Den ghanesiske dørsælger

Transkript

1 Den ghanesiske dørsælger Skrevet af Jens Blendstrup - Så luk ham dog ind. - Han er af en anden farve? - Hvad skal det sige? - Ja, han er ikke dansk. - Vil han os noget? - Det ved jeg ikke. - Så luk op og spørg ham. - Nu har jeg lukket op og spurgt ham. - Hvad svarede han så? Kan det være så svært at fortælle, hvad han vil? - Han vil sælge os et maleri. - I want to sell you a painting, madam, own home made. - Han siger, han vil sælge os et maleri. Det var en høj og flot mand fra Ghana. Der var noget kongesøn i hytte over ham, syntes Mona, der var kvinden i familien. Slet ikke på samme måde som mange af dem, der ellers var her fra andre lande, som virkede lavstammede og halve. Familien var egentlig på vej ud, da han kom. De skulle ud og kikke på krokus. Men det, at der kom en mand så langt borte fra, var alligevel en overraskelse, som de ikke kunne sidde overhørig. Så turen ud blev prompte aflyst. Mogens rejste sig og gik piberygende rundt om den høje mand. - I come to offer you this painting. Den store fremmede hev et billede frem af en gnu ved et vandhul. Mogens kunne mærke, at Mona var overivrig, det irriterede ham grænseløst, når hun var i det humør. Helt flydende af largeness og parfume. - What is this portraying? spurgte manden i huset derfor, hårdt. - Hvad betyder dette? spurgte Mona, i venligere toner. - It is an animal getting water from a hole on a savannah, forklarede den store fremmede. - Ja så. Mona nikkede ivrigt. - We see. - Ikke en skid, afbrød Mogens. - We see ikke en skid, Mona. - No? Den høje mørke mand rakte ham maleriet. Mogens blev helt forvirret over den fremmedes ligefremhed. Men det var vel en teknik. At gå lige ind i folk, som om man intet har at skjule. Han havde set en række programmer, hvor man ligesom skrabede i overfladen for at mærke ægtheden. Så Mogens gav sig til at skrabe på maleriet. Og lidt efter bankede han også på det med sin pibe. - You like it? spurgte den høje, mørke mand. - Kan du lide det, Mogens? sagde Mona og vred sine hænder. Og hviskede til Mogens, 1

2 at når nu de havde rørt ved det, så måtte de også købe det, så han kunne få mad på bordet og sådan. Mogens var ikke meget for det. Det var ikke så meget maleriet, som det var Monas pis og falden på halen. Men Mona var ikke til at stoppe. - Jeg synes virkelig, det er flot, Mogens, det er oven i købet uden ramme, nærmest revet af staffeliet direkte i Afrika. Muligvis under decideret flugt fra en pludselig kamphandling mellem børnesoldater. - Very nice, mister...? - How much? brød Mona ind. - Utatta Erickson - for you only two hundred Danish money, but remember it helps my study. Mogens bakkede skeptisk på piben. - Erickson, det er sgu da en mobiltelefon, det er da et svensk navn? Den høje mand så forvirret fra Mona til Mogens. - My husband says it s Swedish - your name, oversatte Mona og tilføjede hurtigt: - Very beautiful, but Swedish! Den høje fremmede rullede med øjnene og nikkede ivrigt. - Yes, but my great great grandfather was a Swede, but was taken as a slave to Ghana. Ægteparret nikkede. En slave fra nord, der blev ført sydpå. Når han kom med sådan nogle argumenter, måtte selv Mogens bøje sig. Nok var han dansk, men han var ikke racist. Faktisk havde han i forvejen dårlig samvittighed på vegne af dele af den mindre tolerante del af befolkningen. - My dad was in the frihedsbevægelse, sagde Mogens. - He shot some and was very sick mentally the rest of his life. But he did it for Denmark. Den mørke mand så forvirret ud igen. - De var nogle skiderikker dengang, oversatte Mona. - Jeg tror sgu, vi byder ham på kaffe, fortsatte Mogens. Det var godt, det var andre tider i dag, og det ville de gerne overbevise den store mand om, så de bød ham på kaffe og cognac. Og så uddybede den store fremmede med de flotte tænder, at han læste etnologi og medicin på KUA, men at han allerhelst ville være kunstner. Og det kunne ægteparret i den grad se, for manden havde jo talent. Særlig fantastisk var det, at han var nået så langt trods al den modgang, han givetvis havde mødt i Afrika, som efterkommer af en svensker. - What do you think, when you paint a gnu by a waterhole? Den store mand så ned i gulvet. Denne gang så han ikke forvirret ud, nærmest mere trist. - Han prøver på ikke at tænke, hviskede ægteparret til hinanden. Så de tolkede billedet for ham. Gnuen var et billede på alt det, han havde oplevet som ghaneser, sagde de til ham og bød 2

