Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Side 1 af 8 Undervisningsbeskrivelse Termin August-juni, Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idéhistorie B Ulrik Huusom 3.g obligatorisk (sciencelinje) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Introforløb: lille idéhistorie- og logikkursus Erkendelse, videnskab og teknologi Opgaveskrivning og elektronisk præsentation Etik og samfund Tro og rationalitet Studietursforløb: Grækenlands idéhistorie og udvalgt kunsthistorie Eksamensforberedelse Ulrik Side

2 Side 2 af 8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Første undervisningsforløb Titel 1 Introforløb: lille idéhistorie- og logikkursus Bekendtgørelsen og intro til faget og dets genstandsfelter; Introopgave (om eleven, elevernes interesser, forventninger m.v.); samt logikopgaver. Litteratur: Gosvig Olesen, Søren: Logik for høns. (At læse filosofi. Munksgaard 1992). Ericson, Per/Hof, Hans/Jeffner, Anders: Indføring i filosofi. Gjellerup, Kbh. 1972: Argumentation, s og 52. Jon Espersen: Logik og argumenter. Kbh (udvalg). Idé- og videnskabshistorien. (Eget notat). Forskellen på idéhistorie og filosofi herunder historiefilosofiske eksempler og repræsentanter (eget notat). Fire uger Generelt for alle forløbene: Generelle faglige mål, eleverne skal kunne: 1. Udvise kendskab til udviklingen af centrale ideer, teknologiformer og livsvilkår i forskellige epoker og kulturer. 2. Redegøre for afgørende idéhistoriske konflikter i forskellige perioder. 3. Analysere og forstå væsentlige årsager og sammenhænge i ideernes og teknologiformernes udvikling. 4. Foretage sammenligninger af forskellige positioner angående nogle konkrete idé- og teknologihistoriske centralspørgsmål. 5. Analysere samspillet mellem ideernes, teknologiernes og andre livsvilkårs udvikling. 6. Analysere konkrete idéhistoriske og teknologiteoretiske problemstillinger. 7. Demonstrere overblik over ideernes udvikling inden for hvert af kernestoffets områder. 8. Diskutere og perspektivere aktuelle problemstillinger i teknologi, videnskab, politik, kunst og etik med idéhistorisk baggrund. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / Ulrik Side

3 Side 3 af 8 anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / lille introopgave. Andet undervisningsforløb Titel 2 Erkendelse, videnskab og teknologi Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Opgave og elektronisk præsentation i: Kosmologiens udvikling siden oldtidens Ægypten. Netartikler. Oldtidens idéhistorie samt moderne fysikhistorie (Einstein, Bohr og Heisenberg m.fl.). Uddrag fra: Engelhardt/Siggaard Jensen: ERGO. Naturvidenskabens filosofiske historie. Lindhardt/Ringhof, Oldtidens naturfilosoffer, Platon og Aristoteles, samt fra Kopernikus til Newton. Uddrag fra: Axel Andersen: Naturvidenskabens grundlæggere. Ejler 1969, og Jimmy Zander Hagen: Erkendelse og sandhed. Teoretisk filosofi. Gyldendal Videnskabsteoretiske metoder, paradigmer og sandhedsteorier (eget notat). Ericson, Per/Hof, Hans/Jeffner, Anders: Indføring i filosofi. Gjellerup, Kbh. 1972: Erkendelsesteoretiske problemer / Virkelighedsopfattelser, s Holm, Astrid (red.): Fire menneskesyn. Systime 2000 (Descartes). Klawonn, Erich: Mennesket som subjekt og som objekt, s Wachowski brødrenes The Matrix I. Nielsen, Niels Arne: Sjæl og legeme. Systime, 1993: Searle, John R.: Kan en computer tænke? (2 ns). Turing, Allan M.: Regnemaskiner og intelligens. (2 ns). AI (DVD). The Hitch Hiker s Guide to the Galaxy. (DVD). Netartikler til intelligensforskning. Netartikler om opfindere. Anvendt uddannelsestid: 4 md. Overordnede mål for eleven, viden om: tilblivelsen og udviklingen af ideen om videnskab og teknologi, deres bærende institutioner og samspillet mellem de forskellige videnskaber og teknologiformer. Ulrik Side

4 Side 4 af 8 grundlæggende forestillinger om erkendelsens karakter. erkendelsesteoretiske og videnskabelige karakteriseringer af teknologier. Ovenstående generelle faglige mål i forlængelse af problematikkerne: Paradigmeskift i kosmologien (fra Ægypten til moderne tid). Taludvikling siden oldtid og middelalder indtil matematikkens grundlagskrise. Bevidsthedsproblemet samt den moderne ik-forsknings vanskeligheder. Videnskabsteoretiske bryderier. Opfinderdilemmaet. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / opgave og elektronisk fremlæggelse. Tredje undervisningsforløb Titel 3 Opgaveskrivning og elektronisk præsentation Introduktion til opgaveskrivning: fem valgfrie emner plus en eksamensrettet opgave. Alle inden for et grundlæggende idéhistorisk tema, fastlagt i samråd med eleverne samt afstemt med de emner, der arbejdes med i årets løb. Hjælpemidler: Bekendtgørelsesmål. Problemformulering og mindmapping mm. Senatmetoden. Tjekliste til opgaveskrivning i faget (eget notat). En uge pr. opgave Målet er at eleven: - udover de ovennævnte mål: I arbejdsfasen lægges vægt på elevens evne til samarbejde, disponering og strukturering af (gruppe)arbejdet, og til at indgå i stadig dialog i arbejdet på afgrænsning af materiale, problemformulering og -løsninger, samt en stadig selv -kritisk, -erkendende, -ironisk og/el. -udviklende evaluering heraf. Ulrik Side

5 Side 5 af 8 Generelt ligges vægt på selvstændighed og kreativitet, kildekritisk og kritisk samt selvkritisk sans, træning i metodik, dokumentationskrav og ophavsrettigheder m. v. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / tre halvårsopgaver: Anden opgave i forlængelse af modul 2 ligger i dette forløb. Fjerde undervisningsforløb Titel 4 Etik og samfund Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Ericson, Per/Hof, Hans/Jeffner, Anders: Indføring i filosofi. Gjellerup, Kbh. 1972: Etiske problemer, s Zander Hagen, Jimmy: Eksistens og ansvar. Gyldendal. (Aristoteles, Kant, Bentham og Mill). Glover, Johnathan: Henrettelse og attentat. I: Spørgsmål om liv og død. NNF-A. Busck, Kbh. 1979, s og Alan Parker: The Life of David Gale. (DVD). Sloterdijk, Peter: Kritik af den kyniske fornuft. H. Reitzel, 1989: Fysiognomisk Hovedstykke: Tidsåndens psykosomatik, s Holm, Astrid (red.): Fire menneskesyn. Systime 2000 (Freud og Løgstrup). Kønsrolleideer. Fra Platon til Simone de Beauvoir. Tekster om kønsroller og kvindeundertrykkelse. Peter Thielst (udg.). Hans Reitzel, Kbh. 1981: Freud: Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel, s , og: Horney, Karen: Kvindelighed og psykoanalyse, s Borat (DVD) Politiske ideologier, partier, statsformer samt økonomiske teorier. (Eget notat). 300 (DVD). Anvendt uddannelsestid: 3 md. Overordnede mål for eleven, viden om: udviklingen af etiske grundopfattelser og opfattelser af Ulrik Side

6 Side 6 af 8 menneskelig eksistens. etikkens og eksistensfilosofiens betydning for moderne livsforståelse. etiske og eksistentielle aspekter ved udvikling og implementering af teknologi. de politiske og økonomiske forestillingers udvikling og samspil med teknologi. forskellige former og aspekter af politisk styre. politiske ideologier og konflikter. teknisk rationalitet og økonomiske principper. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / tredje opgave. Femte undervisningsforløb Titel 5 Tro og rationalitet Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Sammenhængende religionsetik: Fra Ægypten til Moses, Zarathustra, Kungfutse, Laotse, Buddha, Jesus og Muhammed m.fl. (Eget notat). Middelalderens filosofi: kristendom og islam: aristotelisme. (Eget notat). Rosens navn. (DVD). Gudsbeviser? (Eget notat). Spørgsmålet om den frie vilje. Holm, Astrid (red.): Fire menneskesyn. Systime 2000 (Nietzsche). Nietzsche: Antikrist. Vinten, Kbh. 1973, s Netartikler til Darwin, Dawkins og memer. Anvendt uddannelsestid: 2 md. Overordnede mål for eleven, viden om: opkomst og udvikling af religioner, mytesystemer, livsanskuelser og andre metafysiske systemer og overbevisninger. modsætninger, spændinger og samspil mellem tro og viden. sekulære og religiøse strømninger i det moderne samfund. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / Ulrik Side

7 Side 7 af 8 anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / fjerde opgave. Sjette undervisningsforløb Titel 6 Studietursforløb: Grækenlands idéhistorie og udvalgt kunsthistorie Fokuspunkter: Græske statsforfatninger. Grækenlands økonomi. Græske lege/religiøse festspil - OL m.fl., Coubertin og IOC. Græsk filosofi, matematik, naturvidenskab, teknik og kunst (herunder fx matematikken i græsk arkitektur). Udmøntet i 2 gruppefremlæggelser: elektronisk fremlæggelse på klassen. intro til en seværdighed i Athen i forlængelse af ne. Anvendt uddannelsestid: 5 uger. Overordnede mål for eleven: Temaet inddrager generelt målene for undervisningsforløbene 1-5 (ovenfor), men også for området æstetik og kunst: udviklingen af ideerne om det skønne i natur, teknik og kunst. udviklingen af forskellige kunstarter og designformer med tilhørende institutioner og af forskellige forståelser af det æstetiske. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / femte opgave samt en fremlæggelse. Ulrik Side

8 Side 8 af 8 Syvende undervisningsforløb Titel 7 Eksamensforberedelse Repetition m.m. Forberedelse til eksamen. Prøveeksaminer m.m. (Se ). Eksamensopgave. Minimum to uger. Udover de ovennævnte generelle mål, lægges der ved bedømmelsen vægt på eksaminandens evne til: elevens evne til at fremlægge, forklare og argumentere for eller imod en filosofisk / idéhistorisk problemstilling, arbejdsmetode og resultater - herunder elevens eventuelle egne (arbejds)metoder og (arbejds)resultater - på en klar og overskuelig måde, samt disponeringen og struktureringen af eksaminationstiden. elevens evne til at kunne perspektivere inden for emneområdet - herunder til at kunne anvende forskellige indfaldsvinkler samt til at indgå i dialog med eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige forsvar / præstation. Klasseundervisning / virtuelle / projektarbejdsform / anvendelse af fagprogrammer / skriftligt arbejde / eksperimentelt arbejde / eksamensopgave. Ulrik Side