages udnytter kommunen de aktuelle lave renter, og den gennemsnitlige restgældsvægtede rente på alle af kommunens lån, vil herefter være på cirka 1,56 %. Assens 15. april 2015

135 Bilag: 6.1. Udtalelse fra færgeselskab Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82832/15

136 Direktøren og Overfartslederen for Assens-Bågø færgen har gennemgået Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. De har følgende bemærkninger Lovforslaget vil give administrativt besvær for personalet, dels hvordan der skelnes mellem privat og erhverv, dels bekendtgørelsens kap 3 om opfølgning. Et eks. Dyrlægen skal til Bågø og kører i sin private bil. Skal han på dyrlægebesøg eller er han i privat ærinde? Hvorledes dokumenteres om det er privat eller erhverv.? Begrebet løs gods i øvrigt er et vidt begreb, som hurtig kan give anledning til diskussion med passagerene Begrebet bør udgå eller konkretiseres. Det vil kræve nyt software til billetmaskine for at dokumentere de forskellige billettyper og dermed øgede omkostninger for færgedriften.

137 Bilag: 6.2. Bågø færgen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85305/15

138 Udkast til høringssvar Høringssvar til Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af takster for godstransport til og fra øer. Assens kommune har følgende bemærkninger til ovennævnte udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af takster for godstransport til og fra øer. Assens kommune er positiv over for at takster på godstransport til og fra de små øer mindskes. Det vil betyde øgede omkostninger til administration af opfølgningsredegørelse. Det vil betyde udgifter til anskaffelse af tilstrækkelig materiel til registrering og dokumentation til opfølgningsredegørelsen. Udkast til bekendtgørelse har Assens kommune haft til udtalelse hos færgeselskabet, som er enig i ovennævnte, men påpeger herudover Det vanskelige i at udpege, om passagerene er med færgen som privat person eller som erhvervsdrivende. Begrebet løs gods i øvrigt er et vidt begreb, som hurtig kan give anledning til diskussion med passagerene. Begrebet bør udgå eller konkretiseres.

139 Bilag: 7.1. Følgebrev til Assens Havns forslag til justering af oplæg til ejerstrategi Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84704/15

140 Assens Kommune Att. Lene Wilhøft 18. marts 2015 Ejerstrategi Assens Havn har gennemgået 5. udkast til ejerstrategi for Assens Havn, og har lavet nogle få forslag til rettelser. Det vi ønsker redigeret ud er rødt, og det vi gerne vil have ind er grønt. Vores rettelser støtter efter vores mening op om den netop vedtagne visionsplan for havneområdet. I forhold til flishugning, foreslår vi at afsnittet udgår og afventer afgørelsen i NMKN Vi har også forsøgt at fjerne nogle enkelte specifikke dele, i et forsøg på at gøre strategien mere langtidsholdbar og universel. Der er fra havnebestyrelsen stor forståelse for, hvis byrådet ønsker at styrke bestyrelsesarbejdet ved en ændret sammensætning af bestyrelsen. Vores umiddelbare forslag er at byrådet kun besætter 2 pladser i bestyrelsen, hvoraf den ene, ligesom i mange andre havne, er borgmesteren. De tre resterende medlemmer kunne så udpeges efter almindelige ønsker om kompetencer i bestyrelsesarbejdet, og i delvis samarbejde med Arbejdsgiverne ved Assens Havn. Med venlig hilsen Bodil Boesgaard formand, og Ole Knudsen havnechef. Assens Havn Tel. (+45) CVR: Nordre Havnevej 12 Kontonr: DK-5610 Assens info@assenshavn.dk IBAN: DK Side 1 / 1

141 Bilag: 7.2. Assens Havns forslag til justeringer af oplæg til ejerstrategi Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84705/15

