CB-LOG-REGIONEN. en verden af muligheder

Transkript

1 CB-LOG-REGIONEN en verden af muligheder August 2012

2 CB-Log har givet mod på m Det grænseoverskridende logistikprojekt CB-Log har skabt nye netværk på tværs af den dansk-tyske grænse. Det er fundamentet til det fremtidige samarbejde. Skåltalernes tid er for længst forbi og arbejdshandskerne er taget på. På tværs af den dansk-tyske grænse samarbejdes der i dag på livet løs, og inden for transport & logistik er samarbejdet blevet styrket yderligere gennem det grænseoverskridende Crossborder-Logistics-projekt (CB-Log). CB-Log-samarbejdet har formået, at få såvel danskere som tyskere til at søge samarbejdet henover grænsen. - CB-Log-projektet har lagt en grobund for et fagligt dansk-tysk netværk indenfor transport & logistik, som ikke eksisterede tidligere, siger Claus Schmidt, chef for en af projektpartnerne, UdviklingsRåd Sønderjylland (URS). Han bakkes op af Eric Holste, projektleder på tysk side hos Wirtschaftsförderungs- und Regionalentwicklungsgesellschaft in Flensburg/Schleswig mbh (WiREG): - Vi har skabt en fælles forståelse henover grænsen ved at skabe kontakt mellem virksomhederne, siger Eric Holste, der mener, at CB-Log-projektet har åbnet folks øjne for forretningsmulighederne på den anden side af grænsen. - Projektet har givet logistik- og transportfolk et indblik i virksomheder på begge sider af grænsen og heri ligger et potentiale i at samarbejde i fremtiden, mener Eric Holste. URS og WiREG er da også indstillet på, at videreføre CB-Log-netværket, med nye aktiviteter i RESULTATER CB-Log-projektet har udover dannelsen af netværket også opnået en række andre resultater: CB-Log har således udgivet en analyse, som giver et faktuelt overblik over infrastruktur, transport og logistik i regionen. - Analysen har blandt andet været med til at synliggøre transport- og logistikbranchens betydning for regionen samt ikke mindst understreget vigtigheden af Jyllands-korridoren, som Danmark og Tysklands vigtigste korridor for gods og persontransport, siger Claus Schmidt. Og det har sat korridoren på den nationale dagsorden hos politikere i København-Berlin såvel som den regionale dagsorden i Kiel og Vejle. - Men også lokalt og regionalt har projektet haft en betydning. Der var for eksempel ikke mange speditører syd for grænsen, der vidste, at der var en kombiterminal i Padborg, forklarer Eric Holste. Og for den sags skyld er der heller ikke mange danskere, der ved, at Campus i Flensborg tilbyder videregående uddannelser indenfor bl.a. logistik og supply chain. Et andet væsentligt resultat er udviklingen af de 12 ideer som 65 virksomhedsledere fra 22 virksomheder og interesseorganisationer udviklede i projektperioden. - Ideerne kan bruges som afsæt på kort og langt sigt til at videreudvikle samarbejdet, siger Claus Schmidt. VIDENGRUNDLAG Claus Schmidt peger på, at netværket, analysen og de 12 projektideer er vigtig for det videre arbejde i regionen, da interessenter både syd og nord for grænsen nu arbejder ud fra et fælles videngrundlag: - Vi har fået synliggjort, hvor regionen har sine styrker og hvor vi gør en forskel i forhold til andre logistik- og transportregioner, og vi har fostret nye ideer, som regionens erhvervsliv kan gribe og arbejde videre med. Det er hans håb, at transport- og logistikbranchen i CB-Log-regionen vil bruge den nye viden i regionen og videreudvikle nogle af de mange ideer, der blev udviklet af CB-Log-regionens egen tænketank. Claus Schmidt er da heller ikke i tvivl om, at CB-Logregionen også har fostret forretningsideer, som ikke ender i et afsnit i en rapport, men som virksomhederne straks har taget til sig, fordi de kunne se et forretningsmæssigt potentiale i dem. TILTRÆKNINGSKRAFT Et andet mål med CB-Log-regionen var at skabe en markedsførings-platform. - Vi er blevet bedre til at fortælle, hvad vi kan i regionen og vi skal være endnu skarpere i fremtiden. Det er nødvendigt, for at positionere sig, siger URS-chefen. Jeg ser gerne, at dette materiale bliver brugt til at tiltrække virksomheder og medarbejdere til regionen. 2 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

3 ere samarbejde CB-LOG IDÉKATALOG Følgende 12 ideer blev udviklet i CB-Log-regi. Læs mere på Ideer som bør kunne gennemføres Spil/konkurrence til elever på lager- og logistikuddannelser Dansk/tysk uddannelsesguide for lager, logistik og transport Udbygning af kombiterminaler Dansk-tysk erhvervsområde Ideer med stor mulighed for at blive gennemført Samarbejde mellem dansk og tysk supplychain-uddannelse Dansk-tysk job- og lærlingebørs Etablering af fælles toldfri oplagring Vendor Management Inventory Ideer der er på standby Grøn transport/logistik Fremtidens transportkoncept Fælles strategisk grundlag Effektiv udnyttelse af eksisterende transportveje BEVAR VIDEN Derudover har CB-Log haft en række afledte effekter. f.eks. i forhold til udvikling af nye grønne løsningner til transportbranchen i form af elektrisk drevne aggregater der reducerer dieselforbruget på f.eks. arbejdskøretøjer. Her er etableret et helt selvstændigt dansk-tysk projekt udtaler Claus Schmidt. I det hele taget betragter Claus Schmidt CB-Log-netværket som det oplagte sted at samle interesserne inden for transport og logistik i de kommende år. Han forestiller sig, at CB-Log-regionen fra 2013 som minimum gennemfører en årskonference og to mindre møder, ligesom han lægger op til, at fagspecifikke netværk fortsætter og etableres efter behov. - Det handler om at bevare de netværk vi har og gerne videreudvikle dem, så den viden vi har i regionen ikke bliver tabt på gulvet, siger Claus Schmidt. Eric Holste peger på muligheden for at danne netværk omkring f.eks. grønne logistikløsninger, og der er også ideer omkring udvikling af nye teknologier. FACTS - CB-Log har været i stand til at præsentere en branche med spændende uddannelser og internationale jobmuligheder, siger Eric Holste. Blandt andet er der lavet en oversigt over uddannelsestilbuddene inden for transport & logistik på begge sider af grænsen. Derudover peger Eric Holste på CB-Logs hjemmeside som et marketings- og rekrutteringsværktøj: Et Branchekompas giver virksomhederne mulighed for at markedsføre sig overfor potentielle kunder, mens en gratis Jobportal giver mulighed for at opslå ledige stillinger i branchen. Crossborder Logistics-projektet (CB-Log) er et dansktysk samarbejde indenfor transport og logistik. Projektpartnere er Udviklingsråd Sønderjylland, EUC Syd, WiREG Flensburg/Schleswig og Fachhochschule Flensburg. Projektet støttes af Interreg-midler fra EU samt fra delstaten Slesvig-Holstens Zukunftsprogramm Wirtschaft. 3

