Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper På Sporet

Transkript

1 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: På Sporet - sund vej ud af ledighed 2. Indsats(er) der ansøges om midler til: X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug X tidlig opsporing af psykisk mistrivsel 3. Baggrund og vision for projektet: Vi har et stort ønske om at kunne bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed, som de sidste 20 år er vokset i vore Kommuner og i Danmark generelt i (Sundhedsstyrelsen, 2011). Ved tidlig opsporing af social udsatte og sårbare borgere kan varige sundhedsmæssige problemer forebygges, arbejdsmarkedsparatheden højnes og førtidspensioner reduceres. Vores overordnede vision er at undersøge effekten af en målrettet, tværfaglig og tværsektoriel tidlig indsats for socialt udsatte og sårbare borgere. En indsats som på sigt kan bidrage til reduktion af den sociale ulighed i sundhed, direkte ved en aktiv flerstrenget sundhedsfremmende indsats for målgruppen, som kan føre til arbejds- eller uddannelses parathed, og indirekte ved at forebygge eller reducere negativ social arv. Formålet er at skabe et tilbud målrettet matchgruppe 2 borgere, som vil forbedre sundheden og øge arbejds- eller uddannelsesparatheden. Formålet bliver også at skabe et tættere samarbejde mellem kommunale forvaltninger og aktører omkring borgerne i de enkelte kommuner. Vi ser en stor styrke i at være flere kommuner sammen om projektet. Det giver anledning til erfaringsudveksling, positiv sparring og læring af hinanden. Desuden forøger partnerskabet muligheden for, at erfaringerne og de opnåede kompetencer i højere grad forankres i kommunerne, fordi særligt de mindre kommuner kan have stor glæde af fortsat samarbejde og synergi. Ud over ovennævnte fælles vision og motivation har hver projektkommune følgende incitament for deltagelse: Norddjurs: I Norddjurs har vi aktuelt kun få tilbud målrettet match 2 borgere. Vi har mange borgere i match 2 (og match 3) og flere udfordringer med at få dem i beskæftigelse. Vi vægter fokus på tidlig indsats og individuelle løsninger, og her passer projektet godt. Der er brug for et bedre samarbejde på tværs af forvaltninger, da organiseringen af arbejdet aktuelt foregår i hver sit forvaltningsafsnit. Der er stor i For referencer se bilag 4

2 4. Overordnet mål herunder sundhedsfremmeperspektiv: Delmål: motivation blandt de aktuelle ansatte og chefer i forhold til et større samarbejde på tværs af forvaltninger. Projektet kan derfor bidrage til at der sættes en ny dagsorden i netværkssamarbejdet. Favrskov: Som led i tilrettelæggelse af ny samlet aktiveringsstrategi søges viden om, hvad der virker i f.t. indsatser for match 2-borgere, herunder gennem projektet at afprøve metode til tidlig afklaring af, hvad der er den rette indsats. Der er åbenhed i organisationen for at se på og gennemføre - nye løsningsmuligheder metodisk, tværfagligt og på tværs af afdelinger, hvilket muliggør forankring i organisationen og løbende justeringer af projektet med henblik på optimal effekt. Som led i den nye aktiveringsstrategi er der fokus på kvalitet i indsatsen med henblik på langvarige løsninger, hvilket projektet kan være medvirkende til. Odder: Projektets indhold skal supplere Kommunens indsats målrettet unge i match 2 (18-25) i Route 25 projektet og indsatsmæssigt udvide spektret af foranstaltninger med mindfulness og tæt inddragelse af primært psykologisk konsulent. Der er stort behov for en målrettet indsats for borgere i matchgruppe 2 i alderen +25, for dem er der aktuelt ikke noget målrettet tilbud. Randers: Projektet skal supplere den nuværende indsats, hvor der arbejdes på at etablere rummelige virksomhedspraktikker og på at etablere en række virksomhedscentre rettet mod målgruppen. Projektet skal medvirke til at optimere kvaliteten i den nuværende indsats med henblik på langvarige brugbare løsninger. Randers Kommune har et tilbud til match 2 under 30 år, men intet til gruppen over 30 år. Nu ønsker kommunen at afprøve dette projekt på gruppen over 30 år og implementere de metoder, der viser sig at have effekt i indsatsen generelt. Overordnede mål for projektet er at udvikle en tidlig opsporing og indsats, som kan forbedre den mentale og fysiske sundhed blandt socialt udsatte og sårbare borgere i matchgruppe 2 og derved øge deres muligheder for at komme i uddannelse og beskæftigelse. Målet er desuden at finde eksemplariske sundhedsfremmende indsatser, der virker, og som kan forankres i det fremadrettede arbejde over for match 2 og dermed nedsætte antallet af førtidspensioneringer. Sundhedsmæssige mål: 1) Forbedret trivsel 2) Forbedret helbredstilstand 3) Reduceret alkohol- og/eller stofforbrug Succeskriterier: 1) Signifikant forskel i scoring før og efter porjektforløb på WHO-5 og øvrige trivselsmål (stress, angst og de- 2

