Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljørapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljørapport 2012"

Transkript

1 Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljørapport 2012

2 1 Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej Janderup J Telefon (+45) CVR-nr.: P-nr.: Branche: Distribution af gas Kontakt Person: Andres Bøgh Vindbjerg Driftssupporter Ansvarlig: Henrik Bay Driftsleder Periode Miljørapporten dækker perioden fra 1. januar december 2012 Sidste miljøredegørelse 2008 Næste miljørapport Den 15. marts 2016 Nybro Gasbehandlingsanlæg ejes af DONG Naturgas A/S, som er et selskab i koncernen DONG Energy A/S, Kraftværksvej 52, Skærbæk, 7000 Fredericia. Hovedaktivitet C 102 Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. Biaktiviteter J 103 Virksomheder omfattet af 5 (kolonne 3 virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bortset fra virksomheder omfattet af punkterne C 102, C 103, C 105, og D 108. G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbinanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. Risikobekendtgørelsen Gasbehandlingsanlægget Nybro er omfattet af 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 Væsentlige miljøgodkendelser I henhold til miljøgodkendelsen af 27. oktober 2009, vilkår i1, skal følgende ind rapporteres årligt: Drift af glykolanlæg: 265 timer Drift af afsvovlingsanlæg: 230 timer Der er ikke registeret klager eller vilkårsoverskridelse i år 2012 Der har været 19 kontrollerede trykaflastninger i år 2012 Tillæg til miljøgodkendelse af 18. oktober 2010 Tilsynsmyndigheder Miljøstyrelsen Odense - miljøforhold Varde Kommune spildevand og brandmæssige forhold Arbejdstilsynet arbejdsmæssige forhold Fotos: Sallo

3 2 Forord Besøger man Nybro Gasbehandlingsanlæg, vil førstehåndsindtrykket typisk været præget af det store fokus på sikkerheden der hersker overalt i virksomheden. Det er en forudsætning, idet størsteparten af medarbejdere i det ene øjeblik arbejder i et anlæg med naturgas under højt tryk og i det næste øjeblik i et helt almindeligt kontormiljø. Sikkerheden går derfor igen over alt på Nybro Gasbehandlingsanlæg og altid et omdrejningspunkt for mulige forbedring, uanset om det er på kontoret eller i anlægget. Performance kultur er i det hele taget noget der ligger alle medarbejder på sinde her på Nybro. I 2012 udmøntede dette sig i blandt andet en forbedret spildevandshåndtering, substitution af langt de fleste kemikalier samt nye gasdetektor som en del af den personlige beskyttelse. Langt størstedelen af tiltagene kommer fra og udføres af medarbejderne selv. Ved de lidt større forbedringstiltag hyres den nødvendige eksterne hjælp, men stadig med størst mulig inddragelse af de medarbejderne der er tættest på udfordringen og dermed også den efterfulgte løsning. Målene indfries således ved en fælles indsats og i tråd med DONG Energys kerneværdier målrettet, ansvarlighed og lydhør. Formålet med deltagelsen i dette program, var blandt andet at finde nye udviklingsområde og lære af andre lignende virksomheder. En øvelse der ikke altid ligger lige for, når man kommer fra Danmarks eneste gasbehandlingsanlæg. Men prisen betyder langt fra at vi er færdig med at sætte ny mål - tvært imod har benchmarking programmet været med til at sætte endnu mere fokus på især energioptimering i 2013 og frem. Derfor bliver nogle af de kommende udfordringer måske endnu større end tidligere. Anders Bøgh Vindbjerg Driftssupporter Anlæg & Driftsupport I 2012 fik Nybro prisen Best in Class Award for Excellence in Effiency & Effectiveness Performance. Prisen satte et flot punktum for et langt benchmarking program hos Juran Institute i Amsterdam. Miljørapport 2012 Nybro Gasbehandlingsanlæg Rapporten er udarbejdet i overensstemmelser med kravene sat for det lovpligtige grønne regnskab ifl. Miljøministeriets Bekendtgørelse nr.210 af 03/03/2010 om grønne regnskaber. Derudover sætter rapporten også fokus på, mål og handlingsplaner for Nybro.

4 3 Indhold Basisoplysninger... 1 Forord... 2 Virksomhedsprofil... 5 Beskrivelse af anlægget... 5 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkning... 5 Person og miljø uheld... 5 Ansvarlighed... 6 FNs Global Compact... 6 Quality Health Safety and Environment... 7 Leverandørpolitik... 7 Arbejdsmiljø... 8 Medarbejderinddragelse... 8 Interessenter... 8 Ambitioner... 9 DONG Energy... 9 CO Affald... 9 Mål opnået på Nybro Mål for fremtiden Miljødata - resultater Energi Produktion Forbrug Naturgas Flaring El Emissioner Diesel Kemikalier Juran 2011 Processing Facilities Best in Class Award for Excellence in Efficiency and Effectiveness Performance Tildelt Nybro Gasbehandlingsanlæg af Juran Insitute B.V.

5 4 Affald Farligt affald Ikke farligt affald Vand Regn - og spildevand COD og ph N 2 og P Miljømæssige hændelser Vandindvinding Udledning og spildevandsmængder Luft, Støv og Støj Et foreløbig sidste ord Bilag Links Miljødata Supplerende informationer Grønt regnskab Afvigelser fra forrige Grønt Regnskab Vilkår overtrædelser og myndighedsforhold Tal grundlæg og opgørelsesmetoder Egenkontrol QHSE krav til leverandør... 28

6 5 Virksomhedsprofil Beskrivelse af anlæg Nybro Gasbehandlingsanlæg indgår i DONG Energy s opstrøms transportsystem for naturgas, da al dansk produceret naturgas passerer fra Nordsøen gennem Nybro Gasbehandlingsanlæg. Anlægget trykreducerer gassen fra søledningstrykket ned til landledningstrykket, kontrollerer gaskvaliteten, måler gasmængden og kan om nødvendigt rense gassen for væsker, svovl og andre urenheder. I dag renses gassen allerede på felterne i Nordsøen, og Nybro Gasbehandlingsanlæg udgør således en backup funktion, og kan ved manglende eller fejl behandling af gassen på platformene behandle gassen yderligere før den ledes videre ind i transmissionssystemet (nedstrøms) i landet. Nybro Gasbehandlingsanlæg beskæftiger 33 medarbejdere (primo 2013) fordelt på vedligehold, drift og administration. Nybro Gasbehandlingsanlæg huser også DONG Energy s Gas Control Center (GCC). GCC er døgn bemandet og herfra overvåges DONG Energy s gas- og olieinfrastruktur. Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger Det væsentligste miljøparameter anses for at være energiforbruget og de deraf afledte emissioner af CO 2, NO x, og SO 2, samt udledning af begrænsede mængder uforbrændt naturgas fra analyseinstrumenter. Disse stoffer er valgt på grund af deres negative påvirkning af miljøet ved at bidrager til blandt anden drivhuseffekt, sur regn og smog. Desuden anses forbruget af en række kemikalier, der klassificeres som farlige, samt spildevand og affald for at være væsentlige miljøparametre. Person og miljø uheld Der er ikke indtruffet hændelser af en karakter der har indflydelse på Nybro Gasbehandlingsanlægs miljøforhold ej heller person uheld.