142 Assens Kommunes ejerstrategi for Assens Havn 5. UDKAST, vers 1, marts 2015 Sags id 14/16823 Med Assens Havns forslag til rettelser i rødt og grønt. Indledning Assens Kommune ændrede organiseringen af Assens Havn pr. 1. januar 2000, hvor havnen blev organiseret som en kommunal selvstyrehavn i medfør af havnelovens regler. Havnen skal efter havneloven styres af Byrådet, men som selvstyrehavn er det en selvstændig enhed med egen driftsøkonomi Denne ejerstrategi er et led i Byrådets styring af Assens Havn. Ejerstrategien udmøntes af Havnens bestyrelse og ledelse via en forretningsstrategi Formål med strategien Assens Byråd ønsker at udøve et aktivt ejerskab af Assens Havn som forudsat i havneloven og tydeliggøre Byrådets forventninger til havnen med fokus på at sikre: Fastholdelse og udvikling af havnens økonomiske værdier. Forretningsudvikling i samklang med omgivende turisme- og erhvervsaktører. Sammenhæng mellem havnens virksomhed og udvikling og de strategier, som Byrådet har vedtaget for Assens kommunes

143 udvikling, herunder f.eks. kommune- og lokalplaner, erhvervs-, miljø- og klimastrategiske mål. Åben dialog mellem ejer, virksomhed Assens Kommune, Assens Havn og borgere. Overordnede politiske visioner, mål og krav Assens Havns grundlæggende formål er at drive og udvikle Assens Havn. Assens Havn pålægges at udarbejde en forretningsstrategi, som med afsæt i ejerstrategien redegør for de overordnede og konkrete tiltag havnen vil forestå, for at realisere denne. f.eks. som servicehavn for Fehmern Bælt-projektet eller lign. Byrådet ønsker gennem sit engagement i Assens Havn at arbejde for følgende mål, under hensyntagen til havnens forpligtigelser; Havnen skal fortsat have erhvervsmæssig aktivitet inden for sine nuværende planmæssige rammer. Rammerne skal udnyttes til udvikling af bestående og nye virksomheder på havnearealerne. De erhvervsgodsmæssige aktiviteter placeres primært på nordmolen. Assens Havn er en bynær havn. Erhvervsaktiviteten må ikke påføre nærområdet støj eller støv udover myndighedsfastsatte grænser. eller grænser fastsat af Byrådet herfor. Det er for Byrådet et mål, at Assens Havn udfaser flishugning på havnens arealer, jf. Byrådets beslutning af 24. september 2014 og i øvrigt sikrer sig mod afhængighed af enkeltstående forretningsområder Byrådet ønsker at Assens Havn har fokus på udvikling af nye forretningsområder, f.eks. samspil mellem maritime og turistmæssige erhverv og aktiviteter Byrådet forventer, at Assens Havn er opmærksom på mulighed for strategiske eller økonomisk samarbejde med andre danske havne. Byrådet ønsker at Assens Skibsværft fortsat kan udvikles på havneområdet Assens Havn er en del af områdets infrastruktur og skal som sådan bidrage og tage aktiv del i at fremme en bæredygtig udvikling under hensyntagen til Assens Kommunes miljø- og klimastrategiske mål