3 pression) for deltagergruppen. 2) Signifikant forskel i scoring på helbredsmål før og efter projektforløb for deltagergruppen. 3) Påviselig færre med alkohol og stofmisbrug Beskæftigelsesrettede mål: Flere i matchgruppe 2 kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Succeskriterier: - Mindst 30 % af deltagerne er et halvt år efter de startede i projektet i ordinær beskæftigelse eller under uddannelse. Mål for gennemførelse: 80 % deltagere gennemfører hele projektforløbet Organisatoriske og læringsmæssige mål: Udvikle og afprøve en model for en flerstrenget og målrettet indsats for socialt udsatte og sårbare borgere på tværs af vore forvaltninger og faggrupper. 5. Rekruttering og fastholdelse af målgruppen: Deltagere til projektet vil først og fremmest blive rekrutteret fra jobcentrene i de 4 projektkommuner, henholdsvis Norddjurs, Odder, Favrskov og Randers. Antal ledige i matchgruppe 2 pr. juni 2012 i hver projektkommune: Forventet antal deltagere pr. år Norddjurs Favrskov Odder Randers 1000 (over 30 år) 48 I de enkelte kommuner vil jobcentermedarbejdere, som sidder med match 2 borgere, foretage screening med WHO-5 af fortrinsvist nye borgere i målgruppen. Ved indikation på mistrivsel, præsenteres forløbet for borgeren som et tilbud. Der lægges vægt på frivillighed, og at de ikke skal føle sig tvunget til at deltage. Tidligere undersøgelser fortæller, at frivillighed er én ud af flere vigtige faktorer i det sundhedsfremmende arbejde for målgruppen med socialt udsatte (bl.a. Sundhedsstyrelsen, 2007). Vi ønsker, at de skal føle motivation og glæde ved deltagelse fra start. Dette er grundlæggende vigtigt for fastholdelsen og for deres engagement. Et andet element, som kan have betydning for fastholdelsen, er, at mange i denne målgruppe er ensomme og savner socialt samvær. Deltagelse i projektet vil i sig selv 3

4 være netværksskabende for den enkelte. Der dannes basisgrupper på 6-8 borgere, som følges gennem hele forløbet, og kursuslederne vil have fokus på at stimulere netværksdannelse og socialt samvær i gruppen, også ud over forløbet. Tilhørsfølelse til gruppen, positivt og givende socialt samvær, er vigtigt for både fastholdelse i forløbet og i sidste ende for resultaterne. Her spiller de fysiske aktiviteter og holdlege også en central rolle. Fremmødestabilitet vil vægtes højt og sættes i fokus, da dette typisk er et meget stort problem for denne målgruppe. Vi følger hver enkelt deltagers fremmøde nøje og stiller tydelige krav om stabilt fremmøde. Hvis der er sygdom, har vi kontakt med borgeren dagligt. I forhold til transport og fremmøde vejleder vi endvidere også på det lavpraktiske niveau, så deltagerne kan møde frem til tiden og får redskaber til støtte. Aktiviteter knyttet til projektet vil for alle kommuner foregå lokalt, altså i hver enkelt kommune, hvilket har betydning for fastholdelse, målet er, at deltagerne skal have mindst mulig transport. Dette vil være en udfordring, særligt i Norddjurs Kommune fordi infrastrukturen ikke er god, hvilket forårsager store mobilitetsvanskeligheder. Kommunen har desuden en mere socialt belastet befolkningsgruppe og en større procentdel af match 2 og 3 end de andre kommuner. Af hensyn til denne problematik, vil der derfor i projektet i Norddjurs blive gennemført forløb både i Grenå og i Auning, som ligger i hver sin ende af kommunen. Det, at hver deltager får tilknyttet en kontaktperson, som følger dem gennem hele forløbet, forventes også at have stor betydning for fastholdelse, både til forløbet og til arbejdet med de konkrete mål, som den enkelte borger har sat. 6. Rekruttering og motivation af fagpersonale: Det varierer hvilke relevante fagpersoner, de enkelte projektkommuner allerede har tilknyttet som en fast del af staben eller som faste samarbejdspartnere. Det gælder f.eks. i Randers Kommune, hvor kommunen har et fast samarbejde med Daghøjskolen i Randers i forhold til tilbud til match 2 borgere under 30 år, hvor Daghøjskolen har relevant fagpersonale ansat. I Favrskov har man et godt samarbejde med en fysioterapeut og med en erhvervspsykolog. Akantus, som også er samarbejdspartner under projekteringen af projektet og ansøgningen, bidrager også med fagpersonale i form af en erfaren cand.psych., aut., som også er godkendt mindfulnessinstruktør. Desuden bidrager de med en job- og uddannelsesvejleder og mentor, som har stor erfaring og gode resultater med målgruppen. Det vil derfor kun blive i et mindre omfang, der vil blive behov for at rekruttere personale, som ikke er tilknyttet én af de fire kommuner, Daghøjskolen i Randers eller Akantus. Et vigtigt led i at motivere fagpersonalet er at sikre, at de er godt informeret om projektets indhold og formål og om deres funktion i projektet. Til det formål vil der blive holdt et kick-off arrangement i hver af de 4 jobcentre hvor projek- 4