4 Netværk kommet for at bliv Erhvervsledere tror, at CB-Lognetværket har en fremtid. Men netværket skal have noget særligt at byde på, hvis det skal være attraktivt. John Christensen, formand for Aabenraa Erhvervsforening, er begejstret for CB-Log-projektet. - Det har fuldstændig åbnet folks horisont for mulighederne på den anden side af grænsen, siger direktøren for Fleggaards IT & Service Care i Padborg. Han mener, at tingene skal ses i en helhed. - Skal vi være kede af, at en virksomhed vælger at placere sig i Flensborg i stedet for i Padborg? Nej, ikke hvis alternativet f.eks. er Aarhus. For måske vil virksomheder i Padborg endda kunne levere tjenesteydelser til virksomheden i Flensborg, siger John Christensen. Han peger på, at kombiterminalen i Padborg er et godt eksempel på en facilitet, der har udviklet sig til et grænseoverskridende tilbud efter at tyske interesser faktisk var i gang med at undersøge mulighederne for en tilsvarende kombiterminal på tysk side. På samme måde kan han se muligheder i, at f.eks. den nye sværlasthavn ved Kieler-kanalen i Rensborg kan blive et dansk-tysk aktiv. - Det handler om at se mulighederne i CB-Log-regionen, siger John Christensen. VÆRDI I NETVÆRK Den største værdi i projektet ser han dog i de mange nye netværk, der er dannet på tværs af grænsen. - Det er noget af det, vi skal bygge videre på i fremtiden, og det vil vi gerne bære med til, siger formanden. Før havde vi ikke rigtig et sted at gå hen med de gode ideer. I dag har vi et godt netværk, som kan gribe ideerne og forankre dem i nye arbejdsgrupper. Et virtuelt dansk-tysk transportcenter, et fælles forum for transportkøbere og transportvirksomheder til udvikling og afprøvning af nye ideer, og udviklingen af moderne logistikfaciliteter er blandt de seneste ideer, der måske finder vej til CB-Log-netværket. John Christensen lægger ikke skjul på, at interessen for CB-Log fra en række af regionens industrigiganter, Danfoss, Mitsubishi Papers mm. har været med til at skærpe interessen omkring CB-Log. - Markedsføringsværdien har været stor, og vi behøver ikke finde på et nyt navn eller en ny sammenslutning: CB-Log står stærkt. FORRETNINGSMULIGHEDER Oliver-Ulrich Krause fra Flensborg-virksomheden Steckhan & Peters er mindst lige så positiv. Lederen af den nordtyske speditørs udenlandske aktiviteter har været med i CB-Log-netværket lige fra starten for tre år siden. - Arrangementerne var spækket med informationer og virksomhedspræsentationerne var meget interessante, siger Oliver-Ulrich Krause, der blandt andet glæder sig over, at kombiterminalerne i Padborg og Neumünster oplever deres renæssance. Endnu større er glæden dog over, at Steckhan & Peters faktisk har gjort nye forretninger i kølvandet på CB-Log-projektet. - Gennem arbejdsgruppen opstod der nye forretningsforbindelser, og nu samarbejder vi omkring transporter til Syd- og Østeuropa, siger Oliver-Ulrich Krause. Det handler om at se mulighederne i det grænseoverskridende samarbejde og udnytte disse til nye forretninger. Han beklager, hvis ikke CB-Log fortsætter i en eller anden form. - Vi kunne godt mødes 2-3 gange årligt, for at fortsætte drøftelserne omkring CB-Logs hovedemner, mener Krause. INFRASTRUKTUR Infrastrukturens betydning for CB-Log-regionen er grunden til at Lars Winther Sørensen fra A/S J. Lauritzens Eftf. i Esbjerg har interesseret sig for CB-Log-regionen. - Der har været spændende arrangementer, gode initiativer og arbejdsgrupper, men det er infrastrukturen der gør en forskel i regionen, og her har jeg varetaget Esbjergs interesser lidt, siger Lars W. Sørensen. - Kan man blive enig om en dansk-tysk infrastruktur vil det være af stor betydning for hele regionen. Det gælder blandt andet om at gøde jorden for en kommende Hærvejsmotorvej, selv om pengene ikke er til det lige nu. Lars W. Sørensen peger på, at Hærvejsmotorvejen skal skabe et parallelt motorvejsnet gennem Jylland, og han ser gerne en udvidelse af vejnettet langs vestkysten over Heide og Husum. Lauritzen-direktøren har også været glad for net- 4 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

