Energimærke. Adresse: Sandbjerggård 2 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 24 Adresse: Sandbjerggård 2 Postnr./by: 4400 Kalundborg BBR-nr.: Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: ,75 MWh Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Udskiftning af alm. pære til sparepære i parklamper kwh el kr kr. 0,9 år 2 Efterisolering af varmefordelingsrør 0,55 MWh 400 kr kr. 5,4 år 3 Montering af 4x20 m² solceller på taget kwh el kr kr. 12,5 år 4 Udskiftning af uisolerede yderdøre. 2,56 MWh kr kr. 19,2 år 11 Efterisolering af varmefordelingsrør 520 kwh 400 kr kr. 5,7 år

2 SIDE 2 AF 24 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 12 Montering af 4x20 m² solceller på taget kwh el kr kr. 14,5 år 13 Udskiftning af uisolerede yderdøre kwh kr kr. 18,7 år 20 Efterisolering af varmefordelingsrør 560 kwh 400 kr kr. 5,3 år 21 Montering af 4x20 m² solceller på taget kwh el kr kr. 11,6 år 22 Udskiftning af uisolerede yderdøre. Pris Tilføj valgte til denne gruppe Udskiftning af uisoleret yderdør kwh kr kr. 19,2 år 29 Efterisolering af varmefordelingsrør 440 kwh 400 kr kr. 3,4 år 30 Montering af 2x20 m² solceller på taget kwh el kr kr. 11,4 år 31 Udskiftning af uisoleret yderdøre 860 kwh 700 kr kr. 19,6 år 38 Efterisolering af varmefordelingsrør 440 kwh 400 kr kr. 3,4 år 39 Montering af 2x20 m² solceller på taget kwh el kr kr. 11,4 år 40 Udskiftning af uisolerede yderdøre 860 kwh 700 kr kr. 19,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres.

3 SIDE 3 AF 24 Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: A2 Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

4 SIDE 4 AF 24 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 1,50 MWh 6 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,04 MWh 7 Udskiftning af vinduer til vinduer med energiruder 3,13 MWh 8 Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. 3,70 m³ koldt brugsvand 9 Udførelse af nyt terrændæk 0,13 MWh 10 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 1,44 MWh kr. 29 kr kr. 200 kr. 92 kr kr. 14 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm kwh kr. 15 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 40 kwh 28 kr. 16 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh 17 Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. 3,70 m³ koldt brugsvand kr. 200 kr. 18 Udførelse af nyt terrændæk 130 kwh 92 kr. 19 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge kwh kr. 23 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm kwh kr. 24 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 50 kwh 35 kr.

5 SIDE 5 AF 24 Forslag til forbedring 25 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Årlig besparelse i energienheder kwh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. Pris Tilføj valgte til denne gruppe Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer 26 Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. 3,70 m³ koldt brugsvand 200 kr. 27 Udførelse af nyt terrændæk 130 kwh 92 kr. 28 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge kwh kr. 32 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 810 kwh 600 kr. 33 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 20 kwh 14 kr. 34 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh 35 Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. 3,70 m³ koldt brugsvand kr. 200 kr. 36 Udførelse af nyt terrændæk 60 kwh 42 kr. 37 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 810 kwh 600 kr.

6 SIDE 6 AF 24 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 41 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 810 kwh 600 kr. 42 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 20 kwh 14 kr. 43 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh 44 Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. 3,70 m³ koldt brugsvand kr. 200 kr. 45 Udførelse af nyt terrændæk 60 kwh 42 kr. 46 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 810 kwh 600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Generelt Ejendommen er beliggende på Sandbjerggård 1 til 8 samt 10,12,14,16,18,20,22 og 24, 4400 Kalundborg og omfatter 5 bygninger fordelt med 2 til 4 boliger pr. bygning. Samlet set 16 boliger og nærværende energimærke omfatter disse. Bygningerne anvendes til boliger og er opført i Brugstiden for dette energimærke er sat til 168 timer / uge. Energimærket er udarbejdet på grundlag af modtagne tegninger og data fra VAB (ejer) og ud fra besigtigelse, opmålinger og samtale med driftspersonalet. Der er foretaget kontrolopmålinger af klimaskærm og installationer og der er foretaget vurdering af bygningernes energimæssige og driftsmæssige status. Hvor det ikke har været muligt at konstatere konstruktionernes isoleringsmæssige standard, er der anvendt isoleringsværdier som var gældende i de respektive bygningsreglementer på opførelsestidspunktet. Der er ikke foretaget destruktive indgreb i form af boring af huller i murværk for at konstatere, om der er isolering i eventuelt hulmur. Energibesparelsesforslag Der er udarbejdet forslag til energibesparelser ud fra håndbogens retningslinjer. I første afsnit er der opstillet en række besparelsesforslag med god rentabilitet. I andet afsnit er der desuden foreslået en række besparelsesforslag, som anbefales udført i forbindelse med renovering. Vandbesparelser Der er foreslået vandbesparelser i form af udskiftning til 2-skyls toiletter.