5 tets indhold, metoder, aktiviteter og formål vil blive præsenteret. Jobcentermedarbejderne og andre relevante medarbejdere vil få oplæring i brug af WHO-5 samt AUDIT screening. Der vil være information om alkohol- og stofmisbrug, og hvornår det kan være aktuelt at foretage screeningen. For de faggrupper, som skal varetage undervisning i henholdsvis fysiske aktiviteter og Sundhed og kost, vil der blive afholdt workshops 2 gange årligt. Underviserne fra de 4 projektkommuner vil her samles til dialog og gensidig inspiration. Disse workshops vil ledes af en psykolog, som også vil klæde dem på til arbejdet med målgruppen og til at bruge den anerkendende metode i undervisning med målgruppen. 7 Aktiviteter og metoder: Hvordan forventes indsatsen at styrke målgruppens Arbejdsmarkedsparathed? Vi ønsker at udvikle et helhedsorienteret og tværfagligt tilbud til målgruppen i et organisatorisk tæt samarbejde mellem beskæftigelsesafdelinger og sundhedsafdelinger i de 4 østjyske Kommuner. Det er sundhedsfremmende indsatser, som skal bidrage til øget arbejdsmarkedsparathed. Vi ønsker at skabe en håndholdt proces med aktiviteter, som har særlig fokus på at få reduceret eller fjernet de sundhedsmæssige barrierer, som er med til at fastlåse borgerne i mistrivsel og uarbejdsdygtighed. Det drejer sig om: Psykiske vanskeligheder som angst og depression samt stress Dårligt helbred fysisk og mentalt Smerter Dårlige sundhedsmæssige vaner: KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol, motion) Øvrige barrierer, som der også vil være særlig fokus på, er: Økonomiske problemer for mange borgere i match 2 er økonomien en betydelig barriere og kan være helt uoverskuelig. I disse tilfælde vil økonomisk rådgivning i form af f.eks. hjælp til at lave budget, lave betalingsaftaler mv. være nødvendigt som et led i at hjælpe dem ud af fastlåsheden. Hjemløshed en del borgere i målgruppen har ikke nogen fast base i disse tilfælde vil borgeren få rådgivning og støtte til at få et fast bosted. Ordblindhed og generel dårlig skolebaggrund er hyppige barrierer for job og uddannelse i målgruppen. Der vil være mulighed for at supplere projektet med ordblindeundervisning: En betingelse for aktivt at tage del i alle sider af samfundslivet er, at alle borgere har tilstrækkelige grundlæggende dansk og matematikfaglige forudsætninger. Under- 5