7 6 Ansvarlighed I DONG Energy tager vi vores ansvar alvorligt. Dong Energy vil gerne bidrag til løsninger af de globale udfordringer vi stå overfor. Derfor i 2006 tilsluttet DONG Energy, FN s Global Compact s 10 principper om menneskerettigheder, arbejdstagers rettigheder, miljø og antikorruption. Det er disse principper der ligger til basis for DONG Energy s arbejde med ansvarlighed. Tre ud af de 10 principper, omhandler miljø. I det nedenstående afsnit beskrives kortfattigt, hvordan DONG Energy arbejder med implementering af FN s Global Compact principper. FN s Global Compact principper 7 og 8: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer, tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed DONG Energy s politik: - 60 % reduktion i CO 2 udledning 2020, samt 85 % reduktion i 2040 Eksempler på aktivitet inden for området: DONG Energy anvender forsigtighedsprincippet i sin tilgang til klimaudfordringen, idet vi har integreret klimaudfordring i vores strategi samt sat ambitiøse mål for at reducere CO2- udledningen pr. produceret KWh. FN s Global Compact princip 9: Tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier DONG Energy s politik: - Etisk regelsæt for leverandører Code of Conduct - Miljøstrategi Strategi for klimapartnere - Aktiviteter i innovationscentret Eksempler på aktivitet inden for området: Krav om miljømæssig ansvarlighed til leverandør og produkter i Code of Conduct. Miljøstrategien fokuserer målrettet på eget ressource-forbrug, øget genanvendelse af affald og skærpet opmærksomhed blandt medarbejdere til miljømæssig ansvarlighed. DONG Energy påtager sig et medansvar for at opnå energibesparelser hos sine kunder. Det sker blandt andet igennem energirådgivning, salg af cleantech-løsninger og teknologi til private samt gennem indgåelse af klimapartnerskaber med store erhvervsvirksomheder, kommuner, boligselskaber og organisationer.

8 7 Quality Health Safety Security and Environment Hos DONG Energy lever vi efter hovedsætningen The Safe Way or No Way Denne grundværdi gennemsyrer hele koncernens arbejdsproces. Om det er i udviklingsfasen, analyse, kontrakter, procedure, konstruktion, operation eller vedligeholdelse. Sikkerhed stå øverst hos hvert en DONG-medarbejder. Det ønsker vi at signalere til omverden. DONG Energy udøver sine aktiviteter på en resultatorienteret og ansvarlig vis. Det er vigtigt at være en troværdig, kompetent partner til lokale myndigheder, medarbejder, og investorer, blandt andre. QHSSE er rammen for DONG Energy arbejds- og miljømæssig aktiviteter, udvikling, udfordringer, og mål. Det er kompetencer inden for disse områder der vil sikre forretningsvækst og styrke konkurrenceevne gennem et stærkt moralsk forretningsomdømme. Foruden at høste gevinsterne af effektivisering, øget sikkerhed for vores medarbejder og bedre miljø. Derfor er det nødvendigt at inkorporere stærke QHSSE principper i all DONG Energy s aktiviteter. Vi har udviklet miljømæssige standarder der sætter ambitiøse mål for at minimere miljøpåvirkninger. Derudover har vi en ledelse system der dokumentere og registreringer al aktivitet, analyser og finder bedre løsninger. Nybro Gasbehandlingsanlæg arbejder givetvis under samme principper og værdier der er beskrevet for hele koncernen. Der arbejdes især med optimering af anlægget samt implementere energioptimering og minimere miljøpåvirkninger. In house strategien benævnes Energy Efficiency (EE). Alle medarbejder er bekendt og fortrolig med DONG Energy s miljøpolitik og værdier. Der arbejdes kontinueret på at motivere, uddanne og inddrage medarbejderne i sikkerhed og miljøarbejdet på Nybro. Leverandørpolitik DONG Energy har som koncern en række fælles QHSE krav til leverandører. Dette indebærer at Nybro stiller de samme generelle QHSE krav til leverandører, som er gældende for hele DONG Energy. Dette betyder bl.a. at leverandøren skal være ISO certificeret, eller have et miljøledelsessystem svarene til ISO En kommende ny leverandør bliver evalueret i forhold til dette krav, allerede i forbindelse med prækvalifikationen. Efterfølgende skal leverandøren, i udvælgelsesfasen, beskrive hvordan han i forbindelse med leverancerne, vil håndtere de miljømæssige krav. Til sidste, i leveringsfasen evalueres leverandørerne bl.a. ved auditering samt opfølgning på reklamationer. Yderligere information vedrørende leverandørkrav kan findes som bilag bagerst i hæftet. Vil du vide mere? ges/ansvarlighed.aspx

9 8 Arbejdsmiljø Håndtering af naturgas udgør en potentiel risiko for mennesker og miljø. Risikoen er dog yderst begrænset, blandt andet på grund af DONG Energy s systematisk overvågning, forebyggende vedligeholdelse og regelmæssig vurdering af anlæggets tilstand. Dertil kommer en række inspektioner af udstyr. Alle sikkerheds og miljømæssige hændelser bliver nøje registreret og hele forløbet evalueres i miljøog sikkerhedsudvalget med efterfølgende korrigerende tiltag for at forbedre og undgå gentagelse af lignende hændelser. Interessenter Det er vigtigt for Nybro Gasbehandlingsanlæg at påvirke nærmiljøet mindst muligt, og dermed bevar et positive forhold til vores omgivelser. Nybro har tradition for at afholde nabomøder såfremt, at der ske noget væsentlig på anlægget. Derudover har der været 531 besøgende på Nybro i 2012, hvilken hovedsagelig kom fra virksomheder, og skoler. Personale bliver løbende uddannet og trænes i sikkerhed og miljøregler. Medarbejderinddragelse Alle DONG Energy medarbejder er direkte involveret i det daglige miljøarbejde ved registrering af data, evaluering af resultater, og udarbejdelse af redegørelser og rapporter. Disse rapporter bliver gennemgået og drøftet med ledelsen samt de relevante sikkerhedsgrupper på Nybro Gasbehandlingsanlæg. Dertil igennem interne kurser i miljø- og sikkerhedsarbejde sikres vore medarbejder indsigt i miljøforhold. Alt nyindkøb af forbrugsmateriale bliver vurderet om der eventuelt findes nye mindre miljøpåvirkende alternativer, som samtidig opfylder de tekniske, sikkerheds- og kvalitetsmæssige krav.