144 Byrådet ønsker at Assens Havn bidrager til områdets infrastruktur ved at skabe gode rammer for færgebetjeningen af Baagø Udvikling af havneområdet skal ske i samspil med alle aktører på og omkring havnen Havnen som erhvervshavn Assens Byråd arbejder for, at Assens Havn fortsat skal være og udvikle sig som erhvervshavn inden for den af Byrådet den 25. februar 2015 vedtagne vision for havnen. Byrådet forventer, at Havnen indgår i samarbejder med de øvrige virksomheder på havnen om udvikling af området altid herunder med fokus på at sikre miljø- og klimamæssige løsninger. Tilsvarende forventer Byrådet, at Havnen som et led i at udvikle nye forretningsområder undersøger muligheder for at indgå i strategiske eller økonomiske samarbejder med andre danske havne. Sikre en bæredygtig udvikling under hensyntagen til Assens Kommunes miljø- og klimastrategiske mål Assens Byråd lægger stor vægt på, at Assens Havn understøtter kommunens klima- og miljøstrategiske profil. Selskabet skal i ethvert forhold arbejde for at mindske belastningen af miljøet og kommunen forventer, at Havnen bidrager til en bæredygtig udvikling. Klima- og miljøhensyn skal veje tungt i alle beslutninger. Udvikling i samspil med aktører i og omkring havnen Assens Havn skal drives ud fra et princip om åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed. Assens Byråd lægger vægt på, at Assens Havn indgår i en dialog med såvel virksomhederne på havnen, men også med omkringboende borgere på en åben, respektfuld og troværdig måde med fokus på, at løsninger skal være fremtidssikret. Byrådet forventer, at Havnen holder brugere, virksomheder, kommunen og andre relevante parter orienteret om Havnens aktiviteter.

145 Styringsgrundlag Assens Byråd forventer, at Havnens ledelse har fokus på at drive Havnen til fordel for såvel dets ejer som øvrige interessenter. Kommunen udøver ejerskabet ud fra et armslængdeprincip. Kommunen Assens Byråd lægger vægt på, at bestyrelsen med sin sammensætning har de nødvendige kompetencer i forhold til Havnen som virksomhed. Assens Havn undersøger mulighed for øget samarbejde med tilknytning af Udvikling Assens. erhvervsog turismechef som tilforordnet til bestyrelsen. Assens Byråd ønsker, at Assens Havn, som et led i styringsgrundlaget sikrer åbenhed og gennemsigtighed om Havnens virke, herunder at selskabet i årsrapporten oplyser om såvel bestyrelsens som direktionens honorering. Samarbejde mellem Assens Havn og Assens Kommune Assens Byråd ønsker et formaliseret samarbejde mellem Assens Havn og Assens Kommune. For at sikre den bedst mulige håndtering af denne ejerstrategi og de samlede interesser mellem kommune og Assens Havn afholdes én gang årligt et dialogmøde mellem Assens Kommunes Økonomiudvalg, udvalgsformand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, udvalgsformand for Miljø- og Teknikudvalget samt kommunaldirektør og direktør for By, Land og Kultur og Assens Havns bestyrelse og havnechef. Assens Havn indkalder til dialogmødet. Assens Havns bestyrelse sender forslag til revidering af denne ejerstrategi, minimum en gang i funktionsperioden. Godkendt af Assens Byråd, den xx.xx.2014 Søren Steen Andersen Borgmester Finn G. Johansen Kommunaldirektør

146 Bilag: udkast til ejerstrategi marts 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57942/15

147 Assens Kommunes ejerstrategi for Assens Havn 5. UDKAST, vers 1, marts 2015 Sags id 14/16823

148 Indledning Assens Kommune ændrede organiseringen af Assens Havn pr. 1. januar 2000, hvor havnen blev organiseret som en kommunal selvstyrehavn i medfør af havnelovens regler. Havnen skal efter havneloven styres af Byrådet, men som selvstyrehavn er det en selvstændig enhed med egen driftsøkonomi Denne ejerstrategi er et led i Byrådets styring af Assens Havn. Ejerstrategien udmøntes af Havnens bestyrelse og ledelse via en forretningsstrategi Formål med strategien Assens Byråd ønsker at udøve et aktivt ejerskab af Assens Havn som forudsat i havneloven og tydeliggøre Byrådets forventninger til havnen med fokus på at sikre: Fastholdelse og udvikling af havnens økonomiske værdier. Forretningsudvikling i samklang med omgivende turisme- og erhvervsaktører. Sammenhæng mellem havnens virksomhed og udvikling og de strategier, som Byrådet har vedtaget for Assens Kommunes udvikling, herunder f.eks. kommune- og lokalplaner, erhvervs-, miljø- og klimastrategiske mål. Åben dialog mellem ejer, virksomhed og borgere. Overordnede politiske visioner, mål og krav Assens Havns grundlæggende formål er at drive og udvikle Assens Havn. Assens Havn pålægges at udarbejde en forretningsstrategi, som med afsæt i ejerstrategien redegør for de overordnede og konkrete tiltag havnen vil forestå, for at realisere denne, f.eks. som servicehavn for Fehmern Bælt-projektet eller lign. Byrådet ønsker gennem sit engagement i Assens Havn at arbejde for følgende mål, under hensyntagen til havnens forpligtigelser;