6 visningsministeriet antager, at % af alle danskere har et læsehandicap, heraf er halvdelen så læsehandicappede, at det afgjort er et personligt problem for dem. Det må skønnes, at den procentdel, der har behov for ordblindeundervisning eller FVU undervisning er større for denne målgruppe. For at understøtte den afklarings-, lærings- og udviklingsproces, som projektet initierer, tilbydes der igennem hele projektperioden så vidt muligt FVU-undervisning i dansk og matematik eller ordblindeundervisning til den aktuelle målgruppe. I Randers Kommune er det et tilbud, der sættes aktivt ind på, og hvis der opnås gode resultater her, forventer vi at tage det ind som en fast del af projektet. Formålet med FVU - forberedende voksenundervisning - er at give voksne mulighed for at forbedre og supplere deres grundlæggende færdigheder i læsning, stavning og skriftlig fremstilling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber med henblik på videre uddannelse samt at styrke deres forudsætninger for aktiv medvirken i alle sider af samfundslivet. Ordblindeundervisning for voksne er en særligt tilrettelagt undervisning, der har til formål at afhjælpe eller begrænse deltagerens læse- og skrivevanskeligheder. Gennem undervisning forbedrer deltageren sine muligheder for at forstå og anvende tekster samt at skrive tekster og anvende relevante hjælpemidler. I FVU-dansk undervises der på fire niveauer på hver 80 lektioner og på FVU-matematik undervises der på to niveauer på hver 80 lektioner. Undervisningen kan tilrettelægges som koncentreret FVU eller ordblindeundervisning, men kan også tilrettelægges som en kombination med andre tilbud. Konkret i dette tilbud, vil FVU eller ordblindeundervisning indgå som en del af det 12 ugers-forløb i Randers Kommune og erfaringer indhentes herfra til de øvrige kommuner. De borgere, for hvem FVU-undervisningen eller Ordblindeundervisningen er aktuelt både fagligt og i forhold til deres samlede sundhedsmæssige ressourcer, får udvidet deres ugentlige timetal med 3-12 lektioner. Vi mener, at den holistiske, flerstrengede og systemiske tilgang i arbejdet med at forbedre målgruppens sundhed og styrke deres arbejdsparathed er nødvendig. Der skal tages fat i de konkrete forskelligartede barrierer, og de skal hjælpes og støttes i at få øje på og kunne holde fast i ressourcer og muligheder målet er, at kunne skabe et grundlag for varige ændringer i disse borgeres liv, i deres sundhed og trivsel og derved kunne bidrage til et liv med arbejde. I gennemførelsen af aktiviteter med deltagerne lægges stor vægt på respekt for den enkelte, på frivillighed og deres aktive medvirken til at skabe indhold i deres hverdag, på nedbrydning af social isolation og negative mønstre samt at få styrket den enkelte deltagers personlige og sociale kompetencer. Det bliver en trinvis proces, som målrettes til individuelt tilrettelagte indsatsområder. 6

7 Grundlæggende principper og metoder, som benyttes i udførelse af aktiviteterne, er: Empowerment, som handler om at øge deltagernes kompetence til at tage ansvar for deres eget liv. Udgangspunktet er, at deltagerne er eksperter i eget liv, og den ekspertise benyttes som det grundlæggende i det sundhedsfremmende arbejde (Akantus, 2007; 2011). Vores særlige opgave bliver at fremme deltagernes ressourcer, motivation og livslyst. Der er ofte en kløft mellem viden og handling for denne målgruppe af kontanthjælpsmodtagere (Sundhedsstyrelsen, 2007). I et tæt samarbejde med borgerne skal vi arbejde for at få reduceret eller fjernet denne kløft, som typisk skyldes ovennævnte barrierer, og derved ruste dem til handling. Vi vægter den anerkendende tilgang højt. Vi skal hjælpe deltagerne med at hjælpe sig selv til at få struktur og mening i deres liv. Det handler om at støtte dem i at tage små skridt (delmål) og at lægge vægt på, at deltagerne skal kunne mærke kursusledernes, kontaktpersonernes og konsulenternes engagement i fremskridtene, og deres tydelige anerkendelse for hvert skridt, som tages mod målet. I denne tilgang ligger også det at stille krav til deltagerne, at have (realistiske) forventninger til dem. Der vil blive stillet skarpt på fremmødestabilitet, men også her lægger vi vægt på tydelig anerkendelse. Latter og fornøjelse vil vægtes i alle aktiviteter. Alle borgere vil få tilknyttet en kontaktperson, som er psykolog eller psykoterapeut med sundhedsfaglig underbygning, som også skal varetage undervisning på kurset i livsmestring, stresshåndtering og mindfulness. Sammen med den enkelte deltager, vil der blive udarbejdet en detaljeret og realistisk indsatsplan, og kontaktpersonen vil fungere som rådgiver og støtte i arbejdet med at følge denne plan. Det er vores erfaring, at den tætte opfølgning og personlige kontakt er meget vigtig i en jobrettet indsats målrettet borgere i match 2. Forløbene vil i hovedtræk omfatte følgende: Trin 1: Opsporing og screening Trin 1A Opsporing med trivselsindekset WHO-5 Hvis WHO-5 indikerer mistrivsel henvises borgeren til trin 2, hvis der ikke er tegn på mistrivsel tilbydes ordinær beskæftigelsesrettet indsats i jobcentret. Trin 1 B: Screening for alkoholmisbrug med AUDIT og for stofmisbrug Hvis jobcentermedarbejderen vurderer, at der kan være mistanke om alkohol- eller stof overforbrug foretages AU- DIT-screening og / eller screening for stofmisbrug. Det er vores erfaring, at borgere i målgruppen ofte har blan- 7