10 9 Ambitioner Dong Energy Som koncern ønsker vi at ligge ambitiøse mål mht. miljøet. For at opnå det sættes der fokus på flere prioriteret indsatsområder. Her er blot to eksempler på, hvordan vi arbejder målrettet med at reducere miljøpåvirkning og ressources forbrug. CO 2 Vi lever af at producere of sælge energi. Med det har vi også et medansvar for anvendelse af jordens ressourcer. CO 2 skal ned. Derfor har vi til sat os et ambitiøst mål om at opnå en 85 % reduktion af Co 2 -udledningen udledningen i DONG Energy i gang med at reducer sit kulforbrug. Siden 2006 har vi reduceret vores forbrug af kul med mere end 60 %. I stedet for kul satser vi på havmøller, biomasse og naturgasfyrede kraftværker. Vi er godt på vej til at nå vores mål. I 2012 har vi reduceret vores CO2-udledning med 31 % i forhold til Affald El- og varmeproduktion genererer spildevand, flyveaske og gips. DONG Energy's mål er at blive endnu bedre til at genbruge affald fra både produktion og administration. Derfor bliver spildevand fra vores kraftværker enten renset på vores anlæg eller på kommunale spildevandsanlæg, så det kan bruges igen. Flyveaske og gips er ofte af så høj kvalitet, at det kan sælges til produktion af cement, beton eller gipsplader i stedet for at blive kørt på lossepladsen. Inden udgangen af 2015 er det vores mål at genanvende 50 % af alt administrationsaffald og 65 % af alt anlægsaffald. Endvidere bør højst 8 % af anlægsaffaldet ende på en losseplads. I 2012 genanvendte vi 77 % af vores anlægsaffald og 8 % affald blev kørt på losseplads. Udfordringen fremover er at fastholde vores niveau, selvom vores aktiviteter ændrer sig, og efter at vi i 2012 udvidede definitionen af anlægsaffald til også at gælde anlægsprojekter og samarbejdspartneres affald. Derudover skal vi med 44 % i 2012 blive bedre til at genanvende administrationsaffald fremover. For at vide mere om DONG Energys miljøarbejde se venligst /Pages/Ansvarlighed.aspx

11 10 Mål OPNÅET på Nybro Vi vurder og prioritere vores mål således at de afspejler koncernens overorden miljømål samt de forhold der er gældende på Nybro Gasbehandlingsanlæg. Et af årets størst succes historier er implementering af et stort spildevandsprojekt. Det var en ønske om at nedsætte spildevands belastning til den lokale spildevandsanlæg der fødte tankerne til at undersøg hvordan vi kunne nedbring mængderne. Resultat var særdeles godt, når man tager højde for at måling på systemet bliv først sat i gang i maj,. Målet med 50 % reduktion er således opnået, til stor tilfredshed for os og Varde Kommunes rensningsanlæg. Mål 2012 Følgende mål er opnået i Gennemførelse af minimum et miljøprojekt med henblik på at nedsæt miljøpåvirkning. Ombygning af Nitrogenanlægget har reduceret forbruget (udslip) af N 2 med 22,5 ton/år. Forsat arbejdet med energioptimering via nedsættelse af El & dampforbrug, opnå 20 % nedsættelse frem mod 2020 i forhold til 2010 tal (forankret i DONG Energy Koncern projekt Energi Effektivisering 2020 ). Der er i 2012 lavet energioptimering, der har medvirket til en reduktion på KWh. Minimerer belastningen på det kommunale rensningsanlæg ved at reducerer udledningen af spildevand med 50 % ved adskillelse af overfladevand og egentlig spildevand inden afledning til rensningsanlæg. Ny driftsform / udledningsprocedurer startet i maj 2012, fra maj og til udgangen af 2012 var mængden til Varde kommune rensningsanlæg reduceret med 44 %. Indfør Best Available Technology (BAT) indenfor personlige gasdetektering. Der blev indkøbt 36 nye gasdetektorer m. 4 celle detektering (tidligere brugtes 1 celle detektering). Flowmåler, plomberings anordninger, og ekstra målings udstyr til spildevandssystemet indkøbes og evt. installeres. Er gennemført. Miljøet er vigtigt for os alle. Palle Nielsen, Driftsoperatør

12 11 Mål for FREMTIDEN Hos DONG Energy, er sikkerhed og miljø højt prioriteret derfor er det naturligt at vores mål på Nybro afspejler den kontinuerede forpligtelse til at efterstræbe bedre løsninger på netop sikkerhed og miljø. De fremsatte mål er således formuleret for at forbedre performance i miljøparameter samt på sikkerhed. Nybro Gasbehandlingsanlæg vil sæt fokus på følgende områder: emissioner, energiforbrug, affald og sikkerhed. Dertil vil vi gerne kommunikere vores miljøarbejde ud til vores interessenter. Yderligere vil vi revurdere, optimere record management for at øge effektivering og sikkerhed. Derudover har Nybro Gasbehandlingsanlæg forsat fokus på energioptimering og vil gennem projekter og kampagner styrke vores resultater på CO 2 reduktion Her på Nybro Gasbehandlingsanlæg har vi sat følgende mål for Målene opnås ved fælles indsats. Inddragelse af de involverede medarbejdere er væsentlig. Det er deres viden der opdager svagheder og finder hurtig løsningerne. Derfor er det teknikker selv der stå for optimering af drift journaler, instruktionsmanuel, og egenkontrolprogram for spildevandsystemet. Mål 2013 Sikkerhedsinstruktionsmaterialet opdateres og oversættes til engelsk Fastholde under 2 uheld med fraværd pr. 1 million arbejdstime. Gennemføre energioptimering målrettet på elforbrug til varme, lys og maskiner. Disse besparelser indgår i det samlede mål på en 20 % reduktion frem til Få substitueret de sidste enkelte farlige kemikalier Spildevands egenkontrolprogram, driftsjournal og instruktionsmanuel revurderes, udvides og optimeres Inden udgangen af 2015 er det vores mål at genanvende 50 % af alt administrationsaffald og 65 % af alt anlægsaffald. Endvidere bør højst 8 % af anlægsaffaldet ende på en losseplads Beregn % -vis genanvendelse affald på hhv. anlæg og administration. Dette gøres med henblik på at kunne sammenligne Nybros indsats med koncernens overorden mål på området. Udarbejde en light-version af miljøredegørelsen med henblik på orientering af kunder og andre interessenter som afløser for den tidligere materiale det grønne regnskab. Sikkerhed og miljø er en stor del af det at være i DONG ellers kan man simpelthen ikke være her!.og det PASSER! Jens W Petersen, Driftsoperatør Palle Nielsen, Driftsoperatør

13 12 Miljødata - resultater Dette afsnit afbilleder udviklingen i væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. En mere detaljeret oversigt af data findes i ark bagerst i hæftet. ENERGI PRODUKTION Gasproduktionen igennem Nybro anlægget er faldende pga. mindre indvinding. Produktion i 2012 lå på Mio. Nm 3 fra felterne i Nordsøen Naturgas igennem Nybro Gasbehandlingsanlæg (mio. Nm3) FORBRUG Naturgas Nedenstående diagram viser, hvor meget naturgas anlægget bruger i forhold til den mængde naturgas der strømmer igennem. Det er et mål for udsving i effektiviteten. Som diagrammet illustrerer ligger forholdet ret stabilt, med kun en udsving i ,15 0,1 0,05 0 Flaring proces - egen forbrug ift. gasmængde Flaring er en betydelig kilde til CFC- gasser, men aktiviteten er et nødvendig sikkerhedsforanstaltning. Ved flaring afbrændes gasser og letter trykket i anlægget. Dette gøres i forbindelse med beholdnings eftersyn, reparation eller vedligeholdelse af for eksempel pakninger og eller ventiler. Der aftrykkes også i forbindelse med pigging. Flaringsvolume har været formindsket de sidste fem år. I 2012 var flaringsvolumen dog Nm3 mere end forventet, hvilket blandt andet skyldes reparation af pakninger og aftrykning efter pigging i december.. Pigging betegner vedligeholdelse af olie-/gasledningen. Selve vedligeholdelsesmaskinen kaldes en gris, (pig). Der findes mange forskellige typer af grise alt afhængig af funktion. Ude i Nordsøen sendes grisen af sted fra en pig launcher. Grisen sendes gennem røret via trykket fra gasen, hvorefter den fanges på Nybro af en pig catcher. Efter grisen er fanget på Nybro, spærres den inde og der fortages en aftrykning. I naturgas sammenhang bliver der pigget hver tredje år, til sammenligning i olierør sendes der en gris ud hver 3. uge.