5 e værksarrangementerne, men han gør opmærksom på, at der i erhvervslivet i dag er mange tilbud om at deltage i netværk. - Derfor skal CB-Log i fremtiden have noget særligt at tilbyde, hvis netværket skal kunne opretholdes, påpeger Lars W. Sørensen, der også opfordrer danske virksomheder til at tage netværket mere alvorligt, hvis det skal have succes fremover: - Tyskerne er gode til at sende deres topledelse, mens danske virksomheder ofte nøjes med en sælger eller en anden repræsentant. Vi skulle gerne kunne matche hinanden, for at få mest ud af netværket. En anden grund til at, Lars Sørensen har involveret sig i CB-Log-regionen er forretningsmulighederne. - Det skal ingen hemmelighed være, at Nordtyskland kunne være et interessant område for os, og gennem CB-Log har vi kunnet udvide vores netværk med nye kontakter, påpeger han. SAT PÅ DAGSORDENEN Direktør for Transit Transport i Rensborg, Gorm Gondesen, havde i forvejen rigtig gode forbindelser til Danmark, og CB-Log-projektet har således ikke åbnet nye horisonter. - Der er sikkert andre, der har en anden oplevelse af det, og som har kunnet skabe nye kontakter i forbindelse med CB-Log, men vi har gennem mange år haft gode forretningsforbindelser nord for grænsen. Der bliver samarbejdet meget mere henover grænsen end folk tror, siger Gondesen. På et enkelt område har CB-Log-projektet dog også formået at få branchen i regionen til at rykke tættere sammen: - Indenfor den kombinerede transport er vi begyndt at se fælles muligheder også selv om der ikke kom noget konkret projekt ud af det i første omgang, siger Gorm Gondesen. CB-Log-projektet har også skabt større politisk bevidsthed om transport- og logistikbranchen i CB-Logregionen. - Projektet har samtidig været med til at skabe øget opmærksomhed omkring behovet for en velfungerende infrastruktur i regionen, siger Gorm Gondesen. Her kan CB-Log-samarbejdet i fremtiden sikkert være med til at bevare presset på beslutningstagerne. Der er ifølge Gondesen stadig knaster i det dansk-tyske grænseland, som forhindrer et mere smidigt samarbejde: - Arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet er strukturelt så forskelligt på begge sider af grænsen, at det er svært at skabe en sammenhæng. Da dette ikke er et regionalt anliggende, men nationalt lovstof, gør Gorm Gondesen sig ingen forhåbninger om væsentlige forbedringer på disse områder. - Tilbage er, at virksomheder som vores og andre, der behersker både det danske og tyske sprog, kan gribe de muligheder der er, for at samarbejde på tværs af grænsen, siger Gorm Gondesen. FACTS CB-Log-regionen ligger centralt som drejeskive for logistikken mellem markederne i Mellemeuropa og Skandinavien. Regionen går fra Neumünster i syd, Vejle i nord, Esbjerg i vest og til Fyn i øst. 5

6 På sporet af fremtiden Er der noget, danskerne kan blive bedre til, så er det at bruge toget. Godstoget. Der er masser af potentiale for vækst i CB-Log-regionen. DANSK-TYSK PROJEKT Ingo Dewald har rådgivet en række store regionale, danske og tyske speditionsvirksomheder i et forsøg på at samle gods på terminalerne i Padborg og Neumünster samt Kiel for at køre det samlet til henholdsvis Ruhr-området og Frankfurt/Main. Men projektet slog i første omgang fejl på grund af høje faste omkostninger sammenholdt med frygten for vigende mængder. Et forsøg på at få andre spillere på markedet til at overtage ideen lykkedes heller ikke. Men Ingo Dewald er fortsat optimist og projektet er lige til at hive op af skuffen. - Der er en række fordele, som bl.a. de danske speditører først skal have øje på: blandt andet må de i en kombineret transport køre med 44 tons totalvægt i Tyskland mod 40 tons i Danmark. De må køre om søndagen og der er heller ikke forbud mod at køre om natten. Det giver nogle helt andre effektiviseringsmuligheder udover de fordele, som banen i sig selv giver, forklarer Dewald. Der er altid diskussioner om at der også er flaskehalse på jernbanenettet, men hvis man virkelig vil det her, så kan man også finde tider. Nordlandrail har således sikret sig afgangstider, så turen fra Neumünster til Ruhr-distriktet kan klares på seks timer og til Frankfurt på 8-9 timer med afgang sent aften. Ingo Dewald påstår også, at den indenlandske godstransport på skinner kan udvikle sig yderligere i Danmark selv om det ofte påstås, at Danmark er for lille. - Der kører også tog mellem Hamborg og Duisburg det er godt 300 km og her kører fem heltog om dagen. Det er kun et spørgsmål om at samle mængderne, siger Ingo Dewald. Kun cirka én procent af den danske godstransport foregår på skinner og mængdemæssigt bevæger Danmark sig kun lige over lilleputnationer som Liechtenstein og Luxembourg. Det europæiske gennemsnit for indlandstransporten på skinner er til sammenligning omkring 10 procent, og i den internationale trafik over land i Europa køres ca. 17 procent af godset på skinner. - Det positive ved situationen er, at der er masser af potentiale, siger Ingo Dewald, chef for det private jernbaneselskab NEG i Niebüll. Han tror på øget vækst på skinner i de kommende år, ikke mindst fordi der i den dansk-tyske grænseregion er lagt spor ud til fremtiden. Med kombiterminaler i Taulov, Padborg og Neumünster samt muligheder på havnen i Kiel, er CB-Log-regionen dækket godt ind. - Det kræver først og fremmest en anden tankegang hos speditørerne, hvis jernbanetransporten skal tage en større del af godset, og dernæst handler det om at skabe kritisk masse ved at samarbejde på tværs af virksomheder og landegrænse, siger Ingo Dewald. Det er ikke nok med tre-fire speditører der skal være omkring 15, der går sammen i for eksempel Syddanmark og Nordtyskland, for at skaffe de nødvendige mængder. VOKSEVÆRK I Tyskland er der over 350 godkendte jernbaneselskaber, hvoraf omkring 100 konkurrerer om godset. I Danmark er der blot en håndfuld og en af dem er tyske TX Logistik, der driver kombiterminalen i Padborg. TX Logistik gør sit til at ændre den kedelige danske jernbane-statistik: Der er fem snart seks - rundløb mellem Padborg og Verona om ugen med en ugentlig forbindelse til Norge. Derudover fragtes der via terminalen hver tredje snart hver anden uge koks fra Polen til Rockwools produktionssteder i Danmark, der køres cement fra Harzen til Danmark to gange månedligt for TX og CFL Cargo. Og der er flere spændende projekter på vej. - Vi forhandler med en kunde om yderligere fem tog om ugen. Det er gods, der skal flyttes fra landevej til bane, og det samme overvejer en anden kunde med to ugentlige tog, forklarer Sven Hansen, terminalchef for TX Logistik i Padborg. NØDVENDIG UDVIDELSE - Vi har stadig flere forespørgsler også fra Tyskland, men de er ikke blevet til noget endnu, forklarer Sven Hansen. 6 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