8 dingsmisbrug og også rent stofmisbrug, og vi anser det derfor som vigtigt også at inkludere screening for det. Hvis resultatet viser, at der ikke er indikation på stort alkoholeller stofforbrug, tilbydes borgeren at starte på forløbet. Ved storforbrug tilbydes en kort misbrugs-intervention, som består af 5 rådgivningssamtaler hos en medarbejder i det misbrugscenter og / eller rusmidddelcenter, som kommunen samarbejder med,eller som er en del af kommunen. Ved positiv effekt af samtalerne, får de tilbud om at starte på forløbet. Hvis forbruget ikke reduceres ved kort intervention, henvises om nødvendigt til misbrugsbehandling. Nogle kan få tilbud om at starte på forløbet efter behandlingen. Trin 2: Screening og udarbejdelse af indsatsplan Trin 2 A: Screening hos psykolog. WHO-5 kan screene, hvorvidt der er indikation for mistrivsel. For at sikre at de borgere, som har alvorlig stress, angst eller depression bliver identificeret til et relevant videre tilbud, ønsker vi i dette forløb, at de borgere der er screenet med mistrivsel derefter testes for stress (Perceived Stress Index), depression (Becks Depression Inventory) og angst (Angst Symptom Spørgeskemaet) ved en autoriseret psykolog, og der gennemføres en kort samtale, som skal afklare motivation for deltagelse og egen opfattelse af deres aktuelle situation. Barrierer afdækkes. Samtalen er også tænkt som en motivationssamtale. Ved mistanke om svær depression og / eller angst henvises til egen læge, men det vil ikke nødvendigvis være en hindring for at kunne deltage i gruppeforløbene. Trin 2 B: Udarbejdelse af indsatsplan for hver borger Alle deltagere laver en plan, som indeholder konkrete og realistiske mål og delmål, som de skal arbejde hen imod. Planen udarbejdes i tæt dialog med psykologen, som også bliver deltagerens kontaktperson gennem hele forløbet på en måde, så borgeren får ejerskab til planen - empowerment. Der er her tale om mål, som kan bidrage til at forbedre sundhedsmæssige tilstand og andre mål relateret til de barrierer og problemer, som den enkelte oplever. Planen vil gennem hele forløbet blive brugt aktivt og kan også justeres over tid efter behov. Handleplan direkte målrettet arbejde eller uddannelse vil blive udarbejdet i samarbejde med jobcoach eller erhvervspsykolog (se trin 4). Trin 3: Gruppeaktiviteter Aktiviteterne vil omfatte fysiske aktiviteter og undervisning i sundhed og kost i hold på deltagere og kursus i livsmestring, stresshåndtering og mindfulness, hvor holdene deles i 2 grupper på 6-8 deltagere samt et jobrettet mentorforløb i tilsvarende grupper (se bilag 2 og 3) Begrundelse, for at projektet suppleres med motionsaktiviteter, er, at det er et vigtigt element i en indsats for sund- 8