14 Flaring (Nm3) EMISSIONER Beregningsmodellen der hidtil har været benyttet til udregning af emissions tal for Nybro viser sig at vare baseret på andre kedeltyper end den der findes på Nybro. Selvom denne afvigelse er marginal, vil vi korrigere dataene og opgive de præcise tal. Derfor arbejdes der i skrivende stund på at udarbejde en ny beregningsmodel. Emissionsværdier fra 2008 og frem vil blive genberegnet og analyseret. EL Anlægget bruger energi hovedsageligt til behandling af naturgas. Herudover benyttes energi til lys og varme i værksteder, laboratorium og kontor. Et turbinedrevet anlæg fremstiller el og damp til disse formål, og førhen bliv overskuds-el solgt, men i 2010 bliv anlægget koblet af nettet. Elforbruget er faldende siden 2010, til 2,3 kwh i Det skyldes energi besparende tiltag. 3 Elforbrug (kwh) Diesel Forbrug af diesel anses for at være minimal. I 2012 var der brugt l diesel til anlæg, hvilken svare til lidt over en m 3. Forbrug til transport og anlægs køretøjer kortlægges til næste rapport.

15 14 KEMIKALIER DONG Energy har eget kemikaliestyringsprogram, AlphaOmega. Programmet indeholder database over kemikalier, informationer til medarbejder som håndter kemikalier i hverdagen, samt oplysninger til leder og andre medarbejdere. Kemikaliestyringsprogrammet er tilgængelig via DONG Energys eget intranet. DONG Energy, Koncern QHSE udarbejder arbejdspladsbrugsanvisninger og har ansvar for at holde Databasen opdateret. Dertil bliver alle kemikalier løbende screenet for mulige substitutioner Farlig affald (Ton) deponi forbrænding genanvendelse AFFALD Mængden af affald varierende meget fra år til år, og er afhængig af hvor mange og hvilken type opgaver der er udført i det pågældende år. Dette illustreres i figurerne til højre. Affald er opdelt i henholdsvis farlig og ikke farligt affald. De opdeles yderligere i genanvendelse, forbrænding og deponi. Samlet farligt affald deponi 17% Farligt affald I 2008 blev 82 Ton farlig affald genanvendt. Samlet set over de sidste 5 år er 62 % af al farlig affaldet sent til genanvendelse, 21 % til forbrænding og kun 17 % til deponi. Der var intet farligt deponi affald fra , men i 2012 udgjort deponi affald hovedparten af farlig affald. Det skyldes 30 Ton sand og restestof sandfang. genanve ndelse 62% forbræn ding 21% Miljø er lige så vigtigt som sikkerhed. Vi sortere alt hvad vi kan kom af sted med! Palle Nielsen, Driftsoperatør

16 15 Ikke farligt affald Ikke farligt affald har været meget svingende. Primært i forhold til genanvendelige affald. Det skyldes diversiteten i opgaver der bliver løst fra år til år kan påvirke mængden af denne type affald. Samlet ikke farligt affald Genanvendeligt affald omfatter papir, pap, plast uden PVC, træ, og metalskrot. Dette udgør størst del af ikke farlig affald Ikke farligt affald (Ton) genanve ndelse 67% deponi 12% forbræn ding 21% deponi forbrænding genanvendelse I forhold til koncernens ambitioner på affaldsområdet arbejder Nybro på at fortsat på at reducere spild og øge andel til genbrug.

17 16 Vand Regn- og spildevand Nybro Gasbehandlingsanlæg har i 2012 udarbejdet en strategi for håndtering og overvågning af spildevand. Intern undersøgelse viste at, i 2011 med det daværende spildevands system blev der udledt ca. 80 % uforurenet vand direkte til Varde Kommune rensningsanlæg. Dette resultat gav anledning til at forbedre systemet dels for at skåne det lokale rensningsanlæg men også for at imødekomme et fremtidigt scenarie hvor klimaændringer sandsynligvis fremover vil påvirke spildevandshåndtering i endnu højere grad. For et nærmer beskrivelse af systemet før 2012 henvises der til rapporten Optimeret spildevandshåndtering Nybro Gasbehandlingsanlæg på miljøstyrelsens hjemmeside. Spildevand er opdel i tre dele; et sanitært, et åbent og et lukket system. Sanitært spildevand udledes direkte til Varde rensningsanlæg. Det lukket system indeholder vandet fra proces som bliver opbevaret og disponeret af ved slamsuger ca. hver 3.år. Det åben system indsamler vand fra overflade, regn, vand fra brandøvelser føres til to observationsbassiner der overvåger og måler COD og ph - værdier. Så frem, at vandet overholder lovpligtige grænseværdier bliver vandet manuelt ført hen til regnvandsbassinet og derefter udledt til Søvig Bæk. Eventuelt forurenet vand udledes i stedet til Varde rensningsanlæg. I situationer, hvor der dannes potentielt forenet vand via midlertidig processer, kan vandet særskilt afledes manuelt til et mindre opsamlingsbassin, hvor af prøver kan udtages. Vandet bliver derefter korrekt håndteret. Denne proaktiv fremgangsmåde sikre at, risiko for at forurene det angivelig, rene vand i observationsbassiner minimeres. Dertil, gøre det muligt for at overvåge hvilken processer eventuelt giver anledning til forurening. På baggrund af den specifikke viden vil man kunne iværksætte yderlige målrettet tiltag. COD og ph Det kemiske iltforbrug, Chemical Oxygen Demand (COD) værdi er et mål for den mængde organisk stof i spildevand. Ifølge af Miljøgodkendelse fra oktober 2009 i vilkår D1-D9 er der følgende målbart kvalitetsgivende krav til udledning til Søvig Bæk. D2 I afløb fra regnvandsbassinet skal ph være mellem 6 og 8. D3 Indholdet af ilt forbrugende stoffer (COD) i afløb fra regnvandsbassinet må højst være: 50 mg COD/l målt som årlig gennemsnit og 100 mg COD/l målt som maksimum værdi. Disse målinger af ph og COD, samt naturligvis de resterende vilkår under Miljøgodkendelsens punkt D, der gør sig gældende for vand til Søvig Bæk, vil naturligvis også tages i betragtning for det spildevand der måtte ledes fra det åbne system til regnvandsbassinet. Derudover vil vi yderligere foretage målinger på fosfor og kvælstof på spildevandet i det åbne system. 2-AEB3-4F1F-900D- 8F68F7545D06/141316/Nybro_Afgoerelse_Bi lag_16maj2012_olmoe.pdf