7 SIDE 7 AF 24 For de foreslåede vandbesparelser skal det bemærkes, at etablering af vandbesparelsesforslagene er under forudsætning af, at afløbssystemet i ejendommen/bygningen er velegnet for de mindre vandmængder der vil være fra vandbesparende toiletter og bruserinstallationer. Alternativ energi Der er foreslået etablering af alternative energiformer på denne ejendom, i form af solceller til elproduktion. Da beboerne hovedsagelig er enlige og ældre, vurderes varmtvandsforbruget for lille til at etablere solfanger. Ligeledes vurderes det ikke hensigtsmæssigt at etablere varmepumpe i område med, da der fortsat skal aftages og betales fast afgift. Overvejes etablering af solcelleanlæg, anbefales yderligere analyser for korrekt beslutningsgrundlag om anlægsudformning. Analysen skal bla. afklare hvorvidt det er fordelagtigt, at etablere selvstændige anlæg til de enkelte boliger, eller ét samlet anlæg, som administreres af boligselskabet. Der er ikke oplyst et samlet forbrug. Der skønnes et forbrug på 100 KW/m2/år, ved klimakorrigering i energimærket bliver normalårets forbrug i alt MWh/år. Som følge af denne korrektion, vil energiudgiften variere i forhold til de faktiske forhold. Det beregnede varmeforbrug i energimærket er på i alt MWh/år. Forskellen i (mer/mindre) forbruget må skyldes andre brugervaner end forudsat i energimærket Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 5: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 14: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal

8 SIDE 8 AF 24 tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 23: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 32: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Forslag 41: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 250 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Forslag 10: Ydervægge er udført som ca. 350 mm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt

9 SIDE 9 AF 24 udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 19: Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 28: Ydervægge er udført som ca. 350 mm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Ydervægge er udført som ca. 350 mm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld.

10 SIDE 10 AF 24 Forslag 37: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 46: Ydervægge er udført som ca. 350 mm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 4: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre skønnes uisoleret, en type er med et mindre glasfelt. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Forslag 7: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant.

11 SIDE 11 AF 24 Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 13: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre skønnes uisoleret, en type er med et mindre glasfelt. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Forslag 16: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 22: Oplukkelige vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Yderdør er uisoleret, en type er med et mindre glasfelt. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Forslag 25: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 31: Forslag 34: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre skønnes uisoleret, en type er med et mindre glasfelt. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger. Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 40: Vinduer og terrassedøre er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre skønnes uisoleret, en type er med et mindre glasfelt. Udskiftning af yderdøre til nye døre med isolerede fyldninger.

12 SIDE 12 AF 24 Forslag 43: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk i badeværelser er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 180 mm letklinker. Terrændæk i alrum er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Forslag 9: Fjernelse af eksisterende terrændæk i badeværelser og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk i badeværelser er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 180 mm letklinker. Terrændæk i alrum er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Forslag 18: Fjernelse af eksisterende terrændæk i badeværelser og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk i badeværelser er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem

13 SIDE 13 AF 24 strøer. Under betonen er isoleret med 180 mm letklinker. Terrændæk i alrum er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Forslag 27: Fjernelse af eksisterende terrændæk i badeværelser og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk i badeværelser er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 180 mm letklinker. Forslag 36: Fjernelse af eksisterende terrændæk i badeværelser og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Terrændæk i badeværelser er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk er udført i beton med strøgulve og isoleret med 50 mm mineraluld mellem strøer. Under betonen er isoleret med 180 mm letklinker. Forslag 45: Fjernelse af eksisterende terrændæk i badeværelser og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

14 SIDE 14 AF 24 Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med friskluftventiler, mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med friskluftventiler, mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med friskluftventiler, mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med friskluftventiler, mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer med friskluftventiler, mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.

15 SIDE 15 AF 24 Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med. Anlægget er udført med varmeveksler i varmtvandsbeholderen og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Placeret i hver bolig. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand Forslag 6: Varmt brugsvand produceres i 100 ltr. varmtvandsbeholder, beholderen skønnes isoleret med 40 mm skumisolering. Brugsvandsrør i teknikskab er udført som 3/8" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørene går til fordelerrør ved gulvet hvorfra pexrør er ført til tappesteder i gulv. Der er ikke plads til efterisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør (ca.1m pr. bolig). Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. (ca.1m pr. bolig) Varmt brugsvand produceres i 100 ltr. varmtvandsbeholder, beholderen skønnes isoleret med 40 mm skumisolering. Brugsvandsrør i teknikskab er udført som 3/8" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørene går til fordelerrør ved gulvet hvorfra pexrør er ført til tappesteder i gulv. Der er ikke plads til efterisolering.