7 Der skal udvides med et ekstra spor på selve terminalen, så der bliver henholdsvis 500 og 450 meter spor (i dag 350 og 300 meter spor), og desuden skal der etableres mere befæstet areal i industriområdet til henstilling af trailere og containere. FÆLLES TERMINAL Hele projektet løber op i 25 millioner kroner med udvidelser, overvågning mm., og Aabenraa Kommune er i dialog med BaneDanmark og Transportministeriet, der ejer terminalen. Politikerne i det danske Folketing har netop betalt for en modernisering af de to øvrige kombiterminaler i Taulov og Høje Taastrup ved København. CB-Log har også forsøgt at få offentlige midler fra tysk side, idet der findes en tysk-hollandsk terminal, der har fået økonomisk støtte. Men det tyske-hollandske projekt er en privat terminal, mens Padborg-terminalen er statsejet og derfor ikke kan få tyske tilskud. - Det ville da være fint med en fælles dansk-tysk terminal, siger Sven Hansen. Ideen er da også nærliggende, idet Sønderborgs lufthavn skifter navn til Sonderborg-Flensburg Danish-German Airport, for at markere, at det er grænselandets lufthavn. Det vil ellers være oplagt, at køre gods fra f.eks. Flensborg til Padborg og herfra videre ud på jernbanenettet. Ikke mindst set i lyset af, at der i 2010 var en gruppe interessenter, der fik udpeget et område, hvor der kunne ligge en kombiterminal i Flensborg-området. Kombiterminalen i Padborg har da også brug for mere plads. I dag bliver terminal-folkene nødt til at flytte containere og trailere for at få puslespillet til at gå op. - Det er uhensigtsmæssigt og går udover effektiviteten, siger Sven Hansen, der har en udvidelsesplan klar: FACTS CB-Log-projektet har udpeget 12 ideer, som der kan arbejdes videre med i regionen. Nogle af disse ideer er præsenteret i dette magasin. Læs mere på 7

8 Åbne grænser for uddannel Der er store forskelle på hver sin side af grænsen, når det drejer sig om uddannelsesområdet. Men deri ligger der også et uudnyttet potentiale. Det grænseoverskridende arbejdsmarked findes allerede, for slet ikke at tale om den grænseoverskridende handel. Når det kommer til uddannelsesområdet indenfor transport og logistik, er det grænseoverskridende samarbejde imidlertid kun i sin spæde start. Forskellene mellem uddannelsessystemerne på hver sin side af grænsen er store, men alligevel har CB- Log-projektet vist, at der er fælles berøringsflader - og dermed et uudnyttet potentiale for fælles tiltag. - Uddannelse har været en af hjørnestenene i CB- Log-projektet, netop fordi arbejdsmarkedet allerede fungerer på tværs af grænsen. Det øger behovet for grænseoverskridende uddannelser: Når medarbejderne krydser grænsen for at komme på arbejde, er det vigtigt, at deres uddannelse også anerkendes på den anden side, siger Eva Sjöström fra EUC Syd, der er en af projektpartnerne. Sammen med Michael Solle fra projektpartneren Fachhochschule Flensburg har hun haft fokus på uddannelserne indenfor transport og logistik. Det viste sig hurtigt, at det er svært at fjerne grænsebommen og skabe fælles fodslag på uddannelses- området. Ikke engang en simpel ting som et truckcertifikat accepteres på tværs af grænsen. - Mens det danske uddannelsessystem er mere strømlinet, har Tyskland svært ved at koordinere sine egne uddannelser internt i landet ikke kun indenfor logistik. Det gør opgaven med at skabe noget på tværs af grænsen vanskelig, forklarer Michael Solle. Sammen med Eva Sjöström peger han på, at mobiliteten henover grænsen er vigtig for arbejdsmarkedet: - Medarbejderne skal kunne bevæge sig frit henover grænsen, og derfor er der brug for en gensidig anerkendelse af hinandens uddannelser. Alt andet gør det for besværligt for både arbejdstagere og arbejdsgivere. ØGET SYNLIGHED CB-Log har kortlagt uddannelserne på begge sider af grænsen, for at synliggøre mulighederne overfor såvel de unge som erhvervslivet. - Vi har lavet en regional oversigt over alle uddannelsesinstitutioner, der tilbyder uddannelser indenfor transport og logistik. Det gælder på alle niveauer fra lagerarbejderen over efteruddannelserne til universitetsuddannelsen, forklarer Michael Solle. Ingen af disse uddannelser går i dag på tværs af grænsen, men oversigten åbner alligevel øjnene for, at der for eksempel i Flensborg er et universitet, der tilbyder logistikstudier. - Oversigten viser, at der i regionen allerede er mange af de nødvendige elementer i et brancherelateret uddannelsesforløb. Men de ligger på hver sin side af grænsen i dag, og der er behov for en gensidig anerkendelse af forløbene, så de f.eks. giver adgang til at fortsætte uddannelsen i nabolandet, påpeger Michael Solle. VOKSER SAMMEN Gennem årene har der været flere samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og universiteter nord og syd for grænsen. - Vi har i EUC Syd gennem mange år samarbejdet med tyske erhvervsskoler men der har aldrig været fælles uddannelse, forklarer Eva Sjöström. Samarbejdet med de tyske erhvervsskoler har foregået via Interreg II og Interreg III A-projekter siden 1990 erne, og EUC Syd håber på mere samarbejde i nye Interreg-projekter vedr. transport og logistik fra 2014, hvor EU støtter med nye midler. - Jeg tror godt, at tingene kan vokse sammen med tiden, lyder det optimistisk fra Michael Solle. Først og fremmest, fordi erhvervslivet i grænseregionen har brug for medarbejdere med de rette kvalifikationer og sprogkundskaber. Det er ganske enkelt et konkurrenceparameter for regionen. KARRIEREMULIGHEDER Michael Solle og Eva Sjöström peger på, at der er en lang række virksomheder i regionen, som tilbyder spændende logistik-stillinger - på alle niveauer. Udover betydningsfulde transport- og logistikvirksomheder i området har store koncerner som Danfoss, Ecco, Linak og Hydro mm. også fokus på logistik og supply chain. - Transport og logistik har ikke det bedste ry. Der er en lang række myter om, at der kun er lange og skæve arbejdstider og at lønnen ikke er god. Det er noget, vi skal gøre op med, og i stedet fremhæve de positive sider, mener Eva Sjöström. 8 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