18 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 17 Miljøgodkendelsen fra 2009 fastsætter ikke grænseværdier for hverken fosfor eller kvælstof. I stedet har vi valgt at anvende værdier fra udledningstilladelse (1997) fra Ribe Amt. Disse er, så vidt vi har kunne dokumentere, på niveau med andre udledningstilladelser om ikke så lavere. Desuden er de væsentligt lavere end målsætningen for Søvig Bæk. COD-værdier regnvandsbassin Parameter Grænseværdier (Søvig Bæk) ph (ph) 6 8 COD (mg/l) 50 / 100 Total Kvælstof (mg/l) 2,5 / 3,5 Total Fosfor (mg/l) 0,3 / 1,0 Samlet oversigt over parameter og grænseværdier, som spildevandet fra det åbne system bør overholde, før det må ledes til regnvandsbassinet. Værdierne er fra udledningstilladelse Ribe Amt. Udledningen til Søvig Bæk, har i perioden ligget under grænseværdien på m3/år. De målte COD-værdier i 2012 ligger væsentlig under det maksimum og det gennemsnitlig tillad mængde COD værdier tilladt af miljøgodkendelsen vilkår D3 (oktober 2009). Undtagende i februar hvor en måling på 52,9 mg/l blive observeret, hvilken svare til den gennemsnitlig COD tilladt. COD gennemsnit målt (mg/l) COD maksimum målt (mg/l) COD gennemsnit/år tilladt (mg/l) COD maksimum grænse tilladt (ml/g) Grafen forneden viser at de målte ph værdierne for 2012 ligger indenfor de forskrevne grænser, med undtagelsen af i juni hvor værdien kom op på en ph-værdi af 8,01. ph-værdier regnvandsbassin ph ph maksimum ph maksimum tilladt ph maksimum tilladt.de ekstra prøvetagninger opvejes af den miljømæssig og økonomisk gevinst det nye system giver. Det er godt at løsningen bidrager til at skåner det lokale rensningsanlæg. Henning Mortensen, Vedligeholdelsessupporter

19 18 N 2 og P Kvælstof og fosfor er først systematisk registreret i forbindelse med opførelse af det nye spildevandssystem. Derfor er der kun tal fra primo maj 2012 til ultimo december Alle værdier ligger under det tilladte maksimum grænseværdi for hhv. kvælstof og fosfor i spildevandssystem. Miljømæssige hændelser Der skete to mindre udslip i Hændelserne havde dog ikke miljømæssig påvirkning. Takke være det effektive advarselssystem og beredskabsplan bliv begge uheld hurtig opdaget og håndteret. Det forklarer udsving i værdierne i henholdsvis juni og december måned, hvor de to hændelser indtraf. I juni lå ph værdi på 8,01 i regnvandsbassinet og i spildevand bliv der målt COD værdier i vandet med 1379mg/l og en ph på 11,6. I december blev der registeret forøget N 2 i regnvandssystemet. Målte værdier lå på max værdi 30,50 mg/l og gennemsnit på 7,92 mg/l. Årsagen bliv hurtigt fundet og det utætte rør lokaliseret. Der er ingen skade sket på miljøet takke være den effektive beredskabsplan. Vandindvinding I 2012 blev 7725m 3 vand indvundet fra de fire boringer Nybro Gasbehandlingsanlæg besidder. Dertil kom ca.300m 3 fra Outrup Vandværk. Udledning og spildevandsmængder Resultatet af det nye spildevandssystem er som forventet. Udledning til Varde rensningsanlæg er reduceret med 44,3 % ift. 2011med det tidligere system. Dermed blev målsætning af 50 % fald næsten opnået Udledningsmængder (m 3 ) Søvig Bæk Varde rensingsanlæg Rent spildevand udled til Søvig Bæk er steget som forventet af den nye sorterings system. Dog er mængden mere end forventet. Det skyldes den ekstrem mængder nedbør der forekom i landsdelen i DMI har målt for Midt og Vestjylland 988mm - region gennemsnit i 2012, hvilken er betydelig mere end landsgennemsnit, hvilken lå på 818mm i Lands gennemsnit i sig selv lå også høj, man skal tilbage til 2007 for en højre gennemsnits nedbørsmængde, 866mm. Klimaforandringer vil sandsynligvis gøre at vi vil opleve lignende nedbørsmængder og udsving. Dette giver en tydelig udfordring til håndtering af denne øgede mængde vand. Vores nuværende system minimerer udledning til rensningsanlæg dog forøges vand mængden til Søvig Bæk. Miljøcenter Odense er bekendt med værdierne Nybro Gasbehandlingsanlæg har været medlem af Miljønetværk Syd sinde 2006 og har modtaget Miljødiplom i Samarbejdet med netværket har givet inspiration til hvordan andre virksomheder håndtere miljøforhold, gennem arrangementer og virksomhedsbesøg.

20 19 og ser ingen indvindinger vedrørende det øget mængde til Søvig Bæk. Lugt, Støv og Støj Det vurderes at gasbehandlingsanlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne. Hvad angående støv, forgår hele processen i lukkede systemer og således er der ingen støvproblemer. Den normale proces foregår uden væsentlige støjgener og iht. myndighedskravene (55/45/40 db(a)). Ved brandøvelser, hvor der trænes i at kontrollere et gasudslip, forekommer der kraftig støj af kortere varighed. Deltagerne er beskyttede med høreværn og mod naboer er der afskærmet med en støjvold. Et foreløbig sidste ord Det handler om sikkerhed. Sikkerhed for os og for miljøet. På Nybro Gasbehandlingsanlæg er det en forudsætning for vores arbejde og det er én del af vores selvopfattelse. Vi ønsker, at levere sikker energi ud til resten af Danmark på en måde, hvor der tages hensyn til vores medarbejder, det omliggende natur og det globale miljø. Det gør vi i dag, og vi bestræber på at gøre endnu bedre i morgen.

21 20 Links DONG energy s hjemmeside ansvarlighed Klima og miljø ages/ansvarlighed.aspx Nybro Gasbehandlingsanlæg Miljøregnskab 2011 (grøn regnskab) ments/business_activities/generation/miljoeregn skaber_2011/nybro_2011.pdf DONG energy Årsrapport ments/investor/annual_report/2011/dong_ener gy_annual_report_da.pdf DONG Energy s arbejde med FN Global Compacts 10 principper miljø pportering/pages/fn_global_compact.aspx Global Reporting Initiative GRI raport ments/csr/gri/2011/dong_energy_gri_2011_ DA.pdf Environmental Report DONG E&P /EnviromentalReport2011/ Optimeret spildevandshåndtering Nybro Gasbehandlingsanl DMI nedbørsdata 15. Februar _aaret_201