9 hedsfremme særligt for denne målgruppe, som ofte er meget inaktive, og hvor mange har psykiske vanskeligheder. Motion er én af KRAM-faktorerne, og undersøgelser viser god effekt af motion på stress, angst og depression. Spændingsniveauet falder, og søvn, appetit og energiniveau påvirkes. Motion af en vis intensitet har vist sig at have en særlig virkning for mennesker med depression (Sundhedsstyrelsen, 2008). På kurset i sundhed og kost vil forskellige sundhedsrelaterede temaer blive berørt. Kost er også en af de vigtige KRAM-faktorer, og da denne målgruppe ofte har en særdeles usund kost, mener vi, at det er vigtigt at inkludere praktisk vejledning i næringsrigtig kost i forløbet. Andre relevante temaer her vil være søvn og søvnhygiejne, en generel snak om, hvad sundhed er, rygning og alkohol/stoffer. Gruppeforløbet med 6-8 deltagere i livsmestring, stresshåndtering og mindfulness varetages af en autoriseret psykolog med videreuddannelse i mindfulness. Grupperne samles to gange ugentlig á 2 lektioner i 6 uger. Et mål for disse forløb bliver at hjælpe deltagerne med at se mening i deres liv, psykoedukation i at håndtere dagligdagen og at skabe indhold og struktur i denne. Udgangspunktet er de aktiviteter, som hver enkelt oplever som positive og nærende. De skal hjælpes og støttes til at finde frem til disse. De vil få redskaber til at håndtere stress og negative tanke- og handlemønstre. Gennem mindfulness trænes der i nærvær, accept og egenomsorg. Der arbejdes desuden med at ændre deres selv- og sygdomsopfattelse, målet her er også større accept og rummelighed. Der findes aktuelt ingen, hverken kommunale eller regionale, psykologiske tilbud målrettet denne gruppe, hverken i håndtering af dagligdag og egenomsorg eller stresshåndtering og mindfulness i vore Kommuner. Det er vores erfaring at de personer i målgruppen, som mistrives, som regel har en meget ustruktureret hverdag og mangler indhold og mening. Vi har derfor valgt at have et kursus som både indeholder psykoedukation i at håndtere dagligdagen, egenomsorg og stresshåndtering og mindfulness. Der vil være mulighed for at tage særlig hånd om de deltagere, som har depression og / eller angst. Forskning understøtter den positive effekt af mindfulness bl.a. i forhold til angst, stress, depression og alkoholmisbrug (se f.eks. Hofman et al., 2010 og Ma and Teasdale, 2004) Fysiske aktiviteter med hold på deltagere vil foregå 3 gange om ugen á 2 lektioner. Aktiviteterne varetages af en fysioterapeut, afspændingspædagog e.l. med erfaring på området, som også skal fungere som rådgiver i forbindelse med eventuelle smertetilstande, og vejlede i sunde kropsholdninger. Aktiviteterne vil ofte være holdaktiviteter i et træningscenter, en gymnastiksal eller udendørs. Deltagerne vil aktivt inddrages i valg af aktiviteter, og 9

10 der vil lægges op til, at de prøver forskellige former for fysiske aktiviteter; det kan være hockey, volley, zumba, gymnastik, spinning, boksning, vandreture eller cykelture. Målet her er også, at de finder frem til én eller flere aktiviteter, som kan integreres i deres liv. Vi mener, at det er nødvendigt, at aktiviteterne foregår med en vis hyppighed, så deltagerne kan mærke en positiv effekt inden for de 12 uger. Sundhed og kost med hold på deltagere vil forløbe over 12 uger, én gang ugentlig á 2 timer. Fokus her bliver på livsstilsændring og som nævnt ovenfor særlig i forhold til kost, rygning, alkohol og søvn. Deltagerne får f.eks. vejledning i, hvordan man kan lave billig, næringsrigtig og nem mad. Der lægges vægt på hjælp og støtte til at integrere en livsstilsændring i hverdagen. Forløbene vil varetages af en ernæringskonsulent e.l.. Trin 4: Mentorforløb hos erhvervspsykolog eller jobcoach med hold på 6 8 deltagere Forløbet vil være en kombination af gruppeundervisning og individuel vejledning. Formålet er at sikre (gen) etablering af kontakt til uddannelse eller arbejde. Fokus bliver afdækning af motivation og ressourcer, kompetenceafklaring og tilgængelige ressourcer, samt afklaring og fokus på realistiske job- eller uddannelsesmål. Der er gode erfaringer for at arbejde med jobcoaching i denne proces, hvor deltagerens motivation identificeres og skaber grobund for empowerment. Der udarbejdes en handleplan rettet mod job eller uddannelse. Mentoren vil være i tæt samarbejde med kontaktperson nævnt under trin 2B. Trin 5: Udslusning; virksomhedspraktik, flexjob, uddannelse. Gennem hele forløbet er der et tæt samarbejde til jobcenteret, socialforvaltningen og sundhedsafdelingen. Vi lægger meget stor vægt på brobygning til de aktuelle medarbejdere i kommunen, så det positive arbejde med borgeren kan fortsætte og bygge videre på de erfaringer og resultater, der er opnået i projektet. Det samlede forløb munder ud i et virksomhedsrettet tilbud, som er målrettet den enkelte deltager. Tilbuddet skal udarbejdes med forventningsafstemning mellem en eventuel arbejdsgiver og borger, så begge parter er opmærksomme på de udfordringer, der måtte være og dermed en afstemning af arbejdsopgaver, arbejdstid, hjælpemidler, m.v. Det virksomhedsrettede tilbud skal have fokus på opkvalificering inden for de personlige, sociale og faglige kompetencer. Der er erfaring for, at en stor andel af borgerne i matchgruppe 2 ikke fuldfører deres virksomhedstilbud. Det er derfor afgørende for succes, at deltageren er motiveret og har ejerskab over forløbet mod job eller uddannelse, og at 10

