GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

2 GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LÆREPLAN Som en en del af af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i i Gentofte Kommune har har Børn, Børn, Unge Unge og og Fritid Fritid som som frikommune frikommune udfordret udfordret lovgivningen lovgivningen på på området området for for pædagogiske pædagogiske læreplaner læreplaner i i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn Den fælles i centrum. pædagogiske De fire kompetencespor, læreplan gælder som for alle vi kender dagtilbud fra i den Gentofte sammenhængende Kommune og har indsats det enkelte på barn årsområdet, i centrum. De omkranser fire kompetencespor, barnet, mens som vi de kender tre sfærer;; fra den Ledelse sammenhængende og organisering, indsats på Forældre og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske familiekompetencer læringsmål, og Den som faglige det enkelte kvalitet barn danner skal støttes rammerne i at udvikle for barnets sig hen udvikling imod. og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.

3 De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget

4 Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske praksis Dagtilbuddets pædagogiske principper Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper

5 Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet har lyst til at udfolde sig motorisk og udfordre sig selv. At barnet kan mærke hvad der er godt for det og kan give udtryk for når noget ikke er rart. At barnet kan mærke om det har det varmt eller koldt, er træt, sultent eller tørstigt. At barnet er selvhjulpent. At barnet opsøger fysiske udfoldelsesmuligheder. At barnet motorisk kan magte de udfordringer der hører til barnets alder, alt lige fra at kunne holde på en blyant, spise med ske, klippe med saks, gribe en bold, sparke en bold, holde kroppen i ro når det er hensigtsmæssigt d.v.s. kropslig ro til at kunne fordybe sig. at kunne gå på tur, at kunne krydskoordinere.. At vise interesse for sin krop at barnet mærker sult og mæthed

6 Indsatser/ aktiviteter De voksne bruger motionsbanerne i børnehaven og vuggestuen, sammen med børnene og de opfordres og opmuntres. Vi opmuntrer børnene til at tage taburetter, sofaer i brug, til at klatre op på og hoppe ned fra og lave gangbroer af puder. I vuggestuen opmuntres børnene til selvhjulpenhed, ved selv at kravle op på Trip Trap stole og ned igen, på pusleborde, tage tøj af og på og tage mad op på tallerknen og smøre selv ect. Vi bruger rytmik og bevægelseslege i dagligdagen. Børnehaven går i gymnastiksal. De typiske aktiviteter er tilrettelagt så børnene bruger hele deres krop mest muligt og der er konkurrence lege. Vi går på ture med børn og forsøger et udfordre dem i hvor langt de kan gå. Vi tumler med børnene, vender dem på hovedet og svinger dem rundt, så vi stimulerer alle deres sanser. Vi er opmærksomme på at følge børnenes spor og videreudvikle det de gør, vil de gerne klatre, løbe, spille bold, tegne, lægge puslespil etc? Understøtter vi dette. Dokumentationsmetode praksisfortællinger sociale fortællinger billededokumentation, hvor mål, metoder og læring er beskrevet Video-dokumentation, hvor mål, metode og læring er beskrevet motoriske screeninger Bruge viden fra kurser Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Vi kan se, at vores legeplads indret har stor betydning for børnenes måde, at udvikle sig på et ex. det er nemmere at rulle ned ad bakken end hen ad en måtte. børnene er grov motorisk generelt meget fin med, fin motorisk er der enkelte vi har fået øje for, at få arbejdet ekstra med. ved at benævne og i tale sætte sult og tørst syntes det som om alle børn kan mærke både sult og tørst. ved at benævne kropsdele/ kroppen og påvirkninger af kroppen, syntes det som om, at de fleste børn er blevet bedre til at mærke sig selv, mærke savn, glæde, kulde og varme Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?

7 vi er blevet meget opmærksomme på at iagttage børnenes måde at bevæge sig rundt på, på legepladsen, sætte rammer op for det motoriske og sansemotoriske. ex. der er en regel om at man kun må går op ad rutsjebanen af trappen, en gang imellem skal det så besluttes at NU går vi ALLE den anden vej op ad rutsjebanen, på den måde sætter de voksne en ramme om en anden måde at bevæge sig på, samt har vi reflekteret over at få en snak om regler i ude og inde rummet med mellemrum, ud fra den måde vi iagttager hvordan børnene bevæger sig på. vi har reflekteret over vigtigheden at benævne det børnene siger omkring deres krop, for at hjælpe dem til at mærke sig selv. vi har iagttaget værdien af rum i rummet, børnene indtager rummet på en anden måde. de syntes at være mere tilpasse og mærker hvad det gør ved dem at der er mere ro på. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? vi bliver mere bevidste om hvad børnene rent faktisk viser os er godt for dem, ved at vi stopper op og tænker højt med vores kolleger. Hvilket betyder at vi bære den nye viden og praksis med os i det videre arbejde med børnene.