22 21 Miljødata Produktion Gas mængder gennem Nybro Mio. Nm M El-produktion til salg fra kraft varmeværk MWh M Forbrug af råmaterialer Energi Naturgas Flaring kwh M - Proces (eget forbrug) Nm M/B El produktion Nm M/B Samlet gasproduktion Nm M/B Elforbrug kwh M Diesel til vejtransport M M Råvare og hjælpestoffer Triethylenglykol - TEG Ton 0 9,98 9,98 3,9 - Natriumhydroxid NaOH Ton 0 0 0,1 0,1 - Affedningsmidler Kg Maling Ton 0,2 1,2 1,3 1,8 - Smøre/hydraulikolier Ton 0 0 0,2 0,7 - Acetylen Kg Nitrogen N 2 Ton , Zeppelin Kg 15 11,8 8 8,5 - Vejsalt Ton 8, ,3 - Samlet råvare og kg M hjælpestoffer Udledning Emissioner Metan - CH 4 * Kg M/B VOC NM* kg M/B røggasvolumen Heraf kuldioxid CO 2 Ton M/B Heraf kvælstofoxider - No xg Kg M/B Heraf svovloxider SO x Kg M/B Vand Mængder til Søvig Bæk m M/B Spildevandsmængder m M/B forbrug egen ressource m M * CH4, VOCNM, NOx, Sox - emissions fra naturgas fuel use og flaringtilsammen2012

23 Affald Samlet Farligt affald sum til deponi Kg M til forbrænding Kg M til genanvendelse Kg M Farligt affald eksporteret Kg Samlet Ikke farligt affald sum til deponi Kg M til forbrænding Kg M/A til genanvendelse Kg M 2012 Januar Februar Marts April Maj Juni Regnvandsbassinets afløb COD gennemsnit mg/l 11,93 19,6 10, ,91 20 M/B COD maksimum mg/l 16 52,9 12,8 20,4 22,4 26,7 M ph 6,83 6,72 6,64 7,2 7,26 7,55 M/B ph maksimum 7,12 7,03 7,01 7,38 7,52 8,01 M Juli August September Oktober November December Regnvandsbassinets afløb COD gennemsnit mg/l 8,86 19,18 14,8 26,25 20,45 15,7 M COD maksimum mg/l 10,5 30,1 18,3 33,1 31,3 24,8 M/B ph 6,98 7,06 7,41 6,95 6,98 7,18 M ph maksimum 7,11 7,31 7,67 7,09 7,18 7,56 M

24 23 Grønt Regnskab supplerende information Nybro Gasbehandlingsanlæg er underlagt lovgivning om grønne regnskaber og har udarbejdet grønne regnskaber siden Der forligger ingen miljøretssager, uafklaret påbud og forbud eller andre væsentlige overskridelser af miljølovgivningen. Afvigelser fra forrige grønt regnskab Vilkår overtrædelser og myndighedsforhold Tal grundlag og opgørelsesmetoder Miljørapporten beskriver, forbrug, udslip og affald fra Nybro Gasbehandlingsanlæg og aktiviteter knyttet hertil. Vi registrerer systematisk miljødata fra den daglige drift inklusive servicefirmaer der arbejder for os. Data opsamles i en central database via eksisterende registreringssystemer, f.eks. som økonomistyrings- og vedligeholdelsessystemer. Systemerne er modificeret med vores miljøkontoplan for at kunne opsamle mængdeoplysninger. Derudover inddateres enkeltes forbrugsdata manuelt i den centrale database af erfarende rapportører. Vi registrerer udslip af miljøskadelige stoffer samt affald. Desuden registreres forbrug af energi og vand. En række udvalgte hovedforbrugsstoffer registreres hver tredje år. Det samme gælder de kemikalier der jævnfør Miljøministeriets lister over forurenende stoffer (Bilag A i Vejledning nr. 2 af 2003) og farlige stoffer er forurenende eller miljøbelastende og mærkningspligtige. Tidligere registrering, viser at forbruget af disse stoffer er mængdemæssig stabil og er af en volumen der anses for at være diminutivt. Registrering af naturgasforbrug er baseret på aflæsning af målere. For gas afblæsning til afbrænding, f.eks. som følge af vedligeholdelsesarbejde på ventiler, rør, tryk, og dimensionen på de tømte procesudstyr. El- og vandforbrug samt mængden af spildevand er registreret enten gennem målere eller via fakturaer. Drivemidler og forbrugsstoffer er opgjort på basis af fakturaer. Forbrugsstoffer er opgjort per masse. Udledninger til luft beregnes på basis af målte data eller officielle nøgletal fra bl.a. DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser) m.fl.. Affald registreres ud fra vejesedler og fakturaer fra modtagelsesstationer.

25 24 Egenkontrol Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser Miljøgodkendelse af ny modtageterminal ( ) Ophæver og erstatter også udledningstilladelse af fra Ribe Amt som ændret Miljøgodkendelse af gasbehandlingsanlægget ( ) Ny miljøgodkendelse ( ) ligger til godkendelse ved Miljø center Odense Emissioner til luft Krav til emissioner til luft skal eftervises overholdt ved ibrugtagning, men ingen egenkontrolkrav. Nye målinger udføres efter aftale med myndighederne. Se beregnede mængder i Tabel "Data for produktion, forbrug og emissioner" under udledninger til luft. NO x fra skorsten (Målt som NO 2) mg/nm3 Max 125 mg/m3 tør røggas v/10% O2 Målt ved fuld belastning af kedel A: 106 Imissioner, anlæggets samlede bidrag til NO 2 i omgivelserne Måles efter aftale med myndighederne Se beregnede mængder i Tabel "Data for produktion, forbrug og emissioner" under udledninger til luft. Støj-krav Krav til overholdelse af støjgrænser skal eftervises ved ibrugtagning, men ingen egenkontrolkrav. Nye målinger udføres efter aftale med myndigheden. Placering: Gård vest for anlægget max 40 db(a) Gård nordvest for anlægget max 40 db(a) Beboelse nord for anlægget max 40 db(a) Vestligt skel max 60 db(a) Sydvestligt skel max 60 db(a) Sydligt skel max 60 db(a) Der er udført overordnede målinger i år Rambøll rapport: PA OFK(1) Beregnet støjbelastning: 39 db(a) 39 db(a) 40 db(a) 57 db(a) 51 db(a) 47 db(a) Ingen Regn- og overfladevand, Udledning til Søvig Bæk Ugentlig måling af afløb, årlig rapport om mængde, ph og COD Se oplysningerne under udledninger. Affald Alt affald kildesorteres og afleveres /afhentes til godkendte modtagere Ingen Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser

26 25 Ændring af vilkår i miljøgodkendelsen. ( ) Emmision af svovldioxid. fra incinerator ikke tilladt. SO 2 fra incinerator Afprøvning af proces max. 10 gange 3 døgn pr. år. Kortvarigt processing i få døgn ved H2S > 5 mg/nm3 tilladt i 2 perioder pr. år. Incinerator har ikke været i brug Ingen Miljøgodkendelse af forstærkningsprojekt. 25 mio. Nm3, herunder etablering af kraftvarmeværk ( ) Max indhold af NOx fra skorsten Årlig emissionsmåling med gasturbinen i normal stabil drift ved fuld last. Grænseværdi: 200 mg/m3 (n,t) ved 5% O2 120 mg / m3 (n,t) ved 5% O2 Ingen Max indhold af CO i røggassen Årlig emissionsmåling med gasturbinen i normal stabil drift ved fuld last. Grænseværdi: 150 mg/m3 (n,t) ved 5% O2 45 mg/m3 (n,t) ved 5% O2 Ingen Vandindvindingstilladelse ( ), Gældende til Vandindvindingsmængde Måles kontinuerligt og rapporteres årligt for de 4 boringer. Rapport inden 1.feb. Max m3/år, aflæses 4 gange årligt. Indvundet år 2007: m3 A: m3 B:1793 m3 C: 1257 m3 D: 3001 m3 Ingen Pejling af borehuller Jan., april., juli, okt. pejles de 4 boringer. 16 pejlinger/år. Højeste 1,6m - 1.4m - 2,1m -1,5m. Laveste 0.9m -0.9m -1.3 m m Ingen Kvalitetsanalyse af råog rentvand. Ingen krav, da vores drikkevand er blevet koblet på Outrup Vandværk. Udledningstilladelse / Miljøgodkendelse for regn- og overfladevand til Søvig Bæk ( , ændret og ) Regn- og overfladevand - mængden Måles kontinuert Rapporteres opgjort pr. måned i én samlet årlig rapportering. til Varde komunne. Max m3/år. Jf. oprindelig tilladelse. Der er udledt m3 Min m3/md. Max m3/md. - udlednings-hastighed Flow måles kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max, 13 l/s (46.8 m3 /time) Månedsgennemsnit: 15.10m3/h max. mdr. udledning på 46,6 m3/time (svarer til 12,96 l/s) i samme måned. ingen - overløbshyppighed Registreres kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max hyppighed én gang / år n = 0 ingen

27 26 - ph-værdi Analyseres ugentligt jf. DS 217. Månedsmiddelværdi og max. værdi rapporteres årligt til Varde Komunne. Ønskes ph 6-8. Månedsmiddelværdier: min. - max. ph på 6,09-7,31 Årets min. ph 5.76 Årets max. ph 7.63 Årets gnsn. ph 6,73 Der er registreret 1 overskridelser med ph 5.76 (juli mdr) Type af vilkår Krav til omfang af egenkontrol Måleresultater af egenkontrol Antal målte overskridelser - COD Analyseres ugentligt jf. DS 217. Månedsmiddelværdi og max. værdi rapporteres årligt til Varde Komunne. Højest 50 som årligt gennemsnit. Max 100 mg/l. Månedsmiddelværdier: min. - max. COD på < Årets gnsn. COD Årets min. COD 4.94 Årets max.. COD 27.6 Måleværdier under 30 har stor usikkerhed og registreres til 30 Ingen Målinger jf. NOVA stikprøver per år fra observationsbassinet under normal drift Udført af Eurofins den / BI5 (ref. analyse rapport) Gnsn. af prøver / max værdi pr. prøve, 5 / 7, og 1.60 mg/l Ingen - total N - kvælstof Gnsn. af prøver / max værdi pr. prøve, 2,5 / 3,5 3.2 og 1.9 mg/l 1 - total P - fosfor Gnsn. af prøver / max værdi pr. prøve, 0,3 / 1, og mg/l Ingen Udledningstilladelse for spildevand til Varde rensningsanlæg via pumpebassin.( ). Rapportes til Varde komunne Spildevandsmængden Måles kontinuert, rapporteres årligt opgjort pr. måned. Max m 3 /år Der er udledt m 3 Ingen - udledningshastigheden Måles kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max. 20 m 3 /år Rapporteres ikke Ingen - ph-værdi Måles kontinuert, rapporteres årligt. Ønsket ph 6-9 Årets gnsn. ph 6.69 Årets min. ph 6.11 max. ph 7.59 Ingen - temperatur Måles kontinuert og overvåges af SRO-systemet. Max C Års gnsn : 22.3 C Ingen - COD Måles før udpumpning af spildevand. Ved COD > 600 aftales nærmere med driftslederen på Varde Rensningsanlæg. Max. 600 mg/l Årets gesn. COD 87 Årets min. COD 11.1 Årets max. COD 864 1

28 27 Spildevandssammensætningen 2 stikprøver per år fra observationsbassinet under normal drift. Udført af Eurofins d / ph-værdi ph / 7.5 ingen - temperatur 0 C Max 35 - ingen - Susp. stof mg/l Max / 6.6 ingen BI5 mg/l Max / 18 ingen - COD mg/l Max / 45 ingen - total N - kvælstof mg/l Max / 2.3 ingen - Sulfid mg/l Max 3 < 0,02 / <0.02 ingen - total P - fosfor mg/l Max / 0.32 ingen - Olie/fedt mg/l Max 150 < 0,10 / <0.10 ingen hæmning EC20 ml/l >320 / >180 ingen hæmning EC50 ml/l >320 / >180 ingen

29 28 QHSE KRAV TIL LEVERANDØRER DER ARBEJDER PÅ DONG ENERGY OMRÅDER Prepared Group QHSSE, Januar 2011 Checked Group QHSSE, Januar 2011 Accepted QHSE koordinatorgruppe, 2. Februar 2011 Approved QHSE koordinatorgruppe, 2. Februar 2011

30 02FEB Dok. nr. FLS _2_001 Ver. nr. 2 DONG Energy s arbejde med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø DONG Energy lægger stor vægt på ansvarlighed og arbejder med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø (QHSE) som et fælles indsatsområde. Vi prioriterer derfor leverandører og samarbejdspartnere, der systematisk arbejder med kvalitet, arbejdsmiljø og miljø på et niveau, som modsvarer kravene i internationale standarder. I tillæg til Etisk Regelsæt til leverandører forbeholder DONG Energy sig ret til at stille skærpede krav inden for QHSE i forbindelse med en konkret leverance. Dette dokument angiver de generelle krav, som DONG Energy stiller til vores leverandører og samarbejdspartnere, når de befinder sig på DONG Energy områder. Kravene kan i særlige tilfælde suppleres med lokale krav. Endelig, kan leverandøren blive mødt med skærpede krav i forbindelse med selve opgaveløsningen, fx. ift. sikkerhedsinstrukser. Undtaget er leverandører, der afleverer varer/produkter uden at opholde sig i længere tid på DONG Energy områder QHSE krav til leverandører på DONG Energy områder Alle leverandører: 1. Skal overholde national lovgivning herunder arbejdsmiljølovgivning. 2. Skal følge samme regler og politikker som DONG Energy's interne medarbejdere samt udvise ansvarlig adfærd. 3. Skal henvende sig til DONG Energy inden arbejdet igangsættes. 4. Skal gennemføre en lokal sikkerhedsintroduktion inden påbegyndelse af opgaven. 5. Skal følge DONG Energy s QHSE retningslinjer og sikre at alle leverandørens medarbejdere er instrueret i gældende QHSE forhold på lokaliteten. 6. Skal samarbejde med hinanden og DONG Energy; herunder medvirke i QHSE aktiviteter som fx dialogmøder, sikkerhedskurser o. lign afholdt af DONG Energy. 7. Skal udvise sikker adfærd og holde arbejdspladsen ryddeligt. 8. Skal meddele DONG Energy om uheld, nærved hændelser og observationer. 9. Skal deltage i leverandørmøde ved alvorlige hændelser. 10. Skal videregive og sikre, at underleverandører også overholder DONG Energy s krav. 11. Skal kunne dokumentere, at medarbejdere har de rette kvalifikationer til at udføre opgaven. 12. Skal medvirke til audit, hvis DONG Energy ønsker at gennemføre leverandøraudit. Udvalgte leverandører (angivet med ): Skal indberette på månedlig basis det antal timer, som leverandøren og dennes medarbejdere har opholdt sig på DONG Energy områder. Skal gennemføre årlig sikkerhedsintroduktion. Skal udarbejde en sikker job analyse inden påbegyndelsen af opgaven. Skal deltage i opstartsmøde om sikkerhed før opgavens start.