11 der er en tæt opfølgning fra kontaktpersonen. Opfølgningen vil indeholde regelmæssig kontakt med borgeren og med besøg på arbejdspladsen, hvor der følges op på både deltager og arbejdsgiver med henblik på at have fingeren på pulsen i forhold til både fremskridt og tilbagefald. 8. Indsatsen forventes generelt at styrke samspillet mellem forskellige aktører og faggrupper omkring borgerne i matchgruppe 2 i alle 4 projektkommuner. Det særligt nytænkende her er, at repræsentanter fra forskellige forvaltninger vil sidde i styregruppe sammen (se pkt.12). Formålet med styregruppemøderne er at skabe et forum, hvor projektets resultater og indhold diskuteres, og justeringer kan foretages undervejs. Ud over styregruppemøderne vil der ca. hver 6. uge blive afholdt netværksmøder omkring borgerne i projektet i de enkelte kommuner i samarbejde med de aktuelle medarbejdere og fagpersoner. Netværksmøderne vil sætte dagsorden for en helt ny tilgang til arbejdet omkring borgere i matchgruppe 2, der bliver et nyt og tæt samarbejde mellem jobcentermedarbejdere, social- og sundhedsforvaltningen og andre aktører og faggrupper. For de enkelte Kommuner er forventninger til indsatsen som følger: Norddjurs: Vi har aktuelt meget lidt samarbejde mellem forskellige forvaltninger, men har et stort ønske om brobygning og ser projektet som en indsats, som i høj grad vil kunne bidrage til et få organiseret et tættere samarbejde mellem socialforvaltningen, sundhedsafdelingen, jobcentret og myndighedsafdelingen. Favrskov: I kommunen er der generelt fokus på brobygning og bedre overgange mellem forvaltninger, og det forventes, at projektet i høj grad vil kunne intensivere dette fokus og kunne bidrage til tættere samarbejde mellem de ansatte i bl.a. social-, sundheds- og beskæftigelsesafdelingen. Odder: Beskæftigelsesområdet, social- og sundhedsområderne er organiseret under samme fagdirektør. Der er et godt samarbejde især mellem social service og jobcentret, medens samarbejdet med sundhedsområdet er under udbygning og med et stort potentiale for at skabe mere helhed for kontanthjælpsmodtagerne i match Der er brug for et bedre samarbejde, da organiseringen af arbejdet aktuelt foregår i hvert sit forvaltningsafsnit. Projektet kan derfor bidrage til at der sættes en ny dagsorden i netværkssamarbejdet. Randers: Beskæftigelses- og socialområdet er placeret under samme direktør. Her er der tradition for et velfungeren- 11

12 de samarbejde med behørig respekt for hinandens kompetencer. Sundhedsområdet er pt. inddraget i et projekt ift. udsatte unge, hvorfor der herigennem skabes traditioner og erfaringer, der kan være brugbare i det aktuelle projekt. 9. Forventede resultater og effekter af indsatsen Projektet skal sikre en progression i indsatsen over for målgruppen med socialt udsatte og sårbare borgere i match 2. Indsatsen forventes at reducere den sociale ulighed i sundhed og at bringe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet frem for permanent offentlig forsørgelse. For konkrete forventede resultater og effekter henvises til pkt Dokumentation og afrapportering af indsatsen Evalueringen skal sikre opfyldelse af mål og succeskriterier og baseres på både kvantitative og kvalitative data: Alle deltagere udfylder trivselsindekset WHO-5 ved start, midtvejs og afslutning af forløbet.. Deltagerne testes for stress, angst og depression af en autoriseret psykolog ved start. Deltagere som scorer mere end en i forvejen fastsat score (som ligger over normalværdi), vil også screenes midtvejs og ved afslutning med pågældende tests. Ved start og slut udfyldes desuden et kort spørgeskema om oplevet helbredstilstand, og ved afslutning af forløbet udfylder alle et spørgeskema om tilfredshed med forløbet. Ud over kvantitativ opfølgning vil der være en kvalitativ evaluering ved fokusgruppeinterviews af tilfældigt udvalgte deltagere om deres oplevelse af forløbet. Der gennemføres også fokusgruppeinterviews med medarbejdere i jobcentrene og andre relevante medarbejdere om deres erfaringer og oplevelse af forløbet. 11. Projektets forankring I alle 4 projektkommuner foreligger stor lokal opbakning omkring projektet og finansielle muligheder for at fortsætte det, hvis effekten dokumenteres. Norddjurs: Vi forestiller os, at projektet forankres som en naturlig del af vores opgaveløsning i jobcentret. Projektets erfaringer og resultater forventes at implementeres i den daglige drift også efter projektets afslutning. Der er i kommunen et stort ønske om at udvikle den gode model for en tidlig indsats for borgere i matchgruppe 2 med henblik på at få reduceret det store antal i denne gruppe og i matchgruppe 3. Favrskov: Projektet forankres fra en start i det kommunale aktiveringscenter (Center for Vejledning og Afklaring), hvor 12