8 Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At børnene befinder sig godt i verden og kan tage livet ind. At børnene hviler i sig selv og selv føler de har værdi i fællesskabet. Indsatser/ aktiviteter Fokus på at udvikle børnenes identitet i relation til andre - Benytte "Fri for mobberi" materiale - Massage til fortælling - der er blevet bestilt massage-vejledning og rytmik-cd til alle stuer - Mindfulness - yoga - App'en "Brug kroppen" - Opfordre til selvhjulpenhed - Arbejde med at styrke børnenes fantasi Dokumentationsmetode Vi bruger apps, hvor dokumentationen laves i bogform, med billeder eller film hvor metode og læringsmål ses, og børnenes egne fortællinger indgår Vi bruger genvej, hvor vi beskriver aktiviteterne fra dagligdagen. Samt hvorfor vi valgte at beskrive denne aktivitet, hvad er læringen. Vi hænger billeder op, så børn kan genkende og vende tilbage til aktiviteterne. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling?

9 betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? At vi kan se barnets identitetsfølelse, selvværd og selvtillid er grundfæstet. At vi kan se barnet oplever en kultur hvor forskellighed ses som en ressource der kan berige fællesskabet. At vi kan mærke at barnet føler sig mødt respektfuldt af såvel børn som voksne. At vi kan se at barnet har mulighed for og evnen til, at danne positive relationer og venskaber. At vi kan se barnet er inkluderet i signifikante fællesskaber. At barnet kender sin egen historie, og at barnet ved hvem det er og kan forstå sig selv. At vi kan se at barnet stoler på sin dømmekraft. Vi oplever barnet er selvhjulpent. At vi oplever at barnet er bevidst om egne følelser, kan mærke sig selv og sige til og fra i forskellige sammenhænge. Vi oplever barnet er empatisk. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi er blevet endnu mere bevidste om betydningen af, at have rum i rummet, med gode legemiljøer og legestationer. Børnene og de voksne opdeler sig i mindre enheder, og vores oplevelse er at rammerne og muligheden for fordybelse, fremme det positive samspil/relationsdannelse øges. Samt at den voksne kan se det enkelte barn bedre, derved sikre deres udvikling og læring. Vi er blevet bekræftet i betydningen af at være nærværende, tillidsvækkende og respektfulde voksne, der er deres roller bevidst som medvirkende i barnets udvilkling. vi er blevet endnu mere bevidste om at følge barnets spor og udvikle det, det giver barnet succes Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi skal til stadighed blive ved med at invitere hinanden ind i hinandens refleksionsrum og bl.a.stille os selv spørgsmålet: Hvad er det barnet forsøger at fortæller med sin adfærd, samt aflæse dynamikken i fællesskaberne. Vi skal være opsøgende på mere viden, så vi kan udvikle vores praksis. Vi vil udvikle nye legestationer udenfor, så vi ud over bevægelse sikrer alsidige muligheder og læring for børnene herunder temaer som kunst og natur bygge ovenpå og

10 Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet er nysgerrigt og kan bruge sin fantasi i leg sammen med de andre børn. At barnet af sig selv bidrager til det signifikante fællesskab og det store fællesskab. At barnet kan drage omsorg for andre børn. At kan udsætte egne behov når dette er hensigtsmæssigt og vente på tur. At barnet kan afkode de sociale spilleregler og agerer i forhold til disse. At barnet lære at mangfoldighed er en styrke Indsatser/ aktiviteter I de daglige aktiviteter understøttes og guides barnet til at kunne indgå i signifikante fællesskaber. Dette sker i legesituationer og aktiviteter både dem børnene selv har taget initiativ til og dem de voksne har sat i gang. I disse aktiviteter, guides barnet til at kunne være del af en gruppe, at lære turtagning, at kunne forhandle og se på og lytte til andre. I legen skabes rum for, at barnet oplever glæden ved, at være fælles om noget, at barnet bliver bevidst om egne handlinger og følelser og, at barnet bliver i stand til at sætte grænser for sig selv. Vi benævner barnets handlinger og følelser og hjælper det derigennem med at forstå og anerkende egne og andre børns følelser og handlemåder. Vi planlægger og tilrettelægger aktiviteter, der tilgodeser både det enkelte barn, de mindre fællesskaber og den store grupper af børn. Dokumentationsmetode Sociale fortællinger Den strategiske planlægning indeholder metoder og mål, evaluering af mål. Dette gøres skriftligt. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling?