149 Havnen skal fortsat have erhvervsmæssig aktivitet inden for sine nuværende planmæssige rammer. De erhvervsmæssige aktiviteter placeres primært på nordmolen. Assens Havn er en bynær havn. Erhvervsaktiviteten må ikke påføre nærområdet støj eller støv udover myndighedsfastsatte grænser eller grænser fastsat af Byrådet herfor. Det er for Byrådet et mål, at Assens Havn udfaser flishugning på havnens arealer, jf. Byrådets beslutning af 24. september 2014 og i øvrigt sikrer sig mod afhængighed af enkeltstående forretningsområder Byrådet ønsker at Assens Havn har fokus på udvikling af nye forretningsområder, f.eks. samspil mellem maritime og turistmæssige erhverv og aktiviteter Byrådet forventer, at Assens Havn er opmærksom på mulighed for strategiske eller økonomisk samarbejde med andre danske havne. Byrådet ønsker at Assens Skibsværft fortsat kan udvikles på havneområdet Assens Havn er en del af områdets infrastruktur og skal som sådan bidrage og tage aktiv del i at fremme en bæredygtig udvikling under hensyntagen til Assens Kommunes miljø- og klimastrategiske mål Byrådet ønsker at Assens Havn bidrager til områdets infrastruktur ved at skabe gode rammer for færgebetjeningen af Baagø Udvikling af havneområdet skal ske i samspil med alle aktører på og omkring havnen Havnen som erhvervshavn Assens Byråd arbejder for, at Assens Havn fortsat skal være og udvikle sig som erhvervshavn inden for den af Byrådet den 25. februar 2015 vedtagne vision for havnen. Byrådet forventer, at Havnen indgår i samarbejder med de øvrige virksomheder på havnen om udvikling af området altid med fokus på at sikre miljø- og klimamæssige løsninger. Tilsvarende forventer Byrådet, at Havnen som et led i at udvikle nye forretningsområder undersøger muligheder for at indgå i strategiske eller økonomiske samarbejder med andre danske havne.

150 Sikre en bæredygtig udvikling under hensyntagen til Assens Kommunes miljø- og klimastrategiske mål Assens Byråd lægger stor vægt på, at Assens Havn understøtter kommunens klima- og miljøstrategiske profil. Selskabet skal i ethvert forhold arbejde for at mindske belastningen af miljøet og kommunen forventer, at Havnen bidrager til en bæredygtig udvikling. Klima- og miljøhensyn skal veje tungt i alle beslutninger. Udvikling i samspil med aktører i og omkring havnen Assens Havn skal drives ud fra et princip om åbenhed, gennemsigtighed og ansvarlighed. Assens Byråd lægger vægt på, at Assens Havn indgår i en dialog med såvel virksomhederne på havnen, men også med omkringboende borgere på en åben, respektfuld og troværdig måde med fokus på, at løsninger skal være fremtidssikret. Byrådet forventer, at Havnen holder brugere, virksomheder, kommunen og andre relevante parter orienteret om Havnens aktiviteter. Styringsgrundlag Assens Byråd forventer, at Havnens ledelse har fokus på at drive Havnen til fordel for såvel dets ejer som øvrige interessenter. Kommunen udøver ejerskabet ud fra et armslængdeprincip. Kommunen lægger vægt på, at bestyrelsen med sin sammensætning har de nødvendige kompetencer i forhold til Havnen som virksomhed. Assens Havn undersøger mulighed for tilknytning af Udvikling Assens erhvervs- og turismechef som tilforordnet til bestyrelsen. Assens Byråd ønsker, at Assens Havn, som et led i styringsgrundlaget sikrer åbenhed og gennemsigtighed om Havnens virke, herunder at selskabet i årsrapporten oplyser om såvel bestyrelsens som direktionens honorering.