9 serne Der er således behov for at markedsføre branchen og uddannelserne yderligere, for derved at øge kendskabet til logistik-branchen. - De unge mennesker forsvinder ofte fra regionen. Derfor skal vi vise dem, at der er perspektiver i at blive i området. Her er gode job- og karrieremuligheder i en spændende branche, siger Michael Solle. En af mulighederne for at skabe mere opmærksomhed omkring transport og logistik er Skills-konceptet, hvor unge mennesker i Europa dyster mod hinanden på faglighed. STRATEGISK LØFT - Derudover bør virksomhederne blive endnu bedre til at tilbyde praktik- og uddannelsespladser måske endda på tværs af grænsen, siger Eva Sjöström. Der findes masser af eksempler indenfor andre uddannelser, hvor praktikopholdet kan gennemføres i udlandet. Noget lignende ser CB-Log gerne gennemført på transport- og logistikområdet på alle niveauer i virksomheden. - Der er også mangel på akademikere i transport- og logistikbranchen især blandt udbyderne af transport- og logistikydelser, siger Michael Solle. Der findes helt sikkert rigtig mange dygtige speditører i regionen, men kravene til logistikløsninger og supply chain-setup øges i de kommende år. Det stiller andre krav til innovation og evnen til at overskue komplekse sammenhænge. I dag tænker mange medarbejdere operativt, men i fremtiden skal virksomhederne også have medarbejderne til at tænke strategisk, så niveauet for logistikydelser kan løftes. MØDES PÅ JOBBØRS På CB-Logs hjemmeside er der allerede lagt op til en job- og kontaktbørs, hvor virksomheder og medarbej- derne kan finde hinanden den skal blot aktiveres. - Fundamentet for at gå ud og lave en sådan børs, hvor job- og praktikmulighederne på begge sider af grænsen bliver synlige, er således til stede. Dens succes afhænger imidlertid af den kritiske masse det vil sige, hvor mange der bruger børsen. Men projektet er linet op og klar til at blive grebet, siger Michael Solle. FACTS Et af de synlige CB-Log-tiltag i projektperioden er gennemførelsen af Logistikkens Dag. Her besøger elever fra danske skoler tyske virksomheder og tyske elever er på virksomhedsbesøg i Danmark. 9

10 Grænsetrekanten viser nye Aabenraa, Sønderborg og Flensborg undersøger muligheden for at skabe et fælles dansk-tysk erhvervsområde. Et binationalt erhvervsområde med indkørsel fra såvel Danmark som Tyskland. Det vil være det ultimative signal til omverdenen om, at betragte den danske-tyske grænseregion som én fælles region. At der ikke kun er tale om signalværdi, men der rent faktisk tænkes konkret på et dansk-tysk erhvervsområde, understregede borgmestrene fra Grænsetrekanten - Aabenraa, Sønderborg og Flensborg - da de tog til den tysk-hollandske grænse på en fælles studietur. For Sønderborgs borgmester Aase Nygaard handler det først og fremmest om at kigge udover de egne briller. - Vi skal stå sammen i grænselandet gerne med endnu flere kommuner end dem vi er i dag, siger borgmesteren. Hun ved, hvad hun taler om, for netop i denne tid oplever Sønderborg hvordan det er, at få opbakning fra forskellig side: 21 danske kommuner, Region Syddanmark og endda kommuner på tysk side, herunder Flensborg, er dykket ned i kassen for at finde midler til at bakke op om Sønderborgs bestræbelser på at blive europæisk kulturhovedstad Vi er ikke større end at udviklingen det ene sted smitter af på de andre, vurderer borgmesteren. Kan vi få en virksomhed til at etablere sig i vores område, er det knap så vigtigt, om det bliver i Aabenraa, Sønderborg eller Flensborg. Bare det bliver her i regionen. En ny virksomhed i Aabenraa giver også arbejdspladser til folk fra Sønderborg og Flensborg. - Det handler blandt andet om, at vi markedsfører os som ét område, og det vil vi gøre sideløbende med, at vi undersøger mulighederne for at etablere et fælles erhvervsområde, siger Aase Nygaard. Flensborgs overborgmester Simon Faber er overbevist om, at de tre kommuner i fællesskab har noget at tilbyde alle typer erhverv uanset størrelse eller behov. - Det handler om, at vi i fællesskab hjælper virksomheder med at etablere sig i området ved at guide dem gennem junglen af muligheder, siger Faber. STÆRKT KORT Den binationale erhvervspark med fokus på blandt andet transport og logistik vil være et stærkt kort i CB-Log-regionen, men om erhvervsparken bliver til noget, tør Tove Larsen, borgmester i Aabenraa, endnu ikke spå om. Til gengæld tør hun godt garantere et tættere samarbejde. - I forbindelse med denne sag er vi også blevet enige om, at lave en fælles markedsføring af de erhvervsarealer vi har til rådighed i Aabenraa, Sønderborg og Flensborg, forklarer hun. Arbejdet med at registrere erhvervsarealerne er begyndt. Det skal give et overblik over ledige erhvervsarealer, deres anvendelsesmuligheder, restriktioner, størrelse og beliggenhed mm. - Det er meningen, at hvis den enkelte kommune ikke har den type erhvervsjord, som en virksomhed efterspørger, så kan vi anvise jord i nabokommunen. Det gælder om at fastholde den virksomhed og arbejdspladserne i vores region. Før sagde vi, at det var lige meget, om en virksomhed placerede sig i Tønder eller Aabenraa, så ville det gavne landsdelen. Nu har vi blot udvidet denne holdning til også at omfatte syd for grænsen, forklarer Tove Larsen. Simon Faber, mener, at der navnlig mod syd er brug for stærke signaler om, regionen nord for Elben er andet end vand og strand eller et udkantsområde. - Derfor er en fælles markedsføring et fantastisk redskab for at kunne ændre det image, siger Faber. Han mener, at den danske-tyske region ligger i et økonomisk meget spændende område og derfor har han store forventninger til den fælles markedsføring: - Det økonomiske tyngdepunkt i Europa vil forskubbe sig mod nord, og dermed er der et stigende potentiale for os i grænseregionen. ERHVERVSPARK Sideløbende med den fælles markedsføring arbejder de tre byer fortsat med den binationale erhvervspark. - Det vil tage lidt længere at realisere, fordi vi skal indover forskellige myndigheder i begge lande. Vi så på vores studietur, at den ene park blev udbygget etapevis efter behov, og at den benyttede sig af det bedste fra to verdener det kan vi måske bruge, siger Tove Larsen. Det ville også være rigtig interessant, hvis en sådan dansk-tysk erhvervspark kunne opnå en told- og skattelovgivningsmæssig særstatus. 10 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

11 veje - Det handler blandt andet om, at vi markedsfører os som ét område, og det vil vi gøre sideløbende med, at vi undersøger mulighederne for at etablere et fælles erhvervsområde. Aase Nygaard, Sønderborgs borgmester Simon Faber tror, at et fælles dansk-tysk erhvervsområde på grænsen kan blive en realitet. - Jeg anser motorvejen E45 som en meget vigtig udviklingsakse for hele Slesvig-Holsten og Jylland, og derfor har vi meget interessante muligheder herunder det fælles dansk-tyske erhvervsområde, som jeg betragter som meget realistisk, siger Simon Faber. For at det skal kunne realiseres mener Flensborgs overborgmester dog, at det er vigtigt, at gå pragmatisk til værks og bevæge sig inden for gældende regelsæt, i stedet for at satse på en stor forkromet dansk-tysk dobbeltbeskatningsaftale. 11

12 En klogere region Uddannelsesstederne på begge sider af grænsen samarbejder. Men på logistik-området er der potentiale til mere, især hvis virksomhederne spiller med. Efterspørgslen efter kloge hoveder i transport- og logistikbranchen er stigende, og det åbner op for nye partnerskaber på tværs af landegrænsen i CB- Log-Regionen. På begge sider af grænsen har den traditionelle speditøruddannelse i årtier givet adgang til lederstillinger i virksomhederne, men i de senere år har presset fra store industri- og handelskunder øget behovet for medarbejdere med videregående uddannelser. Transport- og logistikbranchen har nemlig ikke kunnet matche kundernes uddannelsesniveau, og det har skabt udfordringer i takt med, at logistik- og supplychain-løsningerne har taget til i kompleksitet. Det betyder, at især de store logistikudbydere har investeret i højtuddannede medarbejdere. Den trend har været markant i den tyske logistikbranche de seneste ti år, og også på dansk side har den udvikling taget til i de senere år - dog i mindre grad, når det drejer sig om små- og mellemstore virksomheder. Syddansk Universitet på dansk side og Uni Flens- burg/fachhochschule Flensburg på tysk side har gennem flere år samarbejdet på forskellige områder, men inden for logistik har der kun været sporadiske kontakter. - For nogle år siden havde vi på logistikområdet et samarbejde med højere læreanstalter i Nord- og Vesteuropa. Dengang kunne de studerende tage et semester på en af de andre skoler, forklarer Prof. Dr. Winfried Krieger fra Fachhochschule Flensburg (University of Applied Sciences Flensburg). Han har ansvaret for Supply Chain Management og IT og ser muligheder i et grænseoverskridende samarbejde i de uddannelser, hvori logistik og supplychain management indgår som en del af specialet - ikke mindst, når de unge skal i praktik i forbindelse med deres bachelorstudier. - Problemet er imidlertid, at 95 procent af mine studerende orienterer sig mod syd: der er kun et begrænset antal praktikpladser i Flensborg-området, og derfra skal man videre til Hamborg-området, forklarer Krieger. Men praktikken kunne sagtens gennemføres i en dansk virksomhed der er imidlertid altid sproglige udfordringer. - Derudover har vi også kun ringe kontakt til de danske virksomheder, der kunne være interessante for et praktikophold, siger professor Krieger, der også her ser muligheder i at øge de dansk-tyske forbindelser. OND CIRKEL Professor Winfried Krieger henviser også på nødvendigheden af at bryde en ond cirkel i grænselandet: - Kun ca. 5 procent af mine studerende bliver i regionen. De er ofte overkvalificerede til jobs i de små og mellemstore virksomheder, der præger regionen. Men samtidig har disse virksomheder netop brug for højtkvalificerede medarbejdere i fremtiden, peger Krieger på et paradoks. En af løsningerne kunne ifølge Winfried Krieger være en fælles dansk-tysk logistikuddannelse, hvor der ikke blot er tale om et kort ophold på en højere læreanstalt på den anden side af grænsen men et helt års studier. - Det handler nemlig ikke kun om de faglige studier, men også om at skabe kontakter på tværs af grænsen. Jeg tror, at det dels vil kunne fremme virksomhederne i regionen, dels måske kunne få flere unge til at blive. Især hvis det samtidig lykkes at kombinere uddannelsen med særlige temaer, der vedrører regionen, så der skabes en fælles identitet, siger Krieger. FACTS CB-Log-regionens styrker: Geografisk central placering mellem Norden og det europæiske kontinent Fleksibel og veluddannet medarbejderstyrke Anvendelse af moderne teknologier og IT Udviklingsorienterede virksomheder Stor erfaring og ekspertviden indenfor transport og logistik 12 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