13 der er stor åbenhed for projektet. Fra 2014 vil der kunne være fælles adresse mellem projektet og aktiveringscenteret med henblik på optimal koordinering og gradvis overtagelse af projektet. (gåafstand fra jobcentret). Finansielt er der gode muligheder for videreførelse af projektet, såfremt det viser sig rentabelt og effekten dokumenteres. Odder: Hvis der opnås succes med metoderne, vil jobcentrets projektafdeling kunne prioritere ressourcerne, så det efterfølgende vil kunne forankres. Randers: Hvis projektets fokus på en helhedsorienteret indsats med fokus på et koordineret tværsektorielt samarbejde bliver en succes, vil projektet kunne forankres som et permanent tilbud til målgruppen. 12. Projektets organisering og bemanding Planer for projektledelse Overordnet projektleder: Mikkel Holme Hansen, afdelingsleder, Jobcenter Norddjurs. Faglig projektkoordinator: Lene Hvam (cand. psych., aut., Akantus) Bemanding Varetagelse af visitation til projektet: Jobcentermedarbejdere og evt. medarbejdere fra andre forvaltninger og psykolog Følgende faggrupper vil varetage undervisning i gruppeaktiviteterne: Livsmestring, stresshåndtering og mindfulness: Psykolog med tillægsuddannelse i mindfulness Mentorforløb: Jobcoach eller erhvervspsykolog Fysiske aktiviteter: Fysioterapeut eller afspændingspædagog Sundhed og kost: Ernæringskonsulent e.l., helst med erfaring i at arbejde med målgruppen. Styregrupper For hver kommune nedsættes en styregruppe, som ud over en ledende medarbejder fra jobcenteret består af repræsentanter fra relevante forvaltninger, socialforvaltningen og sundhedsforvaltningen, samt repræsentanter fra andre eksterne samarbejdspartnere, herunder Daghøjskolen i Randers. Den faglige projektkoordinator vil deltage i alle styregruppemøderne. Frekvensen af styregruppemøder vil være forskellig fra kommune til kommune, men vil som et mini- 13

14 mum være 2 gange om året. Partnerskaber: Norddjurs, Favrskov, Odder, og Randers Kommuner. Eksterne: Daghøjskolen i Randers og Akantus Aps. 13. Tidsplan Projektet forventes igangsat: og afsluttet: Angiv en plan for hvert finansår: Aktivitet Gruppeforløb Planlægning og udarbejdelse af konkrete indhold i alle gruppeforløb Oplysning om og evaluering af projektindhold Visitering af deltagere Kick-off arrangement i alle jobcentre samt workshops for undervisere Relevante medarbejdere oplæres i screening med WHO-5 og AUDIT. Gennemførelse af 6 projektforløb i Norddjurs, 3 i Randers, 2 i Favrskov og 2 i Odder. Løbende evaluering. 2 workshops for undervisere I alt 208 deltagere Gennemførelse af 4 projektforløb i Norddjurs, 3 i Randers, 2 i Favrskov og 2 i Odder. Løbende evaluering. 2 workshops for undervisere I alt 208 deltagere Gennemførelse af 4 projektforløb i Norddjurs, 3 i Randers, 2 i Favrskov og 2 i Odder. Løbende evaluering. 2 workshops for undervisere I alt 208 deltagere Møder 2 Styregruppe møder 2-4 styregruppe- møder i hver Kommune. Netværksmøder hver 6. uge for hver borger 2-4 Styregruppemøder møder i hver Kommune. Netværksmøder hver 6. uge for hver borger 2-4 styregruppe møder i hver Kommune. Netværksmøder hver 6. uge for hver borger Evaluering og dokumentation Klargørelse af materiale og tests til brug i evalueringen Udarbejdelse af faglig statusrapport i slutningen af året Udarbejdelse af faglig statusrapport i slutningen af året Udarbejdelse af faglig statusrapport og slutrapport 14. Udfyldes kun ved ansøgning om driftsstøtte: Beskrivelse af organisation/funktion 14