151 Samarbejde mellem Assens Havn og Assens Kommune Assens Byråd ønsker et formaliseret samarbejde mellem Assens Havn og Assens Kommune. For at sikre den bedst mulige håndtering af denne ejerstrategi og de samlede interesser mellem kommune og Assens Havn afholdes én gang årligt et dialogmøde mellem Assens Kommunes Økonomiudvalg, udvalgsformand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, udvalgsformand for Miljø- og Teknikudvalget samt kommunaldirektør og direktør for By, Land og Kultur og Assens Havns bestyrelse og havnechef. Assens Havn indkalder til dialogmødet. Godkendt af Assens Byråd, den xx.xx.2014 Søren Steen Andersen Borgmester Finn G. Johansen Kommunaldirektør

152 Bilag: 8.1. Fælles Fynsk Kontrolenhed Odense Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84703/15

153 Borgmesterforvaltningen Forretningsservice Udbud Flakhaven 2 Postboks 5000 Odense C Tlf Fax udbud@odense.dk Notat vedr. etablering af den Fælles Fynske Kontrolenhed, herunder samarbejde mellem X Kommune og Kontrolenheden i Odense Kommune. Indledning I det følgende beskrives opsætning samt praktiske forhold ved etablering af den Fælles Fynske Kontrolenhed, herunder X Kommunes køb af ydelser fra enheden. DATO 3. februar 2015 REF. DORHG JOURNAL NR. På baggrund af den Fælles Fynske Arbejdsklausul, har Økonomiudvalget i Odense Kommune valgt at tilbyde de øvrige fynske kommuner mulighed for køb af ydelser hos Kontrolenheden. Dette har ført til etableringen af en Fælles Fynsk Kontrolenhed, som således helt eller delvist kan varetage kontrolfunktionen hos den enkelte kommune, alt efter behov. Opsætning af selve kontrollen Ydelserne, som oplistet nedenfor, udfører Kontrolenheden i Odense i dag på egne kontrakter tilsvarende ydelser vil kunne erhverves via den Fælles Fynske Kontrolenhed. Listen er ikke udtømmende, og den enkelte kommune kan komme med ønsker til øvrige ydelser, som måtte være relevante for den pågældende kommune. Ydelserne vil blive udbudt i pakker og/eller enkeltvis og afregning heraf vil være efter medgået tid. Niveauet vil ligge mellem 550 og 600 kr. pr. time. Hertil kommer udgifter til transport, ekstern bistand samt diverse reklame. 1/4

154 Kontrolenhedens ydelser Drive en hotline (telefonisk og via mail) for anmeldelser af social dumping Identificere højrisikokontrakter og -brancher med henblik på tilrettelæggelse og prioritering af kontrolindsatsen Generel indsats rettet mod leverandører/brancher med henblik på afmystificeringen af Arbejdsklausulen Indhentning samt gennemgang af dokumentation fra leverandørerne ved kontrol af den fælles fynske Arbejdsklausul Kontrolbesøg hos leverandører, deltagelse ved byggemøder samt eventuel kontrol af andre klausuler såsom lærlinge/praktik Vejleder og sparringspartner i forbindelse med potentielle og konstaterede overtrædelser, iværksættelse af sanktioner mm. Varetage kontakten til relevante myndigheder, eksempelvis SKAT, politi og Arbejdstilsynet Anden juridisk bistand i form af udarbejdelse af udkast til orientering af politiske udvalg, kommunalbestyrelse mm. Hotline Hotlinen, hvor der kan ske anmeldelser/henvendelser via Kontrolenhedens eksisterende hotline telefon nr samt mail socialdumping@odense.dk Anmeldelser kan også ske anonymt. Besøg/Kontrol Når Kontrolenheden har modtaget en anmeldelse, aflægges det pågældende sted et besøg, hvor forholdene betragtes og yderligere oplysninger indhentes. Vurdering Efter besøget vurderes de nye oplysninger og det afgøres, hvorvidt der foregår noget mistænksomt/mulig social dumping. X kommune kontaktes og informeres. Dokumentation Såfremt der måtte være mistanke om social dumping indhentes den for sagen relevante dokumentation i henhold til den Fælles Fynske Arbejdsklausul, som herefter vil blive gennemgået systematisk. Afrapportering 2/4

155 Når Kontrolenheden har analyseret dokumentationen, vil der blive aflagt rapport til X Kommune, herunder en skitsering af mulige scenarier for det videre forløb. Det er alene X Kommune, som kontraktejer, der afgør hvilke tiltag de ønsker ibrugtaget. Procesbeskrivelse Besøg Kontrolenheden besøger de af X Kommune udpegede steder Anmeldelse Kontrolenheden modtager en anmeldelse via eksempelvis hotline og aflægger stedet et besøg Afrapportering/status Kontrolenheden informerer X Kommune om besøget, herunder vurderes behovet for yderligere tiltag, og nedenstående punkter kan indledes: Kontrolbesøg Kontrolenheden følger op på det indledende besøg, anmoder og vurderer dokumentation, X Kommune vurderer behovet for yderligere kontrol/materiale Indkaldelse af leverandør til møde, hvor X Kommune også kan deltage, hvis ønsket Analyse af dokumentation Kontrolenheden gennemgår dokumentationen systematisk og analyserer indholdet. Afrapportering/status X Kommune får forelagt en samlet vurdering af forholdene på stedet. Sanktioner/bod mm X Kommune vurderer på baggrund af den af Kontrolenheden udarbejdede analyse, hvorvidt leverandøren skal ifalde bod eller sanktioneres Effektuering X Kommune iværksætter sanktioner/bod eller hæver kontrakten med leverandøren. Reklame/materiale Det er altafgørende, at Hotlinen bliver promoveret og kommunikeret ud til alle kommunens leverandører, store som små. Det er via Hotlinen størstedelen af anmeldelserne sker. Kontrolenheden har fået designet logo, som blot skal tilrettes med den pågældende kommunes navn således sikres den bedste pris samt ensartethed og genkendelighed over hele Fyn. Derudover skal der laves en mængde merchandise, som Kontrolenheden kan dele ud ved diverse besøg. Det kunne eksempelvis være key-hangere, kalendere, t-shirt, kuglepenne mm. Endvidere bør X Kommune afholde forskellige konferencer/events, hvor alle kommunens leverandører får mulighed for at møde op, og blive informeret om Arbejdsklausulen og den Fælles Fynske Kontrolenhed det kan med fordel gøres ved brancheopdeling. Kontrolenheden tilbyder gerne at deltage ved disse konferencer. 3/4