13 Tættere på markedet Handel og industri kræver effektive logistikløsninger. Toldfri oplagring i CB-Log-regionen er én af mulighederne. CB-Log-projektet har været et naturligt forum, hvor virksomheder i regionen har taget forskellige ideer op. Blandt disse er etableringen af toldfri oplagring enten på dansk eller tysk side. Mange speditionsvirksomheder har i dag et lille hjørne af deres lager udlagt til toldfri oplagring, men ved at lave en fælles løsning, kan der dels opnås stordriftsfordele og dels skaffes mere plads, lyder incitamenterne. En af de virksomheder, der godt kunne bruge pladsen, er den danske skoproducent Ecco, der får sine sko leveret i containere fra produktionsstederne i Asien. - Problemet er, at der er så stort pres på pladsen i Hamborg Havn i dag, at vi skal have containerne ud af havnen i løbet af fem dage, forklarer John Madsen, Forwarding and Customs Manager hos Ecco i Bredebro. For Ecco betyder det dels, at containerne op til en sæson kan der være tale om op til 200 containere - muligvis skal flyttes til et mellemlager med de omkostninger der er forbundet med det - dels at varerne skal fortoldes ved indførsel i EU. - Butikkerne ligger i dag på dyre strøg. Derfor skal de bruge hele pladsen til butiksareal og har ikke længere noget lager. Det betyder, at vi skal levere skoene, når de skal bruge dem og ikke flere uger inden, påpeger John Madsen. Og på samme vis risikerer Ecco at skulle binde toldpenge og dermed likviditet - i halen på skoene, hvis de forlader det toldfri lager på et tidligere tidspunkt end der reelt er brug for skoene i markedet. I dag bruger Ecco derfor Aarhus Havn til sine forsendelser. Her kan varerne nemlig stå i op til ti uger. Det giver Aarhus en konkurrencefordel. - Ulempen er, at der er langt ned til det tyske marked. Vi vil derfor godt bruge Hamborg Havn, hvis bare vi kunne have containerne stående på toldfri oplagring i nærheden af Hamborg indtil vi skal bruge dem, siger John Madsen. Han peger på, at en toldfri oplagring i Aarhus kombineret med tilsvarende oplagringsmuligheder i CB- Log-regionen ville være ideel for Ecco. En af mulighederne, der har været nævnt, er et kommende dansk-tysk erhvervsområde på grænsen. CENTRAL PLACERING En arbejdsgruppe i CB-Log-regi har kigget på mulighederne og overvejede blandt andet en placering ved Rendsburg Port havnen ved Kieler Kanalen. - Hamborg-området kan ikke rumme mere, og efterhånden breder erhvervsinteresserne sig helt til Rensborg. Det ligger meget centralt i grænseregionen, klos op af motorvejen, ikke for langt væk fra Hamborg og så er der plads, siger Sabine Lühr, marketing- og salgschef for GO! Express & Logistics i Kiel. Foreløbig er det dog blevet ved ideen. - Den slags lagre, hvor tingene samles, er altid interessante for os, fordi der følger pakkedistribution i kølvandet på lagret, siger Lühr. Men en forudsætning for, at et sådant centralt toldfri lager fungerer, er at infrastrukturen er i orden. - I takt med at erhvervslivet vokser ud af Hamborg, er det derfor påkrævet, at motorvejen A7 også bliver udbygget helt op til grænsen, påpeger Sabine Lühr. 13