3 ham på vandkringle og god gammeldags dansk tordenkaffe. De sagde det ikke højt, men Mona var overbevist om, at de begivenheder i Sudan for nylig, og alt det der naturkatastrofe-noget, nok heller ikke var gået stille af i den høje mørke Uttata Ericksons familie. Måske var hans mor forsvundet under en tropisk orkan. Mona rystede på hovedet. Det var skrækkeligt, hun havde godt hørt og læst om tsunamien i Østasien, som havde revet mange væk. Der opstod en pinlig tavshed. - So, do you have more pictures? Den store neger hev nu et nyt billede frem. Et strålende billede af en coladåse i sand. Ikke direkte fra Ghana, men helt klart i samme motivkreds. Og begejstringen blev ikke mindre, da den store kunst- og medicinstuderende hev The Sister Portrait op. - Oh, a åkande, udbrød Mona, som altid godt havde kunnet lide Monets stil. - It is very French! faldt Mogens ind. - It s my sister. I painted it last Spring before leaving my country. - Really, how interesting. Det ligner nu satans meget en åkande. It really bloody looks like a åkande, Mogens says. Men den store afrikaner rystede på hovedet og insisterede på, det var noget andet end en åkande. Det var hans søster, sagde han, og det tog ægteparret naturligvis til efterretning. Den store neger rejste sig op og så ud, som om han skulle tisse. - Men det ligner nu en åkande, sagde Mona. - Gør det ikke, Mogens? Det ligner da en åkande? Og der var Mogens tilbøjelig til at give hende ret. Hvis det der er hans søster, hvorfor har han så ikke ulejliget sig med at give hende nogle øjne og noget hår, og hvad pokker laver hun i en sø? - You have made a åkande. Perhaps it is your swedisk fortid, that have made you make a åkande? Men den store neger nægtede, at det var en åkande. - It is my sister, sagde han bestemt. Mona var mest stemt for at bevare den gode stemning, så hun glattede ud og kaldte det en åkande-sister. Men nu blev den store neger pludselig truende. - lt is my sister, take it or leave it. - We taker det, for fanden, sagde Mogens så. - How much?! Danish krones , Mona, det er sgu da mange penge. - Jo, men se dog! Den store neger kom nu til at vise sin ene sko, hvor sålen var ved at falde af. Mona var chokeret over Utatta Ericksons fattigdom. Men Mogens var stadig skeptisk. 3

4 - Jeg har set det billede før, Mona. Det er ikke noget nyt billede. Jeg har set det før! Mona vred sine hænder. - Jeg har set det, men jeg kan bare ikke lige komme på, hvor jeg har set det henne. - Han er en svindler, Mona, sagde Mogens, da den store neger for anden gang gik på toilettet. - Jo, men derfor kan hans sjæl jo være fin nok. - Sgu da ikke når han påstår, at den åkande der er hans søster. Hvor dum kan man være, Mona, sagde Mogens og smed maleriet fra sig, så han fik øje på det lille fine byttemærke bag på billedet. - Ser du det samme som jeg?! hviskede Mogens. Mona så fra Mogens til maleriet og nikkede. Med skælvende hænder tog hun mærkaten af. Og idet den høje mørke trak ud i toilettet og humpede tilbage, udstødte Mona et rædselshyl. - Det... det er jo fra Bilka, Mogens... det er en Monet. Mogens nikkede og tændte sin pibe, så den glødede som et vikingebål eller en esse for længe, længe siden. Så blev hun iskold. - Vi er ikke dumme her i dette land, Utatta Erickson, sagde Mogens med en stemme, der på én gang var truende og kærligt skuffet. - We thought of you very dearly seconds ago, oversatte Mona sørgmodigt. - Du er jo ikke kunststuderende, vel? satte Mogens ind. Den store mørke blev stående uden at sætte sig. - Ved du hvad det er, du har gjort? - Do you know what you have done? messede ægteparret i kor. Den store fremmede sænkede bare sit hoved, som en stor, mørk fugl stod han midt i det danskeste af det danskeste. I en stue. - Vi ville have hængt dem i pejsestuen, Uttata, brast det ud af Mona. - I pejsestuen! Mona var ligbleg. Hun følte sig som et voldtaget land. Det var en meget stor følelse. - I gamle dage var du blevet hængt for det her! råbte Mogens. - In the old days we would have hanged you for this shitty way of acting, sagde Mona. - You know the inkvisition, snerrede Mona. - Ja, det gør han vel, hvis hans tiptipoldefar var svensker! fnyste Mogens. Og tilføjede: - Folk blev brændt på bålet dengang. - Vi havde hekse, uddybede Mona og tog den store mands hånd, og nu havde hun tårer i øjnene. - Er du også en heks, Uttatta? sagde Mogens langsomt. - A witch? Den store neger rystede på hovedet og prøvede at samle sine ting sammen. Men Mogens tog dem fra ham og satte sig på dem. - You made us feel very guilty! 4

5 - A lie is a lie. Den store neger ville gerne gå. Men Mona holdt ham tilbage med sin hånd, som var blød af mange års brug af Niveacreme. Og Mogens var begyndt at prikke ham i maven, mens han sagde: - You not painter! You no good! You shit on us Danes! You come to us wikings, you know. Til sidst kunne de slet ikke engelsk mere. De stod bare og rokkede frem og tilbage. Den store neger rystede, og hans hænder blev ligesom længere og længere. Hvilket gjorde Mona endnu mere rasende og rokkende, for det var sikkert bare en eller anden sygdom, der greb om sig, fordi de heller ikke kunne holde dén nede, der hvor den kom fra. Så begyndte Mona at råbe op. - Om jeg fatter, hvad fanden du vil med så elendig en idé. En gnu på en savanne, og hvad har du her, en ko i en by? - It s Timbuktu, forsøgte den store neger, fordi han et øjeblik troede, der var en slags åbning via kunsten. I used to go there to see my uncle, stammede han. - Din onkel, min røv, brølede Mogens og slog den store neger i hovedet med knoen. - Du har sgu aldrig været i Timbuktu. Du har fannerme aldrig været i Timbuktu, du har ikke. Den store neger vidste slet ikke, hvor han skulle gøre af sig selv. - Look here, sagde Mogens. - Nu får du ti kroner, og så smutter du, er du med? Den store neger græd. - Vi vil ikke ha dine krokodilletårer, sagde Mona hårdt. - Gråd skal ikke komme fra Timbuktu. Gråd skal komme fra hjertet. 5