156 Det er op til X Kommune, hvordan de ønsker markedsføringen udført, Kontrolenheden forventer dog som minimum flyers samt én ting til uddeling ved besøg. Niveau for kontrol Kontrolenheden i Odense har erfaring med at målrette kontrollen til de områder, hvor der er behov. Erfaringen har vist, at så snart det bliver kendt, at der er mulighed for at kontakte den Fælles Fynske Kontrolenhed og anmelde mistanke om social dumping, så gør folk det. Det gælder både entreprenøren, håndværkeren, 3F m.fl. På baggrund af disse oplysninger kan vi målrette indsatsen og være massivt tilstede, hvor mistanken er størst. Kontrolenheden vil i samarbejde med X Kommune lave en prioriteret liste over pladser, hvor kommunen får udført et stykke arbejde. Kontrolenheden vil løbende komme rundt til alle på listen i perioden, hvor arbejdet finder sted, og naturligvis oftere på de steder, hvor der kan være en mistanke om social dumping. Ansvaret ligger hos kommunen På intet tidspunkt i processen overgår ansvaret for kontrakten og overholdelse heraf fra X Kommune til den Fælles Fynske Kontrolenhed eller andre. Det er alene X Kommune, der træffer afgørelse om brug af diverse sanktioner, bodsbestemmelser, ophævelse mm. Den Fælles Fynske Kontrolenhed leverer blot en række ydelser til brug for X Kommune til kontrol af, hvorvidt Arbejdsklausulen bliver overholdt og social dumping hindres. Sociale klausuler Når den Fælles Fynske Kontrolenhed er ude på kommunes byggepladser og lignende, er det muligt tillige at kontrollere øvrige sociale klausuler, såsom lærlingeklausuler mm. 4/4

157 Bilag: 9.1. Regulativ 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68516/15

158

159

160

161

162

163

164

165

166

167

168

169

170

171

172

173

174

175

176

177

178 Bilag: Svar fra finansminister Bjarne Corydon og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83388/15

179

180 Bilag: Ledelsesinfomation ØK april 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 20. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86021/15

181 af LEDELSESINFORMATION April 2015

182 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Befolkningsudviklingen Januar 2009 Januar 2014 Januar 2015 April 2015 Faktisk tal Udviklingen på aldersgrupper 0-5 årige 6-16 årige årige årige årige 2/1-15 2/2-15 1/3-15 1/4-15 1/ Samlet Beskæftigelse i Assens Kommune Note: Grafen viser antallet af fuldtidsbeskæftigede med henholdsvis bopæl i Assens Kommune og arbejdsplads i Assens Kommune. Populært sagt viser den blå kurve, hvordan det går kommunens borgere og den røde kurve viser, hvordan det går kommunens virksomheder. (Tal fra Jobindsats). Ledighedsprocent i Assens Side 2 af 6

183 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Note: Tal fra Jobindsats.dk. Tal fra budget er lavet som en skønnet beregning baseret på det budgetterede antal ledige. Tallene er ikke blevet opdateret på jobindsats siden sidst. Radikal innovation Forstærket uddannelsesindsats vedr. unge i offentlig forsørgelse Note: Grafen viser udviklingen blandt ledige under 30 år. I 2013 investeres 1,5 mio. kr i en indsats for unge under 30 år. Målet er en besparelse på 1 mio. kr. i 2013 svarende til et fald på 25 fuldtidspersoner. Dette er illustreret ved den grønne stiplede linie. (tal fra jobindsats). NB Der har hidtil været en fejl i perioden i diagrammet, derfor ser den anderledes ud, end hidtil. Tallene er ikke blevet opdateret på jobindsats siden sidst. Side 3 af 6

184 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Udvikling i budgetterne Note: Figuren viser henholdsvis regnskab, budget og korrigeret budget omregnet til 2014-priser. Det vil sige, tallene er umiddelbart sammenlignelige Forbrugsprocent Side 4 af 6

185 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Note: Der er tale om foreløbige tal: bl.a. mangler endelig restafregning statsrefusion, mellemkom. betaling, afstem. fagsysytem m.v. p.g.a af forsinkelser i udgifter fra A-kasserne vedr. dagpenge til forsikrede ledige er disse i første omgang udeladt. Udgiften til førtidspensioner tilkendt efter er efter overgang til Udbetaling Danmark, blevet skubbet en måned svarende til en mindre udgift i marts på godt 9 mio. kr. Side 5 af 6

186 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Seneste fraværsrapport Side 6 af 6