14 CB-Log-Regionen er fuld af m CB-Log-Regionen er ikke noget Rotterdam eller Singapore, hvor logistikken er samlet. Men havne, transportcentre, kombiterminaler og lufthavne ligger som perler på en snor i Nordtyskland og Syddanmark og samlet set udgør de en stærk logistikregion. - Der er rigtig mange knudepunkter med meget stor logistikkompetence, og jeg er dybt imponeret over den udvikling og innovation der foregår rundt omkring i regionen, siger Lars Dagnæs. Siden 1996 har han fulgt transportbranchen samt ikke mindst udviklingen i de grænseoverskridende aktiviteter. Lars Dagnæs spillede en vigtig rolle i udviklingen af det daværende Institut for Transportstudiers faglige profil og er i dag tilknyttet den internationale rådgivningsvirksomhed Force Technology. Han betragtes således som en af regionens kapaciteter, når det gælder transport- og logistikområdet og var også en af fadderne til CB-Log-projektet. Han erkender, at CB-Log-Regionen globalt set ikke fylder meget, men regionen kan sagtens være med i konkurrencen, når det gælder værdiskabende logistikløsninger. - Det er svært at sige, hvad der bliver den egentlige trend indenfor logistik, når vi ser år frem. Derfor er det vigtigste, at regionen er klar til at håndtere forandringer og nye trends, siger Lars Dagnæs. I de senere år er regionens trafikale knudepunkter rykket tættere sammen. Der er i dag således tættere bånd mellem Esbjerg og Billund Lufthavn, mellem Padborg og Flensborg eller mellem Kiel og Neumünster. - Ikke mindst det grænseoverskridende samspil går rigtig hurtigt nu. Det har godt nok været længe undervejs, men der er skabt nye relationer, som gør at f.eks. tyske logistikvirksomheder er begyndt at snakke med danske industri- og handelsvirksomheder, påpeger Lars Dagnæs. POTENTIALE Et af de områder, hvor CB-Log-Regionen endnu ikke har udnyttet potentialet, er på uddannelsesområdet. - Der ligger en speditionsuddannelse på begge sider af grænsen med 80 kilometers mellemrum men uddannelsen er vidt forskellig. Derfor tager danskerne den danske uddannelse og tyskerne den tyske. De unge i regionen skal således vælge side, siger Lars Dagnæs, der mener, at der udviklingspotentiale i at øge kendskabet til hinanden. Derfor bør man overveje en fælles efteruddannelse for speditører, så danske og tyske speditører bliver endnu klogere på forskellene i kulturen og i at drive forretning på den anden side af grænsen: - Og så er det også et spændende projekt, der rummer muligheden for oplevelser. IVÆRKSÆTTER-REGION Lars Dagnæs peger på, at CB-Log-regionen mangler kritisk masse i forhold til en satsning på forskning i et globalt perspektiv. Men regionen er alligevel præget af en stærk iværksætterkultur, og det kan måske kombineres med nye former for forsknings- og udviklingsaktiviteter. - På begge sider af grænsen er de største virksomheder familieejede med en lang tradition for at tænke og udvikle deres forretning, siger Lars Dagnæs, der mener, at det kunne være interessant gennem nye former for forsknings- og udviklingsaktiviteter, at hjælpe disse virksomheder til at tænke nyt og innovativt. - Vi snakker måske ikke decideret forskning, men derimod innovationslaboratorier: workshopagtige arrangementer med en mere praktisk form for dialog. Denne type virksomheder er fantastiske til at se nye muligheder og ved at bringe dem sammen vil vi give dem en ny måde at skabe ideer på, tror Lars Dagnæs. Han peger på, at mange virksomheder har en skjult viden, som det handler om at få frem, udvikle og siden kapitalisere den. - Når vi har den slags projekter som CB-Log, bliver den skjulte viden lokket frem, siger Lars Dagnæs. DREJESKIVE Lars Dagnæs mener, at CB-Log i et nyt regi under Udviklingsråd Sønderjylland og WiREG kan være den organisatoriske drejeskive, der også i fremtiden er med til at løfte regionen inden for transport & logistik: - CB-Log er platformen, der har potentialet til at dri- 14 Cross Border Logistics en verden af muligheder August 2012

15 uligheder ve tingene på tværs af virksomheder og grænser, og det er et begreb, der formår at samle hele regionen. Kunststykket bliver ifølge Lars Dagnæs at spille ind til CB-Log-Regionen gennem et øget samarbejdet mellem de forskellige erhvervsaktører: - Men det kræver, at vi i regionen ændrer tankesæt og bliver mere fokuseret i at se mulighederne. GRØNNE LØSNINGER Ernst Kreppenhofer, Managing Partner i rådgivningsfirmaet sentiero logistiq i Hamburg, er overbevist om, at CB-Log-Regionen også kan gøre sig gældende inden for Grøn Logistik. Der er næsten 2000 virksomheder i regionen, som beskæftiger sig med transport- og logistikbranchen, der som helhed beslaglægger 25 procent af råstofresurserne og dermed udleder samme mængde CO 2. Men ikke mindst CB-Log-regionens overskuelige størrelse, en god infrastruktur med blandt andet kombiterminaler samt en koncentration af industri, handel, lagre og terminaler åbner mulighed for, at regionen kan sætte skub i grønne logistikløsninger. Ernst Kreppenhofer peger i den forbindelse på: Samling af transporter ved hjælp af økologisk optimerede transportkæder Flytning af gods til mere bæredygtige transportformer Tilpasning af lagre og terminaler til bæredygtig drift CO 2 -managment, CO 2 -dokumentation og CO 2 - overvågning Emissionshandel i transportbranchen Ændring af tendere/tilbud, så der tages hensyn grønne logistik-tiltag Indførelse af interne miljøledelsessystemer Indførelse af intelligente ruteplanlægningssystemer (telematik) Ændringer, tilpasninger og udvikling af emballage og indpakning Teknologi-fremme til fordel for bæredygtig logistik Ændringer og tilpasning af intern IT (Green IT) Facility Management med fokus på bæredygtig logistik og supply chain - Også modulvogntog kan til dels være med til at skåne miljøet ved at medtage større mængder og dermed reducere emissionerne, forklarer Ernst Kreppenhofer, der også foreslår andre tekniske virkemidler: Aerodynamik, dæk, alternative drivmidler Optimering af motorer og brug af nye olietyper El-lastbiler (i city-logistikken) Udviklingen af grønne logistikløsninger i hele CB- Log-Regionen kræver imidlertid en overordnet koordinering af indsatsen. - Derfor er det en skam, at CB-Log-projektet med alle sine aktiviteter ikke længere får tilskudsmidler, siger Ernst Kreppenhofer, der glæder sig over, hvis det lykkes projektpartnerne og andre aktører i branchen at fortsætte aktiviteterne i CB-Log. FACTS CB-Log-regionen tilbyder en bred vifte af logistik- og transportydelser, og har samtidig gennem årene udviklet en række styrkeområder indenfor temperaturregulerede transporter og logistik, vindmølle-logistik og Value Added Services. 15

16 Kontakt: Medfinansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Tlf EUC Syd Tlf esj@eucsyd.dk Foto: Lars Dagnæs/Dansk Transport Forlag A/S/Knud Erik Johansen Layout: Dansk Transport Forlag A/S