16 SIDE 16 AF 24 Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør (ca.1m pr. bolig). Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Forslag 15: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. (ca.1m) Forslag 24: Varmt brugsvand produceres i 100 ltr. varmtvandsbeholder, beholderen skønnes isoleret med 40 mm skumisolering. Brugsvandsrør i teknikskab er udført som 3/8" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørene går til fordelerrør ved gulvet hvorfra pexrør er ført til tappesteder i gulv. Der er ikke plads til efterisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør (ca.1m pr. bolig). Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. (ca.1m) Forslag 33: Varmt brugsvand produceres i 100 ltr. varmtvandsbeholder, beholderen skønnes isoleret med 40 mm skumisolering. Brugsvandsrør i teknikskab er udført som 3/8" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørene går til fordelerrør ved gulvet hvorfra pexrør er ført til tappesteder i gulv. Der er ikke plads til efterisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør (ca.1m pr. bolig). Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. (ca.1m) Forslag 42: Varmt brugsvand produceres i 100 ltr. varmtvandsbeholder, beholderen skønnes isoleret med 40 mm skumisolering. Brugsvandsrør i teknikskab er udført som 3/8" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørene går til fordelerrør ved gulvet hvorfra pexrør er ført til tappesteder i gulv. Der er ikke plads til efterisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør (ca.1m pr. bolig). Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. (ca.1m)

17 SIDE 17 AF 24 Fordelingssystem Forslag 2: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i teknikskab er udført som 1/2" stålrør (ca.3m). Rørene er isoleret med 15 mm isolering.(ca.3m pr. bolig) Efterisolering af varmefordelingsrør i teknikskab med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. (ca.3m) Forslag 11: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i teknikskab er udført som 1/2" stålrør (ca.3m). Rørene er isoleret med 15 mm isolering.(ca.3m pr. bolig) Efterisolering af varmefordelingsrør i teknikskab med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. (ca.3m) Forslag 20: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i teknikskab er udført som 1/2" stålrør (ca.3m). Rørene er isoleret med 15 mm isolering.(ca.3m pr. bolig) Efterisolering af varmefordelingsrør i teknikskab med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. (ca.3m) Forslag 29: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i teknikskab er udført som 1/2" stålrør (ca.3m). Rørene er isoleret med 15 mm isolering.(ca.3m pr. bolig) Efterisolering af varmefordelingsrør i teknikskab med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. (ca.3m pr. bolig) Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i teknikskab er udført som 1/2" stålrør (ca.3m). Rørene er isoleret med 15 mm isolering.(ca.3m pr. bolig)

18 SIDE 18 AF 24 Forslag 38: Efterisolering af varmefordelingsrør i teknikskab med 50 mm mineraluld afsluttet med plastkappe. (ca.3m) Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur.

19 SIDE 19 AF 24 Vedvarende energi Solceller Forslag 3: Montering af 4x20 m² solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne. Forslag 12: Montering af 4x20 m² solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne. Forslag 21: Montering af 4x20 m² solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne. Forslag 30: Montering af 2x20 m² solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne. Forslag 39: Montering af 2x20 m² solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. For at opnå optimal virkningsgrad vil det være nødvendigt at beskære trækroner, så der ikke opstår skyggevirkning på solcellerne.

20 SIDE 20 AF 24 El Andre elinstallationer Forslag 1: Udelys skønnes forsynet med 200W glødepære med skumringsrelæ. (4 stk.) Udskiftning af alm. pære til sparepære i parklamper (5 stk.) Vand Toiletter Forslag 8: Toiletter med 1-Skyl. Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. (4 stk.) Forslag 17: Toiletter med 1-Skyl. Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. (4 stk.) Forslag 26: Toiletter med 1-Skyl. Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. (4 stk.) Forslag 35: Toiletter med 1-Skyl. Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. (4 stk.) Forslag 44: Toiletter med 1-Skyl. Udskiftning af toiletter til nye med mulighed for stort/lille skyl. (4 stk.)

21 SIDE 21 AF 24 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1993 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 1111 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1111 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: BBR arealet omfatter et boligareal på 1111m2. Ud fra opmålinger på tegninger og ud fra besigtigelsen, er arealet opgjort til 1111 m2, og det er dette areal der ligger til grund for energimærket. Det opvarmede areal i energimærket kan variere i forhold til BBR oplysningerne, da BBR ikke oplyser noget om opvarmede eller uopvarmede arealer. Bygningsejeren er ansvarlig for, at BBR er opdateret efter de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: 0,71 kr. pr. kwh Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 708,20 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,81 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Hver bolig afregner separat med selskabet. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen.

22 SIDE 22 AF 24 I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter 2-rums bolig 68, kr. 2-rums bolig 61, kr. 2-rums bolig kr. 3-rums bolig 79, kr. 2-rums bolig kr. 3-rums bolig 79, kr. 2-rums bolig kr. 2-rums bolig kr.

23 SIDE 23 AF 24 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

24 SIDE 24 AF 24 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: SEAS-NVE Strømmen A/S Adresse: Hovedgaden Svinninge Telefon: kia@seas-nve.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.