11 At vi kan se barnet kan indgå i signifikante fællesskaber med andre børn At vi kan se at barnet kan indgå i det store fællesskab At vi kan se at barnet kan se og lytte til de andre børn, d.v.s. kan sætte sig ud over egne behov når dette er hensigtsmæssigt og forventeligt i forhold til barnets udvikling At vi ksn se at barnet er en god ven At vi kan se at barnet kan deltage og sætte en leg/aktivitet i gang. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har dannet grupper og afprøve nye børnesammensætninger. Her har vi set på børnenes styrker, hvordan de kan bruges til gavn for fællesskabet.. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fremadrettet bruge følgende evalueringsspørgsmål til refleksion, vi kommer hele vejen rund i vores evaluering, dermed kan vi sikre at vi får en bedre sammanhæng imellem barnets7børnenes udvikling og aktiviteter.

12 Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring At barnet: Er undersøgende, nysgerrig, opsøgende og afprøvende på ny viden, i sine nærmeste omgivelser, i institutionen, ved stranden, i skoven eller andet. Gør sig nye erfaringer og bruger disse. Kan lade sig inspirere og give inspiration til andre. At vi kan se, høre og mærke at barnet er til stede i nuet. At barnet er i stand til at tage livet ind. At vi kan se at barnet erfare og bruge læringen. udvikler sine sproglige kompetencer Indsatser/ aktiviteter At skabe rum hvor ny viden og læring kan ske. Vi er løbende opmærksomme på indrette rummene, lave rum i rummet og tilpasse indholdet, så de giver de bedste læringsmuligheder, ud fra den enkelte børnegruppe. Vi skal opmuntre barnet til at være undersøgende og eksperimenterende, ved at give dem muligheden herfor. F.eks. ved at opsøge kunstmuseum, museum, teater, skov,sø og strand. Dokumentationsmetode Dokumentation. Ved at bruge ipads, herunder appén Book creator. Børnene skal være med til at lave bogen, så formidlingen bliver deres. det giver de voksne en indsigt i børnenes lærng Ved Billeddokumentation hvor læringen er i fokus. Vi skriver fortællinger. vi nedskriver børnenes fortællinger. Vi mener at de 4 dokumentations måder er de bedste i forhold til at vi kan evaluere på om barnets læring finder sted. ansvarlige. det er alle personaler. tovholder. de enkelte grupper i huset lederen sikre at dokumentation og evaluering finder sted

13 Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? udfra vores indsatser kan vi se, høre og mærke at børnene er sig selv bevidst. De er nogen og noget, og er parate til næste skridt i livets dannelsesrejse. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn i vores beskrivelse af barnts udvikling, hvad det næste skridt er i de deres dannelsrejse er. fra hjem til vuggestue. fra vuggestue til børnehave. børnehave til skole. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har i højere grad gjort brug af de digitale medier, målrettet ifht. børnenes læring. Det kan vi se et stort potentiale i. Vores erfaring er, at vi skal være bevidste om at bruge ordet læring når vi italesætter vores praksis. v skal fastholde at indrette vores grupperum i rum i rummet, men huske at evaluere, på hvilken måde rum i rummet skal være iforhold til netop den børnegruppe der er At man når man sætter en aktivitet i gang, skal man være afklaret omkring, hvad er læringen, hvorfor gør vi det og for hvis skyld. vi skal have en større systematetisk i vores planlægning af aktiviteter/temaer, for at holde os fast i gennemførelsen. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi bære videre at det er vigtigt for vores egen faglighed at vi får reflekteret over egen praksis og aktiviteter, for at sikre de voksnes samarbejde, faglighed og styrker, som derved får betydning for børnenes udvikling og læring. Vi skal lave en uge planlægning, som er bred for at sikre alle børn. Vi skal huske vores egen arrangment er en drivkraft for børnene. Vi skal huske at være bidragende til børns leg, samtidigt skal vi være gode til at trække os fra legen. vi skal huske at barnet er medksaber i egen udvikling. Som dokumentation skal vi videreudvikle vores brug af digitale medier. det er et sjovt redskab for voksne og børn. Det er en god dokumentations form

14 DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.