31 30 Skal deltage i sikkerhedsmøder. Skal udarbejde en sikkerhedsplan på den pågældende leverance. Skal fremsende en QHSE plan og sikre løbende opdatering og implementering af denne. Skal deltage i en HSE evaluering af den leverede ydelse. Skal selv fjerne og bortskaffe alle restmaterialer og affaldsfraktioner. Skal i tillæg til ovenstående overholde følgende lokale QHSE krav:

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 FREDERIKSHAVN KRAFTVARMEVÆRK. Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 1

GRØNT REGNSKAB 2014 FREDERIKSHAVN KRAFTVARMEVÆRK. Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 1 GRØNT REGNSKAB 2014 FREDERIKSHAVN KRAFTVARMEVÆRK Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 1 Grønt regnskab 2014 Frederikshavn Kraftvarmeværk Side 2 BASISOPLYSNINGER Navn, beliggenhed og ejerforhold

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse

Miljøredegørelse 2015 Indholdsfortegnelse Ribe BioGas a/s Miljøredegørelse 215 Miljøredegørelse 215 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger... 3 2 Ledelsens beretning... 3 3 Beskrivelse af Ribe BioGas... 4 4 Redegørelse for medarbejderinddragelse...

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse A. Ansøger og ejerforhold 1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer. Jørgen Lund Petersen Smedevej 2 4520 Svinninge Mobiltelefon: 24 23 80 65 2) Virksomhedens

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg

Læs mere

Miljøredegørelse 2013

Miljøredegørelse 2013 1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Miljøredegørelse 2010

Miljøredegørelse 2010 Virksomheden: Furesø Golfklub - CVR nr.: 54278314 Stamdata ved afslutning: Miljø- og arbejdsmiljøpolitik: Ansvarlig leder: Miljømyndighed: Hestkøb Vænge 4 3460 Birkerød Tlf. nr.: 45817444 Fax: 45820224

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00979 Ref. kalar Dato: 03. november 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 31080258 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup

Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Produktionslinie for PE-coating af karton ELOPAK A/S, Hovmarken 8, Lystrup 31. august 2011 %/0)1!*1)*(* 2 3,!"#$% & '( )*(( +'( )*(( -. + )% )*(( ", )%)*() 4. " 52!" 65.2 '1*/()(7

Læs mere

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042. Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr. 164042 Statusopgørelse D. 01.05.12 30.04.13 Præsentation af selskabet Selskabet: Gunnar Lund Olieservice A/S Olievej 10-12 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 86 00 Fax 75 13 04

Læs mere

Samfundsansvar December 2015

Samfundsansvar December 2015 Samfundsansvar December 2015 1 Sammen bliver vi med sikkerhed bedre! Indhold 1. AT GØRE DIG UBEKYMRET... 2 2. HISTORIEN OM ICM... 3 3. VÆRDIER OG ADFÆRD... 3 4. CERTIFICERINGER OG POLITIK... 4 5. MENNESKERETTIGHEDER

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Lille Torup Naturgaslager. Maj 2006. ProArc Nr. FLS-026155

Grønt regnskab 2005. Lille Torup Naturgaslager. Maj 2006. ProArc Nr. FLS-026155 Grønt regnskab 2005 Lille Torup Naturgaslager Maj 2006 ProArc Nr. FLS-026155 Grønt regnskab 2005 Ll. Torup Naturgaslager Maj 2006 ProArc sagsnr. FLS-026155 Side 1 1. LEDELSENS FORORD...2 2. BASISOPLYSNINGER...3

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016

ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK. Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 ESBJERG KOMMUNE INDKØBSPOLITIK Esbjerg Kommunes INDKØBSPOLITIK 2015-2016 INDKØBSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE Indholdsfortegnelse Grundlag for Indkøbspolitikken...3 Indkøbspolitikkens overordnede formål...4

Læs mere

KlimaKlar Onsdag den 26. september 2012

KlimaKlar Onsdag den 26. september 2012 KlimaKlar Onsdag den 26. september 2012 Jan Hollender, Dyrup A/S Facility & Security Manager 27-09-2012 1 Gladsaxevej 300 Producerer ca. 20 millioner liter maling og træbeskyttelse årligt. Vandig og solventholdig

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01456 Ref. Johje/Chccl Dato: 29. januar 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-01456 Ref. Johje/Chccl Dato: 29. januar 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01456 Ref. Johje/Chccl Dato: 29. januar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse DONG Energy A/S Nybro Gasbehandlingsanlæg

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt:

Kompetenceprofil. Aarhus Universitetshospital (AUH) generelt: Aarhus Universitetshospital Teknisk Afdeling Palle Juul Jensens Boulevard 50 DK-8200 Århus N Tel. +45 7846 3950 www.auh.dk Kompetenceprofil Dette er Aarhus Universitetshospitals (AUH) kompetenceprofil

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Status for den danske Offshore handlingsplan

Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016

April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 April 2012 STRATEGIPLAN 2012-2016 2 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. ODDER SPILDEVANDS YDELSER 4 3. EJERSTRATEGI 4 4. FREMTIDENS UDFORDRINGER 5 5. ORGANISATION 5 6. VISION 6 7. MISSION 6 8. VÆRDIER 7 9. HOVEDSTRATEGI

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle

Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.

Læs mere

Muligheder for investering i vindmøller

Muligheder for investering i vindmøller Frederiksberg Kommune Muligheder for investering i vindmøller Rapport September 2011 Projektnr 69738 - R-1 Dokumentnr 69739-01- 02 Version 30 Udgivelsesdato 22092011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt SAJ

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!

Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning! Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009 MÅBJERGVÆRKET A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 07 01 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Miljøredegørelse 2011

Miljøredegørelse 2011 Miljøredegørelse 2011 Indholdsfortegnelse 1. Oplysninger om virksomheden side 2 2. Ledelsens beretning side 3 3. Virksomhedens historie side 4 4. Miljø og energipolitik side 4 5. Arbejdsmiljøpolitik side

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 04 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00630 Ref. jeppj/tiska Den 27. november 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Novo Nordisk A/S CVR nummer 24256790

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

AUDITTEKNIKKER I MILJØTILSYNET

AUDITTEKNIKKER I MILJØTILSYNET Notat Envina AUDITTEKNIKKER I MILJØTILSYNET 7. maj 2014 Projekt nr. 217134 Dokument nr. 1211121254 Version 1 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Indhold 1.1 CASE SCENARIE VIRKSOMHEDER - RENSERIET

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere